Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:
|
|
|
- Max Bundgaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer overens med den relevante harmoniserede standard eller europæiske tekniske godkendelse. De detaljerede regler for denne attestering af overensstemmelse findes i den enkelte standard eller godkendelse. Byggevaredirektivet kræver, at fabrikanter i alle tilfælde skal have en produktionskontrolordning på fabrikken for at kunne foretage attestering af overensstemmelse. Det er Kommissionen, der i samarbejde med medlemsstaterne fastlægger niveauet for attestering af overensstemmelse efter byggevaredirektivets nærmere bestemmelser herom. Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: varens betydning i forhold til de væsentlige krav, navnlig i forbindelse med sundhed og sikkerhed varens beskaffenhed hvorledes ændringer i varens egenskaber indvirker på dens funktion hvor hyppigt, der opstår fejl ved fremstilling af varen. I alle tilfælde skal den valgte procedure være den billigste, der er forenelig med sikkerhedshensyn. Niveauet for attestering af overensstemmelse ligger fast, når Kommissionsbeslutningen foreligger. Imidlertid er der en række mere detaljerede bestemmelser, som først bliver fastlagt, når den harmoniserede standard eller retningslinjerne for den europæiske tekniske godkendelse udarbejdes. 5 systemer for attestering Byggevaredirektivet rummer i princippet 8 forskellige systemer for attestering af overensstemmelse, men indtil videre har Kommissionen især anvendt 5. Direktivet giver mulighed for at fastlægge helt specielle systemer for attestering af overensstemmelse, hvis der er behov for det. Hverken fabrikanten eller kunderne kan bestemme, hvilket niveau for attestering af overensstemmelse, der skal benyttes for en given byggevare. Det fastlægges for hver produktfamilie i en Kommissionsbeslutning efter vedtagelse i Det Stående Byggeudvalg, hvor alle medlemsstater er repræsenteret. Kommissionsbeslutningen offentliggøres i EF-tidende. Når beslutningen om attestering af overensstemmelse er truffet, indarbejdes den i Kommissionens mandat til standardiseringsorganisationerne CEN/CENELEC. Det er derefter deres opgave at sikre, at de relevante, detaljerede krav til overensstemmelseserklæringen for den enkelte byggevare indarbejdes i den harmoniserede standard.
2 På samme måde skal den Europæiske Organisation for Teknisk Godkendelse (EOTA) sikre, at de relevante, detaljerede bestemmelser for attestering af overensstemmelse indarbejdes i de retningslinier for europæiske tekniske godkendelser, som EOTA har fået mandat til at udarbejde. De 5 mest anvendte systemer for attestering De 5 mest anvendte systemer for attestering af overensstemmelse består af følgende elementer: System 4 - Førstegangsprøvning på fabrikken og fabrikkens egen produktionskontrol Førstegangsprøvning af varen foretaget af fabrikanten. System 3 - Førstegangsprøvning foretaget af et akkrediteret laboratorium Førstegangsprøvning af varen foretaget af et akkrediteret laboratorium. System 2+ - Certificering af produktionskontrolsystemet Et akkrediteret certificeringsorgan udsteder godkendelsesattest (EF-typeattest) for produktionskontrolsystemet på grundlag af: Førstegangsprøvning af varen foretaget af fabrikanten Fabrikantens eventuelle afprøvning af prøver udtaget på fabrikken efter en fastlagt afprøvningsplan Det akkrediterede certificeringsorgans forudgående kontrol af fabrikken og af dennes egen produktionskontrol Det akkrediterede certificeringsorgans løbende overvågning, bedømmelse og godkendelse af fabrikkens produktionskontrol. System 1 - Certificering af selve varen Et akkrediteret certificeringsorgan attesterer varens overensstemmelse på grundlag af: Førstegangsprøvning af varen foretaget af et akkrediteret laboratorium Fabrikantens supplerende afprøvning af prøver, der er udtaget på fabrikken efter en fastlagt afprøvningsplan Det akkrediterede certificeringsorgans forudgående kontrol af fabrikken og af dennes produktionskontrol Det akkrediterede certificeringsorgans løbende overvågning, bedømmelse og godkendelse af fabrikkens produktionskontrol.
