Ynglende fugle i Porsemosen 2013. Med forslag til naturpleje. Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S



Relaterede dokumenter
NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Storesø-Lyngen Statusopgørelse. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Smør- og Fedtmosen. Frank Desting Herlev år 2017

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.

Ynglende fugle i Porsemosen Med forslag til naturpleje. Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle i Porsemosen Med forslag til naturpleje. Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S

Notat vedr. ynglende fugle i Porsemosen 2011

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.

YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2009

Opsamling på atlaslejrene i Thy, Søhøjlandet og Vendsyssel i Af Timme Nyegaard og Michael Fink Jørgensen

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Lok. Nr. 26 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2014

Lars Heltborg Fugleobservationer Side 1

Ringmærkning ved Gedser Odde 2008

Ringmærkning ved Gedser Odde 2016

Ringmærkning ved Gedser Odde 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Ringmærkning ved Gedser Odde 2007

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1.

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Keldsnor Fuglestation 2008

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/ Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved

Oversigt over fuglearter til spillekort

Keldsnor Fuglestation 2006

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene omkring. Danfoss Universe. Februar - september af Bjarne Nielsen

Scanbird Extremadura

Notat vedr. ynglende fugle i Porsemosen 2010

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)

(vs.1.2: ) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Ynglefugletællinger 2010

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1.

DOF Storstrøms tur til Nationalpark Müritz

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007

Vandfugle i Utterslev Mose

RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR

Ringmærkning ved Gedser Odde 2018

YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2007

Ynglefuglene på Sprogø i 2018

YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2008

Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Duer og hønsefugle Agerhøne

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R.

FUGLE I BYEN. Guide til 25 fuglearter

Turberetning fra TRANETUREN den april Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen

Keldsnor Fuglestation 2007

GRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 2018

DOF-Travel tur til Polen og Berlin

Ramsø Mose, Lejre Kommune

RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR

Rapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen

Fuglelivet i Forsøgscenteret/Sagnlandet

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer

SPANIEN 17/9 5/

Skåne turen 31 marts til 2. april 2017.

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF Rønde Kommune

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2012

Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required

Fugle, padder og krybdyr pa Amager Fælled 2013

Polen sydøst. 19. juni til 28.juni en DOF tur

Fuglelivet på Christianshavns Vold

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Sønderjylland April 2011

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

Fuglene på Filsø. Årsrapport til Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/

Referat af møde i arbejdsgruppen Sølsted Mose Torsdag den 20. december 2018

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde)

Rügen oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer:

Ynglende fugle Ramsødalen. Roskilde og Solrød Kommuner. Fuglebeskyttelsesområderne F103 og F104

Müritz Nationalparken

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov

DOF Storstrøm tur til Øland d /5 2017

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse.

Polen 2009 En stortur med DOF-København

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011

Tur til Sønderjylland og Nordfriesland maj Skrevet af Lis Eriksen og Helge Mølbach Sørensen. Publiceret 8. august 2016

Referat af møde i arbejdsgruppen ved Sølsted Mose 4. december 2017

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005

Naturen. omkring Korsør

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Rügen 2003 Arr. af DOF Sønderjylland og OAS.

GRIBSKOVOMRÅDETS YNGLEFUGLE Af Per Ekberg, Caretakeransvarlig for Gribskov

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012

Ynglefuglene på Tipperne 2015

SPANIEN 31/3 16/4 2014

Transkript:

Med forslag til naturpleje Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S

Rekvirent Rådgiver Egedal og Høje-Taastrup kommuner v/rikke Storm-Ringström & Henriette Voigt Orbicon, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer 3621300073 & 3621300074 Projektleder Erik Mandrup Jacobsen Kvalitetssikring Frederik Jensen Revisions nr. 01 Godkendt af Per Møller-Jensen Fotos Erik Mandrup Jacobsen Udgivet 04-07-2013 2 / 36

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord... 4 2. Porsemosen... 5 2.1 Planmæssig status... 5 2.2 Områdebeskrivelse... 7 3. Metode... 11 4. Resultater 2013... 13 2.3 Lappedykkere... 17 4.3 Hejrer... 18 4.4 Svaner, ænder og gæs... 18 4.5 Rovfugle... 19 4.6 Vandhøns... 20 4.7 Vadefugle... 21 4.8 Spurvefugle... 22 4.9 Andre ynglefugle 2013... 27 4.10 Bemærkelsesværdige observationer i 2013... 28 5. Konklusioner 2013... 29 5.1 Fugletællinger... 29 5.2 Plejebehov... 30 Referencer... 32 3 / 36

1. FORORD Egedal og Høje-Taastrup Kommuner fik i foråret og sommeren 2013 foretaget en optælling af ynglende fugle i Porsemosen vest for København. Undersøgelsen blev gennemført som en del af forvaltningen af kommunernes vigtigste naturområder. Fugletællingerne i Porsemosen blev i perioden 1981-1989 varetaget af Hovedstadsrådet. Mellem 1989 og 2006 blev naturovervågningen i Porsemosen fulgt op i regi af Københavns Amt, og i 2007 blev overvågningen genoptaget som et tværkommunalt samarbejde mellem Egedal og Høje-Taastrup Kommuner. Baggrunden for at foretage regelmæssige optællinger af ynglende fugle i området er bl.a. fredningen af Porsemosen, der bl.a. baserer sig på mosens fuglemæssige værdier. Regelmæssige tællinger af ynglende fugle kan være med til at vise, om Porsemosen fortsat lever op til intentionerne i fredningsbestemmelserne, hvoraf det bl.a. fremgår, at de biologiske og landskabelige værdier i området skal beskyttes og forbedres. Med den aktuelle revision af Porsemosefredningen forventes en plejeplan udarbejdet med Egedal og Høje-Taastrup Kommuner som plejemyndigheder. Fugletællingerne vil danne grundlag for arbejdet med plejeplanen, idet tællingernes hovedformål har været: 1) at give en aktuel status for Porsemosens ynglefugle samt 2) at sammenholde denne med eventuelle ændringer i vegetationsforhold, arealudnyttelse m.m. Porsemosen er et betydningsfuldt kerneområde for dyr og planter og desuden et vigtigt landskabeligt forbindelsesled til andre af regionens grønne områder. Mod syd er mosen via Store Vejleå og Vestskovkilen forbundet til Vallensbæk og Tranegilde Moser og videre mod øst gennem Køge Bugt Strandpark til det fredede område og Natura 2000 område Vestamager. Porsemosen er i øvrigt centralt placeret i områdets øvrige småmoser, heriblandt Vasby- og Sengeløse Moser, der er udpeget som Habitatområde og er, via Nybølle og Hove Å, forbundet med Gundsømagle Sø og Natura 2000 området Roskilde Fjord mod nordvest. På flere af disse lokaliteter foretages eller planlægges allerede naturpleje og naturgenopretningsaktiviteter. Feltarbejdet i Porsemosen i 2013 er udført af rapportens forfatter, idet data i lighed med tidligere år er blevet suppleret med relevante oplysninger fra DOFbasen.dk og lokale ornitologer. 4 / 36

