1. Forord. og disse skal akkrediteres af DANAK.

Årsberetning 2008 1

2

1. Forord Både internationalt og nationalt har der i 2008 været meget opmærksomhed omkring energibesparelser. På europæisk plan er der taget initiativ til en ombearbejdning af Bygningsdirektivet. Det nye udkast af 19. november 2008 lægger op til et højere niveau for energispareindsatsen. I Danmark har Energistyrelsen bl.a. etableret et Videnscenter for Energibesparelser i Bygninger, som har til formål at forbedre især håndværkernes adgang til viden om energibesparelser. Energistyrelsen fik i 2008 gennemført en uafhængig evaluering af den samlede energispareindsats. Evalueringen er gennemført af et konsortium bestående af Ea Energianalyse, NIRAS, RUC og 4-Fact, og også energimærkningsordningens omkostningseffektivitet i forhold til energibesparelser er blevet analyseret. Arbejdet med at optimere de forskellige ordninger, der hører under Energistyrelsen, og med at sikre, at de indbyrdes supplerer hinanden bedst muligt, er i fuld gang. For energimærkningsordningen har 2008 især været præget af etablering af en helt ny certificeringsordning samt forvaltning af en overgangsfase, hvor beskikkelsessystemet kører parallelt med certificeringsordningen, indtil de sidste personlige beskikkelser udløber i april 2011. Baggrunden for den nye certificeringsordning er ønsket om at udvide kapaciteten i ordningen, men også at sikre større kvalitet og fleksibilitet både i markedet for energimærkningsfirmaer og i selve udførelsen af den enkelte energimærkning. organer og certificerede energimærkningsfirmaer, og derfor er ressourcerne i 2008 i høj grad blevet koncentreret her. Den nye eftersynsordning for ventilationsanlæg, der trådte i kraft 1. januar 2008, er endnu i startfasen. Med denne ordning er det blevet lovpligtigt at få udført energieftersyn af større ventilations- og klimaanlæg. Det lovpligtige ventilationseftersyn skal udføres af en eftersynsvirksomhed, og disse skal akkrediteres af DANAK. Bortset fra ændringen af forældelsesreglen fra 20 til 10 år, som også omfatter forældelse af sælgers ansvar for skjulte fejl og mangler i forbindelse med hushandel, er huseftersynsordningen stort set fortsat uændret også i 2008. Der er stadig fokus på formidling og kommunikation til forbrugeren for at gøre tilstandsrapporterne så forståelige og anvendelige for køber og sælger som muligt. Et særligt udvalg under Justitsministeriet er i 2007 begyndt arbejdet med at undersøge behovet for eventuelle ændringer af Huseftersynsordningen. Udvalget forventes at afslutte sit arbejde i efteråret 2009. Det er et omfattende arbejde at etablere en ny ordning og omlægge fra et system båret af personlige beskikkelser til en struktur med certificerende 3

FEM-sekretariatet Fællessekretariatet for eftersyns- og mærkningsordningerne administrerer fem eftersynsog mærkningsordninger for henholdsvis Energistyrelsen og Erhvervs- og Byggestyrelsen. Formålet med FEM-sekretariatet er at administrere ordningerne på effektiv vis samt sikre, at krav til bl.a. kvalitetsmæssig forbedring af ordningerne overholdes. FEM-sekretariatet administrerer i alt fem ordninger: 1. Energimærkning af bygninger 2. Huseftersynsordningen 3. Eftersynsordningen for kedler og varmeanlæg 4. Eftersynsordningen for ventilations- og klimaanlæg 5. Indberetningsordningen for statens ejendomme. Erhvervs- og Byggestyrelsen er ansvarlig for huseftersynsordningen, som har til formål at beskytte forbrugerne i forbindelse med køb og salg af fast ejendom. Energistyrelsen er ansvarlig for de øvrige ordninger, som har til formål at fremme energibesparelser og øge energieffektiviteten i bygninger. FEM-sekretariatet blev etableret 1. januar 2006. Det består af et konsortium af Teknologisk Institut og Byggecentrum, som i fællesskab varetager driften af ordningerne på vegne af de to styrelser. Konsortiet vandt sekretariatsopgaven i slutningen af december 2005 efter en udbudsrunde. FEM-sekretariatet varetager den praktiske drift af ordningerne for de to styrelser, bistår konsulenter, sagkyndige og eksperter med rådgivning og vejledning om forståelse af gældende lovgivning for de enkelte ordninger samt yder generel information om ordningerne til interessenter som fx boligadvokater, ejendomsmæglere og andre. På vegne af begge styrelser forestår sekretariatet derudover den forberedende juridiske sagsbehandling og udarbejder oplæg til den juridiske indstilling til styrelsens afgørelser i alle de administrative sager vedrørende såvel ansøgninger, beskikkelser, genbeskikkelser samt tekniske revisioner og skrivebordskontroller. Det er målet at sikre en kvalitet i sagsbehandlingen, der dels sikrer den klagendes retsstilling og dels optimerer processerne, så sagsbehandlingstiden følger de forvaltningsretlige regler og principperne om god sagsbehandling. For at varetage opgaverne bedst muligt rummer sekretariatet derfor både teknisk, juridisk og administrativt personale samt personale, der arbejder med kommunikation samt udvikling, tilrettelæggelse og administration af kursusaktiviteter. Sekretariatet har under ledelse af en sekretariatsleder en flad struktur, som sikrer videndeling på tværs af de fem ordninger. Sekretariatet deltager desuden i udviklingen af ordningerne som styrelsernes rådgiver og sidder med i diverse arbejdsgrupper om udvikling af ordningerne, certificering m.v. Samlet årsberetning for ordningerne Årsberetningen er både ordningernes og sekretariates beretning. Derfor er den bygget op, så man nemt og hurtigt kan finde informationer og statistiske oplysninger for henholdsvis energimærkningsordningen, eftersynsordningen for kedler og varmenlæg, indberetningsordningen for energieffektivitet i statens ejendomme (EiS) og huseftersynsordningen (se kap. 2-6). Da ordningerne drives af et fælles sekretariat, er en del arbejdsområder og procedurer tværgående. Dette gælder kapitlerne om information og service samt udviklingen for 2008 (se kap. 7-8). 4

