HD(R) afhandling Erhvervsøkonomisk institut Udarbejdet af: Heidi Lundquist Vejleder: Per Henrik Lindrup Regnskabsmæssig behandling af leasing i leasingtagers årsrapport særligt med fokus på klassifikationsproblematikken Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Forår 2010
Forord Denne afhandling er udarbejdet som led i det afsluttende semester på HD-studiet i regnskab og økonomistyring på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Valg af emne er foretaget indenfor faget eksternt regnskab. Afhandlingen er udarbejdet i perioden medio februar 2010 til ultimo april 2010. Aarhus, den 28. april 2010 Heidi Lundquist
Indholdsfortegnelse 1 1. Executive summary 4 2. Indledning 9 2.1. Problemfremstilling 10 2.1.1. Problemidentifikation 10 2.1.2. Problemformulering 10 2.2. Problemafgrænsning 12 2.3. Metodevalg 13 2.3.1. Struktur 16 2.4. Begrebsafklaring 17 2.5. Anvendte forkortelser 17 2.6. Kildekritik 18 3. Introduktion til begrebet leasing 21 3.1. Hvad er leasing? 21 3.2. Operationel leasing 22 3.3. Finansiel leasing 22 3.4. Leasing som finansieringsform 23 3.4.1. Mulighed for vækst i virksomheden 24 3.4.2. Fleksibilitet 25 3.4.3. Slankning af virksomheden 26 3.4.4. Renteniveauet 26 3.4.5. Generationsskifte 27 3.5. Hvad kan leases? 27 3.6. Delkonklusion 29 4. Den regnskabsmæssige behandling af leasing i leasingtagers årsrapport 30 4.1. Årsregnskabsloven 30 4.1.1. Overordnede bestemmelser 30 4.1.2. Finansielle leasingaftaler i henhold til årsregnskabsloven 32 4.1.2.1. Indregning og oplysninger 32 4.1.3. Operationelle leasingaftaler i henhold til årsregnskabsloven 34 4.1.3.1. Indregning og oplysninger 34 4.2. Regnskabsvejledning 21 Leasing 35 4.2.1. Historisk udvikling 35 4.2.2. Anvendelsesområde 36 1 Overskrifterne til de teoretiske afsnit 3 og 4 er inspireret af indholdsfortegnelsen i: Marianne Schnoor, Leasing i leasingtagers årsrapport, Handelshøjskolen i Aarhus, Hovedopgave 2004 Side 1 af 161
4.2.3. Finansielle leasingaftaler i henhold til RVL 21 37 4.2.3.1. Indregning og måling 37 4.2.3.2. Præsentation og oplysning 39 4.2.4. Operationelle leasingaftaler i henhold til RVL 21 42 4.2.4.1. Indregning og måling 42 4.2.4.2. Præsentation og oplysning 42 4.3. IAS 17 Leasingkontrakter 43 4.4. Delkonklusion 43 5. Klassifikation af en leasingkontrakt 45 5.1. RVL 21 45 5.1.1. Primære kriterier i klassifikationsprocessen 49 5.1.1.1. Ejendomsretten ved udløb af kontrakten 49 5.1.1.2. Favorabel købsret 50 5.1.1.3. Aktivets økonomiske levetid 51 5.1.1.4. Nutidsværdien af minimumsleasingydelserne 52 5.1.1.5. Specialiseret karakter 55 5.1.1.6. Substans 56 5.1.1.7. Opsamling på de primære kriterier i klassifikationsprocessen 57 5.1.2. Sekundære, supplerende kriterier i klassifikationsprocessen 58 5.1.2.1. Omkostninger ved annullering af leasingkontrakten 58 5.1.2.2. Gevinst/tab ved ændringer 59 5.1.2.3. Option på forlængelse til lav leje 60 5.1.2.4. Opsamling på sekundære, supplerende kriterier i klassifikationsprocessen 60 5.1.3. Teoretisk eksempel på klassifikation og regnskabsmæssig behandling af en leasingaftale 61 5.1.3.1. Maskinfabrikken A/S 61 5.1.4. Delkonklusion 64 6. Vurdering af udvalgte virksomheders behandling af leasingaftaler 66 6.1. Udvælgelse af eksempelvirksomheder 66 6.2. FREJA Transport & Logistics A/S 68 6.2.1. Anvendt regnskabspraksis 68 6.2.1.1. Klassifikation af leasingkontrakter 68 6.2.1.2. Præsentation, indregning og måling 70 6.2.2. Vurdering af FREJA Transport & Logistics A/S leasingarrangementer 73 6.3. DSV 74 6.3.1. Anvendt regnskabspraksis 75 6.3.1.1. Klassifikation af leasingkontrakter 75 Side 2 af 161
6.3.1.2. Præsentation, indregning og måling af operationelle leasingkontrakter 76 6.3.1.3. Præsentation, indregning og måling af finansielle leasingkontrakter 78 6.3.2. Vurdering af DSVs leasingarrangementer 82 6.4. Delkonklusion 83 7. Vurdering af klassifikationsbestemmelserne nu og i fremtiden 85 7.1. G4+1 85 7.2. IASB og FASB-samarbejdet 88 7.2.1. Indledende synspunkter på den regnskabsmæssige behandling af leasing 89 7.2.2. Fremtidens regnskabsmæssige behandling af leasingkontrakter 89 7.2.2.1. Vurdering i forhold til regnskabsklasse B 92 7.3. Delkonklusion 94 8. Hovedkonklusion 96 9. Litteraturliste 99 10. Bilagsfortegnelse 103 Side 3 af 161
1. Executive summary This thesis describes the accounting treatment of leases in the lessee s annual report, with a focus on the classification of lease agreements as being either finance or operating. Both Danish and International Accounting Standards regarding leases, distinguish between financial and operating leases. Because of this, the accounting treatment of financial leases differs from the accounting treatment of operating leases. The Danish Financial Statements Act however, does not include rules for classification of leases, but refers to Danish and International Accounting Standards. The Financial Statements Act is the basis for submission of annual reports in Denmark, and according to this, annual reports must reflect the realities of business transactions. Nevertheless, the provisions about leasing give rise to discussion among both companies, users and auditors. Mainly because recognition of finance leases in the balance of financial statements, has a significant impact on a company s key figures and ratios. To ensure that lessee accounts the lease properly a number of criteria s are incorporated in both the Danish and International Accounting Standards regarding leases. Nevertheless, there is ongoing criticism and frustration from users who believe that the rules for classification of a lease leaves it too much to the lessee to determine the classification on the basis of the lessee s reviews and experiences. Several discussion papers have dealt with current problems in the accounting standards, and speak for at significant change in the rules for accounting for leases. The above has given rise to the following thesis, and the main issue is therefore the accounting treatment of leases in the lessee s annual report. To examine and discuss the accounting treatments of leases in the lessee s annual report, the rules and regulations in the area will be treated in depth. To do so, the following sub questions are presented: Side 4 af 161
What is leasing and why do some entities choose to lease rather than buy? Which challenges face the Danish entities when accounting for leases in their annual reports? To answer these questions, the term lease is introduced in section 3. A distinction between, and a definition of financial respectively operating leases is made, as these two lease forms constitute the background to this thesis. Furthermore, the reasons for entities to choose leasing of assets instead of buying assets and which elements that are typically leased, is briefly reviewed. The review of the different backgrounds to choose leasing is non-exhaustive, since there can be a great variety of reasons depending on the lessee. To determine which items that are typically leased, information from 2005 to 2008 in Danish statistics in Danmarks Statistik form the background of an illustration of the development of leases in certain categories. This introduction is followed by an examination of which challenges that face the Danish entities when they are accounting for leases in their annual reports. In the examination, the rules and regulations in the area is reviewed. As mentioned, the Danish Financial Statements Act is the basis for submission of annual reports in Denmark. Therefore the rules in the Danish Financial Statement Act regarding leases is investigated. Both regarding the listed and the unlisted companies. However, not all entities are solely presenting financial statements in accordance with the Danish Financial Statements Act. Listed entities are obligated to present their financial statement in accordance with IFRS hereby also IAS 17and the Danish Accounting Standard 21. Therefore, a similar review of the rules that the Danish Accounting Standard 21 prescribes, is made. IAS 17 is not reviewed, but references to equivalent rules in the IAS 17 is made during the review of the Danish Accounting Standard 21. Side 5 af 161
Also to determine the challenges that face the entities that are leasing, the principles of classification of lease agreements as being either finance or operating is treated in depth. The Danish Accounting Standard 21 is basis for this treatment, and each criterion is reviewed critically. An example is made to illustrate the classification and following accounting treatment of leases. It is determined that leasing is equivalent to a rental or a loan financed purchase. A lease in an agreement, whereby the lessor conveys to the lessee in return for at payment or series of payments, the right to use an asset for an agreed period of time. The most common form of leasing is financial and operating leases. A finance lease is defined as a lease that transfers substantially all the risks and rewards incidental to ownership of an asset. Title may or may not eventually be transferred. An operating lease is a lease other that a finance lease. Leasing is most widespread in large entities that are operating internationally. Almost anything can be leased, just as long as the asset is easy to identify, physically existing and has a predictable value at a future sale. There may be many reasons behind the choice of leasing rather than purchase. Predominantly the interest level is assessed to have a significant impact, but leasing is also extremely flexible and adaptable to individual needs and desires. Leasing can also give opportunity in a larger scale to exploit the growth opportunities in a company. When accounting for leases in an annual report, lessee has several rules to comply with as regarding to recognition, measurement and presentation. These rules are found in the Danish Financial Statements Act and in the Danish and International Accounting Standards. Depending on the classification of a lease, the accounting treatment differs. Financial lease must be recognized in the balance, whereas operating lease is recognized in the income statement. Side 6 af 161
The overall challenge is regarding the accounting treatment of leases is the distinction between finance and operating leases. On basis of the present accounting rules companies often have difficulties in distinguishing between the two. Often it is difficult for the lessee give clear and proper answers to some of the classification criteria because of the use of abstract descriptions. In conclusion, the rules on leases are deficient, and lead to far too many challenges for the lessee, while also giving lessee the opportunity to speculate in the accounting. In addition to the above, the following sub question is presented: Do the companies follow the current rules regarding accounting for leases and how can the prior classification of a lease affect the company s annual report? The illustration on whether or not Danish companies apply with the current rules regarding accounting for leases, is based on two selected companies. The companies are selected via a website containing accounting information on the 1.000 largest Danish companies, and are chosen so that a comparison between them can be made. Both companies are presenting financial statements according to IFRS, and through extracts of the companies accounting policies and reports, it is assessed whether or not the rules are followed. Also a discussion on the companies classification of leases will be included, and in that context assessed how the companies classification reflects on the annual report. It is concluded that the two companies both apply with the rules in IAS 17 the formulation however differs, why one of the companies is described as exemplary. It is important to note, that the conclusion here is not assumed to be representative for all Danish companies. Had the companies classified their leases differently it would have an impact on the annual report in general and the accounting ratios. The impact differs depending on the amounts in the lease contracts. The effect on not recognizing operating lease in the balance is an incorrect and much too positive annual report. Conversely, if Side 7 af 161
all leases, financial and operating, are recognized in the balance it would have a negative effect but the annual report is presented on a more correct foundation. This leads to the final sub question in this thesis: Should a distinction between financial and operating leases take place when it comes to the accounting treatment for leases in the lessee s annual report? The answer to this question is based on a discussion paper by G4+1 and the cooperation between IASB and FASB on leases. These sources and their work is describes, and their views on the current accounting standard for leases is discussed critically. From this a bid on the future accounting treatment on leases is made. Finally it is briefly discussed whether or not the expected new accounting standard on leases will influence on 33 in the Danish Financial Statements Act. As the rules are formulated today a classification on leases as being either financial or operating should not be made. This view also seems to be the future new approach when accounting for leases. A new standard is on its way and is expected to be ready in 2011. In this standard the right-of-use is the basis, and the term operating lease is eliminated. In conclusion all leased give rise to assets and liabilities and should be treated as such. In regards to the new standard s effect on 33 in the Danish Financial Statements Act, it is assessed that the paragraph will not be changed since it only applies to companies who are not bound by the rules set by IFRS. Side 8 af 161
2. Indledning I Danmark er leasing ikke en nyere finansieringsform, som man umiddelbart kan få indtryk af begrebet leasing kan faktisk spores tilbage til starten af 1960erne 2. I princippet kan enhver formuegenstand leasingfinansieres, men i Danmark er de mest almindelige leasingobjekter biler, produktionsudstyr og løsøre 3. Leasing af anlægsaktiver er oftest en både hensigtsmæssig og samtidig fleksibel måde for virksomheder at tilvejebringe finansiering af de nødvendige anlægsaktiver på, og de fordele som leasing tilbyder, kan for eftertiden danne grundlag for en større brug af denne finansieringsform. Leasingfinansiering tilbydes i Danmark i de fleste tilfælde gennem egentlige leasingselskaber, som oftest er datterselskaber af større pengeinstitutter. Interesseorganisationen for danske finansieringsselskaber Finans og Leasing skønner således, at deres medlemmer tegner sig for 85-90 % af leasingmarkedet, bemærkede en stigning i leasingaktiviteten fra 2007 til 2008 på 13 % 4. For at sikre, at leasingtager regnskabsmæssigt behandler leasing korrekt, er der indført en række bestemmelser omkring problemstillingen både nationalt som internationalt. Heraf kan nævnes den danske årsregnskabslov, den danske regnskabsvejledning 21 samt IAS 17. IAS 17 stammer tilbage fra 1980 erne og er revideret senest i 2003. Ikke desto mindre er der løbende kritik og frustrationer fra regnskabsbrugere, som mener, at reglerne for klassifikation af leasingkontrakter er alt for løse, og i for høj grad overlader det til leasingtager selv at afgøre klassifikationen ud fra egne vurderinger og erfaringer. Siden arbejdsgruppen G4+1 offentliggjorde deres første kritiske rapport omkring reglerne for regnskabsmæssig behandling af leasingkontrakter, har der været diskussion omkring reglernes anvendelig og hensigtsmæssighed. Et opgør med den klassiske opdeling af finansielle og operationelle leasingaftaler er således godt på vej. 2 http://www.leksikon.org/art.php?n=1554 3 http://www.ey.com/dk/da/services/tax/indirect-tax/art_leasing_operationel_eller_finansiel_070509 4 http://www.finansogleasing.dk//downloadpublikation.aspx?id_publikation=2537 Side 9 af 161
2.1. Problemfremstilling 2.1.1. Problemidentifikation Indenfor leasing, sondrer dansk og international regnskabsvejledning mellem finansiel og operationel leasing. Det faktum, at der foreligger denne sondring medfører også at leasing, alt afhængig af den forudgående klassifikation, regnskabsmæssigt skal behandles forskelligt. Udgangspunktet er, at årsrapporten skal afspejle realiteterne i virksomhedens gennemførte transaktioner. Ikke desto mindre kan bestemmelserne omkring leasing alligevel give anledning til diskussion blandt både virksomheder, regnskabsbrugere og revisorer ikke mindst fordi en indregning af finansiel leasing i årsregnskabets balance, har en væsentlig indflydelse på virksomhedens hovedtal og nøgletal 5. Også i arbejdsgruppen G4+1, som blandt andet repræsenterer IASB, samt i et samarbejde mellem IASB og FASB, har regnskabsstandarderne i forbindelse med leasing, givet anledning til udarbejdelse af flere diskussionsoplæg omhandlende den regnskabsmæssige behandling af leasing. Således kan der rejses spørgsmålstegn ved rigtigheden og hensigtsmæssigheden af at sondre mellem finansiel og operationel leasing i leasingtagers årsrapport. 2.1.2. Problemformulering Ud fra ovenstående problemidentifikation, er hovedproblemet i denne afhandling: Regnskabsmæssig behandling af leasing i leasingtagers årsrapport særligt med fokus på klassifikationsproblematikken 5 Jern og Maskinindustrien, nr. 1, januar 2005, side 25, Leasing - giver stadig udfordringer i virksomhederne Side 10 af 161
For at undersøge og diskutere den regnskabsmæssige behandling af leasing i leasingtagers årsrapport, vil selve reguleringen på området blive behandles indgående. Hertil ønskes følgende underspørgsmål besvaret: Hvad er leasing og hvorfor vælger mange virksomheder leasing frem for køb? Hvilke udfordringer møder danske virksomheder, når de regnskabsmæssigt skal behandle leasing i deres årsrapport? Afhandlingen har særligt fokus på klassifikation af leasingaftaler i leasingtagers årsrapport, da sondringen mellem finansiel og operationel leasing kan have en afgørende betydning. Ligeledes er der i forbindelse med regnskabsaflæggelse efter RVL 21 samt IAS 17 mange regler omkring indregning, oplysning og præsentation, som skal overholdes. Følgende underspørgsmål ønskes derfor belyst: Følger virksomhederne de gældende regler for regnskabsmæssig behandling af leasing og hvorledes kan den forudgående klassifikation af en leasingaftale påvirke virksomhedernes årsrapport? G4+1 har i 1996 med deres diskussionsoplæg konstateret, at den regnskabsmæssige behandling af leasing ikke var tilstrækkelig. I 2000 kom gruppen med et ændringsforslag til en ny leasingstandard. Gruppen opløstes dog, og IASB samt FASB fortsatte herefter i samarbejde diskussionen. Dette lægger op til det sidste undersøgelsesspørgsmål, som ønskes undersøgt: Bør der skelnes mellem finansiel og operationel leasing, når det kommer til den regnskabsmæssige behandling af leasing i leasingtagers årsrapport? Side 11 af 161
2.2. Problemafgrænsning Som hovedproblemet ligger op til, vil denne afhandling kun tage udgangspunkt i problemstillinger set fra leasingtagers synspunkt. Denne synsvinkel tages, da det ofte er hos leasingtager, der opstår spørgsmål omkring behandlingen af leasing. Som en naturlig følge heraf udelades derfor alle problemstillinger vedrørende leasinggivers situation. Ved behandling af leasing, er der ikke kun regnskabsmæssige spørgsmål at tage stilling til. Skattemæssige aspekter og momsmæssige sammenhænge er også interessante og ikke mindst vigtige, men der afgrænses dog fra disse områder i afhandlingen. Dels fordi områderne ikke har nogen betydning for den regnskabsmæssige behandling, og dels fordi en berøring af disse emner vil kræve mere dybde og flere sider end denne afhandling tillader. Bestemmelserne om den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler i årsregnskabsloven, gælder for virksomheder tilhørende regnskabsklasse B-D. Kun børsnoterede selskaber har pligt til at aflægge årsrapport efter internationale regnskabsstandarder og danske regnskabsvejledninger. Derimod står det øvrige regnskabsaflæggende virksomheder frit for, om de ønsker at benytte disse standarder og vejledninger. Derfor vil jeg ikke kun afgrænse mig til at behandle børsnoterede selskaber, men vil behandle alle selskaber tilhørende regnskabsklasse B-D. Dette har primært relevans i forbindelse med gennemgang af årsregnskabslovens regler da der hér er minde forskellige, regnskabsklasserne imellem. Til behandling af problemstillingen, tages der kun hovedudgangspunkt i ÅRL, RVL 21 samt IAS 17. RVL 21 samt IAS 17 skelner mellem finansiel og operationel leasing samt sale-and-lease-back. Kun finansielle og operationelle leasingarrangementer danner grundlag for denne afhandling ligesom der udelukkende er tale om behandling af leasingaftaler i erhvervsmæssig henseende. Side 12 af 161