2. PORSEMOSEN 2.1 Planmæssig status Porsemosen ligger ca. 15 kilometer vest for København i Egedal og Høje-Taastrup Kommuner. Mosen har et samlet areal på ca. 100 ha, og Porsemosen udgør dermed en stor del af egnens største fredede moseområde på i alt 405 ha. Dette område strækker sig fra Roskildevej i syd langs Store Vejleå og fortsætter nord for landsbyerne Vridsløsemagle og Sengeløse i en bue vestpå i Porsemosen, Sengeløse Mose og Vasby Mose. Kommunegrænserne gennem området defineres af Store Vejleå og Nybølle Å, idet den sidstnævnte deler mosen i en nordlig del, der ligger i Egedal Kommune og en sydlig del, der ligger i Høje-Taastrup. Et mindre areal længst mod øst ligger desuden i Albertslund Kommune (Figur 1 og 2). Tidligere var mosen vanddækket og indgik, sammen med områdets øvrige småmoser, i et stort søsystem, der omfattede de nuværende moser Tysmose, Porsemose og Sengeløse Mose. Bakken med Øbakkegård nord for mosen var en egentlig ø, og endnu i begyndelsen af forrige århundrede måtte man ofte sejle til øen for at komme over til de græssende kreaturer. Ved tilgroning er søerne med tiden omdannet til de nuværende lavmoser. Egedal Kommune Høje-Taastrup Kommune Albertslund Kommune Figur 1: Porsemosen og nærmeste omgivelser med stednavne benyttet i teksten. Undersøgelsesområdet er markeret med blå linje, Grænsen mellem Egedal og Høje-Taastrup Kommuner følger Nybølle Å, der deler Porsemosen i en sydlig og nordlig halvdel. Ca. 1: 30.000. 5 / 36

Figur 2: Luftfoto (2012) af Porsemosen med nærmeste omgivelser. Vådområdet længst mod vest benævnes i rapporten Høholmsøen. Figur 3: Arealer i Porsemosen omfattet af Naturbeskyttelseslovens generelle bestemmelser ( 3). Kilde: Danmarks Miljøportal. Kortet viser et udsnit på 2,5 km i bredden. 6 / 36

Porsemosen er i Regionplanen udpeget som et område med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder som et "kerneområde", dvs. et område af særlig stor værdi for regionens plante- og dyreliv. I planlægningen er det hensigten, at dyr og planter via "spredningskorridorer" får mulighed for at sprede sig fra ét kerneområde til et andet. Derfor skal der tages særlige hensyn til områdets flora og fauna, og mosens natur skal bevares og om nødvendigt forbedres ved pleje. I 1964-65 rejste Danmarks Naturfredningsforening en fredningssag for Porsemosen for at "sikre mosernes betydning som grønne områder i forbindelse med fremtidig byudvikling omkring de radiære trafikforbindelser fra København mod vest". Mosen blev omfattet af tre enslydende kendelser afsagt af Overfredningsnævnet den 28. juni 1968. Af kendelserne fremgår, at "arealerne fredes således, at tilstanden på disse ikke må forandres, men de skal udelukkende kunne udnyttes på samme måde som hidtil som landbrugsarealer og friluftsgartnerier, for så vidt at efterfølgende bestemmelser ikke medfører yderligere rådighedsindskrænkninger". I maj 2009 forelå en ny fredningskendelse fra Naturklagenævnet vedrørende fredning af Porsemosen. Fredningens formål er at at "beskytte og forbedre de biologiske og landskabelige værdier i området " samt "skabe bedre indsyn over de fredede arealer fra de eksisterende veje." Desuden fremgår af kendelsen, at der skal udarbejdes en samlet plejeplan for de fredede arealer. Desuden er hovedparten af området omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, hvoraf det bl.a. fremgår, at tilstanden af disse arealer kun må ændres med tilladelse fra de kommunale myndigheder (Figur 3). Porsemosen er fra gammel tid opdelt i en række mindre moseparceller, der for størstedelens vedkommende ejes af private. Enkelte parceller er dog i offentligt eje. Den østlige del ejes således af Miljøministeriet og hører under Vestskoven, et mindre areal ejes af Landbohøjskolen, og to parceller mod nordvest ejes af Jordlovsudvalget som en del af Øbakkegårds jorder. Der har gennem tiden været stillet forslag om bl.a. vandstandshævning, vegetationsrydning og genindførelse af kreaturgræsning. Den nye fredningskendelse fra maj 2009 skaber mulighed for, at der udarbejdes en plejeplan, der kan tilgodese naturpleje til gavn for dyre- og plantelivet. 2.2 Områdebeskrivelse Porsemosen er en ældre, tilgroet tørvemose beliggende i en stor, åben sænkning i landskabet, hovedsageligt omkranset af dyrket agerland. Mod vest findes en rørskovsomkranset sø ("Høholmsøen"), der er adskilt fra Porsemosen af et kolonihaveområde. 7 / 36

Gennem en lang årrække har Vestskovens enge i mosens nordøstlige hjørne været det eneste område med kreaturafgræsning i Porsemosen. I 2013 blev imidlertid etableret en stor sammenhængende græsningsfenne, der foruden disse enge også omfatter en del af mosen mod øst syd for Nybølle Å, hele det tidligere opdyrkede areal mod sydøst samt en del af engene i Store Vejleådalen øst for selve mosen. Som følge af undergrundens høje kalkindhold er Porsemosen en alkalisk mose, hvilket også afspejles i mosens flora. Blandt plantesamfundene er overgangsrigkæret, der er karakteriseret ved en høj artsdiversitet og mange tokimbladede urter. Mod sydvest findes et lille område med ekstremrigkær, hvor der bl.a. findes en bestand af den på landsplan sjældne hvas avneknippe. Vegetationen præges i øvrigt af tagrør, birk, pil og el. I mosens udkant, som markering af grænser mellem de enkelte parceller og som vildtremiser, er flere steder plantet levende hegn, ligesom der på flere af de højere partier for mange år siden er plantet birk, pil, el og nåletræer. Porsemosen deles af Nybølle Å i en nordlig og sydlig halvdel. Åen er trods navnet ikke et naturligt vandløb men en kanal, som blev gravet i begyndelsen af forrige århundrede for at afvande arealerne inde i mosen, formentligt for at muliggøre tørvegravning. På mosens nord- og nordvestlige side er desuden anlagt dræningskanaler med henblik på at tørlægge landbrugsjord. Nybølle Å gennemstrømmer mosen fra øst mod vest og har, via Hove Å og Gundsømagle Sø, sit udløb i Roskilde Fjord. I visse perioder er vandet næsten stillestående, og i tørre somre kan åen næsten tørre ud. Åen oprenses én gang om året, og den oprensede grøde placeres i en 3-4 meter bred zone langs åen. I dag fremstår Porsemosen med en del større og mindre søer og vandhuller, hvoraf de fleste er opstået som følge af tørvegravning under og lige efter 2. Verdenskrig. Som på fredningstidspunktet findes i dag de fleste større, permanente vandarealer syd for Nybølle Å. Porsemosens samlede vandareal udgør ca. 10 hektar, og miljøtilstanden i Porsemosens søer og tørvegrave vurderes generelt at være god. Den store tørvegrav længst mod sydøst er naturligt klarvandet, næringsfattig og med et lavt klorofyl-indhold. Søens gode miljøtilstand afspejles også i en veludviklet og artsrig undervandsvegetation. Også Høholmsøen (5,5 hektar) vest for den egentlige Porsemose er yderst klarvandet og har en artsrig og udbredt undervandsvegetation (Madsen 2003). Også tilstedeværelsen af kransnålalger i flere af mosens tørvegrave tyder på, at vandet er relativt ubelastet af næringsstoffer. Især sidst på vinteren og om foråret er større arealer ofte oversvømmede. I løbet af sommeren falder vandstanden gradvist, og i juli/august er rørsumpen udtørret mange steder. 8 / 36