2. Energimærkningsordningen Energimærkningsordningen for bygninger er etableret af Energistyrelsen i januar 2006, og er et led i gennemførelsen af EU s bygningsdirektiv om bygningers energimæssige ydeevne. Energimærkningsordningens formål er at reducere energiforbruget i bygninger i Danmark. Energimærkningsordningen omfatter alle nye og eksisterende bygninger dog med enkelte undtagelser som fx industri og landbrug. En energikonsulent gennemgår bygningen og vurderer dens energimæssige tilstand samt foreslår eventuelle energibesparende forbedringer. Hidtil har der været tre typer beskikkede energikonsulenter tilknyttet ordningen: energikonsulenter for enfamiliehuse, energikonsulenter for flerfamiliehuse og handel/service og offentlige bygninger samt interne energikonsulenter. Denne beskikkelsesstruktur afløses nu af en certificeringsordning med en overgangsperiode, hvor de to ordninger fungerer sideløbende. Indtil 30. april 2011 kan både energikonsulenter med personlig beskikkelse og certificerede energikonsulentfirmaer udføre energimærkninger. Fra 30. april 2008 har det ikke været muligt at søge om beskikkelse eller genbeskikkelse. Udviklingen i 2008 2008 har især været præget af, at energimærkningsordningen er overgået fra en ordning, hvor hver enkelt energikonsulent blev beskikket personligt til en certificeringsordning med certificerende organer og certificerede energikonsulentfirmaer. I forbindelse med dette arbejde er der i 2008 både kommet ny bekendtgørelse om energimærkning af bygninger og en ny version af Håndbog for Energikonsulenter 2008. erhvervserfaring er blevet mere fleksible. De tidligere krav til relevant erhvervserfaring kan i den nye ordning afløses af en periode med sidemandsoplæring. En nyuddannet ingeniør kan fx godt udføre energimærkninger efter at have gennemgået en 3 måneders periode med sidemandsoplæring og et kort kursus. Man kan læse de nye betingelser for, hvem der kan udføre energimærkninger i Håndbog for Energikonsulenter 2009, version 2, bilag A og B: www.femsek.dk/sw39344.asp. For at blive certificeret skal energimærkningsfirmaet bl.a. opbygge et kvalitetssikringssystem efter givne retningslinier og få dette system certificeret. Det betyder, at de personlige beskikkelser erstattes af firmacertificering. Det er op til energimærkningsfirmaet at kontrollere, at kvaliteten af energimærkningen er i orden, og det er op til firmaet at sikre, at der inddrages den nødvendige ekspertise til opgaven. For at blive certificeret skal firmaet derfor indføre et kvalitetssikringssystem efter reglerne i den internationale standard for kvalitetsstyringssystemer, ISO 9001 med supplerende krav fra Energistyrelsen. Certificeringen skal gennemføres af et certificeringsorgan, som er akkrediteret af DANAK (Dansk Akkreditering) eller et tilsvarende organ. Alle krav til de certificerende organer kan findes på FEM-sekretariatets hjemmeside: www.femsek.dk/ sw67839.asp. Indførelse af certificeringsordningen betyder en hel del for ordningens kvalitetssikring, klagesagsstruktur og uddannelse. Baggrunden for certificeringsordningen Baggrunden for at indføre en certificeringsordning er: Det certificerede energikonsulentfirma overtager ansvaret for, at kvaliteten af energimærkningen er i orden. Til gengæld får firmaerne en større fleksibilitet i forhold til, hvem de involverer i at udføre energimærkningen. Der stilles stadig krav til, hvem der kan blive energikonsulenter, men kravene til fx Udvidelse af kapaciteten Flere og flere bygninger omfattes af ordningen og tidsfristerne for mærkning af bygninger, der ikke tidligere var omfattet af ordningen, nærmer sig. Derfor er der behov for at få tilført flere ressourcer til ordningen på kort tid. 5

Specielt er der behov for at øge kapaciteten til mærkning af flerfamiliehuse, institutioner mv. Certificeringsordningen vil give firmaer, der udfører energimærkninger, mere fleksibilitet til inddragelse af yderligere ressourcer. Fleksibilitet Den nuværende beskikkelsesordning er baseret på en statslig godkendelse af konsulenternes kvalifikationer og erhvervserfaring og en tæt kontrol af den enkeltes virke som konsulent. Med certificeringsordningen er det tanken, at man i højere grad målretter både kvalifikationskrav og kontrol til de forhold, som har reel betydning, når man udarbejder energimærkninger. Derudover forenkler de nye kvalifikationskrav administrationen af ordningen. Sikring af kvalitet Det er vigtigt for ordningen, at de udførte energimærkninger er af høj kvalitet. Specielt når det gælder mærkningen af store bygninger, er det hensigtsmæssigt med et samspil mellem flere personer med forskellig viden. Derfor understøttes konsulenternes kvalifikationer i certificeringsordningen af en effektiv kvalitetssikring, der ikke kun fokuserer på konsulenternes faglige kvalifikationer, men i høj grad også på den kvalitetssikring, der udføres ved udarbejdelsen af mærkningerne. Overgangsperioden Fra foråret 2008 har man været i gang med at skifte fra det personlige beskikkelsessystem til, at det er energimærkningsfirmaet, der skal certificeres. For at sikre en glidende overgangsperiode, med en omstillingsproces der er overkommelig også for de mindre energikonsulentfirmaer, har man forlænget perioden, hvor man kan bruge de personlige beskikkelser (jf. 58, EM bkg. 228 af 7. april 2008) til 30. april 2011. Forlængelsen betyder, at gyldigheden af alle personlige beskikkelser forlænges uden ansøgning om genbeskikkelse til og med denne dato. Derudover har Energistyrelsen både lavet en vejledning til kvalitetsstyringssystem til virksomheder, der ønsker at blive certificeret til at udføre energimærkning og en kvalitetshåndbog, som fungerer som et konkret eksempel til inspiration: www.femsek.dk/sw67839.asp. Der blev ikke akkrediteret certificeringsselskaber i 2008. Energistyrelsen forventer, at de første certificerende organer vil være akkrediteret i foråret 2009, hvorefter de første certificerede virksomheder vil være klar til at udføre energimærkninger. Det tilpassede indberetningsmodul, som konsulenterne i de certificerede firmaer skal bruge, har Energistyrelsen haft klar siden efteråret 2008. Demoprojekt (infomøder) I et samarbejde mellem Energistyrelsen og BfBE er der sat et pilotprojekt i gang for at undersøge om det er overkommeligt for en mindre virksomhed at lade sig certificere. Erfaringerne fra pilotprojektet har været positive. Der blev udvalgt 5 virksomheder med 1-10 ansatte. Udgangspunktet var Energistyrelsens eksempel på kvalitetshåndbog. Der er afholdt 3 møder, og mellem møderne udarbejdede deltagerne virksomhedsspecifikke kvalitetshåndbøger og implementerede systemet. Erfaringerne fra demoprojektet viste, at eksemplet på kvalitetshåndbog er tilgængeligt og fleksibelt også for 1-mandsvirksomheder. I forbindelse med arbejdet med kvalitetsstyring, viste projektet udbyttet af at gennemgå egne procedurer og, at øget fokus på kvalitet også hjælper med at systematisere og optimere rutiner. Ofte er der tale om en formalisering af allerede bestående rutiner i den enkelte virksomhed, frem for radikale organisatoriske systemændringer. Evaluering af energimærkningsordningen Energistyrelsen igangsatte i foråret 2008 en uafhængig evaluering af den samlede energispareindsats. Evalueringen er gennemført af et konsortium bestående af Ea Energianalyse, NIRAS, RUC og 4-Fact. Evalueringen konkluderede bl.a., at energimærkningsordningen ikke er omkostningseffektiv nok i sin nuværende form og foreslog anbefalinger i forhold til den fremadrettede indsats bl.a. at anvende trinvis energimærkning samt højere grad af tilpasning mellem krav og bygningens alder. Det er stadig planen at gøre en del af energimærkningens oplysninger om ejendommen tilgængelige via Den Offentlige Informationsserver, OIS. Dog har der vist sig at være større tekniske udfordringer med samkøring af data i forbindelse med overførslen end antaget, og dette har forlænget processen. Lovgrundlaget og bekendtgørelsen for offentliggørelse af disse data er helt på plads til det videre arbejde, og overførslen af data forventes at være klar inden sommeren 2009. 6

