U k i a q e f t e r å r 2 0 0 8 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet SammisaqTema Aningaasanoorajuttuuneq Ludomani Nallukattarneq Aningaasanoorajuttuuneq inuiaqatigiit ajornartorsiutigaat Katsorsartinnerma kingorna aningaasanoortalerpunga Aningaasanoorajunneq naalliuut ersinngitsoq Nalunngeqatiginnissuserput niaqunngunarsigaangat Kortspil Ludomani er samfundets problem Efter behandling blev jeg ludoman Ludomani en usynlig lidelse Når samvittighed giver hovedpine
Ilaqutariinnut atuagassiaq SILA saqqummersinneqartarpoq PAARISA-mit. Familiemagasinet SILA udgives af PAARISA. Atuagassiaq ukiumut marloriarluni saqqummersinneqartarpoq. Magasinet udgives to gange årligt. Atuagassiap imai tigulaariffigineqarsinnaapput suminngaanneersuunerat erseqqissumik nalunaarneqarpat. Magasinets indhold kan citeres med tydelig kildeangivelse. Kontakt SILA attaveqarfigisinnaavat E-mail: sila@gh.gl Tlf.: 346675 Fax: 324547 SILA PAARISA, Box 1160, 3900 Nuuk Aaqqissuisut Redaktion Pauline L. Abelsen, Nukaraq Eugenius, Atuakkiorfik A/S Sofie Jessen, PAARISA Akisussaasoq Ansvarshavende Bodil Karlshøj Poulsen, PAARISA Ilioqqaasoq ilusilersuisorlu Layout og tilrettelægning: Tegnestuen TITA Naqinneqarfia Tryk: Naqitat A/S Amerlassusii oplag: 24.000 ISSN 1603-0745 Pisartagaqarneq Abonnement Kalaallit Nunaat/Grønland 75 kr. Nunani Avannarlerni/ Norden 95 kr. Apersuinermi atuartartulluunniit allaaserisaanni isummat saqqummiunneqartut, atsiorneqarsimasut atsiorneqarsimanngitsulluunniit aaqqissuisoqarfiup PAARISA-lluunniit akisussaaffigisinnaanngilaat. Meninger og holdninger, der kommer til udtryk i interviews eller i læser-indlæg, signerede, er ikke nødvendigvis redaktionens eller PAARISAs opfattelse, og disse derfor ikke kan gøres ansvarlig herfor. SAQQAA / FORSIDE: Leiff Josefsen ALLAFFIGITIGUT SILA atuagassiaavoq atuartartut peqatigalugit ineriartortikkusutarput. Taamaattumik pisariaqartipparput atuartartut isumaannik tusarlerneqartarnissarput. SILA-p ilusaa, imai siunissamilu imarisinnaasai pillugit allaffigisinnaavatsigut uunga: sila@gh.gl Aningaasanoorajunneq Inuiaat akornanni ukiuni kingullerni maluginiarneqarlunilu oqallisigineqartut ilagaat aningaasanoortarneq aammalu pinnguaatit atorlugit aningaasanoortarneq. Atugaajartornerinut malitsigitillugu avatangiisinut inuiannullu pitsaanngitsumik kingunerisartagaasa oqallisaanerisa kingunerisimavaa nunatsinni aningaasanoortarneq pillugu 2006-imi misissuititsisoqarneranik. Misissuinerullu uppernarsarpaa nunatsinni aningaasanoorneq atugarineqartoq. Ulluinnarni avatangiiserilersimavagut neriniartarfinni aningaasanoorutinik pinnguaateqartoq aammalu bingorneq unnuit tamangajaasa ingerlanneqartartoq. Takussaanngitsunillu aningaasanoorutinik aamma periarfissaqarpoq. Tassa ukiuni kingullerni internetti atorlugu aamma aningaasanoorutinik pinnguaaterpassuit atorluarneqariartormata. Aningaasanoortarnerliuna atornerluininngoraangami qanoq inunnut ataasiakkaanut, ilaqutariinnut inuiaqatigiinnullu qanoq isikkoqarlunilu kinguneqartartoq? SILA aningaasanoornermik sammisaqarpoq. Inuit misigisartagaat, iliuusissatullu siunnersuutit isumassarsiorfigikkit. Aamma aningaasanoornermik qanoq tiguarteqqatiginerlutit imminut misilissinnaavutit. Ludomani Et af de senere års mere højlydte debatemner hos befolkningen har været hasardspil og den udbredte brug af spilleautomater. Som en konsekvens af debatten omkring det voksende forbrug af forskellige former for spil og de deraf følgende negative virkninger for de spilleglades omgivelser og for samfundet som helhed blev der i 2006 udført en undersøgelse af omfanget af spillelidenskaben over hele landet. Undersøgelsen påviste tilstedeværelsen af hasardspil rundt om i landet. Vi er nået til det punkt hvor alskens spilleautomater er opstillet på alle mulige forskellige spisesteder og hvor bingospil bliver afholdt rundt omkring stort set hver eneste dag. Hertil skal lægges de usynlige hasardspil. Gennem de seneste år er en lang række spil blevet tilgængelige gennem internettet og de bliver anvendt af flere og flere. Men hvordan og i hvilken form påvirker trangen og vejen til misbrug af hasardspil det enkelte menneske, familien og samfundet som helhed? Vi beskæftiger os i denne udgave af SILA med hasardspil. Du har mulighed for på egen hånd forholde dig til forskellige menneskers egne erfaringer samtidig med, at vi prøver at komme med forslag til hvorledes man kan styre sin spillelidenskab. Ligeledes kan du også teste dig selv omkring dine egne svagheder overfor trangen til hasardspil. SKRIV TIL OS SILA er et magasin, som vi gerne vil udvikle i dialog med læserne. Derfor vil vi opfordre jer til at skrive til os om magasinets form, indhold og hvad det kan tage op i de næstkommende numre. Skriv til redaktionen på e-mail: sila@gh.gl SILA ilaqutariinnut atuagassiamut ateritinneqarpoq; sila isumaqartinneqarpoq inuup siluarsuaanik, silamik avatingiisigisatsinnik aamma silaqassutsitsinnik ersernerullunilu kimeqassutsitsinnut. Silap ersersittarpai silarsuarput aamma avatangiisitsinni sila, aammali oqaaseq isumaqarpoq isumassutsimik silaqassutsimillu. SILA er navnet på familiemagasinet; sila betyder både universet, vejret og forstand og er udtryk for energier. Sila både udtrykker verden og vejret omkring os, samtidig med at betydning af ordet også går indad mod vores forstand og intellekt. Imai Indhold 4 Nallukattarneq puluuseerner 6 Kortspil puluuseerner 8 Aningaasanoorajuttuuneq inuiaqatigiit ajornartorsiutigaat 10 Ludomani er et samfundsproblem 12 Katsorsartinnerma kingorna aningaasanoortalerpunga 14 Efter behandling blev jeg ludoman 16 Aningaasanoorajunneq naalliuut ersinngitsoq 18 Ludomani en usynlig lidelse 20 Nalunngeqatiginnissuserput niaqunngunarsigaangat 22 Når samvittighed giver hovedpine