Nybølle Å i januar 2013. Åen deler Porsemosen i to halvdele og udgør desuden kommunegrænsen mellem Egedal og Høje-Taastrup Kommuner. Som det ses på mange andre eng- og moselokaliteter landet over, er også Porsemosen præget af tilgroning. Mange tidligere lysåbne områder er nu dækket af tagrør eller høj urtevegetation, ligesom vedplanter (især birk, pil og el) mange steder har bredt sig på bekostning af engplanterne. Tilgroningen truer de lysåbne plantesamfund og dermed også de fugle, der er afhængige af engenes lave vegetation og mosens åbne vandarealer. Flere undersøgelser har understreget Porsemosens store værdi som et fristed for dyr og planter. Med en stor artsrigdom og forekomst af en række mere eller mindre sjældne arter, er Porsemosen af stor botanisk betydning. Bl.a. hvas avneknippe, spæd pindsvineknop, kødfarvet gøgeurt, rank frøstjerne og almindelig blærerod vokser i mosen. Desuden findes her en græsart som stivtoppet rørhvene, der ikke er almindelig i Hovedstadsregionen generelt. Fra de afgræssede arealer kan nævnes hjertegræs, lav tidsel, lancetbladet høgeurt, seline og kornet stenbræk. Stor vandsalamander er kendt fra mosen, og som et af de få steder på egnen findes desuden en god bestand af grøn frø. Desuden er mosen et centralt ynglested for spidssnudet frø, der forekommer i meget store mængder i bl.a. tørvegravene langs 9 / 36

med Nybølle Å. Butsnudet frø er mere sparsom, dog uden at være sjælden. Også skrubtudse og lille vandsalamander findes i området. En del trækfugle raster forår og efterår i mosen, men det er især for ynglefugle, at - mosen er af betydning. Der findes ca. 60 sikkert eller muligt ynglende fuglearter i mosen, heriblandt flere mere eller mindre sjældne karakterarter for vådområder: gråstrubet lappedykker, rørhøg, grågås, vandrikse, bynkefugl, pungmejse, sivsanger og græshoppesanger. Jvf. Dansk Ornitologisk Forenings lokalrapporter, Københavns Amts overvågningsrapporter og oplysninger offentliggjort på internettet, er der i årenes løb set mange mere eller mindre sjældne fuglearter i Porsemosen. Bl.a. kan nævnes: rørdrum, hedehøg, havørn, fiskeørn, lærkefalk, aftenfalk, vandrefalk, sort glente, sortterne, mosehornugle, kirkeugle, isfugl, hærfugl, trane, plettet rørvagtel, tredækker, natravn, ringdrossel, pungmejse, skægmejse, rosenbrystet tornskade, drosselrørsanger, flodsanger og savisanger (enkelte år muligt ynglende). Samlet var der i november 2013 blevet indrapporteret 173 forskellige fuglearter fra Porsemosen (www.dofbasen.dk). Tilgroet tørvegrav i Porsemosen. 10 / 36

3. METODE Optællingerne af ynglefugle i Porsemosen er baseret på kortlægningsmetoden. Der blev i 2013, i lighed med tidligere år, udført i alt 6 optællinger jævnt fordelt i perioden april-juni (8. april 17. juni). I Tabel 1 (se senere) er desuden medtaget tallene fra et supplerende besøg den 17. juni og en offentlig fugletur den 5. maj. I lighed med tidligere tællinger foretaget i regi af Københavns Amt optaltes også i 2013 Høholmsøen, der ligger umiddelbart vest for Porsemosen og i naturlig sammenhæng med denne. Alle fugle, der skønnedes at være lokale ynglefugle, blev registreret og deres adfærd noteret. Samtidigt registreredes ikke-ynglende fugle, der rastede eller fouragerede inden for undersøgelsesområdet. Efter den sidste optælling vurderedes antallet af ynglepar for de enkelte arter. Generelt kan siges følgende om, hvorvidt en given art yngler i et område: Sikre ynglepar: - Tydelig afledningsadfærd hos gamle fugle. - Fund af frisk brugt rede fra same år. - Gamle fugle der bærer ekskrementsække i næbbet. - Gamle fugle med føde til ungerne. - Gamle fugle der flyver til eller fra rede under omstændigheder, der tyder på, at reden er besat. - Rede med æg eller friske æggeskaller fundet i umiddelbar nærhed af reden. - Rede med unger eller dununger af ænder, hønsefugle, vadefugle etc. Sandsynlige ynglepar: - Syngende han hørt i ynglesæsonen. - Fugle (eller par) der tilsyneladende hævder territorium. - Parringsadfærd. - Ængstelig kalden fra gamle fugle der sandsynliggør rede eller unger nær ved. - Redebyggende fugle (herunder fugle, der er i færd med at hugge redehul). Mulige ynglepar: - Fugle set i yngletiden i mulig ynglebiotop uden at man i øvrigt har set noget tegn på ynglen. Fugle, som ikke opfylder ovennævnte kriterier, betragtes som ikke-ynglende, og beskrives særskilt, idet der eventuelt kan være tale om fouragerende fugle, som yngler i naboområder. Det kan også dreje sig om fugle på gennemtræk. 11 / 36

Antallet af ynglepar er opgjort som et interval, hvor de sikre og sandsynlige ynglepar lægges sammen som minimumsantallet, og summen af sikre, sandsynlige og mulige ynglepar udgør maksimumstallet. Bemærk, at der ved den endelige vurdering af antallet af ynglepar dermed ikke er skelnet mellem sandsynlige og sikre ynglepar. Dvs.: Mindste antal ynglepar = sikre + sandsynlige. Største antal ynglepar = sikre + sandsynlige + mulige. De fleste observationer er gjort fra stier omkring mosen samt langs Nybølle Å. Hovedparten af mosen er dog relativt utilgængelig, hvorfor det ikke kan udelukkes, at fugle, kuld og reder kan være overset. Alle indsamlede data er efter endte optællinger indtastet i DOF-basen (www.dofbasen.dk) på lokalitet nr. 171142 Porsemosen. Efter hver optælling er tallene indtastet i DOF-basen som Observationer. Efter sidste optælling er den samlede bestandsvurdering indtastet som Bearbejdede ynglepar. Da der ikke i de tidlige overvågningsår er skelnet mellem Porsemosen og Høholmsøen, der landskabeligt er sammenhængende med Porsemosen, er der af hensyn til sammenligneligheden ikke i den endelig bearbejdning skelnet mellem de to lokaliteter, dvs. at den samlede bestandsvurdering i de Bearbejdede ynglepar omfatter hele Porsemoseområdet under ét. Grågåsen yngler i mosens vandfyldte tørvegrave og græsser på enge og græsarealer. 12 / 36

4. RESULTATER 2013 Resultatet fra årets fugletællinger de enkelte dage er sammenfattet i Tabel 1. Ynglefugletallene de enkelte år er sammenfattet i Tabel 2, hvorfra det også er muligt at uddrage udviklingstendenser fra hele den periode, hvor der er indsamlet oplysninger. Alle observationer fra Porsemoseområdet, der er indtastet i dofbasen.dk i perioden 1. januar til 1. juli 2013, er sammenfattet i Bilag 1. For detaljer vedrørende observationerne, herunder fuglenes adfærd m.m., de enkelte optællingsdage henvises til fremsendte data og www.dofbasen.dk. Udbredelseskort over ynglende fugle i Porsemosen i 2013 er vist i Bilag 2. Tabel 1: Alle observationer fra tællingerne i 2013 i regi af Høje-Taastrup og Egedal kommuner. Tallene er maks-tal, dvs. højeste antal fugle registreret den pågældende dag. 08-04 09-04 16-04 18-04 21-04 01-05 05-05 17-05 17-06 Lille lappedykker 1 Gråstrubet lappedykker 3 6 8 1 4 2 2 2 1 Skarv 1 Rørdrum 1 1 1 1 1 1 Fiskehejre 1 1 2 Knopsvane 2 2 3 2 Grågås 45 30 55 25 Krikand 4 1 Gråand 15 17 Atlingand 2 Hvepsevåge 1 Rød Glente 1 Rørhøg 2 6 4 4 4 4 4 4 1 Duehøg Spurvehøg 1 1 3 2 2 Musvåge 5 5 4 6 4 5 Tårnfalk 1 Lærkefalk 1 Agerhøne 2 Fasan 2 Vandrikse 1 4 5 4 1 2 Grønbenet rørhøne 1 1 Blishøne 35 29 Trane 10 Vibe 5 1 5 1 6 Dobbeltbekkasin 1 Svaleklire 2 1 2 Stormmåge 2 Svartbag 2 13 / 36

