Tunniutiinnarneq naluaat

Transkript

1 SILA 1_ /03/03 9:55 Side 1 TEMA sammisaq Naartulersoortarneq U P E R N A AQ F O R Å R PA A R I S A Tunniutiinnarneq naluaat DE GIVER ALDRIG OP UØNSKET GRAVIDITET Panigiit akioriittut MOR KONTRA DATTER

2 Affaannanngorlik Halvér antallet Ilaqutariinnut atuagassiaq SILA saqqummersinneqartarpoq PAARISA-mit, Peqqinnissamut Pisortaqarfiup pitsaaliuinermut immikkoortortaa. Familiemagasinet SILA udgives af PAARISA, Direktoratet for Sundhed. Atuagassiaq ukiumut marloriarluni saqqummersinneqartarpoq. Magasinet udgives 2 gange årligt. Atuagassiap imai tigulaariffigineqarsinnaapput sumit tiguneqarnerat erseqqissumik nalunaarlugu. Magasinets indhold kan citeres med tydelig kildeangivelse. Kontakt SILA attaveqarfigisinnaavat [email protected] Telefon: Fax: SILA,PAARISA, Box 1160, 3900 Nuuk Ilanngutassiisut korrespondenter: Peter Frederik Rosing, Nuuk Else Løvstrøm, Ilulissat Aaqqissuisoqarfik redaktion: Nukaaraq Eugenius, Toornaq Consulting Laila Vivian Petersen, Toornaq Consulting Sofie Jessen, PAARISA Akisussaasoq ansvarshavende: Ann Birkekær Kjeldsen, PAARISA Ilioqqaasoq ilusiliisorlu Layout og tilrettelægning: Tegnestuen TITA v. Nina Spore Kreutzmann Assit fotos: Nalunaarneqarsimanngikkaangat Toornaq imaluunniit TITA assiliisuusarput. Når fotografen ikke er angivet, er fotoet taget af Toornaq eller TITA. Naqinneqarfia tryk: Nørhaven A/S, Viborg Amerlassusai oplag: ISSN Pisartagaqarneq abonnement: Kalaallit Nunanni / Grønland 75 kr. Nunani Avannarlerni / Norden 95 kr. Apersuinerni atuartartulluunniit allaaserisaanni isummat saqqummiunneqartut, atsiorneqarsimasut atsiorneqarsimanngitsuniluunniit, aaqqissuisoqarfiup pisortaqarfiullu akisussaaffigisinnaanngilaat. Meninger og holdninger, der kommer til udtryk i interviews eller i læser-indlæg, signerede eller usignerede, er ikke nødvendigvis redaktionens eller direktoratets opfattelser, og derfor ikke kan gøres ansvarlig herfor. Kalaallit Nunaanni naartuersittartut agguaqatigiissikkaanni nunarsuatsinni nunanut allanut naleqqiullugit amerlanerpaanut ilaapput. Nunat assigiinngitsorpassuit tupaallaatigalugu malugaat ukiumi 2000-imi Nunatsinni naartuersissimasut inunngortunit amerlanerummata. Ukioq taanna inunngortut 885- iupput naartuersittulli 944-uusimallutik! Ukiuni makkunani naartuersittartut ikiliartunngillat. Ukiut tamaasa naartuersittartut inunngortartullu amerlaqatigiipajaaginnartarput. Taamaattumik Paarisa-p anguniagaasa pingaarnerit ilagaat ukiut tallimat ingerlaneranni naartuersittartut agguaqatigiissikkaanni ukioq 2002-mi kisitsisinut naleqqiullugit affaannanngorsimanissaat. Suliniutit aallartinneqartut ilagaat nuna tamakkerlugu tusagassiuutit atorlugit paasititsiniaanerit siunnersortinik angalasunik tapertaqartinneqartut p ukiaani paasititsiniaanerit aallartinneqarput 2003-llu upernariartornerani ingerlanneqaqqillutik. Paasititsiniaanermi sunnerniarneqartut tassaapput arnat nik ukiullit, angutillu naartutitsisinnaasut tamaasa. Ilaqutariinnut atuagassiaq SILA siullermeerluni maanna saqqummerpoq, naartuersittarneq immikkut sammillugu. Pilersaarutaavoq SILA ukiuni tullerni ukiumut marloriarluni saqqummertassasoq, assigiinngitsunik ilaqutariinnut kalaallinut peqqinnissaq pinaveersaartitsinerlu pillugit soqutiginarsinnaasunik imaqarluni. IMAI INDHOLD Affaannanngorlik/Halvér antallet... 2 Naartut kissaatigisat amerlanerusariaqarput Graviditeter bør være ønskede... 4 Rebekka: Arnap peroriartornerminik oqaluttuaa En kvindes fortælling om sin opvækst... 8 Peqqissiminerlu siulliussanani Fortrydelsen kommer altid bagefter Antallet af provokerede aborter i Grønland er i gennemsnitstal en af de højeste i verden. Det vakte tydelig international opsigt, da det viste sig, at tallet for provokerede aborter havde oversteget antallet af fødsler i Grønland i år Dette år var der 885 fødsler, mens der var 944 provokerede aborter! Antallet af provokerede aborter falder ikke i disse år. Tallet holder sig på samme niveau som antallet af fødsler. Dette er årsagen til, at en halvering af antallet af uønskede graviditeter i forholde til 2002-tallene i løbet af en femårig periode er en af Paarisa s vigtigste indsatsområder. En af indsatserne for at nedbringe antallet af uønskede graviditeter er en mediekampagne suppleret med en omrejsende konsulent. Mediekampagnen indledtes i efteråret 2002 og gentages i løbet af foråret Målgrupperne i kampagnen er alle kvinder i alderen år samt alle mænd. Temaet for det første nummer af familiemagasinet SILA er uønskede graviditeter. SILA skal udkomme to gange årligt med et indhold, der først og fremmest er relateret til sundhed og forebyggelse. Tunniutiinnarneq naluaat/de giver aldrig op Naartuersinnissat eqqarsaatigigukku Hvis du overvejer at få abort Meeqqat angajoqqaallu oqaloqatigiinnerusariaqarput Børn og forældre bør tale mere sammen Timigissartarit/Dyrk motion...24

3 Kalaallit akornatsinni naartuersittartut amerlavallaaqaat. Taamaammat paasisitsiniaaneq maannakkut ingerlanneqartoq ukiut tallimat ingerlaneranni kinguneqarniartussaavoq kissaatiginagu naartulersoortartut affaannanngornerinik. Allatut oqaatigalugu ukioq 2007-mi naartuersissimasut missaanniilersimappata suliniutip anguniakkani angusimassavaa. Suliniutit arlallit aallarnisarneqarput. Tusagassiuutit atorlugit paasititsiniaaneq makkunannga imalik maannakkut ingerlavoq: Quppersagaaqqat pingasut - arnanut inuusuttunut, arnanut inersimasunut aamma angutinut tulluussakkat Radiokkut tusaqqusaarutit arfinillit TV-skiltit sisamat TV-spotsit marluk Tamakku tapeqartinneqarput siunnersortimik angalasumik. Taanna 2003-p ingerlanerani illoqarfinnut arlalinnut tikittassaaq peqqinnissaqarfiullu suliniarnerani ikiuuttassalluni. Tamakkua saniatigut aamma atuagassiat nutaat marluk Paarisamit saqqummersinneqartalersut naartuersittarneq immikkut sammivaat. Taakku tassaapput inuusuttunoortoq INUK aamma ilaqutariinnoortoq SILA. Provokerede aborter blandt grønlændere er uacceptabelt høj. Derfor er der startet en kampagne, som i løbet af de næste fem år skal medføre, at antallet af provokerede aborter falder til det halve. Sagt på en anden måde er målet, at aborttallet i år 2007 skal være faldet til aborter. Forskellige tiltag er opstartet. En mediekampagne er startet foreløbig med følgende indhold: Tre små foldere tilpasset til yngre kvinde, voksne kvinder og mænd 6 radiospots 4 TV-skilte 2 TV-spots Disse bliver suppleret med en omrejsende konsulent, der i løbet af 2003 vil rejse rundt til flere byer og støtte sundhedsvæsenet indsats for at nedbringe antallet af aborter. Udover de nævnte aktiviteter lancerer Paarisa to nye magasiner, som begge starter med at behandle provokerede aborter som et specielt tema. De to udgivelser er ungdomsmagasinet INUK og familiemagasinet SILA. 3

4 Naartut kissaatigisat ame Naartuersittarnernik kisitsisit takutippaat naartulersut Allattoq: Peter Fr. Rosing Naartuersittarneq nunatsinni naartunaveersaatitut suli atugaaqisoq nalunanngilaq imi arnat 812 naartuersissimapput, taakkulu sanilliunneqarsinnaapput ernisunut 933-usunut. Taamaattormi kisitsisit ukiumut siulianut naleqqiullugit tupinnannginnerupput, tassami ukioq imi naartuersinnerit ernisunit amerlanerusimammata. Ukioq taanna meeqqat 885-it uumallutik inunngorput, aammali ukioq taanna naartuersinnerit 944-usimallutik! Malugisariaqarporli naartuersinnerit ukioq taanna amerlanerpaasimasorinarmata, taamaapporlu arnat inuusuttuaqqaniit ukioqqortunerusunut tamaasa eqqarsaatigalugit. Arnat 20-nit 24-nut ukiullit naartuersittoqarnersaapput, Inunngortut/Fødte Naartuersinnerit/Provokerede aborter Amerl. / antal

