Bekendtgørelse om drift m.v. af offshoreanlæg m.v. 1 )

Udkast til høring ENS j.nr. 1129/1079-0023 Bekendtgørelse om drift m.v. af offshoreanlæg m.v. 1 ) I medfør af 4 a, 18, stk. 6, 43 og 43 a, 55, stk. 1, 57, 61, stk. 4, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december 2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov), som ændret ved lov nr. 1400 af 27. december 2008 og lov nr. 287 af 15. april 2009, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til 61, stk. 3: Afsnit I Indledende bestemmelser Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på offshoreanlæg som defineret i offshoresikkerhedslovens 2, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse på offshoreanlæg, som har en driftstilladelse efter 28 i offshoresikkerhedsloven, samt i forbindelse med bygning, installation, klargøring og demontering af faste offshoreanlæg. Stk. 3. Endvidere finder kapitel 6 og 12-14 anvendelse for indkvarteringsfaciliteter på skibe og indretninger omfattet af offshoresikkerhedslovens 3, stk. 3, og hvor personer, der arbejder på et offshoreanlæg, indkvarteres, i det omfang det har betydning for sikkerheden og sundheden for de indkvarterede personer, jf. 2 i bekendtgørelse om udvidelse af anvendelsesområdet for offshoresikkerhedsloven. Stk.4. Endvidere finder kapitel 2-5 og 12-14 anvendelse for aktiviteter, der udføres fra skibe og indretninger omfattet af offshoresikkerhedslovens 3, stk. 5, (specialfartøjer), samt på det udstyr, der anvendes, i den udstrækning aktiviteterne eller udstyret indvirker på sikkerheds- og sundhedsforholdene på tilknyttede offshoreanlæg, jf. 3 i bekendtgørelse om udvidelse af anvendelsesområdet for offshoresikkerhedsloven. 1 Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 89/655/EØF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet, EF-Tidende 1989 L 393, side 13, som ændret ved direktiv 95/63/EF, EF-Tidende 1995 L 335, side 28, dele af Rådets direktiv 92/91/EØF om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri (ellevte særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende L 348, side 9, dele af Rådets direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EF-Tidende L 183, side 1, dele af Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-tidende L 348, side 1, dele af Rådets direktiv nr. 1999/36/EF om transportabelt trykbærende udstyr, EF-Tidende 1999, L 138, side 20, som berigtiget i EF-Tidende 1999, L 250, side 14, og som ændret ved Kommissionens direktiv nr. 2001/2/EF, EF-Tidende 2001, L 5, side 4, og ved Kommissionens beslutning nr. 2001/107/EF, EF-Tidende 2001, L 39, side 43, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 97/23/EF af 29. maj 1997 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om trykbærende udstyr (EF-tidende 1997, nr. L 181, side 1), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003 (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1). 1

Stk. 5. Endvidere finder kapitel 2-4, 7 og 12-14 anvendelse på rørledninger, der er omfattet af offshoresikkerhedslovens 3, stk. 2, jf. 1 i bekendtgørelse om udvidelse af anvendelsesområdet for offshoresikkerhedsloven. Stk. 6. Bekendtgørelsen finder anvendelse på arbejdets udførelse og enhver brug af udstyr og anlægget eller anlægsdele og alle hermed forbundne arbejdsfunktioner, herunder opstilling, installation, fyldning af rør, trykbeholdere eller transportable beholdere, ibrugtagning, udtagning af drift, betjening og overvågning, vedligeholdelse, indstilling, reparation, rengøring og anden pasning. 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Aftagelig tank: Tank med et rumindhold på mere end 450 liter, der normalt kun kan håndteres i tom tilstand, bortset fra faste tanke og tankcontainere. 2) Armatur og andet tilbehør: Ventiler, rør og fittings m.m., der anvendes til transport af stoffer og materialer. 3) Besigtigelsesskilt: Skilt eller lignende i holdbart materiale, som skal anbringes synligt på eller i nærheden af det udstyr, som det hører til, med oplysning om dato for næste undersøgelse, evt. dato for næste trykprøvning, inspektionsorganets bomærke og dato for besigtigelsen. Skiltet skal have sporbarhed til det pågældende udstyr. 4) Egenkontrol: Periodiske undersøgelser udført af virksomheden selv ved brug af et ledelsessystem, jf. bilag 7. 5) Elevatorer m.v.: Udstyr som defineret i bekendtgørelse om anvendelse og opstilling af elevatorer m.v. og bekendtgørelse om ombygning og væsentlig reparation af elevatorer m.v. 6) Enhed: Flere stykker trykbærende udstyr, der er samlet til et integreret og funktionelt hele. 7) Fade: Svejste trykbeholdere med et rumindhold, der overstiger 150 liter og ikke er over 1000 liter. 8) Flaskebatterier: Flasker, der er forbundet indbyrdes ved hjælp af samlerør, og som holdes godt fast sammen (rammer). 9) Flasker: Trykbeholdere med et rumindhold, der ikke overstiger 150 liter. 10) Fluida: alle gasser, væsker og dampe i ren tilstand samt blandinger heraf. Et fluidum kan indeholde en opslæmning af faste stoffer. 11) Indkvarteringen: Den del af offshoreanlægget eller af tilknyttede skibe, der indeholder soverum, spiserum, toiletter, baderum, fritidsrum, og køkkenfaciliteter for ansatte, der arbejder på offshoreanlægget. 12) Inspektionsorgan: Tredjepartsorgan, der foretager opstillingskontrol og periodiske undersøgelser og som er akkrediteret til den pågældende kontrolopgave efter bestemmelserne i 51. 13) Indstillingstryk: Det højst tilladelige driftstryk. 14) Kryogenbeholdere: Varmeisolerede trykbeholdere for nedkølede, fordråbede gasser med et rumindhold på ikke over 1000 liter. 15) Nominel dimension (DN): en numerisk størrelsesangivelse, som er fælles for alle komponenter i et rørsystem, bortset fra komponenter, som er anført med udvendig diameter eller med gevinddiameter. Det drejer sig om et afrundet tal, der kan benyttes som reference og ikke nødvendigvis er identisk med de tegningsmål, der anvendes ved fremstillingen. Det anføres som DN fulgt af et tal. 16) Produkttal: Indstillingstryk i bar gange volumen i liter. Produkttallet for en beholder med flere kamre, vælges som det højeste blandt produkttallene for hvert af kamrene. 17) Prøvningsorgan: Tredjepartsorgan, der er akkrediteret til verifikation af teknisk dokumentation efter ombygning eller væsentlig reparation af trykbærende udstyr, og som opfylder kravene i bilag 3. 18) Rør (Tubes): Sømløse trykbeholdere med et rumindhold, der overstiger 150 liter og ikke er over 5000 liter. 2