Den regnskabsmæssige behandling af bygninger og grunde danner ikke genstand for denne afhandling og problemstillinger heromkring udelades af denne fagprøve. 2.3. Metodevalg Hovedproblemet i denne afhandling er som sagt den regnskabsmæssig behandling af leasing i leasingtagers årsrapport særligt med fokus på klassifikationsproblematikken. I forbindelse med behandlingen af hovedproblemet, er der fremsat nogle underspørgsmål, som i sammenhæng skal besvare hovedproblemet. Indledningsvis introduceres begrebet leasing i afsnit 3, for at der ikke skal herske tvivl omkring definitionen heraf. Der foretages en skelnen og en definition af finansiel henholdsvis operationel leasing, da disse to leasingformer danner baggrund for afhandlingen. Ligeledes ønskes det kort belyst, hvorfor mange virksomheder vælger at benytte sig af leasing som finansieringsform, samt hvilke elementer der typisk kan leases. Der fremsættes en ikke udtømmende gennemgang af forskellige baggrund for at lease set fra leasingtagers synspunkt. Til at svare på, hvilke elementer, der typisk leases, anvendes statistikbanken hos Danmarks Statistik, som baggrund for en skitsering af udviklingen i leasingarrangementer under bestemte kategorier. I figuren vises udbredelsen fra 2005 til 2008. Udgangspunktet er 2005, for at kunne sammenholde udviklingen i leasing fra 2005 og frem efter, med en undersøgelse foretaget af analysefirmaet Sermo Analyse & Rådgivning på vegne af Nordania Leasing, som vedrører virksomhedernes egne forventninger til deres fremtidige brug af leasing. Der sluttes i 2008, da der ikke er oplyst om leasing i 2009 i statistikbanken. Efter denne indledende gennemgang, ønskes det undersøgt, hvilke udfordringer danske virksomheder møder, når de regnskabsmæssigt skal behandle leasing i deres årsrapport. Dette søges belyst via en gennemgang af reglerne på området for leasing, da der er forskelle på, hvordan leasingtager skal behandle leasingkontrakter, alt afhængig af regnskabsklasse og klassifikation. Klassifikationen af en leasingaftale gennemgås dog i et separat afsnit, da der er særlig fokus på dette i afhandlingen. Som udgangspunkt skal danske virksomheder aflægge regnskab i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Side 13 af 161
Derfor indledes belysningen, med en gennemgang af de regler, som årsregnskabsloven fremsætter for virksomheder i henholdsvis regnskabsklasse B, C og D. Ikke alle virksomheder aflægger regnskab udelukkende i henhold til årsregnskabsloven. For ikke børsnoterede selskaber er det valgfrit, om de ønsker at aflægge årsrapport efter danske regnskabsvejledninger eller internationale regnskabsstandarder. Derfor foretages der herefter en tilsvarende gennemgang af de regler, som RVL 21 foreskriver på leasingområdet. Da RVL 21 bygger på IAS 17, berøres IAS 17 ikke indgående i kapital 4. I stedet er det valgt at henvise til bestemmelserne i IAS 17, når en bestemmelse i RVL 21 nævnes. Dette forhold gør sig tillige gældende i kapitel 5, som en kritisk gennemgang af processen bag klassifikationen af leasingaftaler. Der tages udgangspunkt i RVL 21 med samme begrundelse som givet ovenfor. Gennemgangen har sit afsæt i de primære og sekundære kriterier, som kan føre til klassifikation af en leasingaftale som finansiel. For at belyse de problemer og udfordringer, der kan opstå, gennemgås hvert af kriterierne. For at anskueliggøre den regn skabsmæssige behandling af leasingarrangementer i leasingtagers årsrapport, fremstilles et eksempel, som belyser klassifikationen og den efterfølgende behandling af en leasingaftale. Eksemplet er udarbejdet med baggrund i et faktisk leasingforhold, som jeg tidligere har behandlet i forbindelse med min afsluttende fagprøve til revisoruddannelsen. For at anskueliggøre, hvorvidt danske virksomheder følger de gældende regler for regnskabsmæssig behandling af leasing, tages der i kapitel 6 udgangspunkt i to udvalgte virksomheder. Udvælgelsen af eksempelvirksomhederne er foretaget på baggrund af kriterier, som skal sikre en sammenligningsgrundlag. Virksomhederne er fundet via en hjemmeside, som indeholder regnskaber for Danmarks 1.000 største virksomheder 6. I kapitlet gennemgås virksomhederne hver for sig, og der inddrages udsnit af deres noter og anvendt regnskabspraksis. Det vurderes herudfra, hvorvidt de to eksempelvirksomheder aflægger deres årsrapport i overensstemmelse med gældende regler i IAS 17 (begge eksempelvirksomheder aflægger årsrapport efter IFRS). Det vurderes ligeledes, om virksomhedernes klassifikation og dermed indregning er korrekt, for kort at belyse, hvorledes den forudgående klassifikation af en leasingaftale kan tænkes at påvirke virk- 6 http://www.top1000.dk/ Side 14 af 161
somhedernes årsrapport. Årsrapporterne for de to eksempelvirksomheder indlægges i uddrag som bilag. For at besvare, hvorvidt der bør skelnes mellem finansiel og operationel leasing, når det kommer til den regnskabsmæssige behandling af leasing i leasingtagers årsrapport, tages der udgangspunkt i diskussionsoplæg og rapporter fra arbejdsgruppen G4+1, samt samarbejdet mellem IASB og FASB omkring leasing. Kapitel 7 indledes med at belyse hvem G4+1 er, og hvilke tanker gruppen har gjort sig omkring de gældende bestemmelser for regnskabsmæssige behandling af leasing. Dette efterfølges af en tilsvarende gennemgang af IASB/FASB-samarbejdet. Det vurderes herefter kritisk, med baggrund i rapporterne, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at skelne mellem finansiel og operationel leasing, ligesom der gives et bud på den fremtidige regnskabsmæssige behandling. I forbindelse med sidstnævnte, afsluttes afhandlingen med kort at diskutere, hvorvidt en fremtidig eliminering af operationel leasing, vil influere på bestemmelsen i ÅRL 33 for regnskabsklasse B-virksomheder, som vælger at følge IFRS. Side 15 af 161
2.3.1. Struktur Strukturen i afhandlingen er illustreret i nedenstående figur 2.3.1.1. Figur 2.3.1.1. Afhandlingsstruktur 1. Executive summary 2. Indledning Problemfremstilling Problemafgrænsning Metode 3. Generelt om leasing 4. Den regnskabsmæssige behandling af leasing i leasingtagers årsrapport Årsregnskabsloven Regnskabsvejledning 21 IAS 17 5. Klassifikation af en leasingkontrakt Teoretisk eksempel 6. Vurdering af udvalgte virksomheders behandling af leasingaftaler 7. Vurdering af den regnskabsmæssige behandling af leasede aktiver nu og i fremtiden 8. Hovedkonklusion Kilde: Egen tilvirkning Side 16 af 161
2.4. Begrebsafklaring I afhandlingen anvendes både betegnelsen leasingtager, virksomheden og selskabet. Hvor ikke andet angives, er der altid tale om leasingtager. Tillige anvendes begreberne leasingkontrakt, leasingaftale og leasingarrangement synonymt. 2.5. Anvendte forkortelser I afhandlingen er følgende forkortelser anvendt. ABL 95: FASB: Almindelige betingelser for finansielle leasingaftaler Financial Accounting Standards Board IAS 17: International Accounting Standard 17 (revideret 2003) IASB: IFRS: MLP: International Accounting Standards Board International Financial Reporting Standards Minimumsleasingydelser RVL 21: Regnskabsvejledning 21 SME: ÅRL: Små og mellemstore virksomheder Årsregnskabsloven (ny) Side 17 af 161
2.6. Kildekritik De primære kildeanvendelser i denne afhandling er årsregnskabsloven, regnskabsvejledning 21 samt International Accounting Standard 17. I kraft af deres lovgivende natur, vurderes det, at informationer i disse kilder er både pålidelige og objektive. Udover lovgrundlaget på området for regnskabsmæssig behandling af leasing, er der tillige anvendt lærebøger fra HD(R)-studiet. Det drejer sig om Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, som er affattet af Jan Fedders og Henrik Steffensen. Jan Fedders er statsautoriseret revisor og partner i en af verdens førende revisions- og rådgivningsvirksomheder, og arbejder i dag med internationale regnskabsstandarder. Herudover har han tillige skrevet en række regnskabsfaglige artikler, som har fokus på internationale regnskabsstandarder. Henrik Steffen er partner i en af verdens førende revisions- og rådgivningsvirksomheder, og har været chefkonsulent i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt en af hovedkræfterne bag den nye ÅRL. I dag arbejder Henrik Steffensen med Internationale regnskabsstandarder, ÅRL med videre 7. I kraft af at bogen er skrevet af to yderst kompetente personer, samt at bogen anvendes som undervisningsmateriale gør, at indhold og udsagn i bogen vurderes som yderst pålidelige og korrekte. Ydermere er der også hentet teoretisk viden fra publikationen Indsigt i årsregnskabsloven 2009/10 udgivet af KPMG, samt publikationen Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17 udgivet af PricewaterhouseCoopers. KPMG er en markedsledende revisions- og rådgivningsvirksomhed og er repræsenteret i mange lande verden over. Ligeledes er PricewaterhouseCoopers en førende aktør på revisions- og rådgivningsområdet, og begge udgivelser vurderes derfor til at være pålidelige og anvendelige uden et kritisk syn. Andre anvendte publikationer og noter fra KPMG anses tillige for pålidelige i henhold til ovenstående. 7 Jan Fedders og Henrik Steffensen, Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, bagsiden Side 18 af 161
Som supplement er der anvendt artikler, for at nuancere fremstillingen af leasing. Der er primært anvendt følgende artikler i afhandlingen: Arskog, Jon. Leasing giver mulighed for vækst. Erhvervsbladet, 10. november 2008. Jon Arskog er journalist, og er i dag ansat som redaktør på BILEN, Berlingske Tidende. Jons Arskogs yderligere kvalifikationer for at udtale sig om leasing kendes ikke. Den nævnte artikel bygger dog på udsagn fra direktøren i brancheforeningen Finans og Leasing, Christian Brandt, samt cheføkonom i håndværkerrådet, Søren Nicolaisen. Det vurderes at de i artiklen anførte argumenter kan anvendes på et fagligt forsvarligt grundlag. Christensen, Hans Bonde og Jensen, Kenneth Sommer. Er behandling af leasingkontrakter hensigtsmæssig. Inspi, nr. 5, maj 2004. Artiklen er udgivet på baggrund af en cand.merc.aud.-hovedopgave, skrevet at cand.merc.aud. Hans Bonde Christensen samt stud.merc.økonomistyring Kenneth Sommer Jensen. Hovedopgaven blev i 2002 tildelt Danica Prisen som uddeles indenfor hovedområderne Revision og eksternt regnskabsvæsen, som har til formål at fremme forskningen indenfor disse to hovedområder. På baggrund af dette vurderes konklusionerne og vurderingerne i artiklen i sin helhed at være anvendelige og stabile. Jakobsen, Finn S. Leasing et værktøj til risk management. Børsen, 8. januar 2008. Finn Jakobsen er direktør for leasing- og finansieringsselskabet Krone Kapital A/S, hvorfor hans udsagt i pågældende artikel antages for at være troværdige. Østergaard, Troels Wenzel. Leasing Behov, kontrakten og faldgruber. Jern- og maskinindustrien, nr. 1 2005. Troels Østergaard har en HD i finansiering og er på tidspunktet for artiklens udgivelse ansat som advokat hos SelskabsAdvokaten ApS. Troels Østergaards udsagt i pågældende artikel antages for at være subjektive men troværdige. Side 19 af 161
Diverse kilder stammer fra Internettet. Internetsider som statistikbanken, top1000 og finansrådet anses for at være pålidelige og korrekte, hvorimod andre må betragtes som subjektive i deres indhold, og derfor er synspunkterne i disse vurderet kritisk i forbindelse med informationsindsamlingen. Der er i afhandlingen også benyttet oplysninger fra en undersøgelse foretaget i forbindelse med fagprøven på revisionsuddannelsen. Fagprøven Regnskabsmæssig behandling af finansiel leasing i leasingtagers årsrapport er skrevet af undertegnede, og de oplysninger der anvendes fra fagprøven stammer fra interviews med tre statsautoriserede revisorer, hvis udsagn er vurderet kritisk, men vurderes som værende anvendelige. Side 20 af 161
3. Introduktion til begrebet leasing Som en introduktion til behandling af afhandlingens problem, er det interessant at se nærmere på begrebet leasing. Derfor vil dette afsnit give en kort indsigt i, hvad leasing er, hvilke motiver der kan ligge bag virksomheders anvendelse af leasing som finansieringsform samt hvilke aktiver virksomheder kan lease. 3.1. Hvad er leasing? Leasing kan sidestilles med leje af et aktiv, som foregår på kontraktbasis over en længere periode. En leasingkontrakt kan derfor defineres som en aftale, ifølge hvilken leasinggiver overdrager brugsretten af et aktiv til leasingtager for en aftalt periode mod betaling af én eller flere leasingydelser 8. Disse betalinger betegnes leasingydelser og består af en leasingafgift, en rente samt moms. Ved indgåelse af en leasingaftale, overtager leasingtager således brugsretten til et givet aktiv, hvorimod selve ejendomsretten til aktivet ikke overdrages. Der er altså tale om en finansieringsform, der handler om brugsret og ikke ejendomsret. Som en naturlig følge heraf, har leasingtager altså ret til at benytte det leasede aktiv i den daglige drift, mens pantsætning eller ændring af aktivet, i den periode leasingaftalen dækker, er udelukket. Det er dog ikke i alle tilfælde der er tale om en egentlig lejeaftale. Selve leasingaftalens indhold kan ofte indikere, at der er tale om et egentligt lånefinansieret køb af et aktiv, hvor leasinggiver har indkøbt et aktiv med henblik på at udleje det til en leasingtager. Et sådant lånefinansieret køb betegnes finansiel leasing. 8 Definition på leasing er at finde i RVL 21, punkt 6 samt IAS 17, punkt 3 Side 21 af 161
3.2. Operationel leasing Operationel leasing minder mest af alt om en ganske almindelig lejeaftale, da leasingtager ikke har nogle umiddelbare forpligtelser ved leasingaftalens udløb 9. Og netop på dét punkt adskiller operationel leasing sig væsentligt fra finansiel leasing, da leasingtager ikke er forpligtet til at købe eller overtage det leasede aktiv ved aftalens udløb. Leasingtager bærer derved ingen eventuelle risici, som for eksempel værdiforringelse. Typisk er operationelle leasingaftaler af en kortere varighed på for eksempel få uger eller måneder. Operationel leasing afgrænses negativt i forhold til finansiel leasing. Dette udledes af RV 21, afsnit 8, som definerer operationelle leasingkontrakter som: enhver leasingkontrakt, der ikke er en finansiel leasingkontrakt 3.3. Finansiel leasing Som benævnt ovenfor, er det karakteristiske for finansiel leasing er, at et leasingselskab indtræder mellem sælger og leasingtager, og således køber leasingaktivet kontant og stiller dette til leasingtagerens rådighed, mod at denne til gengæld betaler en løbende ydelse. Leasingselskabet finansierer altså leasingtagers udnyttelse af leasingaktivet 10. Finansiel leasing defineres i RV 21, afsnit 7 11, som: en leasingkontrakt, hvorved alle væsentlige risici og fordele, der er forbundet med besiddelsen af et aktiv overdrages til leasingtager, uanset om ejendomsretten fortsat tilkommer leasinggiver og eventuelt overdrages til leasingtager ved leasingperiodens slutning. 9 http://www.nordea.dk/erhverv/finansiering/anl%c3%a6gsfinansiering/hvad%2ber%2boperationel% 2Bleasing/826142.html (den 30. marts 2010) 10 https://www.finansraadet.dk/danish/menu/publikationer/laantilerhvervslivet/andre+muligheder/leasing/ (den 18. februar 2010) 11 Se også IAS 17, afsnit 3, hvor leasing defineres på samme måde Side 22 af 161
Leasingtager får med finansiel leasing ikke selve ejendomsretten til det pågældende aktiv denne forbliver hos leasinggiver indtil aftalens udløb. Derimod, opnår leasingtager brugsretten over det leasede aktiv, og alle de fordele og ulemper som også ville være til stede, hvis virksomheden selv havde erhvervet aktivet. Det være sig værditab, værdistigninger, reparationer med videre. Aktiver under denne kategori er ofte specielt fremstillet under hensyntagen til den pågældende leasingtagers behov, og det er derfor vanskeligt at lease aktivet til en anden virksomhed, når leasingperioden er afsluttet. Derfor er det som regel hensigten, at leasingtager ved leasingperiodens udløb bliver den juridiske ejer af aktivet, eller at denne henviser til en anden køber. 3.4. Leasing som finansieringsform For 10-15 år tilbage 12 var leasing, mere end noget andet, et udtryk for, at en virksomhed ikke selv havde den fornødne kapital til at anskaffe sine aktiver. Denne tankegang er efterhånden trådt i baggrunden, og leasing betragtes nu mere som en yderst attraktiv måde for virksomheder at anskaffe sig for eksempel produktionsudstyr, maskiner, firmabiler, it-udstyr, kontorinventar og sågar også ejendomme. Det er i særdeleshed de større virksomheder med mange internationale aktiviteter, som anvender leasing. I 2005 benyttede over 90 % af de danske virksomheder med mere end 100 ansatte sig af leasing, mod 61 % af de danske virksomheder med færre end 50 ansatte 13. En grund hertil kan være den øgede konkurrence på baggrund af globalisering. Der kan være mange årsager til at en virksomhed vælger leasing som finansieringsform, og overordnet kan man sige, der kan være tale om både likviditetsmæssige, omkostningsmæssige, regnskabsmæssige, skattemæssige samt ikke-økonomiske motiver. Dette 12 http://www.landogliv.dk/artikler/2008/11/27/koebe+og+lease+er+ikke+lige+fedt.htm (29. marts 2010) 13 Nordania Leasing, Fokus Globalisering, s. 12 Side 23 af 161
afsnit vil behandle de motiver, som virksomheder, efter min overbevisning, ofte lægger til grund for deres valg af leasing som finansieringsform. Afsnittet er ikke udtømmende, og de skattemæssige motiver til leasing vil ikke blive berørt, da der i afhandlingen er afgrænset fra de skattemæssige aspekter. 3.4.1. Mulighed for vækst i virksomheden 14 Specielt for fremstillingsvirksomheder kan det have sine klare fordele at lease produktionsudstyr frem for at købe. Det handler om at øge konkurrenceevnen, og det kan eventuelt opnås ved at optimere eller automatisere produktionen. Der er dog ofte store finansielle summer forbundet med anskaffelse af produktionsmaskiner, men ved at lease frem for at købe, slipper virksomheden for at spekulere over købesummer og eventuelle udbetalinger i forbindelse med en lånefinansiering. Tillige er de ydelser, virksomheden betaler for at have leasingaktivet til sin rådighed, fuldt ud fradragsberettige. Ved at lease kan virksomheden frigøre noget kapital, og derved opnå et råderum til at fokusere på virksomhedens udvikling, vækst og kerneaktiviteter. Det er dog værd at bemærke, at det naturligvis ikke som hovedregel er alle virksomheder, der kan vinde på at benytte sig af leasing. I denne tid med finanskrise, er det blevet endnu sværere for virksomheder at låne penge banken ikke mindst for nystartede virksomheder. Her vil der derfor være et klart incitament til at lease de nødvendige aktiver. Omvendt har etablerede virksomheder bedre mulighed for at forhandle sig til en rimelig og mere fordelagtig lånefinansiering hos deres bank, dels fordi de kan dokumentere deres økonomiske formåen, og dels fordi de gennem længe tids samarbejde har oprettet et godt forhold til hinanden. 14 Leasing giver mulighed for vækst, Jon Arskog, Erhvervsbladet 10. november 2008 Side 24 af 161
Leasingaftaler har også den klare fordel for virksomhederne, at de kender alle væsentlige omkostninger forbundet med det leasede materiel flere år frem, og derfor bedre kan planlægge andre aktiviteter. Uforudsete udgifter kan desuden søges dækket via servicekontrakter. 3.4.2. Fleksibilitet Leasing er en fleksibel finansieringsform, da leasingafgifterne kan fastsættes som værende fast eller variabel, og dermed tilpasses virksomhedens indtægter ved eventuelle sæsonudsving. Desuden kan betingelserne i leasingaftalen indrettes individuelt, så de svarer til det leasede aktivs forventede levetid, og der kan indbygges tillægsydelser i form af for eksempel forsikring i leasingaftalen. Kort sagt, så kan leasingkonceptet i høj grad tilpasses den enkelte virksomheds behov. Som ved køb, kan leasingtager selv gå direkte til leverandøren og vælge mærke og specifikationer alt efter ønske og behov. Herved får virksomheden præcis det produkt, der er brug for, men selvfølgelig stiller leasinggiver vise betingelser for det valgte aktiv. For eksempel skal det være let at identificere, eksistere fysisk og indgå i virksomhedens drift. Leasing er heller ikke kun en brugbar finansieringsform ved nyinvesteringer. Der kan også ske finansiering af allerede eksisterende aktiver. Dette bestemte leasingarrangement betegnes sale and lease back (sælg og lej tilbage), og er en finansieringsform hvor ejeren, ved at sælge sin ejendom og leje den tilbage på nærmere aftalte vilkår, kan få frigjort noget kapital, som så kan benyttes i virksomheden. Sale and lease back er dog ikke en del af problemstillingen i denne afhandling, og vil ikke blive berørt yderligere i denne afhandling. Nogle aktiver forældes hurtigere end andre for eksempel it-udstyr. På andre områder sker der en hurtig udvikling på grund af krav om øget effektivisering for eksempel indenfor produktionsudstyr. Her er der den klare fordel ved leasing, at leasingtager, har Side 25 af 161