I forbindelse med at fristen for energimærkning af offentlige bygninger blev skubbet til 1.juli 2009, fik statsforvaltningen, regionerne og kommunerne indskærpet deres pligt til at få overblik over deres bygningsmasse og få lagt en plan for energimærkningen af denne. Dermed blev der lagt pres på de offentlige myndigheder for at få gennemført energimærkninger. To gange i løbet af 2008 har Energistyrelsen indhentet opdaterede data i kommunerne omkring energimærkning af deres bygninger. Disse data viser, at nogle kommuner er helt med og har eller vil få gennemført deres energimærkning inden fristens udløb. Andre kniber det stadig med. april 2008 og blev beskikkede, kan beholde beskikkelsen indtil da. De 677 beskikkede energikonsulenter har i 2008 gennemsnitligt udført 77 energimærkninger pr. energikonsulent. I alt er der tilknyttet 903 energikonsulenter til ordningen. Forklaringen på, at en større gruppe energikonsulenter lader sig beskikke uden at udføre mærkninger kan være, at energimærkning ikke er deres hovedarbejdsområde nu, men man vælger at blive i ordningen for en sikkerheds skyld, så man er klar, hvis det kunne blive relevant på et tidspunkt. Håndbog for Energikonsulenter 2008 Håndbogen har i 2008 været igennem en større revision, som er introduceret på frivillige informationsmøder rundt om i landet. På disse informationsmøder deltog både Energistyrelsen, FEM-sekretariatet og energikonsulenter. En af de væsentligste rettelser vedrører besparelsesforslag, hvor det er slået fast, at tilbagebetalingstiden ikke må være længere end levetiden for den bygningsdel, som den vedrører. Besparelsesforslag skal desuden være motiverende over for forbrugeren, og konsulenten har derfor en mere fremtrædende rolle som rådgiver end tidligere. Han skal så vidt muligt beskrive besparelsesforslagene på en måde, så forbrugeren forstår bredden og omfanget af de gevinster, der ligger i at få forslagene gennemført. Indberetning af energimærkninger Siden ordningens start i 2006 (tal fra september 2006) er der i alt indberettet 114.955 energimærkninger. I 2007 blev der indberettet 52.877 mærkninger og i 2008 blev der indberettet 51.816 energimærkninger fordelt på 46.242 energimærkninger for enfamiliehuse, 5.574 for flerfamiliehuse. Af dem er 1.540 indberetninger for offentlige bygninger. På Figur 1 nedenfor kan man se fordelingen af energimærkninger på de forskellige anvendelser (BBRkoder). Figuren viser kun de anvendelser, der har mere end 100 energimærkninger. Figur 1 Energimærker fordelt på BBR anvendelseskoder Beskikkelser og certificeringer Ved årsskiftet var der i alt 903 energikonsulenter tilknyttet ordningen fordelt på 571 energikonsulenter til enfamiliehuse, 446 energikonsulenter til flerfamiliehuse, handel/service og offentlige bygninger samt 11 interne energikonsulenter. Der var endnu ingen certificerede energikonsulentfirmaer. I 2008 har FEM-sekretariatet modtaget i alt 106 ansøgninger om energikonsulenter fordelt på 51 som enfamiliehuskonsulent, 50 som flerfamiliehuskonsulent og 5 ansøgninger om beskikkelse til intern konsulent. Der er i 2008 beskikket 74 nye enfamiliehuskonsulenter, 73 flerfamiliehuskonsulenter og 3 interne konsulenter. Antal 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 Stuehus (BBR 110) Parcelhus (BBR 120) Række/ kædehus (BBR 130) Etagebolig (BBR 140) Kontor/ handel (BBR 320) Undervisning (BBR 420) Daginstitution (BBR 440) Sommerhus (BBR 510) Med certificeringsordningens indførelse udløber de personlige beskikkelser automatisk pr. 30. april 2011. Alle der ansøgte om beskikkelse inden 30. 7

Af de mærkninger, der er indberettet i 2008, fordeler energimærkerne (karaktererne) sig som vist i Figur 2. Figur 2 Energimærke Antal A = 1% G = 14% B = 14% F = 14% C = 16% Den geografiske fordeling (på postnumre) af energimærkninger i Figur 3 viser en relativt jævn fordeling med undtagelse af, at der er væsentligt færre energimærkninger i det indre København og nogle af brokvartererne, hvor boligmassen fortrinsvis består af etageboliger med lejligheder. En stor del af disse vil være energimærket på den gamle ELO-ordning på grund af bygningernes størrelse. Mindre bygninger, der ikke har skullet energimærkes regelmæssigt, og som består af andels- og lejelejligheder, må forventes at blive energimærket pr. den 1. juli 2009 i det omfang, der er lejligheder i bygningerne, som skal overdrages eller udlejes. E = 18% 10 energimærkninger er ikke medregnet i statistikken på grund af indlæsningsfejl. D = 23% Energimærket udtrykker bygningens energimæssige stand, hvor A1 er det bedst opnåelige energimærke, dernæst A2, B, C, D osv. G er det dårligste. Indplaceringen af bygningen på skalaen fra A1 til G findes efter en beregning af bygningens energibehov ved almindeligt brug divideret med det opvarmede areal. Bygninger opført efter det gældende Bygningsreglement vil opnå en placering på skalaens trin B. Bygninger opført efter de tidligere bygningsreglementer vil opnå placeringer på lavere trin, med mindre de har fået foretaget omfattende forbedringer. Som det fremgår af Figur 2 ovenfor har 69 % (i runde tal) af de bygninger, der er blevet energimærket i 2008, fået karakteren D, E, F eller G. Dermed må energibesparelsespotentialet siges at være højt. Figur 3 Antal 12.000 10.000 Geografisk fordeling af udførte energimærker efter postnumre Tre leverandører har udviklet beregningsprogrammer til indberetning af energimærkninger alle med Be06 som beregningsmotor, nemlig Ek-Pro.net og Build- Desk og Energy08. Indberetningsmodulet til energimærkninger er udviklet af Energistyrelsen. Pr. 31. december 2008 var det kun indberetningsprogrammerne EK-Pro og Energy08, der var godkendt i overensstemmelse med den nye Håndbog for Energikonsulenter 2008 version 2, som trådte i kraft fra årsskiftet. Energistyrelsen er klar til at modtage energimærkninger fra certificerede firmaer. Kvalitetssikring Kvalitetssikringen består af en bred palette af værktøjer for at sikre kvalitet i rapporterne og information til konsulenterne herom, så de løbende kan forbedre deres arbejde med energimærkningerne. Værktøjerne er primært automatiserede og elektroniske screeninger, skrivebordskontroller og teknisk revision. FEM-sekretariatet samler løbende op på de erfaringer, der høstes fra kvalitetssikringen for at sikre, at alle identificerede behov for præcisering af retningslinjer (Håndbogen), uddybning af retningslinjer (spørgsmål/svar), eller information, der skal videregives til konsulenterne i form af nyhedsmails, bliver videregivet til konsulenterne og Energistyrelsen. 8.000 6.000 4.000 2.000 0 1000-2000 3000-4000 5000-6.00 7000-8000 2000-3000 4000-5000 6000-7000 8000-9000 Målene for kvaliteten er nært forbundet med den til enhver tid gældende Håndbog. Derfor er arbejdet med kvalitetssikring løbende under udvikling, og man justerer fortsat både kriterier og sanktioner. Med baggrund i erfaringerne fra de gennemførte kontroller har man i 2008 påbegyndt evalueringen af pointsystemet for den tekniske revision. Point- 8