5 rlanerusariaqarput amerlavallaartut kissaatiginagu naartulersoortartut. tassa 2001-imi naartuersinnerit sisamararterutaat sinnerlugit. Kisitsisinngorlugit naartuersinnerit 224-upput, kisitsilli taanna ukiumut siulianut sanilliullugu minneruvoq, tassa ukioq 2000-imi arnat taama ukiullit 274-inik naartuersittortaqarsimammata. Tamatuma naartuersinnerit tamarmik pingajorarterutaat missigaa. Inuusuttuaqqat naartuersittartut amerliartorput Taamaallaat arnat inuusuttut inik ukiullit akornanni naartuersittarnerit amerlassusiat assigiiginnakannersimavoq, taamaattorli tassa ukioq 2001-imi taama ukiullit 100 naartuersissimapput. Ukiumut siulianut sanilliullugit amerleriarsimaqaat, taamani 69-iusimagamik. Aammali niviarsiannguit inik ukiullit naartuersittortaqangaatsiarsimapput imi taama ukiullit akornanni naartuersittut 38- usimapput, ukiumut siulianut sanilliullugu amerleriarsimaqalutik, taamani 18-iinnaasimagamik. Kisiannili ukiualuit kingumut qiviarutta 1997-imi niviarsiannguit taama ukiullit naartuersittortaqarnerpaasimapput, tassa 44-nik. Arnat ukioqqortunerumaat naartuersikulanerupput Nunatsinni arnat qanoq ukioqqortussusillit naartuersittarnersut misissuataaraanni paasinarpoq ukioqqortunerusut naartuersikulanerusut. Tassami arnat 30-t tungaannut sinnerlugillu ukiullit aamma naartuersinneq naartunaveersaatitut atortarsimannguatsiarpaat imi arnat 25-init 35-nut ukiullit 265-it naartuersissimapput, imaappoq ukioq taanna naartuersittut pingajorarterutaat missiliorlugit. Ukioq taanna arnat 20-nit 40-nut ukiullit 569-it naartuersissimapput, imaappoq arnat inersimasut naartuersissimasut 70 %-eraat. Naartuersittartut taamaaginnarput Naartuersittarnerit pillugit kisitsisitigut takussutissat nakorsanik nakkutilliisoqarfimmeersut (embedslægeqarfik) takutippaat nunatsinni arnat meeqqiorsinnaasut tamaasa eqqarsaatigalugit naartuersittarnerit amerlassutsimikkut ukiuni kingullerni 15-ini taamaaginnapajaarsimasut imi 823-ullutik ikinnerpaasimariarlutik 1994-imi amerlanerpaallutik iusimapput. Taamaammat nunatsinni arnat naartuersittarneq naartunaveersaatitut suli atortorujussuugunarpaat. 5

6 Graviditeter bør være ønske Tallene over provokerede aborter viser, at alt for mange Tekst: Peter Fr. Rosing Abort synes stadig at være et meget anvendt præventionsmiddel her i landet. Der er således blevet foretaget 812 provokerede aborter i 2001, hvilket skal stilles op mod 933 fødsler. Forholdet er dog noget mindre grelt sammenlignet med situationen året før. I år 2000 var der nemlig flere aborter end fødsler, da der blev født 885 levendefødte børn. På samme tid var der registreret 944 aborter! Det skal dog bemærkes, at antallet af aborter synes at have toppet det år, og det gælder stort set alle aldersgrupper. Det er kvinder i aldersgruppen år, der tegner sig for de fleste aborter, nemlig over en fjerdedel af alle aborter i år I faktiske tal er der tale om 224. Men også dette tal er en tilbagegang i forhold til året forinden, for i år 2000 havde 274 kvinder i den aldersgruppe fået foretaget abort. Det svarer til ca. 1/3 af alle aborter. Abort blandt helt unge piger stiger Det er kun blandt årige unge piger, at tallet for foretagne aborter har været nogenlunde konstant, men hele 100 piger i den alder har fået foretaget abort i Tallet er betydeligt højere i forhold til året før, da der var 69. Men også helt unge piger i alderen år tegner sig for en ikke ringe andel af de foretagne aborter. I 2001 har 38 piger i den alder fået foretaget abort. Tallet er betydeligt højere end året før, da det lå på 18. Men hvis vi går nogle år tilbage, har antallet af aborter for denne aldersgruppe toppet i 1997, da hele 44 har fået foretaget abort. Flest kvinder i den modne alder Hvis man kigger på, hvilke aldersgrupper af kvinder der får foretaget abort her i landet, ser man at det er kvinder i den mere modne alder, der tegner sig for de allerfleste aborter. Det er nemlig også kvinder op mod og over 30 år, der synes at bruge abort som prævention mod uønskede graviditeter. Kvinder i aldersgruppen mellem 25 og 35 år har tilsammen fået foretaget 265 aborter i 2001, d.v.s. ca. 1/3 af alle aborter registreret i det år. Tallet for alle kvinder i alderen mellem 20 og 40 år er 569 aborter, hvilket fortæller os, at de voksne kvinder står for 70 % af alle aborter. Antal aborter konstant Tallene over antal af foretagne 6

7 ede bliver gravide uden at ønske det. aborter, som fremgår af statistikken fra Embedslægeinstitutionen, viser, at antal aborter, også i forhold til det samlede antal kvinder her i landet i den fødedygtige alder, har været ret konstant de seneste 15 år. Tallet har ligget mellem 823 i 1987, da der var færrest antal aborter, og i 1994, da tallet toppede. Det lader til, at abortus provocatus (provokeret abort) er en meget anvendt middel mod svangerskab her i landet. 7

8 EBEKKA Arnap peroriartornerminik oqaluttuaa Allattoq: Rebekka Johnsen Nunaqarfimmi meeraaninnit anaanaga najorpara. Qatanngutigiit arnaannaavugut, uangalu akulliuvunga allamillu a- taataqarlunga. Peroriartornera oqimaaqaaq, perorsangaaneralu qatanngutinnut naleqqiullugu allaanerulluni, tassa ataatassaqarama. Taassuma imersimaleraangami takutittarpaa uannut qanoq nuannarinnginnitsiginini. Meeraaninniit usorisaqaakka meeqqat allat anaanatik ataatatillu toqqissillutik najoraat. Peroriartorninni inunnik tatiginnissinnaajunnaaraluarnikuuvunga, ernumatitaasarninnit nuanninngitsunillu pineqartarninnik peqquteqartumik. Allatut ajornaqimmat illoqarfimmut nuuttariaqalerpunga ilaquttannut uannullu toqqissiallannarnerussammat - sunaaffali naamik. Suli taamanikkut qeqarnikuunngilanga, illoqarfimmullu pigama akuuffigilerpakka ajornerusumik imigassamik ajornartorsiutillit. Nuuffikka imerajupput. Imerneri tamaasa ernumasuaannartarpunga ilerasuttuaannarlungalu. Imminnummi nuanniilliortittarput. Sumunnarfissaaleqisarpunga - allaat unnuarsuarmi qimaasimaartarpunga, silami ornitassaqarnanga. Qujanartumilli qatanngutiga angajulleq initaarpoq tassanilu najugaqalerlunga. Inuusuttuaranngorama assut aqukkuminaannerartarpaannga. Tassami imerniakujuttarpunga, naalannginni-aannavillunga eqiasullunga - suliakkerneqaraangama kamattarpunga imminuinnaq naalagariniarsaralunga. Allaat ikerinnakkut meeqqat atuarfianni atuarunnaarpunga. Eqqarsarpunga taamaalillunga takutillugu perorsaaneq taamaattoq siunissaqanngitsoq! Ullullu ilaanni angummik naapitaqarpunga sunaaffa inuuninni toqqissillunga najulerumaakkannik. Assut uannut asannippoq, uangalu asallugu. Maannakkut nammineq illoqarpugut. Toqqissilluta inuuvugut, marlunnik meeraqarluta - angajulleq nukappiaraq nukarlerlu niviarsiaraq. Pitsaasumik perorsarniarsaraavut, naak atorsimasat aqqusaarsimasallu sarsuasaraluit. Uangami ersissutigeqaara meeqqama uattut perorsarnissaat. Aalajangersimavunga uanga nammineq meeqqakka imigassamik perorsarneqassanngitsut. Uagullu nuannaarniutitut imigassaq atunngilarput, paasisimavarpummi atorneq nalullugu qanoq kinguneqartartoq. Imigassaq qasuersaataanngilaq, ajornartorsiutinillu aniguisitsisarani aammalu nuannaarniutaanani. Ullut ilaanni iterpunga anaanaarullunga. Arfininngorneruleraa uima itersarpaanga ikuallattoqarnerarlugu, sunaaffa tassa anaanakkut illuat ikuallattoq. Misigisaq artornaqaaq! Innersuarlu isigalugu qaminneqarsinnaanngitsoq, inuttaalu nalunagit illup iluaniittut. Misigivunga suna tamarmi sueruttoq. Eqqarsaatit artornaqaat. Samungarsuaq nakkarpunga. Soorlu inuuneq tamaanga killiinnassasoq, soorlulu ingerlariaqqissinnaajunnaarluta. Kingorna tassa paasivarput uinilu illuminni ikuallagussaasut. Artorsaqaagut aliasoqalutalu. Qujasarpungali qatannguteqarama. Aappaqalernikuuvugut meeraqalernikuullutalu. Paasilerpara inuuneq tunissutisiarput taamatut ingerlasussaq artornartoqarluni, nuannersoqarluni, aliasunnartoqarluni aammalu qianertaqartartussaalluni, illarnartartoqartussaalluni. Siumullu ingerlariaqqikkusulerpunga. Kisianni aallaqqaammut saaffissaarunnarpoq ikiortissaaleqinarluni. Aasinaasit nammineq ilungersungikkaanni ingerlariaqqissinnaanani misigisaqareerluni artornaqisunik aamma saniatigut ilungersorluni. Qujanarnerussagaluarpoq ikiortissat ersarinnerugunik. Artornartunik nalaataqartunut naniuminarlutik, ujartorneqarnissartik utaqqinagu namminneerlutik ikiiussinnaasunik. Inoqatikka qanortoq paasisiuk inuuneq oqitsuinnaanngimmat, nakkaannarfiginagulu siumut ingerlangisi. 8

