PO-bladet N R. 6 J U N I 2 0 0 9 8. Å R G A N G



Relaterede dokumenter
Embedsbeskrivelse. Struer Kirke

SALMESANG IND MED MODERMÆLKEN

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

REGULATIV. for. organiststillinger. aflønnet efter lønrammesystemet. Dette regulativ er gældende for stillingen som organist

Ikast og Faurholt Sogne, Ikast-Brande Provsti

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

Nyhedsbrev. august september oktober

Nyhedsbrev nummer 8. Ollerup, den 5. april 2016

Inge Marstal Hørelære i Koret

Indhold: Meddelelser fra Lene Forældrekontaktpersoner søges. Møde i haveudvalget. Sådan kommer du i Olfert:

Embedsbeskrivelse for fuldtids stillingen som overenskomst ansat sognepræst i Aulum og Hodsager sogne

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Maj til september Inde i bladet: Se sommerens program for børn og voksne

Hurtigt overblik. Søndag d. 7. september: Vendelbomål Vendsysselgildet. Søndag d. 5. oktober: Med lama og hest til Amazoneflodens

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Målsætninger, aktivitets- og handleplan for Rindum Kirke

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

Aftenens debatpunkt: Hvad vil vi med musikken i kirken? Oplæg ved Karsten. Fremlagt og vedtaget

Torslunde Sogn & Kirke

Ølstykke Sogn. Ølstykke & Udlejre Kirker. Nyt fra. April Maj Juni Juli Aug. Sept.

PO-bladet N R. 8 A U G U S T Å R G A N G

Årsberetning Dalum Kirke

ORGELBOG indeholdende 12 orgelstykker inspireret af melodier som er nye i brug til "Den danske Salmebog 2003"

Vision Metodistkirken er aktiv og dynamisk.

Basiskurser og efteruddannelse

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Odder Kommunale Musikskole

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Beboerblad for. Ellekonebakken, Guldstjernevej og Firkløvervej. September Læs mere om det, inde i bladet på side 3

PO-bladet N R. 4 A P R I L Å R G A N G

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Gl. ager Kære Brevduevenner.

KORFESTIVAL MAJ

Årsberetning for Powerjobsøgerne Fyn 2013

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

PO-bladet N R. 3 M A R T S Å R G A N G

Herning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke

Ollerup, den 28-april Vi går og håber på og drømmer om forår, mens der er nok at gøre og meget at glæde sig

Skovens Børn. Undervisningsprogram 2019/2020

Delegeretmøde maj 2017

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2018 Februar 2019

Efterårsprogram 2019

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Godt Nyt. månedsblad fra Roskilde Frikirke. månedsblad fra Roskilde Frikirke

ARENDSE NYT Februar 2014

NYHEDSBREV for resten af august En ny begyndelse

Høsttanker og nye begyndelser.

Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet.

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

FALKEPOSTEN. Juli. F Forsidens foto er fra fællesmiddag og bål Sankt Hans eftermiddag

For menighedsråd og ansatte i Hjørring Nordre Provsti

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Vanløse Frikirke. Kirkeblad sommer 2016

Kom på sporet med koret Uge 28. Dato 6/7 12/7 2014

Plejecenter Violskræntens Aktivitetstilbud. For beboere, efterlønsmodtagere & pensionister i Norddjurs kommune

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

Klart budskab om Guds kærlighed

Nr.8. August sept Kl Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

VEDTÆGT. for. den af Stilling menighedsråd. valgte. kontaktperson

Man vil blive sat til at deltage i nogle praktiske opgaver, f.eks. borddækning, udskæring af salater mv.

Arbejdsbeskrivelse for organist ved Asmild og Tapdrup kirker. Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet.

Kirkenyt maj og juni 2015

H E L E N E N Y T. Juni 2017

Ammershøj bladet Velkommen til maj 2019 Store Bededag

PO-bladet N R. 1 J A N U A R Å R G A N G

Referat af Generalforsamling i Realskolens Venner tirsdag den 1. september 2015

KIRKEBLAD. Restaurering af Langå Kirke FOR LANGÅ OG TORUP SOGNE. Marts - April - Maj 2008 NR. 2

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

Syddjurs Friskoles Ugebrev 50

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden.

Rosenvænget festival. Tøsetur i sommerhus

Valgfag på Feldballe Friskole

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Seniorer i HK MidtVest. Herning og Ikast-Brande kommuner. Program for 2. halvår 2015

Mødrehjælpen inviterer til reception 19. oktober

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

KIRKENYT PADESØ KIRKEDISTRIKT. Padesø Kirke. 11. årgang Sommeren 2009 Nr. 3

Erhvervskvinder Trekantområdet August 2012, nr. 7

Alssund Y s Men s Club

SCT. OLAI SOGN PROGRAM 2013 / 2014 SØNDAGSCAFÉ KIRKEKONCERTER ANDRE ARRANGEMENTER SCT. OLAI SOGNEGÅRD SKAGENSVEJ 210, HØJENE

Aaby sogns menighedsråd Side 168 Formandens initialer: Menighedsrådsmøde i Aaby sogn tirsdag den 24. maj 2016 kl i Aaby sognegård

