Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Kunst, Design og Visuel Kultur i Moderniteten, 2012-ordningen Rettet 2013 Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet
Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold, normering og placering...3 1. Hjemmel og tilhørsforhold...3 2. Normering og placering...3 Kapitel 2. Studietekniske forhold...3 3. Læsning af tekster på fremmedsprog...3 4. Normalsidedefinition...3 5. Stave- og formuleringsevne...3 Kapitel 3. Faglig profil...4 6. Bachelortilvalgets formål...4 7. Kompetenceprofil for bachelortilvalget...4 Kompetencebeskrivelse...4 Kompetencemål...4 Kapitel 4. Bachelortilvalgets struktur...5 8. Bachelortilvalgets opbygning...5 9. Bachelortilvalgets moduler...5 Modul 1: Designteori, designanalyse og global designhistorie...5 Modul 2: Modernitetens billeder, arkitektur og rum...7 Modul 3: Visuel Kultur...8 Kapitel 5. Generelle prøveregler og bedømmelseskriterier...9 10. Generelle prøveregler...9 11. Bedømmelseskriterier...9 Kapitel 6. Studieaktivitet og afslutning af uddannelsen...10 12. Studieaktivitet...10 13. Afslutning af uddannelsen...10 Kapitel 7. Merit og overgangsbestemmelser...10 14. Merit...10 Kapitel 8. Ikrafttræden, dispensation og godkendelse...10 15. Ikrafttræden...10 16. Dispensation...10 17. Godkendelse...11 2
Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold, normering og placering 1. Hjemmel og tilhørsforhold 2012-studieordningen for bachelortilvalget i Kunst, Design og Visuel Kultur i Moderniteten er fastsat med hjemmel i 24 i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 429 af 10. maj 2012 om ændring af samme. Stk. 2. Bachelortilvalget i Kunst, Design og Visuel Kultur i Moderniteten hører under studienævnet for Kunst- og Kulturvidenskab og censorkorpset for Kunsthistorie. 2. Normering og placering Bachelortilvalget i Kunst, Design og Visuel Kultur i Moderniteten er del af en samlet 3-årig bacheloruddannelse, der er normeret til 180 ECTS-point, som omfatter tilvalg på i alt 45 ECTS-point samt et centralt fag på 135 ECTS-point. Stk. 2. Den studerende skal have bestået 45 ECTS-point af det centrale fag før påbegyndelse af bachelortilvalget. Det anbefales desuden, at den studerende har bestået 120 ECTS-point af det centrale fag, før bachelortilvalget påbegyndes. Kapitel 2. Studietekniske forhold 3. Læsning af tekster på fremmedsprog Hovedparten af pensum er på fremmedsprog, særligt på engelsk. Den studerende skal derfor kunne læse tekster på engelsk. Desuden forventes det, at den studerende har grundlæggende læsefærdigheder på fransk og tysk. Med grundlæggende læsefærdigheder menes evnen til ved hjælp af en ordbog at forstå en sekundær tekst eller at krydslæse og kontrollere tekststeder i en eventuelt oversat litterær tekst. 4. Normalsidedefinition En normalside i forbindelse med tekstopgivelser og aflevering af hjemmeopgaver svarer til 2.400 typeenheder inkl. mellemrum. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, litteraturliste og bilag. Illustrationer omregnes ikke i typeenheder, heller ikke i pensum. 5. Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation, idet det faglige indhold dog vægtes tungest. Hvis der er et særligt fokus på stave- og formuleringsevne, vil det fremgå af det enkelte fagelement i 9. 3
Kapitel 3. Faglig profil 6. Bachelortilvalgets formål Formålet med bachelortilvalget i Kunst, Design og Visuel Kultur i Moderniteten er at supplere den studerendes faglige viden og færdigheder i forhold til det centrale fag på bachelorniveau samt grundlægge fagspecifikke teoretiske og metodiske kompetencer. Den studerende skal opnå selvstændighed og faglig fordybelse gennem fagområdets discipliner og metoder, herunder indføring i videnskabeligt arbejde og metode. 