08-04 09-04 16-04 18-04 21-04 01-05 05-05 17-05 17-06 Ringdue 1 Gøg 2 Stor Flagspætte 2 3 1 Landsvale 2 2 Engpiber 4 Gærdesmutte 1 Jernspurv 1 1 Rødhals 1 1 Nattergal 10 5 Rødstjert 4 Bynkefugl 5 Stenpikker 5 Solsort 2 Sjagger 2 Sangdrossel 2 Vindrossel 10 Græshoppesanger 1 Savisanger 1 Sivsanger 4 5 3 3 Kærsanger 5 Rørsanger 1 5 Gærdesanger 3 Tornsanger 1 3 Havesanger 2 Munk 12 Gransanger 1 5 10 Løvsanger 10 5 15 Grå Fluesnapper 1 Halemejse 3 3 4 2 Sumpmejse 2 1 2 Blåmejse 5 Musvit 2 Pungmejse 4 2 2 Skovskade 1 Husskade 3 Gråkrage 7 Stær 13 Grønirisk 3 Stillits 1 Grønsisken 4 Dompap 2 Gulspurv 1 Rørspurv 5 10 14 / 36

Tabel 2: Oversigt over udvalgte ynglefuglearter (antal par) i Porsemosen 1960-2013. Kilder: 1960-69: Ferdinand et al. (1968), 1970-74: Ferdinand (1971), 1978-80: Jensen & Petersen (1976), 1981-85: Dybbroe & Boeg (1982), 1986: Haagensen & Woolhead (1987), 1994: Projekt Fuglenes Danmark, 1993 og 1995-2006: Københavns Amt, 2007-2013: Egedal og Høje-Taastrup Kommuner. R og G: Forekommer på Miljø- og Energiministeriets Rød- og Gullister fra 1997. A1: Forekommer på Fuglebeskyttelsesdirektivets Anneks 1. R-2005: Opført på revideret Rødliste fra 2005. Blank: ingen oplysninger. * : "territorier". ** : baseret på antal syngende hanner. 1960-69 1970-74 1978-80 1981-85 1986 1993 1994 1995 1996 1997 1998 Toppet lappedykker 0 0 1 + 0 2 1 1-2 0 0 0-1 Lille lappedykker Min.3 0 1-2 0-2 6-13 6-7 2-3 2-4 0 0 1-2 Grstr. lappedykker 1-3 2-3 4-5 1-3 6-8 3-4 2-3 3-5 4-6 4-5 3-5 Rørdrum A1 Knopsvane 5-6 1-2 2 + 1-2 2 1 1 1 1 Grågås 0-3 1-4 3-5 + 4-5 4-5 3-6 5-6 4-5 3-5 Min.1 Gravand 1-2 0 0 + 0 0 0 0 0 0 Gråand 10-20 ca.5 11 + ca.7 Ca.10 8-10 7-9 7-9 10-15 10-15 Atlingand R 1-2 1-2 0-1 0 0 0-1 0 0 0 0 Skeand 2-4 0 0-1 0 1 0 0 0 0 0-1 Taffeland 1-2? 0-2 0-1 0 1-2 0 0 0 0-1 Troldand 0 0 2-3 + 0 1 1 1-2 0 0-1 0-2 Rørhøg A1 0-1 0 0-1 1 1 1 1 1 1 1 Musvåge Vandrikse 15-20 15 14 7-18 14-27 7-10 10 5-8 6-8 7-9 8-12 Plettet rørvagtel R,A1, R-2005 0-1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Grønbenet rørhøne min.10 10-15 7 18 7-25 7-8 11-14 8-10 5-6 12-15 Blishøne min.10 20-25 20 + 25-30 15-17 10-14 8-11 10-15 10-15 10-15 Vibe G min.2 ca.20 2-5 + 5-6 0 1-2 1 1-2 2-3 2-3 Dobbeltbekkasin 4-6 15-20 8-10 + min.1 0-1 1 1-2 0-1 1-2 1-2 Rødben G 3-4 "ustadig" 1 0 0 0 0 0 0 0 Sortterne A1, R, R-2005 Ca.10 0 0-1 0-1 0 0 0 0 0 Engpiber +? 5-8 0 2-3 1-2? 1-2 1 1 Gul vipstjert G + 3 0 0 0 0 0 0 Rødr. tornskade A1 Nattergal ** min.10 60-80 25 + 24-47 >20 25-35 Ca.40 >20 >20 >20 Bynkefugl ret alm." 1-2 2-3 0 1-2 0-1 0 0 Græshoppesanger **? 4 1-4 3 3-4 2-3 5 1 3-4 3-5 Savisanger R,** 0-2 0-3 0 0 0 0 0 0 Sivsanger G, ** + "m. alm." 37 1-7 2-3 2-3 1-2 3 0-1 Max 3 Max 2 Kærsanger ** "alm." 3 5 10 4-5 2-5 Ca.5 10-15 5-10 10-15 Rørsanger ** + "alm." 18 + ca.200 20-30 Ca.30 >30 >30 >30 Pungmejse *R, R-2005 1? 4-8 6 7-9 3-6 0-1 5-6 2-5 1-2 Skægmejse 0 0 0 0 0 0 0 Rørspurv + "m. alm. + 40-60 >25 30 >25 >25 >25 >25 15 / 36

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Toppet lappedykker 1 1 2 1 1 1 1 1 0-1 0-1 1-2 1 0-1 0-1 0 Lille lappedykker 0 1 2-3 1 2 0-1 0 1 0-1 0 1 1 0 0-1 1 Grstr. Lappedykker 4 5-7 3-4 0-2 3-5 3-4 2-3 2-3 3 1-2 0-1 2-3 2-3 2-3 3-4 Rørdrum A1 0-1 0-1 0-1 1 1 1 Knopsvane 0-1 0-1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1-2 2 3 2 Grågås 1-5 min. 2 6-8 5-8 7-9 7-9 11-13 7-10 6-8 7-8 5 6 14-16 10-12 12-15 Gravand 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Gråand 11-15 15-20 15-20 13-20 15-20 15-20 18-20 15-20 16-20 17-23 15-18 10-15 10-15 10-12 12-15 Atlingand R 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skeand 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Taffeland 0-1 0-3 0-1 0-1 0-1 0-1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Troldand 0 0-3 0-3 0-2 0-1 0-1 0-1 0 0 0 0-1 0-1 0-1 0-1 0 Rørhøg A1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1-2 1-2 2 Musvåge 1 2 Vandrikse 9-11 11-14 14-17 19-22 8-12 10-12 10-13 10-12 10-12 10-12 8-10 7-9 5-7 9-12 10-12 Plettet rørvagtel 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Grønbenet rørhøne 8-10 10-12 8-10 14-17 10-13 8-10 6-8 8-10 8-10 6-8 5-7 5-7 4-5 4-6 3-5 Blishøne 11-15 15-20 21-24 20-24 16-20 15-20 18-20 16-21 16-20 14-18 12-15 10-12 12-15 12-15 12-15 Vibe G 2-3 2-3 0-1 1-2 2-3 2-3 1 1 1 1-2 1 5-7 3-4 4 3-4 Dobbeltbekkasin 2 2 0-1 1 0 1 1 0 0 0 1 0-1 0 0-1 0-1 Rødben G 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1 0 0 0 Sortterne R 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Engpiber 0 0 0 1 0 0 0 0 0 0 1 0 1 1 1 Gul vipstjert G 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Rødr. Tornskade A1 1 0 0 0-1 0 0 1-2 1-2 1 1 0-1 0-1 Nattergal ** 15-20 20-25 20-25 20-25 25-30 30-40 35-40 30-35 35-40 30-35 32-37 25-30 12-15 14-20 16-20 Bynkefugl 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0-1 0-1 0 1 1 1-2 Græshoppesanger ** 5 1 2-3 3 5 2-3 2 2 2 3-4 2-3 3 2-3 2-3 1-2 Savisanger R,** 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Sivsanger G, ** 5-8 7-9 7-10 9-10 3-4 6-8 6-7 8-11 8-10 8-10 6-7 7-8 7-9 7-10 8-10 Kærsanger ** ca.19 15-17 17-21 11-14 10-15 10-15 12-15 10-15 12-15 10-13 12-15 10-15 10-12 8-10 9-12 Rørsanger ** >30 >30 >30 >25 >25 >25 >25 30-40 30-40 30-40 25-40 25-35 20-25 15-20 15-20 Pungmejse *R, R-2005 0-1 1 0-1 0-1 1-3 4-6 3-5 2-3 2-3 3-4 3-4 4-5 3-4 2-3 2 Skægmejse 0 0-1 0 0 0-1 0-1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Rørspurv >25 >30 >30 >25 >25 >25 >25 > 25 >25 >25 25-40 20-25 25-30 20-25 20-25 16 / 36