Aningaasanoorajuttuuneq sunaava? Ludomani aninigaasanoorajuttuuneq nassuiarneqarsinnaavoq nappaatitut iliuutsit pinngitsuuisinnaajunnaarnertut tassaanngaannartumillu pisartuut. Ludomani nassuiarneqartarpoq pinngitsuuisinnaajunnaarnertut/uerinertut, ilisarnaatigisarlugu piffissani akulikitsuni uteqqiillunilu aningaasanoorluni pinnguaatinik pinnguarusulernersuaq, inuup inooqatigiinnikkut, suliffeqarnikkut ilaqutariinnikkullu iluatinnaatinik pisussaaffinnillu inuuneranik tunulliussilluni aqutsilerluni. Ludomaniip ilaatigut nassatarisarpaa imminut aqussinnaajunnaarneq, misiarneq, imminut tatigiunnaarneq, paarlakaattumik qiimmattarneq nikallortarnerlu, nikallungaleriartuaarneq il.il. Tamakku saniatigut paasinarpoq ludomanit marloqiusamik pinngitsuuisinnaajunnaarnermik atornerluinernut aarlerinartorsiulersarput (imigassamik, nakorsaatinik, ikiaroornartunik il.il.). Ludomanip pinngitsuusaarsinnaaneq piginnaasaqarfigaa, uffa ajornartorsiutit qaleriaatiinnalersut. Ludoman-iuneq qanoq isumaqarpa? Ludomani makkunannga ilaatigut ilisarnaateqarsinnaavoq: Aningaasanoornermik tiguarterujussuarneq; soorlu siusinnerusukkut pinnguaatinik misilittagarisanik uteqqiinermik aallussineq, iluatsitsisinnaanermi periarfissanik nalilersuineq imaluunniit tulliani aningaasaliissutissanik pilersaarusiorneq imaluunniit aningaasanik aningaasanoorutissanik pissarsiniarluni iliuuserisinnaasaminik eqqarsaateqarneq. Pissangassutaasinnaasutut kissaatigisat anguniarlugit aningaasanoorutit amerlinissaannik pisariaqartitsineq. Aningaasanoorutaasartut ikilisinniaraluarlugit unitsinniaraluarlugilluunniit uniffeeruttarneq imaluunniit puffaammeqattaartarneq. Aningaasat annaasimasat utertinniarlugit aningaasanoornermut uteqqittarneq. Aningaasanoornermut qanoq akuusartigineq isertuunniarlugu ilaquttanut, katsorsaasunut allanulluunniit sallusarneq. Aningaasanoorutissanik aningaasanik pissarsiniarluni inatsisit unioqqutillugit iliuuseqartarneq, soorlu pappilissanik uppernarsaatinik allannguilluni peqquserluuteqarneq, peqquserluuteqartarnerit, tillinniarneq imaluunniit aningaasanik akisussaaffigisanik tillinneq. Aningaasanoortarneq peqqutigalugu attavinnik pingaaruteqartunik, ilinniarnermik imaluunniit suliffigisami periarfissanik artukkiineq imaluunniit annaasaqarneq. Kikkut pinngitsuuisinnaajunnaartarpat? Ludoman-inngorsinnaaneq kialuunniit akisussaaffiginngilaa. Ludomani imigassamik pinngitsuuisinnaajunnaarnertulli aamma nakorsaatituumanertulli kikkunnilluunniit eqquisarpoq ukioqqortussuseq, arnaaneq angutaanerluunniit aamma inooqatigiinnikkut inissisimaneq apeqqutaatinnagu. Misissuinerit assigiinngitsut malillugit pinnguaatit aningaasanoorutit ludomaninut amerlasuunut pinnguaataapput navianarnerpaat. Piffisami kingulliunerusumi ludomanit Internet aqqutigalugu aningaasanoortartut amerlassusaat qaffangaatsiarsimavoq. Sooq inuit ilaat pinngitsuuisinnaajunnaartarpat? Inunni sannamikkut ilimanaateqareersuni sunniutit malitsigisaannik ludomani pinngoriartuaartarpoq. Inuit tamakku piffissami sivisuumi annertusiartortumillu aningaasanoorusukkaluttuinnalersarput, aningaasanoornerlu misigissutsikkut pinngitsoorsinnaajunnaartarlugu. Ludomanit amerlanersaat pissanganartorsiorneq pisoqarnissaalu ujartortarpaat, allalli inuttut ajornartorsiutitik qimarratiginiarlugit aningaasanoortarlutik. Ludomaniuguit illit pisuussutiginngilat. Illit inuunerpit akisussaaffigilernissaa allanngortinnissaalu nukissaqarfigilerniarlugit ikiorneqarnissannik pisariaqartitsivutit! Hvad er ludomani? Ludomani kan defineres som sygelige vane- og impulshandlinger. Ludomani er defineret som en afhængigheds tilstand, der er karakteriseret ved hyppigt gentagne episoder af spillelidenskab, som dominerer personens liv på bekostning af sociale, arbejdsmæssige og familiemæssige værdier og forpligtelser. Ludomani indebærer blandt andet kontroltab, benægtelse, faldende selvværd, humørsvingninger, udvikling af depression mm. Dertil kommer at ludomaner tilsyneladende har en stor risiko for dobbeltafhængighed (alkohol, medicin, narkotika etc.). En ludoman evner at holde facaden, alt imens problemerne hober sig op. Hvad vil det sige at være ludoman? Ludomani kan blandt andet kendetegnes af følgende kriterier: Er meget optaget af pengespil; f.eks. optaget af at genopleve tidligere spilleerfaringer, vurdere odds eller planlægge næste indsats eller tænke på måder at skaffe penge til at spille for. Har behov for at øge pengeindsatsen for at opnå ønsket spændingsniveau. Bliver rastløs eller irriteret ved forsøg på at reducere eller ophøre med pengespil. Vender tilbage til spillet for at vinde det tabte tilbage. Lyver for familiemedlemmer, behandlere eller andre for at skjule, i hvilken grad man er involveret i pengespil. Har begået illegale handlinger som f.eks. dokumentfalsk, bedrageri, tyveri eller underslæb for at finansiere pengespil. Har belastet eller mistet vigtige relationer, job, uddannelse eller karrieremuligheder på grund af pengespil. Hvem bliver afhængig? Ingen er ansvarlig for at blive ludoman. Ludomani rammer ligesom afhængighed af alkohol og medicin bredt uanset alder, køn og social status. Spillemaskiner er ifølge diverse undersøgelser det farligste spil for mange ludomaner. På det seneste er antallet af ludomaner, som spiller om penge via Internettet, eksploderet. Hvorfor bliver nogle afhængige? Ludomani udvikles gradvist som følge af påvirkning hos i forvejen disponerede personer. Disse mennesker har en langvarig og stigende trang til at spille og er følelsesmæssigt afhængige af spil. De fleste ludomaner søger spænding og aktion, mens andre spiller for at komme væk fra personlige problemer. Det er ikke din skyld, hvis du er ludoman. Du har brug for hjælp til at finde styrken til at tage ansvar for dit eget liv og ændre det!