7. Kompetenceprofil for bachelortilvalget Kompetencebeskrivelse Kunst, Design og Visuel Kultur i Moderniteten har som sit genstandsfelt visuelle udtryk og artefakter i bred forstand fra oplysningstiden og frem til i dag med hovedvægt på tiden efter 1850 og med den aktuelle situation som det overordnede perspektiv. Studiemønsteret har til formål at føre ind i sammenhængene mellem det kunstnerisk-æstetiske felt i traditionel forstand og det langt bredere begreb om visuelle artefakter, som design og visuel kultur repræsenterer, og artikulere modernitetens opbrud af værkbegrebet samt opløsningen af grænserne mellem finkultur og massekultur og mellem det kunstneriske felt og billeder i bred forstand. Det åbner dermed for både historiske og analytisk-teoretiske greb om moderniteten, bredt forstået som den tætte række af omvæltninger og nybrud, der siden midten af 1700-tallet fører frem til nutidens informationssamfund, og i forhold til de særlige relationer, der består mellem de visuelle udtryk og centrale sociokulturelle fænomener som bevidstheds- og identitetsdannelse. Kompetencemål Bachelortilvalget i Kunst, Design og Visuel Kultur i Moderniteten giver følgende specifikke kompetencer: Viden om og forståelse af centrale temaer, teorier og problemstillinger i den moderne/postmoderne visuelle kultur, dækkende kunst, arkitektur og design fra ca. 1750/1850 samt visuel kultur, primært i perioden efter 2. Verdenskrig analytisk-metodiske tilgange til visuelle fænomener inden for kunst, arkitektur og design såvel som andre visuelle udtryk, som de har udviklet sig i alle slags medier gennem moderniteten og frem til en postmoderne og digitaliseret kultur. Færdigheder i at kunne anvende et bredt spektrum af teorier, begrebsdannelser og problemstillinger relateret til den visuelle kultur/visualiteten fra ca. 170 og fremefter at kunne forholde sig kritisk reflekterende til diverse analysemodeller på området og selvstændigt kunne bringe sådanne i brug på et metodisk-teoretisk fundament at kunne beskrive og formidle vigtige fænomener, transformationer og differentieringer i den (post-)moderne visuelle kultur relateret til andre samfundsmæssige processer. Kompetencer i at håndtere og analysere visuelle fænomener bredt forstået, som led i udviklingsfelter præget af en kompleks integrering af mange forskellige faktorer at kunne arbejde med overgribende begrebsdannelser og tværfaglige problemstillinger i forhold til den (post-)moderne kultur og dens særlige visualitet at kunne skelne interessante fænomener og udviklinger i den (post-) moderne kultur og arbejde selvstændigt med dem. 4
Kapitel 4. Bachelortilvalgets struktur 8. Bachelortilvalgets opbygning Bachelortilvalget i Kunst, Design og Visuel Kultur i Moderniteten består af moduler svarende til samlet 45 ECTS-point. Af tilvalgets moduler kan kun modul 1 (Designteori, designanalyse og global designhistorie) og modul 3 (Visuel kultur) også benyttes som enkeltstående tilvalg. Stk. 2. Minimum 30 ECTS-point af bachelortilvalget skal tages uden for det centrale fag. Stk. 3. Studerende, der er indskrevet på det centrale fag i Kunsthistorie på bachelorniveau, må kun vælge fagelementerne Designteori, designanalyse og global designhistorie (modul 1) og Visuel kultur (modul 3) som enkeltstående tilvalg efter denne ordning. Stk. 4. Bachelortilvalget i Kunst, Design og Visuel Kultur i Moderniteten omfatter følgende moduler: Modul (uddannelsesdel) Fagelement (fagtype) Prøvebestemmelser 1: Designteori, designanalyse og global designhistorie 2: Modernitetens billeder, arkitektur og rum 3: Visuel kultur Designteori, designanalyse og global designhistorie HDEB15011E Modernitetens billeder, arkitektur og rum HKUB10081E Visuel kultur HKUB10051E Bunden skriftlig hjemmeopgave 7-trins-skalaen Ekstern Bunden skriftlig hjemmeopgave 7-trins-skalaen Ekstern Bunden skriftlig hjemmeopgave 7-trins-skalaen Ekstern 9. Bachelortilvalgets moduler Modul 1: Designteori, designanalyse og global designhistorie Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende: Viden om og forståelse af teoretiske tekster af central designvidenskabelig betydning designanalytisk praksis designfeltets historiske udviklingsforløb i moderniteten efter ca. 1850 menneskeskabte objekter i deres produktionssammenhæng