19) Rørsystem: Dele til ledningssystemer, som er sammenkoblet for at indgå i et trykbærende system og er beregnet til transport af fluida. Rørsystemer omfatter bl.a. et rør eller et system af rør, rørledninger, rørtilbehør, ekspansionsmuffer, slanger og eventuelt andre trykbærende dele. Varmevekslere i form af rør til afkøling eller opvarmning af luft sidestilles med rørsystemer. 20) Sagkyndig virksomhed: Uafhængig tredjepartsvirksomhed, som har et certificeret kvalitetsledelsessystem opbygget efter DS/EN ISO 9001 Kvalitetsstyringssystemer - Systemkrav for den pågældende beskrevne aktivitet. Certificeringen skal være foretaget af et certificeringsorgan, som er akkrediteret efter DS/EN 45012:1998 Generelle krav til organer, der foretager bedømmelse og certificering af kvalitetsstyringssystemer eller DS/EN ISO/IEC 17021:2006 Overensstemmelsesvurdering - Krav til organer der foretager audit og certificering af ledelsessystemer. 21) Sikkerhedstilbehør: anordninger, som skal beskytte det trykbærende udstyr mod en overskridelse af de tilladte grænser. Det omfatter: a) anordninger til direkte trykbegrænsning, som f.eks. sikkerhedsventiler, sprængplader, knækstænger, styrede sikkerhedsanordninger (CSPRS), og b) begrænsningsanordninger, som aktiverer korrektionsmidlerne eller medfører afbrydelse eller nedlukning, som f.eks. tryk-, temperatur- eller niveauafbrydere og»sikkerhedsrelaterede måle-, kontrol- og reguleringsanordninger (SRMCR) 22) Tanke: Faste tanke, aftagelige tanke samt tankcontainere til transport. 23) Tankcontainer: Tank med et rumindhold på mere end 450 liter, der er konstrueret til at kunne flyttes og håndteres med indhold. 24) Transportable beholdere: Flasker, rør (tubes), fade, kryogenbeholdere og flaskebatterier. 25) Tryk: Trykket i forhold til det atmosfæriske tryk, dvs. overtrykket. Undertryk anføres derfor som et negativt tal. 26) Trykbeholder: Et svøb konstrueret til opbevaring af fluida under tryk, herunder også de dertil direkte fastgjorte dele, indtil den anordning, der er beregnet til sammenkobling med andet udstyr. En trykbeholder kan bestå af mere end ét kammer. 27) Trykbærende tilbehør: driftsanordninger med trykbærende svøb. 28) Trykbærende udstyr: Trykbeholdere, rørsystemer, sikkerhedstilbehør, trykbærende tilbehør og eventuelle elementer, der er fastgjort til trykbærende dele, såsom flanger, studse, koblinger, understøtninger, løftekroge m.v. 29) Udstyr: a) Maskiner, beholdere, apparater, redskaber og enhver anden lignende indretning, der i) anvendes ved forarbejdningen af et produkt, ii) anvendes til frembringelsen af et arbejdsresultat, herunder til transport og opbevaring, eller iii) tjener til udførelsen af en teknisk proces. b) Dele til sådanne indretninger, præfabrikerede konstruktioner og enhver anden tilvirket genstand, der er beregnet til sammen med andre genstande at indgå i en færdig enhed. 30) Udstyrsjournal: Journal for trykbærende udstyr eller enheder med oplysning om udstyrets fremstillingsdata, væsentlige hændelser, tidspunkterne for disse og resultaterne af de foreskrevne undersøgelser. 31) Volumen (V): det indre volumen af et kammer inklusive studse indtil første sammenføjning, men eksklusive de faste indre komponenters volumen. 3

Afsnit II Fælles bestemmelser for faste og mobile offshoreanlæg Kapitel 2 Arbejdets udførelse 3. Arbejdet skal i alle led planlægges, tilrettelægges og udføres således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget som det er rimeligt praktisk muligt. Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse. Stk. 2. Som led i nedbringelsen af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici efter stk. 1, skal arbejdsprocesser, som på kort eller på langt sigt virker fysisk eller psykisk skadelige eller belastende, under rimelig hensyntagen til den teknologiske udvikling mekaniseres og automatiseres. Stk. 3. Hvis det ikke er muligt at nedbringe de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ved foranstaltninger som nævnt i stk. 1 eller ved anvendelsen af andre hensigtsmæssige tekniske løsninger, skal der anvendes fornødne personlige værnemidler. Stk. 4. Anerkendte normer og standarder skal følges, jf. offshoresikkerhedslovens 54, stk. 1. Stk. 5. Normer og standarder efter stk. 4 kan dog fraviges i tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt for at opnå et højere sikkerheds- og sundhedsniveau, eller som følge af den tekniske udvikling. Det forudsættes ved fravigelsen, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, jf. offshoresikkerhedslovens 54, stk. 2. 4. Ved arbejde, som virker fysisk eller psykisk skadeligt eller belastende på kort eller langt sigt, kan Energistyrelsen stille krav om, at særlige sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger skal gennemføres. Sådanne foranstaltninger kan være særlige velfærdsforanstaltninger og andre foranstaltninger, som er nødvendige for at forebygge sygdom, nedslidning, ulykker m.v. Stk. 2. Hvor arbejdet i særlig grad kan bringe sikkerhed eller sundhed i fare, kan Energistyrelsen, hvor denne fare ikke kan imødegås på anden måde, stille krav om pauser og begrænset arbejdstid for dette arbejde. Samme krav kan stilles, hvor der anvendes særligt arbejdstøj og personlige værnemidler. 5. Ved arbejdets udførelse skal der tages hensyn til den ansattes alder, indsigt, arbejdsevne og øvrige forudsætninger med henblik på, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ved arbejdet er nedbragt så meget som det er rimeligt praktisk muligt. Stk. 2. Særligt følsomme risikogrupper, herunder gravide, skal beskyttes mod farer, som er særligt alvorlige for dem. Stk. 3. Når arbejdsgiveren er underrettet om, at en ansat er gravid, skal arbejdsgiveren sørge for, at der i vurderingen af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, jf. Energistyrelsens bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed på offshoreanlæg m.v., indgår en vurdering af, om den ansatte er udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditeten, jf. navnlig agenser, arbejdsprocesser og arbejdsforhold, som nævnt i bilag 1. Stk. 4. Hvis det herefter vurderes, at der er en risiko for, at en gravid er udsat for påvirkninger nævnt i stk. 3, skal det ud fra en vurdering af arten, omfanget og varigheden af den enkelte påvirkning fastlægges, om denne risiko vil få negativ indvirkning på graviditeten. I givet fald træffes foranstaltninger efter stk. 5 og 6 til imødegåelse heraf. Stk. 5. Foranstaltningerne skal om muligt bestå i tekniske foranstaltninger eller indretning af arbejdspladsen. Hvis det ikke er muligt og rimeligt på denne måde at opnå tilstrækkelig beskyttelse af 4

den ansatte, skal risikoen imødegås ved foranstaltninger i forbindelse med arbejdets planlægning og tilrettelæggelse, herunder om nødvendigt ændring af arbejdstiden og begrænsning af natarbejde. Stk. 6. Hvis det ikke er muligt at opfylde stk. 5, kan foranstaltningerne bestå i overførsel til andre arbejdsopgaver, der ikke indebærer fare for den gravides sikkerhed og sundhed. Stk. 7. Hvis det vurderes, at foranstaltninger efter stk. 5 og 6 ikke er tilstrækkelige til at imødegå risiko for den gravides sikkerhed eller sundhed, må beskæftigelse ved det pågældende arbejde ikke finde sted. 6. Ved udførelsen af arbejdet skal det tilstræbes, 1) at ensidigt belastende arbejde, som medfører fare for fysisk eller psykisk helbredsforringelse på kort eller langt sigt, undgås eller begrænses, 2) at arbejdstempoet indrettes således, at det ikke medfører fare for fysisk eller psykisk helbredsforringelse på kort eller langt sigt, samt 3) at isoleret arbejde, som kan medføre fare for fysisk eller psykisk helbredsforringelse, undgås eller begrænses. 7. Ved udførelsen af arbejdet skal det sikres, 1) at udformningen af arbejdspladser, valg af inventar, udstyr samt arbejds- og produktionsmetoder under hensyn til den teknologiske udvikling så vidt muligt passer til brugerne, samt 2) at egnet og effektivt udstyr, såsom løfteanordninger og transportmidler m.v., er tilgængelige i det omfang, det er nødvendigt, for at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget som det er rimeligt praktisk muligt. 8. Såfremt arbejdet indebærer en særlig fare for ansatte, der arbejder alene, skal arbejdet tilrettelægges på en sådan måde, at faren imødegås. Hvis dette ikke er muligt, må den ansatte ikke arbejde alene. Stk. 2. Det skal sikres, at kun ansatte, der har fået passende instruktion, har adgang til områder, hvor særlig fare kan opstå. 9. Hvis den fysiske eller psykiske tilstand hos en ansat kan betyde øget fare for den ansatte selv eller dennes omgivelser ved visse typer arbejde, må den ansatte ikke beskæftiges ved sådant arbejde. Den ansatte er forpligtet til selv at gøre opmærksom på sådanne tilstande. Kapitel 3 Anvendelse af udstyr 10. Anvendelse af udstyr skal ske således at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget som det er rimelig praktisk muligt og i overensstemmelse med anerkendte normer og standarder. Stk. 2. Normer og standarder efter stk. 1 kan dog fraviges i tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt for at opnå et højere sikkerheds- og sundhedsniveau, eller som følge af den tekniske udvikling. Det forudsættes ved fravigelsen, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Stk. 3. Hvis der ikke findes anerkendte normer og standarder, jf. stk. 1, skal bedste praksis i offshoreindustrien anvendes. Stk. 4. Udstyr må kun anvendes til de operationer og under de betingelser, de er egnet til. Stk. 5. Opstilling og demontering af udstyr skal foregå på en sikker måde, og især skal eventuelle anvisninger fra fabrikanternes side følges. 5

