DI Den 9. oktober 214 Udsigt til øget dansk eksport til Kroatien efter hårde kriseår Af konsulent Kristoffer Bang Refberg og analytiker Nanna Bøgesvang Olesen Kroatien har gennemgået en gunstig økonomisk udvikling op gennem erne og frem til finanskrisen med stigende velstand for landets 4,3 mio. indbyggere. Kroatien blev optaget i EU den 1. juli 213 som det andet land på Balkan. Der er udsigt til en positiv økonomisk udvikling til gavn for dansk eksport. Hvis der tegner sig det samme billede som ved EU s udvidelse mod øst i 24, står dansk eksport til Kroatien til en vækst på 55 mio. kr. svarende til en stigning på mere end 5 pct. over de næste 5 år. Kroatien er det største marked på Vestbalkan og et knudepunkt for samhandel i regionen. Danmarks samhandel med Kroatien har udviklet sig stabilt efter finanskrisen, og der er nu udsigt til en positiv udvikling, hvor dansk eksport står til fremgang. Dansk samhandel med Kroatien Dansk eksport og import for Kroatien, varer og tjenester, 27-212, mio. kr. 18 16 14 12 1 8 6 4 2 27 28 29 21 211 212 Kilde: Danmarks Statistik Import Eksport Sagsnr.:
24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 Positive vækstprognoser efter 214 Den Internationale Valutafond (IMF) estimerer, at Kroatien vil være godt på vej ud af krisen i 214 og opleve vækstrater på op mod 2 pct. frem mod 22. Gennem erne viste kroatisk økonomi stærke takter med vækstrater på over 4 pct. Væksten i kroatisk økonomi vurderes igen at tage fart fra udgangen af 214. Positiv udvikling i sigte efter krisen BNP vækstrater, 24-212 samt IMF estimat for vækst, 213-219, pct. 6 4 2-2 -4-6 -8 Kilde: IMF World Economic Outlook... og stigende købekraft frem mod 219 Fra 215 er der udsigt til positive vækstrater. Samtidig vil Kroatien blive et mere købedygtigt marked. Det forventes, at befolkningens købekraft vil stige med godt 2 pct. fra 212 til 219. Stigende Kroatisk købekraft BNP (PPP) per indbygger, 24-212 samt IMF estimat for købekraft, 213-219, USD. 25 2 15 1 5 Kilde: IMF World Economic Outlook 2
Potentiale for bredere dansk eksportsammensætning Sammensætningen af dansk eksport til Kroatien er kendetegnet ved at være fordelt på få varegrupper. De to mest eksporterede varegrupper tegner sig alene for cirka halvdelen af den samlede eksport. Kroatien er således ikke et modent eksportmarked, hvorfor der på sigt vil være potentiale for at afsætte et bredere udvalg af varegrupper. Top fem eksport/import varegrupper, 213 Eksport Mio, Andel af kr. total 1 Kraftmaskiner og motorer 22,5 27,6% 2 Medicinske og pharmaceutiske 17,2 21,3% produkter 3 Metalvarer 6,4 7,6% 4 Elektriske maskiner og apparater; tilbehør 5 Maskiner og -tilbehør til industrien Import 53,5 6,7% 37,5 4,7% 1 Ikke jernholdige metaller 41, 19,% 2 Træ- og korkvarer, undt. Møbler 36, 16,7% 3 Metalvarer 31,3 14,5% 4 Maskiner og -tilbehør til industrien 17,6 8,2% 5 Møbler 16,1 7,5% Kilde: Danmarks Statistik Servicesektor dominerer kroatisk økonomi EU-medlemskab markerer højdepunkt i Kroatiens transformation Kroatiens økonomi er domineret af servicesektoren, der tegner sig for 69 pct. af BNP, mens industri og landbrug udgør henholdsvis 26 pct. og 5 pct. Det er især en stærk turismesektor, der udgør en af drivkræfterne i økonomien. Med EU-medlemskabet er der udsigt til, at der tilføres sektoren yderligere midler. Det gælder især investeringer i infrastruktur. Fra et land i borgerkrig til EU-medlem Kroatien blev selvstændigt i 1991. Landet var en del af den ødelæggende Balkan-krig i halvfemserne, der førte til opløsningen af det tidligere Jugoslavien. Kroatien har i dag gjort op med sin fortid og bidrager aktivt til en forsoningsproces. Derfor havde det også stor symbolsk betydning, da Kroatien som det andet land på Balkan blev fuldgyldigt medlem af EU i 213. I 21 underskrev Kroatien og EU en Stabiliserings og associeringsaftale, som liberaliserede en væsentlig del af samhandlen med EU. Samhandlen med EU steg herefter frem til 23, hvor den udgjorde 72 pct. af Kroatiens globale samhandel. Kroatiens samhandel med EU er dog siden faldet til 63 pct. 3