systemet skal i størst mulig grad give et reelt billede af de kriterier, man måler på i revisionen fx i hvor høj grad forbrugerne er tilgodeset, og i hvilket omfang energimærkningen er praktisk brugbar: Energimærkningen skal være retvisende, den skal indeholde gode besparelsesforslag og den skal være udarbejdet, så den er forståelig for forbrugeren. Den automatiserede screening består i filtre ved indberetning af energimærkningsrapporterne og filtre i beregningsprogrammerne. Begge dele skal sikre, at det er de korrekte data, der indberettes, og at man f.eks. ikke kan få lov at indtaste ikke-valide dataværdier i bestemte felttyper, eller indberette en rapport, hvor obligatoriske oplysninger mangler. Den elektroniske screening består i kørsler på bestemte data i de indberettede energimærkninger for at finde de rapporter, der adskiller sig fra normen, og gennem yderligere analyser af disse udfinde de mulige fejlkilder fx uklare retningslinjer eller andre forhold, der kan rettes op på og indgås dialog om med konsulentkorpset. Skrivebordskontroller består i en manuel gennemgang af energimærkningsrapporter, der er udtrukket som tilfældige stikprøver. Et hold af medarbejdere fra FEM-sekretariatet arbejder med dette. Holdet er sammensat af medarbejdere med forskellig teknisk faglig baggrund. Vurderingerne følger retningslinjerne i den aktuelle håndbog. I 2008 er der udtaget 2.600 rapporter til skrivebordskontrol. Teknisk revision består i, at teknisk revisor går mærkningen efter ude i marken, dvs. ved selv at gennemgå bygningen og sammenholde deres resultat med konsulentens. Der udtrækkes årligt 0,5 % af de indberettede energimærkningsrapporter til teknisk revision som stikprøver på konsulenter, der ikke tidligere har været udtrukket. Når teknisk revisor har lavet sin revisionsrapport, indsendes denne til FEM-sekretariatet, som sagsbehandler rapporten og sammenholder med tidligere revisioner eller sanktionssager mod konsulenten. Den samlede indstilling sendes af FEM-sekretariatet til Energistyrelsen, der træffer den endelige afgørelse i sagen. Klagesager Forbrugeren kan også i den nye certificeringsordning klage over den vare han får, når han har bestilt en lovpligtig energimærkning på en ejendom. Er en forbruger utilfreds med sin energimærkning, bør vedkommende i første omgang forsøge at afklare uoverensstemmelserne med den konsulent, der har udarbejdet mærkningen. Løses dette ikke tilfredsstillende kan der klages til Energistyrelsen via FEMsekretariatet. Energistyrelsens afgørelse kan herefter indbringes for Energiklagenævnet. Med certificeringsordningen ændrer denne klageprocedure sig en del. Klager over energimærkninger udarbejdet af et certificeret energimærkningsfirma skal stiles til det firma, som har udarbejdet energimærkningen. Energimærkningsfirmaet svarer skriftligt på klagen til forbrugeren. Er forbrugeren ikke tilfreds med forklaringen, kan han klage til FEM-sekretariatet, som behandler klagen, og indstiller til afgørelse i Energistyrelsen. Energistyrelsen træffer den endelige afgørelse, men i modsætning til tidligere er der derefter ingen klageret til Energiklagenævnet. I 2008 blev der indgivet 43 klager mod 45 i 2007. Energistyrelsen har truffet afgørelser i 24 sager i 2008. Der er givet medhold i 10 sager, delvis medhold i 1 sag, ikke medhold i 11 sager og 2 sager er henlagt. Klageskema og klagevejledning kan findes på FEM-sekretariatets hjemmeside www.femsek.dk/ sw39364.asp. Teknisk revision kan udover at lede til information til konsulenterne om rettelser af Håndbog m.v., som beskrevet ovenfor føre til en sanktion overfor den personligt beskikkede energikonsulent. 9

Uddannelse Sekretariatet varetager uddannelsen af energikonsulenter. 2008 er sidste år med det lange optagelseskursus (5 dage) for aspiranter til energikonsulenter for at opnå personlig beskikkelse som energikonsulent. Adgangsbillet til de sidste optagelseskurser var en ansøgning indsendt senest den 30. april 2008, hvor alle krav til uddannelse og erhvervserfaring kunne godkendes. Generelt har der været rigtig stor tilfredshed med optagelseskurset, hvilket fremgår af kursisternes evaluering, Figur 5. (1 er dårligst og 5 er bedst): Figur 5 Energikonsulenter (ordn1 og ordn2) Mit personlige udbytte af kurset var stort Samlet Samlet vurdering vurdering - del 1 - del 2 4,18 4,07 Med certificeringsordningens indførelse ændres kursusstrukturen fra 2009. Optagelseskurset erstattes af et introduktionskursus og nye energikonsulenter kan ikke opnå personlig beskikkelse, men skal i stedet være ansat i et firma, der er certificeret til at lave energimærkning. Derudover er der en række betingelser (uddannelse og erfaring), som energikonsulenten skal opfylde for at kunne udføre energimærkninger selv. Det faglige niveau i kurset var som ønsket Undervisningens tilrettelæggelse var god Undervisningsformen var god Undervisningsmaterialet var godt 4,13 3,96 4,03 3,93 3,98 3,96 3,90 3,91 Optagelseskursus For at få personlig beskikkelse som energikonsulent i 2008 skulle man på et obligatorisk optagelseskursus. Kurset bestod af to dele: en teoretisk del og en praktisk orienteret del. På den første del af forløbet kom deltagerne igennem en række fagmoduler (ventilation, varmeinstallationer, alternativ energi, klimaskærm og belysning), hvor fokus var rettet mod selve energimærkningen og besparelsesforslag. I den mellemliggende periode mellem del 1 og del 2 arbejderdede deltagerne på en hjemmeopgave som forberedelse til del 2. På del 2 fokuseredes udelukkende på inddata, registrering, indberetning og beregning af besparelsesforslag. Hver af de to kursusdele afsluttedes med en prøve, som skulle bestås for at komme videre og opnå den endelige beskikkelse som energikonsulent. Kursusstedet var tilfredsstillende Teoretisk optagelsesprøve 3,59 3,58 For de aspiranter til energikonsulenter, der ikke opfylder de uddannelsesmæssige krav, begynder optagelsesforløbet med en teoretisk optagelsesprøve. Først når den er bestået, kan energikonsulenten tilmelde sig optagelseskurset. Alle ansøgere til personlig beskikkelse som energikonsulent, der bestod den teoretiske optagelsesprøve, har gennemført og bestået det efterfølgende optagelseskursus. Antal deltagere og endelige beskikkelser (Figur 4): Figur 4 Deltagere Beskikket Afholdte kurser Energikonsulenter, enfamilie (ordn1), 2008 53 53 3 ud af 4 planlagte Energikonsulenter, flerfamilie (ordn2), 2008 62 60 3 ud af 4 planlagte 10