mulighed for at udskifte det leasede aktiv i leasingperioden, og derved hele tiden være i stand til at holde sig på det nyeste tekniske niveau. Vælger virksomheden i stedet at købe et aktiv, er der risiko for, at der må foretages flere nyinvesteringer indenfor få år, fordi det anskaffede aktiv hurtigt forældes. 3.4.3. Slankning af virksomheden Alt afhængig af selve leasingaftalens udformning, er det muligt at undgå, at det leasede aktiv fremgår af balancen. Dette er dog kun tilfældet, når der er tale om en operationel aftale, idet operationel leasing altid bogføres off balance. Ved at udelade det leasede aktiv samt den dertil hørende forpligtelse af balancen, opnår leasingtager en positiv påvirkning på soliditetsgraden og afkastningsgraden. Soliditetsgraden beskriver i procent, hvor meget egenkapitalen udgør af de samlede aktiver og benyttes til at vurdere værdien i virksomheden. Dermed er soliditetsgraden også en del af interessenters analyse af virksomhedens kreditværdighed. Afkastningsgraden er et nøgletal for virksomhedens udvikling, og viser, hvor stort det primære resultat er i forhold til aktivmassen. Ved at benytte denne form for off balance finansiering, er det muligt for leasingtager at fremstille sine nøgletal, som værende umiddelbart bedre, end hvad der reelt er tilfældet. 3.4.4. Renteniveauet For virksomheden handler det ofte om at finde de billigste løsninger. Derfor er det naturligvis også af betydning, om det er billigst at købe eller lease, og i den forbindelse kan der blandt andet tages udgangspunkt i renteniveauet. Er renten i leasingaftalen lavere end den rente, der skal betales for at låne midler til at købe aktivet, vil leasing alt andet lige være at foretrække. Virksomheden kan også løbe flere risici ved et traditionelt banklån, idet bankerne kan hæve renten som konsekvens af finansiel uro. Et traditionelt lån kan også opsiges med kort varsel, hvilket tvinger virksomheden til hurtigt at finde en alternativ finansiering en leasingkontrakt derimod er som regel gensidigt uopsige- Side 26 af 161
lig 15. Således mener 2 ud af tre danske virksomheder, at renten er den afgørende faktor, når der skal finansieres nye driftsmidler 16. 3.4.5. Generationsskifte Leasing kan også benyttes i en mere strategisk sammenhæng. Står en virksomhed overfor et generationsskifte, kan leasing være et godt finansieringsværktøj i denne sammenhæng. Der tænkes hér på de situationer, hvor sælger af virksomheden i årene forud for generationsskiftet, har leaset for eksempel selve produktionsanlægget. Her opstår der en fordel for køber af virksomheden, idet denne ikke skal ud og skaffe likviditet til at købe produktionsanlægget. Det kræver blot at leasingselskabet, som ejer aktivet, accepterer at der sker et brugerskifte fra sælger til køber 17. 3.5. Hvad kan leases? Som en overordnet regel kan et aktiv leases når det er let at identificere, eksisterer fysisk og har en forudsigelig værdi ved et fremtidigt salg. Denne ordlyd åbner op for, at det er muligt at lease næsten alle former for driftsmidler det være sig måleudstyr, procesanlæg, kontorinventar, kopimaskiner, laboratorieudstyr, biler, varevogne samt it-udstyr 18. I 2005 foretog analysefirmaet Sermo Analyse & Rådgivning på vegne af Nordania Leasing en rundspørge blandt 800 danske virksomheder, for at klarlægge deres brug af leasing. 81 % af de adspurgte virksomheder forventede uændret eller stigende anvendelse af leasing, mens kun 8 % forventede et fald. Disse forventninger har ifølge Danmarks Statistik holdt stik. 15 Leasing et værktøj til risk management, Finn S. Jakobsen, Børsen 8. januar 2008 16 Nordania Leasing, Fokus Globalisering, s. 13 17 Leasing Behov, kontrakten og faldgrupper, Troels Wenzel Østergaard, Jern- og maskinindustrien, nr. 1, 2005 18 http://www.selskabsadvokaterne.dk/dan/juridiskartikel/26/ (30. marts 2010) Side 27 af 161
Figur 3.5.1. Større finansieringsselskabers anskaffelse af leasingaktiver 2005-20082008 10.000 9.000 8.000 Mio. 7.000 kr. 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 2005 2006 2007 2008 Kilde: http://www.statistikbanken.dk/mpk31 (30. marts 2010) Af figur 3.5.1. fremgår det, hvilke aktiver de større danske finansieringsselskaber har anskaffet i årene 2005 til 2008. Det er i den sammenhæng værd at observere, at anskaf- felsen af andre leasingaktiver er steget støt i de år der er afbildet, og således indtager en andenplads over de mest populære leasingaktiver. Det oplyses ikke, hvad denne katego- ri dækker over, men det giver et fingerpeg om, at i takt med at leasing er blevet en hyp- pigere anvendt finansieringsform, jo mere får virksomhederne øjnene op for, at det ikke kun er de mere traditionelle aktiver, som industriudstyr udstyr og varebiler, der kan leases. Som eksempel herpå kan nævnes Velorbis Cykelleasing, som finansierer større løsninger til erhvervslivet, der blandt andet kan indeholde cykler, cykeltrailere og cykelud- styr 19. Som fingerregel kan man sige, at alt hvad der kan lejes, i princippet også kan leases. Dog er der typisk en nedre grænse for, hvilke summer leasingselskaberne ønsker at beskæftige sig med. 19 http://www.velorbis.dk/velorbis-erhverv-cykler-firmacykler/velorbis-erhvervsleasing (1. april 2010) Side 28 af 161
3.6. Delkonklusion Leasing kan sidestilles med leje eller et lånefinansieret køb af et aktiv, og de mest almindelige former for leasing er finansiel og operationel leasing. Finansiel leasing er en kontrakt hvorved alle væsentlige risici og fordele forbundet med besiddelsen af et aktiv overdrages til leasingtager, uanset om ejendomsretten fortsat tilkommer leasinggiver og eventuelt overdrages til leasingtager ved leasingperiodens udløb. Operationel leasing derimod er de leasingkontrakter, som ikke er finansielle. Årsagerne til at virksomheder benytter sig af leasing kan være mangeartede. Et incitament kan være, at det åbner op for vækstmuligheder i virksomheden, da der kan frigøres kapital. Ydermere er leasing en fleksibel finansieringsform, som kan tilpasses den enkelte virksomhed. Er renteniveauet lavere ved leasing end egenfinansiering og lån i banken er leasing almindeligvis også at foretrække, og desuden kan leasing benyttes i strategiske sammenhænge i forbindelse med generationsskifte. De virksomheder, som benytter sig af leasing er primært store virksomheder med et internationalt præg. Årsagerne hertil skal findes i den øgede globalisering. Der er ikke mange grænser for, hvad der kan leases blot skal det leasede være let at identificere, eksistere fysisk og have en forudsigelig værdi ved fremtidigt salg. I årene fra 2005-2008 har leasing af last- og varevogne klart været topscorer. Side 29 af 161
4. Den regnskabsmæssige behandling af leasing i leasingtagers årsrapport Reglerne for den regnskabsmæssige behandling af leasing i leasingtagers rapport, findes blandt andet i årsregnskabsloven, den danske regnskabsvejledning 21 samt i den internationale regnskabsstandard IAS 17 20. Nærværende kapital har til formål at klarlægge, hvilke krav ovenstående hver især stiller til den regnskabsmæssige behandling, for på denne måde at belyse, hvilke udfordringer, der møder de danske virksomheder, når de skal behandle leasing i deres årsrapport. 4.1. Årsregnskabsloven 4.1.1. Overordnede bestemmelser Årsregnskabsloven er en rammelov. Den indeholder ingen paragraffer, der direkte dikterer den fulde behandling af leasede aktiver, men ud fra definitioner og grundlæggende forudsætninger i årsregnskabsloven, kan der udledes bestemmelser for den regnskabsmæssige behandling. ÅRLs bestemmelser kan fordeles i en såkaldt byggeklodsmodel og reglerne for inddeling i modellen findes i ÅRL 7. Byggeklodsmodellen er vist i figur 4.1.1.1. Inddelingen bevirker, at en virksomhed altid har pligt til at opfylde de krav, som gælder for en lavereliggende regnskabsklasse end den, virksomheden selv tilhører. Det vil sige, at en regnskabsklasse B-virksomhed naturligvis skal følge de regler, der gælder for denne regnskabsklasse, men også de grundlæggende forudsætninger under regnskabsklasse A. Tilsvarende vil en regnskabsklase C-virksomhed skulle aflægge regnskab efter regler 20 Bestemmelser om regnskabsmæssig behandling af leasing, findes også i SIC 15 og 27, IAS 16 samt IFRIC 4 Side 30 af 161
for denne regnskabsklasse, men også efter reglerne i regnskabsklasse B og A og så fremdeles 21. Figur 4.1.1.1. Årsregnskabslovens byggeklodsmodel regnskabsklasser og krav D Supplerende C Supplerende B Supplerende A Grundlæggende krav til børsnoterede og statslige A/S er krav til store og mellemstore selskaber krav til små selskaber m.v. forudsætninger for aflæggelse af driftsøkonomiske årsregnskaber Ingen Jævnfør ÅRL 7, stk. 2, nr. 3 Balancesum DKK 143 mio. C (mlm.) > 143 mio. Nettoomsætning DKK 286 mio. C (mlm.) > 286 mio. Antal ansatte 250 Jævnfør ÅRL 7, stk. 2, nr. 2 Balancesum DKK 36 mio. Nettoomsætning DKK 72 mio. Antal ansatte 50 Jævnfør ÅRL 7, stk. 2, nr. 1 Balancesum DKK 7 mio. Nettoomsætning DKK 14 mio. Antal ansatte 10 Kilde: PricewaterhouseCoopers, Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, s. 9 Udgangspunktet for regnskabsaflæggelse i Danmark er ÅRL. Således er alle regnskabsklasserne forpligtet at følge dennes regler og notere, at der er aflagt regnskab efter ÅRL. Der tages derfor i det følgende udgangspunkt i ÅRLs regler for regnskabsklasse B-D, som foreskriver forskellig regnskabsmæssig behandling hos leasingtager, alt afhængig af dennes klassifikation af en leasingkontrakt. Fælles for både finansielle og operationelle leasingarrangementer er det overordnede krav om et retvisende billede i årsregnskabet, jævnfør ÅRL 11. Kravet er til for at 21 Virksomheder i regnskabsklasse A har ikke pligt til at aflægge årsrapport. Hvis de alligevel vælger at gøre dette, vil de dog normalt også skulle holde sig indenfor reglerne omkring leasing. Regnskabsklasse A berøres dog ikke yderligere i denne afhandling Side 31 af 161
sikre, at regnskabsbrugeren, som nævnt i ÅRL 12, stk. 2, har et pålideligt beslutningsgrundlag 22. 4.1.2. Finansielle leasingaftaler i henhold til årsregnskabsloven 4.1.2.1. Indregning og oplysninger I 2001 vedtog Danmark den nye årsregnskabslov, hvorefter virksomheder altid skal indregne finansielt leasede aktiver i balancen, da disse opfylder aktivdefinitionen. Aktiver defineres i bilag 1C, punkt 1 i ÅRL som ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden. At finansielt leasede aktiver opfylder aktivdefinitionen fremgår ikke direkte af lovens paragraffer, men i lovbemærkningerne anføres det, at definitionen på aktiver ikke kræver ejerskab til aktivet, men blot at virksomheden har kontrol over aktivet 23. Dette hænger sammen med kriteriet om substans i ÅRL 13, stk. 1, nr. 2 der angiver, at dén som anvender et aktiv også skal have aktivet med i sit regnskab. Dette kan konkluderes af bestemmelsen, som lyder: der skal tages hensyn til de reelle forhold frem for formaliteter uden reelt indhold (substans). Endvidere følger det af ÅRL 33, stk. 1, at et aktiv skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets værdi kan måles pålideligt. ÅRL har en tilsvarende bestemmelse i 83a som specielt er møntet på finansielle leasingaftaler og lyder: virksomheden skal indregne aktiver, der ikke ejes af virksomheden, når virksomheden har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten over aktivet. Konklusionen bliver derfor, at leasede aktiver skal indregnes i leasingtagers årsrapport som ethvert andet erhvervet aktiv som virksomheden har den juridiske ejendomsret over. 22 Det er netop ud fra regnskabet at regnskabsbrugerne træffer beslutninger om at investere i virksomheden, udlåne kapital eller erhverve virksomheden 23 KPMG, Indsigt i årsregnskabsloven 2009/10, s. 719 Side 32 af 161
Ved første indregning, skal både leasingaktiver og forpligtelser måles til kostpris, jævnfør ÅRL 36. Herefter skal forpligtelser indregnes til nettorealisationsværdien. Ydermere kræver ÅRL 53, stk. 1, at virksomheden i afsnittet om anvendt regnskabspraksis, skal redegøre for de indregningsgrundlag og værdiansættelsesmetoder, der er anvendt på poster i både resultatopgørelse, balance, noter samt ledelsesberetning. Ifølge ÅRL 88, skal leasingtager i årsregnskabets noter oplyse forholdene omkring kostpris, opskrivning og afskrivning af finansielt leasede aktiver. Endvidere, skal leasingtager i henhold til ÅRL 60 og 90a oplyse, hvilke indregnede aktiver der ikke ejes af virksomheden, ligesom det skal angives med hvilken værdi disse aktiver er indregnet. Finansielt leasede aktiver og den dertil hørende forpligtelse, skal altså behandles som ethvert andet erhvervet aktiv. Når der indgås en leasingaftale, hører der naturligvis også en betalingsforpligtelse med til arrangementet. Leasingforpligtelsen svarer til den samlede ydelse der betales, og skal indregnes som en gældsforpligtelse i balancen. Det skal den, idet den opfylder definitionen på en forpligtelse jævnfør ÅRL bilag 1C, punkt 5. Tillige opfylder leasingforpligtelsen bestemmelsen i ÅRL 33, stk. 2, som fastslår, at en forpligtelse skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå virksomheden, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Slutteligt skal der for den til leasingaftens knyttede gældsforpligtelse, gives oplysninger om den del af gælden, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet, jævnfør ÅRL 63 og 92 24, ligesom der ifølge ÅRL 26, stk. 3 skal oplyses om den kortfristede del, der forfalder til betaling indenfor et år efter regnskabsårets udløb. 24 Bestemmelsen er kun gældende, hvis den finansielle leasingforpligtelse er oplyst som en særskilt post i årsregnskabet Side 33 af 161
Da ÅRL blev ændret i 2006, blev reglerne omkring leasing lempet for regnskabsklasse B-virksomheder. Hvor disse før altid skulle indregne finansiel leasing, er der ikke længere et krav herom. Det følger af ÅRL 33, stk. 1, som fastslår, at uanset definitionen på aktiver.kan virksomheden dog undlade at indregne aktiver, der ikke ejes af virksomheden, selv om virksomheden har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten over aktivet. Det vil med andre ord sige, at leasingtager, har mulighed for at indregne alle leasingarrangementer efter bestemmelserne for operationelle leasingaftaler. Dette er en fordel for virksomheder i regnskabsklasse B, da det sparer tid, ikke længere at skulle analysere om en aftale er finansiel eller operationel. Dog skal leasingtager fortsat overholde kravet om et retvisende billede i årsregnskabet det vil alt andet lige bevirke, at det antal virksomheder, som rent faktisk kan benytte sig af denne lempelse er minimal 25. Som en følge af lempelsen i ÅRL 33, har regnskabsklasse B-virksomheder tillige mulighed for at aflægge regnskab efter regnskabsvejledning for mindre virksomheder. Heri anfører afsnit 16, hvorledes leasingaktiver skal behandles i leasingtagers regnskab. Også her nævnes det der skal ske indregning af finansielt leasede aktiver, hvis det grundlæggende krav om et retvisende billede ikke kan overholdes ved en udeladelse 26. Regnskabsvejledningen vil ikke blive gennemgået nærmere i denne afhandling, da den er specifik for regnskabsklasse B, og dens indhold omkring klassifikation og regnskabsmæssig behandling, er meget lig RVL 21. 4.1.3. Operationelle leasingaftaler i henhold til årsregnskabsloven 4.1.3.1. Indregning og oplysninger Som konstateret i afsnit 4.1.2.1., så kan der kun ske indregning af aktiver med andre ord, så skal aktivdefinitionen i ÅRL bilag 1C, punkt 1 være opfyldt. Da operationel leasing kan betragtes som en lejeaftale, medfører det også, at alle væsentlige risici og fordele forbliver hos leasinggiver. Med andre ord, så er aktivet ikke under leasingtagers 25 Forfatterens egen vurdering 26 Regnskabsvejledning for mindre virksomheder, punkt 16.1.3 Side 34 af 161
kontrol og fremtidige økonomiske fordele forventes ikke at tilflyde leasingtager. Det har den konsekvens, at operationel leasing ikke opfylder aktivdefinitionen, og der skal derfor ikke ske indregning heraf i balancen i leasingtagers årsrapport. Når der ikke sker indregning i balancen, så må der ske indregning i resultatopgørelsen det medfører at de faktiske leasingydelser skal indregnes som en omkostning i resultatopgørelsen i takt med at disse afholdes. Med hensyn til oplysning omkring operationel leasing i leasingtagers årsrapport, så skal forpligtelserne i henhold til leasingkontrakten angives særskilt i noterne som en eventualforpligtelse, jævnfør ÅRL 64, stk. 2. Tillige skal den resterende leasingforpligtelse på balancetidspunktet oplyses i noterne under økonomiske forpligtelser 27. 4.2. Regnskabsvejledning 21 Leasing Virksomhederne i de forskellige regnskabsklasser, kan udover reglerne i ÅRL gå et skridt videre, og aflægge årsregnskab efter RVL 21. Det er et tilvalg som kan foretages, og der er ikke et krav om overholdelse af RVL 21 for ikke-børsnoterede virksomheder. Børsnoterede 28 virksomheder har dog pligt til at overholde RVL 21 (og IAS 17). I det følgende gennemgås den historiske udvikling samt den regnskabsmæssige behandling af leasing jævnfør RVL 21. Tillige vil jeg ved sammenfaldende bestemmelser, henvise til IAS 17. 4.2.1. Historisk udvikling Som gennemgået i afsnit 4.1. så indeholder ÅRL ikke mange bestemmelser omkring den regnskabsmæssige behandling af leasede aktiver. Den danske regnskabsvejledning 27 KPMG, Indsigt i årsregnskabsloven 2009/10, s. 325 28 Med børsnoterede virksomheder menes de former for virksomheder, der har et begrænset ansvar, og hvis kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer er optaget til notering på en fondsbørs eller et andet reguleret marked Side 35 af 161
21 er således med til at uddybe ÅRLs bestemmelser og konkretiserer den regnskabsmæssige behandling af både finansielle og operationelle leasingaftaler 29. Tillige stilles der i RVL 21 væsentligt flere krav til oplysninger i årsregnskabet. Aflægger en virksomhed årsregnskab efter RVL 21, er der automatisk også aflagt årsregnskab i overensstemmelse med ÅRL 30. RVL 21 er en forholdsvis ny regnskabsvejledning 31. Den er udarbejdet med udgangspunkt i ÅRL og bygger samtidig i høj grad på den internationale IAS 17 Leasingkontrakter (mere herom i afsnit 4.3). Da den nye årsregnskabslov blev vedtaget i 2001, blev Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bemyndiget til at nedsætte et standardudstedende organ. Organet skal forestå udarbejdelse af regnskabsstandarder, der skal udfylde og supplere årsregnskabslovens rammebestemmelser, hvor dette måtte være nødvendigt 32. Formålet med RVL 21 (og de øvrige danske regnskabsvejledninger) er at skabe en mere ensartet regnskabspraksis ved aflæggelse af danske årsrapporter. Dermed vil også antallet af valgmuligheder blive reduceret. Ydermere er det også formålet, at de danske regnskaber skal aflægges på passende højt internationalt niveau 33. 4.2.2. Anvendelsesområde RVL 21 henvender sig til virksomheder, der er omfattet af ÅRL - og særligt på årsrapporter for børsnoterede virksomheder, da de som sagt har pligt til at overholde denne. Vejledningens anvendelsesområde er angivet i RVL 21, punkt 3 34. Heraf fremgår det, at RVL 21 finder anvendelse på leasingaftaler, hvor leasingtager, får overdraget brugsret- 29 RVL 21 indeholder også bestemmelser om regnskabsmæssig behandling af sale and lease back. Der er dog afgrænset fra behandling af denne form for leasing i afhandlingen 30 Der er også aflagt årsrapport i overensstemmelse med IAS 17 31 RVL 21 er offentliggjort i 2003 og trådte i kraft for årsrapporter der dækker regnskabsår, som begyndte 1. juni 2003, jævnfør vejledningens punkt 78 32 KPMG, Regnskabsmæssige fokusområder, december 2004 33 FSR, Regnskabsvejledninger 1-22, s. 10 34 Tilsvarende IAS 17, punkt 3 Side 36 af 161
ten til et aktiv, uanset om leasinggiver er forpligtet til at levere væsentlige tjenesteydelser i forbindelse med driften eller vedligeholdelsen af sådanne aktiver. Det er altså et ultimativt krav, at brugsrettighederne til aktivet overdrages fra leasinggiver til leasingtager. Servicekontrakter, der ikke overdrager brugsrettigheder til aktivet til leasingtager, hører, ifølge vejledningens punkt 3, ikke ind under behandling efter RVL 21. Leasingkontrakter defineres i RVL 21, punkt 6 35 som de aftaler, hvor en leasinggiver overdrager brugsretten til et aktiv til en leasingtager for en aftalt periode mod en eller flere betalinger. I denne definition er også indeholdt afbetalingskontrakter. Dermed menes, jævnfør RVL 21, punkt 26, 36 kontrakter vedrørende leje af aktiver, som indeholder en klausul, der giver en lejer mulighed for at overtage ejendomsretten over aktivet ved opfyldelse af de aftalte betingelser. 4.2.3. Finansielle leasingaftaler i henhold til RVL 21 4.2.3.1. Indregning og måling Første gang et finansielt leaset aktiv skal indregnes i leasingtagers årsrapport, skal dette ifølge RVL 21, punkt 38 37 ske til dagsværdien (som er udgangspunktet) eller til nutidsværdien af minimumsleasingydelserne. Det er den laveste værdi af disse to der skal indregnes 38, og fælles er, at værdierne skal opgøres på det tidspunkt, hvor selve leasingkontrakten indgås. Ved fastsættelse af nutidsværdien af minimumsleasingydelserne 39 anvendes leasingkontraktens interne rentefod 40 som diskonteringsfaktor. Er der imidlertid 35 Tilsvarende IAS 17, punkt 4 36 Tilsvarende IAS 17, punkt 6 37 Tilsvarende IAS 17, punkt 20 38 Hvis det ikke er muligt at fastlægge en pålidelig dagsværdi, må minimumsleasingydelserne også anvendes 39 Minimumsleasingydelserne (MLP) defineres i RVL 21, punkt 12 (IAS 17, punkt 4). MLP er de ydelser, som leasingtager, er eller kan blive forpligtet til at betale i løbet af leasingperioden. Til sådanne ydelser hører for leasingtagers vedkommende ethvert beløb, der er garanteret af leasingtager eller en nærtstående part til denne. For leasinggivers vedkommende er det enhver restværdi, der er garanteret leasinggiver af enten leasingtager, en nærtstående part til denne eller en uafhængig tredjepart, som økonomisk kan opfylde denne garanti. Der ses dog bort fra de betingede lejeydelser, serviceomkostninger og skatter, som skal afholdes og refunderes til leasingtager. 40 Den interne rentefod betegnes som den rente, MLP og den ikke-garanterede restværdi skal tilbagediskonteres med for at være lig med det leasede aktivs dagsværdi ved leasingaftalens indgåelse. Side 37 af 161