9 En kvindes fortælling om sin opvækst Tekst: Rebekka Johnsen Under min opvækst i bygden var jeg hos min mor. Jeg er den mellemste af mine søstre og har en anden far end dem. Min opvækst var utrolig hård især fordi jeg havde en stedfar til forskel fra mine søstre. Når han havde drukket viste han, hvor lidt han brød sig om mig. Jeg husker, hvor meget jeg misundte de andre børn, som havde en far og en mor, som de havde det trygt med. Al den frygt og utryghed jeg kom ud for i min barndom medførte, at jeg i meget lang tid ikke var i stand til at sætte min lid til andre mennesker. Det endte til sidst med, at jeg flyttede ind til byen i håb om at det kunne gavne både min familie og mig selv. Det blev dog ikke tilfældet. Dengang var jeg endnu ikke konfirmeret. I byen flyttede jeg ind hos nogen, som havde endnu større problemer med alkohol i forhold til min familie. Når de drak var jeg altid angst. De var meget hårde mod hinanden. Jeg havde ikke nogen andre, jeg kunne gå til. Somme tider gik jeg bare uden noget mål til langt ud på natten. Til alt held fik min storesøster et sted at bo, og der flyttede jeg også hen. Hun har senere fortalt mig, hvor svær jeg var at have med at gøre. Dengang drak jeg meget, ville have at alt kørte efter mit hoved, var doven jeg blev sur, hver gang nogen gav mig nogen opgaver. Det var så grelt, at jeg gik ud af skolen før tid. Da jeg holdt op fra skolen tænkte jeg, at jeg havde vist, at den opdragelse jeg havde fået ikke var noget værd! Men en dag mødte jeg den mand, jeg skulle få det trygt med i livet. Han viste sin kærlighed, og jeg elskede ham. I dag har vi vores eget hus. Vi har det trygt og godt med vores to børn vores søn er ældst og vores datter yngst. Vi prøver så vidt muligt at give dem en god opdragelse, selv om fortidens minder til tider skygger for de gode ting. Jeg er meget bange for, at jeg måske kan komme til at opdrage mine børn, som jeg er blevet opdraget. Men jeg er fast besluttet på, at mine børn aldrig skal opleve alkoholproblemer hjemme hos os. I dag bruger vi heller ikke alkohol i vores hjem. Det er gået op for os, hvilke forfærdelige følger, der kan komme af alkoholmisbrug. Alkohol kan for os ikke bruges til afstressning, til at løse op for problemer eller ved festlige lejligheder. En dag vågnede jeg op og havde mistet min mor. Midt om natten en lørdag blev jeg vækket af min mand, han sagde, at min mors og stedfars hus brændte. Det var en meget hård oplevelse! Jeg så, hvordan de forgæves kæmpede for at slukke ilden samtidig med, at jeg var bevidst om, at de var inde i huset! Jeg følte, at alt blev tomt. Mine tanker var forfærdelige. Jeg faldt langt langt ned rent psykisk. Jeg følte det, som om mit liv var på vej til sin ende, det var som om, der ikke var flere veje at gå. Senere fik vi bekræftet, at de var omkommet inde i huset. Vores sorg ville ingen ende tage. Takket være mine søskende kom jeg dog ovenpå igen. Vi havde på det tidspunkt alle fundet mænd, vi kunne leve sammen med og havde fået børn. Det gik op for mig, at det liv, vi havde fået foræret, rent faktisk var en blanding af forfærdelige og dejlige hændelser, samt sorgfulde og glade følelser. Viljen til at komme videre i livet vendte tilbage. Men i starten manglede jeg nogen at gå til, som kunne hjælpe mig og rådgive mig. Den forfærdelige hændelse havde gjort een svag, men der var ikke andet at gøre end at skulle overkomme den hårde optur alene. Det ville have været bedre, hvis jeg havde haft nogen at hente lidt hjælp hos. Mennesker, der uden at man skal henvende sig først, kan komme til een for at tilbyde hjælp og rådgivning. Mine medmennesker, gid I må forstå, at livet ikke er nogen dans på roser. Jeg håber, at I ikke bare giver op, men fortsætter fremad. 9

10 eqqissiminerlu siulliussa Fortr Eva - 17-nik ukioqarlunga siullermik naartuersippunga. Qaammat ataaseq qaangiutiinnartoq naartuleqqereerpunga. Taanna erniaraara angutaatalu tigummiagaraa, Eva oqarpoq. Naartuersittarsimanini avammut saqqummiunniarlugit toqqarpaa allanut iluaqutaasinnaaniassammata. Eva 35-nik ukioqarpoq allamillu uitaarsimalluni. Peqqissimissutigaa ukiuni 13 imaluunniit 15-ini naartuersittarneq naartunaveersaatitut atorsimagamiuk, naartuersinnerpassuimmi kingunerisaannik illissami avataatigut naartuleraluarsimavoq. Tamatumuuna inuunini navianartorsiortissimallugu paasigamiuk taamani uigisanilu aalajangiussimavaat mannissaqarfimmi aqqutai matutinniarlugit.... allattoq/tekst: Else Løvstrøm - Ullumikkut kissaatigisaraluarpara allatorluinnaq naartunaveersaateqarsimanissara, uitaaralu meerartaarsimassagaluaratta, uangalu kissaatigilluinnakkannik marlunnik meeraqarsimassagaluarpunga qaqugukkut pissanerlugit nammineq aalajangikkannik, Eva oqaluttuarpoq. Kingullermik kissaatiginagu naartusimavoq, taamanili illoqarfimmi nakorsaqarsimanngilaq, kingusinnerusukkullu ilinniariartoraluarluni Nuummut pigami paasivaa peersitsinissani kingusinaareersoq. Meeraq kissaatiginngisaq ataasiinnaanngilaq, tassami paasinarsisimavoq Eva pilersaarutiginngisaminik marlulissasoq. Sisamariarluni naartunerisa kinguneraat meeqqat tallimat. Naartuersittanngikkaluaruma 13-inik meeraqassagaluarpunga. Amerlanersaat naartuersinnerupput ilaalli naartuersinnerpassuarma piliaannik illissakkut qileroqalersimanerma kingunerisaanik katatsinerusimapput. Ilisimasakippallaarneq Eva Paamiuneersuuvoq. Naartuersinnerpassui Paamiuni pisarsimapput. Naartuersittarnerpassuit suna kingunerisinnaagaat paasitinneqarnerullungalu ilisimasaqarnerusimasuuguma taava nalorninaannerusumik siunertaqarnerusumillu naartunaveersaateqarsimassagaluarpunga. - Aamma spiraleqarlunga ataasiarlunga naartuleraluarpunga, ataasiarlungalu p-pillet iisartagaralugit naartulerlunga, Eva nassuiaavoq. - Neriuppungali naartuersittarnerpassuakka pillugit oqaluttuama kingunerisaanik naartuersittarnermik naartunaveersaateqartut eqqarsariartinnerusinnaallugit allatigullu naartunaveersaateqartilersissinnaassallugit, allammi uattut atugaqartikkusunnginnakkit. Eva Ilulissanut nuussimavoq. Uitaanilu inooqatigiinnerminni meerartaaqatigiikkusuttaraluarput. Tarnikkut oqimaattarpoq - Naartuersinnerit tamaviisa kingunipilutsitsisarsimavunga. Eqqarsaatiginngitsoornermi ajornarpoq piffissaq aalajangersimasoq nalleraangat meerartaarsimassagaluarneq. Takorluuinartarpoq sinnattuanarlunilu meeraq qanoq isikkoqartoq qanorlu ittoq meerartaarisimassagaluarnerlugu, Eva Juliussen Jørgensen naggasiivoq. FOTO: ELSE LØVSTRØM Lisa Marie - Pinaveersaartitsiniarluni annertunerusumik suliaqartoqarneratigut neriuppunga allat taama arlaqartigisunik naartuersittariaqartassanngitsut. Tassami naartuersinnissaq aalajangiusimagaluarlugu naartuersinneq tarnikkut artornartaqaaq. Inuusuttuaraallunga p-pillet atorpakka, pissusissaanngitsumilli atortarsimagakkit marloriarlunga naartuersittarpunga meerara angajulleq massakkut arfineq pingasunik ukiulik naartorilertinnagu, Lisa Marie oqaluttuarpoq. Meerartaarnerma kingorna naartuerseqqippunga, spiralilersillungalu, spiralerali katassimagakku naartuleqqikkama aamma naartuerseqqippunga. - Aamma meerarput nukarleq pingasunik ukiulik pilersaarutaanngitsumik meerartaaraarput. Taassuma inunngornerata kingorna naartuerseqqereerlunga spiralilersippunga, naak toqqissisimanartinngikkaluarlugu, siornatigummi spirali katassimallugu naartulereersimagama. Kisianni maannakkut ukiup aappaa qiteqquppara spiraleqarlunga. Spiraleqarusussimavunga kingusinnerusukkut piareertutut misigileruma meerartaaqqinnissara pilersaarutigigakku, Lisa Marie 29-nik ukiulik tallimariarluni naartuersissimasoq oqarpoq. 10