2.3 Lappedykkere Der yngler regelmæssigt 3 arter af lappedykkere i Porsemosen i tilknytning til mosens større og mindre vandsamlinger og tørvegrave. Lappedykkerne henter deres føde ved at dykke efter fisk, insekter og deres larver, krebsdyr, plantedele m.m., hvorfor de kræver en vis klarhed i vandet. Toppet lappedykker Podiceps cristatus yngler næsten årligt i Porsemosen, dog alle årene med ret få ynglepar, måske på grund af mangel på egnede ynglepladser samt evt. konkurrence fra gråstrubet lappedykker. I 2013 blev arten dog ikke set i mosen. Bestand i 2013: 0 par Lille lappedykker Tachybaptus ruficollis har ynglet med enkelte par gennem det meste af den periode, hvorfra der er indsamlet oplysninger, de senere år dog kun ret sporadisk. I 2013 blev en territoriehævdende fugl registreret syd for Nybølle Å. Bestand i 2013: 1 ynglepar Gråstrubet lappedykker Podiceps grisegena har ynglet årligt i Porsemosen i den periode, hvorfra der er indsamlet oplysninger. Arten yngler i Porsemosens større vandsamlinger og Høholmsøen mod vest. I 2013 udviste op til 8 fugle yngleadfærd. Den vurderede bestand er den største siden 2004. Bestand i 2012: 3-4 ynglepar Gråstrubet lappedykker ynglede i Porsemosen med 3-4 par i 2013. 17 / 36

4.3 Hejrer Rørdrum Botaurus stellaris. Siden 2008 er territoriehævdende (paukende) fugle hørt årligt, særligt i rørskoven syd for Nybølle Å. I 2013 hørtes op til 2 paukende fugle i mosen. Det vurderes dog, at kun et enkelt par har ynglet. Arten står opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag 1. Bestand i 2013: 1 ynglepar 4.4 Svaner, ænder og gæs Aktuelt yngler 3-4 almindelige arter af svaner, ænder og gæs. Disse er afhængige af åbne vandflader, en varieret bredzone, hvor de kan anbringe deres reder og en vis grad af uforstyrrethed i yngletiden. Knopsvane Cygnus olor yngler de fleste år i Høholmsøen og i tilknytning til de store tørvegrave syd for Nybølle Å. Også i 2013 sås rugende fugle i Høholmsøen og i de store tørvegrave mod sydvest. Bestand i 2013: 2 ynglepar Grågås Anser anser yngler årligt i Porsemosen, men bestanden er vanskelig at bedømme, da de fleste af de gæs, der ses i mosen om foråret, er ikke-ynglende fugle. Senere på sæsonen lever ynglefuglene skjult i den tætte vegetation. Voksne fugle med gæslinger og rugende fugle sås i Høholmsøen og i de store tørvegrave syd for Nybølle Å. Bestand i 2013: 12-15 ynglepar Gråand Anas platyrhynchos Bestanden vurderes ud fra iagttagelser af par, ællinger samt antallet af ventehanner først i perioden. Flest ungekuld ses i de store tørvegrave syd for Nybølle Å. Enkelte kuld sås desuden i Høholmsøen. Bestand i 2013: 12-15 ynglepar Troldand Aythya fuligula har ikke ynglet med sikkerhed i Porsemosen de seneste mange år. Med enkelte spredte iagttagelser af enlige fugle i yngletiden, hvor arten blev set i Høholmsøen, kan yngel enkelte år dog ikke udelukkes, således heller ikke i 2013. Bestand i 2013: 0-1 ynglepar 18 / 36

Knopsvaner i Porsemosen. 4.5 Rovfugle Rørhøg Circus aeruginosus har ynglet i mosen de fleste år siden starten af tresserne, og rastende fugle ses desuden forår og efterår. Rørhøgen er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag 1. Helt op til 6 fugle kunne i 2013 ses fouragere i mosen, og iagttagelser af territoriehævdende fugle, parringsadfærd, bytteaflevering m.m. tyder på, at 2 par ynglede i 2013, heraf det ene par ved Høholmsøen. Bestand i 2013: 2 ynglepar Musvåge Buteo buteo yngler årligt i det omgivende agerlands småskove, levende hegn o.lign. og i 2013 ynglede et par med succes i den sydlige ende af selve Porsemosen og endnu et par havde rede i en af områdets småbiotoper. Bestand i 2013: 2 ynglepar 19 / 36

Rørhøgen, her en han, yngler årligt i Porsemosen. I 2013 ynglede 2 par. 4.6 Vandhøns Der yngler regelmæssigt tre arter af vandhøns i Porsemosen. Foruden de nedenfor nævnte arter forekommer den på landsplan sjældne plettet rørvagtel enkelte år, men denne har så vidt vides ikke ynglet med sikkerhed i den periode, hvorfra der er indsamlet oplysninger. Fra 2013 foreligger dog enkeltre registreringer af en syngende fugl i juni måned (se bilag 1). Vandrikse Rallus aquaticus yngler årligt, idet bestanden synes at svinge noget i forhold til vandstanden i området, og det er sandsynligt, at tilgroning kan have påvirket tidligere velegnede områder for arten, der foretrækker vanddækkede sumpområder. Porsemosens udstrækning taget i betragtning er ynglebestanden stadig stor, og kun få andre lokaliteter i regionen rummer en tilsvarende bestand. Bestand i 2013: 10-12 ynglepar. Grønbenet rørhøne Gallinula chloropus overses let i den tætte vegetation, og stemmen kun kan høres indenfor ret kort afstand. Bestanden er primært vurderet ud fra registreringer af kaldende fugle. Bestand i 2013: 3-5 ynglepar 20 / 36