Inuuissiorama kaffisoriartorniarna unnugu nal.19.00. Kitaamiuulluni kaffisoriartoqqusaaneq isumaqarpoq inuuissiortoqarmat kalaaliminillerlutillu kaffisortitsisut kaagilerlugu, inuuissiortorlu sammerusaarlugu naliginnaalunnik oqaloqatigalugu nalliussisaqarnermik. Allattoq: Paneeraq Siegstad Ittoqqortoormiunut nooqqammerluta kalassivunga Paneeraq oqaluttuarpoq. Nukappiaraq tallimmiisoq unnukkut nal.19 kaffillermata, inuuissiortoq poortungassaanik nassaallugu kaffisoriarpunga inaannulli iserama inoqanngillat. Silataanni arlaata saneqquttup oqarfingaanga qaasaasut aanakkuini kaffisortitsisut. Aanaakkuisa illuat apersuutigeriarlugu iserama nateq kaminnik ulikkaarpoq tummarfissaqarpianngilarlu, aamma tallimmiisoq peqanngilaq. Suli tupannarneruvoq kaffisoriartoqusisut nerrivimmut qiviarama tiitorfeqanngimmalluunniit, taamaattumik aperaakka naammi kaffi? - Qamaniinnerarmatigit inuppassuit akornisigut iggaviliarpunga, teqeqqumi kanni puungutaasaararlu kaageeqqat qujarullugit najoqqaavunga. Inuuissiortup anaanaa inukkaattunut ilaasoq nukappiaqqap pissaa tassunga tunniutiinnarpara. Illunnguami qaaqqusanik ulikkaarsimasumi nerriviit pingasut inukkaaffiupput. Inimi pikkorinnerit, iggavimmi nerriviit marluk aallarteqqaat aamma misilittagaqalaalersimasut taamannak isigisakka naliliinnarpakka, puluuserdunu peqataanermut akiliutit assigiinngimmata, pikkorinnerni qaffasinneq ataasiarneq kr. 20 aallarteqqaanilu peqataaneq ataaseq kr. 5 11. april 2008 Jørgen Sanimuinaq Qanganitsat idduani kaffisoriartoqusivoq, inuuissiorami 68-inik ukioqalerluni. Inukkaattarnerlu pillugu oqaluttuaqulaaranni oqaluttuarpoq inukkaattarneq aallartissimasoq 1950-60-ikkunni. Nammineq eqqaamalluarpaa 1959- imi 19-inik ukioqarluni sulisalerami sapaatip akunneranut akissarsisarsimalluni. Taamani sapaatip akunneranut kr. 160-80 missaani tigusarpakka. Akissarsisoqaraangat iluanaarniutigalugu inukkaattoqartarpoq Inuit ilaasa annaasaqaatigivallaaqimmassuk kommunimi ilaasortat peqqusipput, angerlarsimaffimmi inukkaattarnermik inerteqquteqarlutik. Paasisaasullu akiliisinneqartarnissaannik oqalliseqartoqartalerpoq, kommunalbestyrelsemi aalajangiiffigalugu qaqinneqarsimanngikkaluartoq pilersaarutaasimavoq oqallisissatut piukkunneqarluni allaat. Taamannak inerteqquteqarnikkut inukkaattarneq annikillisinneqarpoq. Kisianni sunaluunniit inerteqqut pissanganartorsiorfigalugu samminiarneqartarpoq. Taamanilu akissarsiat 160-80 koruuniinnaagaluit nallukattallaqqissut unnuinnarmut ilaanni kr.3.000 angullugit iluanaarsinnaasarsimapput.
Aningaasanoorajuttuuit? Danmarkimi aningaasajoorattunut sullissiviup imminut misiligutissaq ineriartortissimavaa, tassuuna takuneqarsinnaalerluni aningaasanoornermik pinngitsuuisinnaajunnaarsimanersutit aningaasanoorajuttuunersutit 1. Spillernermik ukkataqartuuit? Spilleraangavit imaluunniit spillernissamik eqqarsaateqaraangavit eqqarsaatitit allarujussuarmiittarpat? 2. Pissanganartorsiorniarlutit aningaasanik atuinerusinnaasarpit? 3. Spillerunnaartariaqaleraangavit eqqissiveeruttarpit imaluunniit puffassimaaqqajaalersarpit? 4. Ulluinnarni ajornartorsiutit puigulaarniarlugit spillertarpit? 5. Annaasimasatit utertinniarlugit pinnguarfigisimasat uterfigeqqissinnaasarpiuk? Ajunaardo, tassa pinnguarluni annaasaqartoq annerpaaq eqqaamasaa tassa ukuani massakkut toqoreersoq unnuinnarmut kr.6.000 annaasaqarmat. Uimi piniartup nannuttaata amia tunigamikku akissarsiutigaat kr.6.000 pissarsissutigalugu taamani aningaasarpassuupput Jørgen Sanimuinaq oqaluttuarpoq. Uia angalaannarami aallaqqippoq, nuliatalu aningaasat paarivai. Kisianni inukkaattoqalermat peqataasimavoq aningaasallu tamaasa annaasimallugit. 6. Spillertarnerit isertuunniarlugu ilaqquttannut nalunngisannulluunniit sallusinnaasarpit? 7. Spillerniarlutit ajortuliortariaqarnikuuit, soorlu checkimik matussutissaqanngitsumik akiliillutit, tillinniarlutit imaluunniit allat aningaasaataannik paarisannik tillillutit? Kisianni tusaamaneqartoq piniartut suutaarutivillutik inukkaattartut ilumuunngilaq Jørgen Sanimuinaq nangippoq. Kisianni piniariartilluta ilaanni inukkaattarpugut patroninik aallaasip imassaanik akiliisarluta. Ataasiarluta piniariarsimalluta qamatilluta inukkaappugunaasit, iluatsitsingaarlungalu ilama patroniutaat tamaasa pinnattaaraakka, ila taamani pilittaagama nuanneqaaq! Tamaasa pissarsiarisimatsiaannarikkalu qilalukkat sarsualermata uanga naalagaavunga qungujulluni Jørgen Sanimuinaq unnersiorpoq. 8. Spille pissutigalugu ikinngutinnik, suliffinnik imaluunniit ilinniagannik annaasaqarnikuuit annaasaqangajannikuullutilluunniit? 9. Spille pissutigalugu aningaasatigut ajornartorsiornerit allanut, soorlu ilaqqutarnut, pisortanulluunniit aaqqitassanngortinnikuuiuk? 10. Arlaleriarlutit spillertarnerit aqunniarsarisaraluarpiuk imaluunniit spillertarunnaarnissat unitseriartarsimagaluarpiuk iluatsinngitsumilli? Jørgen Saniumuinaq Ukiut: 68 Nulia: Mariette Sanimuinaq Ukiut: 70 Tamarmik utoqqaat illuani najugaqarput Inernera: Apeqqutit tallimat amerlanerilluunniit angersimagukkit spillernermik ajornartorsiuteqarputit, taamaattumillu ikinngutitit aappalluunniit annaanianngikkukkit ikiortissarsiortariaqarputit. Pingasut angerlugit akisimaguit spillerumatujuuvutit aningaasanoorajunnermik ajornartorsiuteqalersinnaasoq.