ikke muligt at opgøre denne, kan leasingtagers alternative lånerente i stedet anvendes. Beregning af nutidsværdien af minimumsleasingydelserne gennemgås i afsnit 5.1.1.4. Både aktivet og forpligtelsen til de fremtidige leasingydelser vedrørende den finansielle leasingaftale, skal indregnes i balancen. Dette skal ske med den samme værdi, ifølge RVL 21, punkt 41. Der kan dog forekomme en difference mellem aktivet og forpligtelsen, idet de omkostninger, som leasingtager afholder i forbindelse med indgåelse af kontrakten, skal medregnes som en del af aktivets værdi 41. Finansielt leasede aktiver skal indregnes og måles efter samme praksis, som de aktiver virksomheden har den juridiske ejendomsret over. Dette fremgår af RVL 10 42, punkt 3 som konkluderer, at finansielt leasede aktiver, der indregnes i leasingtagers årsregnskab under materielle anlægsaktiver, er omfattet af RVL 10. Det betyder at finansielt leasede aktiver skal afskrives fuldt ud over enten leasingperioden eller aktivets brugstid alt afhængig af, hvilken der er kortest. Afskrivningen sker, hvis det ikke er sandsynligt, at ejendomsretten til leasingaktivet overdrages til leasingtager ved udløb af leasingperioden. Dette fremgår af RVL 21, punkt 45 43. Ifølge punkt 46 nævnes det dog, at der skal ske afskrivning over aktivets brugstid, hvis ejendomsretten derimod overdrages. Endvidere er det dog usandsynligt, at aktivet og forpligtelsen udviser den samme værdi i perioderne efter leasingkontrakten træder i kraft, da afskrivningerne ofte ikke er identiske med leasingydelserne 44. De leasingydelser, som leasingtager betaler for at nedbringe sin leasingforpligtelse, er en sammensætning af både renter og afdrag. Renterne stammende fra hvert afdrag, skal allokeres i resultatopgørelsen, mens afdragene skal indregnes i balancen og derved nedbringe leasingforpligtelsen. Dette fremgår af RVL 21, punkt 43. 41 Fremgår af RVL 21, punkt 42 42 Regnskabsvejledning 10 omhandler den regnskabsmæssige behandlingen af materielle anlægsaktiver 43 Tilsvarende IAS 17, punkt 27 og 28 44 IAS 17, punkt 29 Side 38 af 161
4.2.3.2. Præsentation og oplysning Eftersom finansielt leasede aktiver skal indregnes i balancen, er det også en naturlig følge heraf, at der skal afgives de samme oplysninger for de finansielt leasede aktiver, som for alle øvrige aktiver, den indregnende virksomhed har ejendomsretten over. Dette fremgår af RVL 21, punkt 49 45. Udover de ensartede oplysninger, skal der for virksomhedens finansielle leasingkontrakter oplyses om den regnskabsmæssige nettoværdi på selve balancedagen. Dette skal ske for hver hovedkategori af aktiver, jævnfør RVL 21, punkt 48a. Formålet med denne oplysning er, at regnskabsbrugeren kan se, hvor stor en del af aktivmassen, virksomheden ikke har den faktiske juridiske råderet over. Ydermere kræves det af RVL 21, punkt 48b, at der på balancetidspunktet skal foreligge en afstemning af de samlede minimumsleasingydelser samt deres nutidsværdi. Der skal yderligere også foreligge en opgørelse over de nævnte værdier, fordelt på tre perioder. For det første skal der oplyses om værdien indtil et år efter balancedagen, for det andet om værdien mellem et og fem år efter balancedagen, og slutteligt værdien mere end fem år efter balancedagen. Foreligger der nogle betingede lejeydelser, som er indregnet i leasingtagers resultatopgørelse, skal der, jævnfør RVL 21, punkt 48c, for perioden oplyses om disse. Betingede lejeydelser kan måske bedst forklares som ydelser, der er baseret på et andet grundlag end at tiden går. Slutteligt, skal leasingtager give en generel beskrivelse af virksomhedens væsentlige leasingaftaler. Bestemmelsen i RVL 21, punkt 48e er ikke udtømmende på dette punkt, men angiver at der blandt andet skal oplyses om tre forhold. For det første skal der oplyses om grundlaget for opgørelsen af de betingede lejeydelser (hvis disse foreligger). For det andet skal der foreligge en beskrivelse af tilstedeværelsen af og vilkårene for 45 Tilsvarende IAS 17, punkt 27 Side 39 af 161
forlængelse, fornyelse eller købsret samt klausuler om op- og nedjusteringer af priser. Slutteligt skal det oplyses om, hvilke begrænsninger leasingtager har i sine dispositionsmuligheder som eksempler herpå kan nævnes restriktioner, yderligere gældsforpligtelse eller påtagelse af andre forpligtelser. Hvad angår selve leasingforpligtelsen, så skal den præsenteres i balancen og der skal ske en opdeling i kort- og langfristet gæld. Det er ikke tilladt at modregne forpligtelser i værdien af de leasede aktiver, der er indregnet i leasingtagers årsregnskab 46. For at illustrere den regnskabsmæssige behandling af finansiel leasing på en mere overskuelig måde, henvises der til figur 4.2.3.2.1., hvor der også er henvist til de tilsvarende bestemmelser i IAS 17. 46 Jævnfør RVL 21, punkt 50. IAS 17, punkt 23 angiver ikke, at modregning ikke må finde sted, men foreskriver blot at det ikke er hensigtsmæssigt Side 40 af 161
Figur 4.2.3.2.1. Leasingtagers regnskabsmæssige behandling af finansiel leasing FINANSIEL LEASING Leasingaftalens kalkulerede minimumsleasingydelser Fastsættelse af diskonteringsfaktoren Ved indgåelse af leasingkontrakten Ja Diskonteringsfaktoren er den interne rente i leasingkontrakten Er det muligt at fastsætte leasingkontraktens interne rente? (RVL 21, pkt. 38 samt IAS 17, pkt. 20) Nej Diskonteringsfaktoren er leasingtagers alternative lånerente Kalkuleret nutidsværdi af minimumsleasingydelserne Er nutidsværdien af MLP mindre end aktivets dagsværdi? (RVL 21, pkt. 38 samt IAS 17, pkt. 20) Ja Nutidsværdien af et MLP indregnes som et aktiv og en leasingforpligtelse Nej Dagsværdien af aktivet indregnes som et aktiv og en leasingforpligtelse I leasingkontraktens løbetid Ja Indregnet som aktiv Forventes det, at ejendomsretten overføres ved leasingkontraktens udløb? (RVL 21, pkt. 45 samt IAS 17, pkt. 27) Aktivet afskrives på samme måde, som hvis virksomheden ejede det Nej Aktivet afskrives over korteste tid af kontraktens løbetid eller aktivets brugstid Indregnet som forpligtelse Forpligtelsen ved leasingkontraktens indgåelse reduceres med betalingerne til leasinggiver fratrukket finansieringsomk. (RVL 21, pkt. 43) Finansieringsomk. allokeres således, at der indregnes en konstant rente af restgælden i hvert regnskabsår (RVL 21, pkt. 43 samt IAS 17, pkt. 25) Kilde: FSR, Regnskabsvejledninger 1-22, s. 420 Side 41 af 161
4.2.4. Operationelle leasingaftaler i henhold til RVL 21 4.2.4.1. Indregning og måling Operationelle leasingkontrakter skal i kraft af deres natur, og som tidligere konstateret - ikke indregnes i leasingtagers balance. Derimod skal de leasingydelser, der betales, indregnes i resultatopgørelsen lineært over hele leasingperioden. Skulle en anden metode imidlertid vise sig bedre at kunne frembringe et retvisende billede af leasingtagers fordele ved anvendelse af aktivet, så skal denne anden fremgangsmåde benyttes i stedet for. Dette fremgår af RVL 21, punkt 51 47. Leasingtager, må altså ikke indregne leasingydelserne i resultatopgørelsen alene på baggrund af de forfaldne leasingydelser, da det er væsentligt for et korrekt billede af virksomheden, at der faktisk indregnes en omkostning uanset om der ikke skal erlægges en leasingydelse i den aktuelle periode 48. Dette forhold kan illustreres på følgende simplificerede måde: Hvis leasingtager over en periode på tre år betaler kr. 102.000, det første regnskabsår, kr. 97.525 det næste og kr. 99.925 det sidste år i aftaleforløbet, så periodiseres disse betalinger, så der hvert regnskabsår skal udgiftsføres kr. 99.817. Hvad angår serviceomkostninger i form af forsikring, vedligeholdelse med videre, så skal disse indregnes i resultatopgørelsen i takt med afholdelsen heraf. 4.2.4.2. Præsentation og oplysning Ifølge RVL 21, punkt 52 49, skal leasingtager oplyse om de samlede fremtidige minimumsleasingydelser for perioden indtil et år efter balancetidspunktet, perioden mellem et og fem år efter balancetidspunktet samt perioden mere end fem år efter balancetidspunktet. Ydermere skal det beløbsmæssigt angives, hvilke leasingydelser der er indregnet i resultatopgørelsen, jævnfør RVL 21, punkt 52c. 47 Tilsvarende IAS 17, punkt 33 og 34 48 PricewaterhouseCoopers, Regnskabshåndbogen 2010, s. 387 49 Tilsvarende IAS 17, punkt 35 Side 42 af 161
Udover ovenstående gælder i øvrigt de samme krav til oplysning om særlige forhold, som også gør sig gældende for finansielt leasede aktiver 50. 4.3. IAS 17 Leasingkontrakter IAS 17 er oprindeligt lanceret i september 1982 51. Siden hen er den blevet behandlet to gange og efterfølgende udsendt i en ajourført udgave senest i 2003 52, som trådte i kraft pr. 1. januar 2005. Men selvom standarden har eksisteret i efterhånden mange år, så danner den regnskabsmæssige behandling af leasing stadig problemer for mange leasingtagere. Det er et krav at børsnoterede selskaber følger IAS 17. Andre regnskabsklasser kan dog, som nævnt tidligere og jævnfør ÅRL 137, vælge at aflægge regnskab efter denne internationale regnskabsstandard. I foregående afsnit er den regnskabsmæssige behandling ifølge RVL 21 gennemgået. Som sagt, er RVL 21 bygget op omkring IAS 17, og da disse to emner derfor stort set er ensartede i deres udformning, ser jeg af den grund ikke anledning til at gennemgå teorien i IAS 17. I stedet er der sket henvisning til de tilsvarende bestemmelser i IAS 17 gennem hele afsnit 4.2. På visse områder er der dog forskelle mellem RVL 21 og IAS 17, men det er primært på områder, som ikke behandles i denne afhandling. Disse forskelle vil derfor ikke videre blive gennemgået. Tillige er denne afhandlings problem særligt på selve problematikken omkring klassifikation af leasingaftaler, hvorfor fokus placeres hér. 4.4. Delkonklusion Bestemmelserne for den regnskabsmæssige behandling findes i ÅRL, RVL 21 samt IAS 17. ÅRL er en rammelov og indeholder derfor ikke bestemmelser, der dikterer den fulde behandling af leasede aktiver, men ud fra definitioner og grundlæggende forudsætninger 50 Der henvises her til IAS 17, punkt 35b-d 51 Revision og Regnskabsvæsen, nr. 12, december 2006, s. 10 52 Første gang revideret i 1997 Side 43 af 161
kan der udledes bestemmelser for den regnskabsmæssige behandling. ÅRL henviser i stedet til regnskabsvejledningerne som udfylder ÅRL, hvor det er nødvendigt for at opfylde det retvisende billede. RVL 21 er den danske udgave af en regnskabsvejledning på området, og kan frivilligt anvendes af alle virksomheder, men skal anvendes af børsnoterede virksomheder. IAS 17 er den internationale regnskabsvejledning på området og minder i det store hele om RVL 21, idet RVL 21 bygger på IAS 17. Virksomheder som benytter sig af leasing, møder ofte udfordringer i forbindelse med deres behandling af leasingkontrakter. Der er stor forskel på den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler, alt afhængig af om de er finansielle eller operationelle. Til de finansielle leasingkontrakter er der krav om aktivering i balancen, mens de operationelle leasingkontrakter skal indregnes i resultatopgørelsen. De eneste som ifølge ÅRL har mulighed for at undlade aktivering af finansielle leasingaftaler er virksomheder i regnskabsklasse B, men denne mulighed vil sjældent blive benyttet, da det ofte påvirker det retvisende billede. Det er dog en vurdering som virksomheden må foretage. Side 44 af 161
5. Klassifikation af en leasingkontrakt I de foregående afsnit er selve den regnskabsmæssige behandling af finansielle og operationelle leasingaftaler jævnfør ÅRL, RVL 21 samt IAS 17 53 blevet gennemgået. Der kan ikke herske den store tvivl om, hvordan en leasingaftale skal behandles regnskabsmæssigt, alt efter hvordan denne klassificeres. Men det er netop selve klassifikationen af leasingaftaler, der kan volde virksomhederne problemer. Årsregnskabsloven giver ingen retningslinjer for, hvilke forhold der vil tale for klassifikation af en leasingaftale som værende af finansiel karakter, eller hvilke der taler for operationel leasing. Derimod er der indopereret en henvisning til anvendelse af danske standarder, som skal udfylde og supplere regelsættet i ÅRL, hvor denne ikke er tilstrækkelig i sin ordlyd. Dette følger af ÅRL 136, stk. 1, og når det drejer sig om leasing, sker der altså henvisning til RVL 21 54. Som sagt er børsnoterede selskaber pligtige at følge IAS 17 og denne foreskriver også bestemmelser omkring klassifikation af leasingkontrakter. Jeg vælger dog i det følgende igen at tage udgangspunkt i RVL 21, da denne er mere fyldestgørende på dette område. Dog henvises der til tilsvarende bestemmelser i IAS 17 i noterne. 5.1. RVL 21 Når en leasingkontrakt skal klassificeres skal dette, ifølge RVL 21, punkt 33 55, foregå på selve tidspunktet for leasingkontraktens indgåelse. Hermed menes enten det tidspunkt, hvor leasingkontrakten underskrives, det tidspunkt hvor aftalen træder i kraft eller det tidspunkt hvor leasinggiver og leasingtager, forpligter sig til aftalens hovedbestemmelser. Det der er afgørende er, hvilken af disse tre tidspunkter der indtræffer først dette er nemlig lig med tidspunktet for aftalens indgåelse. 53 Indirekte for IAS 17 54 Eller regnskabsvejledning for mindre virksomheder, som dog ikke gennemgås yderligere 55 Tilsvarende IAS 17, punkt 4 Side 45 af 161
Ovenstående kan illustreres med et mindre eksempel. Leasingtager og leasinggiver indgår en leasingaftale den 31. marts 2010. Selve det leasede aktiv bliver dog ikke leveret til leasingtager før en måned senere nemlig den 1. maj 2010. Her skal klassifikationen af arrangementet foretages den 31. marts 2010, og ikke først når aktivet leveres og kan benyttes. Derimod skal der først ske indregning af aftalen pr. 1. maj 2010 56. Det kan dog meget vel forekomme, at der i leasingperioden sker væsentlige ændringer af selve aftalen. Nogle ændringer er af mindre betydning, og får derfor ikke indflydelse på den oprindelige klassifikation. Sådanne ændringer kan for eksempel have tilknytning til skøn over aktivets økonomiske levetid eller aktivets scrapværdi. Andre ændringer er af mere omfattende karakter, og vil derfor have den konsekvens, at der skal ske klassifikation af leasingaftalen på ny. Det kan være, at et arrangement, som i flere år har været indregnet som et finansielt leaset aktiv, nu på grund af ændrede bestemmelser i leasingkontrakten, skal klassificeres og behandles som operationel leasing resten af aftalens løbetid i stedet. Som sagt, så kan det i praksis vise sig ganske problematisk at foretage en klassifikation af leasingaftaler, og der ligger ofte et omfattende analysearbejde bag. Et af de elementer, som en sådan analyse bør tage stilling til er de økonomiske konsekvenser af leasingaftalen, som begge parter stilles overfor ved aftalens udløb, samt selve identifikationen af den forretningsmæssige hensigt, der ligger til grund for aftalen. Hermed tænkes der på, om hovedmålet er at sikre finansiering af et aktiv eller et ønske om at undgå at påtage sig en ejers forpligtelser og økonomiske risici. Ligeledes er det væsentligt at se på graden af risici, der overføre til leasingtager. Som udgangspunkt klassificeres en leasingkontrakt som finansiel, hvis alle væsentlige risici og fordele forbundet med besiddelsen af aktivet overdrages til leasingtager 57. Der lægges hermed op til en individuel vurdering af, hvad alle væsentlige risici og fordele egentlig er. 56 Inspiration til eksempel er hentet fra: Jan Fedders & Henrik Steffensen, Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, s. 369 57 RVL 21, punkt 7 samt IAS 17, punkt 8 Side 46 af 161
For at kunne svare på dette kan beslutningsdiagrammet i figur 5.1.1. med fordel anvendes til at klassificere leasingkontrakter. Figuren illustrerer eksempler på situationer samt andre indikatorer, som normalt vil føre til, at en leasingaftale bliver klassificeret som finansiel leasing. I figuren er der ligeledes under hvert punkt anført henvisning til RVL 21 og IAS 17. For at skabe et bedre indblik i selve klassifikationsprocessen og dennes problemstillinger, vil hvert af punkterne i figur 5.1.1. i det følgende blive gennemgået. Side 47 af 161
5.1.1. Beslutningsdiagram til klassifikation af leasingkontrakter Klassifikation af leasing Eksempler på situationer, der normalt ville føre til, at leasingarrangementet vil blive klassificeret son finansiel leasing. Anvendt individuelt eller i kombination. Ejendomsret overført til leasingtager efter udløb af leasingkontraktens løbetid (RVL 21, pkt. 31a samt IAS 17, pkt. 10a) Leasingkontrakten indeholder en favorabel købsret (RVL 21, punkt 31b samt IAS 17, pkt. 10b ) Nej Leasingkontrakten løber over størstedelen af aktivets økonomiske levetid (RVL 21, pkt. 31c samt IAS 17, pkt. 10c) Ja Nutidsværdien af leasingkontraktens minimumsleasingydelser udgør en væsentlig del af aktivets dagsværdi (RVL 21, pkt. 31d samt IAS 17, pkt. 10d) Specialiseret karakter (RVL 21, pkt. 31e samt IAS 17, pkt. 10e) Substansen i en transaktion er finansiel leasing (RVL 21, punkt 28) Andre indikatorer, som individuelt eller i kombination også kan føre til, at en leasingkontrakt bliver klassificeret som finansiel leasing Leasingtager, afholder omkostninger ved annullering af leasingkontrakten (RVL 21, pkt. 32a samt IAS 17, pkt. 11a) Gevinster/tab tilfalder leasingtager ved ændringer i den residuelle dagsværdi for leasingaktivet (RVL 21, pkt. 32b samt IAS 17, pkt. 11b) Ja Leasingtager, har option på forlængelse af leasingkontrakten til lav lejeydelse (RVL 21, pkt. 32c samt IAS 17, pkt. 11c) Nej Operationel leasing Finansiel leasing Kilde: FSR, Regnskabsvejledninger 1-22, s. 419 Side 48 af 161
5.1.1. Primære kriterier i klassifikationsprocessen 5.1.1.1. Ejendomsretten ved udløb af kontrakten Ifølge RVL 21, punkt 31a 58 anføres det, at den situation, hvor ejendomsretten til et leaset aktiv i henhold til leasingkontrakten overdrages til leasingtager ved leasingperiodens udløb, normalt vil medføre, at leasingkontrakten klassificeres som finansiel leasing. I et sådant tilfælde vil der netop ikke have været tale om en decideret lejeaftale, som det oftest er tilfældet ved operationel leasing. I praksis anføres det typisk i nogle leasingkontrakter, at leasingtager ved leasingaftalens ophør skal overtage det pågældende aktiv eller, hvis leasingtager ikke selv har behov for aktivet, på leasinggivers anfordring er forpligtet til at anvise en anden køber til aktivet. Leasingtager, har derved pligt til at sikre, at aktivet bliver solgt for et fastsat minimumsbeløb 59. Denne situation, i sig selv, giver ikke anledning til at konkludere andet end finansiel leasing, da det er en klar indikation på, at der reelt er tale om et lånefinansieret køb af aktivet. Dette er netop selve substansen i finansiel leasing. Det kan vise sig vanskeligt for leasingtager at finde en anden aftager til et leasingaktiv efter aftalens udløb. Navnlig i de situationer, hvor aktivet et specielt fremstillet til leasingtagers behov. Her må leasingtager i stedet for ofte se sig selv forpligtet til at købe aktivet og overtage ejendomsretten fra leasinggiver. Når leasingtager, ved kontraktens udløb, køber det leasede aktiv og således overtager ejendomsretten til dette, skal der naturligvis erlægges et beløb til leasinggiver. Denne kostpris vil ofte være fastlagt i kontrakten, men aktivet kan naturligvis sagtens være mere eller mindre værd på tidspunktet for kontraktens udløb. Der foreligger dermed mulighed for et tab eller en gevinst, som udelukkende vil tilfalde leasingtager. Man kan sige, at ideen i at leasingtager, skal købe aktivet ved leasingperiodens udløb er, at lea- 58 Tilsvarende IAS 17, punkt 10a 59 Jan Fedders og Henrik Steffensen, Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, s. 370 Side 49 af 161
singtager passer bedre på aktivet, fordi denne kan tænkes at få mere ud af den aftalte handel, når leasingperioden udløber 60. 5.1.1.2. Favorabel købsret Ifølge RVL 21, punkt 31b 61 anføres der følgende omkring købsoption: leasingtager, har en ret til at købe aktivet til en pris, der forventes at være tilstrækkeligt lavere end dagsværdien på det tidspunkt, hvor retten kan udnyttes, således at det ved leasingkontraktens indgåelse er sandsynligt, at denne ret vil blive udnyttet Hvis leasingaftalen indeholder en for leasingtager favorabel købeoption, er det ofte en indikator på, at der skal ske klassifikation af leasingarrangementet, som værende finansiel leasing. Dette dog vel at mærke, hvis leasingtager med overvejende sandsynlighed forventes at udnytte denne køberet. Baggrunden for denne konklusion er, at hvis der er en indarbejdet købsoption i leasingaftalen, så peger det i retning af, at der reelt forekommer et køb, som vil være finansieret gennem de leasingydelser, der betales over kontraktens løbetid. Hvis leasingtager vælger at udnytte sin købsoption, så overdrages jo også ejendomsretten til aktivet, hvilket som konkluderet i foregående afsnit indikerer, at der er tale om finansiel leasing. Hvorvidt der foreligger en sådan, for leasingtager, favorabel option til at købe til en symbolsk pris, skal bedømmes ud fra de forhold, som er til stede på tidspunktet for leasingaftalens indgåelse. Der benyttes dog i RVL 21, punkt 31b, nogle mere eller mindre svage begreber som forventes og sandsynligt. Bedømmelsen sker, jævnfør ordlyden af RVL 21, punkt 31b, ud fra den enkeltes vurdering af, hvorvidt den aftalte købspris er væsentligt lavere end den nuværende handelspris på tilsvarende aktiver med den 60 Bovilogisk, artikel af Lars Kildested, Fordelene ved leasing afhænger af alternativerne, s. 18 61 Tilsvarende IAS 17, punkt 10b Side 50 af 161