3 System 1+ - Certificering af selve varen + auditprøvning på fabrikken Et akkrediteret certificeringsorgan attesterer varens overensstemmelse på grundlag af: Førstegangsprøvning af varen foretaget af et akkrediteret laboratorium Fabrikantens supplerende afprøvning af prøver, der er udtaget på fabrikken efter en fastlagt afprøvningsplan Det akkrediterede certificeringsorgans forudgående kontrol af fabrikken og af dennes produktionskontrol Det akkrediterede certificeringsorgans løbende overvågning, bedømmelse og godkendelse af fabrikkens produktionskontrol. Det akkrediterede certificeringsorgans afprøvning af stikprøver. Reaktion på brand har stor betydning For mange byggevarer er det deres reaktion på brand, der er afgørende for det niveau for attestering af overensstemmelse, der er valgt. Derfor indgår der ved valget af system for attestering af overensstemmelse, om byggevarens reaktion på brand ændres under fabrikationsprocessen fx ved brandimprægnering, tilsætning af brandhæmmende stoffer eller lignende. I så fald vil valget af niveau for attestering af overensstemmelse sædvanligvis være højere, end hvis den samme byggevare anvendes på områder, hvor der ikke er krav til reaktion på brand. Fabrikkens egen produktionskontrol Attestering af overensstemmelse forudsætter, at fabrikanten har en produktionskontrolordning. Fabrikkens egen produktionskontrolordning er en intern, løbende produktionskontrol, der udføres af fabrikanten. Alle nærmere betingelser, krav og bestemmelser for denne ordning skal systematisk dokumenteres i en skriftlig redegørelse for metoder og procedurer. Denne dokumentation skal sikre, at kvalitetssikringen gennemføres ensartet. Dokumentationen gør det muligt at kontrollere, om de krævede varespecifikationer nås, og om kontrolordningen udføres efter hensigten. Fabrikkens produktionskontrol kombinerer produktionsteknik med de midler, der er nødvendige for at opretholde og kontrollere byggevarens overensstemmelse med standarden eller godkendelsen. Produktionskontrollen omfatter både kontrol og prøvning af måleudstyr, råmaterialer, indgående bestanddele, processer, maskiner og produktionsudstyr samt de færdige byggevarer, herunder deres materialeegenskaber. Endelig omfatter kontrolordningen anvendelsen af de opnåede resultater. Krav til produktionskontrollen Fabrikanten er ansvarlig for at tilrettelægge fabrikkens produktionskontrolordning. Opgaver og ansvar i ordningen skal beskrives, og beskrivelsen skal holdes vedlige.