Tekst og foto: Paneeraq Siegstad Oversættelse: H-PR Communications - Jeg har fødselsdag i dag kom til kaffemik i aften kl 19.00. Som grønlænder fra vestkysten betyder en invitation til kaffemik, at nogen fej rer sin fødselsdag, og at der vil blive serveret grønlandsk mad med efterfølgende kaffe og kager, og at man ønsker at fejre fødseldagsbarnet og samtidig få sig en snak med vedkommende og de andre gæster. - Jeg var lige flyttet til Illoqqortoormiut og oplevede, at der var Da jeg fik at vide, at jeg skulle gå ud i køkkenet måtte jeg pas noget, jeg havde misforstået det fortæller Paneeraq - en sere en masse mennesker, og jeg takkede for kaffen og de dreng var fyldt 5 år den dag, og der blev inviteret til kaffemik småkager, der lå derude på køkkenbordet. kl. 19. Jeg fik pakket en gave til ham og tog derover men da Jeg måtte aflevere gaven til fødselsdagbarnets mor, som sad og jeg kom ind i huset var der ikke en sjæl at se. spillede kort med de andre gæster. Det lille hus var fyldt med Jeg fik imidlertid at vide af en forbipasserende, at kaffemikken gæster, og de var bænket om tre borde og alle spillede de kort. blev holdt hos bedsteforældrene. Efter at have forespurgt mig I stuen sad eliten, og ved to borde i køkkenet var der ved det om, hvor de boede fandt jeg huset, og da jeg åbnede døren ene nybegynd erne og ved det andet de lidt mere øvede kunne jeg næsten ikke komme ind i stuen for de mange kamik sådan vurderede jeg det i hvert fald, eftersom indsatsen i kort ker, der lå rundt på gulvet. Fødselsdagsbarnet var ikke at se no spillet svingede fra 20 kr. hos eliten og 5 kr. hos nybe gynderne. gen steder. En endnu større overraskelse var det, at der over hovedet ikke var dækket op med kaffekopper, hvorfor jeg måtte 11. april 2008 spørge nogen, hvordan jeg kunne få en kop kaffe. Jørgen Sanimuinaq inviterede til kaffe på Qanganitsat Idduat
alderdomshjemmet på sin 68- års fødseldag. Her fortalte han mig lidt om det med kortspil, og jeg fik at vide at denne tradition var startet tilbage i 1950-60-erne. Han huskede tydeligt at han begyndte at få ugeløn, da han fik sit første arbejde i 1959. - Dengang tjente jeg 160-80 kr. om ugen. Og når lønnen blev udbetalt, begyndte vi at bruge pengene på kortspil. Efterhånden som nogle af deltagerne tabte alle deres penge, besluttede medlemmer af kommunalbestyrelsen at fremlægge forslag om at forbyde kortspil i private hjem. Det havde endog været på tale at uddele bøder til dem, der overtrådte forbuddet. Selv om forslaget aldrig nåede at blive behandlet i kommunalbestyrelsen var det blevet anset som egnet til fremlæggelse med en offentlig debat for øje. Forbuddet mindskede ikke desto mindre hyppigheden af kortspil. Men vi ved jo, at et forbud altid animerer folk til at trodse det og prøve det af. Og dengang kunne nogen af de garvede kortspillere trods den beskedne ugeløn på 160-80 kr. tjene op til 3.000 kr. på en enkelt aften. Han husker den, der tabte med det største beløb, nemlig Ajunaardo, hans afdøde svigerinde, som tabte 6.000 kr. på en enkelt aften. - Hendes mand var fanger og havde fået en isbjørn. De havde solgt skindet for 6.000 kr. - det var mange penge dengang, fortæller Jørgen Sanimuinaq. Hendes mand var altid på farten og tog afsted igen og overlod det til sin hustru at passe på sine penge. Men da der kom gang i kortspillet ville hun være med og tabte således alle pengene. - Men skrønerne om at fangerne kunne miste alle deres ejendele ved kortspil er ikke sande, fortsætter Jørgen Sanimuinaq. - Dog skete det, at vi under vore fangstture spillede kort med vore patroner som indsats. På én af fangsturene fordrev vi som sædvanlig tiden med kortspil mens vi ventede på byttet, og jeg var så heldig at jeg vandt alle patronerne fra de andre. Det var en skøn oplevelse at være den eneste til at skyde fangstdyrene! For umiddelbart efter at jeg havdet vundet det hele kom en flok hvidhvaler forbi, og jeg var således den sande kaptajn på denne fangsttur, smiler Jørgen Sanimuinaq ved mindet om den dag. Er du ludoman? Center for Ludomani har udvilket en test, der kan afsløre, om du er afhængig af spil om du er ludoman. 1. Er du optaget af spil? Bliver du fraværende, når du spiller eller tænker på spil? 2. Har du behov for at øge indsats for at opnå spænding? 3. Bliver du rastløs eller irriteret, når du er nødt til at forlade spillet? 4. Spiller du for at slippe dagligdagens problemer? 5. Vender du tilbage til spilletstedet for at vinde det tabte tilbage? 6. Lyver du over for familie og omgangskreds for at skjule din deltagelse i spil? 7. Har du begået kriminalitet, f. eks. checkrytteri, tyveri eller underslæb for at kunne spille? 8. Har du mistet eller bragt venskaber, job eller uddannelse i fare på grund af spil? 9. Har du overladt det til andre, familie eller institutioner, at redde dig ud af økonomiske problemer, som du udelukkende er havnet i på grund af spil? 10. Har du gentagne gange forsøgt at bringe din spillelidenskab under kontrol, eller forsøgt helt at stoppe, uden held? Jørgen Saniumuinaq Alder: 68 Hustruen: Mariette Sanimuinaq Alder: 70 De bor begge på alderdomshjemmet Resultat: Svarer du ja på fem eller flere spørgsmålene, har du et spilleproblem og bør søge hjælp, inden du ødelægger dine venskaber og evt. ægteskabet. Ved tre positive svar er du problemspiller, der risikerer at udvikle dig til en ludoman. 7
Ualilluinnaraa SILA inunnik isummersortitsissalluni Nuup illoqarfiani angalaarpoq. Inuit naapitatta uku apeqqutit qanoq akineraat atuaruk: Aningaasanoorajuttuuneq qanoq isumaqarfigaajuk? Nammineerlutit arlaatigut misigisaqarfiginikuuiuk? Sen eftermiddag tog SILA til Nuuks centrum for at høre folkets meninger om ludomani. Læs hvordan de svarer på følgende spørgsmål: Hvad mener du om ludomani? Har du selv oplevet noget med det? Sika Brandt Wille Tusagassiortunngorniaq / Journaliststuderende Inuit ulluinnarni nakkaqqajaaleraangamik bingoriarnerusartut isumaqarpunga. Imminnut tuppallersarniarlutik aningaasanoortarput. Amerlanerilli naluneq ajorunaraluarpaat atornerluisuunertik. Aningaasanoorajuttuuneq pillugu annertunerusumik ilisimasaqanngilanga, kisianni nalunngisaqarpunga nuannaralugu pokertartunik. Jeg tror, at hvis en person ikke har det godt kan han/hun begynde at tage til bingo. De gør det for at trøste sig, men jeg tror også, de fleste af dem er ellers bevidste om deres problem med ludomani. Jeg kender ikke så meget til ludomani, men der er nogen jeg kender som spiller poker, fordi de kan lide det. Anders Brøns Polar Seafood-imi pisortaq / Direktør i Polar Seafood Unnia aningaasanoorajuttuuneq nappaataasoq. Usornanngillat aningaasanoorajuttuunermik nappaatillit. Nunatsinni bingortarnersuaq eqqaassanngikkaanni taamaattoqaqigami? Taamaallunga tusarnikuuara Tunumi nallukattaallutik aningaasanoortartut, allaat piniarnermut atortut aningaasanoorusiullugit. Jeg har hørt, at ludomani er en sygdom. Jeg misunder ikke dem der lider af ludomani. Er der så mange ludomaner i Grønland udover dem der spiller bingo? Jeg har engang hørt, at i Østgrønland spilles der om penge, så meget at de bruger fangstredskaber som penge. Allattoq / Tekst Arnaq Nielsen Assiliisoq / Fotos: Leiff Josefsen 8
Jens Lennert Atassutip partiiani allatsi / Partisekretær for Atassut Eli Larsen Portøri / Portør, Uummannaq Henning Kristensen, Utoqqaat illuani pedeli / Pedel i alderdomshjemmet Ilisarisimasaqanngilanga aningaasanoorajuttumik. Kisianni pingasunngornerit arfininngornerillu tamaasa lottortarpunga. Timersorneq illersorakku taamaaliortarpunga. Jeg kender ikke nogen der lider af ludomani, men selv spiller jeg lotto to gange om ugen. Det gør jeg, for at støtte sporten. Isumaqarpunga aningaasanoorajuttuuneq pissusissamisuunngitsoq. Illoqarfiit ilaanni ajornartorsiutaasoq malunnarpoq. Aningaasanoorajuttuuneq allatulli atornerluinertut isigaara. Nammineerlungali ajornartorsiutiginngilara. Jeg synes, at ludomani er abnorm. Jeg kan mærke, at det er et problem i nogle byer. Ludomani er en slags form for misbrug, men jeg har selv ikke problemer med det. Isumaqarpunga aningaasanoorajuttuuneq inummit inummut qanoq tigussanerlugu assigiinngitsoq. Eqquinissaq apeqqutaasarami. Immaqali 95%-ii eqquineq ajorput. Nammineerlunga ajornartorsiutiginngilara, kisianni sapaatip-akunneranut ataasiarlunga lottortarpunga. Jeg synes, at det kommer an på éns holdninger til, hvordan man skal opfatte ludomani. Det kommer an på, om man vinder gevinsten, og måske vinder 95 % eller ingenting, når der spilles om penge. Jeg har selv ikke noget problemer med det, men jeg spiller lotto én gang hver uge.