alder, som aktivet vil have på det tidspunkt, hvor købsoptionen kan udnyttes. Hvis dette er tilfældet, foreligger der en for leasingtager gunstig køberet 62. Ud fra ordlyden i RVL 21, punkt 31b, kan det dog konstateres, at prisen ved købsoptionen ikke nødvendigvis skal være tilstrækkeligt lavere end dagsværdien, for at leasingaftalen skal klassificeres som finansiel leasing. Som bestemmelsen står skrevet, så skal det være sandsynligt at leasingtager, vil udnytte sin køberet ved leasingperiodens udløb. Leasingtager, kan derfor godt forventes at ville udnytte sin option, selvom det sker til markedsprisen. Uanset forholdene, vil det i sidste ende føre til, at leasingtager, får overdraget ejendomsretten til aktivet. 5.1.1.3. Aktivets økonomiske levetid Ifølge RVL 21, punkt 31c 63 vil det normalt medføre, at en leasingkontrakt klassificeres som finansiel, hvis: leasingperioden strækker sig over størstedelen af aktivets økonomiske levetid, selv om ejendomsretten ikke overdrages Men hvad er så aktivets økonomiske levetid? Denne kan defineres, som værende den periode, hvor anvendelse af aktivet er rentabelt for leasingtager og medfører en økonomisk værdi for denne altså at aktivet kan anvendes økonomisk rationelt efter dets formål 64. Og naturligvis afhænger levetiden af selve aktivet nogle aktiver benyttes i et miljø med høj teknologisk fornyelse, og har derfor en lavere levetid end aktiver, som benyttes i et mere stagnerende miljø. 62 Jan Fedders og Henrik Steffensen, Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, s. 370 63 Tilsvarende IAS 17, punkt 10c 64 Et aktivs økonomisk levetid er defineret i RVL 21, punkt 14 Side 51 af 161
Igen benyttes der et uhåndgribeligt udtryk som størstedelen, og der angives dermed ikke en konkret anvisning på, hvor stor en del af aktivets økonomiske levetid kontrakten skal omfatte. Som en vejledning, kan leasingtager operere med 75 % 65 af aktivets forventede levetid 66, men det vil langt fra være tilfældet i alle situationer. Det vil altid bero på en konkret vurdering af hele leasingaftalen og alle kriterierne indeholdt i denne. Så mens én leasingaftales periode kan strækker sig over 6 år ud af aktivets økonomiske levetid på 10 år (60 %), kan en anden leasingaftales periode strække sig over 5 år ud af en økonomiske levetid på 7 år (71 %), og stadig vil begge aftaler kunne klassificeres som finansielle leasingaftaler. Der kan tilmed være tale om tilsvarende aktiver, hvis økonomiske levetid vurderes forskelligt at leasingtager, netop fordi deres forudsætninger for fastsættelsen heraf kan være ganske forskellige. Den vage benyttelse af ordene i RVL 21, punkt 31c, giver altså rig mulighed for forskellige fortolkninger. En mulig begrundelse for, at det taler for klassifikation som finansiel leasing, hvis leasingperioden strækker sig over størstedelen af aktivets økonomiske levetid, selv om ejendomsretten ikke overdrages, kan være, at de kan drages paralleller til et almindeligt køb. Når leasingperioden strækker sig over det meste af aktivets økonomiske levetid, er det alt andet lige sandsynligt, at aktivet herefter vil blive solgt eller kasseret. Af samme grund er det ganske uden betydning, om ejendomsretten til det leasede aktiv overgår til leasingtager eller ej ved leasingaftalens udløb. 5.1.1.4. Nutidsværdien af minimumsleasingydelserne Endnu en situation, der normalt vil medføre at en leasingkontrakt klassificeres som finansiel, findes i RVL 21, punkt 31d 67, som lyder: 65 Efter US GAAP opereres der med 75 %, som antages også at være vejledende for IFRS. Jeg antager derfor, at det således også gør sig gældende for RVL 21, da denne bygger på IAS 17. 66 Jan Fedders og Henrik Steffensen, Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, s. 370 67 Tilsvarende IAS 17, punkt 10d Side 52 af 161
nutidsværdien af minimumsleasingydelserne ved leasingkontraktens indgåelse svarer som minimum til den væsentligste del af det leasede aktivs dagsværdi For at leasingtager, kan vurdere om ovenstående er tilfældet, er det nødvendigt at definere minimumsleasingydelserne, samt foretage en beregning af nutidsværdien af minimumsleasingydelserne i aftalen. Minimumsleasingydelserne er en samlet betegnelse for de laveste ydelser, som leasingtager enten er eller kan blive forpligtet til at betale i leasingperioden 68. Den leasingydelse, som betales løbende over perioden, er naturligvis inkluderet i denne samlebetegnelse. Herudover er der en række andre elementer, som også kan indgå i minimumsleasingbetalingerne. Disse er blandt andet 69 : De omkostninger, der kan henføres direkte til tidspunktet for indgåelse af leasingaftalen også betegnet startomkostningerne. I denne opgørelse af omkostninger må dog ikke medtages afgifter og eksterne gebyrer, samt betalinger for yderligere service leveret af leasinggiver. De fastsatte ydelser i aftalen skal vurderes, og hvis ydelsen er urealistisk lav, skal der korrigeres for dette. Hvis en bil for eksempel forventes at køre 25.000 kilometer om året, men leasingaftalen er udarbejdet ud fra en kørsel på 10.000 kilometer per år, og leasingtager, må forventes at skulle betale en ekstraydelse som følge heraf, skal denne ekstraydelse medregnes i minimumsleasingydelserne. Omkostninger til bod og lignende, som leasingtager skal betale, fordi det er sandsynligt, at denne ikke opfylder leasingaftalen. Forudbetalinger også betegnet up-front-betalinger fra leasingtager ved indgåelse af leasingaftalen. De betalinger der erlægges ved leasingperiodens udløb for overtagelse af aktivet, når det er sandsynligt, at disse beløb betales. Dette uanset om leasingtager, samtidig med udnyttelsen af sin købsoption, videresælger aktivet til tredjemand. 68 RVL 21, punkt 12 69 PricewaterhouseCoopers, Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, s. 18 Side 53 af 161
Beløb garanteret af leasingtager eller en nærtstående person til leasingtager. Hvis leasingtager, har en fordelagtig option til at købe aktivet, således at det ved leasingaftalens indgåelse er rimeligt sikkert, at optionen vil blive udnyttet, vurderes både de ydelser, der skal betales over leasingperioden, samt den ydelse, der er nødvendig for at udnytte købsoptionen, at indgå i minimumsleasingydelserne 70. Udover fastsættelse af minimumsleasingydelserne, skal også nutidsværdien af denne beregnes. Her skal leasingaftalens interne rentefod anvendes som diskonteringsfaktor 71. Det er ikke normal kutyme at oplyse om leasingaftalers interne rentesatser, hvorfor det ude i praksis kan vise sig vanskeligt at fastsætte den interne rente. Dette kræver nemlig, at leasinggivers reelle anskaffelsessum for aktivet er kendt 72. Når det ikke er muligt at fastsætte aftalens interne rente, er diskonteringsfaktoren i stedet lig med leasingtagers alternative lånerente, som kan defineres som den rente leasingtager, skal betale på en tilsvarende leasingkontrakt eller lånefinansiering med det samme beløb, løbetid og sikkerhed 73. Formlen til beregning af minimumsleasingydelsernes nutidsværdi, er vist nedenfor i figur 5.1.1.4.1. 70 KPMG, Notat vedrørende leasingtagers opgørelse af finansielt leasede aktiver til dennes regnskab efter IAS 17, s. 1 71 RVL 21, punkt 23 definerer den interne rente som den tilbagediskonteringsfaktor, som ved leasingkontraktens indgåelse får den samlede nutidsværdi af minimumsleasingydelserne og den ikke-garanterede restværdi til at være lig med det leasede aktivs dagsværdi. Renten er før skat. 72 PricewaterhouseCoopers, Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, s. 18 73 Heidi Lundquist Andersen, Regnskabsmæssig behandling af finansiel leasing i leasingtagers årsrapport, s. 8 Side 54 af 161
Figur 5.1.1.4.1. Nutidsværdi af minimumsleasingydelser i en leasingkontrakt Nutidsværdi af minim umsleasingydelser = (1 + i) (1+ i) n n -1 x i i er leasingkontraktens interne rentefod eller den alternative lånerente n er lig med leasingperioden angivet i år x er lig med den årlige minimumsleasingydelse Kilde: https://www.nordania.dk/documents/skat%20og%20moms/regnskabsm%c3%a6ssig%20behandling%20af%20finanisiel%20leasing.pdf Et eksempel på denne beregning af nutidsværdi af minimumsleasingydelser vil her kort blive gennemgået 74. Minimumsleasingydelserne i en leasingaftale, der løber over 6 år, opgøres til at være 5.325 kr. pr. år, og leasingtager ikke har kendskab til hverken aktivets handelsværdi eller til den interne rente i leasingkontrakten. Den alternative lånerente anvendes derfor, og denne fastsættes til 10,125 %. Ifølge formlen i figur 5.1.1.4.1. vil nutidsværdien af minimumsleasingydelserne i dette tilfælde blive 23.107 kr. 5.1.1.5. Specialiseret karakter Ifølge RVL 21, punkt 31e 75 vil følgende situation alene eller kombineret normalt også føre til, at en leasingkontrakt klassificeres som finansiel: leasede aktiver, der af en sådan specialiseret art, at de alene kan anvendes af leasingtager, medmindre aktivet modificeres væsentligt 74 Eksemplet tager udgangspunkt i det eksempel, der er vist i følgende kilde: https://www.nordania.dk/documents/skat%20og%20moms/regnskabsm%c3%a6ssig%20behandling%2 0af%20finanisiel%20leasing.pdf 75 Tilsvarende IAS 17, punkt 10e Side 55 af 161
Det er her ikke forunderligt at ovenstående normalt fører til, at et arrangement klassificeres som finansiel leasing. Ideen bag finansiel leasing er netop, at leasingtager selv vælger det produkt, som lige netop denne har behov for i sin virksomhed herved bliver aktivet i flere tilfælde tilpasset den enkelte i en sådan grad, at kun denne har nytte af aktivet i sin oprindelige form. Det vil ikke være oplagt for en leasinggiver, at lease sådanne specialiserede aktiver til leasingtager på operationelle vilkår, da det vil indebære en betydelig økonomisk risiko for leasinggiver. Ydermere må det tænkes, at når leasingtager har udvalgt og fået fremstillet et specialiseret aktiv, som skal modificeres i større grad, før andre kan benytte det, må det alt andet lige tale for, at det må forventes at leasingtager ved leasingperiodens udløb overtager ejendomsretten til aktivet, eller om muligt forlænger aftalen så den omfatter hele aktivets økonomiske levetid 76. 5.1.1.6. Substans Det sidste af de seks primære kriterier angiver at selve substansen i en transaktion være finansiel leasing. Dette udledes af RVL 21, punkt 28, som lyder: hvorvidt en leasingkontrakt er en finansiel eller en operationel leasingkontrakt afhænger af transaktionens indhold frem for kontraktens form Det kan altså hermed sagtens være, at der ikke ud fra de foregående beskrevne kriterier, er noget der peger i retning af, at aftalen har karakter af en finansiel leasingaftale, men på grund af selve substansen af aftalen eller nogle andre forhold, skal der alligevel ske klassifikation som finansiel leasing. 76 Jan Fedders og Henrik Steffensen, Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, s. 371 Side 56 af 161
At ejendomsretten til et aktiv ved leasingperiodens udløb overdrages til leasingtager, er altså ikke i sig selv en sikker indikator på, at der er tale om finansiel leasing. Finansiel leasing kan sagtens foreligge i et konkret tilfælde, selvom denne overdragelse ikke finder sted. Det kan også være anført i en leasingaftale, at den er enten finansiel eller operationel. Men ud fra RVL 21, punkt 28, er dette altså ikke ensbetydende med, at den skal klassificeres som sådan, da indholdet kan have karakter af det modsatte. Hvis vi kort husker tilbage til ÅRL 13, stk. 1, nr. 2, så angives det også her, at der skal tages hensyn til de reelle forhold frem for formaliteter uden reelt indhold. 5.1.1.7. Opsamling på de primære kriterier i klassifikationsprocessen Selv om figur 5.1.1. har opstillet nogle primære kriterier, som i bekræftende fald, enten alene eller i fællesskab, normalt anses for at lede til at en leasingaftale klassificeres som finansiel, så må klassifikationen dog overordnet siges at basere sig på individuelle skøn. Hvorvidt ejendomsretten overgår til leasingtager ved aftalens udløb, er som oftest oplyst i aftalen, og dette punkt vil derfor være relativt nemt at svare enten ja eller nej til. Med hensyn til, om der foreligger en for leasingtager favorabel køberet, kan imidlertid vise sig vanskeligere at besvare, da dette skal bedømmes ud fra de forhold, som er til stede på tidspunktet for leasingaftalens indgåelse. Det kan jo være svært at spå om fremtiden, og måske netop derfor benyttes de ukonkrete betegnelser forventes og sandsynligt i denne sammenhæng. Også på spørgsmålet om, hvorvidt leasingkontrakten løber over størstedelen af aktivets økonomiske levetid, kan der opstå tvivl om svaret. Leasingtager, kan ikke ved at se på lignende aftaler med samme aktiv, og dermed konkludere om spørgsmålet kan bekræftes, netop fordi der igen her er tale om ganske individuelle forhold hos den enkelte virksomhed. Der må tages udgangspunkt i egne forhold og ikke generelle forhold. Side 57 af 161
Med hensyn til om nutidsværdien af leasingkontraktens minimumsleasingydelser udgør en væsentlig del af aktivets dagsværdi, kan der heller ikke hér umiddelbart klart svares ja eller nej. Der kan være problemer med at få opgjort aktivets helt nøjagtige dagsværdi. Det kunne tænkes at der slet ikke er et marked for aktivet, og at få denne oplyst fra leasinggiver er usandsynligt. Minimumsleasingydelserne er måske nævnt i selve leasingaftalen, men er de ikke det er spørgsmålet om leasingtager, får beregnet denne korrekt. Det eneste primære kriterium, som ikke vil volde de store problemer at svare bekræftende på, er hvorvidt aktivet er af en specialiseret grad, og tilpasset leasingtager i så høj grad, at andre efterfølgende ikke umiddelbart vil kunne drage nytte af det. Netop fordi det kan være vanskeligt at afgøre om der skal svares ja eller nej til de første fem primære kriterier, afgøres det i det sidste kriterium, at det er selve indholdet i transaktionen frem for dens form, der afgør klassifikationen af et leaset aktiv. Hvis leasingtager, har vurderet alle seks primære kriterier, og svaret nej til dem alle, er det dermed ikke ensbetydende med, at en leasingaftale automatisk klassificeres som operationel. Der er yderligere tre andre indikatorer, som ligeledes i bekræftende fald, kan betyde at en leasingaftale er af finansiel karakter. Disse gennemgås i følgende afsnit. 5.1.2. Sekundære, supplerende kriterier i klassifikationsprocessen 5.1.2.1. Omkostninger ved annullering af leasingkontrakten Det første sekundære kriterium angives i RVL 21, punkt 32a 77 som følgende: såfremt leasingtager kan ophæve leasingkontrakten, bæres eventuelle tab forbundet med ophævelse af leasingkontrakten af leasingtager 77 Tilsvarende IAS 17, punkt 11a Side 58 af 161
Netop fordi, leasingtager ved finansiel leasing ifølge RVL 21, punkt 7 får overdraget alle væsentlige risici forbundet med dennes besiddelse af leasingaktivet, så må det tab leasingtager oplever ved selv at ophæve kontrakten, kunne referere til denne bestemmelse. Tillige kan der drages paralleller til et almindeligt køb af aktivet. Her vil virksomheden under alle omstændigheder selv stå for de omkostninger, der måtte forekomme i tilfælde af aktivets afhændelse. For finansielle leasingarrangementer gælder de almindelige betingelser også betegnet ABL 95. Heri benævnes det i 14, at hvis leasinggiver opsiger arrangementet, hæfter leasingtager for bestemte beløb. Det formodes derfor klart at ville fremstå i leasingaftalen, hvis leasinggiver ønsker at holde leasingtager ansvarlig for eventuelle tab som fremkommer, hvis denne opsiger aftalen. 5.1.2.2. Gevinst/tab ved ændringer Ifølge RVL 21, punkt 32b 78, kan også følgende situation medføre finansiel leasing: gevinst eller tab fra udsving i dagsværdien af restbeløbet, tilfalder leasingtager (eksempelvis i form af en nedsættelse af lejen svarende til størstedelen af salgsavancen ved leasingperiodens udløb) Her kan der henvises til begrundelserne givet i foregående afsnit. At tab og gevinst tilfalder leasingtager, må høre under betegnelsen væsentlige risici og fordele jævnfør RVL 21, punkt 7, hvorfor der er stærk formodning om, at der i et sådant tilfælde er tale om finansiel leasing. 78 Tilsvarende IAS 17, punkt 11b Side 59 af 161
5.1.2.3. Option på forlængelse til lav lejeydelse Den sidste sekundære faktor i klassifikationsprocessen findes i RVL 21, punkt 32c 79 : leasingtager, har mulighed for fortsat at lease aktivet i yderligere en periode til en leje, som er væsentlig lavere end markedslejen Som det er set før i de foregående afsnit, så anvendes der atter en uklar formulering i og med det angives, at lejen skal være væsentligt lavere end markedslejen. Det rejser nemlig spørgsmålstegn ved, hvor meget lavere lejen skal være end markedslejen, for at den kan anses for værende væsentligt lavere. Endvidere kræver bestemmelsen at der skal defineres en markedsleje for leasingaktivet, men det kan dog i praksis være besværligt. Navnlig i de situationer, hvor der ikke er noget marked for et aktiv af samme type, alder og beskaffenhed i øvrigt. 5.1.2.4. Opsamling på de sekundære, supplerende kriterier i klassifikationsprocessen Fælles for de tre sekundære, supplerende kriterier i klassifikationsprocessen er, at de højest sandsynlig vil være nævnt i selve leasingkontrakten, da de vurderes overvejende at være i leasinggivers interesse. Og er de nævnt i kontrakten, vil det ikke være besværligt at svare bekræftende på kriterierne. I hvert fald ikke hvad angår de første to. Det sidste kriterium åbner op for en fortolkningsmulighed, så klassifikationen kan tilrettes leasingtagers ønske. Som med de primære kriterier, er der altså også ved de sekundære en væsentlig grad af fortolkning, og navnlig det sidste kriterium kan vurderes forskelligt af hver enkelt leasingtager. Som figur 5.1.1. viser, så vil afkræftende svar på de tre sekundære kriterier lede til, at en leasingaftale klassificeres som operationel, og modsat vil bekræftende svar føre til finansiel leasing. Selvom det angives, at indikatorerne enten individuelt eller i kombination kan føre til en finansiel leasing-klassifikation, så vurderes det dog, at alle kriterierne 79 Tilsvarende IAS 17, punkt 11c Side 60 af 161
skal være opfyldt samtidig, for at leasingtager, kan klassificere en leasingaftale som finansiel. 5.1.3. Teoretisk eksempel på klassifikation og regnskabsmæssig behandling af en leasingaftale Teorien bag klassifikationen af en leasingaftale, samt den regnskabsmæssige behandling heraf er gennemgået i de foregående afsnit. Imidlertid er det dog nemmere at se sammenhængen, hvis teorien understøttes af et eksempel. Hvorledes klassifikationskriterierne er med til at fastsætte om en leasingkontrakt er finansiel eller operationel, vil jeg derfor i dette afsnit illustrere via et forenklet eksempel vedrørende Maskinfabrikken A/S. Ydermere vil den efterfølgende regnskabsmæssige behandling i Maskinfabrikken A/S årsregnskab blive anskueliggjort. 5.1.3.1. Maskinfabrikken A/S Foråret er godt i gang rundt om i Danmark, og arbejdsopgaverne vokser stille og roligt i industrien. Det mærker Maskinfabrikken A/S, som ikke blot oplever en øget efterspørgsel i Danmark, men også uden for landets grænser. Maskinfabrikken A/S har derfor behov for både en ny truck og en ny kran for at kunne følge med efterspørgslen. Selskabet beslutter at lease de maskiner der er behov for primært fordi den økonomiske krise har sat sine spor på kassekreditten. Maskinfabrikken A/S indgår derfor en leasingaftale med Sydleasing. Aftalens vilkår er illustreret i boks 5.1.3.1.1. I kontrakten, er der nogle indikatorer som danner baggrund for klassifikationen. Det angives, at leasingaftalen mellem Maskinfabrikken A/S og Sydleasing er reguleret af ABL 95. ABL 95 regulerer netop finansielle leasingaftaler, hvilket taler for klassifikation af aftalen som sådan. Der kan dog ikke udelukkende konkluderes finansiel leasing ud fra dette, men det oplyses yderligere, at Maskinfabrikken A/S er forpligtet til at betale scrapværdien eller anvise en anden køber til aktiverne ejendomsretten må således siges at blive overført til selskabet efter kontraktens udløb. Tillige kan det konstateres, at Side 61 af 161