Hurtigt overblik. Søndag d. 6. september: Mit liv som naver. Søndag d. 11 oktober: Sang og musik foredrag : Efterårsglød

2.1. Opgavesæt A. 1. januar juni Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2

Med fokus på kirkemusikalske aktiviteter

Kunstnerhuset KARAVANA. Månedsbrev januar/februar 2018

Efteruddannelse og Videreuddannelse

Protokol. 1 Menighedsrådsmøde Mølholm Sogn 9. juni 2016 referat. Mødedato: Torsdag, den 9. juni 2016 Mødetidspunkt: 17:30 20:00

PO-bladet N R. 7 J U L I Å R G A N G

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Spørgsmål eller emner, der ønskes drøftet på et Styrelsesmøde sendes løbende, men helst senest 8 dage før et styrelsesmøde til formanden for LASS.

PO-bladet N R. 9 S E P T E M B E R Å R G A N G

Transkript:

PO-bladet N R. 6 J U N I 2 0 0 9 8. Å R G A N G

P R Æ L U D I U M Den sande kunst Den danske kultur bløder. Den ligger afsvækket på sit leje, gispende efter de få vejtrækninger, den er forundt at have tilbage. De færreste bemærker det al den stund, at masserne for længst har vendt den ryggen. Tiderne skifter og dermed også behovet for at finde nye måder at udtrykke sig på åndeligt, menneskeligt og kunstnerisk. Hvor det for blot få år siden var en særlig dannelse at have viden om hovedtrækkene i kunstens forskellige genrer, er det i dag blevet en niche. I vor tid defineres en god bog alene ud fra placeringen på bestsellerlisten, et godt kunstværk på, om maleren kan begå sig i de kulørte blade, og et godt stykke musik på, hvor mange gange det er blevet spillet i radio og på tv. Det er virkelighedens ubarmhjertige lov, hvor de fleste får ret, men sjældent har det. Den sande kunst kan ikke opgøres i et profant ønske om ti minutters berømmelse i et sekundært sangprogram; den kan udelukkende fremmanes gennem hårdt slid og en oprigtig begejstring om at ville gøre en forskel i både samtid og fremtid. I den sande kunst bliver det individuelle behov sat i baggrunden til fordel for ønsket om at vil bevæge og påvirke helheden. Netop de to indgange til kunstens verden blev tydeligt sat til skue lørdag den 16. maj. DR, der ofte og med rette er blevet beskyldt for at sjofle den klassiske kunst, sendte om aftenen direkte fra to musikkonkurrencer. På DR 2 var der finale i Malko-konkurrencen, mens hovedkanalens flade var ryddet til fordel for det internationale melodigrandprix. I sidstnævnte konkurrence var det tydeligt, at vejen til scenen for de fleste havde været ganske kort - og endnu kortere ned igen - mens man i den første så unge mænd, der havde brugt år på at nå bare et lille skridt til en sfære, de på grund af deres offervillighed næppe vil forlade før deres dødsdag. Jeg hykler ingenlunde. Efter Malko så også jeg Melodi Grand Prix. Endda til ende. Min begejstring var dog større for dirigentkonkurrencen, fordi den beviser, at der trods hårde odds stadig er unge mennesker, der ved, at den klassiske dannelse ikke kun er et supplement, men selve forudsætningen for al kunst. Bo Nygaard Larsen, redaktør 226

I N D H O L D & K O L O F O N PO-bladet Udkommer 12 gange årligt og udgives af Foreningen af Præliminære Organister, FPO Oplag: 1.000 eksemplarer ISSN: 1601-7633 Redaktion og DTP Ansvarshavende redaktør Bo Nygaard Larsen, journalist Søndre Byvej 23 2680 Solrød Strand Tlf. 5614 0150 / Mobil 4076 2151 E-mail: po-bladet@fpo.dk www.bonygaard.com Deadline Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før. Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail birthe@fpo.dk senest den 5. klokken 13 i måneden før. Tryk BUCHS AS, Kertemindevej 15, 8900 Foto: Thomas Søndergaard/kirketrivsel.dk Kirketrivsel i Århus Ved Sct. Pauls Kirke i Århus har menighedsrådet lavet an personalepolitik. Medarbejderne blev taget med på råd i hele processen. Side 230-233 Fra cello til orgel Omstændighederne gjorde, at Maren Frost Nielsen måtte skifte sin cello ud med et kirkeorgel. Læs PO-organistens personlige beretning og smerte ved at miste sit instrument. Side 234-237 Tyske stemmer PO-bladet har en kærlighed for store orgler. Denne gang kan vi ikke komme højere. PO-organist Nils Henrik Wyke fortæller om verdens største af slagsen. Side 242-245 Randers, www.buchs.dk Forsiden Den 21-årige amerikanske dirigent Joshua Weilerstein vandt årets Malkokonkurrence. Foto: Jakob Boserup/DR. www.fpo.dk Foto: www.die-orgelseite.de