11 nani - Jeg fik min første abort, da jeg var 17 år. Allerede én måned efter var jeg gravid igen. Jeg fødte barnet og faderen overtog senere opdragelsen, siger Eva, som har valgt at fortælle om alle sine aborter. Hun er i dag 35 år og har mødt en ny mand. Hun fortryder at have brugt abort som prævention i år, fordi de mange aborter til sidst førte til en graviditet udenfor livmoderen. Hun vidste, at hun derved havde bragt sig selv i en livstruende situation. Dette førte til at hun sammen med sin daværende mand besluttede, at få lukket for æggelederne ved en mindre operation. - I dag ville jeg ønske, at jeg havde brugt anden form for prævention, så kunne jeg nemlig have fået et barn med min nye mand. Og jeg ville have haft 2 eller 3 ønskebørn, som jeg selv ville have besluttet, om hvornår de skulle være kommet, siger hun. Hendes sidste graviditet var uønsket, men på det tidspunkt var der ingen læge på sygehuset, og da hun senere tog til Nuuk i forbindelse med en uddannelse, var det for sent at få gennemført abort. Det blev ikke alene til et uønsket barn, men 2, da det vidste sig at være tvillinger. Hendes 4 fuldførte graviditeter har bragt 5 børn i verden. - Uden aborterne ville jeg have haft 13 børn. De fleste af dem var provokerede aborter, mens nogle af de sidste var aborteringer, der kom på grund af arrene i livmoderen. Arrene kom fra de mange provokerede aborter, fortæller hun. Var for uvidende Eva kommer fra Paamiut. Der blev alle hendes provokerede aborter også foretaget. - Men havde jeg fået bedre information og en større viden om, hvilke følger mange aborter kan have, så havde jeg været mere bevidst og målrettet omkring valget af præventionsmiddel, siger hun. - Jeg blev også gravid til trods for at jeg have fået indsat en spiral, og én gang mens jeg tog p-piller, fortæller hun. Men jeg håber at mit livs historie om mine mange aborter kan ydelsen kommer altid bagefter få andre til at tænke sig lidt bedre om, og derved forhindre, at de lander i samme situation som jeg. Eva er flyttet til Ilulissat og i samlivet med sin nye mand kunne de godt tænke sig et barn sammen. Hårdt psykisk Aborterne førte hver gang til en depression. Man kan aldrig lade være med at tænke på, at man omkring et bestemt tidspunkt skulle havde født et barn. Og man begynder som regel at have dagdrømme, om hvordan barnet ville have set ud eller været, slutter Eva Juliussen Jørgensen. FOTO: ELSE LØVSTRØM PINAVEERSAARTITSINERUNISSAQ - Pinaveersaartitsilluni annertunerusumik suliniartoqarneratigut neriuutigaara naartulertarneq naartuersittarnerlu pillugit nunatsinni ilaqutariit iluminni ammanerusumik oqaloqatigiittalerumaartut. - Ingammik neriuutigaara angajoqqaat inuusuttuarartatik naartulertarneq naartuersittarnerlu pillugit annerusumik oqaloqatigisalerumaaraat, kinguaariit tulliit uattulli arlaleriartigalutik naartuersittarnissaat pinngitsoortinniarlugu. - Aamma inuiaqatigiinni oqallittoqarnerulerneratigut naartuersittariaqartarnerit ikinnerulersinnaapput. Ilami taama amerlatigisunik naartuersissimalluni inuttut tarnikkullu nakkaattoornaqaaq. - Pisariaqavitsillugu naartuersinneq akerlerinngilara, naartuersinnerli naartunaveersaatitut atorneqassanngilaq, Lisa Marie Jeremiassen Ilulissaneersoq naggasiivoq. - Jeg håber, at et større forebyggelsesarbejde vil medføre, at antallet af provokerede aborter vil falde. For selv om man har været indstillet på at få en abort, er det hårdt rent psykisk. Som helt ung brugte jeg p-piller, men jeg har åbenbart gjort det uregelmæssigt, for jeg blev alligevel gravid. Jeg været igennem 2 aborter, før mit første barn, som nu er 8 år, blev født, fortæller Lisa Marie. - Derefter fik jeg endnu en provokeret abort, hvorefter jeg fik sat en spiral op, men den havde jeg tabt, så endnu en graviditet førte til en abort. Det yngste barn på 3 år var heller ikke planlagt. Efter barnets fødsel får hun endnu en abort, hvorefter Lisa Marie igen fik sat en spiral op. - Jeg var ellers ikke tryg ved det, da jeg tidligere havde tabt en spiral. Men jeg har nu haft spiralen i 1 1/2 år. Jeg har valgt at bruge spiral, fordi jeg stadig har en drøm om at få endnu et barn, når jeg føler mig parat til det, siger Lisa Marie, 29 år, har fået foretaget abort 5 gange. MERE FOREBYGGELSE Lisa Marie håber, at et større forebyggelsesarbejde kan føre til, at familier her i landet mere åbent vil snakke indbyrdes om graviditet og abort. - Jeg håber især, at forældre vil tage gavnlige samtaler med deres store børn, så den kommende generation kan få et liv uden så mange aborter, som jeg har fået. - En øget offentlig debat kan også nedsætte antallet af foretagne aborter. For som menneske kan man synke så dybt, rent psykisk, når man tænker på det aborter, man har fået udført. - Jeg har ikke noget imod abort i nødsituationer, men man skal helst ikke bruge abort som prævention, slutter Lisa Marie Jeremiassen fra Ilulissat. 11

12 Tunniutiinnarneq naluaat Nuummi aalisartoq Piitaq nulialu Anniita aalaniataartuupput Allattoq: Peter Fr. Rosing Meeraallutilli takusareerlutik 1977-imi inersimasutut naapeqqaarsimapput. Kingorna aappariilerput, siullermillu 1979-imi meerartaarlutik. Ullumikkut sisamanik meeraqarput marlunnillu erngutaqarlutik. Agnethe uialu Peter H. Petersen Nuummi Innannguami a- ngerlarsimaffiannut alianaatsumut martsi aallartilaartoq pulaarakkit paasivara taanna ilaqutariinnut arlariinnut inissiaasoq inoqanngiinnalermat noqqaassutigalugu 1987-imi atugassarsiarisimagaat, namminniivillutillu salillugulu iluarsaqqissaarsimallugu atortorissaarusersorlugu imermut eqqakkanullu 1990-imi aqqusiisoqarmat attaviliinnarsinnaallugu. Illumi inissiap aappaa taamanikkut angajoqqaavisa iluarsartillugu initaaraat, ullumikkullu tassa Anniitap arnaa, aamma Agnethemik atilik, sanileraat. Anniita 1954-imi ukiutoqqami Qoorngumi inunngorsimasoq Berthelsikkut panigaat. Angutigigalua 1990-imi toqusoq, Tuuma, Anniitap inunngornerata nalaani niuertorusiusoq iminngernaveersaaqatigiinni Blå Kors-ini ukiorpassuarni siunnersuisuusimasoq ilisimaneqarluarpoq. Piitaq 1955-imi majip 30-anni inunngorsimasoq Nuup Narsaamiunit Egedekkunnit kingoqqisuuvoq, angumminit, Annassimit, Organikkormiumit, Peterseniulluni. Ilinniagaqaratik angusarissaarput Anniita Piitarlu aalajangersumik ilinniagaqarsimanngikkaluarlutik angusarissaarsimapput, tamannalu aalaniataartuunerisa toqqissisimallutillu ingerlanerata kingunerisimagaa qularnanngilaq. Piitaq imaani angalaarnermik uissutaqartuusoq apersorteriiginnarlunili PRIVAT Piitaq arfertaminik pilattoq. Peter flænser en nyfangen hval. Anniitap 1977-imi Piitaq aapparilerpaa. Agnethe mødte Peter i Nukarlequtaat, Peter. Yngste søn, Peter. 12 Paniat, Karoline, talerperliup tullia. Datteren, Karoline, nummer to fra højre.