leasingaftalen løber over størstedelen af aktivernes økonomiske levetid, om ved en beregning af nutidsværdien af minimumsleasingydelserne ses det, at disse udgør en ganske væsentlig del af aktivets dagsværdi. Endvidere oplyses det, at hovedformålet med leasing er at opnå finansiering af aktiverne. Ud fra de givne oplysninger klassificeres leasingarrangementet som finansiel leasing, og der skal altså ske indregning i balancen. Boks 5.1.3.1.1. Leasingaftale Sydleasing A00048352 Leaset genstand: Truck Linde H30 T kr. 101.000 + Kran Demag EKKE kr. 147.800 Anskaffelsessum: Kr. 248.800 Leasingydelser: 60 måneder á kr. 4.342 (kr. 52.104 pr. år) Restværdi ved udløb: Kr. 24.880 (Truck, kr. 10.100 og kran, kr. 14.700) Starttidspunkt: Marts 2010 Sluttidspunkt: Februar 2015 Leasingtager, accepterer ABL 95, som er en integreret del af leasingaftalen. De leasede genstande er ikke specialfremstillet, da der ikke er behov herfor i branchen. Aktiverne kan derfor benyttes af andre virksomheder uden forudgående tilpasninger. Maskinfabrikken besidder selv andre trucks og kraner, som afskrives over en 5-årig periode. Maskinfabrikken A/S skal købe de leasede aktiver eller anvise en køber til disse ved aftalens udløb. Kilde: Egen tilvirkning. På baggrund af eksempel fra en faktisk leasingaftale anført i Heidi Lundquist Andersen, Regnskabsmæssig behandling af finansiel leasing i leasingtagers årsrapport, 2008 Med de oplysninger der er givet, kan den interne rente beregnes til 0,425233 % pr. måned eller 5,10281 % pr. år 80. Nutidsværdien af minimumsleasingydelserne ved vi allerede på nuværende tidspunkt vil være tæt på dagsværdien, da vi kender den interne rente. Leasingaktiverne indregnes derfor første gang i balancen til dagsværdi altså kr. 248.800. Tilsvarende indregnes forpligtelsen til samme værdi i balancen. 80 Den interne rente kan udregnes via finansmodulet på lommeregner. Side 62 af 161
Opdelingen af rentedelen og afdrag sker via en amortisationstabel, hvor også restgælden beregnes for hver måned i aftalens femårige periode. Amortisationstabellen er indsat som bilag 2. Tillige skal Maskinfabrikken A/S foretage afskrivninger over samme årrække, som deres øvrige tilsvarende aktiver altså fem år. Regnskabsmæssigt afskrives der ikke fuldt ud i anskaffelsesåret, da anskaffelses sker i marts. Sammenfattet, kan leasingarrangementets indvirken på Maskinfabrikkens A/S regnskab i årene 2010 til 2015 vises i figur 5.1.3.1.2. Figur 5.1.3.1.2. Finansiel leasing i Maskinfabrikken A/S årsrapport 2010 2015 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Resultatopgørelse: Renteomkostninger -9.944,13-10.012,09-7.813,29-5.499,63-3.065,11-265,33 Afskrivninger -41.466,67-49.760,00-49.760,00-49.760,00-49.760,00-8.293,33 Resultateffekt: -51.410,80-59.772,09-57.573,29-55.259,63-52.825,11-8.558,66 Aktiver: Materielle anlægsaktiver primo 248.800,00 207.333,33 157.573,33 107.813,33 58.053,33 8.293,33 Årets afskrivning -41.466,67-49.760,00-49.760,00-49.760,00-49.760,00-8.293,33 Materielle anlægsaktiver ultimo 207.333,33 157.573,33 107.813,33 58.053,33 8.293,33 0,00 Årets likvidpåvirkning -43.420,00-52.104,00-52.104,00-52.104,00-52.104,00-8.684,00 Aktivpåvirkning: 163.913,33 105.469,33 55.709,33 5.949,33-43.810,67-8.684,00 Forpligtelser: Leasingforpligtelse 215.324,13 173.232,23 128.941,52 82.337,15 33.298,25 24.879,58 Forpligtelsespåvirkning: 215.324,13 173.232,23 128.941,52 82.337,15 33.298,25 24.879,58 Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af PricewaterhouseCoopers, Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17 Side 63 af 161
Af ovenstående eksempel ses det, hvorledes både resultatopgørelse og balance influeres af en finansiel leasingaftale. Metoden hvorpå renten og afdragenes andel af leasingydelsen beregnes, er den samme som for annuitetslån. Det ses, at renten som følge heraf er størst i starten af forløbet, mens afdragene andragen en mindre andel af selve leasingydelsen. De betalte afdrag reducerer leasingforpligtelsen, og holdes dermed ude af resultatopgørelsen. For en forenklet skitsering af den regnskabsmæssige behandling af finansiel leasing, henvises til bilag 1. Som det ses ender Maskinfabrikken A/S med en restleasingforpligtelse på kr. 24.880. I mange tilfælde vil scrapværdien dog være indregnet i leasingafgifterne leasingydelserne vil i sådanne tilfælde være højere. Der vil naturligvis også skulle redegøres for den anvendte regnskabspraksis, indregningsmetoder og værdiansættelse i Maskinfabrikken A/S årsregnskab. Disse forhold er dog udeladt af eksemplet, men berøres i stedet i forbindelse med gennemgang af konkrete eksempler i det følgende. Havde Maskinværkstedet A/S i stedet klassificeret leasingkontrakten som værende operationel, forenkles den regnskabsmæssige behandling betydeligt. Leasingydelserne vil her skulle indregnes periodiseret i resultatopgørelsen, og i år 2010 vil der derfor skulle indregnes med den årlige leasingydelse på kr. 52.104. Resultataffekten ved operationel leasing er altså kr. 52.104 i fem år. Tilsvarende belastes balancen, idet der sker en betaling i år 2010 vil der således ske en belastning af likviderne på kr. 43.420 og der vil forekomme en periodisering på kr. 8.684. 5.1.4. Delkonklusion Retningslinjer for, hvorledes en leasingkontrakt skal klassificeres, kan findes i RVL 21 og IAS 17 ÅRL derimod giver ingen retningslinjer, men henviser i stedet til regnskabsvejledningerne. Der er både primære og sekundære, supplerende kriterier som kan bevirke at en leasingkontrakt klassificeres som finansiel, og både RVL 21 og IAS 17 angiver disse kriterier. RVL 21 er dog mere fyldestgørende, idet den er af nyere karakter og bygger på IAS 17. Side 64 af 161
Selvom der er angivet eksempler på situationer, som normalt fører til at et arrangement klassificeres som finansiel leasing, så må klassifikationen dog som udgangspunkt siges at basere sig på individuelle skøn. Klassifikationen skal foretages ved aftaleindgåelsen, men ofte er det svært for leasingtager at svare entydigt og korrekt på nogle af klassifikationskriterierne. Der benyttes ukonkrete betegnelser såsom forventes og sandsynligt, og i andre tilfælde skal der spås om fremtidige værdier en øvelse som ikke altid er let for leasingtager. Det er en balancegang, som besværliggøres af manglende konkretisering. Derfor er det overordnede holdepunkt, at det er transaktionens indhold frem for kontraktens form, der er afgørende for selve klassifikationen. Side 65 af 161
6. Vurdering af udvalgte virksomheders behandling af leasingaftaler I de foregående afsnit, har fokus været på en teoretisk indgangsvinkel til klassifikation af leasingaftaler, og den regnskabsmæssige behandling i leasingtagers årsrapport som følge heraf suppleret med et illustrativt eksempel. Det er dog både interessant og relevant at se, hvorledes danske selskaber anvender reglerne på leasingområdet i praksis, og om de faktisk følger de regler, som lovgivningen foreskriver. Det skal bemærkes, at konklusionen på dette afsnit ikke er repræsentativ, da der kun er tale om en vurdering af to selskabers årsrapporter. 6.1. Udvælgelse af eksempelvirksomheder Ved udvælgelse af de selskaber jeg ønsker at analysere nærmere, tages der udgangspunkt i følgende forudsætninger: Selskabet skal udover ÅRL aflægge årsregnskab efter enten de danske regnskabsstandarder eller IFRS Selskabets balance afspejler forhold, som er af relevans for analysen (leasing) Selskabet hører under regnskabsklasse B-D Selskabet aflægger regnskab i DKK I forbindelse med udvælgelsen af eksempelvirksomhederne, har det vist sig vanskeligt at finde selskaber, der har både finansielle og operationelle leasingarrangementer. Af selvsamme grund har jeg valgt at analysere to eksempelvirksomheder, for at få et mere nuanceret billede. Under udvælgelsesprocessen har seks danske virksomheder været vurderet som egnede til en analyse i denne afhandling. Det drejer sig om FLSmidth & Co. A/S, DSV, H+H International A/S, FREJA Transport & Logistics A/S, Dantherm A/S samt LM Glasfiber A/S. Deres relevans kan vurderes fra nedenstående figur 6.1.1. Side 66 af 161
Figur 6.1.1. Danske eksempelvirksomheder FLSmidth & Co. A/S DSV H+H International A/S FREJA Transport & Logistics A/S Finansiel leasing Operationel leasing DKK IFRS/ Regnskabsklasse RVL B-D + + IFRS + + + + IFRS + + + + + IFRS IFRS + + Dantherm A/S + + + IFRS + Danish Crown A/S + + RVL + Kilde: Egen tilvirkning Ud fra de seks selskaber, har jeg valgt at arbejde med DSV (koncernregnskab) og FRE- JA Transport & Logistics A/S (moderselskab). DSV har jeg valgt ud fra den betragtning, at de har både finansielle og operationelle leasingarrangementer i deres årsrapport, og aflægger årsregnskab efter ÅRL og IFRS. FREJA Transport & Logistics A/S har jeg valgt, fordi de i deres årsrapport kun har operationelle leasingarrangementer, samt aflægger årsrapport efter ÅRL og IFRS. Tillige er begge selskaber praktiserende indenfor det samme forretningsområde, hvilket muliggør en sammenligning af deres klassifikations- og indregningsmetoder. Jeg vil i det følgende starte med at se på den praktiske anvendelse af bestemmelserne ved indregning af operationelle leasingaftaler, og jeg tager derfor udgangspunkt i FRE- JA Transport & Logistics A/S. Efterfølgende gennemgås DSVs regnskabsmæssige behandling af deres finansielle og operationelle. Side 67 af 161
6.2. FREJA Transport & Logistics A/S FREJA Transport & Logistics A/S er en af de største transport- og logistikvirksomheder i Norden, som er privatejet, og har således afdelinger i Danmark, Sverige, Norge og Finland 81. 6.2.1. Anvendt regnskabspraksis FREJA Transport & Logistics A/S aflægger deres årsrapport for 2008 i overensstemmelse med IFRS og i henhold til ÅRL. Selskabet aflagde for første gang årsregnskab efter IFRS i 2007. De regler og principper, som selskabet benytter i sin årsrapport, er beskrevet i den anvendte regnskabspraksis. 6.2.1.1. Klassifikation af leasingkontrakter Som gennemgået tidligere, skal der altid ved leasingkontraktens indgåelse ske en klassifikation af denne. Hvorledes FREJA Transport & Logistics A/S vælger at foretage denne skelnen mellem finansielle og operationelle leasingkontrakter, er beskrevet i deres anvendte regnskabspraksis. Dette ses af figur 6.2.1.1.1. Ved selskabets klassifikation af deres leasingarrangementer, angives det faktisk, at et af de primære kriterier, jævnfør afsnit 5, til grund herfor. Som det ses af figuren vurderes det, at når nutidsværdien af minimumsleasingydelserne udgør mere end 90 % af det leasede aktivs dagsværdi, er der tale om finansiel leasing. Dette er i overensstemmelse med RVL 21, punkt 31d samt IAS 17, punkt 10d. At der netop skal være tale om 90 %, er tillige i fuld overensstemmelse med den grænse, der opereres med i de amerikanske regnskabsstandarder og som også antages at gælde for IFRS. 81 http://www.freja.dk/ (18. april 2010) Side 68 af 161
Figur 6.2.1.1.1. Uddrag af anvendt regnskabspraksis 2008 for FREJA Transport & Logistics A/S Kilde: Årsrapport 2008 for FREJA Transport & Logistics A/S, s. 15 Som beskrevet i de foregående afsnit, er klassifikation af leasingaftaler ofte en ganske svær opgave, idet de hjælpekriterier, som kan benyttes i klassifikationsprocessen, er ret vage i deres udformning. Overordnet set, afhænger klassifikationen i mange tilfælde af leasingtagers egne skøn og vurderinger. Forbeholdet ses af et udsnit fra selskabets årsrapport 2008, som er vist i figur 6.2.1.1.2. Selskabet gør her opmærksom på, at specielt i forbindelse med klassifikation af leasingkontrakter som værende finansielle eller operationelle, er der foretaget kritiske regnskabsmæssige skøn og vurderinger, som af andre måske ville være foretaget anderledes. Ledelsen anser disse skøn for værende forsvarlige, men pointerer også, at de i sagens natur er ganske usikre og uforudsigelige, og at de tillige kan være ufuldstændige eller unøjagtige. Det er ikke usædvanligt, at der i årsrapporter, som aflægges efter IFRS er noteret i den anvendte regnskabspraksis, at der er foretaget skøn og vurderinger, som kan påvirke balancen. Jeg mener også det er ganske udmærket, at ledelsen gør opmærksom herpå. Med på den anden side, kan det dog også virke som om ledelsen netop i FREJA Transport & Logistics A/S tilfælde forsøger at retfærdiggøre indregning af leasingkontrakter som operationelle. For ser vi på hele FREJA Transport & Logistics A/S årsrapport for Side 69 af 161
2008, så er der ingen leasingkontrakter, der er klassificeret som værende finansielle. Der er altså ingen leasingarrangementer, der influerer på selskabets balance og nøgletal. Figur 6.2.1.1.2. Uddrag af anvendt regnskabspraksis 2008 for FREJA Transport & Logistics A/S Kilde: Årsrapport 2008 for FREJA Transport & Logistics A/S, s. 14 6.2.1.2. Præsentation, indregning og måling Da FREJA Transport & Logistics A/S, kun har operationelle leasingkontrakter, vil jeg ikke yderligere i dette afsnit berøre deres indregning og måling af finansielle leasingkontrakter, udover at konstatere, at deres beskrivelse heraf er i overensstemmelse med IAS 17 82, og henvise til figur 6.2.1.2.1. De leasingydelser, selskabets betaler i forbindelse med deres operationelle leasingkontrakter, vælger de at indregne i resultatopgørelsen over leasingkontraktens løbetid 83. Dette princip er tillige i fuld overensstemmelse med IAS 17, punkt 33 og 34. I 2008 har selskabet udgiftsført leasingydelser i resultatopgørelsen svarende til t.kr. 24.290 84. At dette skal oplyses i en note fremgår af IAS 17, punkt 35c. 82 IAS 17, punkt 20 og 27 83 Se tillige figur 6.2.1.1.2. 84 Jævnfør figur 6.2.1.2.2. Side 70 af 161
Figur 6.2.1.2.1. Uddrag af anvendt regnskabspraksis 2008 for FREJA Transport & Logistics A/S Kilde: Årsrapport 2008 for FREJA Transport & Logistics A/S, s. 19 Ifølge IAS 17, punkt 35 skal virksomheder der har operationelle leasingarrangementer, give visse oplysninger herom. I FREJA Transport & Logistics A/S anvendte regnskabspraksis anføres det, at der i en note er oplyst omkring selskabets samlede forpligtelser vedrørende deres operationelle leasingaftaler. Der skal ifølge IAS 17, punkt 35 oplyses om de fremtidige minimumsleasingydelser indenfor 1 år, mellem 1 og 5 år og slutteligt senere end 5 år. Tillige skal der oplyses om restleasingydelserne. Selskabet giver de påkrævede oplysninger i note 23, som ses i uddrag i figur 6.2.1.2.2. Det er min vurdering, at FREJA Transport & Logistics A/S overholder de retningslinjer, der er foreskrevet for behandling af operationelle leasingkontrakter. Side 71 af 161
Figur 6.2.1.2.2. Uddrag af note 23 Kilde: Årsrapport 2008 for FREJA Transport & Logistics A/S, s. 42, note 23 Det oplyses, at de elementer, som selskabet leaser, er driftsmateriel og at kontraktperioden typisk løber over en periode af tre til seks år. Uden leasingkontrakterne, kan jeg naturligvis ikke med sikkerhed udtale mig om det leasede driftsmateriels art, men blot gisne herom ud fra selskabets ydelser, som udgøres af landevejstransport, lagerhotel, køletransporter og logistik. Der er naturligvis behov for trucks på lagerhotellerne til at håndtere de aktiver, der skal opbevares. Der kunne altså godt være tale om leasing at håndteringsmaskiner til lagerhotellerne i Århus København og Skive. I forbindelse med logistikken, skal der IT-udstyr og systemer til der kunne derfor være tale om leasing af hardware, hvilket også kan understøttes af oplysningen om, at leasingperioden er fra tre til seks år. Umiddelbart vurderes transportløsningerne dog til at være den overvejende aktivitet i selskabet netop fordi de selv anfører, at de er førende i Norden på dette område. Der gives også en oplysning om operationelt leaset materiel i den anvendte regnskabspraksis. Dette er vist i figur 6.2.1.2.3. Her fremgår det, at der er operationelt leasede trailere m.v. i selskabet. Side 72 af 161
Figur 6.2.1.2.3. Uddrag af anvendt regnskabspraksis 2008 for FREJA Transport & Logistics A/S Kilde: Årsrapport 2008 for FREJA Transport & Logistics A/S, s. 15 6.2.2. Vurdering af FREJA Transport & Logistics A/S leasingarrangementer Selskabet har pr. 31.12 2008 driftsmateriel og inventar for t.kr. 10.716, og i denne kategori må naturligvis være de lastvogne, varevogne og trailere, som benyttes til transportløsningerne. Ser vi på forpligtelserne i selskabet, udgør restleasingydelserne frem til 2013, pr. 31.12 2008 t.kr. 83.066. Set i forhold til driftsmateriel, er det en ganske høj leasingforpligtelse, som holdes ude af selskabets balance, og sammenholdt med de anførte oplysninger i figur 6.2.1.1.2, kan man muligvis stille sig kritisk over for denne fordeling, da der næppe udelukkende kan være tale om operationel leasing af trailere til et sådant beløb. Ledelsen i selskabet nævner netop, at der ved klassifikation som finansiel leasing er lagt til grund, hvorvidt nutidsværdien af minimumsleasingydelserne udgør mere end 90 % af det leasede aktivs nutidsværdi. Det kan lyde som om, at dét er det eneste kriterium, der afgør deres klassifikation, og det er der ifølge figur 5.1.1. da heller intet til hinder for, hvis kontraktens indhold i øvrigt signalerer finansiel leasing. Alligevel kan tankerne henledes på, at der fra selskabets side er spekuleret i at klassificere ud fra kriterier, som i deres tilfælde kun leder til operationel leasing. Indeholdt i selskabets leasingkontrakter er måske også er de lastvogne, terminaler til opbevaring med videre, som benyttes til den primære aktivitet og når der er tale om en primær aktivitet, så bør der alt andet lige ske klassifikation som finansiel leasing og derfor naturligvis også ske indregning i selskabets balance. Der kan dog selvfølgelig sagtens være tale om udelukkende operationel leasing i årsrapporten, for som det også ses ved gennemgangen af DSVs årsrapport i afsnit 6.3., så leaser DSV en stor del driftsmateriel på operationelle vilkår. Men selve Side 73 af 161
diskussionen herom, er væsentlig set i forhold til klassifikationsproblematikken i denne afhandling. Havde FREJA Transport & Logistics A/S klassificeret sine leasingaftaler som finansielle, vil balancesummen stige og dermed vise, at der ligger flere dispositioner bag selskabets resultat. Eftersom afkastningsgraden er defineret som driftsresultat i procent af den gennemsnitlige balancesum, vil afkastningsgraden for 2008 blive lavere. Tilsvarende vil en indregning i balancen af de operationelle leasingaftaler have en negativ indflydelse på soliditeten i selskabet. Det vurderes, at en fuld indregning af selskabets operationelle leasingaftaler i balancen, vil bevirke at regnskabsbrugerne vurderer selskabets finansielle stilling anderledes, da aktiverne og forpligtelserne ville have været betydeligt højere end årsrapporten for 2008 udviser. Men måske ville det bevirke en mere realistisk fremstilling af selskabet. 6.3. DSV DSV A/S er en global udbyder af transport- og logistikydelser, og koncernen har egne afdelinger i over 55 lande. Selskabets aktiviteter er organiseret i tre forretningsområder. Det første område er road division som er tilbud af direkte landtransport og stykgodstransport i hele Europa. Det andet forretningsområde er Air & Sea division, som årligt fragter 215.000 tons luftfragt og 850.000 TEU 85 søfragt. Slutteligt er der solutions division, som leverer totale logistikløsninger og outsourcing af lager, distribution og serviceydelser 86. DSVs forretningsmodel er at leje frem for at eje, da de mener, det tilsikrer en operationel fleksibilitet, som muliggør løbende tilpasninger af kapaciteten til den aktuelle efterspørgselssituation 87. Dette er som nævnt i afsnit 3 også én af fordele ved at lease. 85 Svarer til 850.000 stk. standard 20 fods containere 86 DSV årsrapport 2008, s. 6 87 DSV årsrapport 2008, s. 26 Side 74 af 161
6.3.1. Anvendt regnskabspraksis DSV aflægger deres årsrapport for 2008 i overensstemmelse med IFRS og i henhold til ÅRL. De regler og principper, som selskabet benytter i sin årsrapport, er beskrevet i den anvendte regnskabspraksis. 6.3.1.1. Klassifikation af leasingkontrakter Ganske som FREJA Transport & Logistics A/S foretog regnskabsmæssige skøn og vurderinger, er det også tilfældet hos DSV. DSV vælger at oplyse om deres skøn og vurderinger i en note, i stedet for i anvendt regnskabspraksis. Et udsnit af denne note ses i figur 6.3.1.1.1. Figur 6.3.1.1.1. Udsnit af note 1 i årsrapport 2008 for DSV Kilde: Årsrapport 2008 for DSV, note 1, s. 40 DSV foretager jævnfør ovenstående nogle særskilte vurderinger angående hver enkelt leasingkontrakt på selve aftaleindgåelsestidspunktet, som bevirker at deres leasingar- Side 75 af 161
rangementer skønnes at være af finansiel eller operationel karakter. Disse vurderinger bygger på erfaringer og andre faktorer, men forudsætningerne kan i sagens natur være unøjagtige. Med andre ord kan det altså være, at et tilsvarende selskab (som for eksempel FREJA Transport & Logistics A/S) vil klassificere leasingaftalerne anderledes. Den anvendte regnskabspraksis for DSV findes i årsrapportens note 31. Her oplyser DSV, hvorledes de definerer finansiel og operationel leasing. Et udsnit af noten kan ses i figur 6.3.1.1.2. Det vurderes, at definitionerne er i overensstemmelse med IAS 17, punkt 8. Af selskabets årsrapport ses det, at der, til forskel fra FREJA Transport & Logistics A/S, sker klassifikation af leasingaftaler som værende både finansielle og operationelle. Til gengæld nævner DSV ikke, hvilke(t) kriterie(r) jævnfør figur 5.1.1., de har lagt til grund for deres klassifikation dette er dog ej heller et krav. Figur 6.3.1.1.2. Udsnit af note 31 i årsrapport 2008 for DSV Kilde: Årsrapport 2008 for DSV, note 31, s. 65 6.3.1.2. Præsentation, indregning og måling af operationelle leasingkontrakter Vedrørende selskabets indregning af operationelle leasingaftaler ses det af figur 6.3.1.1.2. at dette sker i resultatopgørelsen lineært over leasingperioden, hvilket er i fuld overensstemmelse med IAS 17, punkt 33. I resultatopgørelsen er der derfor indregnet Side 76 af 161