Blishøne Fulica atra er yderst vanskelig at optælle præcist, idet der gøres relativt få sikre ynglefund i det svært overskuelige moseterræn, ligesom en del ikke-ynglende fugle utvivlsomt befinder sig i området. Den nævnte ynglebestand er et skøn baseret på iagttagelser af tilstedeværende voksne fugle, tilsyneladende par, rugende fugle og iagttagelser af ungekuld. Bestand i 2013: 12-15 ynglepar 4.7 Vadefugle Vadefuglene er især tilknyttet mere eller mindre lysåbne græsningsarealer, og en vis tilbagegang for denne fuglegruppe i Porsemosen skal givetvis tilskrives bl.a. græsningsophør og tilgroning af tidligere lysåbne arealer. Vibe Vanellus vanellus er gået tilbage i antal på landsplan af de samme årsager, der antageligt har reduceret dens antal i Porsemosen: tilgroning, lav vandstand og en reduktion af det samlede græsningsareal. I dag yngler arten primært i det omkringliggende agerland. De i 2013 etablerede græsningsarealer mod sydøst og øst, der inkluderer tidligere dyrket agerland, må formodes at udgøre nye levesteder for arten. Viben må forventes at tage de nye græsningsarealer mod syd og øst i brug. Bestand i 2013: 3-4 ynglepar Dobbeltbekkasin gallinago gallinago har haft en fast yngleplads på engene i mosens nordøstlige hjørne, men de senere år har artens forekomst været meget sporadisk. Med enkelte iagttagelser af fugle i yngletiden kan yngel i 2013 trods alt ikke udelukkes. Op til 7 fugle rastede desuden i området i april 2013. Bestand i 2013: 0-1 ynglepar 21 / 36

4.8 Spurvefugle Porsemosen byder med sine udstrakte pilekrat, der visse steder næsten har karakter af urørt skov, rørsumpe, smålunde, levende hegn m.m. på næsten ideelle vilkår for en lang række arter af småfugle, og mange egentlige skovfuglearter forekommer med meget høje tætheder. Følgende gennemgang omfatter kun enkelte karakterarter med tilknytning til fugtige naturtyper. Engpiber Anthus pratensis er karakterfugl for ferske enge. Arten har ynglet fåtalligt enkelte år i overvågningsperioden på engene i mosens nordøstlige hjørne, hvor en syngende fugl også blev observeret i 2013. Bestand i 2013: 1 ynglepar. Rødrygget tornskade Lanius collurio har ynglet ret uregelmæssigt de seneste ca. 10 år med op til 2 par (2008 og 2009). Artens foretrukne levested er tjørnebevoksningerne på engene i mosens nordøstlige enge. Rødrygget tornskade er omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag 1. Med enkelte iagttagelser i maj måned 2013 af en han kan yngel ikke udelukkes. Bestand i 2013: 0-1 ynglepar Nattergal Luscinia luscinia er blandt mosens karakterfugle. Bestanden, der er stor efter danske forhold, er ikke talt systematisk op, men er bedømt ud fra antallet af syngende hanner langs med Nybølle Å, de store tørvegrave og mosens randområder. Bestand i 2013: 16-20 ynglepar. Bynkefugl Saxicola rubetra er karakterfugl for ferske enge. Arten har ynglet ret regelmæssigt gennem overvågningsperioden, de seneste år dog fåtalligt, oftest på engene i mosens nordøstlige hjørne. Op til 7 rastende fugle kunne ses i mosen i maj måned. Bestand i 2013: 1-2 ynglepar. 22 / 36

Unge af bynkefugl. Arten ynglede i 2013 på Vestskovens enge mod nordøst. Græshoppesanger Locustella naevia. Bestanden er vurderet på baggrund af registreringer af syngende fugle på de tilgroede engarealer i områdets sydøstlige del samt engene nord for Nybølle Å. Samme metodik formodes anvendt for alle årene, hvorfor tallene bør være sammenlignelige. Det skal dog bemærkes, at ikke alle syngende hanner nødvendigvis yngler. Ved flere lejligheder blev hørt 2 syngende fugle, og i dofbasen.dk er indtastet op til 4 syngende hanner i Porsemoseområdet i 2013, hvorfor det ikke kan udelukkes, at op til 4 par har ynglet. Registreringerne er dog ikke stedfæstet, hvorfor kun de 2 sikre/sandsynlige par er medtaget i Tabel 2 og vist på kortet i Bilag 2. Bestand i 2013: 2 ynglepar. Sivsanger Acrocephalus schoenobaenus var tidligere en overordentlig almindelig ynglefugl i Porsemosen, men er siden gået voldsomt tilbage i antal, en udvikling der også kendes på landsplan. Den langsigtede tilbagegang i sivsangerbestanden er et internationalt kendt fænomen, der tillægges tørke i Sahel-området i Afrika, hvor arten overvintrer (Figur 4). Efter at være stærkt reduceret i antal gennem en lang årrække, har arten siden midten af 1990erne været i fremgang i landet som helhed, hvilket også giver sig udtryk i bestandsfremgange i Porsemosen 23 / 36

Figur 4: Bestandsudvikling for sivsanger i Porsemosen 1980-2013. Det skal bemærkes, at de anførte ynglepar (i lighed med tidligere år) er baseret på antallet af syngende hanner, hvilket i nogle tilfælde kan tænkes at føre til en overvurdering af bestanden, idet ikke alle syngende hanner er ynglefugle. Bestand i 2013: 8-10 ynglepar. Kærsanger Acrocephalus palustris er tilknyttet høj urtevegetation, bl.a. brændenælder og bynke m.m., primært i mosens randområder. Bestanden er vurderet ud fra antallet af syngende hanner. Dette kan som nævnt føre til en overvurdering af bestanden, idet ikke alle syngende hanner nødvendigvis er ynglefugle, men samme metodik må formodes at ligge til grund for alle tallene i perioden. Bestand i 2013: 9-12 ynglepar. Rørsanger Acrocephalus scirpaceus er en af mosens karaktérfugle. Bestanden er tæt og vanskelig at optælle men er bedømt ud fra antallet af syngende hanner. Som nævnt er ikke alle syngende hanner nødvendigvis ynglefugle, men samme metodik må formodes at ligge til grund for alle tallene i perioden. Bestand i 2012: 15-20 ynglepar. 24 / 36

Pungmejsen Remiz pendulinus har formentligt ynglet fast i Porsemosen siden 1964, hvor arten indvandrede til Danmark. Den har været registreret årligt siden 1981 og skulle også have ynglet i 1966-1968 og 1970 (Jensen & Petersen 1976). I 2013 fandtes i alt 2 sikre ynglereder, og der blev ikke gjort andre iagttagelser, der kunne bekræfte yngel. Fuglene var i 2013 dog usædvanligt tavse, ankom som mange andre arter meget sent pga. det kolde forår og gik umiddelbart efter i gang med at bygge rede. Da perioden med kaldende fugle var meget kort, kan det derfor ikke udelukkes, at fugle er overset i 2013 (Figur 5). Den samlede danske bestand af pungmejser vurderedes i 2010 og 2011 at være på henholdsvis 11-23 og 6-16 ynglepar (Christensen & Lange 2011, Lange 2012). På den baggrund er Porsemosen med en bestand på 2-6 par de seneste 10 år en særdeles vigtig ynglelokalitet for arten. Bestand 2013: 2 ynglepar. Figur 5: Bestandsudvikling for pungmejse i Porsemosen 1980-2013. Rørspurv Emberiza schoeniclus Rørspurv er en af mosens karaktérfugle. Bestanden er ikke systematisk talt op, men bedømt ud fra antallet af syngende hanner vurderes den at tælle mindst 20-25 par. Bestand 2012: 20-25 ynglepar. 25 / 36