22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 63 pct. af Kroatiens samhandel foregår med EU EU28 andel af Kroatien samlede globale handel, mia. Euro 35. 3. 25. 2. 15. 1. Samlede globale eksport og import Samlede eksport og import med EU 5. Kilde: Eurostat Udsigt til styrket samhandel med EU Med optagelsen af Kroatien som fuldgyldigt EU-medlem, vil samhandlen med EU igen blive styrket. Det er særligt integrationen i EU s Indre Marked og adgangen til investeringer under EU s Regionalpolitik, der bidrager til det positive vækstskøn. Dansk eksport til udvalgte østeuropæiske lande efter EU s udvidelse i 24. Dansk eksport, varer og tjenester, 25-213, mio. kr. 8 7 6 5 4 3 2 1 Slovakiet Slovenien Tjekkiet Ungarn Kroatien 25 212 Kilde: Danmarks Statistik Positiv udvikling i dansk eksport Dansk eksport til Østeuropa har udviklet sig positivt efter EU s udvidelse i 24. Eksporten til Slovakiet er steget med 138 pct. fra 25 til 212, mens eksporten til Tjekkiet, Ungarn og Slovenien er steget med henholdsvis 88, 34 og 27 pct. i samme periode. 4
Forventet stigning i dansk samhandel med Kroatien Dansk eksport og import til Kroatien, varer og tjenester, 27-212 gns., 219 estimat, mio. kr. 16 14 12 1 8 6 Eksport Import 4 2 27-12 gns. 219, estimat Kilde: DI-beregning på baggrund af Danmarks Statistik Dansk eksportgevinst på 55 mio. kr. i 219 Kroatien vil modtage 63 mia. kr. fra EU s Regions- og Udviklingsfond Investering i energisektoren på 1 mia. kr. Grøn omstilling af energisektoren Hvis der tegner sig samme billede for dansk eksport til Kroatien som for nabolandet Slovenien, står dansk eksport til en stigning på omkring 55 mio. kr. frem mod 219. 1 Med en forventet dansk eksport på godt 1,5 mia. kr. i 219 er der således udsigt til, at eksporten til Kroatien kan genvinde det tabte terræn. EU-medlemskabet medfører investeringer og reformer Frem til 22 står Kroatien til at modtage 63 mia. kr. fra EU s Regions- og Udviklingsfond. 2 Midlerne udmøntes som led i den omfattende reformproces, EU-medlemskabet foreskriver. Kroatien står overfor at skulle foretage betydelige investeringer i energi, infrastruktur, transport, miljø og sundhed. Det anslås, at den samlede investering i energisektoren vil beløbe sig til 1 mia. kr. frem mod 22. Det forventes, at 6 mia. kr. afsættes til elforsyning, 3 mia. kr. til olie- og gasforsyning og 1 mia. kr. til fjernvarmforsyningen. 3 I energisektoren skal der satses grønt, og Kroatiens stigende energiimport skal stabiliseres. I dag importeres mere end 5 pct. af det samlede energiforbrug. Transportsektoren tegner sig for hovedparten af energiimporten, mens importen af el udgør 3 pct. Det forventes, at Kroatien vil udtømme egne olie- og gasressourcer indenfor de næste ti år, hvorfor der skal etableres nye olie- og gasledninger, LNG-terminaler og gaslagre. Der planlægges også en opgradering og modernisering af fjernvarmesektoren. Eksempelvis foreskriver ny energilovgivning, at 1 Kilde: DI-beregning. Prognosen er baseret på udviklingen i dansk samhandel med Slovenien fra 25-212. 2 Kilde: EU Kommissionen. 3 Kilde: Udenrigsministeriet. 5