og sociokulturelle liv. Færdigheder i analyse af centrale historiografiske problemstillinger analyse af design som kreativitet og proces at vurdere praktiske og teoretiske problemstillinger i forbindelse med repræsentative produktkategorier inden for moderniteten at begrunde og vælge løsningsmodeller på designmæssige problemstillinger i konkrete kontekster at fortolke og formidle med både diakrone og synkrone redskaber. Kompetencer i at kunne håndtere og karakterisere et komplekst teoretisk og historisk stof i forhold til en konkret analysesituation at kunne arbejde analytisk med produkters funktionelle og symbolske dimensioner som udtryk for sociokulturelle forhold 5
at kunne anskue produkter og designhistoriske problemstillinger i brede samfundsmæssige kontekster at kunne aktivere et historisk stof i et nutidsperspektiv. Under inddragelse af repræsentative produktkategorier fra forskellige faser af moderniteten, herunder også arkitektonisk design, udvikler den studerende endvidere kompetencer til at differentiere mellem forskellige faser i modernitetens designhistorie, såvel som mellem forskellige nationale og organisatoriske profiler og mellem divergerende produktæstetiske stilparadigmer. Designteori, designanalyse og global designhistorie Design theory, design analysis and global design history Aktivitetskode: HDEB15011E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Eksaminanden kan ud fra et differentieret kendskab redegøre for centrale positioner, metoder og teoridannelser på det faglige felt og deres baggrund i forskellige videnskabstraditioner ud fra indledende færdigheder i kontekstualiserende analyse af menneskeskabte objekter analysere og diskutere forskelligartede repræsentative produkter i relation til produktæstetiske stilparadigmer og til samtidige produktions- og konsummæssige kontekster redegøre for epokale, nationale, organisatoriske og æstetiske hovedlinjer inden for den globale designhistorie efter ca. 1850. Undervisningen kombinerer introduktionsforelæsninger til de forskellige emner med aktiv inddragelse af de studerende gennem analyseøvelser og gruppearbejde, oplæg og holddiskussioner på basis af tekster og fremlagt stof. Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave. Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trins-skalaen. Eksaminationssprog: Dansk. Omfang: 8-10 normalsider eksklusiv noter, litteraturliste, bilag og eventuelle illustrationer. Der gives 8 dage til besvarelsen. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Dette fagelement hidrører fra studieordningen af 2007 for det gymnasierettede bachelortilvalg i Design, hvis bestemmelser følges i tilfælde af uoverensstemmelser i forhold til denne ordning. Fagelementet kan tages både som enkeltstående tilvalg og som led i det samlede tilvalgsstudium i Kunst, Design og Visuel Kultur i Moderniteten. Undervisningen er placeret i efterårssemesteret. Spørgsmålets udleveringsdato samt fristen for aflevering af opgaven meddeles ved opslag. 6
Modul 2: Modernitetens billeder, arkitektur og rum Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende: Viden om og forståelse af den vestlige kunsts og arkitekturs tilblivelse og særpræg i perioden fra ca. 1750 til (sen)moderniteten centrale fænomener og problemstillinger i perioden, så som de offentlige museumssamlingers fremkomst, opkomsten af det fotografiske medium og abstraktionens frembrud kunstværker i videste forstand (dvs. inkluderende installationer, fotografi, film, video mm.) anskuet i relation til centrale aspekter af den moderne visuelle kulturs tilblivelse: industrialisering, urbanitet, kulturindustri, massekultur, skuespilsamfundet, vareæstetik, mekaniske og elektroniske medier. Færdigheder i at analysere karakteristiske fænomener i vestlig kunst og arkitektur efter ca. 1750 i dialog med den moderne visuelle kultur at forholde sig til periodens skopiske regimer og disses måder at konstituere subjektet på i såvel kunsten som den bredere visuelle kultur at kunne sammenfatte og