Der blev i 2008 afholdt en enkelt teoretisk optagelsesprøve for aspiranter til energikonsulenter, der ikke opfylder de uddannelsesmæssige krav til energikonsulenter i certificerede energimærkningsfirmaer, Figur 6. Disse har ikke deltaget på efterfølgende optagelseskursus, men skal deltage på Energistyrelsens Introduktionskursus for nye energikonsulenter i certificeringsordningen. Figur 6 Deltagere Bestået Afholdte prøver Energikonsulenter, enfamilie (ordn1), 2008 2 2 2 Energikonsulenter, flerfamilie (ordn2), 2008 24 (heraf 18 (heraf 3 (1 prøve 13 til certi- 12 til certi- afholdt for ficerings- ficerings- energikonordningen) ordningen) sulenter i certificerede firmaer) Informationsmøder Der blev i 2008 afholdt informationsmøder, Figur 7, for energikonsulenter af to omgange. Det var frivilligt at deltage, men alligevel var der rigtig god tilslutning til møderne. Møderækken i januar 2008 var præget af den nye certificeringsordning for energimærkningen. På møderækken i november/december 2008 var der fokus på nyt fra Energistyrelsen på området, erfaringerne med certificeringen, kvalitetskontrollen og den reviderede Håndbog. Som noget nyt blev møderne i november/december holdt parallelt med de obligatoriske informationsmøder for bygningssagkyndige. Figur 7 Deltagere Afholdte informationsmøder Møderække januar 2008 (fælles for enfamilie og flerfamilie) 477 10 Møderække november/ december 2008 og opsamling i januar 2009 (fælles for enfamilie og flerfamilie) 593 12 (inkl. opsamlings informationsmøde i januar 2009 11

3. Teknisk eftersyn af kedler og varmeanlæg Som led i indsatsen for at spare på energien er det blevet lovpligtigt for bygningsejere at få en teknisk ekspert til at efterse kedler og varmeanlæg. Eftersynene skal gøre anlægsejerne opmærksomme på mulighederne for at spare på energien. Ordningen rummer et stort potentiale for energibesparelser og driftsoptimeringer i forbindelse med kedler og varmeanlæg - ikke mindst ude hos de private boligejere. Ved at udskifte en gammel kedel med en ny opnår boligejeren en mere effektiv brændselsøkonomi og dermed et lavere forbrug. Det er hensigten, at ordningen skal fungere i et stadigt bedre samspil med de øvrige ordninger. Eftersynsordningen for tekniske anlæg omfatter: 1. Regelmæssige eftersyn af oliefyrede kedelanlæg og fastbrændselskedelanlæg (ordn 5a) 2. Regelmæssige eftersyn af gasfyrede kedelanlæg (ordn 5b) 3. Engangseftersyn af oliefyrede og fastbrændselsfyrede varmeanlæg (ordn 6a) 4. Engangseftersyn af gasfyrede varmeanlæg (ordn 6b) Kort om ordningerne Oliekedler skal renses mindst en gang om året og gennemgå et lovpligtigt eftersyn hvert femte år af en teknisk ekspert. For gaskedler over 100 kw skal eftersynet ske hvert 4. år, og her er der ikke krav om rensning af kedlen hvert år. Boligejere skal derudover få en teknisk ekspert til at foretage et mere omfattende engangseftersyn af ejendommens samlede varmeanlæg, når kedlerne fylder 15 år. Dette gælder uanset brændselstypen. Udviklingen i 2008 Da de første regelmæssige eftersyn samt engangseftersyn først skal være foretaget inden henholdsvis 1. september 2011 og 31. december 2010, er der endnu ikke et lovmæssigt tidspres på boligejerne for at få gennemført de tekniske eftersyn. Det betyder, at der endnu ikke er kommet gang i udførelse af eftersynene. Der er derfor opstået tvivl om, hvorvidt fristerne kan overholdes, hvis alle boligejere vil have efterset deres kedel lige inden fristens udløb. Energistyrelsen er derfor gået i dialog med branchen for at vurdere, hvordan man på en hensigtsmæssig måde kan få sat skub i eftersynene evt. ved at justere ordningens retningslinier. Den 5. juni 2008 trådte mindre ændringer af Bekendtgørelsen om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i kraft (bkg. nr. 438 af 3. juni 2008). Den væsentligste ændring angår uddannelseskravet til de tekniske eksperter. For at sikre, at alle tekniske eksperter har den fornødne aktuelle viden, må der højest være gået et år fra et efteruddannelseskursus er gennemført til eksperten godkendes. Ved samme bekendtgørelsesændring blev der derudover åbnet for, at tekniske eksperter fra andre EU-lande kan fungere som tekniske eksperter i Danmark. For at fremme større sammenhæng mellem ordningerne erstatter den regelmæssige energimærkning kedeleftersynet på de bygninger, der er omfattet af regelmæssig energimærkning. Man skal have foretaget regelmæssigt eftersyn af sin oliekedel eller fastbrændselsanlæg inden 1. september 2011 og regelmæssigt eftersyn af sit gasfyrede kedelanlæg inden 1. september 2010. Det samlede varmeanlæg omfatter ud over kedelanlægget også beholdere, rør, pumper, automatik, kanaler og radiatorer. Tekniske eksperter I 2008 modtog sekretariatet i alt 43 ansøgninger om at blive teknisk ekspert fordelt på 29 til regelmæssigt eftersyn af olie- og fastbrændselsfyrede kedelanlæg, 6 til regelmæssigt eftersyn af gasfyrede kedelanlæg, 5 til engangseftersyn af olie- og fastbrændselsfyrede varmeanlæg og 3 til engangseftersyn af gasfyrede varmeanlæg. 12