4 Fabrikanten kan delegere kompetencen til en person, der har den nødvendige bemyndigelse til at: tilrettelægge procedurer, der kan eftervise byggevarens overensstemmelse på relevante stadier i processen finde frem til og registrere ethvert tilfælde af manglende overensstemmelse finde metoder til at rette tilfælde af manglende overensstemmelse. Fabrikanten skal beskrive kontrolordningen udførligt og holde denne dokumentation vedlige. Fabrikantens dokumentation og fabrikkens kontrolsystem skal tilpasses byggevaren og fabrikationsprocessen. Kontrolsystemets omfang fastsættes i forhold til varens overensstemmelse, dvs.: Planlægning af procedurer og instrukser i tilknytning til kontrolforanstaltninger sker efter kravene i standarden eller godkendelsen Procedurer og instrukser skal igangsættes effektivt Registrering af kontrolforanstaltninger og resultater skal foretages Resultaterne skal bruges til at rette afvigelser, udbedre fejl, behandle byggevarer, der ikke er i overensstemmelse med standarden eller godkendelsen, og hvis det er nødvendigt, justere kontrolsystemet, så årsagen til den manglende overensstemmelse fjernes. Kontrolforanstaltningerne omfatter en eller flere af følgende: Specifikation og kontrol med råmaterialer og indgående dele, kontrol og prøvninger under produktionen i et omfang, der er fastlagt på forhånd (kontrol og prøvning omfatter både fremstillingen af produktet og produktionsmaskinernes justering og udstyr etc. Kontrol og prøvning samt hyppigheden heraf afhænger af varens type og sammensætning, produktionsprocessens kompleksitet, følsomheden af produktets egenskaber over for variationer i produktionsparametre etc.) kontrol og prøvning af de færdige produkter i et omfang, som kan være fastlagt i standarden eller godkendelsen, afpasset efter byggevaren og produktionsvilkårene for denne. Hvis de færdige byggevarer ikke kontrolleres på markedet, skal fabrikanten sikre, at emballering, håndtering og transport tilrettelægges på en sådan måde, at varen fortsat er i overensstemmelse med standarden eller godkendelsen. Fabrikanten har ansvaret for, at der gennemføres de nødvendige kalibreringer af måleog prøvningsudstyret. Verifikation Fabrikanten skal enten selv have eller have adgang til måleudstyr og personale, som gør det muligt at udføre de nødvendige eftervisninger og prøvninger. Fabrikanten kan efterleve dette krav ved at indgå en aftale med en eller flere virksomheder eller personer, der har nødvendig viden og måleudstyr.
5 Fabrikanten skal kalibrere eller verificere og vedligeholde kontrol-, måle- og prøvningsudstyret i god, brugbar stand for at kunne eftervise varens overensstemmelse med den harmoniserede standard eller europæiske tekniske godkendelse. Udstyret skal bruges i overensstemmelse med de bestemmelser eller det referencesystem, som standarden eller godkendelsen henviser til. Overvågning af overensstemmelse skal for særlige byggevarer udføres både på de indledende stadier i produktionen og på de vigtigste stadier i produktionsfasen. Det indebærer, at kun produkter, der har passeret de indledende kontroller og prøvninger, sendes videre i produktionsprocessen. Prøvning Prøvning skal finde sted efter en plan og gennemføres i overensstemmelse med de metoder, der er anført i standarden eller godkendelsen. Prøvningsmetoderne skal i almindelighed være direkte metoder. Afhængig af det system for attestering af overensstemmelse, der er valgt for byggevaren, skal førstegangsprøvning af varen enten udføres af fabrikanten selv, vurderes af et certificeringsorgan eller udføres af et akkrediteret laboratorium. Forpligtelsen til at anvende et godkendt organ omfatter prøvning af de egenskaber, der er angivet i mandaterne. Det samme gælder for stikprøver, der udtages på fabrikken, markedet eller byggepladsen, når systemet for attestering af overensstemmelse er produktcertificering og dermed også omfatter udførelse og vurdering af prøvninger, der foretages af et godkendt organ. Fabrikanten skal foretage og vedligeholde registreringer, der viser, at prøvning af byggevaren har fundet sted, og at byggevaren har opfyldt de fastlagte acceptkriterier. Sikring af overensstemmelse Hvis kontrol eller prøvningsresultater viser, at byggevaren ikke lever op til kravene, skal fabrikanten straks gribe ind med de nødvendige foranstaltninger for at bringe produktionen i orden. Det er fx tilfældet, hvis den statistiske variation af prøvningsresultaterne overskrider de tilladte grænser i standarden eller godkendelsen. Produkter og serier af produkter, som ikke er i overensstemmelse med standarden eller den tekniske godkendelse, skal holdes adskilt, så de kan identificeres. Når fejlen er rettet, skal prøvning og verifikation gentages. Hvis byggevaren er leveret, før resultaterne kendes, skal fabrikanten have tilrettelagt en procedure, der sikrer, at kunderne bliver underrettet på en sådan måde, at de nødvendige konsekvenser kan drages. Fabrikantens register Fabrikkens egen produktionskontrol skal foreligge veldokumenteret hos fabrikanten.