formidle væsentlige teorier om modernitetens kultur og samfund relateret til kunsten og dens institutioner. Kompetencer i at håndtere komplekse problemstillinger inden for den vestlige kunst og arkitektur efter ca. 1750 i relation til centrale aspekter af den moderne visuelle kulturs tilblivelse selvstændigt at kunne arbejde med brudflader og omsving i billedkunsten og arkitekturen efter ca. 1750 i diverse perspektiver sat af (sen)moderniteten løbende at kunne identificere forskydninger i den moderne visuelle kultur bredt forstået. Modernitetens billeder, arkitektur og rum The images, architecture, and space of modernity Aktivitetskode: HKUB10081E Faglige mål Eksaminanden kan beskrive og analysere brudflader og omsving i billedkunsten og arkitekturen specielt mht. afgrænsningen af perioder og ismer i perioden 1750 til omtrent 1960 beskrive og sammenfatte væsentlige teorier om modernitetens kultur og samfund samt kunsten og dens institutioner heri samt relatere disse til kunsthistoriske kategorier, værker og værktyper reflektere over disse problemstillinger ud fra den indsigt i almene humanvidenskabelige problemstillinger, som er erhvervet på centralfagsstudiet. Undervisnings- og arbejdsformer Holdundervisning. Undervisnings- og arbejdsformen vil være holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende. Dette vil f.eks. ske via studenteroplæg, gruppearbejde mm. 7
Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave. Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trins-skalaen. Eksaminationssprog: Dansk. Omfang: 8-10 normalsider. Der gives 8 dage til besvarelsen. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Dette fagelement kan tages både som enkeltstående tilvalg og som led i det samlede tilvalgsstudium i Kunst, Design og Visuel Kultur i Moderniteten. Studerende med kunsthistorie som grundfag kan ikke tage dette fagelement. Undervisningen ligger kun i forårssemesteret. Opgavens udleveringsdato samt fristen for aflevering meddeles ved opslag. Modul 3: Visuel Kultur Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende: Viden om og forståelse af visuelle fænomener og synskulturer, primært fra senmoderniteten hverdagskultur og emner som reklame, design, videnskab og digital visualitet centrale fortolkningsrammer inden for visuel kulturforskning kritisk visuel metode samt æstetiske og samfundsvidenskabelige videnskabstraditioner teoretiske begreber som ocularcentrisme, performitet og performativitet, oplevelsesøkonomi, kulturel terrorisme og postkolonialisme. Færdigheder i at kunne anvende visuel kultur -forskningens hovedpointer kritisk og diskuterende i egne analyser at kunne vurdere filosofiske, bevidstheds- og perceptionsteoretiske, teknologiske og digitale problemstillinger at kunne anvende sine indsigter i fagets historiske og aktuelle baggrund kritisk i forhold til faktiske problemstillinger at formidle teoretiske og analytiske problemstillinger inden for fagets rammer. Kompetencer i at håndtere den aktuelle visualitet og visuelle fænomener, herunder digitale medier ud fra empirisk/empirisk-virtuelle, teoretiske og analytiske indsigter at kunne forestille sig nye arbejdsfelter og spørgsmål indenfor et forskningsfelt, der er i stadig udvikling. 8
Visuel Kultur Visual Culture Aktivitetskode: HKUB10051E Faglige mål Eksaminanden kan på baggrund af central videnskabelig litteratur og eksempelmateriale indenfor emnefeltet redegøre for den visuelle kulturforsknings særlige karakter og baggrund på samme baggrund redegøre for behandlingen af teoretiske og analytiske problemstillinger inden for fagets rammer. Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Undervisningen veksler mellem forelæsninger, oplæg og diskussioner. Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave. Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trins-skalaen. Eksaminationssprog: Dansk. Omfang: 7-8 normalsider. Der gives 8 dage til besvarelsen. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Dette fagelement kan tages både som enkeltstående tilvalg og som led i det samlede tilvalgsstudium i Kunst, Design og Visuel Kultur i Moderniteten. Undervisningen er placeret i forårssemesteret. Opgavens udleveringsdato samt fristen for aflevering meddeles ved opslag. Kapitel 5. Generelle prøveregler og bedømmelseskriterier 10. Generelle prøveregler Reglerne i bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser finder anvendelse ved prøverne på bachelortilvalget. Stk. 2. Regler om prøver, herunder om tilmelding og afmelding fremgår af https://intranet.ku.dk/. Stk. 3. Der afholdes syge- og omprøve i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens regler. Stk. 4. Studienævnet fastsætter nærmere regler for syge- og omprøver og kan beslutte, at sygeeller omprøven afholdes som en anden prøveform end den ordinære prøve. Stk. 5. Studienævnet kan fastsætte nærmere regler om særlige prøvevilkår til studerende, der kan dokumentere behov herfor, fx på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. 11. Bedømmelseskriterier Ved bedømmelsen gives karakterer efter 7-trins-skalaen eller Bestået/Ikke bestået. De faglige mål for de enkelte fagelementer beskriver karakteren 12 (tolv). Stk. 2. En prøve er bestået, når karakteren 02 (to) eller bedømmelsen Bestået er opnået. Stk. 3. Alle prøver inden for den samlede bacheloruddannelses ramme af 180 ECTS-point, ekskl. evt. propædeutik, skal bestås, for at bachelorgraden opnås. 9
Kapitel 6. Studieaktivitet og afslutning af uddannelsen 12. Studieaktivitet Den studerende skal senest inden udgangen af 1. studieår efter studiestart have deltaget i prøver i et omfang af 60 ECTS-point ( førsteårsprøven ) for at kunne fortsætte uddannelsen. Førsteårsprøven består således af prøver i alle 1. og 2. semesters fagelementer. Stk. 2. Den studerende skal inden udgangen af 2. studieår efter studiestart have bestået samtlige prøver, der indgår i førsteårsprøven (i alt 60 ECTS-point), for at kunne fortsætte uddannelsen. Stk. 3. Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke opfylder fakultetets studieaktivitetskrav, som er fastsat i medfør af bacheloradgangsbekendtgørelsens 31. Gældende studieaktivitetskrav er at finde på https://intranet.ku.dk/. 13. Afslutning af uddannelsen Den studerende skal senest have afsluttet sin uddannelse, herunder bachelortilvalg, 5 år efter studiestart (maksimal studietid). Stk. 2. Indgår der propædeutik i forbindelse med enten det centrale fag eller tilvalget, skal den studerende senest have afsluttet sin uddannelse efter 5 ½ år ved propædeutik svarende til 30 ECTSpoint og efter 6 år ved propædeutik svarende til 60 ECTS-point. Stk. 3. Hvis en studerende ikke opfylder betingelsen i stk. 1, kan den studerendes indskrivning bringes til ophør. Kapitel 7. Merit og overgangsbestemmelser 14. Merit Uddannelse & Studerende ved Det Humanistiske Fakultet kan efter ansøgning godkende, at beståede fagelementer fra en anden uddannelse på samme niveau træder i stedet for fagelementer i bachelortilvalget i Kunst, Design og Visuel Kultur i Moderniteten. Stk. 2. Fagelementer, der indgår i bachelortilvalget i Kunst, Design og Visuel Kultur i Moderniteten og ønskes aflagt ved andre uddannelser på samme niveau, skal forhåndsgodkendes af Uddannelse & Studerende ved Det Humanistiske Fakultet. Kapitel 8. Ikrafttræden, dispensation og godkendelse 15. Ikrafttræden 2012-studieordningen for bachelortilvalget i Kunst, Design og Visuel Kultur i Moderniteten træder i kraft den 1. september 2012 og gælder for studerende, der påbegynder dette tilvalg den 1. september 2012 eller senere. 16. Dispensation Studienævnet kan dispensere fra de regler, som er fastsat i studieordningen af studienævnet, når der foreligger usædvanlige forhold. 10
17. Godkendelse Studieordningen er godkendt af studienævnet for Institut for Kunst- og Kulturvidenskab den 17. august 2011. Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet den 27. august 2012. Rettet af Det Humanistiske Fakultet den 26. juni 2013. Ulf Hedetoft Dekan /Annette Moe Studiechef 11