K O R K O N S U L E N T Hans Christian Magaard er ny korkonsulent i FUK Folkekirkens Ungdomskor opruster nu med en decideret korkonsulent. Siden den 1. maj har Hans Christian Magaard varetaget den funktion, og selvom det i første omgang kun gælder Århus, Viborg og Aalborg stifter, er der tale om en klar opprioritering af foreningens arbejde. Tekst: Folkekirkens Ungdomskor børn og unge synger i 11.000 de knap 500 kirkekor, som er ved landets kirker. Det er rigtig godt, nogle siger det vigtigste børneog ungdomsarbejde i folkekirken. Men det kunne blive endnu bedre, tror man i Folkekirkens Ungdomskor med flere børn, bedre korarbejde, flere kor. Derfor har man taget et stort skridt og ansat en korkonsulent, der skal hjælpe, støtte og vejlede korledere og menighedsråd. 1. maj tiltrådte Hans Christian Magaard stillingen, som foreløbig dækker Århus, Viborg og Aalborg stifter. Hans Christian Magaard har en solid erfaring med sig som korleder og som underviser og administrator, ved Herning Kirke, Haderslev Domkirke og ved Christianskirken i Fredericia. Desuden ved blandt andet Løgumkloster Kirkemusikskole og ved kurser for korledere og organister. Ansættelsen er blevet mulig ved tilskud fra blandt andre de tre stifter og Kirks Fond og sker i samarbejde med Vestervig Kirkemusikskole. Læreplanerne skal bruges Med i tasken har konsulenten FUKs læreplaner, en nyskabelse i korarbejdet, støttet af Kirkeministeriets udviklingsmidler. Læreplanerne giver korlederne et vigtigt arbejdsredskab med forslag til repertoire, teori og gudstjenestelære for kor på forskellige niveauer og med mulighed for, at de kor, der ønsker det, kan aflægge en prøve på hvert niveau. Hans Christian Magaard får nok at se til i sit nye job. han skal afvikle kurser, holde møder med menighedsråd, vejlede 228

Ny hjemmeside om kirkemusik Hans Christian Magaard er ny korkonsulent i FUK. etablerede kor og hjælpe nye i gang. Menighedsråd og korledere i de tre stifter kan sende bud efter korkonsulenten eller henvende sig, hvis de har spørgsmål, ligesom også konsulenten selv vil tage initiativer til at mødes med korene og deres ledere. Målet for Folkekirkens Ungdomskor er, at konsulentordningen udbredes til hele landet og medvirker til, at det bliver naturligt, at der ved enhver kirke, stor eller lille, er et børne- og ungdomskor. Her oplever børnene at være med i et fællesskab, de får kendskab til gudstjenesten og den kulturarv, kirkemusikken udgør og samtidig udvikler de glæden ved sangen og evnen til at synge. Kirkemusikalsk Kompetencecenter er nu klar til at præsentere sin hjemmeside www. kmkc.dk. Hjemmesiden er tænkt som en dansk kirkemusikportal med nyhedsoversigt, kalender, oplysninger omkring de kirkemusikalske uddannelser/efteruddannelser, diverse guider til søgning af kor-/orgelnoder/ musiklitteratur på biblioteker og på nettet. En af sidens vigtige funktioner er at inspirere kirkemusikere i deres virke. Derfor har det været et stort ønske at få udarbejdet en database indeholdende alle kirkeårets helligdage med tekster samt forslag til salmer, kor og orgelmusik. Musikforslag og tekstrefleksioner udarbejdes af en række arbejdsgrupper bestående af en organist og en præst ved en folkekirke. Trinitatis Søndag (den 7. juni) åbner denne del af siden og den vil løbende blive udbygget sådan, at materialet til de enkelte helligdage bliver lagt på siden en uge før. Gå allerede nu ind og se indholdet på hjemmesiden og kom gerne med respons til siden (KMKC kan kontaktes på kmkc@kmkc. dk). 229

K I R K E T R I V S E L En personalepolitik der fungerer til alles glæde Sidste år indførte Sct. Pauls Kirke i Århus en nøje defineret personalepolitik. Ideen kom fra menighedsrådet, men de ansatte var med i hele processen og fik deres egne mærkesager skrevet ind. Som en naturlig del af politikken er der en henvisning til www.kirketrivsel.dk. Artiklen er hentet fra det første nyhedsbrev fra www. kirketrivsel.dk, som FPO aktivt er involveret i. Tekst: Bo Nygaard Larsen. Foto: Thomas Søndergaard/kirketrivsel.dk 230