13 PRIVAT aalisalersimavoq, aallaqqaammut umiaaqqamik aquuteralalimmik, taavalu kilisaatini umiarsuaaqqanilu inuttaasareerluni 1980-ikkut ingerlalerneranni 42 fodsimik Avannaani raajarniutaasimasumik pujortuleerarsuartaarsimalluni. Taassuminnga Avannaani Uummannaq tikillugu Anniitalu aalisariartarsimapput, inisimasuuinnarumanatillu Qasigiannguani illuarannguaqalersimallutik. Angallatigisartakkatik tulleriit qamutileqartarmata arfanniartarsimapput, tikaagullippaalussuit, aammali tikaagulliusaat qipoqqaallu ilangertarsimallugit. Aamma qilalugarniarlutillu aaffanniartarsimapput, aasallu tamaasa aavariartarneq, taamalu tuttup neqaanik nikkulisarneq, aalisakkanillumi panertulisarneq aalluttarlugit. Anniita uimi angalaaqatigisarnerata saniatigut pingaartumik igaffinni angisuuni sulisarsimavoq, tamannali qitiluutigileramiuk oqinnerusorsiorluni qatanngummi atisaarniarfiutaani sulisalersimalluni, qatanngummiinnini iluaqutigalugu aasaanera tamakkerlugu sulinani uini ilaatigullu meeqqatik angalaaqatigiuartarlugit. Annerusumik angallatitaaqqammerput Piitakkut Anniitalu qanittukkut qavani Narsamiit tikeqqammerput angallatitaassartik, umiarsuaaraq 41 tonsilik namminneq aasimallugu. Piitap ernertik angajulleq, Ivar, niviarsiaqqanik marlunnik, pingasunik sisamanillu ukiulinnik maannali illoqarfimmi allami najugalinnik meeralik, aalisaqatigaa. Angallatertik alla, kutteri 18 tonsilik, suli ingerlappaat, mulussutikkuminaammalli ernermillu inuussutissarsiornermigut siunissarinnerunissaa eqqarsaatigaluguttaaq maanna angallassuarsiartik isumalluutigineruaat, pingaartumik saattuarniutissatut eqqarsaatigalugu. Aamma aalisakkat allat, soorlu qalerallit, immaqalu saarulliit tikiuteqqittunngooq saassinnaagitik Piitap oqaatigaa, pisassat malersortuartaramikkik. PRIVAT Naqqaniit aallarteqqinneq Ilaqutariit oqitsorsiuinnarsimanngillat, piumassuseqarnerisali ullumikkut angusarissaartissimavai. Angallatertik siulleq ukiuni 18-ini pigereerlugu 1998-imi Nuup iluani nunamiitillutik tippussaangajalluni aliageqisaminnik kivimmat naqqaniit aallarteqqittariaqarsimapput. Sillimmasernera ukiuni 17-ini akilertareerlugu marlussunnguanik akilinngitsoorsimanera pissutigalugu taarsiivigitinngilluinnarsimapput, akerlianik motorilerseqqissimanera ullumimut suli akilersortariaqarlugu. Taamanikkut Piitap raajanut licensiuteqarallarluni taakku taartigalugit angallatitaarutigai, taamalu maannamut angallatertik akiitsoqaatiginagu. Meeraannit marluk landsholdiniipput Angerlarsimaffiannut iseraanni takoqqaagassat ilagaat timersorluni unammisarnerni pokalinnattaarpassuit saqqarmiorpassuillu qitornaasa nersornaatisiarisarsimasaat. Taakku pingaartumik meeraanerminni sisorartuusimapput unammiartaqalutillu. Weekendini sungiusanngikkaangamik unammiartarput, Nuummilu Quassussuarmi majuartaammiikkaangata Anniitap ilagisarpai nammineq sisoranngikkaluarluni qummut pisuttuarusuttarami, Ukkusissaq Quassussuarlu arlaleriaqalugit qaqisarlugit. Meeqqat inersimaneruleriartorlutik timersuutinik allanik soqutigisaqarnerulersimapput. Soorlu paniat Karoline, Najattaamik taagorneqartoq, aasamut 20-nik ukioqalersussaq arnat assammik arsartartut landsholdianniippoq, qanittukkullu tikeqqammerluni sap. akunnera naallugu træningslejreqarlutik sungiusarsimagamik. Najattaa aamma Panamerikanske mesterskabeqarnissani Brasiliami upernaamut ingerlanneqartussani peqataasussaavoq. Naatsorsuutigaa ukiaru Danmarkimi håndbold sammiitigalugu atuarniarluni suliniarluniluunniit. Anniitakkut ernerat angajulliup tullia, Anders, ukioq manna 22-liisussaq, 13

14 PRIVAT Danmarkimi ukiuni pingasuni handelskolereerluni tappavani niuertarfimmi sungiusarpoq ingerlagallassallunilu. Aamma isikkamik arsarnermi nunatta landsholdiini ilaavoq. Meeqqat nukarlersaat ukioq manna 15-iliisussaq Peter martsip ingerlanerani sisoraatinik unammiartortunut ilaalluni Norgeliartussaavoq. Aamma ataasiarani Arctic Winter Gamesertuni peqataasarsimavoq. Ataatsimut isigalugit Anniitap Piitallu meeraat meeraanerminniilli timersortorujussuupput, ukiuunerani sisoraatit aasamilu arsaq sammilluartarlugit. PRIVAT Angajoqqaat aamma peqataasarput Angajoqqaajusulli aamma timersortuupput. Anniita pingaartumik inuusunnerugallarami assammik arsarnermik aallussaqarsimasoq maannamut suli arsartarpoq, assammik isikkamillu. Aamma sisorartarpoq, pingaartumik Nuup kujatinnguani Killuut Iluanni illuaqqaminni aasap ilarsua najortakkaminni meeqqatillu poorskikkunni taqqavaniikkaangamik langrenderneq nuannarisarlugu. Inuusunnerugallarami inuusuttuaqqanik meeqqanillu unammiartunik angallassisuusarpoq, ullumikkullu aamma tamakkuninnga arsartitsisuusarluni. Massakkut aamma ilaqutariit ataatsimoorlutik weekendini arsarrattarput. Ittuat Piitaq angerlarsimagaangami arfininngornikkut utoqqasaanut arsarianngitsoorneq ajorpoq. Inuusukkallarami sisorarnermik aallussinerusimavoq, aammalu sisoraatinik landsholdini peqataasarsimalluni, ullumikkulli tamakkununnga piffissaarulluni. Peqatigiiffiit Anniita Piitarlu imigassamik atuisuunngillat, ukiut 20 matuma siornagut aalajangersimagamik meeqqatik namminermissulli toqqissisimasumik peroriartorfeqartikkusullugit, taamalu iminngernaveersaaqatigiinnut ilanngullutik. Piitaq pujortartuusoq Anniita ukiut qulit qaangiuttulli pujortarunnaarsimavoq. Anniita peqatigiiffinni arlalinni suliniaqataavoq. Soorlu Aalisartut Piniartullu Nuliaasa Aappaasalu Peqatigiffianni suleqataasarsimavoq, saniatigullu iminngernaveersaqatigiinni Nuummi aammalu nunatsinni kattuffianni siulersuisuniittarsimalluni. Meeqqatik sisorarnerugallarmata aamma NS 84- imi ingerlatseqataasimavoq. Massakkut isikkamik arsartartut peqatigiiffianni ilaavoq, aammalu gigtertut peqatigiiffeqalermata siulersuisuini ilaasortaalluni. Uiali Piitaq aalisartut piniartullu peqatigiiffianni ilaasortaanermi saniatigut allanut akuliunniartanngilaq, angalaartuulluni tamakkulerineq ajornakusoortikkamiuk. Aalisartutut aalaniataartuunini paarsilluarninilu pillugit Augo Lyngep Aningaasaateqarfianit 1982-imi nersornaaserneqarsimavoq. Piitaq massakkut anginerusumik angallateqalerami taanna aallulluartussaagamiuk allanut piffissaqarnerulernissaa ilimananngilaq. 14

15 De giver aldrig op Peter og Agnethe i Nuuk er driftige og aktive folk Tekst: Peter Fr. Rosing De har været børn sammen, men traf først hinanden som par i De slog pjalterne sammen og fik deres første barn i I dag har de fire, samt 2 børnebørn. Jeg besøgte Agnethe og Peter i deres hyggelige hjem i Innannguaq i Nuuk i begyndelsen af marts og erfarede, at dobbelthuset de nu bebor havde stået tomt i længere tid, da de søgte at få det og fik rådighed over det i De havde selv renoveret det fuldstændigt med alle moderne faciliteter og kunne således blot få tilsluttet vand- og kloaksystemet et par år efter. Nabolejligheden havde Agnethes forældre fået renoveret, således at Agnethe og Peter nu har hendes mor, som også hedder Agnethe, som nabo. Agnethe som er født i Qoorngoq nytårsaften 1954 er datter af familien Berthels. Hendes afdøde far, Thomas, som var landskendt som konsulent for Blå Kors i mange år, var på det tidspunkt handelsforvalter. Peter er født den 30. maj 1955 udsprang fra familien Egede i Lille Narsaq, og han har navnet Petersen efter sin far, Anders, som var søn af den gamle organist, Jonathan. Nået vidt uden egentlig uddannelse Hverken Agnethe eller Peter har nogen egentlig uddannelse men klarer sig bemærkelsesværdigt godt, uden tvivl takket være deres flid og initiativ, og ikke mindst en tryg tilværelse. Peter, som er opfostret med at sejle, var hurtigt efter sin konfirmation begyndt at fiske, først i sejldugsjolle med påhængsmotor, og efter at have sejlet med trawlere og andre skibe anskaffede han i begyndelsen af 80-erne sig en 42 fods kutter, som havde været Angallataat tippssaalluni kivisoq. Familiens forliste kutter. Ernerat akulleq, Andres, saamerleq. Mellemste søn, Anders, til venstre. PRIVAT Peter H. Petersen angallisinatitaamini. Peter H. Petersens nyindkøbte kutter.

16 Ernerat angajulleq Ivar, taperleq. Sønnen Ivar, længst til højre. Anniita atisaarniarfimmi pisiniartitsisuuvoq. Agnethe er ekspedient i en tøjforretning. Killuut Iluanni illuaqqami silataani aasarsiortut. Sommerstemning udenfor hytten i Killuut Iluat. anvendt i rejefiskeri i Nordgrønland. Med den har han og Agnethe været på fiskeri helt op til Uummannaq og havde bygget sig et mindre hus i Qasigiannguit for at slippe for at være logerende, når de var nordpå. Da deres både har været forsynet med harpunkanon, har de fanget en del hvaler, mest sildepisker, men også finhval og pukkelhval, ligesom de har været på hvidhval- og hvalrosfangst. De tager også gerne på rensdyrjagt om efteråret, hvor de også tørrer kødet, ligesom de også tørrer fisk til vinterforråd. Når Agnethe ikke sejlede med sin mand, har hun arbejdet i forskellige storkøkkener men måtte på grund af dårlig ryg indskrænke sig til at arbejde i sin brors tøjbutik, hvorfra hun er så heldig at kunne holde hele sommeren fri til at sejle med sin mand. Netop anskaffet en større båd Peter og Agnethe var netop kommet hjem fra Narsaq, hvor de har hentet deres nye båd på ca. 40 tons. Peter fisker sammen med sin ældste søn, Ivar, som er far til 2 små piger på 3 og 4 år, som dog bor i en anden by. Familien har stadig deres hidtidige kutter på 18 tons, som de dog finder uegnet til at være på langfart med. Derfor den nye båd også af hensyn til sønnens fremtid. De vil fiske krabber, men vil også kunne gå over til hellefisk, eller torsk som skulle være vendt tilbage hertil, for de er konstant på jagt efter nye fiskeobjekter, som Peter udtrykker det. Måtte starte igen fra bunden af Familien har ikke altid haft det let, men takket være ukuelig gå-på-mod er den nået langt. Deres første fiskekutter, som de havde haft i 18 år mistede de i 1998 ved, at den var drevet i land inde i bunden af Ameralik, og de var henvist til at begynde helt forfra. De fik ikke en krone i erstatning, da de desværre ikke havde kunnet betale præmier de sidste par gange efter PRIVAT 16