Otto Jeremiassen Kangaatsiami borgmesteri / Borgmester i Kangaatsiaq Kristina Olsen Ilinniartitsisoq / Lærer Terkel Benjaminsen Siusinaartumik sulisinnaajunnaarnersiutilik / Førtidspensionist Tassami inuiaqatigiit akornanni ajornartorsiutaavoq. Taamaammallu isumaqarpunga qaammarsaanerusoqartariaqartoq, tassuuna periarfissaagami aningaasanoorajuttunut aqqutissiuussinissaq. Nammineerlunga aningaasanoorajuttuunngilanga, ilaanneerialungali lottortarpunga. Tamanna eqqarsaatigineq ajorpara. Aningaasanoorajuttuulluni naalliunnarunartorujussuuvoq. Jeg tænker ikke så meget på ludomani, men det må være en plage for dem der lider af ludomani. Ilimanarnerutippara immaqa ilaasa sukisaarsaarutigisarpaat allatuulli sunngiffimmi soqutigisatut. Isumaqarpunga inuit namminneerlutik taamaalissanerlutik akisussaaffigigaat. Aningaasanoorajuttuuneq nammineerlunga misigisaqarfigisimanngilara. Ludomani er et problem i samfundet. Derfor tror jeg, man skal give flere oplysninger om det, så dem der lider af ludomani kan komme ud af deres problemer. Jeg har selv ikke et problem med ludomani, men jeg spiller lotto nogle gange. Jeg tror, at dem der spiller om penge bruger det som en form for fritidsaktivitet. Jeg tror, at det kommer an på selv, om man vil være ludoman. Jeg har ikke oplevet noget med hensyn til ludomani. 10
Klaus Peter Jeremiassen Portøri / portør Inuup nammineq aningaasanoorajuttunngussanerluni akisussaaffigaa. Ajoranilu ajorsinnaavoq. Eqqarsaatigilerlugu nammineerlunga misilinnikuugakku. Ilaanni ulluni 14-ini aningaasarsiakka ulluinnarlunga nungunnikuusarsimavakka. Maannakkulli taamaattuunera qaangernikuuara. Det er éns eget problem om man vil være ludoman. Det kan være både godt og ondt. Jeg har selv haft problemer med det. Jeg har prøvet flere gange at spille om mine 14-dagesløn uden gevinster, men nu er jeg heldigvis kommet ud af problemet. Karla Knudsen fg. Fuldmægtig-iugallartoq Aningaasanoorajuttut allatulli atornerluisutut isigaakka soorlu imerajuttoqartoq. Aningaasaatitik atorfissaannut atornagit asuli naliginnaannaq atornerluttarmatigit. Nammineerlunga automatspillet misilillattaasarpakka, kisianni aningaasanoorajuttunngunngisaannarpunga. Jeg synes, at ludomaner er misbrugere som for eksempel alkoholikere. De misbruger deres penge. Jeg prøver engang i mellem spilleautomater, men jeg bliver aldrig en ludoman. 11
Storm Ludvigsen ukiorpassuarni imigassamik atornerluisooreerluni katsorsartippoq, kingornali aningaasanoornermik pinngitsuuisinnaajunnaarpoq Allattoq: Arne Mølgaard Assiliisoq: Leiff Josefsen Storm Ludvigsen 45-inik ukioqartoq, nulia taassumalu meerai pingasut Nuummi ilaqutariittut naliginnaasumik inuuneqarput. Storm Nuummi angerlarsimaffeqanngitsut najugarisartagaanni ittuugallarpoq aammalu suliffimmik pilersitsiniarluni aallarnisaasuuvoq. Ersarissumik, aalajangersimarpaluttumik imminullu tatigerpaluttumik nipeqarpoq ullumikkullu siunissaq isumalluarfigaa. Imminulli tatigineq isumalluarnerlu siornatigut inuuneranut ilaasimanngikkaluarpoq. Storm ukiorpassuarni imigassamik sakkoortuumik atornerluisuusimavoq, aalajangersimasumik suliffeqassanani siunissamullu pilersaaruteqarani. 2003-mi nuliata qinigassippaa imigassaq imaluunniit ilaquttat. - Sapaatip akunneri arlallit ingerlatiinnarlugu imigassartortarnikuuvunga iluamillu nerissananga, imigassarlu pingaarnerutittuarsimavara. Nuliamali qinigassimmanga nammineerlunga Qaqiffimmut saaffiginnippunga atornerluisuuninnut katsorsartikkumallunga. Qaqiffimmut iseriartorama inuuninni tummeqqat oqimaannerpaat aqqutigaakka. Maannakkulli tamanna peqqissimissutiginngeqaara, Storm oqarpoq. Storm sapaatip akunneri qulit katsorsartippoq ullorlu manna tikillugu imigassamik atuisuunngilaq, tamannalu ilaqutariittut qaninnerulernerannik kinguneqarpoq. Taamaakkaluartoq Stormip imigassamik atornerluisuusimaneq atornerluinermut allamut sangutippaa aningaasanoornermut. 12
Storm Ludvigsen aalajangerami spillertarnini annikillisinniarlugu imminut sakkortoorujussuarmik piumaffigivoq. - Oqaannapajukkaanni ullumi naggataaq, iluaqutaanngilaq. Soorlu oqaraanni aqaguagu unitsissavara, taava aqaguani naggataarlualaaginnassaanga. Tamanna iluaqutaanngilaq. Inuunermi anguniagassatut siunniunneqarsinnaavoq. - Aasakkut ajornannginnerusarpoq spillernaveersaarnissaq, aasakkut angalaartarama, ukiukkulli pinaveersaarnissaa ajornakusoornerusarpoq, taama oqaluttuarpoq Storm Ludvigsen nangillunilu. ukiukkut ulloq takkuttussaq takkukkumaarpoq, aamma saperunanngilara unitsinnissaa. Naggataatigullu Storm Ludvigsenip aningaasanik pinnguaatinik pinnguartartunut unitsitserusuttunullu siunnersuutigerusuppaa tassanngaannaq unitsinnagu inuunerup sinneranut unitsitsinissaq siunertarineqassasoq, aningaasanoorajuttuuneq imerajuttuunertulli ikiaroorajuttuunertullu nappaataammat. Kiserliorneq aningaasanoorutillu Ukiorpassuarni imigassamik atornerluisuusimaneq imaaliallaannaq qaangerneqarsinnaanngitsoq paasiartulerpaa. Imerajuttuunermut katsorsartinneq inooriaatsimik allanngortitsinermik kinguneqarpoq, tamatumalu kingornerisaanik ulluinnarni inooriaatsini avatangiisinilu allanngortippai. Ikinngutit imigassamik atornerluisooqatigisimasat ulluinnarni inuunerani akuujunnaarput naak ikinngutigiinnerat allanngunngikkaluartoq. Imigassamik atuisuujunnaarnerata kingunerisaanik kiserliorneq taartitut takkuppoq tamannalu taartissaqartittariaqarlugu misigisimavoq. Misigisimalerpoq kiserliorneq millisikkumallugu, tuppallersaatitut, aningaasat imigassamut atortarsimasani allamut atortariaqarlugit. - Katsorsartereernerma kingorna inuuneq nutaaq sillimaffiginngitsoorsimavara. Kiserliornerulerpunga misigisimasimavungalu tamanna allamik taartissaqartittariaqarlugu. Aningaasaatikka aningaasanoorutinut aningaasanik nakkaatitsissutinut akulikilliartuinnartumik atortalerpakka, atornerluisuunermullu