Der er i løbet af året i alt beskikket 77 nye tekniske eksperter fordelt over 62 nye beskikkelser til regelmæssigt eftersyn af olie- og fastbrændselsfyrede kedelanlæg, 1 til regelmæssigt eftersyn af gasfyrede kedelanlæg, 12 til engangseftersyn af olie- og fastbrændselsfyrede varmeanlæg og 2 til engangseftersyn af gasfyrede varmeanlæg. Pr. 31. december 2008 var der i alt 994 tekniske eksperter i ordningen fordelt på 965 eksperter til regelmæssigt eftersyn af olie- og fastbrændselsfyrede kedelanlæg, 52 til regelmæssigt eftersyn af gasfyrede kedelanlæg, 68 til engangseftersyn af olie- og fastbrændselsfyrede varmeanlæg og 35 til engangseftersyn af gasfyrede varmeanlæg. På www.femsek.dk kan man finde en udførlig vejledning til ansøgningsproceduren. Indberetning af kedeleftersyn Indberetningssystemet er i 2008 blevet mere brugervenligt, da vejledningsfunktionen i indberetningssystemet er forbedret. Der er nu kommet en læsevejledning til de fejlmeddelelser, som eksperterne kan få i forbindelse med indberetning af et eftersyn. Da fristerne for regelmæssigt eftersyn og engangseftersyn af varmeanlæg først ligger i henholdsvis 2011 og 2010 har mange kedelejere valgt at vente med at få udført eftersynene, og der er derfor foretaget færre indberetninger af eftersynsrapporter i 2008 end i 2007. I 2008 blev der indberettet rapporter fra 23 regelmæssige eftersyn og 8 engangseftersyn mod i alt 50 eftersyn i 2007. Klager Klager over tekniske eftersynsrapporter kan indbringes for Energistyrelsen, som træffer afgørelse i sagen. Klagen skal indgives på et særligt skema til FEM-sekretariatet, der forbehandler klagen på vegne af Energistyrelsen. Klagen skal være modtaget af FEM-sekretariatet eller Energistyrelsen senest 6 måneder efter, at eftersynet har været udført. Klageskema og vejledning kan hentes på FEM-sekretariatets hjemmeside: www.femsek.dk/sw50024.asp. Uddannelse Der afholdes tre typer godkendelseskurser for de tekniske eksperter. Kursus for regelmæssige eftersyn af gasfyrede kedelanlæg, kursus for regelmæssige eftersyn af oliefyrede kedelanlæg og fastbrændselsanlæg samt et fælleskursus for engangseftersyn af olie- og gasfyrede varmeanlæg. I 2008 er der gjort brug af pc ere i undervisningen på alle godkendelseskurser for tekniske eksperter. Tilslutningen til kurserne har været mindre end ventet. Derfor har det været nødvendigt at aflyse en del godkendelseskurser i 2008. Antal deltagere og endeligt godkendte tekniske eksperter på de tre kursustyper (Figur 8): Figur 8 Tekniske eksperter, regelmæssig olie (ordn5a) Deltagere Godkendt Afholdte kurser 50 50 3 ud af 6 planlagte Kvalitetssikring Det er afgørende for kvalitetssikringen, at den kontrolplan, der følges i forbindelse med teknisk revision, er valid og udarbejdet på et tilstrækkeligt grundlag, så man vælger de relevante kriterier at lave kvalitetssikringen efter. I 2008 er arbejdet med at sikre validiteten og færdiggøre kontrolplanen fortsat. Derfor har der ikke været foretaget teknisk revision af eftersynsrapporter i 2008. Tekniske eksperter, regelmæssig gas (ordn5b) Tekniske eksperter, engangseftersyn olie og gas (ordn6a+6b) 0 0 0 ud af 1 planlagt 7 7 1 ud af 5 planlagte 13

Nedenfor (Figur 9 og 10) fremgår kursisternes evalueringer af de forskellige kurser. Som det fremgår har kursisterne også her været godt tilfredse med kurserne. (1 er dårligst og 5 er bedst) Figur 9 Samlet vurdering Tekniske eksperter - Regelmæssig olie (ordn5a) Undervisningens tilrettelæggelse var god 4,0 Det faglige niveau 4,3 Undervisningsformen var god 4,4 Undervisningsmaterialet var godt 4,4 Kursusstedet var tilfredsstillende 4,7 Mit personlige udbytte af kurset var stort 4,0 Figur 10 Samlet vurdering Tekniske eksperter - Engangseftersyn olie-gas (ordn6a + 6b) Undervisningens tilrettelæggelse var god 4,3 Det faglige niveau 4,7 Undervisningsformen var god 4,4 Undervisningsmaterialet var godt 4,1 Kursusstedet var tilfredsstillende 4,7 Mit personlige udbytte af kurset var stort 4,1 14

4. Indberetningsordningen for energieffektivisering i statens institutioner Formålet med indberetningsordningen for energieffektivisering i statens institutioner (EiS) er at skabe større opmærksomhed omkring energieffektivisering og vandforbrug i de ejendomme, som staten driver, ejer og lejer. For at fremme energieffektive indkøb og energieffektiv drift og vedligeholdelse af statens ejendomme har man indført indberetningsordningen af energiog vandforbruget. På hjemmesiden www.femsek.dk kan man finde Statusrapport 2007 - Statens forbrug af varme, el og vand i 2007 (december 2008). Statusrapporten er et led i rækken af publikationer om statens energi- og vandforbrug. Rapporten er udarbejdet på baggrund af data for energi- og vandforbrug i 2007, som de enkelte statslige institutioner har indberettet. I den elektroniske bilagsrapport, som kan ses på hjemmesiden http://eis.teknologisk. dk, kan energi- og vandforbrugene for perioden 2003 2007 ses for de enkelte statsinstitutioner. I bilagsrapporten kan derudover ses nøgletal for varme-, el- og vandforbrug for de enkelte institutioner for samme periode. Samlet set er det indberettede varmeforbrug fra 2006 til 2007 steget med ca. 11,4 %, vandforbruget er steget med ca. 8,4 %, og elforbruget er steget med 4,9 %. Den samlede CO2 udledning for statens ejendomme er steget med 14,8 %. Stigningerne skyldes primært, at gymnasier, HF og VUC nu ligger under staten. Udviklingen i 2008 For at sikre, at alle bygninger kommer med i ordningen, er der sat gang i et arbejde med at validere grundlaget for at foretage EiS indberetninger. Denne validering fortsætter ind i 2009, men afsluttes inden der åbnes for indberetninger i marts 2009. I 2007 har i alt 440 institutioner indberettet deres energi- og vandforbrug fordelt på 584 bygninger. I 2006 var de tilsvarende tal 364 institutioner og 529 bygninger. Stigningen i antallet af institutioner og bygninger, der er indberettet, skyldes primært, at gymnasier, HF og VUC nu er lagt ind under staten. Disse institutioner lå tidligere under de nu nedlagte amter. 15