Stk. 6. Bestemmelserne i bilag 2 skal overholdes, når de respektive risici foreligger i forbindelse med det pågældende udstyr. 11. Udstyr, der anvendes ved udførelsen af et arbejde, skal være egnet eller tilpasset hertil, så den sikkerheds- og sundhedsmæssige risiko ved anvendelsen er nedbragt så meget som det er rimelig praktisk muligt. Stk. 2. Valget af udstyr skal ske under hensyn til de forhold, hvorunder det skal anvendes, samt de risici der måtte opstå ved anvendelsen af det pågældende udstyr. Stk. 3. Ved opfyldelse af krav vedrørende anvendelse af udstyr skal der i fuldt omfang tages hensyn til den pågældende arbejdsplads og til arbejdsstillingen under anvendelsen samt øvrige ergonomiske forhold. Stk. 4. Såfremt anvendelsen af udstyr indebærer risiko for sikkerhed og sundhed uanset bestemmelserne i stk. 1-3, skal der på anden måde være truffet effektive foranstaltninger til at nedbringe den sikkerheds- og sundhedsmæssige risiko ved anvendelsen så meget som det er rimelig praktisk muligt. 12. Udstyr må kun anvendes, hvis det opfylder bestemmelserne vedrørende indretning og mærkning m.v. i henhold til 1)Klima- og energiministeriets bekendtgørelse om faste offshoreanlægs og rørledningers konstruktion, indretning og udstyr, 2) Klima- og energiministeriets bekendtgørelse om mobile offshoreanlæg m.v.: Konstruktion, indretning og udstyr og 3) andre regler herom efter offshoresikkerhedsloven. 13. Der skal foreligge en brugsanvisning, i det omfang det har betydning for sikkerhed og sundhed i forbindelse med anvendelse af udstyr. Brugsanvisningen skal forefindes let tilgængeligt og være angivet direkte på udstyret, i det omfang det er muligt. Stk. 2. Hvis driftsforstyrrelser, svigt af automatik eller andre ekstraordinære situationer ved udstyret kan medføre risiko for sikkerhed eller sundhed, skal brugsanvisningen indeholde advarsel herom og, i det omfang det er muligt, instruktion for, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal træffes i de pågældende situationer. Stk. 3. Brugsanvisninger skal være forståelige for de berørte ansatte. Brugsanvisninger skal løbende holdes ajour, bl.a. på grundlag af de erfaringer der bliver gjort med anvendelsen af udstyret. Stk. 4. Skilte, opslag og anden mærkning på udstyret med oplysninger om dets data, betjening m.v. og eventuelle risici skal være synlige og tydelige. 14. Udstyr må kun anvendes til de arbejdsfunktioner og under de betingelser, det er egnet til, således at heraf følgende begrænsninger ikke overskrides til fare for sikkerhed eller sundhed. Stk. 2. Sikringsdele eller andet beskyttelsesudstyr skal anvendes efter hensigten, og foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger skal iagttages. Stk. 3. Anvendelsen må ikke ske under forhold og omstændigheder, hvor dette medfører en sikkerhedsmæssig risiko, medmindre der er truffet effektive sikkerhedsforanstaltninger herimod. 15. Igangsætning, standsning, omstilling eller anden ændring eller indgreb i driften eller indstillingen af udstyr skal ske i overensstemmelse med de anvisninger og instruktioner, der er givet herfor, og må kun foretages, når der er skabt sikkerhed for, at det kan ske uden fare. 16. Under arbejde med rengøring, reparation, vedligeholdelse og lignende af udstyr skal dette, så vidt muligt under hensyn til udførelsen af det pågældende arbejde, være standset og på effektiv 6

måde sikret mod igangsætning. Hvis dette ikke er muligt, skal der træffes andre foranstaltninger, der effektivt sikrer, at arbejdet kan foregå således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget som det er rimelig praktisk muligt. Stk. 2. Hvis der i øvrigt under særlige arbejdsoperationer ved anvendelse af udstyr kan være risiko for, at personer kommer i berøring med farlige dele eller stoffer og materialer eller på anden måde bliver udsat for skadelige påvirkninger, skal dette være imødegået på effektiv måde. 17. Ansatte skal instrueres og i fornødent omfang oplæres i anvendelse af det udstyr, de skal benytte under arbejdet, således at den sikkerheds- og sundhedsmæssige risiko ved anvendelsen er nedbragt så meget som det er rimelig praktisk muligt. Stk. 2. Ansatte skal gøres opmærksom på relevante risici i forbindelse med udstyr i de umiddelbare arbejdsomgivelser. Ansatte skal endvidere gøres opmærksom på relevante forandringer, der påvirker udstyr i de umiddelbare arbejdsomgivelser, også selv om de ikke direkte anvender udstyret. Stk. 3. Instruktionen og oplæringen skal som minimum omfatte de i 13-16 omhandlede forhold. 18. Hvis anvendelsen af udstyr frembyder en særlig fare for den, der anvender udstyret, eller andre personer, skal arbejdsgiveren sørge for, at det kun anvendes af personer, der er specielt udpeget her til, og som har modtaget den her til fornødne instruktion og oplæring. Stk. 2. Områder, hvor der foretages trykprøvning af udstyr eller hvor der foretages andre særligt risikofyldte aktiviteter, skal afspærres og adgang begrænses til det mest nødvendige. 19. Opstår der fejl eller skade på udstyr, som kan medføre ulykkes- eller sundhedsfare, eller opstår der omstændigheder, der kan medføre, at betjenings-, overvågnings- eller kontrolorganer, hvorpå udstyrets sikkerhed beror, ikke fungerer efter hensigten, skal udstyret tages ud af drift på en efter forholdene forsvarlig måde, indtil manglerne er afhjulpet. 20. Hvis brugen af udstyr er forbundet med fare for sikkerhed eller sundhed på grund af mangler ved udstyret eller andre særlige omstændigheder, skal der være truffet passende foranstaltninger mod, at brug finder sted, så længe faren består. Eventuelt skal udstyret være fjernet fra offshoreanlægget, demonteret eller lignende. Kapitel 4 Vedligeholdelse 21. Det skal ved passende eftersyn og vedligeholdelse af offshoreanlægget og dets udstyr foretaget af en sagkyndig sikres, at udstyret til stadighed opfylder sikkerheds- og sundhedsmæssige krav fastsat i offshoresikkerhedsloven og i regler i medfør heraf. Herunder skal der foretages passende eftersyn før ibrugtagning første gang og før ibrugtagning efter hver genmontering og genopstilling. Leverandørernes anvisninger skal følges, medmindre andet vil medføre en tilsvarende eller lavere sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko, er foreskrevet i særlige regler eller er påbudt af Energistyrelsen, jf. 64 i offshoresikkerhedsloven. Stk. 2. Vedligeholdelse efter stk. 1 skal ske i overensstemmelse med anerkendte normer og standarder. Stk. 3. Normer og standarder efter stk. 2 kan dog fraviges i tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt for at opnå et højere sikkerheds- og sundhedsniveau, eller som følge af den tekniske udvikling. Det forudsættes ved fravigelsen, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. 7

22. Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for at vedligeholdelsen planlægges så nedbrud af udstyr, anlægsdele og systemer af betydning for sikkerheds- og sundhedsmæssige risici imødegås. Stk. 2. Vedligeholdelse efter stk. 1 af sikkerhedskritiske elementer, jf. Energistyrelsens bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed på offshoreanlæg m.v. skal foretages i nødvendigt omfang for at forebygge, at de sikkerheds- og sundhedskritiske elementer ikke svigter. 23. Når udstyr udsættes for påvirkninger, der kan medføre beskadigelse, som kan forårsage farlige situationer, skal det efterses. Eftersynet skal sikre, at krav til udstyrets indretning og anvendelse kan overholdes, og at beskadigelser konstateres og kan afhjælpes i tide. Eftersynet skal omfatte følgende: 1) Udstyret skal efterses regelmæssigt og om nødvendigt afprøves af en sagkyndig, jf. dog kapitel 7 og 8. 2) Udstyret skal gennemgå et særligt eftersyn ved en sagkyndig, hver gang det har været udsat for specielle forhold, som kan have medført, at anvendelse af udstyret ikke er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, f.eks. ændringer, uheld, naturomstændigheder eller længere tids stilstand, jf. dog kapitel 7 og 8. Stk. 2. Resultaterne af eftersynet af udstyr omhandlet i stk. 1 skal registreres, opbevares og være tilgængelige for tilsynsmyndigheden. Særlige regler om registrering m.v. kan være fastsat i andre regler. Hvis det pågældende udstyr anvendes på forskellige offshoreanlæg, skal dokumentation for gennemførelsen af det seneste eftersyn medfølge udstyret. Stk. 3. Skilte, opslag og anden mærkning på udstyret med oplysninger om dets data, betjening m.v. og eventuelle risici skal være synlige og tydelige. Kapitel 5 Brøndaktiviteter 24. Ved brøndaktiviteter skal der etableres testede brøndbarrierer med tilstrækkelig uafhængighed. Stk. 2. Hvis en barriere svigter, må der ikke udføres andre aktiviteter i brønden end de, som har til hensigt at genoprette barrieren. Stk. 3. Anerkendte normer og standarder skal følges. 25. Ved tab af brøndkontrol skal anerkendte normer og standarder anvendes for at genvinde brøndkontrollen. 26. Udblæsningssikringen (blow-out-preventer) med tilhørende ventiler og andet trykkontroludstyr skal 1) trykprøves og funktionsprøves i henhold til vedligeholdsprogrammet, jf. 22, stk. 2, og 2) gennemgå et hovedeftersyn og recertificeres hvert femte år. Stk. 2. Aktiviteterne efter stk. 1 skal ske i overenstemmelse med anerkendte normer og standarder. Kapitel 6 Indkvartering 27. Soverum, der er indrettet til to personer, skal så vidt muligt benyttes på en sådan måde, at hver person så vidt muligt kan anvende soverummet alene. 8

28. Anlæggets behandlingsrum kan også anvendes til andre formål, i det omfang dette ikke er til hinder for dets anvendelse til behandling af syge eller tilskadekomne. Afsnit III Særlige bestemmelser for faste offshoreanlæg Kapitel 7 Løfte- og hejseudstyr 29. 30-42 omfatter mekanisk drevne 1) hejseredskaber, som med et bæremiddel løfter en byrde frithængende, og 2) spil, som ved brug af et eller flere bæremidler løfter en byrde, der er helt eller delvis styret i sin bane, eller som ved brug af tov, kæde eller lignende anvendes til træk eller bugsering. Stk. 2. Elevatorer m.v. er undtaget fra stk. 1, jf. kapitel 10. 30. Opstilling og nedtagning af hejseredskaber og spil må kun foretages af kvalificerede opstillere eller under ledelse af en kvalificeret person. Opstilling og nedtagning skal ske forsvarligt og i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Stk. 2. Fravigelse af leverandørens anvisninger kan ske, hvis der derved opnås en tilsvarende eller lavere sikkerhedsmæssig risiko. 31. Spil, der er indrettet til personløft, og alle hejseredskaber må ikke tages i brug, inden de er underkastet en statisk belastningsprøve i følgende situationer. 1) efter væsentlig ombygning eller reparation, 2) efter udskiftning af bæremidler, 3) efter hvert hovedeftersyn og 10-års eftersyn og 4) efter ny opstilling, bortset fra ny opstilling for samme ejer af fritkørende hejseredskaber, f.eks. mobilkraner, samt flytbare hejseredskaber og spil, der bruges til personløft. Stk. 3. Den, der foretager belastningsprøven, skal udstede attest herom. Attesten skal opbevares i journalen, jf. 33, stk. 2. 32. Belastningsprøver skal udføres således, at 1) de bærende dele udsættes for de ugunstigste belastninger, og at 2) stabiliteten (væltesikkerheden) afprøves i de ugunstigste stillinger. Stk. 2. Prøvelastens størrelse skal være 125 pct. af den størst tilladte arbejdsbelastning, medmindre særlige forhold gør sig gældende. 33. For følgende hejseredskaber og spil skal der føres en let tilgængelig journal: 1) fast opstillede hejseredskaber med maksimal belastning på over 300 kg bortset fra elektrotaljer med maksimal arbejdsbelastning på 1000 kg og derunder, 2) ethvert hejseredskab, der bruges på skiftende opstillingssteder, og 3) ethvert hejseredskab og spil, der er indrettet til personløft. Stk. 2. Journalen skal indeholde: 1) dokumentation for typegodkendelse, 2) dokumentation for belastningsprøver, 3) certifikater for bæremidler, 4) oplysninger om fejl, mangler og eftersyn, 5) oplysninger om reparationer af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning, 6) oplysninger om udskiftninger af bæremidler og 9

7) oplysninger om Energistyrelsens eventuelle påbud vedr. hejseredskabet eller spillet. 34. Den driftsansvarlige virksomhed og den enkelte arbejdsgiver skal efter risikovurderingen efter Energistyrelsens bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed på offshoreanlæg m.v. sikre sig, at hejseredskaber og spil anvendes på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget som det er rimeligt praktisk muligt i overensstemmelse med leverandørens anvisninger og under hensyn til de omgivende forhold. Stk. 2. Hejseredskaber og spil må ikke benyttes til persontransport, medmindre de er indrettet hertil. 35. Som førere af hejseredskaber og spil, hvortil der kræves certifikat, må kun beskæftiges personer, der er i besiddelse af et sådant, jf. Energistyrelsens bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed på offshoreanlæg m.v. 36. Kun personer, der har arbejdsopgaver på hejseredskabet eller spillet, må færdes eller opholde sig på dette, og det må kun ske på de dertil indrettede adgangsveje og arbejdsplatforme, medmindre personen er sikret på anden forsvarlig måde. Stk. 2. Ingen må gå op i et hejseredskab eller spil, før føreren er varskoet. 37. Hejseredskaber og spil må ikke forlades med motoren i gang uden opsyn. Stk. 2. Når redskabet eller spillet forlades uden opsyn, skal udstyret og evt. hjælpeudstyr anbringes i forsvarlig stilling. Motoren skal være sikret mod, at uvedkommende kan starte den. 38. Der må ikke udføres løft af byrder, når der er tvivl om, hvorvidt det vil være uforsvarligt at udføre løftet, f.eks. på grund af vægten af byrden eller anhugningens udførelse. Stk. 2. Vægten af byrden inkl. anhugningsgrejet skal fastslås, hvis det er af sikkerhedsmæssig betydning. Stk. 3. Der skal på brugsstedet være opslået tabeller eller lignende, som på tydelig måde angiver den tilladte arbejdsbelastning for de bæremidler, der er nævnt i 29. 39. Hejseredskaber og spil skal holdes i en sådan stand, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget som det er rimelig praktisk muligt og skal herunder efterses og vedligeholdes efter leverandørens anvisninger. Mindst hver 12. måned skal der gennemføres et hovedeftersyn af leverandøren eller anden sagkyndig. Stk. 2. Brugte hejseredskaber og spil skal underkastes hovedeftersyn, inden ny ejer tager redskabet i brug. Stk. 3. Hejseredskaber og spil, der har været lagt op, skal underkastes hovedeftersyn, inden redskabet tages i brug. 40. Hejseredskaber, der anvendes udendørs, skal, når de er 10 år gamle regnet fra fremstillingsåret, underkastes et hovedeftersyn ved en virksomhed, der er sagkyndig på området og i øvrigt skønnes egnet hertil, (10-års eftersynet). Dette eftersyn træder i stedet for 12-måneders eftersynet det pågældende år. Stk. 2. 10-års eftersynet skal omfatte de bærende dele, svejsninger, samlinger, sikkerhedsudstyr og transmissionsdele o.l. Stk. 3. Den sagkyndige efter stk. 1 skal udfærdige en rapport over undersøgelsen med en vurdering af, hvorvidt der bør fastsættes særlige betingelser for hejseredskabets fortsatte brug. 10