kingumut utersaartuulaartutut misigivunga. Sunniutaa imigassamik pinngitsuuisinnaajunnaarnerup sunniutaanut assinguvoq, Storm oqarpoq. Imminut piumaffigineq Storm ukiuni arlaqartuni aningaasanoornermik pinngitsuuisinnaasimanngilaq, taamaakkaluartorli tamanna ilaqutariittut inuunerannut aningaasaqarnerannullu annertunerusumik sunniuteqanngilaq. Ukiut ingerlanerini imminut piumaffigineq ilikkariartorpaa. - Massakkumut aningaasanoortarnera millisinniarlugu imminut piumaffiginera annertusimavoq. Massakkut suli aningaasanoortarpunga siusinnerusumulli naleqqiullugu akuttunerusumik, katsorsartinnikuunera iluaqutigalugu imminut piumaffigineq ilikkiariartornikuugakku, Storm oqarpoq. Taamaattumik Storm isumaqarpoq atornerluisuugaanni atornerluisuunerlu qaangerniarlugu aalajangersimagaanni pingaaruteqarluinnartoq imminut piumaffiginissaq aammalu paasisariaqartoq inuuneq atornerluinertaqanngitsumik ingerlanneqarsinnaasoq nuannersumik. 13
Storm Ludvigsen blev behandlet for sit mangeårige alkoholmisbrug, men blev efterfølgende afhængig af spillemaskiner Tekst: Arne Mølgaard Foto: Leiff Josefsen 45-årige Storm Ludvigsen, hans kone og hendes tre børn har et almindeligt og stilfærdigt familieliv i Nuuk. Storm er fungerende leder i et værested for hjemløse i Nuuk og han er samtidig ved at starte sit eget virksomhed. Hans højtlydende, resolutte og ansvarsbevidste stemme reflekterer hans tro på en lys fremtid. Men troen på sig selv og forhåbningerne har bestemt ikke været en del af hans tidligere liv. Storm har i mange år været alkoholmisbruger og havde aldrig et fast job. Han havde heller ingen planer for fremtiden. Han måtte træffe sit livs sværeste valg i 2003, da hans kone resolut gav ham to valgmuligheder - familien eller alkohol. - Jeg plejede at drikke alkohol i flere uger i træk og spiste kun sjældent. Alkohol var derfor altid vigtigst i mit liv. Men da min kone gav mig det svære valg, gik jeg selv ned til Qaqiffik for at blive behandlet for mit misbrug. De få trappetrin op mod indgangen til centret var det sværeste skridt, jeg nogensinde har taget i mit liv. Men jeg har bestemt ikke fortrudt det afgørende skridt jeg tog dengang, siger Storm. Storm blev behandlet i Qaqiffik i ti uger og har siden ikke drukket alkohol og behandlingen har givet større sammenhold i familien. Men på trods af det nye liv uden alkoholmis- 14
Det krævede en betydelig overvindelse af sig selv, da Storm Ludvigsen ville reducere sit overdrevne forbrug af spilautomater. - Det hjælper ikke, hvis man siger til sig selv, at det er sidste gang i dag. F.eks. hvis du siger, at det er sidste gang overmorgen, så spiller du nok bare meget mere dagen før. Det hjælper bare ikke. Du skal sætte dig et mål og holde det. - Jeg er ude at sejle om sommeren, hvorfor det er lettere at spille mindre om sommeren, men fristelsen er større om vinteren, fortæller Storm Ludvigsen og forsætter. Om vinteren kommer der perioder, hvor fristelsen vil komme, men jeg er sikker på, at jeg kan styre mig. Og til sidst siger Storm Ludvigsen til de folk, der spiller automater og som ønsker at holde op, at de ikke skal holde op med ét, men at det er bedre at de arbejde gradvist frem til et mindre forbrug ved at sætte sig mål. Ludomani er en sygdom ligesom alkoholisme og hashmisbrug. brug, dukkede et nyt og uventet misbrug op undervejs. Han blev spilafhængig. Ensomhed og spillemaskiner Han nåede til sandheds erkendelse, at det ville blive svært at være herre over sig selv, selvom efter han lagde sprutten fra sig. Misbrugsbehandlingen har resulteret i, at han har lagt sit tidligere liv med misbrug bag sig. Men han står overfor endnu en slags prøvelse, hvori han må undgå at falde i igen i et nyt misbrugsproblem. Hans venner, der stadigvæk er alkoholmisbrugere, er fejet væk fra hans dagligdag, selvom stadigvæk holder kontakten intakt. Hans livsstilsændring får dog en uventet drejning, da ensomheden langsomt begyndte at snige sig ind i hans liv. - Jeg havde ikke været forberedt på det nye liv efter misbrugsbehandlingen. Jeg blev ensom og følte at jeg måtte finde en anden hobby. Jeg begyndte at bruge mine penge på spillemaskiner bestandigt og følte undervejs et tilbagefald på mit misbrugsproblem. Virkningen af spilafhængighed har en samme effekt som afhængighed af alkohol, siger Storm. Selvbeherskelse Storm har nu været spilafhængig i flere år, men på trods heraf, har hans afhængighed ikke haft en større negativ effekt på enten familielivet eller familiens økonomi. I løbet af de seneste år har han nemlig lært at beherske sig selv. - Jeg har stillet store krav til mig selv for at formindske mit misbrugsproblem. Jeg kan stadig finde på at smide mønter i spillemaskiner, men dog ikke så tit i forhold til tidligere. Jeg har nemlig lært at sætte grænsen efter jeg gennemgik en omfattende alkoholbehandling i Qaqiffik, siger Storm. Storm mener af egne erfaringer, at man må stille krav til sig selv, ligesom man må have et positivt syn på livet for at overkomme et misbrugsproblem. 15