operationel leasing af driftsmateriel, som beløber sig til kr. 509.000 88. Beløbet fremgår af selskabets eventualforpligtelser, som ses i uddrag i figur 6.3.1.2.1. Figur 6.3.1.2.1. Uddrag af note 24 i årsrapport 2008 for DSV Kilde: Årsrapport 2008 for DSV, note 24, s. 55 I stil med bestemmelsen i IAS 17, punkt 35 inddeler DSV beløbsmæssigt deres operationelle leasingforpligtelser vedrørende driftsmateriel, alt afhængig af hvornår disse forfalder. Tillige oplyses det i note 24, at leasingperioden for operationelt leaset driftsmateriel har en løbetid på mellem nul og seks år. Desuden foreligger der en mulighed for forlængelse af leasingarrangementet efter periodens udløb, men der er ingen købsretter eller forpligtelser for operationelt leaset driftsmateriel. Disse oplysninger er afgivet i harmoni med IAS 17, punkt 35d. Tænker vi kort tilbage på selve kriterierne i figur 5.1.1. for klassifikation af en leasingaftale, er et af de sekundære kriterier som kan føre til finansiel leasing, at leasingtager, har option på forlængelse af leasingkontrakten til en lav lejeydelse 89. Det anføres, i årsrapportens note 24, at der foreligger en sådan mulighed for forlængelse, hvorfor man kan foranlediges til at tro at der så skulle have været klassificeret anderledes. Men da der netop ikke er nævnt noget om, at forlængelsen sker til en favorabel leasingydelse 88 Der er tillige operationel leasing af ejendomme, men da der i afhandlingen er afgrænset fra den regnskabsmæssige behandling af leasede ejendomme, berøres dette ikke yderligere 89 Jævnfør IAS 17, punkt 11c Side 77 af 161
som en væsentlig lavere end markedslejen, vurderes klassifikationen som operationel leasing for værende korrekt. 6.3.1.3. Præsentation, indregning og måling af finansielle leasingkontrakter Til forskel fra FREJA Transport & Logistics A/S klassificerer DSV nogle af deres leasingarrangementer som finansiel leasing, hvorved deres balance naturligvis berøres som følge heraf. Den regnskabsmæssige behandling af finansielt leasede aktiver er beskrevet i note 31 omkring anvendt regnskabspraksis, og er gengivet i figur 6.3.1.3.1. Bestemmelserne gældende specielt for finansielle leasingaktiver er indrammet. Figuren gennemgås ikke yderligere, da beskrevet praksis vedrørende indregning og måling af aktiver i form af finansiel leasing, vurderes at være i overensstemmelse med IAS 17, punkt 20 og 27. Det er dog ikke nævnt, hvorvidt DSVs afskriver deres finansielt leasede driftsmateriel over samme periode som deres øvrige materielle anlægsaktiver, men det må med al sandsynlighed antages at være tilfældet der afskrives derfor over en periode på tre til otte år. Side 78 af 161
Figur 6.3.1.3.1. Uddrag af note 31 i årsrapport 2008 for DSV Kilde: Årsrapport 2008 for DSV, note 31, s. 64 Side 79 af 161
Figur 6.3.1.3.2. Udsnit af note 13 i årsrapport 2008 for DSV Kilde: Årsrapport 2008 for DSV, note 13, s. 47 De finansielle leasingarrangementer som DSV har, skal indregnes i balancen. Dette ses af figur 6.3.1.3.2. Finansielt leasede aktiver anføres på en enkelt linje, så regnskabsbrugeren her blot får oplyst, hvor stor en andel af de materielle aktiver er udgøres af leasing. Det oplyses i note 13, at det af DSV leasede driftsmateriel pr. 31.12.2008 udgør mio. kr. 108, ud af en samlet aktivmasse af driftsmateriel på mio. kr. 831 med andre ord udgøres aktivmassen for driftsmateriel af ca. 13 % finansielt leasede aktiver. Denne måde at vise andelen af finansielt leasede aktiver er den mest udbredte. Kun i et enkelt tilfælde, har jeg oplevet, at et selskab havde valgt at vise finansielt leasede aktier i en kolonne for sig 90. Jeg vurderer den sidstnævnte praksis til at være mest hensigtsmæssig og overskuelig, men som sagt anvendes den sjældent. At der skal oplyses om den regnskabsmæssige nettoværdi på balancedagen for hver kategori af aktiver hermed også finansielle leasingaktiver er bestemt i IAS 17, punkt 31a. DSV vurderes at overholde denne bestemmelse. 90 Heidi Lundquist Andersen, Regnskabsmæssig behandling af finansiel leasing i leasingtagers årsrapport, s. 11 Side 80 af 161
Til et aktiv hører også gerne en forpligtelse, og der skal naturligvis også i en note oplyses om, hvor stor en andel af DSVs finansielle forpligtelser, der hidrører finansiel leasing, samt hvilke der er af kort- og langfristet karakter. Dette ses i figur 6.3.1.3.3. Figur 6.3.1.3.3. Udsnit af note 22 i årsrapport 2008 for DSV Kilde: Årsrapport 2008 for DSV, note 22, s. 54 Af figur 6.3.1.3.3. fremgår det, at DSV i alt på balancetidspunktet i 2008, har finansielle forpligtelser for mio. kr. 10.057, hvoraf finansiel leasing udgør mio. kr. 932 eller ca. 9 %. Hvor stor en andel af disse finansielle leasingforpligtelser, der er henholdsvis kortfristede og langfristede, skal oplyses ifølge IAS 17, punkt 31b denne fordeling har DSV således også foretaget og vist i noten. Kortfristede leasingforpligtelser udgør således 3 % af de samlede kortfristede forpligtelser og 12,5 % af de samlede langfristede forpligtelser. At der foretages en fordeling af leasingydelserne, fremgår tillige af DSVs anvendte regnskabspraksis, hvor det oplyses, at den kapitaliserede restleasingforpligtelse på finansielle leasingkontrakter er indregnet i de finansielle forpligtelser. Side 81 af 161
Tillige er der i note 22 foretaget en fordeling på den forventede ydelses og renteforpligtelse, som er henholdsvis kort- og langfristet. Ifølge IAS 17, punkt 31e, skal der blandt oplyses om selskabets væsentlige leasingordninger. DSV oplyses i note 22, at deres finansielle leasingkontrakter hovedsageligt udgøres af leasing af terminaler, samt at disse kontrakter typisk løber over en periode mellem tre og nitten år. Ydermere oplyses grundlaget for de betingede leasingydelser. DSV oplyser, at de finansielle leasingarrangementer de har, enten giver mulighed for forlængelse heraf eller indeholder en købsoption. Netop det faktum, at der i leasingkontrakten er indeholdt en købsoption er med til at konkludere, at der rent faktisk er tale om finansiel leasing, jævnfør IAS 17, punkt 11c. Der er dog ikke nævnt om denne option giver ret til en lavere leje ydelse end markedslejen, men det forudsættes dog at være tilfældet, idet der under operationelle leasingaftaler ikke er nævnt ordet købsoption. De finansielle leasingydelsers rentedel skal indregnes over kontrakternes løbetid i resultatopgørelsen under finansielle omkostninger. Denne fremgangsmetode fremgår tillige af DSVs anvendte regnskabspraksis i note 31. DSV leaser også immaterielle anlægsaktiver, men disse reguleres af IAS 38 og ikke af IAS 17, jævnfør IAS 17, punkt 2b, hvorfor disse ikke berøres yderligere. 6.3.2. Vurdering af DSVs leasingarrangementer Ved gennemgangen af DSVs årsrapport for 2008 er jeg ikke stødt på oplysninger, som kan lede til betænkninger vedrørende klassifikation af deres leasingkontrakter, eller deres regnskabsmæssige behandling af leasing i øvrigt. Det informationsniveau DSV præsterer til sine aktionærer og andre regnskabsbrugere er i særklasse, og DSV en mere eller mindre et skoleeksempel på god regnskabsskik 91, da der ikke er sparet på kommentarer og forklaringer. DSV er derfor et godt eksempel på, hvordan den regnskabsmæssi- 91 http://www.shareholders.dk/art/templates/nyhedsbrev.aspx?articleid=273&zoneid=1 (21.april 2010) Side 82 af 161
ge behandling af finansiel og operationel leasing skal behandles i leasingtagers årsrapport. Det konkluderes derfor, at DSV lever op til kravene i IAS 17 omkring den regnskabsmæssige behandling af leasing. DSV har som nævnt i modsætning til FREJA Transport & Logistics vurderet, at de har indgået både finansielle og operationelle leasingkontrakter, hvoraf de finansielle primært dækker over terminaler og operationelle dækker over driftsmateriel. De finansielle leasingforpligtelser udgør pr. 31.12.2008 mio. kr. 932, og de operationelle leasingforpligtelser udgør pr. 31.12.2008 mio. kr. 819. Der er altså stort set en ligelig fordeling af finansielle og operationelle leasingforpligtelser i DSVs årsrapport for 2008. Havde DSV kun klassificeret sine leasingarrangementer som finansielle eller operationelle, ville det naturligvis have en effekt på resultatopgørelse, balance og nøgletal. Det vurderes dog ud fra de beløbsmæssige størrelser, at det vil have en minimal effekt på regnskabsbrugernes vurdering, set i forhold til effekten hos FREJA Transport & Logistics A/S. 6.4. Delkonklusion Hvordan den regnskabsmæssige behandling af leasing foregår i praksis og om reglerne på området overholdes, kan illustreres via praktiske eksempler. I det foregående er der arbejdet med FREJA Transport & Logistics A/S samt DSV. Begge selskaber er beskæftiget indenfor transport og logistik, hvilket gør en sammenligning af deres valg og metoder nemmere. Begge eksempelvirksomheder aflægger årsrapport efter IFRS. FREJA Transport & Logistics A/S har i deres årsrapport for 2008 udelukkende klassificeret deres leasingarrangementer som værende operationelle primært ud fra det primære kriterie, at når nutidsværdien af minimumsleasingydelserne udgør mere end 90 % af det leasede aktivs dagsværdi, er der tale om finansiel leasing. Derved undgår selskabet at belaste deres balance med en forpligtelse på t.kr. 83.066. FREJA Transport & Logistics A/S gør dog regnskabsbrugeren opmærksom på, at der foretages skøn og vurderinger, som kan have en væsentlig indflydelse på aktiver og forpligtelsers regnskabsmæssige værdi. I forvejen udgør den regnskabsmæssige værdi af driftsmateriel og inventar pr. Side 83 af 161
31.12.2008 t.kr. 10.716. Det kan diskuteres, hvorvidt der ligger spekulation bag og der bevidst klassificeres ud fra kriterier, som fører til operationel leasing, men der kan dog sagtens udelukkende være tale om operationel leasing. Udover diskussionen omkring klassifikationen, vurderes selskabet at overholde bestemmelserne i IAS 17. DSV har derimod klassificeret nogle af deres leasingaftaler som finansielle og andre som operationelle, og der er stort set en ligelig fordeling af disse forpligtelser. Der er intet i DSVs årsrapport, der kan lede til spørgsmålstegn fra regnskabsbrugerens side, og faktisk vurderes deres regnskabsaflæggelse at være et godt eksempel på, hvordan leasing regnskabsmæssigt, i overensstemmelse med IAS 17, skal behandles i leasingtagers årsrapport. Effekten af undladelse af indregning i balancen af operationelle leasingaftaler, bevirker en ukorrekt og for positiv fremstilling af virksomheden. Omvendt vil indregning i balancen af alle leasingarrangementer bevirke en mere negativ fremstilling, men måske også en mere korrekt. Side 84 af 161
7. Vurdering af klassifikationsbestemmelserne nu og i fremtiden Som det ses af de foregående afsnit, så leder det ikke til de store problemstillinger, når det kommer til indregning af en leasingaftale i leasingtagers årsrapport. Derimod opstår der flere tvivlsspørgsmål, når selve klassifikationen af en leasingaftale skal foretages. IAS 17 har eksisteret i mange år, hvorfor det kan undre, at den i skrivende stund ikke er optimal. Og RVL 21 bygger i det store hele på IAS 17, hvorfor også denne indeholder de samme elementer, som leder til tvivlsspørgsmål. Den nu opløste arbejdsgruppe G4+1 har allerede haft fokus på problemer med klassifikationsbestemmelserne, og for nylig har også IASB 92 og FASB 93 i samarbejde diskuteret disse. Jeg finder det i den sammenhæng interessant at vurdere de gældende bestemmelser for klassifikation af leasingaftaler, med udgangspunkt i ovenstående, og dermed også give et bud på, hvordan disse bestemmelser kan tænkes at være udformet i den nærmeste fremtid og hvordan dette kommer til at øve indflydelse på leasingtagers årsregnskab. 7.1. G4+1 G4+1 er en arbejdsgruppe sammensat af repræsentanter fra de regnskabsstandardudstedende myndigheder i New Zealand, Canada, Australien, Storbritannien og USA. Arbejdsgruppen har udgivet to rapporter, som diskuterer behandlingen af leasing. Den første rapport, Accounting for Leases: A New Approach-Recognition by Lessees of Assets and Liabilities Arising under Lease Contracts, blev udgivet i juli 1996. I rapporten undersøger arbejdsgruppen de mangler, som foreligger i eksisterende nationale og international regnskabsstandarder for leasing. Herudover undersøgte gruppen også en anden begrebsmæssig indgangsvinkel til den regnskabsmæssige behandling af leasing, som baserede sig på de finansielle rapporteringsprincipper, som arbejdsgruppens repræ- 92 IASB er etableret i 2001 og er udsteder af internationale standarder. IASB udvikler regnskabsstandarder, som skal sikre sammenlignelighed i regnskaber på tværs af landegrænser. 93 FASB er etableret i 1973 og er den amerikanske udsteder af regnskabsstandarder. Side 85 af 161
sentanter benytter 94. Rapporten fra 1996 fokuserede i overvejende grad på den regnskabsmæssige behandling af leasing hos leasingtager, og konkluderede, at det krav der foreligger i de gældende regnskabsstandarder, om en sondring mellem finansiel og operationel leasing, er både arbitrær og utilfredsstillende. Dette skyldes, at leasingtager i sin balance, kan udelade materielle aktiver og forpligtelser, som udspringer af operationelle leasingaftaler. Tillige er det arbejdsgruppens holdning, at leasingkontrakter ofte sammensættes på en sådan facon, at der netop kan ske indregning som operationel leasing. At G4+1 antager denne holdning er ganske forståelig. Som reglerne er i dag, overlades det i overvejende grad til den enkelte leasingtager, selv at vurdere om netop deres arrangement skal henføres til finansiel eller operationel leasing. Der er derfor i høj grad mulighed for leasingtager at manipulere med regnskabet, for at fremstå bedst muligt overfor omverdenens interessenter. Udeladelse af indregning af de operationelle leasingkontrakter i balancen, bevirker, at det ikke umiddelbart kan ses fra regnskabet, om en virksomhed har foretaget nye investeringer i anlægsaktiver i løbet af regnskabsåret. Tillige berøres virksomhedens nøgletal, der beregnes på baggrund af regnskabstallene en udeladelse af indregning i balancen vil således have en indvirken på blandt andet egenkapitalens forrentning, overskudsgraden og afkastningsgraden. I sidste ende munder det ud i, at regnskabsbrugerne træffer beslutninger på et ukorrekt grundlag. I denne forbindelse vil jeg henlede opmærksomheden på artiklen 95 er behandling af leasingkontrakter hensigtsmæssig, som er baseret på konklusioner fra en cand.merc.aud.- hovedopgave skrevet af Hans Bonde Christensen og Kenneth Sommer Jensen i 2003. De har undersøgt hér, om regnskabsbrugernes beslutninger påvirkes af den forskelligartede klassifikation. Respondenterne bestod udelukkende af erhvervsrådgivere og konklusionen på undersøgelsen var, at regnskabsbrugerne, i modsætning til G4+1s synspunkt, sagtens kan gennemskue den uensartede klassifikation. For yderligere information om undersøgelsen, henvises til bilag 5. Det er ikke hensigtsmæssigt at skære alle over en kam, og undersøgelsens respondenter har også den svaghed, at deres sofistikationsniveau er relativt højt. Ud fra denne betragtning, hælder jeg således til rigtigheden i 94 http://www.executivecaliber.ws/sys-tmpl/g41discussionpaper/ (5. april 2010) 95 Artiklen er bragt i tidsskriftet Inspi, nr. 5, maj 2004, s. 24-27 Side 86 af 161
de bekymringer som G4+1 har på regnskabsbrugernes vegne. Desuden mener jeg, at selvom en regnskabsbruger måske kan gennemskue, at en bagvedliggende leasingaftale er konstrueret så leasingaktivet akkurat undgår at blive indregnet i leasingtagers balance, så ændrer det ikke ved det faktum, at der burde være langt klarere regler for klassifikationen. De vejledninger, der regulerer den regnskabsmæssige behandling af leasing, er i bund og grund til for at skabe ensartethed i leasingtageres regnskab, og sørge for, at de reelle forhold afspejles. Men så længe vejledningerne er udformet som de er i dag, vil der fortsat være grobund for vilkårlige klassifikationer. De kriterier, jævnfør figur 5.1.1., som leasingtager, skal tage stilling til i forbindelse med klassifikation af et leasingarrangement, er i høj grad selvstændige og som nævnt i et tidligere afsnit, så kan det lede til, at ensartede leasingarrangementer klassificeres forskelligt. Endda kan en leasingkontrakt være indregnet som finansiel i leasingtagers regnskab, men modsat som operationel leasing hos leasinggiveren. G4+1 foreslog i deres rapport, at sammenligneligheden og dermed også brugbarheden af årsrapporter ville øges markant, hvis fremgangsmåden med at skelne mellem finansielle og operationelle leasingkontrakter udgår, og i stedet for erstattes af en metode, som forudsætter at alle leasingarrangementer skal behandles ens 96. Den første rapport fra arbejdsgruppen dannede grobund for yderligere et projekt, også udarbejdet af G4+1. Således blev projektet, Leases: Implementation of a New Approach, udgivet i 2000. Dette projekt går et skridt videre end det oprindelige, og udforsker de principper, som danner grundlag for omfanget af de aktiver og forpligtelser som leasingtager, vil anerkende som værende leasing 97. I bund og grund, skal det vurderes, om aktiv og forpligtelse opfylder betingelserne for indregning i balancen, da det er mere pålideligt at rette sig efter definitionerne på aktiver og forpligtelser end alle klassifikationskriterierne. G4+1 konkluderede i deres rapport, at hvis leasingtager, har underskrevet en kontrakt om at betale en leasinggiver, så foreligger der altid en forpligtelse. Og hvis leasinggiver har underskrevet en kontrakt, hvor denne afgiver kontrollen over et aktiv til leasingtager 96 http://www.executivecaliber.ws/sys-tmpl/g41discussionpaper/ 97 International Accounting Standards Committee, Leases: Implementations of a New Approach, s. xi Side 87 af 161
for en given periode, så har leasingtager altid et aktiv. Med andre ord, så skal alle uopsigelige leasingkontrakter, behandles som finansiel leasing 98. G4+1 fandt dog tilbage i 2001, at der ikke længere er grundlag for deres samarbejde, fordi IASB på daværende tidspunkt var klar til at overtager aktiviteten. G4+1 har derfor ophørt deres samarbejde den dag i dag, og der er således ikke gjort yderligere, for at implementer de forandringer i vejledningerne, som gruppen mente var tiltrængte. 7.2. IASB og FASB-samarbejdet Hvor G4+1s samarbejde slap, fortsatte IASB og FASB i 2006 med deres debatoplæg omkring leasing: Preliminary Views on Lease Accounting 99, da det faktisk har vist sig, at investorer og andre regnskabsbrugere har ytret bekymringer vedrørende den nuværende behandling af leasingarrangementer 100 (dette taler altså også imod den konklusion, som blev foretaget af Hans Bonde Christensen og Kenneth Sommer Jensen i 2003, jævnfør afsnit 7.1 101 ). Debatoplægget fra IASB og FASB blev udstedt i marts 2009. Det forventes, at et udkast til en ny standard ligger klar i løbet af 2001, og en endelig ny standard for leasingkontrakter ligger klar i 2011 102. Med denne nye standard, vil der ske en markant ændring i den regnskabsmæssige behandling af leasingarrangementer. Jeg vil i det følgende kørt redegøre for denne ændring. 98 David Alexander og Christopher Nobes, Financial Accounting An International Introduction, s. 171 99 Indledende synspunkter 100 Blandt andet deler investorerne og øvrige regnskabsbrugere de synspunkter som G4+1 redegjorde for. Dels at klassifikationen af to ens leasingkontrakter, kan lede til to forskellige klassifikationer, og dels at skelen mellem finansiel og operationel leasing giver anledning til kreative kontraktkonstruktioner, så en bestemt klassifikation kan opnås 101 Se bilag 5. Forfatterne konkluderede, at regnskabsbrugerne godt kunne gennemskue den uensartede klassifikation en holdning som jeg ikke deler til fulde 102 PricewaterhouseCoopers, IFRS news maj 2009, s. 1 Side 88 af 161