41. Energistyrelsen kan forlange, at fremstiller, importør, ejer eller bruger af et hejseredskab eller spil lader foretage sådanne særlige prøvninger, som styrelsen finder nødvendige for vurderingen af hejseredskabets eller spillets forsvarlighed eller forskriftsmæssige stand i øvrigt. Stk. 2. Energistyrelsen kan for bestemte typer hejseredskaber, eller hvis forholdene i øvrigt taler for det, bestemme, at prøvninger skal foretages af en institution eller virksomhed, der er akkrediteret af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond, DANAK eller af et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, som har undertegnet den europæiske samarbejdsorganisation for akkrediteringsorganers (EA) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. 42. Belastningsprøver, eftersyn og vedligehold efter 31, 39 og 40 skal ske hyppigere, hvis der herved opnås en lavere sikkerhedsmæssig risiko. Stk. 2. Belastningsprøver, eftersyn og vedligehold efter stk. 1 kan ske med større tidsintervaller, hvis de sikkerhedsmæssige risici ikke forøges herved. Kapitel 8 Trykbærende udstyr Ombygning og reparation af trykbærende udstyr 43. 44-48 gælder for trykbærende udstyr og enheder, hvori der indeholdes eller kan udvikles: 1) dampe eller luftarter med tryk større end 0,5 bar, 2) væsker med en sådan temperatur, at deres damptryk er større end 0,5 bar. Stk. 2. Undtaget fra stk. 1 er: 1) Udstyr omfattet af bestemmelserne om transportabelt trykbærende udstyr i Klima- og energiministeriets bekendtgørelse om faste offshoreanlægs og rørledningers konstruktion, indretning og udstyr. 2) Udstyr, der omfatter maskiner og maskindele, hvis dimensionering, materialevalg og konstruktionsregler hovedsagelig er begrundet i krav om tilstrækkelig styrke, stivhed og stabilitet til at modstå statiske og dynamiske driftspåvirkninger eller opfylde andre specifikationer i tilknytning til udstyrets funktion, og for hvilket trykket ikke er af nævneværdig betydning i konstruktionsfasen. Det drejer sig f.eks. om a) motorer, herunder turbiner og forbrændingsmotorer og b) dampmaskiner, gas- og dampturbiner, turbogeneratorer, kompressorer, pumper og aktuatorer. 3) Udstyr bestående af en fleksibel kappe, f.eks. luftringe, luftpuder, bolde og balloner til spil, oppustelige fartøjer og andet lignende trykbærende udstyr. 4) Radiatorer og rør i varmtvandsanlæg. 44. Ombygning og reparation af trykbærende udstyr og enheder skal ske således, at sikkerhedsog sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget som det er rimelig praktisk muligt i overensstemmelse med de tekniske krav og kravene til verifikation i denne bekendtgørelse samt kravene i Klima- og energiministeriets bekendtgørelse om faste offshoreanlægs og rørledningers konstruktion, indretning og udstyr. 45. Ved ombygning og reparation skal der tages fornødent hensyn til den oprindelige indretning af det trykbærende udstyr eller af enheden. 46. Teknisk dokumentation for trykbærende udstyr og enheder i kontrolklasse A og B, jf. Klima- og energiministeriets bekendtgørelse om faste offshoreanlægs og rørledningers konstruktion, indretning og udstyr, skal forelægges for et prøvningsorgan til verifikation, inden det leveres til brug efter ombygning eller væsentlig reparation. 11

Stk. 2. Ansøgning om verifikation skal vedlægges tilsvarende dokumentation som den tekniske dokumentation, der er nævnt i modul G (EF-enhedsverifikation) i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/23/EF, jf. bilag 1 til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af trykbærende udstyr. 47. Det trykbærende udstyrs og enheders konstruktion og fremstilling skal undersøges, jf. 46, for overensstemmelse med 44 og 45, herunder skal navnlig 1) den tekniske dokumentation undersøges, 2) de anvendte materialer vurderes, 3) metoderne til endelig sammenføjning godkendes, eller det skal kontrolleres, at disse er blevet godkendt tidligere, 4) kontrolleres, at personer, som udfører de endelige sammenføjninger eller NDT (non-destructive testing) undersøgelser, har de fornødne kvalifikationer til at udføre arbejdet, og 5) der skal foretages en afsluttende verifikation af udstyret. Stk. 2. Hvis 44 og 45 er opfyldt, udsteder prøvningsorganet en verifikationsattest med sporbarhed til udstyret, og udstyret skal være stemplet med prøvningsorganets bomærke og årstallet for verifikationen. Stk. 3. Attesteringen kan gives på vilkår, som er begrundet i et trykbærende udstyrs eller en enheds særlige konstruktion, fremstilling eller anvendelsesformål. 48. Trykbærende udstyr og enheder i kontrolklasse C, jf. Klima- og energiministeriets bekendtgørelse om faste offshoreanlægs og rørledningers konstruktion, indretning og udstyr, skal være verificeret af fremstillingsvirksomheden eller anden sagkyndig virksomhed inden levering til brug efter ombygning eller væsentlig reparation for overensstemmelse med 45 i denne bekendtgørelse og bestemmelserne i Klima- og energiministeriets bekendtgørelse om faste offshoreanlægs og rørledningers konstruktion, indretning og udstyr. Stk. 2. Kontrollen skal ske i overensstemmelse med de anvendte regler for fremstilling og skal som minimum omfatte kontrol af, at materialer og samlingsmåder er i overensstemmelse med konstruktionsplanerne, og at den færdige konstruktions form og væsentlige mål ligger inden for de tolerancer, der er foreskrevet i de anvendte konstruktionsregler. Hver konstruktion skal trykprøves. Stk. 3. Attestation for den foreskrevne kontrol skal medfølge ved leveringen. Anvendelse og vedligeholdelse af trykbærende udstyr 49. 50-69 gælder for trykbærende udstyr, hvori der indeholdes eller kan udvikles: 1) dampe eller luftarter med tryk større end 0,5 bar, 2) væsker med en sådan temperatur, at deres damptryk er større end 0,5 bar. Stk. 2. Undtaget fra stk. 1 er: 1) Transportabelt trykbærende udstyr, jf. 70-84. 2) Udstyr, der omfatter maskiner og maskindele, hvis dimensionering, materialevalg og konstruktionsregler hovedsagelig er begrundet i krav om tilstrækkelig styrke, stivhed og stabilitet til at modstå statiske og dynamiske driftspåvirkninger eller opfylde andre specifikationer i tilknytning til udstyrets funktion, og for hvilket trykket ikke er af nævneværdig betydning i konstruktionsfasen. Det drejer sig f.eks. om: a) motorer, herunder turbiner og forbrændingsmotorer, og b) dampmaskiner, gas- og dampturbiner, turbogeneratorer, kompressorer, pumper og aktuatorer. 3) Udstyr bestående af en fleksibel kappe, f.eks. luftringe, luftpuder, bolde og balloner til spil, oppustelige fartøjer og andet lignende trykbærende udstyr. 4) Radiatorer og rør i varmtvandsanlæg. 12