Nalinginnaasumik pinnguaatinik pinnguarneq aamma aningaasanoorneq amerlanertigut ulluinnarni ataatsimuussusermut attuumassuteqarpoq. Katersortarfimmi bingo aamma banko, ilaqutariit akornanni nuannersumik inukkaanneq, arfininngornikkut lottomik eqquiniaanermut allagartamik ataatsimik pisineq aammalu ilaqutariit nukarlersaat peqatigalugu ludomik pinnguarneq piffissamik nuannersumik atuiffiusarput. Kisiannili inooriaaseq taamak ittoq inuup eqquiniaanermik nappaateqalerneranik kinguneqarsinnaavoq. Eqquiniaanermik nappaateqarneq pinnguaatinik pinngitsuuisinnaajunnaarnerusoq imigassamik pinngitsuuisinnaajunnaarneq assigalugu naalliuutaavoq ataavartoq annertusiartuinnartartorlu. Naalliuut taanna inuup qassinik ukioqarnera apeqqutaatinnagu pinngoriartortarpoq, aaqqivillugu katsorsarneqarsinnaanani, taamaattorli aqunneqarsinnaalluni. Naalliuut ersinngitsoq Pinnguaatinik pinnguartartut amerlanerpaat kisimiillutik pinnguartarput. Eqquiniaanermik nappaat taaguuserneqarpoq naalliuut ersinngitsoq. Inuup isikkuatigut takuneqarsinnaanngilaq inuk eqquiniaanermik nappaateqarnersoq inuillu pinnguaatinik pinnguartuunertik isertorluarsinnaasarpaat. Lottut, eqquiniutit, kiliortortakkat allallu, soorlu internettikkut pokarneq assigisaallu pinnguarisaraanni tamanna inunnit allanit maluginiarneqarsinnaanngilaq. Aningaaserivimmiit allakkat, atukkat aningaasanoornermiillu akiitsut aningaasanoortartup allanut paasitinneq ajorpai. Eqquiniaanermik nappaateqartut amerlanerpaat piffissamik aningaasanillu atuinertik arriitsumik aqussinnaajunnaariartortarpaat, tamannalu namminneq malugineq ajorpaat. Eqquiniaanermik nappaatillit naggataatigut pinnguarneq kisiat eqqarsaatigilertarpaat, akisussaaffitik, annaasatik ajoqusikkatillu aningaasanoornermit pisut puigorlugit, Inge R. Holm oqarpoq. Aningaasanoornermik nappaatillit amerlanerpaat pinnguaatinut misigissusaat assigiinngitsuusarput. Amerlanerit ilisimasarpaat pinnguarnertik inunnut asasaminnut ajornartorsiortitsisartoq. Annilaanganeq misigisarpaat, pilluaatsuullutik amerlasuutigullu imminnut ajorisarlutik taamaakkaluartorli pinnguarusussusseq anginerusarpoq. Pinnguaatinut piffissaq, aningaasat misigis 16
sutsillu atukkatik iperarsinnaaneq ajorpaat. Aningaasat annaasatik utertissinnaanngikkunikkit tamanna akuerisinnaaneq ajorpaat, Inge R. Holm oqarpoq. Inuttut ajornartorsiut Eqquiniaanermik nappaatillit inuttut ilisarnaataannik aalajangersimasunik taasaqarnissaq ajornakusoorpoq, aatsaalli ersarissisarput pinnguaatinik pinngualeraangamik. Eqquiniaanermilli nappaatillit tamarmik assigiimmik ilisarnaatigaat misigissutsikkut sunnertiasuuneq, ataavartumik inuttut naleqassusermik appasissumik migisimaneq aammalu namminneq inuillu allat misigiissusaannik aqutsisinnaannginneq. Amerlanertigut misigissutsikkut sumiginnagaasimasuusarput imaluunniit imak nukatsitaatigisimasarput migissutsit suliarisinnaanagit aammalu aqussinnaanagit. Piviusuunngitsumik eqqarsartaaseqarneq meeraanermiilli pigisarpaat taamaattumik eqquiniaanermik nappaateqarneq inuttut ajornartorsiutinngortarpoq, Inge R. Holm oqarpoq. Ersiutaasut ilaat aamma tassaasinnaapput misigissutsikkut paatsuunganeq, soriarsinnaannginneq imaluunniit piviusumut akuersaarumannginneq, nalornineq, inerisimannginneq aamma sianissusermik amigaateqarneq. Aningaasanoornermik pinngitsuuisinnaanngitsoq imminut naammagisimaarnerusarpoq pinnguaraangami pinngitsuuisinnaannginnerli kanngusunnermik nalorninermillu anguterpassuarnut, arnarpassuarnut meerarpassuarnullu kinguneqartarpoq. Inge R. Holm oqarpoq, eqquiniaanermik nappaateqartut qanorluunniit pikkoritsigigaluaraangamik amerlasuutigut inuusuttuullutilli misigissutsitigut ineriartornerat unissimasartoq taamaattumillu meerarpaluttumik eqqarsartaaseqarnerat pissusilersortarnerallu sivisuallaartumik pinnguartunngortarnerannut pissutaasartoq. Inuk pinngitsuuisinnaajunnaarsimasoq tassaavoq akioruminaatsumik pinnguarnissaminut aqunneqartoq. Eqqarsaatigisarpaat aningaasanik amerlasuunik pinnannermikkut ajornartorsiutit pilersissimasatik tamaasa anigorumaaritik, Inge R. Holm oqarpoq. Eqquiniaanermik nappaatip pinngitsuuisinnaajunnaarsimasup inuuneranut annertuumik akornusiisarpoq. 17
18
Spil i almindelighed og spil om penge er i de fleste tilfælde socialt motiveret. Bingo og banko i forsamlingshuset, et hyggeligt spil kort i familien, en enkelt lottokupon til lørdagshygge, og Ludo med familiens yngste kan alt sammen være et hyggeligt tidsfordriv. Men denne form for livsstil kan resultere i, at en person bliver en ludoman. Ludomani, der er spilleafhængighed er en kronisk, progressiv lidelse i lighed med alkoholisme, der kan begynde at udvikle sig i hvilken som helst alder, den kan ikke kureres helt, men den kan holdes i skak. Usynlig lidelse De fleste gamblere spiller alene. Ludomani er blevet kaldt den usynlige lidelse. Man kan ikke se på udseendet, om en person lider af ludomani og de er utroligt dygtige til at skjule deres spil. Lottokuponer, oddssedler, skrabelodder og andre tegn på gambling, så som netpoker og lignende, er godt skjult for alle. Breve fra banken, lån og andre tegn på spillegæld holder spilleren for sig selv. De fleste, der lider af ludomani, mister langsomt kontrollen over, hvor meget tid og hvor mange penge de bruger på spil, og det gør, at de kan have svært ved at få øje på kontroltabet. Til sidst tænker ludomaner kun på at spille og ignorerer deres forpligtelser og de tab og skader, der opstår på grund af spillet, siger Inge R. Holm. Mange ludomaner har svært ved at se en forbindelse mellem spillet og de problemer, de oplever. Andre forsøger at skære ned eller stoppe helt, uden at det er lykkedes. Mange ludomaner har til tider blandede følelser omkring spillet. De ved, at deres spil volder problemer for de mennesker de elsker. De oplever ofte angst og er ulykkelige, i mange tilfælde nærer de had mod sig selv. Men trangen til at spille er for stor. De føler, at de ikke kan give slip på al den tid, penge og følelsesmæssig energi, de har investeret i spillet. De kan ikke acceptere, at de aldrig kan vinde det, de har tabt tilbage, siger Inge R. Holm. Et personligt problem Det er svært at pege på specifikke personlighedstræk, der kendetegner ludomaner, og helt umuligt at finde ud af, om de var til stede, før spilleren begyndte at gamble, men alle ludomaner i alle samfundslag har nogle fælles karaktertræk, hvori de er følelsesmæssige sårbare, har kronisk lavt selvværd og har svært ved at håndtere egne og andres følelser. De har ofte været følelsesmæssigt forsømt, eller så overforkælede, at de aldrig har lært at bearbejde