17 PRIVAT 17 års trofast betaling til tiden. Tværtimod betaler de stadig af på en motor, de havde fået indsat i båden. Peter har efterfølgende anskaffet sig en anden båd ved at bytte sig frem med sin rejselicens og er således gældfri på båden i dag. To af børnene er landsholdsspillere Noget af det første man lægger mærke til i deres hjem er en masse pokaler og medaljer, som børnene har vundet i forskellige idrætsgrene. Børnene har især dyrket skisport i børneårene og har været til mange konkurrencer lokalt og i andre byer. De har brugt alle deres weekender til enten træning eller til konkurrencer, og når de er ved liften ved Lille Malene i Nuuk er Agnethe gerne med, mest for at trave oppe i fjeldet og har således været på toppene af Lille og Store Malene en del gange. Børnene har skiftet sportsgrene efterhånden, som de voksede. F.eks. datteren Karoline, kaldt Najattaa, som fylder 20 til sommer, er i dag med i det grønlandske landshold i kvindehåndbold. Således skal hun også med, når holdet deltager i de Panamerikanske mesterskaber i Brasilien i løbet af foråret. Hun regner med at skulle flytte midlertidigt til Danmark til efteråret at træne og uddanne sig eller arbejde. Næsteældste dreng, Anders, som bliver 22 i år, har gået på handelsskole i Danmark i 3 år og er i gang med praktikken i en butik dér. Han er ligeledes landsholdsspiller, i herrefodbold. Han og søsteren har tidligere deltaget flere gange i Arctic Winter Games. Den yngste, Peter, som bliver 15 i år, skulle til Norge for at deltage i konkurrencer i skisport. Alt i alt har Agnethe og Peters børn været meget idrætsaktive lige siden barndommen. Forældrene holder sig heller ikke tilbage Forældrene dyrker også idræt. Agnethe, som har været meget aktiv i håndbold da hun var yngre spiller stadig, ligesom hun har spillet fodbold, siden hun var fyldt 30. Hun løber også langrend i sin fritid, især når familien holder påskeferie i deres hytte i Killuut Iluat lidt syd for Nuuk en dejlig stor hytte, hvor de tilbringer det meste af sommeren. I dag er Agnethe og Peter fortsat medlemmer i idrætsforeningen NÛK og dyrker fodog håndbold, Agnethe indendørs fodbold hver eneste uge. Da hun var yngre var hun ofte holdleder for børn og unge, der tager til konkurrencer ude på kysten, og hun fungerer stadig som træner og leder for unge. Hele familien spiller desuden familiefodbold i weekenderne. Familiens overhoved Peter har deltaget i oldboys-konkurrencer i fodbold og skisport, og han har tidligere været med i landholdet i skisport, og når han ikke er ude på havet i dag forspilder han aldrig en lørdagsfodbold med oldboysvennerne. Foreningsarbejde Agnethe og Peter er afholdsfolk, idet de for 20 år siden i fællesskab har besluttet, at de prioriterer at deres børn vokser op i et trygt hjem, ligesom de selv har haft det, og meldte sig i Blå Kors. Peter er ryger, hvorimod Agnethe har kvittet tobakken for 10 år siden. Agnethe er aktiv i flere foreninger. Hun har f.eks. været aktiv i foreningen af fisker- og fangerkoner, og inden for afholdsbevægelsen har hun været i bestyrelserne lokalt og i landssammenslutningen. Da børnene gjorde mere ud af skisporten har hun været aktiv inden for skisportsforeningen NS-84. Da der blev dannet en gigtforeningen i byen for 2 år siden var hun med og sidder i bestyrelsen på andet år. Men manden blander sig ikke meget i foreningslivet ud over sit medlemskab i den lokale fisker- og fangerforening. Han mener ikke, det kan forenes med aktivt fiskerarbejde. Peter blev i 1982 hædret for sit driftige og flittige engagement som fisker med et legat fra Augo Lynges Fond. Det lader ikke til, at han får mere fritid, nu hvor han skal til at fiske med sin nye og større båd. 17

18 Naartuersinnissat eqqarsaatigigukku Naartuersinniaruit qanoq iliussavit Inatsisit malillugit nunatsinni arnat kikkulluunniit naartuersissinnaatitaapput, tamanna naartuneq sap. akunnerisa aqqaneq aappaat naatinnagu pisinnaappat, tassa kingullermik aaqqarnermi ullormit siullermiit sap. akunneri 12-it qaanngiutsinnagit. Aamma naartunermi sap. akunnerisa 12-iata kingorna naartuersittoqarsinnaavoq, taamaaliornissamullu aatsaat akuersisoqarsinnaavoq peqqissutsikkut inuttulluuniit atugarisatigut pissutsit immikkut ittut tamanna pisariaqalersissimassappassuk. Tamanna pillugu oqaluussaqarit Naartunerup kipitinnissaanik isumaliuteqalernermut pissutaasinnaasut arlaqarput. Tamakkuninnga eqqarsaateqaruit arlaannik oqaluussaqarnissat iluaqutigissavat. Naartuersinnissaq toqqassallugu imaannaanngitsuuvoq. Taamaattumik misigissutsitit isumatusaarsinnaanerillu naatsorsuutigisariaqarpatit sumullu killissimanerit eqqarsaatigeqqissaarlugu. Oqaloqatigiinnikkut tapersersuineq Qanorluunniit atugaqalersimagaluaruit isumaliutigisatit pillugit avataaniittumik oqaloqateqarnissat pisariaqartissinnaavat. Peqqissaasup peqqinnissaqarfimmiluunniit sulisut allat siunnersorsinnaavaatsit aalajangernissannut tunngavissarinnerulersillutit. Aamma taama oqaloqateqarnikkut tapersersorneqarsinnaanerit pillugu nakorsap oqaluttuussinnaavaatit naartuersinniarnerlutit imaluunniit naartunerit ingerlatiinnarniarnerlugu aalajangivinniarninni iluaqutigisinnaasannik. Nakorsami qanoq pisoqassava? Naartuersinnissat isumalioqqutigigukku nakorsaq saaffigissavat, taassumalu oqaluttuutissavaatit naartuiineq qanoq ingerlasartoq sunillu navianaateqarsinnaasoq. Tamakku tusareerlugit naartuersinnissat suli aalajangiusimagukku tamatumunnga qinnutigisassat immersussavat. Taava nakorsap ilut nalinginnaasumik misissussavaa, ilaatigut naartuneq qanoq ingerlareertigisimanersoq naliliiffiginiarlugu, aammalu nappaatinik atoqatigiinnikkut tunillaassinnaasunik nappaateqarsinnaanerit paasiniarlugu misissugassanik tigusisoqassaaq. Tamakkunatigut nappaatit nassatarisaannik aseruuttoorneqaruit taakku naartuersinnginninni antibiotikamik katsorsarneqassapput. Naartuersinneq Nakorsaq naartuersisuusarpoq, aammalu peqqinnissaqarfimmi sulisunik allanik najuuttoqassaaq. Naartuersinneq sinitsitaanikkut pigajunnerusarpoq. Taamaattumik suliaritikkiartornissaq nal. akunnerinik arfinilinnik sioqqullugu nerinaniluunniit imertoqassanngilaq. Aamma naartuersinnerup isumannaatsumik pisinnaanissaa qulakkeerumallugu allanik sianigisassaqarpoq. Kingornagut kisimiinnaveersaarit Naartuersinneq minuttit iniinnaat sivisussuseqartarpoq, kingornagullu peqqinnissaqarfimmi sulisut iterluarsiillutit nakkutigissavaatsit. Amerlanerit nal. akunnialunnguisa qaangiunneranni angerlarsinnaasarput. Aaneqarnissat isumagigukku ajunnginneruvoq, aammalu kisimiinnaveersaarit. Arlaat tatigisat najortigiuk. Naartuersinneq suliaritinneruvoq imaannaanngitsoq, timikkuinnaanngitsoq, aammali eqqarsaatitigut. Naartuersinnerup kingorna aaqarnerup nalaani pisartumut eqqaanartumik anniartoqarsinnaavoq, tamakkulu nakorsaatinik pisiassanik katsorsarneqarsinnaapput. Aamma taama naartuersereernermi sap. akunnera pallillugu ilukkut aanaartarsinnaavutit, ilaatigut kipisaqattaartumik, tamannali nalinginnaavoq. Kisianni suliaritereerninnit ulloq unnuarlu siulleq aanaarujussualissagaluaruit anniarujussualissagaluaruilluunniit napparsimmavik attaviginasuassavat. Sap. akunneri 6-it kingorna ileqquttut ilissaatit Naartuersinnerup kingorna aaqarneq siulleq sap. akunnerisa 4-6-it qaangiunneranni pigajuttarpoq. Tamatumani nalinginnaasumik aaqartarninnit aanaarnerussaatit, aammalu aanaartarnerit sap. akunneri marluk-pingasut sivisussuseqassaaq sap. akunneranili siullermi inorialeriissalluni. Naartuerseriiginnangajalluni naartuleqqittoqarsinnaavoq, taamaammallu naartuersilersinnak aalajangereersimasariaqarputit siunissami kissaatiginagu naartoqqikkumanak naartunaveersaatit sorliit atorniarneritit. Tamatuminnga nakorsaq oqaluuguk. Naartuersittarneq pillugu paasissutissat PAARISA-p quppersagaaraliaanit Naartuersinnissat eqqarsaatigigukku-mit tigusaapput. Taanna Sundhedsstyrelse Atuakkiorfillu suleqatigalugu 2002-mi saqqummersinneqarpoq. Quppersagaaraq napparsimavimmi Paarisamilu pissarsiarisinnaavat, maanilu eqqartorneqartut tassani paasiuminartunngorlugit itisilerneqarput. pfr 18