50. Anvendelse af trykbærende udstyr skal ske på en måde så sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget som det er rimelig praktisk muligt. Anvendelsen skal ske inden for rammerne af 10-20 og 51-69 og de begrænsninger, der evt. er fastsat i en konstruktionsgodkendelse eller i en verifikation. Stk. 2. Trykbærende udstyr må kun anvendes, hvis det opfylder de krav, der gælder for dets konstruktion, udstyr, sikring m.v. i Klima- og energiministeriets bekendtgørelse om faste offshoreanlægs og rørledningers konstruktion, indretning og udstyr. Stk. 3. Det skal ved passende eftersyn og vedligeholdelse sikres, at trykbærende udstyr til stadighed under anvendelse holdes i forsvarlig stand. Leverandørens anvisninger skal følges, medmindre andet er foreskrevet i regler efter offshoresikkerhedsloven. 51. Undersøgelserne af udstyret skal foretages af et inspektionsorgan, der er akkrediteret af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond, DANAK eller af et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, som har undertegnet den europæiske samarbejdsorganisation for akkrediteringsorganers (EA) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Stk. 2. Akkrediteringen skal ske efter standarden DS/EN ISO/IEC 17020:2005 som inspektionsorgan type A med tillægskravene i bilag 4, som i nødvendigt omfang og afhængig af den opgave, der ansøges om, skal indarbejdes i det kvalitetsledelsessystem, som kontrolleres af akkrediteringsorganet. Stk. 3. Inspektionsorganet foretager opstillingskontrol, jf. 53 og 54, og periodiske undersøgelser, jf. 61-64 og 66, af udstyr i kontrolklasse A og B. 52. Trykbærende udstyr og enheder skal opstilles således, at det sikres, at drift, betjening og anden pasning samt besigtigelse og vedligeholdelse skal kunne foregå på sikker måde, og således at de kan rengøres, repareres og besigtiges i nødvendigt omfang. Stk. 2. For visse trykbærende udstyr og enheder gælder der særlige krav til opstillingen og brug, som anført i bilag 6. 53. Trykbeholdere og enheder af kontrolklasse A og B, jf. Klima- og energiministeriets bekendtgørelse om faste offshoreanlægs og rørledningers konstruktion, indretning og udstyr, skal, inden de tages i brug efter ombygning, væsentlig reparation eller flytning, være: 1) opstillingskontrolleret, 2) forsynet med en udstyrsjournal, 3) forsynet med et besigtigelsesskilt og 4) registreret på en ajourført liste over virksomhedens trykbærende udstyr og enheder, jf. 67. Stk. 2. Besigtigelsesskilt kan erstattes af anden dokumentation, når denne indeholder samme oplysninger og har samme sporbarhed til udstyret. Stk. 3. Trykbeholdere og enheder, som er bestemt til anvendelse på skiftende brugssteder, er undtaget fra opstillingskontrol efter flytning, men de skal i øvrigt kontrolleres efter reglerne i 53 og 54. Stk. 4. Udstyrsjournalen skal være således indrettet og sikret, at den i hele udstyrets levetid af den driftsansvarlige virksomhed kan stilles til rådighed for betjeningspersonalet og de involverede inspektionsorganer, og der må ikke kunne foretages ændringer i dennes historik. 54. Opstillingskontrollen skal ske i overensstemmelse med kravene i bilag 5, pkt. 1 og bilag 6. 55. Ved trykbærende udstyr skal der findes de nødvendige anvisninger for forsvarlig drift, pasning og vedligeholdelse samt de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af driftsforstyrrelser eller andre ekstraordinære situationer. 13

Stk. 2. Betjeningspersonalet skal have den fornødne instruktion og øvelse i pasningen og foranstaltningerne, det skal træffe i tilfælde af driftsforstyrrelser eller andre ekstraordinære situationer. Instruktionerne skal foreligge skriftligt og let tilgængeligt for betjeningspersonalet. Stk. 3. Hvis anvendelsen af det trykbærende udstyr frembyder en særlig fare for den, der beskæftiges herved eller andre personer, skal arbejdsgiveren sørge for, at det kun anvendes af personer, der er specielt udpeget hertil, og som har modtaget den hertil fornødne instruktion og oplæring. Stk. 4. Til arbejde, hvor der kræves certifikat, må der kun beskæftiges personer, der er i besiddelse af sådant eller har kvalifikationer, der svarer hertil. 56. Ved sprængning, fejl eller skade på det trykbærende udstyr, som kan medføre ulykkes- eller sundhedsfare, eller ved andre omstændigheder, der kan betyde, at betjenings-, overvågnings- eller kontroludstyr, hvorpå det trykbærende udstyrs sikkerhed beror, ikke fungerer, skal det trykbærende udstyr tages ud af drift på en forsvarlig måde, indtil manglerne er afhjulpet. Årsagen til hændelserne skal undersøges, og fornødne foranstaltninger skal herefter træffes. Stk. 2. Hvis reparation eller ombygning er påkrævet, skal dette ske i overensstemmelse med Klima- og energiministeriets bekendtgørelse om faste offshoreanlægs konstruktion, indretning og udstyr og i overensstemmelse med 43-48 i denne bekendtgørelse. 57. Hvis brugen af det trykbærende udstyr er forbundet med fare for sikkerhed eller sundhed på grund af mangler ved det trykbærende udstyr eller enheden eller andre særlige omstændigheder, skal der, så længe faren består, være truffet passende foranstaltninger mod, at brug finder sted. Stk. 2. Hvis en automatisk styring af driftstilstanden i trykbærende udstyr ikke foregår som planlagt, skal det trykbærende udstyr tages ud af brug på forsvarlig måde, medmindre betjeningspersonalet er instrueret og indøvet i tilstrækkeligt omfang til at kunne opretholde en sikker driftstilstand ved manuelle indgreb. 58. Sikkerhedstilbehør og trykbærende tilbehør skal regelmæssigt afprøves i nødvendigt omfang med hensyn til indstilling og funktion. Terminer og procedurer for disse afprøvninger skal fremgå af anvisningerne efter 55, stk. 1. 59. Under arbejde med undersøgelser, kontrol, vedligeholdelse, reparation m.v. skal trykbærende udstyr være standset og på effektiv måde sikret mod igangsætning. Hvis dette ikke er muligt, skal der træffes andre foranstaltninger, der effektivt sikrer, at arbejdet kan foregå sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt. Hvis der i øvrigt kan være risiko for skadelig påvirkning, skal dette være imødegået på effektiv måde. 60. Hvis en periodisk undersøgelse ikke er gennemført inden for den gældende frist, jf. 62, stk. 1 og 2, skal det pågældende udstyr tages ud af drift på forsvarlig måde og må ikke tages i brug igen, før undersøgelsen er gennemført med tilfredsstillende resultat. Periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr 61. Trykbeholdere af kontrolklasse A og B samt rørsystemer af kontrolklasse B skal periodisk, efter de er taget i brug, gennemgå løbende vedligehold, eftersyn, besigtigelse, inspektion og trykprøvning efter anerkendte normer og standarder, således at de sikkerhedsmæssige risici ved fortsat anvendelse af udstyret er så lave som det er rimeligt praktisk muligt. 62. Intervallerne for det periodiske eftersyn efter 61 og hvad det periodiske eftersyn skal omfatte fastsættes af den driftsansvarlige virksomhed på baggrund af en risikovurdering i overens- 14