5. Energieftersyn af ventilations- og klimaanlæg Pr. 1. januar 2008 er det blevet lovpligtigt at få udført energieftersyn af større ventilations- og klimaanlæg. Formålet med ordningen er at fremme økonomisk rentable besparelser samt øge energieffektiviteten i anlæggene. Eftersynet foretages af en ventilationsmontør og omfatter en registrering af grundoplysninger om anlægget, inspektion af anlæggets driftstilstand samt et måleprogram. Ud fra de målinger montøren foretager, kan han vurdere anlæggets energieffektivitet. På denne baggrund udarbejder han en række gode råd og besparelsesforslag, som beskriver, hvor meget man sparer på energien, og hvor meget man sparer på økonomien. Anlæggets ejer/bruger får en rapport med resultaterne. Ventilations- og klimaanlæg skal efterses mindst hvert femte år. Ordningen omfatter: Anlæg i bygninger med et areal på 8.000 m 2 og derover skal senest efterses den 31. marts 2009. Anlæg i bygninger med et areal på mindst 4.000 m 2 og under 8.000 m 2 skal senest efterses den 31. december 2009. Anlæg i bygninger med et areal på mindst 2.000 m 2 og under 4.000 m 2 skal senest efterses den 31. december 2010. Anlæg i bygninger med et areal på mindst 1.000 m 2 og under 2.000 m2 skal senest efterses den 31. december 2011. Anlæg i bygninger med et areal under 1.000 m 2 skal senest efterses den 31. december 2012. Kort forklaret, er det først meget store bygninger, som skal have et lovpligtigt eftersyn, og senere bliver det mindre bygninger, som skal have lavet et eftersyn af ventilations- og klimaanlæg. I alt omfatter ordningen omkring 30.000 ventilationsanlæg og 15.000 klimaanlæg. Elforbruget i disse anlæg anslås til 680 GWh/år og opvarmningen af ventilationsluften anslås til 1400 GWh/år. Den samlede årlige energiudgift til anlæggene i ordningen er omkring 1,5 mia. kr. Læs mere om hvilke anlæg, der er omfattet af ordningen og hvilke, der er undtaget på www.femsek.dk Etablering og udvikling Formålet med ordningen er at fremme økonomisk rentable besparelser samt øge energieffektiviteten i ventilations- og klimaanlæg. Erfaringer viser, at der også for nyere anlæg kan opnås store besparelser ved at tilpasse driftstider, volumenstrømme og temperaturer til det reelle behov, der er i det pågældende lokale, der ventileres og evt. køles. Derudover kan man opnå besparelser ved ændringer og justeringer af anlæg som fx udskiftning af ventilatorer eller evt. etablering af varmegenvinding. Erfaringer viser også, at eftersyn bør gentages med et par års mellemrum, fordi ventilerede lokaler relativt ofte får nye funktioner og fordi den teknologiske udvikling kan åbne for nye energibesparelser ved anlæggene. For at udnytte den naturlige kobling mellem ordningerne kan ventilationsordningen supplere energimærkningerne med forbedrede informationer. Eksempelvis kan man bruge måleoplysningerne fra ventilationseftersynet og sætte dem direkte ind i energimærkningen og derved opnå en mere præcis vurdering af besparelsespotentialet end det har været muligt tidligere. Akkrediterede virksomheder Energieftersyn af ventilations- og klimaanlæg er etableret som en akkrediteringsordning. De første akkrediteringer blev afsluttet i efteråret 2008. Ved årsskiftet var 2 virksomheder akkrediteret. 16

Indberetning Der har ikke været foretaget indberetninger endnu, men det forventes, at der kommer gang i indberetningerne i løbet af 2009. Klager Behandlingen af klager er forankret i de akkrediterede firmaer efter de retningslinjer for klageprocessen, som Energistyrelsen har udstukket. Firmaerne akkrediteres til at arbejde efter et givet system, og en klagesag kan spille ind på deres akkreditering. I dette system er der ikke mulighed for at klage til Energistyrelsen. Når man har valgt en akkrediteringsordning frem for en certificeringsordning, er det fordi, markedet inden for ventilationseftersyn er sammensat af færre, men større udbydere. Uddannelse Ventilationsmontørerne, der er ansat i de akkrediterede ventilationsfirmaer, skal have deltaget på et introduktionskursus for at kunne udføre det lovpligtige energieftersyn af ventilations- og klimaanlæg. På kurset får ventilationsmontørerne en generel viden om eftersynsordningen og en grundig gennemgang af det pc-program, de skal benytte til at udføre eftersynene. Montørerne vil få et kursusbevis på, at de har gennemført introduktionskurset. Da der er tale om en akkrediteringsordning, bliver introduktionskurserne holdt i AMU regi og ligger derfor uden for FEM-sekretariatets uddannelsesprogram. 17

6. Huseftersyn Huseftersynsordningen er etableret i 1996 med det formål at yde den bedst mulige forbrugerbeskyttelse og -oplysning i forbindelse med køb og salg af boliger. Huseftersynsordningen vedrører køb og salg af ejendomme som hovedsageligt anvendes til beboelse. Ordningen har til formål at sikre, at en sælger fritages for sit 10-årige ansvar for skjulte fejl og mangler over for køber ved at fremlægge en gyldig tilstandsrapport samt oplysninger om en ejerskifteforsikring, inden købsaftalen skrives under. Ordningen er etableret på baggrund af Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom. Beskikkede bygningssagkyndige I 2008 har FEM-sekretariatet modtaget i alt 74 ansøgninger om beskikkelse. Erhvervs- og Byggestyrelsen har på baggrund af indstillinger fra FEM-sekretariatet i 2008 givet beskikkelse til 41 nye bygningssagkyndige og genbeskikkelse til 226 bygningssagkyndige. Der er ved årets udgang i alt 646 beskikkede bygningssagkyndige, hvilket er 39 flere end i 2007. Tilstandsrapporten udarbejdes af en bygningssagkyndig, der er beskikket af Erhvervs- og Byggestyrelsen, og beskriver synlige fejl og mangler ved ejendommen. Udviklingen i 2008 Huseftersynsordningen har fungeret uændret i 2008. Justitsministeriet har nedsat et udvalg, som skal se på hele huseftersynsordningen, herunder behovet for eventuelle ændringer. Udvalgets arbejde er blevet forsinket i forhold til den oprindelige plan, men forventes afsluttet i efteråret 2009. Der er også i 2008 arbejdet målrettet med formidling og kommunikation, og der er udbudt kurser med særligt fokus på formidlingen fra de bygningssagkyndige til forbrugerne gennem formuleringer i tilstandsrapporterne. For at give forbrugerene større udbytte af en tilstandsrapport, er det vigtigt, at forbrugeren forstår, hvad den bygningssagkyndige skriver i rapporten. Derfor er det målet, at tilstandsrapporterne skrives i et enkelt og entydigt sprog. På www.femsek.dk kan man finde en udførlig vejledning i ansøgningsproceduren. Indberetning af tilstandsrapporter HE-WEB er det indberetningsprogram, som beskikkede bygningssagkyndige bruger til at udarbejde tilstandsrapporter. KMD står for driften af HE-WEB, og indberetningsprogrammet har kørt stabilt i 2008. Siden ordningens start i 1996 er der i alt indberettet ca. 893.753 tilstandsrapporter. I 2008 er der i alt indberettet 71.264 rapporter mod 82.289 tilstandsrapporter i 2007 og 80.204 i 2006. Faldet i indberetninger skyldes primært opbremsningen på boligmarkedet. Håndbog for Bygningssagkyndige er i 2008 blevet opdateret. Eksempelvis er der tilføjet et nyt kapitel om erhvervet som bygningssagkyndig og skadesbegrebet er præciseret i 5 hovedgrupper: fysiske skader, manglende bygningsdele, fejl, åbenlyse afvigelser fra bygningslovgivningen og forhold der medfører en risiko for personskade. 18