19 Hvis du overvejer abort Hvordan du skal forholde dig hvis du ønsker at få graviditeten afbrudt Ifølge lovgivningen har alle kvinder i Grønland ret til at få foretaget abort, hvis indgrebet kan foretages inden udgangen af 12. graviditetsuge, altså inden der er gået 12 uger fra den første dag i din sidste menstruationsdag. Der er også en mulighed for at få abort efter 12. graviditetsuge, men det gives der kun tilladelse til, hvis der er særlige grunde af helbredsmæssig eller social art. Tal med nogen om det Der kan være flere årsager til at man overvejer at afbryde graviditeten. Hvis du har sådanne overvejelser kan det hjælpe at man taler med nogen om det. Det er en svær beslutning at vælge abort. Du må derfor tage hensyn til både dine følelser og din fornuft og nøje overveje din konkrete situation. Støttesamtaler Uanset hvilken situation du er i kan du have behov for at snakke med en udenforstående om dine overvejelser. Enten sygeplejersken eller andet sundhedspersonale kan rådgive dig, så du har bedre grundlag for at tage en beslutning. Lægen kan også fortælle dig om en sådan støttesamtale der kan hjælpe dig til selv at træffe din endelige beslutning om abort eller gennemførelse af graviditeten. Hvad sker der hos lægen? Hvis du overvejer abort skal du henvende dig til lægen, som vil oplyse dig om hvordan indgrebet vil foregå og om følger og risici ved indgrebet. Hvis du herefter fortsat overvejer abort skal du udfylde en anmodningsskema herom. Lægen vil da foretage en gynækologisk undersøgelse, blandt andet for at vurdere hvor langt man er henne i graviditeten, og der vil også blive udtaget prøver for de seksuelt overførbare sygdomme. Hvis du har infektion forårsaget af kønssygdomme, skal de behandles med antibiotika før aborten. Selve indgrebet Det er lægen der foretager indgrebet, og der vil desuden være andet sundhedspersonale til stede. Indgrebet foregår oftest i fuld bedøvelse. Det er derfor nødvendigt at møde fastende, hvilket betyder, at du hverken må spise eller drikke 6 timer før indgrebet. Desuden skal der tages andre forholdsregler for at sikre at indgrebet foregår uden problemer. Sørg for ikke at være alene Selve indgrebet varer kun minutter, og herefter vil sundhedspersonalet tilse dig, til du er helt vågen. De fleste kunne tage hjem få timer efter. Du bør sørge for at du bliver hentet, og prøv på ikke at være alene. Vær sammen med nogen du har tillid til. Abort er et stort indgreb, ikke bare for kroppen, men også for sindet. Der kan efter indgrebet være menstruationslignende smerter de første par dage, og disse kan eventuelt afhjælpes med almindelig håndkøbsmedicin. Der kan også være mindre blødninger eller pletblødninger op til en uge efter indgrebet, hvilket er helt normalt. Men hvis du inden for det første døgn får kraftige blødninger eller smerter, bør du straks kontakte sygehuset. Normal igen efter 6 uger Den første menstruation kommer som regel 4-6 uger efter aborten. Du vil bløde kraftigere end ved en normal menstruation, og blødningen vil vare 2-3 uger men vil aftage efter den første uge. Man kan blive gravid umiddelbart efter abortindgrebet, hvorfor det er vigtigt, at du inden aborten har afgjort med dig selv, hvilken type prævention du vil bruge i fremtiden for at undgå at blive uønsket gravid igen. Tal med lægen herom. Oplysningerne om abort er hentet fra PAARISA s pjece, Hvis du overvejer abort, udgivet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Atuakkiorfik i I pjecen, der kan fås på sygehuset/sundhedscentret eller Paarisa, kan du få uddybet de omhandlede emner i et letforståeligt sprog. pfr. 19

20 Meeqqat angajoqq oqaloqatigiinn Oqaloqatigiinnikkut aalajangiussisinnaanerlu Panigiit Elga Kristensen, 40-nik ukiulik, Bibi Nathansenilu, 16-inik ukiulik tassuuna assut isumaqatigiipput. Nunatsinni naartuersittartut meerartaartartutulli amerlatigingajannerat ingasaginartutut isigaat. Taamaattumik atoqatigiinneq tamatumalu kingunerisinnaasai pillugit tamatta akisussaaqataavugut. - Paasisitsiniaaneq annerusariaqarpoq, namminermi aatsaat misilittaanikkut ilikkagaqarnissaq kingusippallaarpoq, panik 16-inik ukiulik isumaqarpoq iinnaagatta 1000-ingajaat naartuersittartut. amerlavallaaqaat. Ajornartorsiuterujussuuvoq, naartuersinnermi imaannaanngitsorujussuuvoq. Uangattaaq amerlavallaarsoraakka. Naartuersittartut paasiuminaatseqaakka, kisianni avoqqaarineqarsinnaanngillat, periarfissaareerpormi. Naartuersittariaqartartut immaqa ulluinnarni atugarisamikkut ajornartorsiuteqarsimasinnaapput ilinniagaqarsimanatik, inissaqarnatik allanillu ajornartorsiuteqarlutik, taamaattumillu naartuersittariaqarlutik. Meerartaartartut amerlaqataat naartuersittarpata ila amerlavallaaqaat meeranngortussaagaluimmi qassit annaaneqartarpat? Aammami naartuersittarnerpassuit inuiaqatigiinnut akisoqaat. Aningaasatigut akisuinnaratik tarnikkut aamma artornartorsiutaasassaqaat. Imassinnaavoq naartuersinnissamut periarfissaq ajornanngippallaartoq, ilaasami naartunaveersaatitut a- tortarpaat. Immaqa taamatut siumut eqqarsaatigereerneq ajoraluarpaat, kisianni atoqatigiikkusulersut illersuuteqanngitsut perusulernerminni unikaallanneq ajorput illersuutissaminnik atortulerniarlutik. Ilaat isumaliuinnartarput arnaq naartulersuussagaluaruni taava naartuersiinnarumaartoq. Aamma ittoorneq taama unikaallalluni atortulinngitsoornermut pissutaasinnaavoq. Aammami imigassartorsimaneq peqqutaasartorujussuussaaq, aalakoortummi iluamik eqqarsarluarsinnaasanngillat, immaqalu Nammineq akisussaaqataanerput eqqaamasariaqarparput ilaanni ilisimalluassanagu kina ilaginerlugu. Atoqatigiittalersimagaanni akisussaaffeqarneq aamma puigortariaqanngilaq. Siullerpaamik atoqatigiinnermiilli imminut akisussaaffigineq eqqaamallugu naartunaveersaatit suut atorneqarsinnaasut eqqarsaatigisariaqarpoq, tassami aamma soorlu usuup puuanik atortoqanngikkaanni kinguaassiuutitigut nappaatinik tunillatsissinnaaneq eqqarsaatigisassaammat. Kisianni ilaat ilaqarniaannarlutik atoqateqartarput, tamannalu kingunerlussinnaasarpoq. Naartuersinneq ilaasa meeqqamik toqutsinertut isiginiartaraluaraat isumaqarpunga naartuersittut taamatut pisuutinneqarsinnaanngitsut, toqutsinerarutsigimmi eqqartuutissavavut, uangalu isumaqarpunga taamaaliornissaq kukkulluinnartoq. Naartummi inuunerluni sianigineq ajorpaa, taamaattumik toqutsinertut isigisinnaanngilara. 20