og håndtere følelser. Magisk tankegang er en del af ludomanens indre verden og et levn fra barndommen. Ludomani bliver derfor også et personligt problem, siger Inge R. Holm. Symptomerne på ludomani kan blandt andet være følelsesmæssig forvirring, magtesløshed eller manglende vilje til at acceptere virkeligheden, usikkerhed, grundlæggende umodenhed og manglende bevidsthed. Den spilafhængige føler sig mest komfortabel ved at spille. Spilafhængighed medfører ydmygelse og fortvivlelse for tusindvis af mænd, kvinder og børn. Inge R. Holm siger, at uanset hvor intelligente ludomaner er, er gamblerens følelsesmæssige udvikling gået i stå, ofte i en ung alder, og den barnlige måde at tænke og agere på, holder dem fast i spillet alt for længe. Den spilafhængige er en person, der er domineret af en uimodståelig trang til at spille. Dette hænger sammen med en tvangsmæssig idé, der går ud på, at løsningen på problemerne ligger i spillet, at en stor gevinst vil slå en streg over alt, der er gået galt, siger Inge R. Holm. Sygdommen svækker og forringer næsten alle områder i den spilafhængiges liv. 19
Nunatsinni oqaluttuarisaanitsinni pinnguaatinik atuinerup ineriartorsimanera Inuit oqaluttuaatitoqaanni misissuigaluarluni inunnillu immikkut ilisimasalinnik apersuigaluarluni Kalaallit Nunatsinni aningaasanoorluni periuseqartarsimanernut tunngasunik takussutissaqaranilu oqaluttuaqanngilaq. Aamma uagut Inuit oqaluttuarisaanitsinnut tunngasuni katersani inunnit nunatsinnut tikittarsimasut imaluunniit nunasisarsimasut pigisaanni pinnguaatit siulittalu aningaasanoornermut kajumissuseqarnerannik takussutissaqanngilaq. Nunatsinni annertunerusumik Danmarkimit aningaasanoorniutit kingorngussimavagut, taamaalillunilu aningaasanoorniutit assigiinngitsut amerliartorneri malillugit maani atuisoqalersimavoq. Ullutsinni illoqarfiit tamangajavimmik qarasaasiatigut Danske Spil-inut attaveqarsinnaapput, tassuunatigullu aningaasanoorutit Danmarkimi atorneqartut iserfigineqarsinnaallutik. Ilanngullugu nunatta annersaani TV-kut kanalerpassuit takuneqarsinnaalersimapput, taamatullu aningaasanoorutit pillugit ussassaaruterpassuit angerlarsimaffinni takuneqarsinnaajuarlutik, kiisalu TVkkut toqqaannartumik aningaasanoorniartoqarsinnaalluni. Taamaammat tamakkuninnga sunnerneqartarpugut, ilaatigut alapernaaserfigisarlugit allanillu nutaanik misilittagaqarusunnerput aallaaviusarluni. Kiisalu internet oqarasuaatillu angallattakkat aningaasanoorniarnermut nunatsinnittaaq atorneqariartuinnarput, taamatullu nunarsuaq tamakkerlugu aningaasanoorniarnerup killilersugaajunnaariartornera nunatsinnittaaq annertuumik sunniuteqalersimalluni. Eqquiniarnermik nappaateqarneq Inuk ludomaneq, tassaasoq aningasanoornermik pinngitsoorsinnaanani ajornartorsiuteqartoq, tassaavoq nammineq nassuerutiginngisaminik isertukkaminillu ataavartumik sakkortusiartuinnartumillu naappaatilik. Imminut aqussinnaajunnaartarpoq taamatullu killissani nalulersarlugu, unikkallarsinnaaneq eqqarsaatigiunnaarlugu, aningaasat amerliartortut atortarlugit, aningaasanoornermut piffissaq annertusiartuaartoq atortalersarlugu, naak kingunipilui nalunngikkaluarlugit. Taamaalinikkut eqqarsaatiginngikkaluarlugu isuma nuannaarnermut saatinniarneqartarpoq. Piffissaq ilaquttanut atorluagassaagaluaq eqqorneqartarpoq Piffissarujussuaq aningaasanoornermut atorneqartarpoq, taamaalillunilu ilaqutariinnermut akornutaalersarluni, ingammillu ilaqutariinnut meerartalinnut. Nalunngilarput unnukkut nerinissap nalaani radiokkut TV-kkullu bingortitsisoqartartoq, piffissamimi tassani ullup ingerlaneranik, atuarfimmi, suliffimmi, sunngiffimmi imaluunniit inuiaqatigiit akornanni pissutsinik naliginnaasumik eqqartuiffigisinnaasaani oqaloqatigiissutigiitigalugit ilaqutariit nereqatigiiffigisartagaanni. Ilaqutariinni aningaasanoorajuttartunik inersimasortalinni takornartaanngilaq radiokkut bingoreerluni katersortarfimmut bingoqqikkiartorluni ingerlasoqartarmat, tamannalu unnukkut arfineq marluk missaaniit aqqarngup missaata tungaanut ingerlanneqarajalluni. Taamaattoqarneratigut meeraasut puigorneqartutut ittarput, ilinniagassaminnik ikiorneqarneq ajorput, sinilersinnatik atuffaneqarneq ajorput, allaallu anaanartik ataatartilluunniit kunaatsiinngitsoortarlugit. Anaanaasoq sapaatip akunnerata ingerlanerani arlaleriarluni bingoriartarsimappat meeqqat immaqa nerisinngitsoorneqartassapput, ilaqutariittut misigineq pisariaqartitartik misiginngitsoortalissavaat, imminnullu paarisariaqartalissapput, akuttungitsumillu bingortarfiup silataani utaqqerujoortut naammattuugassaasarlutik. Tamanna naatsumik oqaatigalugu tassaavoq paarinnilluannginneq. Inooqatigiinnermut tunngasut Aningaasanoorajuup ilaqutariit aningaasaqarnerat ajortumik eqqortarpaa, pissutaalluni aningaasanoornermini aningaasat atukkani aqussinnaajunnaartaramigit, ilanngullugu kikkunnut tamanut akiitsoqalersarluni kiisalu ilaquttaminut salloqittaalersarluni. Ilaqutaasut akiligassat naliginnaasut akilerneqarsimanngitsut pillugit allakkat takkuttaleraangata ajornartorsiut paasigajuttarpaat, allaammi inigisamit anisitaasarnerit imaluunniit innaallagissamik oqarasuaammilluunniit mattunneqarsinnaasarlutik. Naggataatigut ilaqutariit avissaarnerinik suliffimmillu soraarsitaanermik kinguneqarsinnaavoq, naggaterpiaatigullu ima ingasatsigisinnaalluni nammineq inuiaqatigiinnit ajattorneqartutut misigisimasoqalersinnaalluni. Inuit ikittuinnaat iluanaaruteqartarput Qularisariaqanngilaq aningaasanoorutinik neqerooruteqartartut inunnik uukapaatitsisartut, ingasattajaarlunimi aningaasanoornerup kingunipiluigisinnaasai ilisimatitsissutigineq ajormatigit. Taamaallaat inuit arlaatigut eqquisimasut allaaserineqartarput. Piviusorli unaavoq, inuit aningaasanoortartut ilamininngui kisimik eqquisarput, amerlanerpaallu annertuumik annaasaqartarlutik. 20