6 Identifikation af varen, dato for fabrikationen, anvendt prøvningsmetode, prøvningsresultater og acceptkriterier skal være påtegnet af den person, der som kontrolansvarlig har forestået verifikationen. Fabrikanten skal desuden registrere de korrektioner, der er foretaget for at bringe byggevaren i overensstemmelse med kravene i standarden eller godkendelsen. Det drejer sig fx om yderligere prøvninger, ændringer i produktionsprocessen, kassation eller reparation af byggevaren. Sporbarhed Det er fabrikantens ansvar at opretholde en komplet fortegnelse over de enkelte varer eller serier af varer med produktionsdetaljer og egenskaber. Fabrikanten skal også registrere, hvem varerne først er blevet solgt til. Individuelle varer eller serier af varer skal normalt fuldt ud kunne identificeres og spores i kraft af disse oplysninger. I visse tilfælde, fx for råvarer, er det ikke altid muligt. Kravene i standarder eller godkendelser skal derfor udformes, så behovet for identifikation og sporbarhed kan tilfredsstilles. De konkrete elementer i Standarden eller godkendelsen indeholder de konkrete obligatoriske eller vejledende elementer i fabrikkens egen produktionskontrol. Alle de bestemmelser i standarden eller godkendelsen, som er nødvendige for fabrikkens produktionskontrol og attestering af overensstemmelse for byggevaren, er obligatoriske. Hvor det er muligt, bør de nævnte elementer og krav være tilpasset: de specielle egenskaber ved fabrikationsprocessen, og især graden af automatisering af produktionen samt mulighederne for korrektion og selvkorrektion under produktionen den klasse, som produktet forventes at tilhøre. (Nogle standarder eller godkendelser indeholder klasser, hvor konsekvenserne af ikke at leve op til den forventede klasse afhænger af den påtænkte anvendelse). Procedurerne bør udformes, så den pålidelighed, der opnås ved fabrikationskontrollen, fastholdes under alle tænkelige produktionsforhold. ISO-9000 Nogle danske fabrikanter har valgt at blive omfattet af en frivillig certificeringsordning, der omfatter virksomhedens kvalitetsstyringssystem eller en certificering af selve byggevarerne. Overholdelse af ISO-9000 serien er imidlertid ikke obligatorisk efter byggevaredirektivet. I Kommissionens vejledning om fabrikkens egen produktionskontrol er sammenhængen med ISO-9000 serien formuleret således: Fabrikanter, der har et fabrikationskontrolsystem, som opfylder kravene i EN ISO 9001/9002, og som opfylder kravene i den relevante harmoniserede standard eller den europæiske tekniske godkendelse, anses for at opfylde kravene til fabrikkens egen produktionskontrol efter byggevaredirektivet.