K I R K E T R I V S E L Den ligger så indeklemt og berørt af byens travlhed. Bag banegårdscenterets utallige indkøbsmuligheder og togafgange til både Hadsten og Hamborg rejser Sct. Pauls Kirkes tvillingetårne sig over gadens mylder af gåben, cykler og biler. Men i samme øjeblik, den tunge kirkedør glider op, kommer roen. Ikke kun for de flere hundrede sjæle, der i ugens løb besøger denne århusianske kirke for at gå til gudstjeneste, babysalmesang eller bryllup, men også for kirkens ansatte. Siden efteråret har kirken haft en defineret personalepolitik, som både menighedsråd og ansatte kan læne sig op ad for at undgå unødvendige misforståelser i det daglige arbejde. Det har medført en bedre kommunikation mellem rådet og medarbejderne, og menighedsrådsformand Finn Bruun Ravnsbæk kan da også kun se fordele ved den nyindførte politik. Det er vigtigt at have nedskrevet nogle værdier, mål og retningslinier, så personalet ved, hvad arbejdspladsen bygger på, og således at krav og rettigheder tydeliggøres. Eksempelvis er der fælles værdier for kirkens arbejde, som er blevet til på trods af, at vi har tre præster som tilsammen favner teologisk meget bredt. En personalepolitik er ikke mindst vigtig i folkekirken hvor ledelsen varetages af menighedsrådsmedlemmer i deres fritid og hvor ledelseskvaliteten kan være meget, siger han. Tryghed for personalet er vigtigt Det var Finn Bruun Ravnsbæk, der selv tog initiativet til at få lavet en personalepolitik. Den skete blandt andet på baggrund af betænkningen Folkekirkens lokale økonomi, den såkaldte grønne betænkning, der blev udsendt i 2007. Heri fokuseres der blandt andet på behovet for at lave en målsætning for sognets arbejde, ligesom det blev foreslået, at medarbejdere kunne arbejde på tværs af sognegrænserne. At skulle arbejde på tværs af sognegrænser indebærer en vis usikkerhed for medarbejderne. Derfor er personalepolitikken et godt grundlag at arbejde ud fra. Hvis vi ikke havde det grundlag, ville det højst sandsynlig skabe større utryghed hos medarbejderne. Nu er der sikret nogle høje minimumsstandarder, siger Finn Bruun Ravnsbæk. Indflydelse på eget arbejde Derfor var han sig bevidst, at personalepolitikken kun ville blive en succes, hvis personalet blev inddraget fra første færd. Derfor blev der nedsat et forberedende udvalg bestående af repræsentanter fra menighedsrådet, en af kirkens præster og to af de ansatte. Organist Thomas Kristian Nielsen var 231

232

K I R K E T R I V S E L med i arbejdet, og for ham var det vigtigt, at personalepolitikken blev så konkret som mulig. Når man laver sådan et arbejde, kan der være en tilbøjelighed til kun at holde sig til de overordnede formuleringer. Det har den ulempe, at papiret ikke ville kunne bruges til ret meget. De problemer, en personalepolitik skal løse, er meget konkrete, og derfor må den i sig selv være meget specifik, siger Thomas Kristian Nielsen og peger på et område, hvor medarbejdernes ønske blev hørt. Kommunikationen mellem menighedsrådet og den enkelte ansatte er meget vigtig. Det er vigtigt for den enkelte medarbejder at vide, at vedkommende har indflydelse på sit eget job. Derfor er det blevet formuleret, at hver medarbejder først skal høres, hvis menighedsrådet påtænker at lave ændringer i hans eller hendes stilling, siger han. Ifølge sognemedhjælper Martin Frøkjær Jensen er det af afgørende betydning, at menighedsrådet på den måde inddrager personalet. Den grønne betænkning lægger op til store forandringer, og i folkekirken kan der være en tendens til, at man forskanser sig, hvis ændringer i ens arbejdsforhold bliver for voldsomme. Men når vi netop har nedskrevet, at den ansatte skal tages med på råd i sin egen stilling, giver det den enkelte en frihed til at tænke kreativt og tænke med, siger han. af det daglige arbejde i kirken fra gudstjeneste over troværdighed til regler for sygemelding. Den otte sider lange politik delt ind i følgende fire afsnit: Mission og vision, Værdier, Målsætninger og Procedurer og retningslinjer. Arbejdet gik i gang sidste forår, og da www.kirketrivsel.dk blev lanceret i september var det naturligt, at der blev henvist til denne hjemmeside. Kirketrivsel.dk er et fornuftigt og solidt tiltag, der passer godt til folkekirkens specielle forhold. Jeg var med, da projektet blev lanceret, og med det samme så jeg en mulighed for at gøre det til en del af vores egen personalepolitik. Hjemmesiden er en god værktøjskasse, man kan bruge, før, under og efter en eventuel krise, og for os i kirken er det godt at vide, at den er der, siger Martin Frøkjær Jensen. Samme holdning har kontaktperson Georg Hoxer Kjeldsen. Han ser www.kirketrivsel.dk som et spændende værktøj, der giver væsentlige forslag til et forbedret samarbejde. Jeg bruger hjemmesiden, hvis jeg får behov for at vide mere om et bestemt emne, og det er oplagt at inddrage den, når vores egen personalepolitik engang skal omformuleres. Det er et godt arbejdsredskab at hente ideer fra, og jeg vil opfordre vores egne medarbejdere og andre menighedsråd til også at gøre brug af den, siger Georg Hoxer Kjeldsen. Naturlig henvisning til kirketrivsel.dk Personalepolitikken i Sct. Pauls Kirke beskriver kortfattet de forskellige sider 233

En cellist takkede af Historien er hørt før, men sjældent fortalt. PO-organist Maren Frost Nielsen fortæller her, hvordan det var at måtte opgive sin cellistkarriere til fordel for orgelbænken. Tekst: Bo Nygaard Larsen Fotos: Istockphoto, Bo Nygaard Larsen