Pungmejser bygger rede i Porsemosen i 2013 (Foto Lise Nielsen). 26 / 36

4.9 Andre ynglefugle 2013 Foruden de allerede nævnte arter ynglede i 2013 en række andre fuglearter i og omkring Porsemosen. Tilknyttet mosens opvækst af især birk, pil og el ynglede følgende mere eller mindre udprægede skov- og kratfugle: ringdue Columba palumbus, gøg Cuculus canorus (ca. 8 par ), stor flagspætte Dendrocopos major (2-3 par), gærdesmutte Troglodytes troglodytes, jernspurv Prunella modularis (8-10 par), rødhals Erythacus rubecula, rødstjert Phoenicurus phoenicurus, solsort Turdus merula, sjagger Turdus palustris (min. 5 par), sangdrossel Turdus philomelos, gulbug Hippolais icterina (min. 1 par), gærdesanger Sylvia curruca, tornsanger Sylvia communis, havesanger Sylvia borin, munk Sylvia atricapilla, gransanger Phylloscopus collybita, løvsanger Phylloscopus trochilus, skovsanger Phylloscopus sibilatrix, halemejse Aegithalos caudatus (1-2 par), sortmejse Parus ater, blåmejse Parus caeruleus, musvit Parus major, sumpmejse Parus palustris, skovskade Garrulus glandarius, husskade Pica pica, skovspurv Passer montanus, bogfinke Fringilla coelebs, grønirisk Carduelis chloris, stillits Carduelis carduelis, - tornirisk Carduelis cannabina, kernebider Coccothraustes coccothraustes og dompap Pyrrhula pyrrhula. I det tilstødende agerland ynglede agerhøne Perdix perdix, fasan Phasianus colchicus, råge Corvus frugilegus, sanglærke Alauda arvensis, landsvale Hirundo rustica, bysvale Delichon urbica, allike Corvus monedula, krage Corvus corone, hvid vipstjert Motacilla alba, stær Sturnus vulgaris og gulspurv Emberiza citrinella. Jernspurv en almindelig ynglefugl i Porsemosen. 27 / 36

4.10 Bemærkelsesværdige observationer i 2013 Desuden sås forår og sommer 2013 en række ikke-ynglende arter og gjort en række observationer, hvoraf enkelte af særlig interesse skal fremhæves. Rørdrum: 1-3 rastende 16. april til 8. juni. 2 atlingand (han og hun) i Høholmsøen den 21. april. Hvepsevåge: 17 trækkende den 10. maj, 1 trækkende den 12., 17. og 28. maj og 3 trækkende den 1. juni. Rød glente: 2 rastende den 14. april, 1 trækkende den 15. april, 3 trækkende den 1. maj Havørn: 1 trækkende den 27. april. Rørhøg: Op til 6 rastende fugle den 9. april. Steppehøg: 1 trækkende den 20. maj. Duehøg: 1 rastende den 27. april, 1 trækkende og 1 rastende den 1. maj. Lærkefalk: 1 rastende den 12., 17. og 28. maj, 1 trækkende den 14. maj. Plettet rørvagtel: 1-2 rastende den 1.-5. juni. Trane: 10 trækkende den 9. april, 62 trækkende den 14. april. Skovsneppe: 1 rastende den 1. maj. Sorthovedet måge: 2 overflyvende den 24. april. Lille flagspætte: 1 rastende den 25. april. Ringdrossel: 4 rastende den 26. april, 3 rastende den 27. april, 2 rastende den 1. maj. Savisanger: 1 rastende den 24. og 27. april, 1 rastende den 1., 3., 7. 12., 14., 20., 27. og 29. maj. Sortkrage: 1 rastende den 3. maj. Ravn: 1 overflyvende den 20. maj. I alt blev forår og sommer (1. april til 1. juli) 2013 registreret 109 forskellige fuglearter i Porsemosen og den tilstødende Høholmsøen. Per 1. juli 2013 var der i Porsemosen registreret i alt 173 forskelige arter af fugle. En fouragerende lærkefalk kunne ses i Porsemosen i maj 2013. 28 / 36

5. KONKLUSIONER 2013 5.1 Fugletællinger Egedal og Høje-Taastrup Kommuner fik forår og sommer 2013 foretaget en optælling af ynglende fugle i Porsemosen vest for København. Undersøgelsen blev gennemført som en del af forvaltningen af de to kommuners vigtigste naturområder. Baggrunden for at foretage regelmæssige optællinger af ynglende fugle i området er fredningen af Porsemosen, der bl.a. baserer sig på mosens fuglemæssige værdier. Fugletællingerne er med til at levere den nødvendige basisviden der skal til for at sikre områdets værdi som fuglelokalitet. Den oprindelige Porsemosefredning fra 1968 blev revideret og erstattet af en ny kendelse i maj 2009. Den nye fredning stiller krav om, at der udarbejdes en plejeplan for mosen og dens naturværdier med henblik på at "beskytte og forbedre de biologiske og landskabelige værdier i området " samt "skabe bedre indsyn over de fredede arealer fra de eksisterende veje." Store dele af Porsemosen er under tilgroning, bl.a. som følge af græsningsophør på tidligere afgræssede arealer. Derudover præges mosen af gradvise, menneskeskabte påvirkninger, der finder sted næsten årligt: beplantning, bebyggelse samt opfyldning og befæstning af tidligere våde arealer og pleje, der primært retter sig imod jagtbare arter. Trods tilgroning og anden påvirkning af området er Porsemosen dog fortsat en meget vigtig fuglelokalitet, og kun få lokaliteter på den københavnske Vestegn, om nogen, kan fremvise en tilsvarende varieret fuglefauna. Foruden at rumme en særdeles varieret småfuglefauna, skal fremhæves ynglebestandene af rørdrum, rørhøg, pungmejse, sivsanger samt det store antal ynglende vandrikse og den tætte bestand af nattergal. Porsemosen var den første lokalitet, hvor pungmejsen for alvor etablerede sig herhjemme, da den indvandrede som ynglefugl i Danmark i 1964. I 2013 ynglede 2 par pungmejser i mosen, hvilket efter kriterier anvendt af Dansk Ornitologisk Forening gør Porsemosen til en lokalitet af national betydning for denne art. Desuden skal nævnes, at rørdrum, rødrygget tornskade og rørhøg alle står opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag 1. Alle tre arter ynglede sikkert eller sandsynligt i 2013, rørhøg med 2 par. I lighed med tidligere år blev de væsentligste vandfugleforekomster i 2013 fundet syd for Nybølle Å. Her findes de fleste og de største permanente vandarealer, og hele området er mindre "kultiveret" end mosens nordlige halvdel, der i højere grad bærer 29 / 36