Krav til produkter i BR og prøvning af afløbskomponenter v/ Ulrik Hindsberger, Rørcentret, TI
Krav til produkter i BR og prøvning af afløbskomponenter v/ Ulrik Hindsberger,, TI 1 Krav til fabriksfremstillede produkter i Bygningsreglementet 1. Være CE-mærkede 2. eller Have gennemgået produktionskontrol
DS/EN 1090-1 Fabrikskontrol og CE-mærkning af stål og aluminium konstruktionselementer
DS/EN 1090-1 Fabrikskontrol og CE-mærkning af stål og aluminium konstruktionselementer Jørgen Hagelund Dansk Standard Strukturen & de indbyrdes relationer BR 10 Eurocode 1993 +NA EN 1090-1/-2/-3 BR EN
Fra CPD til CPR Tekstslide i punktform Rubrik, helst 1 linje Brug Forøg/Formindsk indryk for at få de forskellige niveauer frem
Fra CPD til CPR Hvad er Byggevareforordningen(CPR)? Vi går fra direktiv til forordning(eu-lovgivning) CPR er ikke en revolution, men en videreudvikling CPR gør tingene klarere og enklere CPR medfører en
CE-mærkning og frivillige mærkningsordninger v/ Ulrik Hindsberger, Rørcentret
CE-mærkning og frivillige mærkningsordninger v/ Ulrik Hindsberger, Ændringer i Bygnings- og Småhusreglement De overordnede krav i vand- og afløbsnormen er skrevet ind i Bygnings- og Småhusreglement Vand-
Bekendtgørelse om markedsføring, salg og markedskontrol af byggevarer 1)
BEK nr 1075 af 10/11/2008 Udskriftsdato: 8. juli 2019 Ministerium: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Erhvervs- og Byggestyrelsen, j.nr. 08/02645 Senere
VA-Bekendtgørelsen. Leon Buhl Teknologisk Institut
VA-Bekendtgørelsen Leon Buhl Teknologisk Institut Godkendelser BR10 2012 BR 10 kap. 8.4.1 Generelt Stk. 6 Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes vandinstallationer, skal for så vidt
Temadag om Vandinstallationer med indbygget fremtid 22. maj DS Certificering A/S. Godkendelser og certificering
Temadag om Vandinstallationer med indbygget fremtid 22. maj 2007 DS Certificering A/S Godkendelser og certificering Program Godkendelser og certificering CE-mærkning Godkendelser, VA og MK Certificering
Styrelsen kan ikke nå rundt til samtlige salgssteder, men der vil blive udvalgt 20-30 besøgssteder, som får et uanmeldt kontrolbesøg.
9. december 2010 Erhvervs- og Byggestyrelsen kontrollerer CE-mærkning af vinduer og yderdøre Erhvervs- og Byggestyrelsens markedsovervågning af byggevarer har til formål at sikre, at de produkter, der
Fremtidig godkendelse af drikkevandskomponenter. Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut
Fremtidig godkendelse af drikkevandskomponenter Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut 1 Godkendelser BR 10 kap. 8.4.1 Generelt Stk. 6 Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes
Information om. Certificering af indbrudshæmmende produkter til skalsikring af bygninger
Information om Certificering af indbrudshæmmende produkter til skalsikring af bygninger Certificering af indbrudshæmmende produkter beregnet til indbygning som skalsikring af bygninger. Dancert-sekretariat:
Temadag om vinduer, glas og facader 11. November 2013
Temadag om vinduer, glas og facader 11. November 2013 CE-mærkning af Byggevarer Byggevareforordningen(CPR) afløste Byggevaredirektivet(CPD) 1. juli 2013 Ikke den store forskel - CE-mærkningsstandarder
Notificering som bemyndiget organ i henhold til Byggevareforordningen, baseret på akkrediteret
Information om Notificering som bemyndiget organ i henhold til Byggevareforordningen, baseret på akkrediteret Certificering af kvalitetsstyringssystemer Certificering af produkter Prøvning Forløbet trin
Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive
Side 1 af 5 ISO/TS 16949 - Automotive Standarden ISO/TS 16949 indeholder særlige krav gældende for bilindustrien og for relevante reservedelsvirksomheder. Standardens struktur er opbygget som strukturen
CE mærkning af murværkskonsoller i henhold til DS/EN 845-1: 2003 + A1:2008
VTO - Vils Tegloverliggere A/S Næssundvej 171 7980 Vils Att.: Thomas Jensen 2012.06.13 [emnenr]/[ordrenr] ehk/[init] CE mærkning af murværkskonsoller i henhold til DS/EN 845-1: 2003 + A1:2008 Murværkskonsoller,
Thomas Bruun, ETA-Danmark A/S
Thomas Bruun, ETA-Danmark A/S Tekniske specifikationer Harmoniserede standarder Europæiske tekniske godkendelser ETA er i forhold til standarder CE Mærkning Attestering af overensstemmelse Systemer Fabrikskontrol
KOMMISSIONENS DIREKTIV 2003/94/EF
L 262/22 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2003/94/EF af 8. oktober 2003 om principper og retningslinjer for god fremstillingspraksis for humanmedicinske lægemidler og testpræparater til human brug (EØS-relevant
Eksempel på tekniske krav i udbud af PVC-U rør og formstykker
Eksempel på tekniske krav i udbud af PVC-U rør og formstykker Xkøbing kommunes tekniske forvaltning skal renovere og udbygge kloakanlægget i kommunen. Kvaliteten af ledningsanlægget skal via planlægning
Særlige bestemmelser for DS-certificering af tæthedsmåling gennemført DS/SBC efter DS/EN
Certificering af virksomheder 0 Indledning Denne SBC er udarbejdet med henblik på DS-certificering af tæthedsmåling af bygninger gennemført efter DS/EN 13829 anneks A.3 1 Forudsætninger for certificering
Nye regler for CE mærkning af byggevarer, herunder vinduer og yderdøre.