Det er så atypisk en by. I en tid, hvor de fleste mindre byer har travlt med at afvikle sig selv, sine butikker og det deraf følgende gadeliv synes udviklingen at være gået langt forbi Vamdrup. Som en lille enklave i skyggen af storebror Kolding insisterer den på at være sin egen med et righoldigt udvalg af forretninger, egen station og et kirkeliv, selv større byer må se på med misundelsens øjne. Måske fordi middelalderkirken i byens udkant har en så stor volumen, at det vil være svært ikke at oppriotere det kirkelige liv. 31-årige Maren Frost Nielsen er en del af kirken. På syvende år er hun stedets organist, og allerede da jeg går op mod våbenhuset kan jeg høre, at hun er kommet før mig. Få minutter senere ser jeg, hvordan hendes fingre let arbejder hen over orglets tangenter. Hun ser muligheden for at få øvet sig lidt ekstra på søndagens præludium, sådan at der er en bekymring mindre at tage stilling til. De sidste toner klinger længe efter, hun har sluppet tangenterne. Vi står ved pulpiturets rækværk og ser ned i kirkens lange dyb. Det er et dejligt rum at spille i. Her er en god kirkegang, og menighedsrådet er meget interesseret i, at vi gør en ekstra indsats for kirkemusikken," siger Maren Frost Nielsen tilfreds. Hun er klassisk skolet og sætter stor pris på den traditionelle kirkemusik. Men de senere år er repertoiret udvidet med sit lederskab af Vamdrup Gospelkor. Gospel er en god måde at få energi ud på. Samtidig henvender musikken sig til folk, der måske ikke har den store interesse i kirkemusik. Selvom vi tager vores musik alvorlig, er vi et åbent kor, hvor alle over 13 er velkomne. Vi øver i vores kirkehus, og som modydelse får menigheden så koncerter her i kirken," siger hun. Cello i København Jeg nedfælder hendes ord. Som i et puslespil bliver brikkerne lagt på dem, jeg havde i forvejen. Det er anden gang, jeg møder hende. Første gang var under en middag efter et foredrag i Fredericia. Her gav hun mig de første brikker af sin his- 235

E N C E L L I S T T A K K E D E A F torie, der blev fulgt op i mange mails via Facebook. Her gav hun tilpas et indtryk til, at hendes historie måtte fortælles. Maren Frost Nielsen slukker orglet, og vi går ned ad den store trappe. I to biler kører vi i kortege til hendes privatadresse, og mens jeg aner hendes hoved bag nakkestøtten foran mig, opsummerer jeg det, der mest af alt minder om en skæbne. Egentlig kunne hun have siddet så mange andre steder end lige på en orgelbænk. På en stol i et af landets symfoniorkestre eller i et flysæde på vej til al verdens koncertsale for eksempel. Hendes historie trækker spor over en dyster virkelighed i landets musikhistorie, hvor end ikke det største talent er nok til at få den karriere, det håbede på. Celloen var hendes instrument, som 17-årig blev hun optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København og forlod de trygge rammer i Esbjerg. Det var et stort spring, men også en godt spring," genkalder jeg hendes ord. København er så meget større end alt andet herhjemme, og hurtigt fik jeg lavet en tilværelse med musik. Jeg øvede meget, og jeg havde en drøm om en dag at komme til at leve af at spille cello." Karriereskiftet Vi parkerer ved kantstenen uden for det moderniserede byhus nogle hundrede meter fra kirken. Gulvet i stuen fortæller, hvorfor drømmen sov ind, før den reelt vågnede. I pæne bunker ligger der legetøj, fra fredelige Legoklodser til drabelige sværd. Det tilhører hende og hendes mands tre børn. Det var den idyl, der kom i vejen for celloen og buen. Da jeg blev færdig fra konservatoriet i 2001, så det meget lyst ud. Jeg havde gode papirer og havde ofte engagementer for landsdelsorkestrene. Men i takt med at børnene kom, kunne jeg hurtigt mærke, at jeg ikke havde tid til at øve det, jeg skulle. For mig var det svært at få tid til både at være mor og freelancemusiker. Den kombination var bare ikke den rigtige for mig," siger Maren Frost Nielsen. Vil ikke ynke Ordene falder i køkkenet. Vi fortsætter samtalen over håndmadder og kaffe. Hendes toneleje er faldet. Det før så lyse og humoristiske sind hænger nu under en sky af bly. Samtalen er inde i dens inderste væsen. Det nemmeste ville være at lade emnet ligge, men jeg er kommet for at få det endegyldige svar. Det var hårdt. Siden jeg var helt lille har jeg drømt om at blive musiker på en bestemt måde, og da jeg så blev det, måtte jeg opgive det næsten med det samme. Der er da også dage, hvor jeg tænker på, hvad det kunne være blevet til, hvis jeg både kunne have haft tid til børn og en cellokarriere," siger Maren Frost Nielsen. Hun kommer med et par væsentlige pointer. Hun vil ikke fremstå som ynkelig. Hun vil ikke have det til at lyde som om, at familien har ødelagt nogle muligheder. Jeg nikker og udtrykker min fulde forståelse, 236