stemmelse med anerkendte normer og standarder, således at de sikkerhedsmæssige risici ved fortsat anvendelse af udstyret er så lave som det er rimeligt praktisk muligt. Stk. 2. Tidspunktet for næste periodiske undersøgelse skal være fastsat, Stk. 3. Nærmere retningslinjer for udførelse af de periodiske undersøgelser i henhold til 61 er fastsat i bilag 5, pkt. 2 og 3, og i bilag 8. 63. For trykbærende udstyr, hvor der konstateres mindre revner, uventet væsentlig korrosion eller anden uventet skade, skal der straks foretages en driftsegnethedsundersøgelse, jf. bilag 6, pkt. 4. Denne undersøgelse skal for udstyr i kontrolklasse A og B vurderes af et inspektionsorgan. Stk. 2. Hvis hændelsen i stk. 1 har indflydelse på udstyrets sikkerhed, skal udstyret tages ud af brug. Udstyret må først tages i brug igen, når den i stk. 1 nævnte undersøgelse er udført med positivt resultat. 64. Hvis konstruktionen af en trykbeholder i kontrolklasse A eller B ikke gør det muligt at foretage den indvendige besigtigelse i fuldt omfang, skal inspektionsorganets besigtigelse suppleres med en ikke-destruktiv undersøgelse af de utilgængelige områder og/eller eventuelt en trykprøvning. Arten og omfanget af disse supplerende undersøgelser skal for det enkelte udstyr fastlægges af et inspektionsorgan. 65. Periodiske undersøgelser af trykbeholdere, rørsystemer og enheder af kontrolklasse A og B kan udføres af den driftsansvarlige virksomhed selv som egenkontrol, jf. 2, nr. 4, i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 7 om egenkontrol ved brug af et certificeret ledelsessystem. 66. Inden trykbeholdere og enheder af kontrolklasse A og B tages i brug på nyt opstillingssted, skal der foretages besigtigelse af trykbeholderne samt undersøgelse af enhedens beskyttelsesforanstaltninger mod overskridelse af tilladte grænser. Fremtidige periodiske undersøgelser fastsættes ud fra dette tidspunkt i overensstemmelse med 62. Dokumentation for opstillingskontrol og periodisk tilsyn 67. Den driftsansvarlige virksomhed skal føre en ajourført liste over offshoreanlæggets trykbærende udstyr og enheder i kontrolklasse A og B, der på forespørgsel skal forevises inspektionsorganet og Energistyrelsen. Den driftsansvarlige virksomhed skal på Energistyrelsens forlangende oplyse, hvor udstyret befinder sig. 68. Den driftsansvarlige virksomhed skal dokumentere, at opstillingskontrollen og de periodiske undersøgelser er gennemført med tilfredsstillende resultat ved inspektionsorganets rapport, påtegning af besigtigelsesskilt og i udstyrsjournalen, jf. dog 65. Køleanlæg 69. Køleanlæg skal opstilles, anvendes, vedligeholdes og efterses i overensstemmelse med de særlige bestemmelser i bilag 8 samt 50-68. Transportabelt trykbærende udstyr 70. 71-84 omfatter følgende typer transportable beholdere og tanke, som flyttes eller transporteres med indhold til anvendelse på skiftende brugssteder eller til tømnings- eller opbevaringssted: 1) Trykbærende beholdere og tanke der anvendes til transport af a) stoffer i klasse 2 efter ADR/RID-konventionerne, jf. Rådets direktiver 94/55/EF og 96/49/EF, med senere ændringer, der er gennemført i Danmark ved lovgivningen om vej- 15

transport af farligt gods og lovgivningen om jernbanevirksomhed, jf. Klima- og energiministeriets bekendtgørelse om faste offshoreanlægs og rørledninger konstruktion, indretning og udstyr, eller b) stoffer anført i bilag 9. 3) Aerosoldåser (engangsbeholdere), jf. Klima- og energiministeriets bekendtgørelse om faste offshoreanlægs og rørledningers konstruktion, indretning og udstyr. 4) Bærbare ildslukkere og flasker til indåndingsapparater, jf. 82. 71. Transportable beholdere, tanke og tilhørende armatur m.v. må kun tages i brug, såfremt udstyret ved korrekt installering og vedligeholdelse og ved anvendelse i overensstemmelse med deres formål ikke frembyder nogen sikkerheds- eller sundhedsrisiko, og såfremt udstyret opfylder de relevante krav i 72-84. 72. Med forbehold for kravene til mærkning af transportable beholdere og tanke efter direktiv 94/55/EF og 96/49/EF skal udstyr, der er nævnt i 70, nr. 1, med henblik på periodiske undersøgelser bære identifikationsnummeret på det organ, der har foretaget de periodiske undersøgelser af udstyret, for at angive at udstyret fortsat kan anvendes. Stk. 2. Ved fornyet overensstemmelsesvurdering samt ved periodiske undersøgelser anbringes det bemyndigede eller det godkendte organs identifikationsnummer på organets ansvar, af organet selv, af fabrikanten, fabrikantens etablerede repræsentant i Den Europæiske Union eller af ejeren, ejerens etablerede repræsentant i Den Europæiske Union eller af indehaveren. Identifikationsnummeret anbringes således, at det er synligt og ikke kan fjernes. Stk. 3. Udstyret må ikke forsynes med mærkning, som kan medføre, at betydningen eller den grafiske udformning af det mærke, der foreskrives i bekendtgørelsen, kan misforstås. Al anden mærkning kan anbringes på udstyr, forudsat det ikke gør mærkningen efter bilag 10 mindre tydelig og vanskeligere at læse. 73. Transportable beholdere og tanke skal opbevares på forsvarlig måde, således at de er til mindst mulig fare for omgivelserne, ikke udsættes for beskadigelse eller anden overlast og let kan fjernes i tilfælde af brand. De skal om fornødent være sikret mod uvedkommendes adgang. 74. Under opbevaring må transportable beholdere og tanke ikke udsættes for anden opvarmning, end de er beregnet for. Stk. 2. Transportable beholdere og tanke med fordråbet indhold skal beskyttes mod opvarmning, således at temperaturen i beholderen ikke kan overskride 65º C. 75. Håndtering og anden transport af transportable beholdere og tanke skal ske på en måde, så de ikke lider overlast. 76. Under tømning og anden brug skal transportable beholdere og tanke være forsvarligt placeret under hensyn til de omgivende forhold og være sikret mod væltning, rulning og nedstyrtning. Stk. 2. Såfremt en transportabel beholders eller en tanks placering i et arbejdsrum kan betyde en fare i forbindelse med arbejdsprocesser eller andre forhold i lokalet, kan Energistyrelsen forlange, at den placeres uden for arbejdsrummet, eventuelt i det fri, på betryggende måde. Stk. 3. Hvis der på et fast offshoreanlæg anvendes flere transportable beholdere samtidig, kan Energistyrelsen forlange, at der oprettes et fordelingssystem med en samlet placering af de transportable beholdere. Stk. 4. Transportable beholdere eller tanke, der tilkobles et fordelingssystem med flere aftapningssteder, skal placeres i et særskilt rum eller i det fri, og opstillingen skal ske efter reglerne i Klima- 16