21 aallu erusariaqarput isummersorsinnaaneq ammaanneqartarput Atoqatigiinneq pillugu paasisitsiniasoqarnerusariaqarpoq Naartuersinnissamut pisinnaatitaaneq atorunnaarsinneqarsinnaanngilaq. Inuimmi ilaqartarput peqqutissaqavillutik naartuersinnissamik pisariaqartitsisartunik. Kisianni ataasiarluni arlaleriarluniluunniit naartuersittarnerup kingorna kissaatigileraanni meerartaarsinnaanissamut aamma akornuseeratarsinnaanera naartuersinniartut eqqarsaatigisarunanngivippaat. Atoqatigiinneq kingunerisinnaasaalu, aamma naartuersinnerup nassatarisinnaasai pillugit soorunami atuarfimmiilli pasitinniarneqartarnissaq pingaartuuvoq. Kisianni aamma angajoqqaat pingaartumik meeqqaminnik inuusuttuaranngulersunik tamakku pillugit oqaloqateqartariaqarput. Isumaqarpungali angajoqqaat ilarpassui tamakkunatigut qaammaasakitsuararsuusartut, taamalu namminneq ilisimasariaqartut tamakku tusarsimannginnamikkik meeqqatik oqaluttuussinnaasarnagit. Taamaammat paasisitsiniaasussat pingasuupput: atuarfik, angajoqqaat, kiisalu inuiaqatigiit. Akisussaaffilli annerpaaq angajoqqaat tigummivaat. Nammineq misilittagaqalerluni aatsaat tamakkulersaarnissaq naammanngilaq Atuarfimmi paasisitsiniaasoqartaraluarpoq, aatsaat 8. aamma 9. klassemi annertunerulaartumik. Taava nammineq tamakkunatigut misilittagaqalaalernerup nalaani paasisitsiniaaneq annikilliartortarpoq, massakkulluunniit tusagaqarneq ajorpugut. Naluara uanga ukioqatikka angajoqqaaminnit oqaluttuunneqartarnersut, immaqami angajoqqaat imminnut ikioqatigiilluartuullutillu ammasuugaangata taamaattarsimassaaq. Uagut ukioqatigiit akunnitsinni tamakkulersaarnerusarpugut, atoqateqarsimagaangatta ikinngutitut qaninnerusavut oqaluttuullugit. Naartunaveersaatit aamma kingunipiloqarsinnaasartut tusartarparput, imaassinnaavorlu arnaq kingunerlutitsissasoraluni annilaangalersinnaasoq. Nalunngilarpummi soorlu iisartakkat naartunaveersaatit puuisa qaavini allassimasartoq suut kingunipiluutigisinnaagaat soorlu uummatip tillerpallaartalersinnaanera, puallarpallaarsinnaaneq. Naartunaveersaatilli allat, soorlu ammip ikianut ikkuttakkat aamma kingunerlutsinneqarsinnaapput, suulluunniimmi atukkat kingunerlussinnaasarput. Aamma naartuersinneq taamaassinnaavoq. Naartuerseqqaartut artorsartarsimassaqaat Kisiannimi ilaasa kingunerlutsinneq ajorpaat, imaassinnaavorlu uangaasoq kingunerlutsitsinngitsoq. Nammineq qanigisanniluunniit nalaataqarsimannginnama ilisimalluanngikkaluarpara, kisianni ilimanarpoq pingaartumik inuusuttuarannguit naartuerseqqaartut tarnimikkut assut ajornartorsiortassasut, assut aliasuttassasut, taamaattumillu pisariaqartitsillutik nakorsamit peqqissaasunillu nassuiaanneqarlutillu siunnersorneqarnissaminnik, taamatut nalaataqaqqissanngikkunik naartunaveersaarniarlutik qanoq iliorsinnaanerminnik. pfr. 21

22 Børn og forældre tale mere Dialogen op for holdningsdannelse Mor og datter, Elga Kristensen 40, og Biibi Nathansen 16, er rørende enige om emnet uønskede graviditeter. De mener, det er meget, at antallet af aborter er næsten ligeså højt som antallet af fødsler her i landet. De mener, at vi alle er medansvarlige for vores seksuelle samkvem og de mulige følger heraf. - Der er behov for mere oplysning, for skaden vil måske allerede være sket, hvis vi alene skal lære ved egne erfaringer, mener Biibi på 16 år. Nu vi kun er omkring mennesker i Grønland er antallet af aborter på næsten 1000 alt for højt. Abort er nemlig en meget alvorlig sag. Det mener jeg også. Jeg har svært ved at forstå dem, der får foretaget abort, men man kan ikke bebrejde dem, for det er en tilladt mulighed. Det kan være, det drejer sig om kvinder, der har sociale problemer - uden uddannelse, som ikke kan få bolig, og lignende problemer, hvorfor de er henvist til abort. Hvis der er lige mange aborter som fødsler, er det for meget hvor mange mulige børn mister man? De mange aborter er også dyrt for samfundet. Ikke alene økonomisk, men også dyrt mentalt. Det kan være, at adgangen til abort er for nem, for nogle bruger det jo som prævention. Det gør de måske ikke bevidst, men et par der har gejlet sig op til samleje stopper ikke op midt i det hele for at beskytte sig mod graviditet. Nogle tænker blot, at pigen bare kunne få abort, hvis det blev nødvendigt. De kan også være for generte til at beskytte sig. Indtagelse af alkohol kan også være medvirkende fulde folk tænker sig ikke om, og de ved måske dårligt nok, hvem de er sammen med. Vi må ikke glemme vores medansvar Man må heller ikke glemme sit medansvar, når man er blevet seksuelt aktiv. Man må fra den allerførste gang man har samleje tænke på ansvaret for sig selv og være opmærksom på hvilke præventionsmidler man kan anvende. Man må jo også huske på, at samleje uden brug af kondom kan betyde smitte af kønssygdomme. Men nogle har samleje blot for at prøve det, og det kan have følger. Nogle betragter abort som drab, men jeg mener ikke, man kan beskylde nogen herfor, fordi de får foretaget abort. Hvis vi beskylder dem for drab, så anklager vi dem, og det mener jeg er helt forkert. Fosteret ved jo ikke, at det lever, derfor vil jeg ikke kalde drab. Man kan ikke afbryde den lovlige adgang til abort, for der findes mennesker, der har afgørende behov for at få foretaget abort. Men jeg tror heller ikke nogen tænker på, at abort, må- 22

23 bør sammen mellem barn og forældre åbner og bevidste valg ske især i gentagne tilfælde, kan forringe ens muligheder for et ønsket graviditet senere hen. Der er behov for mere seksualoplysning Det er naturligvis vigtigt med seksualundervisning og orientering om de mulige følger af abort, men det er også vigtigt at forældrene taler med deres børn i pubertetsalderen. Men jeg er bange for, at mange forældre ikke selv har den fornødne viden og har således svært ved at videreføre den til deres børn. Der er derfor 3 instanser, der bør give de unge den fornødne oplysning: skolen, forældrene og samfundet. Men det er først og fremmest forældrene der har ansvaret. Det er ikke nok, at man selv gør sine erfaringer Der gives ganske vist seksualundervisning i skolen, især i 8. og 9. klasse. Men efterhånden, som man selv så småt får erfaringer på området, bliver skolens undervisning gradvist mindre, og så er det hele hørt op. Jeg er ikke klar over, hvor vidt mine kammerater får sådanne ting fortalt af forældrene, men det kan være, det sker i de familier, hvor man er mere åben om tingene og hjælper hinanden. Vi selv snakker mere om det og fortæller vore kammerater, når vi selv har været sammen med nogen. Vi har jo også hørt om at forskellige præventionsmidler kan have bivirkninger, og det kan jo være at nogle kvinder er bliver bange for at bruge prævention af sådanne årsager. Vi ved f. eks. at der på pakningen af p-piller står noget om mulige bivirkninger f. eks. forhøjet hjerterytme, forøget vægt o.l. Andre præventionsmidler, som eksempelvis implanon der stikkes ind under huden kan også have bivirkninger ja, der kan være utilsigtede virkninger af alt, hvad man bruger. Abort kan også have bivirkninger. Men der er også andre der ikke oplever disse mulige bivirkninger, og det kan lige så godt være mig, der slipper for sådanne. Førstegangs aborterende oplever ofte en krise Nu har jeg ikke selv eller mine nærmeste oplevet abort, men jeg vil tro, at især helt unge oplever en psykisk krise efter et sådant indgreb og har efterfølgende et stort behov for rådgivning og vejledning hos lægen og sundhedspersonalet i øvrigt om, hvordan de kan undgå at komme i samme situation senere hen. pfr. 23

24 Timigissartarit Timersuummik arlaannik aallutaqarneq ullutsinni pisariaqartipparput, tassami qangamut naleqqiulluta timitsinnik atuinnginneroqaagut. Timigissarneq iluaqutaavoq... timitta nukissanik (tassa orsunik sukkunillu) uutsinera qaffattarmat nererusussutsitsinnut iluaqutaammat nerisatta timitsinni atorluarneqartarnerat pitsanngortarmat timitta imminut salinneranut toqunartuiarneranillu iluaqutaammat sinittarnitsinnut iluaqutaammat puullaaqinartut (stress) aqussinnaanerulersaratsigik At dyrke motion er nødvendigt, fordi vi i dag bruger kroppen mindre i forhold til før. Motion er godt, fordi... det øger forbrændingen det regulerer appetitten det forbedrer fordøjelsen det renser og afgifter kroppen det får dig til at sove bedre det gør, at du bedre kan håndtere stress det modvirker depression Dyrk motion nikallorujussuartarnernik ingalassimatitsisarmat qiimanerulersitsisarmat timip akiuussutissaa pitsanngortarmat imminut tatiginerulersaratta eqqaamallaqqinnerulersitsisarmat aaqartarnermi anniartarneq annikillisittarmagu. det hjælper på humøret det styrker immunforsvaret det øger selvtilliden det styrker hukommelsen det modvirker menstruationssmerter. KISIMIINNGILATIT Nuuk ulloq unnuarlu - hele døgnet Sisimiut suliffiup avataani - efter arbejdstid QARAJAQ Aasiaat TUSAANNGA Ilulissat ulluinnarni ammasarpoq nal weekendini tall. nal ataa. nal. 8. åbent hverdage: weekendåben: fre. kl. 16 til man. kl. 8. AIDS-IMIK PAASINIAAVIK AIDS-LINIEN ammasarpoq ataasinngornermi sisamanngornermilu nal åbent man. og tors. kl ALLAFFIGITIGUT SILA atuagassiaavoq nutaaq atuartartut peqatigalugit ineriartortikkusutarput. Taamaattumik pisariaqartipparput atuartartut isumaannik tusarlerneqartarnissarput. SILA-p ilusaa, imai siunissamilu imarisinnaasai pillugit allaffigisinnaavatsigut uunga: [email protected] SILA-mi ukiamut saqqummersussami immikkut sammineqassaaq imigassaq. Temaet for efterårets nummer af SILA bliver alkohol. SKRIV TIL OS SILA er et nyt magasin, som vi gerne vil udvikle i dialog med læserne. Derfor vil vi opfordre jer til at skrive til os om magasinets form, indhold og hvad den kan tage op i de næstkommende numre. Skriv til redaktionen på [email protected]