7.2.1. Indledende synspunkter på den regnskabsmæssige behandling af leasing IASB og FASB har i forbindelse med deres diskussionsoplæg analyseret adskillige leasingkontrakter og konkluderet, at uanset, om en leasingkontrakt klassificeres som finansiel eller operationel, så foreligger der altid rettigheder og forpligtelser, som kan henføres til definitionerne på et aktiv og en forpligtelse. Det mest centrale i diskussionsoplægget er, at hele sondringen mellem finansiel og operationel leasing skal ophæves. Endvidere skal den regnskabsmæssige behandling af operationel leasing helt elimineres. Der skal fremover tages udgangspunkt i right-of-use approach, eller nærmere betegnet brugsretssynspunktet. Dette kræver, at leasingtager skal definere et aktiv ud fra leasingtagers ret til at benytte det leasede objekt i leasingperioden, og tilsvarende definere en forpligtelse ud fra leasingtagers pligt til at betale en ydelse 103. Leasingtager skal fremover indregne alle leasingaftaler med nutidsværdien af de aftalte leasingydelser. Det vil få den konsekvens, at alle leasingkontrakter regnskabsmæssigt skal behandles ens. Udkastet til en ny vejledning for regnskabsmæssig behandling af leasing er endnu ikke offentliggjort, og indeholder naturligvis flere ændringer end nævnt her. Men omfanget af disse lægger ikke fast, da IASB og FASB har været uenige om enkelte punkter. Det vigtigste er dog også, at selve klassifikationen falder bort. I det følgende vil jeg diskutere denne nye fremtidige fremgangsmåde. 7.2.2. Fremtidens regnskabsmæssige behandling af leasingkontrakter IAS 17 har kun været revideret to gange, siden den blev offentliggjort i 1982. Som tiderne skifter og globaliseringen og internationalisering øges, vil denne stilstand uden tvivl lede til utilstrækkeligheder. Deslige er den danske RVL 21 bygget op omkring IAS 17, og selvom den i sin formulering er mere uddybende, så lider også den alvorlige 103 PricewaterhouseCoopers, IFRS news maj 2009, s. 2 Side 89 af 161
mangler, der leder til tvivlsspørgsmål hos leasingtager. Der kan ikke være tvivl om, at området trænger til en reevaluering. Hvorfor har man i første omgang overhovedet valgt at klassificere leasingaftaler som enten finansielle eller operationelle? Målet må have været at lette sammenligneligheden, men der er efter min mening alt for mange ukonkrete betegnelser i vejledningerne, til at regnskabsbrugere kan stole blindt på leasingtagers regnskab. Allerede ved definitionen på en finansiel leasingkontrakt, går det galt, da det overlades til leasingtager selv at vurdere, hvorvidt alle væsentlige risici og afkast forbundet med ejendomsretten til leasingaktivet, er overdraget til denne. Omvendt er operationel leasing lettere at gå til, da det blot er alle de leasingkontrakter, som ikke er finansielle. Det er også et problem, at IAS 17 selv oplyser, at hvis leasingtager og leasinggiver anvender forskellige definitioner på aftalens indhold, så kan parterne klassificere den samme leasingkontrakt forskelligt 104. For hvis parterne i et leasingarrangement, kan klassificere den samme aftale forskelligt, så må det forhold også gøre sig gældende for to uafhængige leasingtagere. Det må altså antages, at man udmærket er klar over, at der kan forekommer forskellige fortolkninger. Der er efter min mening alt for mange små finurligheder, man som leasingtager, skal tage stilling til i klassifikationsprocessen og i sidste ende er det alligevel transaktionens indhold frem for kontraktens form der er gældende. Den sammenlignelighed, som har været grundlaget for reglerne på området, kan ikke opnås med de gældende regler. Et væsentligt argument for at indregne operationelt leasede aktiver på lige for med finansielle leasingaftaler er, at disse netop benyttes fuldstændig på lige fod med leasingtagers øvrige aktiver, hvorfor også fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden. Jeg tvivler derfor ikke på, at der i fremtiden ikke længere vil skulle foretages en klassifikation af leasingaftaler. Når leasingkontrakter i fremtiden overordnet blot skal opfylde aktivdefinitionen og definitionen på en forpligtelse for at der sker indregning i balancen, så øges også leasingkontraktens gennemsigtighed og fremstillingen af virk- 104 IAS 17, punkt 9 Side 90 af 161
somhedens reelle økonomiske ressourcer. Det kræver selvfølgelig at alle involverede benytter samme definitioner. At der fremover ikke sker klassifikation, kan få konsekvenser for virksomheders overvejelser om, hvorvidt de skal købe eller lease. Når elementerne for spekulation fjernes, kan det tænkes, at flere virksomheder i fremtiden vælger at købe frem for at lease i den sammenhæng kan virksomhederne måske få lov til at benytte sig af virksomhedspant. Et andet problem der kan opstå er de korte leasingarrangementer, som ofte før et klassificeret som operationelle. Hvorvidt disse leasingkontrakter skal holdes ude af den nye standard er stadig uvist. De lever jo netop ofte op til aktivdefinitionen og definitionen på en forpligtelse. Men selvom reglerne trænger til fornyelse, så kan der dog rejses spørgsmålstegn ved, om der reelt er et behov så omfattende ændringer. En anden mulighed kunne være, at gøre de situationer, jævnfør figur 5.1.1., der normalt fører til klassifikation som finansiel leasing, mere konkrete i deres ordlyd. Betegnelser som størstedelen, favorabel og væsentlig bør ikke indgå, men i stedet erstattes af nogle fastsatte procentsatser. Men igen kan der stilles spørgsmålstegn ved procentsatserne, for hvordan skal de fastlægges? Jeg er overordnet af den holdning, at hvis et leaset aktiv opfylder aktivdefinitionen, så skal der ske indregning, for på den måde at opretholde et retvisende billede at leasingtagers årsrapport. Og som sagt, så tror jeg på, at denne mere simple fremgangsmåde vil vinde frem om ganske kort tid. Der vil derfor ske indregning af alle leasingarrangementer, og det vil naturligvis afspejle sig i hele leasingtagers årsregnskab til gengæld vil der ikke længere være den samme tvivl, om hvorvidt leasingtagers årsregnskab nu også udviser de faktiske realiteter. Når alle leasede aktiver og den dertilhørende forpligtelse indregnes i balancen, bliver det også meget lettere for regnskabsbrugeren at vurdere den aktivmasse, der er med til at skabe virksomhedens omsætning, og virksomhedens risikoprofil kan nemmere kortlægges 105. Der gøres en gang for alle op med de spekulationer, som bevirker, at mange virksomheder i kraft af muligheden for manipulation af leasingklassifikationen, undgår indregning af finansielt leasede aktiver, og derved forvansker 105 Deloitte, Forenkling af regnskabsreglerne, notat, s. 4 Side 91 af 161
de regnskabsmæssige nøgletal, som følge af at de økonomiske ressourcer og omfanget af virksomhedens forpligtelser ansættes for lavt 106. 7.2.2.1. Vurderinger i forhold til regnskabsklasse B Som beskrevet tidligere, så er der i 2006 sket en ændring i ÅRL 33, således at virksomheder i regnskabsklasse B ikke længere behøver indregne aktiver, der ikke ejes af virksomheden, selvom de har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten over aktivet. Jeg vil ganske kort kommentere på denne særlige bestemmelse set i forhold til den nye internationale regnskabsstandard, som forventes i 2011, og regnskabsvejledningen for regnskabsklasse B-virksomheder. Bestemmelsen i ÅRL 33, blev indført for at forenkle ÅRLs mest byrdefulde regler for små aktie- og anpartsselskaber, og på den måde skabe bedre betingelser for erhvervslivet specielt iværksættere og små virksomheder. Med bestemmelsen blev det altså allerede i 2006 muligt for regnskabsklasse B-virksomheder, at undlade at klassificere leasingkontrakter som værende enten finansielle eller operationelle. Indregning vil derfor kunne forgå på samme vilkår som for operationelle leasingaftaler, under forudsætning af, at det oplyses i noterne, hvilke aktiver virksomheden ikke ejer og hvilken værdi de har, jævnfør ÅRL 60. Tillige skal forpligtelserne angives særskilt jævnfør ÅRL 64, stk. 2. Med den nye internationale regnskabsstandard for leasing, som forventes i 2011, er der en overvejende sandsynlighed for, at den danske RVL 21 vil blive tilpasset den internationale for at opretholde sammenlignelighedskriteriet 107. For leasingtagere under regnskabsklasse B, som kun aflægger årsrapport efter ÅRL, vil der ikke opstå en konflikt, men i det øjeblik de vælger at følge RVL 21 eller den nye internationale standard (som de jo har mulighed for jævnfør ÅRL 137, stk. 1, hvis de ønsker det), vil der opstå uoverensstemmelse mellem bestemmelsen i ÅRL 33 og det nye brugsretssynspunkt. 106 IAS 17, punkt 22 107 Forfatterens egen vurdering Side 92 af 161
Begge bestemmelser eliminerer klassifikationen, men ÅRL 33 gør det til fordel for behandling som operationel leasing og den nye vejledning til fordel for behandling som finansiel leasing. Der er ikke noget til hinder for, at virksomheder som udarbejder årsregnskab efter ÅRL, kan anvende den nye vejledning (og de gældende) i den udstrækning, standarden ikke er i strid med ÅRLs bestemmelser. Hvis bestemmelserne er i strid med ÅRL, kan virksomheden ikke følge standarden, medmindre den anvender samtlige godkendte standarder jævnfør ÅRL 137, stk. 3. Jeg har i en tidligere rapport i 2008 forsøgt at kortlægge, hvorvidt bestemmelsen i ÅRL 33 vil blive udnyttet af de virksomheder, som har mulighed for det. Her adspurgte jeg tre statsautoriserede revisor hos revisionsinteressantselskabet Qurios i Horsens om deres holdning hertil 108. Ikke overraskende var de alle enige om, at bestemmelsen kun vil blive benyttet i et meget begrænset omfang. Tillige vil de fraråde virksomhederne at benytte lempelsen. Uanset den nylige bestemmelse i ÅRL 33, så kan leasingtager aldrig komme udenom kravet om et retvisende billede i ÅRL 11. Det anføres også, at kravene i 11, stk. 1-3 tilsvarende gælder, når der anvendes standarder, der er udstedt indenfor rammerne af ÅRL, jævnfør ÅRL 136. Det vil med andre ord sige, at bestemmelser både i og udenfor ÅRL, som strider imod det retvisende billede, skal fraviges 109. Generelt mener jeg, at udeladelse af finansielle leasingaktiver vil være misvisende, og ÅRL 33 vil ofte blive undertrykt af ÅRL 11. Regnskabsvejledninger er som tidligere nævnt til for at udfylde og supplere ÅRL hvor det er nødvendigt. Jeg tror derfor ikke, at ÅRL 33 vil blive ændret som følge af den nye forventede internationale regnskabsvejledning for leasing, da det retvisende billede har forrang. Tillige er der som en konsekvens af ÅRL 33 udarbejdet en dansk regnskabsvejledning for regnskabsklasse B-virksomheder, som det er frivilligt om virksomheden vil benytte. IASB har tillige arbejdet på en lignende vejledning i fem år og udgav 108 Spørgsmålene og svarene hertil er indlagt som bilag 6 109 Dog skal der så naturligvis oplyses om, hvilke bestemmelser, der er fraveget fra Side 93 af 161
den 9. juli 2009 en tilsvarende international regnskabsvejledning 110. Begge er lempeligere end en fuld IFRS, men den internationale IFRS for SME kan ikke anvendes i Danmark endnu. Regnskabsvejledning for regnskabsklasse B foreskriver, at der til trods for ÅRL 33, skal ske indregning af finansielt leasede aktiver. Det vurderes derfor, at den forestående eliminering af klassifikation af leasingkontrakter i sidste ende ikke vil komme i konflikt med øvrig dansk lov og vejledning på området for leasing. 7.3. Delkonklusion Til trods for at IAS 17 har eksisteret i mange år, og angiver hjælpekriterier til klassifikationsprocessen, er den langt fra optimal. Der hersker således stor tvivl hos leasingtagere, når det kommer til klassifikation af leasingkontrakter. Således har arbejdsgruppen G4+1 i både 1996 og 200 kritisk behandlet emnet, og hvor deres arbejde slap, fortsatte IASB og FASB i et samarbejde omkring en ny regnskabsvejledning til behandling af leasing. G4+1 er af den holdning, at der alt for ofte manipuleres med leasingkontrakter, og at de sammensættes på en sådan facon, at der netop kan ske indregning som operationel leasing. Det er i for høj grad overladt til leasingtager at analysere, hvorledes der skal klassificeres, og nøgletallene i virksomhedernes årsrapporter fremviser ikke realiteterne. En eliminering af fremgangsmåden med at skelne mellem finansiel og operationel leasing er derfor at foretrække. IASB og FASB genoptog i 2006 diskussionen omkring klassifikation af leasingkontrakter, og i 2009 blev et debatoplæg udstedt. Allerede i 2011 forventes det, at en ny regnskabsstandard for behandling af leasingkontrakter ligger klar, hvor udgangspunktet bliver brugsretssynspunktet, og begrebet operationel leasing udgår. Alle leasingkontrakter skal behandles ens, hvis de opfylder aktivdefinitionen, og dette kan få den konsekvens, 110 http://www.iasb.org/current+projects/iasb+projects/small+and+medium-sized+entities/small+and+ Medium-sized+Entities.htm Side 94 af 161
at der i fremtiden vil ske en nedgang i anvendelsen af leasing. I stedet for en helt ny regnskabsvejledning, kunne løsningen måske være at eliminere de ukonkrete betegnelser i den nyværende regnskabsvejledning og sætte værdier på i stedet. Som reglerne er i dag, behøver virksomheder i regnskabsklasse B ikke at indregne finansielt leasede aktiver, men da det retvisende billede stadig skal opretholdes, er det ikke mange virksomheder, der kan benytte denne lempelse ej heller anbefales det, og lempelsen har da også ført til en regnskabsvejledning for mindre virksomheder, der taler for indregning. Side 95 af 161
8. Hovedkonklusion Leasing kan sidestilles med leje eller et lånefinansieret køb af et aktiv, og de mest almindelige former for leasing er finansiel og operationel leasing. Ved finansiel leasing overdrages alle væsentlige risici og fordele til leasingtager, mens dette ikke er tilfældet ved operationel leasing. Leasing er mest udbredt i store virksomheder som opererer internationalt. Grunden hertil skal findes i den stigende globalisering, som finder sted. Der kan ligge mange grunde bag valget af leasing frem for køb. Overvejende vurderes renten at have en væsentlig betydning, men derudover er leasing også yderst fleksibel og tilpasses den enkeltes behov og ønsker. Desuden åbner leasing også op for at leasingtager, i større omfang kan udnytte sine vækstmuligheder i virksomheden. Der er ikke mange grænser for, hvad der kan leases blot skal det leasede være let at identificere, eksistere fysisk og have en forudsigelig værdi ved fremtidigt salg. I årene fra 2005-2008 har leasing af last- og varevogne klart været topscorer. Når en virksomhed vælger at lease er der visse regler der skal overholdes med hensyn til indregning, måling og præsentation. Bestemmelserne for den regnskabsmæssige behandling findes i ÅRL, RVL 21 samt IAS 17. ÅRL er en rammelov og indeholder derfor ikke bestemmelser, men henviser i stedet til regnskabsvejledningerne som udfylder ÅRL, hvor det er nødvendigt for at opfylde det retvisende billede. RVL 21 og IAS 17 skal anvendes af børsnoterede selskaber, men andre virksomheder kan frivilligt vælge at anvende disse. Virksomheder som benytter sig af leasing, møder ofte udfordringer i forbindelse med deres regnskabsmæssige behandling af leasingkontrakterne. Alt afhængig af selskabets klassifikation af en kontrakt som finansiel eller operationel leasing, er der stor forskel på den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler. Til de finansielle leasingkontrakter er der krav om aktivering i balancen, mens de operationelle leasingkontrakter skal indregnes i resultatopgørelsen. Hvordan der skal ske indregning er dog ikke den største udfordring leasingtager møder når det kommer til klassifikationen er der langt større uklarheder. Side 96 af 161
RVL 21 og IAS 17 angiver eksempler på situationer, som normalt fører til at et arrangement klassificeres som finansiel leasing, men til trods herfor, så baseres klassifikationen som udgangspunkt på individuelle skøn. Klassifikationen skal foretages ved aftaleindgåelsen, men ofte er det svært for leasingtager at svare entydigt og korrekt på nogle af klassifikationskriterierne på grund af, at der benyttes ukonkrete betegnelser såsom forventes og sandsynligt, ligesom der i andre tilfælde skal spås om fremtidige værdier en øvelse som ikke altid er let for leasingtager. De eneste som ifølge ÅRL har mulighed for at undlade at klassificere deres leasingarrangementer er virksomheder i regnskabsklasse B. De har mulighed for at undlade aktivering af finansielle leasingaftaler, men denne mulighed vil sjældent blive benyttet, da det ofte påvirker det retvisende billede. Der ligger altså mange udfordringer gemt for en leasingtager, hvorfor det overordnede holdepunkt er, at det er transaktionens indhold frem for kontraktens form, der er afgørende for selve klassifikationen. I forbindelse med en gennemgang af to selskabers årsrapporter, er deres anvendelse af IAS 17 gennemgået. Det vurderes at de begge overholder bestemmelserne for regnskabsmæssig behandling af leasing i henhold til IAS 17 dog er der alligevel en forskel i formuleringerne, hvorfor også det ene selskab betegnes som eksemplarisk. At de to behandlede selskaber følger reglerne, kan dog ikke siges at være repræsentativt for alle der benytter IAS 17, hvorfor besvarelsen skal ses i lyset heraf. Havde eksempelvirksomhederne (og andre selskaber for den sags skyld), klassificeret deres leasingkontrakter anderledes, vil det alt afhængig af kontraktens størrelse, have en større elle mindre betydning for selskabets resultatopgørelse og balance. Effekten af undladelse af indregning i balancen af operationelle leasingaftaler, bevirker en ukorrekt og for positiv fremstilling af virksomheden. Omvendt vil indregning i balancen af alle leasingarrangementer bevirke en mere negativ fremstilling, men måske også en mere korrekt. Side 97 af 161
Dette leder til diskussion af hvorvidt der overhovedet skal skelnes mellem finansielle og operationelle leasingaftaler. G4+1 og IASB/FASB i samarbejde, konkluderer at der er behov for nye bestemmelser for den regnskabsmæssige behandling af leasing specielt for leasingtager. IAS 17 har eksisteret siden 1980 erne og er kun revideret få gange siden. De gældende bestemmelser, har afledt mange frustrationer og spørgsmålstegn fra regnskabsbrugere, da der alt for ofte manipuleres med leasingkontrakter, således at der netop kan ske indregning som operationel leasing. Det er i for høj grad overladt til leasingtager at analysere, hvorledes der skal klassificeres, og nøgletallene i virksomhedernes årsrapporter fremviser ikke realiteterne. Som klassifikationskriterierne er udformet i dag, bør der ikke skelnes mellem finansiel og operationel leasing. Denne tankegang ser også ud til at blive den fremtidige fremgangsmåde for regnskabsmæssig behandling af leasing. I 2011 forventes en ny regnskabsstandard for behandling af leasingkontrakter at ligger klar, hvor udgangspunktet bliver brugsretssynspunktet, og begrebet operationel leasing udgår da også disse ofte opfylder definitionen på et aktiv. Alle leasingkontrakter skal behandles ens, hvis de opfylder aktivdefinitionen. Side 98 af 161
9. Litteraturliste Primær litteratur: Bøger: - FSR. Regnskabsvejledninger 1-22. 2. udgave 2007. - Fedders, Jan og Frederiksen, Henrik. Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS. 3. udgave 2008 - International Accounting Standards Committee. Leases: Implements of a New Approach. Februar 2000 Internet: - http://www.freja.dk/ - http://www.top1000.dk/ Love, vejledninger og standarder: - Regnskabsvejledning 21 Leasing - International Regnskabs Standard 17 Leasingkontrakter - Årsregnskabsloven Side 99 af 161
Rapporter og publikationer: - KPMG. Indsigt i årsregnskabsloven. 4. udgave 2009/10 - PricewaterhouseCoopers. Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17. April 2002 Årsrapporter: - DSV. Årsrapport 2008 - FREJA Transport & Logistics A/S. Årsrapport 2008 Sekundær litteratur: Artikler: - Arskog, Jon. Leasing giver mulighed for vækst. Erhvervsbladet, 10. november 2008 - Christensen, Hans Bonde og Jensen, Kenneth Sommer. Er behandling af leasingkontrakter hensigtsmæssig. Inspi, nr. 5, maj 2004 - Jakobsen, Finn S. Leasing et værktøj til risk management. Børsen, 8. januar 2008 - Kildested, Lars. Fordelene ved leasing afhænger af alternativerne. Bovilogisk, nr. 10 2004 - Sørensen, Hans Peter og Blom, Jørgen. Leasing Business as usual?. Revision og Regnskabsvæsen, nr. 12 2006 - Østergaard, Troels Wenzel. Leasing Behov, kontrakten og faldgruber. Jern- og maskinindustrien, nr. 1 2005 Side 100 af 161
Bøger: - Alexander, David & Nobes, Christopher. Financial Accounting An International Introduction. 3. udgave. 2007 Internet: - http://www.executivecaliber.ws/ - https://www.finansraadet.dk/ - http://www.iasb.org/ - http://www.landogliv.dk/ - https://www.nordania.dk - http://www.nordea.dk/ - http://www.shareholders.dk/ - http://www.statistikbanken.dk/ - http://www.velorbis.dk/ Love, vejledninger og standarder: - Regnskabsvejledning for mindre virksomheder Notater: - Deloitte. Forenkling af regnskabsreglerne. Marts 2006 - KPMG. Notat vedrørende leasingtagers opgørelse af finansielt leasede aktiver til dennes regnskab efter IAS 17. December 2008 Side 101 af 161
Rapporter og publikationer: - Andersen, Heidi Lundquist. Regnskabsmæssig behandling af finansiel leasing i leasingtagers årsrapport. Aarhus Købmandsskole. Fagprøve 2008 - Nordania Leasing. Fokus Globalisering. 2005 - KPMG. Regnskabsmæssige fokusområder. December 2004 - PricewaterhouseCoopers. IFRS news. Maj 2009 - PricewaterhouseCoopers. Regnskabshåndbogen 2010 - Schnoor, Marianne. Leasing i leasingtagers årsrapport. Handelshøjskolen I Aarhus. Afhandling 2004 Side 102 af 161
10. Bilagsfortegnelse Bilag 1. Forenklet skitsering af behandlingen af finansiel leasing 104 Bilag 2. Amortisationstabel Maskinfabrikken A/S 105 Bilag 3. Årsrapport 2008 i uddrag FREJA Transport & Logistics A/S 107 Bilag 4. Årsrapport 2008 i uddrag DSV 136 Bilag 5. Er behandling af leasingkontrakter hensigtsmæssig. 85 Inspi, nr. 5, maj 2004 Bilag 6. Vurderinger vedrørende den fremtidige benyttelse af ÅRL 33 89 Side 103 af 161