Side 1 Nye regler for CE mærkning af byggevarer, herunder vinduer og yderdøre. vil med denne skrivelse forsøge at udtrække essensen af den nye byggevareforordning, og hvad det reelt betyder for producenter
ETA-Danmark Sikkerhedsbranchen DBI 24 oktober 2013
ETA-Danmark Sikkerhedsbranchen DBI 24 oktober 2013 ETA-Danmark A/S er et datterselskab af Dansk Standard ETA-Danmark A/S er akkrediteret af som Teknisk vurderingsorgan i henhold til Byggevareforordningen
VVS installationskonference Peter Fritzel ETA-Danmark A/S
VVS installationskonference 2018 Peter Fritzel ETA-Danmark A/S ETA-Danmark A/S ETA-Danmark A/S er et datterselskab af Dansk Standard ETA-Danmark A/S er akkrediteret og notificeret af Trafik-, Bygge- og
Supplerende bestemmelser for certificering af produktionsstyring for grusmaterialer til brug i permeable bærelag
Side 1 af 6 SUPPLERENDE BESTEMMELSER FOR CERTIFICERING AF PRODUKTIONSSTYRING FOR GRUSMATERIALER TIL BRUG I PERMEABLE BÆRELAG Præambel Denne certificeringsordning er frivillig og giver producenter mulighed
Vandinstallationer med dokumenterede komponenter. Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut
Vandinstallationer med dokumenterede komponenter Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut Oversigt over indlæg Krav til drikkevandskvalitet Byggelovgivningen i Danmark Obligatorisk godkendelse af
Infoblad. IATF Automotive
Side 1 af 5 IATF 16949 - Automotive Standarden IATF 16949 indeholder særlige krav gældende for bilindustrien og for relevante reservedelsvirksomheder. Standardens struktur er opbygget som strukturen i
Hvordan opfyldes kravene i det ny Bygningsreglement og vandnormen
Hvordan opfyldes kravene i det ny Bygningsreglement og vandnormen TEMADAG-VAND 09. april 2008 Leon Buhl Teknologisk Institut Lovgivning og bygningsreglementet Hvordan fungerer regelsættet? Bygningsreglementet
9. oktober 2012. 40 Nr. 983. Bilag B
9. oktober 2012. 40 Nr. 983. Bilag B Moduler for overensstemmelsesvurdering EF-TYPEAFPRØVNING (modul B) 1. Et bemyndiget organ konstaterer og attesterer, at et prøveeksemplar, som er repræsentativt for
Byggevareforordningen
Byggevareforordningen Obligatorisk 1. juli 2013 -mærking CE-mærket fungerer som et pas, der tillader produktet på markedet i alle medlemslande samt EØS. CE-mærkningen vil fra 1. juli 2013 vise overensstemmelse
Mærkernes betydning for installatøren (og alle andre)
Mærkernes betydning for installatøren (og alle andre) Manden på podiet Birger T. Christiansen VVS-konsulent Bygningsingeniør, speciale vvs Medlem af diverse udvalg og netværk, herunder hos Dansk Standard,
14 Normer, standarder og CE-mærkning
14 Normer, standarder og CE-mærkning Af Dorthe Mathiesen Konstruktionsnormer (Eurocodes) Produktstandarder Prøvningsstandarder For at gøre det nemmere, billigere og bedre at anvende byggevarer er væsentlige
MID Certificering. Ligheder og forskelle mellem MID modul B+D eller MID modul B+F
MID Certificering Ligheder og forskelle mellem MID modul B+D eller MID modul B+F Hvilken løsning skal vi vælge? Hvad skal vi overveje inden valg af løsning? Peter Morell Chefkonsulent FORCE Technology