der installeres termostater og varmemålere. Også håndtering af affald og spildevand står til et løft, ligesom der planlægges nye investeringer i transportområdet, herunder søtransport og jernbane. Endelig skal der investeres på sundhedsområdet. Kroatien som investeringsland Under EU s Instrument for Pre-Accession (IPA) er der investeret omkring 7,5 mia. kr. i Kroatien fra 27-213 til støtte af landets sociale, økonomiske og politiske udvikling. Investeringerne er i høj grad gået til administrative reformer og kapacitetsopbygning i den offentlige sektor, herunder i bestræbelsen på at fremme erhvervsklimaet. 4 Fortsat betydelige udfordringer for Kroatien som investeringsland Som investeringsland står Kroatien dog fortsat overfor betydelige udfordringer. På IMD s konkurrenceindeks indtager Kroatien en lav placeringen indenfor kategorierne Economic Performance, Government Efficiency og Business Efficiency. Hovedudfordringerne er fortsat en ineffektiv offentlig administration på alle niveauer, ligesom der stadig optræder barrierer for udenlandske investeringer. På Verdensbankens Doing Business indeks indtager Kroatien en 89. plads ud af i alt 189 lande. Kroatien klarer sig over middel på flere parametre som eksempelvis adgang til elektricitet og kapital. Landet placerer sig derimod under middel for så vidt angår beskyttelse af investorer og håndteringen af byggetilladelser. Kroatien har over de sidste 1 år nedbragt korruptionsniveauet. På Transparency Internationals korruptionsindeks indtog Kroatien en 67. plads ud af 177 lande i 24. Siden er korruptionsniveauet reduceret, og landet indtog i 213 en 57. plads. Kroatien står også foran reformer af uddannelsessektoren, herunder en forøgelse af investeringsniveauet i forskning og uddannelse. I dag har 25 pct. af befolkningen en lang videregående uddannelse, hvilket er under EU-gennemsnittet på 37 pct. Målet er, at 4 pct. over de næste 6 år skal opnå en lang videregående uddannelse i overensstemmelse med EU s 22 mål. 4 Kilde: EU Kommissionen. 6
Kroatien tiltrak ca. 33 mia. UDS i FDI i 213 Indgående og udgående FDI fra Kroatien, 24-213, mia. USD 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 24252627282921211212213 Kilde: UNCTAD Indgående Udgående Øgede dansk investeringer i Kroatien Danmark investerede i 213 for 1,3 mia. kr. i Kroatien, hvilket er en tredobling i forhold til 24, hvor investeringerne blot var,4 mia. kr. De danske investeringer i Kroatien toppede før finanskrisen med investeringer for 1,8 mia. kr. Over de sidste fem år er antallet af danske datterselskaber i Kroatien steget fra 27 i 27 med 1.354 ansatte til 38 i 212 med 1.686 ansatte. Summary Croatia is the largest market in the Western Balkans, serving as a natural hub to other markets in the region, including the greater South East European region. After a setback during the financial crisis, Danish-Croatian trade is experiencing growth and is now at the level of 3 mil. Euro, with an estimated potential of exceeding 35o mil. Euro by 219. Several Danish companies are represented in the Croatian market and the number of companies with a local presence has increased substantially. With the accession of Croatia to the EU on 1 July 213, new opportunities have emerged for Croatian trade, including better market access to the EU as well as access to development funding. In particular, access to the EU Regional Development Fund will enable investments in environmental protection, renewable energy production, energy efficiency and infrastructure. 7