præg af aktiviteter forbundet med jagt, såsom f.eks. beplantning m.m. rettet mod jagtbare arter. 5.2 Plejebehov De senere års overvågning af fuglebestandene i Porsemosen har vist, at mosen fortsat har stor værdi for ynglende og rastende fugle men bekræfter også behovet for, at der udarbejdes en samlet plejeplan for området. Bl.a. mosens fugleforekomster ligger til grund for fredningen af porsemosen, hvorfor mosens værdi som fuglelokalitet bør sikres ved hjælp af passende plejeindgreb. I den nye fredningskendelse fra maj 2009 hedder det, at der skal udarbejdes en plejeplan for hele det fredede område for at sikre opfyldelsen af fredningskendelsen. På baggrund af sommerens fugletællinger, herunder udviklingstendenser fra hele den periode, hvorfra der er indsamlet oplysninger om Porsemosens fugleliv og naturforhold, kan sammenfattes følgende forhold af relevans for naturplejen: Det væsentligste plejeproblem i forhold til de fuglemæssige interesser er tilgroning og beplantning af tidligere lysåbne arealer og tørlægning af tidligere våde områder. Der bør derfor på udvalgte arealer foretages en rydning af uønsket vegetation, efterfølgende etablering af græsning og evt. en hævning af vandstanden. De i 2013 etablerede græsningsarealer imødekommer dog i nogen grad behovet for græsning. Ved eventuelle vegetationsrydninger bør det sikres, at der efterlades et passende antal redepladser til mosens unikke bestand af pungmejser, ligesom der bør efterlades partier med den naturskovslignende sumpskov, som dele af pilekrattet særligt mod sydvest har udviklet sig til. Fremtidig pleje bør, som skitseret i den nye fredningskendelse, baseres på en plejeplan, der beskriver overordnede ønsker, målsætninger og plejemetoder for hele mosen under ét. Allerede nu fælder nogle lodsejere træer og buske rundt omkring i mosen, mens andre lodsejere planter træer og buske som led i vildtplejen. Eksisterende initiativer i området retter sig oftest mod jagtbare arter som fasaner, gråænder og rådyr og indebærer f.eks. opsætning af andehuse og jagttårne samt beplantning af den allerede stærkt tilgroede mose. Særligt nord for Nybølle Å har større arealer fået karakter af haveanlæg med stier, broer, udsået græs og bygninger, hvilket forringer livsbetingelserne for det fugleliv, der lå til grund for Porsemosefredningen. 30 / 36

I 2013 blev etableret en stor sammenhængende græsningsfenne, der foruden Vestskovens enge mod nordøst også omfatter en del af mosens sydøstlige hjørne, tidligere dyrkede arealer mod øst samt engene i Store Vejleådalen øst for selve mosen. Fremtidige fugletællinger vil kunne vise, hvad det udvidede græsningsområde betyder for det stedlige fugleliv. Sammenfattende medfører den igangværende tilgroning, at fugle- og plantearter tilknyttet den lysåbne natur gradvist erstattes af arter tilknyttet fugtige tilgroningsprægede naturtyper. Derudover påvirkes hele området af aktiviteter såsom beplantning samt jagt- og vildtpleje. Porsemosen er allerede i dag en yderst værdifuld fuglelokalitet, men den rummer givetvis potentiale til at blive endnu bedre. Naturinteresserede studerer Porsemosens fugleliv i maj 2013. 31 / 36

REFERENCER Christensen, J.S. & P. Lange (red.) 2011: Fugleåret 2010. Dansk Ornitologisk Forening. Lange, P. 2012: Fugleåret 2011: Dansk Ornitologisk Forening. Ferdinand, L. K. Fog & K. Pilegård 1968. En naturhistorisk undersøgelse af søer og moser i Københavns vestegn. Meddelelser om danske naturlokaliteter, nr. 1. - Natur og Ungdom. Ferdinand, L. 1971. Større danske fuglelokaliteter, 1. del. - Dansk Ornitologisk Forening. Haagensen, A. & J. Woolhead 1987. Ynglefugle i Porsemosen 1986. - Hovedstadsrådet. Jensen, L.G. & B.S. Petersen 1976. Porsemosen - en sjællandsk fuglelokalitet. - Danske Fugle 4: 205-221. Madsen, F.N. 2003: Miljøtilstanden i 22 mindre søer i Københavns Amt 2003. Vurderet på baggrund af vandkemiske og biologiske forhold. - F.N. Miljø til Københavns Amt, december 2003. 32 / 36

Bilag 1: Alle fugleobservationer fra 1. april til 1. juli 2013 indmeldt til dofbasen.dk, inklusiv tællingerne i regi af Egedal og Høje-Taastrup Kommuner. Tallene er maks-tal, dvs. det højeste antal fugle set i perioden. Porsemosen Høholmsøen 1 Lille Lappedykker 1 2 Gråstrubet Lappedykker 8 1 3 Skarv 1 4 Rørdrum 3 5 Fiskehejre 2 1 6 Knopsvane 12 2 7 Grågås 55 49 8 Gravand 3 9 Krikand 6 10 Gråand 17 2 11 Atlingand 2 12 Troldand 2 13 Hvepsevåge 17 14 Rød Glente 2 15 Havørn 1 16 Rørhøg 4 1 17 Blå Kærhøg 1 18 Steppehøg 1 19 Duehøg 1 20 Spurvehøg 2 21 Musvåge 6 2 22 Fjeldvåge 1 23 Tårnfalk 1 24 Lærkefalk 1 25 Vandrefalk 1 26 Agerhøne 2 27 Fasan 8 28 Vandrikse 12 29 Plettet Rørvagtel 2 30 Grønbenet Rørhøne 1 31 Blishøne 35 4 32 Trane 62 33 Vibe 6 34 Dobbeltbekkasin 7 35 Skovsneppe 1 33 / 36

Porsemosen Høholmsøen 36 Svaleklire 3 37 Sorthovedet Måge 2 38 Hættemåge 1 39 Stormmåge 3 40 Sølvmåge 2 41 Svartbag 2 42 Ringdue 120 43 Gøg 8 1 44 Natugle 1 45 Mursejler 75 7 46 Stor Flagspætte 3 1 47 Lille Flagspætte 1 48 Sanglærke 34 49 Digesvale 1 50 Landsvale 25 51 Bysvale 30 52 Skovpiber 2 53 Engpiber 30 54 Gul Vipstjert 1 55 Hvid Vipstjert 3 56 Gærdesmutte 9 3 57 Jernspurv 8 58 Rødhals 4 1 59 Nattergal 16 2 60 Rødstjert 4 61 Bynkefugl 7 62 Stenpikker 5 63 Ringdrossel 4 64 Solsort 11 3 65 Sjagger 200 66 Sangdrossel 13 1 67 Vindrossel 10 68 Misteldrossel 1 69 Græshoppesanger 4 70 Savisanger 1 71 Sivsanger 8 72 Kærsanger 9 73 Rørsanger 7 1 34 / 36

Porsemosen Høholmsøen 74 Gulbug 1 75 Gærdesanger 3 76 Tornsanger 11 1 77 Havesanger 5 2 78 Munk 12 3 79 Gransanger 21 3 80 Løvsanger 43 10 81 Fuglekonge 2 82 Grå Fluesnapper 1 83 Broget Fluesnapper 2 84 Halemejse 6 85 Sumpmejse 3 86 Sortmejse 2 87 Blåmejse 7 88 Musvit 4 1 89 Træløber 1 90 Pungmejse 4 91 Rødrygget Tornskade 1 92 Stor Tornskade 1 93 Skovskade 4 3 94 Husskade 9 95 Allike 5 96 Råge 2 97 Sortkrage 1 98 Gråkrage 65 99 Ravn 1 100 Stær 40 101 Bogfinke 13 102 Grønirisk 3 103 Stillits 20 104 Grønsisken 4 105 Tornirisk 29 106 Dompap 6 107 Kernebider 2 108 Gulspurv 29 109 Rørspurv 16 1 35 / 36

Bilag 2: Ynglefugle i Porsemosen 2013. BF: Bynkefugl (1-2 par), BH: Blishøne (12-15 par), DB: Dobbeltbekkasin (0-1 par), EP: Engpiber (1 par), GG: Grågås (12-15 par), GL: Gråstrubet lappedykker (3-4 par), GRH: Grønbenet rørhøne (3-5 par), GS: Græshoppesanger (2 par), KS: Knopsvane (2 par), LL: Lille lappedykker (1 par), MV: Musvåge (2 par), PM: Pungmejse (2 par), RD: Rørdrum (1 par), RH: Rørhøg (2 par), SS: Sivsanger: (8-10 par), RT: Rødrygget tornskade (0-1 par), TA: Troldand (0-1 par), VI: Vibe: (3-4 par), VR: Vandrikse (10-12 par). Parenteser angiver mulige ynglepar. 36 / 36