FPC-system. Del 1. Målsætning og politik
FPC-system Del 1 Målsætning og politik Indholdsfortegnelse Udgave 1.1 Kvalitetsmålsætning 1.2 Opbygning af produktionskontrolsystem 1.3 Organisationsplan 1.4 Selvevaluering af fabrik og FPC-system Bilag:
PRODUKTIONSSTYRING FOR SAND, GRUS OG STEN TIL VEJBYGNING
PRODUKTIONSSTYRING FOR SAND, GRUS OG STEN TIL VEJBYGNING APRIL 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 3 1.1 Fordele for bygherre ved tredjeparts-certificering 3 1.2 Leverandørens oplysningspligt 3 2 DEKLARATIONSBLAD
Udførelse af betonkonstruktioner
Emne: Udførelse af betonkonstruktioner 31 01 107 DS 482/Ret. 1-1. udgave. Godkendt: 2002-02-19. Udgivet: 2002-03-08 Juni 2005 Tilbage til menu Gengivet med tilladelse fra Dansk Standard. Eftertryk forbudt
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.3.2017 C(2017) 1703 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 20.3.2017 om betingelser for klassificering uden prøvning af puds til udvendig og indvendig
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=129114
Page 1 of 6 Oversigt (indholdsfortegnelse) LOV nr 1262 af 16/12/2009 Gældende (produktsikkerhedsloven) Offentliggørelsesdato: 17-12-2009 Økonomi- og Erhvervsministeriet Kapitel 1 Anvendelsesområde Kapitel
Spørgsmål fra laboratorium
Spørgsmål fra laboratorium Samme virksomhed med akkrediterede laboratorier i flere lande har oplevet, at der er forskel i den måde som akkrediteringsorganer, såsom DANAK, tolker ISO 17025: Dette giver
En anden vej til CE-mærkning
En anden vej til CE-mærkning Thomas Bruun Manager ETA-Danmark A/S Hvad er en ETA og hvornår kan man bruge den mulighed? 1 2 3 Det filosofiske ETA er handler om at kunne CE mærke innovative byggeprodukter
EIOPA(BoS(13/164 DA. Retningslinjer for forsikringsformidleres klagebehandling
EIOPA(BoS(13/164 DA Retningslinjer for forsikringsformidleres klagebehandling EIOPA WesthafenTower Westhafenplatz 1 60327 Frankfurt Germany Phone: +49 69 951119(20 Fax: +49 69 951119(19 [email protected]
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold
Bekendtgørelse om udstedelse af godkendelser for byggevarer i kontakt med drikkevand
Bekendtgørelse om udstedelse af godkendelser for byggevarer i kontakt med drikkevand I medfør af 28, stk. 2, 31, stk. 1, og 31 A, stk. 1, i byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1185 af 14. oktober 2010,
Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav.
1 Bilag 1 Kvalitetsstyring. 1. Indledning. Generelt Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav. Entreprenøren skal indenfor rammerne af sit kvalitetsstyringssystem
Tv-overvågning (TVO)
Tv-overvågning (TVO) Kravspecifikation Certificering af TVO-installationsvirksomheder Indholdsfortegnelse 10 Forord side 2 20 Krav til certificeringsorganet side 2 30 Krav til installationsvirksomheden
VEJLEDNING. om kvalitetsstyringssystemer ved virksomhedsgodkendelse til indførsel og/eller fremstilling af
GÆLDENDE FRA DECEMBER 2017 VEJLEDNING om kvalitetsstyringssystemer ved virksomhedsgodkendelse til indførsel og/eller fremstilling af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler. Indhold INDLEDNING...