Den geografiske fordeling af tilstandsrapporterne kan ses af Figur 11. I alt er 580 beskikkede bygningssagkyndige aktive i ordningen, fordelt over hele landet. Uoverensstemmelse i det samlede antal bygningssagkyndige (se side 18) skyldes datahåndteringen i to forskellige administrative systemer. Figur 11 Antal bygningssagkyndige 150 125 100 75 50 25 0 Kilde: KMD-statistik fra HE-WEB. Af de 580 bygningssagkyndige udarbejder de fleste (27 %) mellem 100 og 200 tilstandsrapporter om året, som det ses af Figur 12. Figur 12 Antal bygningssagkyndige 200 175 150 125 100 75 50 25 0 Klager Geografisk fordeling af beskikkede bygningssagkyndige. Antal bygningssagkyndige: 580 (pr. 2008) 7 City 141 Nordsj./ Fyn Bornholm Kbh. Sydsj./ omegn Lolland/Falster Sydjylland Klager over tilstandsrapporter behandles af Ankenævnet for Huseftersyn, som kan fastlægge erstatning i forbindelse med klagesager. 64 66 52 76 41 Vestjylland 84 Østjylland 47 Nordjylland Antal tilstandsrapporter pr. beskikket bygningssagkyndig. Statistikgrundlag: 71.264 tilstandsrapporter (modtaget i 2008) 113 64 43 49 82 157 0 1-10 11-25 26-50 51-100 101-200 201-300 301-400 >401 Kilde: KMD-statistik fra HE-WEB. 78 29 15 Kvalitetssikring Kvalitetssikringen består af automatiserede og elektroniske screeninger, skrivebordskontroller og teknisk revision. Den automatiserede screening består i at udvikle filtre ved indberetning af tilstandsrapporterne på HE-WEB, så man bedst muligt sikrer sig, at det er de korrekte data, der indberettes, og at man fx ikke kan få lov at indtaste ikke-valide dataværdier i bestemte felttyper, eller indberette en rapport, hvor obligatoriske oplysninger mangler. Den elektroniske screening består i kørsler på bestemte data i tilstandsrapporterne for at finde de rapporter, der adskiller sig fra normen, og eventuelt finde frem til de mulige fejlkilder. Skrivebordskontroller består i en manuel gennemgang af tilstandsrapporter, der er udtrukket som tilfældige stikprøver, og hvor et korps af medarbejdere fra FEM-sekretariatet vurderer, om rapporterne ud fra en indledende gennemgang lever op til de stillede krav. I 2008 er der gennemført 1532 skrivebordskontroller. Der er i 2008 udtaget 324 tilstandsrapporter til teknisk revision. FEM-sekretariatet udtager de tilstandsrapporter, der skal kontrolleres. Alle aktive sagkyndige skal kontrolleres mindst en gang i deres 3-årige beskikkelsesperiode. Der er faste retningslinjer for udtagningen af tilstandsrapporter. Nogle rapporter bliver udtaget som tilfældige stikprøver, andre fordi den sagkyndiges rapporter afviger fra gennemsnittet og andre igen, fordi der er en konkret mistanke om fejl. Til brug for udtagningen anvendes dels elektroniske screeninger og dels de gennemførte skrivebordskontroller. Når teknisk revisor har lavet sin revisionsrapport, indsendes denne til FEM-sekretariatet, som udarbejder en indstilling til Erhvervs- og Byggestyrelsen om, hvorvidt der skal tildeles en sanktion. Hvis den bygningssagkyndige har begået alvorlige eller gentagne fejl i tilstandsrapporterne, vil vedkommende blive indstillet til en sanktion. Denne kan enten bestå i en påtale, en advarsel eller i værste fald en inddragelse af beskikkelsen. I 2008 er der udarbejdet 337 indstillinger i tekniske revisionssager. Erhvervs- og Byggestyrelsen træffer den endelige beslutning om tildeling af eventuelle sanktioner. 19

Erhvervs- og Byggestyrelsen har i løbet af 2008 udviklet HE-REV, som er et it-system, der er udviklet til at lette sagsbehandlingen for de bygningssagkyndige i forbindelse med tekniske revisioner. Systemet er endnu i afprøvningsfasen, men det vil blive taget i brug i løbet af 2009. Systemet gør det lettere at følge en teknisk revision gennem processen, og dette vil give en hurtigere og mere overskuelig sagsbehandling, bl.a. fordi alle kommentarer fra alle involverede parter bliver samlet i ét dokument. Optagelseskursus for bygningssagkyndige Optagelseskurset blev gennemført to gange i 2008 med i alt 39 deltagere. Kurset blev i 2007 udvidet med en ekstra dag til et 4-dags kursus, og denne model fastholdtes i 2008. Kurset blev indholdsmæssigt let korrigeret, men fastholdt fokus på de sagkyndiges formidling og praksis i forbindelse med selve bygningsgennemgangen. Der var ligeledes atter indlæg fra Teknisk Revisor. Kurserne blev afsluttet med en skriftlig prøve. I Figur 13 ses evalueringsresultatet af optagelseskurserne. Uddannelse For huseftersynsordningens vedkommende er der gennemført optagelseskurser og informationsmøder. Kurserne har generelt fået rigtig gode evalueringer, og indholdet har været dækkende og tilfredsstillende. Figur 13 Optagelseskurset i juni: Undervisningens tilrettelæggelse var god Samlet vurdering 4,45 Obligatoriske informationsmøder for bygningssagkyndige I 2008 blev de obligatoriske informationsmøder afholdt som 12 halvdagsmøder med i alt 639 deltagere. Informationsmøderne fokuserede på præsentation af HE-REV systemet, samt information om de væsentlige ændringer af ordningen, der har været i 2008. Herunder bl.a. den nye håndbog, bekendtgørelsen og teknisk revision samt opfølgning på sidste års møder. Møderne var koordineret med informationsmøder for energikonsulenter, så dobbeltkonsulenter kunne nå begge møder på én dag. Det faglige niveau Undervisningsformen var god Undervisningsmaterialet var godt Kursusstedet var tilfredsstillende Mit personlige udbytte af kurset var stort Optagelseskurset i december: Undervisningens tilrettelæggelse var god Det faglige niveau 4,45 4,45 4,15 4,75 4,40 4,40 4,60 Undervisningsformen var god 4,73 Undervisningsmaterialet var godt 4,60 Kursusstedet var tilfredsstillende 4,80 Mit personlige udbytte af kurset var stort 4,80 20