og energiministeriets bekendtgørelse om faste offshoreanlægs og rørledningers konstruktion, indretning og udstyr. 77. Tømning og anden brug af transportable beholdere og tanke skal ske på forsvarlig måde og i øvrigt i overensstemmelse med den anvisning, leverandøren af indholdet har givet. Tømningen må ikke fremskyndes med åben ild eller anden opvarmning, der kan forårsage farlig trykstigning. Stk. 2. Omfyldning fra en transportabel beholder til en anden transportabel beholder må ikke finde sted. Dog kan bruger omfylde egne transportable beholdere, der er omfattet 70, nr. 1, og som opfylder kravene i 16, stk. 1 og 2, og 17 og 19 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om transportabelt trykbærende udstyr, hvis indholdet består af sammentrykkede, stabile gasser, f.eks. nitrogen og argon, eller atmosfærisk luft. Det skal sikres, at trykket i den transportable beholder ikke kan overstige det tryk, den ifølge sin mærkning er beregnet for. 78. Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte har modtaget den nødvendige oplæring i brug af transportabelt trykbærende udstyr, jf. 70. Stk. 2. Instruktion i drift, pasning og vedligeholdelse skal i nødvendigt omfang foreligge skriftligt på dansk, eller hvis sikkerhedsmæssige forhold taler herfor, på andet sprog og let tilgængeligt for de ansatte. 79. Under anvendelse skal brugeren med passende mellemrum påse, at den transportable beholder eller tanken med armatur og tilbehør er i forsvarlig stand. Stk. 2. Brugeren skal herunder påse, at acetylenbeholdere er udstyret med en tilbageslagssikring monteret på regulatoren. 80. Hvis en transportabel beholder eller en tank viser tegn på farlige skader, reaktioner eller farlige mangler, skal den straks på forsvarlig måde tages ud af brug og gøres farefri. 81. Ved enhver sprængning eller andet alvorligt uheld med en transportabel beholder eller en tank skal den driftsansvarlige virksomhed straks foretage underretning, afspærring, anmeldelse m.v. efter Klima- og energiministeriets bekendtgørelse om registrering og anmeldelse af arbejdsskader efter offshoresikkerhedsloven (anmeldebekendtgørelsen). 82. Bærbare ildslukkere og flasker til indåndingsapparater, undtagen bærbare ildslukkere med mindre end 2 kg slukningsmiddel, skal periodisk undersøges efter tilsvarende regler, som anført i ADR/RID-konventionerne. Periodisk undersøgelse skal foretages hvert 5. år, for CO 2 -ildslukkere dog hvert 10. år. Skum- og vandildslukkere, der ikke er trykladede, skal besigtiges indvendigt 1 gang om året. 83. Anvendelse af en type armatur og tilbehør, for hvilke der ikke findes anerkendte standarder eller tekniske regler, skal være godkendt af Energistyrelsen eller af en tilsvarende myndighed eller institution i et andet land i EU eller EØS-medlemslandene. 84. Armatur og tilbehør skal være anbragt og sikret imod overlast under transport af den transportable beholder. Kapitel 9 Elektrisk udstyr 85. Drift af stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel skal finde sted i overensstemmelse med bestemmelserne i 17

1) lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel, 2) lov om autorisation af elinstallatører m.v. og 3) regler udstedt i medfør heraf. Stk. 2. Energistyrelsen varetager de kontrol- og tilsynsopgaver, der i henhold til de love og regler nævnt i stk. 1 påhviler vedkommende myndigheder. Kapitel 10 Elevatorer m.v. Anvendelse og opstilling af elevatorer m.v. 86. Ved anvendelse og opstilling af elevatorer m.v. finder bestemmelserne i 1-42 og 50 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om anvendelse og opstilling af elevatorer m.v. anvendelse. Stk. 2. Energistyrelsen varetager de opgaver, der i henhold til bestemmelserne nævnt i stk. 1 påhviler Arbejdstilsynet. Ombygning og væsentlig reparation af elevatorer m.v. 87. Ved ombygning og væsentlig reparation af elevatorer m.v. finder bestemmelserne i 1-10 og 14 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om ombygning og væsentlig reparation af elevatorer m.v. anvendelse. Stk. 2. Energistyrelsen varetager de opgaver, der i henhold til bestemmelserne nævnt i stk. 1 påhviler Arbejdstilsynet. Kapitel 11 Indkvartering 88. I forbindelse med opbygning, ombygning eller større reparationsarbejder kan Energistyrelsen tillade, at enekamre, jf. Klima- og energiministeriets bekendtgørelse om faste offshoreanlægs og rørledningers konstruktion, indretning og udstyr, midlertidigt benyttes af to personer. Detaljeret plan for de nævnte arbejder, omfattende beskrivelse af arbejdet, dettes varighed samt antallet af overnattende personer på offshoreanlægget, skal forelægges for Energistyrelsen. Stk. 2. En tilladelse efter stk. 1 kan kun gives, hvis kammeret er passende indrettet herfor og herunder har selvstændigt badeværelse. Endvidere skal de øvrige faciliteter i indkvarteringen, såsom rekreationsrum, omklædningsrum, garderobeforhold m.v., være rimelige i forhold til forøgelsen af antallet af overnattende personer. Stk. 3. Energistyrelsen kan tillade, at kamre på offshoreanlæg, der har driftstilladelse fra før 1988, og hvor kamrene er tilladt anvendt til samtidig indkvartering for to personer, i situationerne nævnt i stk. 1 og på betingelserne nævnt i stk. 2 midlertidigt benyttes af 3 personer. Afsnit IV Afsluttende bestemmelser Kapitel 12 Dispensation og klage 89. Energistyrelsen kan, hvor særlige forhold foreligger, dispensere fra denne bekendtgørelse, når det skønnes rimeligt og sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt samt i det omfang, det er 18

foreneligt med de direktiver, der implementeres ved denne bekendtgørelse, samt eventuelle EUforordninger, der gælder for bekendtgørelsens anvendelsesområde. 90. Afgørelser fra tilsynsmyndigheden kan indbringes for Energiklagenævnet i henhold til offshoresikkerhedslovens 67. Kapitel 13 Straf 91. Medmindre højere straf er forskyldt efter offshoresikkerhedsloven eller anden lovgivning straffes med bøde den, der: 1) overtræder 3, 5, stk. 1-4 og 7, 7-27, 30-40, 42, stk. 1, 44-46, 48, stk. 1, 50, 52-69, 71-75, 76, stk. 1 og 4, og 77-85, 2) overtræder de bestemmelser, der henvises til i 86 og 87, i det omfang bestemmelserne er strafbelagte efter lov om arbejdsmiljø, eller 3) tilsidesætter vilkår for tilladelser, godkendelser, anerkendelser, bemyndigelser og udpegninger efter bekendtgørelsen. Stk. 2. For overtrædelse af 3, 7, 8, 10-20, 30-32, 40-47, 50, 52-69, 71, 73-75, 76, stk. 1 og 4, og 77-85 kan der indenfor rammerne af offshoresikkerhedslovens 71 pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf. Stk. 3. For overtrædelse af de bestemmelser, der henvises til i 86 og 87 i det omfang der ved overtrædelsen kan pålægges en arbejdsgiver bødeansvar efter lov om arbejdsmiljø, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf. Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Kapitel 14 Ikrafttræden m.v. 92. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2011. 93. De standarder, der er nævnt i 2, nr. 20, 51, stk. 2, 70, nr. 1, litra a, 82, og bilag 4, pkt. A.2., A.3. og B, kundgøres ikke i Lovtidende, men kundgøres ved, at de pågældende internationale vedtagelser ligger til gennemsyn hos Energistyrelsen. Overgangsbestemmelser 94. Uanset bestemmelsen i 51, stk. 3, om, at periodiske undersøgelser skal foretages af et akkrediteret inspektionsorgan, kan sagkyndige virksomheder anerkendt af Energistyrelsen indtil den 1. januar 2012 foretage periodiske undersøgelser af trykluftbeholdere, trykekspansionsbeholdere i varmtvandsanlæg og hydroforer med produkttal mellem 1000 og 10.000 efter retningslinjerne i bilag 5, pkt. 2.1. og 2.2. 95. Virksomheder, der er blevet anerkendt af Energistyrelsen som sagkyndige virksomheder efter de hidtil gældende regler i medfør af offshoresikkerhedsloven, vil indtil udløbet af anerkendel- 19

sesperioden dog senest til den 1. januar 2012 fortsat kunne udføre arbejde som sagkyndig virksomhed inden for anerkendelsesområdet, uanset kravene til sagkyndige virksomheder i 2, nr. 20. 20