Information om DANAK-akkreditering til
Information om DANAK-akkreditering til Prøvning Kalibrering Medicinsk undersøgelse Certificering af referencematerialer Præstationsprøvning Akkrediteringsforløbet trin for trin December 2010 DANAK Dyregårdsvej
KVALITETSSTYRING VED LANDNINGSBANEENTREPRISER
Bilag 4-1 til FB KVALITETSSTYRING VED LANDNINGSBANEENTREPRISER 1. INDLEDNING Generelt Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som svarer til kravene i "DS/ISO 9001. Kvalitetsstyringssystemer.
Bekendtgørelse om markedsføring, salg og markedskontrol af byggevarer 1)
BEK nr 688 af 17/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 22. januar 2017 Ministerium: Transport- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2616/1729-0519 Senere
Bekendtgørelse om markedsføring, salg og markedskontrol af byggevarer 1)
Side 1 af 34 BEK nr 688 af 17/06/2013 Gældende Offentliggørelsesdato: 19-06-2013 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Ændrer i følgende forskrifter BEK nr 118 af 16/02/1998 BEK nr 1075 af 10/11/2008
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser
L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE
Kravspecifikation Tækkearbejde af bygninger
Kravspecifikation Tækkearbejde af bygninger Særlige vilkår for certificering af virksomheder der udfører Tækkearbejde af bygninger D&J-TL/BK /SVC/2016 Rev 03 07.09. 2016 01 Formål/mål 2 02 Krav til certificeringsorganet
Audit beskrivelser for PL
3-4-1 V01 3-4-1 V02 3-4-1 V03 3-4-1 V04 3-4-1 V05 Er der etableret et system til regelmæssig kontrol af processerne? Punktet er opfyldt, hvis der er en synlig regelmæssig måling for processen med acceptgrænser.
Legepladscertificeringen
Side 1 af 6 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Legepladscertificeringens formål og grundlag... 2 1.1. Formål.... 2 1.2. Organisation... 2 1.3. Certificeringsgrundlag og kontrolomfang... 2 1.4. Vilkår og ansvarsforhold...
Bekendtgørelse om godkendelse af prøvningsinstanser og kontrolinstanser på det køretøjstekniske område
Bekendtgørelse om godkendelse af prøvningsinstanser og kontrolinstanser på det køretøjstekniske område I medfør af 68 d og 134 a, stk. 2, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december
DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton
DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005 1. UDGAVE Betonvarer Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-håndbog 134.4.1 Betonvarer Del 4.1 Belægningssten, fliser og kantsten af beton Betonvarer Del 4.1: Belægningssten,
Almindelige Bestemmelser for certificering af Produkter, ABP
DS-Certificering DS/ABP Almindelige Bestemmelser for certificering af Produkter, ABP General Rules for DS Product Certification (ABP) DS Certificering A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Tlf: +45
Særlige bestemmelser for DS-certificering af DS/SBC 13187 termografiinspektion af bygninger gennemført efter DS/EN 13187 2007-12-01
Certificering af virksomheder der udfører termografiinspektioner 0 Indledning Denne SBC er udarbejdet med henblik på DS-certificering af termografiinspektion af bygninger gennemført efter DS/EN 13187.
CE mærkning. Få svar på de vigtigste spørgsmål om CE mærkning
CE mærkning af Byggevarer Få svar på de vigtigste spørgsmål om CE mærkning > > Hvad kan du læse om? > > Hvad er CE mærkning? > > Hvilke byggevarer skal CE mærkes? > > Produkter med CE mærke > > Hvor skal