Maren Frost Nielsen i to situationer. Først med og i bevægelse på orgelbænken i Vamdrup Kirke. Dernæst mere eftertænksom foran klaveret i privaten. Historien om Maren Frost Nielsen handler udelukkende om en drøm, der forliste. Årsagerne er i den henseende sekundære. Finder sin egen stil Hun kunne have valgt så meget i stedet. Men med musik i modermælken var det indlysende, at hendes fremtid også kom til at indeholde det element. Embedet i Vamdrup var ledigt, hun søgte og fik det. I 2006 afsluttede hun så sin PO-eksamen ved Løgumkloster Kirkemusikskole Selvom jeg har papirerne, er der meget at lære. Når man er opdraget med et instrument uden pedaler, kan det være svært at få dem til at gøre, som man gerne vil. Men jeg klør stædigt på, ligesom jeg i øjeblikket er ved at opbygge mit eget repertoire. Også her kan jeg mærke, at jeg kommer fra en anden skole. De fleste organister har flere års forspring i forhold til mig, og det er først nu, at jeg føler, at jeg er ved at finde min egen orgelstil," siger hun. Vi er tilbage i stuen. Siden jeg trådte ind i huset, har jeg forgæves spejdet efter celloen. Jeg har den endnu, men lige for tiden er den pakket ned," siger Maren Frost Nielsen. Det hænder, at jeg øver på den. Men mest fordi, jeg skal spille til en koncert, som jeg stadig gør af og til. Ellers kan der gå måneder, hvor jeg ikke spiller på den. Det kræver meget tid at vedligeholde sit spil, og med organistarbejde og familie er det umuligt at nå. Derfor må jeg prioritere," siger hun og fortsætter. Men jeg er meget glad for at være organist. Jeg har et godt arbejde, hvor jeg kan udfolde mig musikalsk. Og det betyder faktisk ikke så lidt." 237

Koncerter af alle slags og i alle prislag - vælg i ro og mag! www.kirkekoncert.dk 125 udbydere med 341 koncertforslag - alle oplysninger gratis til rådighed! Kom på siden eet år m/foto, præsentation af dig selv og max 5 koncertforslag for kun 625 kr. Kontakt: Esben Andersen tlf. 8626 0023 eller skriv til: postmaster@ kirkekoncert.dk 238

Indvielseskoncerter Vejleå Kirkes nye orgel på 40 stemmer bygget af Marcussen & Søn Søndag d. 31. maj, pinsedag, kl. 10.00 Festgudstjeneste med efterfølgende reception Onsdag d. 17. juni kl. 19.30 Orgelkoncert med Carsten Popp Værker af Mendelssohn-Bartholdy, Elgar og Werner m.fl. Lørdag d. 20. juni kl. 13.00 En halv times sommerkoncert med Niels Danielsen Værker af Bartmuss og Boyvin. Kom på rundvisning i kirken efter koncerten. Onsdag d. 24. juni kl. 19.30 Koncert med Domorganist Svend Prip Værker af Bach, Møller, Madsen, Jackson m.fl. Lørdag d. 27. juni kl. 13.00 En halv times sommerkoncert med Mads Damlund Værker af Buxtehude og Durufle. Kom på rundvisning i kirken efter koncerten. Lørdag d. 4. juli kl. 13.00 En halv times sommerkoncert med Angela Wertenbach Værker af Bach, Sweelinck, Foccroulle m.fl. Kom på rundvisning i kirken efter koncerten. Søndag d. 20. september kl. 16.00 Koncert med professor Grethe Krogh Værker af Buxtehude, Mendelssohn-Bartholdy, Alain m.fl. Søndag d. 4. oktober kl. 16.00 Koncert med professor Bine Bryndorf Værker af Bach, Buxtehude og Mendelssohn-Bartholdy m.fl. Søndag d. 1. november kl. 16.00 Faures Requiem for kor, orkester og orgel Søndag d. 29. november kl. 16.00: Koncert med Domorganist Flemming Dreisig Værker af Bach, Mendelssohn-Bartholdy m.fl. Der er fri entré til alle koncerterne Vejleå Kirke, Ishøj Boulevard 1, 2635 Ishøj www.ishoejkirker.dk 239

Kirkekoncerter Cellist Anker Sigfusson Jeg er uddannet cellist ved Det Jyske Musikkonservatorium i Århus med diplomeksamen i 1990 og har siden 1996 haft kirkekoncerter som mit speciale. I dag er jeg bl.a. involveret i kammermusik, solovirksomhed med professionelt orkester, samt arbejde med amatørorkestre. Læs mere på min hjemmeside www.churchconcert.dk, hvor du også vil kunne lytte til eksempler fra mit repertoire samt bestille en demo CD. Anker Sigfusson Solsikkevej 11, Vivild 8961 Allingåbro tlf: 35 13 66 58 E-mail: sigfusson@churchconcert.dk www.churchconcert.dk 240

Kirkekoncert med Intakt Pris for en times koncert med cellist: fra 5500,- (eksl. transport). Sjælland. Resten af landet efter aftale. Booking eva@matema.dk (tlf: 30225993) eller pazdecki@live.dk (tlf: 59441708) Intakt blev dannet i 1998 af de fire piger, der dengang alle sang i Skt. Nikolai Kirke. Idéen blev at finde gamle sange og folkeviser og arrangere dem i moderne og jazzede satser altså noget nyt til noget gammelt. Med de moderne toner fulgte jazzpianisten Jesper Ankjær, som hurtigt blev gruppens faste pianist, og i dag komponerer han mange af Intakts jazzede arrangementer. Konceptet viste sig hurtigt at være efterspurgt, og Intakt har i dag givet koncerter i mere end 30 kirker på Sjælland samt i et par stykker på Fyn og Jylland. Derudover bliver de også flittigt brugt til fødselsdage, receptioner, logearrangementer og ved mange andre festlige lejligheder. Udover at de alle sammen arbejder som musiklærere, har de haft med musikken at gøre det meste af deres liv. Søstrene Eva og Maria Hede har siden de var 10 år sunget i DR s pigekor og synger nu i Daniakoret, som er for pigekorets gamle piger. Gitte Lohmann og Lotte Pazdecki sang i 1990 erne i jazztrioen Beautyshop, der i gennem en årrække var fast engageret på Promenaden i Tivoli. Jesper Ankjær har spillet sammen med flere af landets kendte jazzmusikere, og kan nu også høres i en mere klassisk sammenhæng sammen med sin kone - Therese Dyhr, der spiller cello. Therese akkompagnerer også gerne Intakt og giver melodierne en flot fylde med sit fine cellospil. Intakt har et meget bredt repertoire og består af alt fra danske folkeviser, salmer og årstidssange til revysange, tegnefilmshighlights og musicals. I Intakt lægges der vægt på teksternes budskab. Sangene handler om livets cyklus og alle de følelser, der følger med. Det giver stof til eftertanke hos publikum. Alle genrer er sunget med stor lykke og succes i kirkerne rundt om i landet.

Tyske stemmer Det fås ikke større. Med sine 233 stemmer er orglet i domkirken i tyske Passau verdens største. 233 stemmer vidner om storheden, som Nils Henrik Wyke, PO-organist ved Gullestrup Kirke, her beretter om. Tekst: Nils Henrik Wyke. Fotos: www.die-orgelseite.de 242

243

T Y S K E S T E M M E R Ferien står for døren, og går turen til Tyskland, er der mulighed for at nyde både de smukke landskaber, byer og bygninger. Til de sidste hører blandt andre de mange imponerende kirker. Mange af dem har pragtfulde orgler. Andre har bestemt ikke! Næsten 1.000 kilometer fra Flensborg mod sydøst ligger Passau som grænseby til Østrig. Die Dreiflüssestadt, som byen kaldes, fordi floderne Ilz, Inn og Donau løber sammen dér, har cirka 50.000 indbyggere. Men den har også en domkirke, St. Stephan, som rummer verdens største kirkeorgel og nok er et besøg værd. Orglet omtales somme tider som et orgelanlæg, og det er et meget rammende udtryk, for der er nemlig ikke tale om kun ét orgel. Faktisk er der fem orgler i kirken, men det specielle er, at der på pulpituret ved siden af det største af dem er et enormt spillebord med 5 manualer, hvorfra samtlige orgler kan betjenes med elektrisk traktur og 4.000 frikombinationer. Set fra den synsvinkel bliver orglernes i alt 17.974 piber til 233 stemmer! Det lokale orgelbyggeri Wolfgang Eisenbarth byggede orglet i perioden 1978-81 med udgangspunkt i et tidligere Steinmayer-orgel fra 1928. Det er i øvrigt samme firma, Eisenbarth, som for øjeblikket er i gang med en teknisk fornyelse og klanglig forbedring af udendørsorglet i Kufstein, som blev omtalt på bagsiden af dette blads apriludgave! St. Stephan er i sin nuværende form en barokkirke. Over indgangen i hovedskibet i den tre-skibede basilika står det største orgel med 126 stemmer på fire manualer. På sideskibenes pulpiturer er anbragt to lidt forskellige orgler på hver 25 stemmer og to manualer. Står man nede i kirken (billedet til højre) og kigger mod dens indgangsparti, ser man altså tre orgler på 244

T Y S K E S T E M M E R stribe. Halvvejs bygget ind i kirkens nordlige korvæg i nærheden af alteret står det fjerde orgel, som i udseende skiller sig ud fra de øvrige ved sine lyse farver. Dette kororgel er forsynet med 38 stemmer fordelt på 3 manualer og pedal. Det femte og sidste orgel kan ikke ses i kirken. Det kan kun høres! Det er nemlig placeret på loftet over en af kirkens hvælvinger, og lyden fra dette fjernværk når tilhørerne gennem en stor, forgyldt metalrist øverst i hvælvingen, det såkaldte Helligåndshul. Fjernværket har 15 manualstemmer og fire pedalstemmer og er det eneste af de fem orgler, som ikke har noget spillebord. Det kan kun spilles fra hovedspillebordets femte manual eller fra kororglets tredje. Alle de fire øvrige orgler kan betjenes som helt selvstændige instrumenter, hvis det ønskes. Orglet præsenteres hver dag ved en halv-times koncert kl. 12.00, og desuden er der hver torsdag aften koncert med fremragende organister fra nær og fjern. Far og søn Muffat, Georg og Gottlieb, optræder tit på koncertprogrammerne. Georg var ansat i Passau de sidste 14 år af sit liv, og Gottlieb blev født der. Selv om det er en meget stor kirke, er det en god idé ikke at møde op i sidste øjeblik da alle siddepladser er besatte. I det bageste hjørne af kirken er der en kiosk, hvor det er muligt at købe et to-cifret antal forskellige cd-indspilninger med Die größte Kirchenorgel der Welt, som der står på mange af dem. I 2003 blev Hans Leitner afløst af Ludwig Ruckdeschel som domorganist i Passau. De er begge elever af den geniale improvisator Franz Lehrndorfer, der blev pensioneret fra domorganiststillingen i München og efterfulgt af Hans Leitner. 245

246 Orgelkoncerter sang og orgel

Bagatell 1 Bagatell 2 Bagatell 3 Från 7 500 kr En vagn kommer lastad Med världens mest sålda notställ Liten vagn + 12 notställ 7500 kr (exkl. moms) Stor vagn + 18 notställ 10 000 kr (exkl. moms) Marknadens mest praktiska och prisvärda vagn och notställ Läs mer på Bagatell 2 Bagatell musikprodukter www.bagatell.se mail@bagatell.se Tel: 013-527 50, fax: 013-527 52 Köp 6 betala för 5 TELESKOPET Världsledande med bl.a. 85 % Teleskop av den amerikanska marknaden och lättvikt transport 75 % av den franska. Teleskop standard Inga skruvar - bara att dra upp och ner. Snygg design som passar i alla miljöer. Finns i 5 olika modeller från 495 kr (exkl. moms) Bagatell musikprodukter www.bagatell.se mail@bagatell.se Tel: 013-527 50, fax: 013-527 52 KLAVERNOTSTÄLL Nothajen slukar alla dina notblad, böcker och pärmar. Köp 4 betala för 3. Bagatell musikprodukter www.bagatell.se mail@bagatell.se Tel: 013-527 50, fax: 013-527 52 Bagatell 4 Sitt rätt Bagatell 5 Bagatell 6 ORKESTER/ KÖRSTOL 595: (exkl moms) Prova Bagatells sittriktiga orkester/körstol Sittra finns med 3 olika fasta lutningar från 595 kr och två varianter med steglös inställning av bak- och framben från 695 kr. Stapelbar, stoppad och klädd, hårdtestad med toppbetyg. Bagatell musikprodukter www.bagatell.se mail@bagatell.se Tel: 013-527 50, fax: 013-527 52 Bagatell 7 Flygel- och pianomedar Passar till alla pianon och flyglar. Kullagrade dubbelhjul av hög kvalitet. Mycket enkelt att montera för den som är lite händig (bruksanvisning medföljer). Instrumenten kan sedan lätt flyttas av en enda person. Medar flygel Medar piano Pris: 1895 kr till en flygel (exkl. moms) Pris: 695 kr till ett piano (exkl. moms) Bagatell musikprodukter www.bagatell.se mail@bagatell.se Tel: 013-527 50, fax: 013-527 52 Akustikskärmar Skydda elevernas hörsel i tid! Möblera om på några sekunder med vårt flexibla plexiglassystem. - Akustikskärm för orkester, slagverk, brass, etc. 2595 kr (exkl. moms) - Paketpris: 3 set för 6900 kr (exkl. moms) - Akustikskärm på notställsfot 1080 kr (exkl. moms) www.bagatell.se - 013-527 50 Bagatell 8 Lyran: ( utmärkt som gåva till musikanter ) Ett nytt vackert notställ i bokträ för finsmakaren. Pris: 1450 kr (exkl moms) Grieg: Det populära Norska stålnotstället. Stabilt, tåligt. Passar även att stapla i vår vagn. Se Bagatell 1. Pris: 575 kr (exkl moms ) Bagatell musikprodukter www.bagatell.se mail@bagatell.se Tel: 013-527 50, fax: 013-527 52 2 000:- (exkl moms) PIANO-GASPALLEN standard Sluta skruva! Pianopall med dubbla gasfjädrar höjer och sänker stolen som vilken kontorsstol som helst. Stabil stryktålig stålkonstruktion med stoppad sits. Nyhet: GASPALLEN ERGO 2500: (exkl moms) Bagatell musikprodukter www.bagatell.se mail@bagatell.se Tel: 013-527 50, fax: 013-527 52 Bagatell 9 Orkester/ körpodier Flexibelt lättvikts podie-system i aluminium för scénbyggeri med obegränsade möjligheter. Alla benlängder med snabbkoppling. Stage Bagatell musikprodukter www.bagatell.se mail@bagatell.se Tel: 013-527 50, fax: 013-527 52 247