Danmarks anden rapport i henhold til den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog

Danmarks anden rapport i henhold til den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog April 2006

- 2 - I. Indledende del Indledning Danmark ratificerede den 8. september 2000 den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog af 5. november 1992 (sprogpagten), som herefter trådte i kraft for Danmark den 1. januar 2001. I forbindelse med ratifikationen identificerede Danmark tysk som et mindretalssprog i pagtens forstand og afgav en erklæring om, at sprogpagten skal gælde for tysk for så vidt angår det tyske mindretal i Sønderjylland. Den 3. december 2002 afgav Danmark sin første statsrapport i henhold til sprogpagten. Ekspertkomitéens afgav herefter den 21. november 2003 sin rapport om Danmarks opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til sprogpagten, og Ministerkomitéen offentliggjorde den 19. maj 2004 sin resolution om Danmark. Som led i sprogpagtens overvågningsmekanismer afgiver Danmark herved sin anden statsrapport. Sprogpagtens overvågningsproces er efter dansk opfattelse et vigtigt instrument i en løbende dialog med Europarådet, og den danske regering ser med tilfredshed på herved at få lejlighed til at fortsætte det konstruktive samarbejde. Rapporten er udarbejdet i overensstemmelse med de retningslinier, som Europarådets Ministerkomité vedtog den 6. februar 2002 vedrørende udarbejdelse af rapporter i henhold til sprogpagten. De enkelte bestemmelser i sprogpagten kommenteres således ikke, i det omfang Ekspertkomitéen i sin rapport af 21. november 2003 har tilkendegivet, at Danmark overholder de pågældende bestemmelser, medmindre der er sket noget nyt på området. Baggrundsoplysninger 1. Angiv venligst den nødvendige baggrundsinformation, herunder relevante oplysninger om den historiske udvikling i landet, en oversigt over den demografiske situation med henvisning til basale økonomiske data for regionerne samt information om landets konstitutionelle og administrative struktur. Demografiske oplysninger opdaterede tal fra sidste rapport Danmarks befolkning er på 5,41 mill. indbyggere. 95,1 procent af befolkningen er danske statsborgere, og det altovervejende flertal har dansk som deres modersmål. I 2004 var det danske bruttonationalprodukt 1.446 mia. Dkr. Nettogælden over for udlandet var i 2004 på 166 mia. Dkr. eller 11,5 procent af bruttonationalproduktet. Inflationsraten var i 2004 på 1,2 procent. Indkomsten per indbygger var i 2004 i gennemsnit 266.200 Dkr. Indsamlingen af statistiske oplysninger om danske samfundsforhold varetages af Danmarks Statistik. Danmarks Statistik registrerer ikke oplysninger om andre mindretal end fremmede statsborgere og personer, der er født uden for Danmark. Eftersom tilhørsforholdet til det tyske mindretal i Sønderjylland i henhold til bl.a. bekendtgørelse nr. 24 af 7. juni 1955 angående det tyske mindretals almin-

- 3 - delige rettigheder (København-erklæringen) bygger på et frit individuelt valg, kan dette heller ikke registreres noget sted. Der foreligger derfor ingen officielle opgørelser over størrelsen af det tyske mindretal i Sønderjylland, men det tyske mindretal har selv oplyst, at det omfatter ca. 15.000 mennesker. Mindretallet, som både behersker tysk og dansk, bor hovedsagelig i den sydlige og vestlige del af Sønderjyllands Amt, hvor det udgør mellem 5 og 20 % af befolkningen i nogle af områdets kommuner. Desuden lever medlemmer af det tyske mindretal spredt over andre dele af Sønderjyllands Amt. Da medlemmerne af det tyske mindretal næsten alle taler tysk, defineres medlemmerne af det tyske mindretal som personer, der taler regionale sprog eller mindretalssprog. Den historiske udvikling Tilstedeværelsen af en tysksindet befolkningsdel i Sønderjylland skyldes en historisk udvikling, som har ført landsdelen under skiftevis dansk og tysk herredømme. Hertugdømmet Slesvig blev grundlagt i det 12. århundrede og hørte med en omskiftelig historie til Danmark indtil nederlaget til Prøjsen og Østrig i den dansk-tyske krig i 1864. Dette førte til, at Sønderjylland sammen med de tysksprogede, men danske hertugdømmer Holsten og Lauenburg siden blev indlemmet i Prøjsen. Efter Første Verdenskrigs afslutning bestemte Versailles-traktaten mellem de allierede sejrherrer og Tyskland fra 1919, at der bl.a. skulle afholdes folkeafstemninger i det nordlige og centrale Slesvig. Folkeafstemningerne blev gennemført i hhv. februar og marts 1920. Resultatet betød, at Slesvig blev delt, og at Nordslesvig blev afstået fra Tyskland og således genforenet med Danmark i sommeren 1920. På denne baggrund opstod de nuværende nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland: det danske mindretal i Tyskland og det tyske mindretal i Danmark. Den tyske befolkningsdel krævede efter 1920 en revision af grænsedragningen. Frem til 1933 krævede det tyske mindretal, at de dele af Nordslesvig, der ved folkeafstemningen i marts 1920 havde haft et tysk flertal, skulle genforenes med Tyskland. Efter nazisternes magtovertagelse i Tyskland i 1933 krævede det tyske mindretal, at hele Nordslesvig skulle tilbage til Tyskland. Efter Anden Verdenskrig afgav det nyorganiserede tyske mindretal en loyalitetserklæring over for Danmark og anerkendte samtidig grænsen fra 1920. I 1955 blev den nuværende afspænding grundlagt med København-Bonn erklæringerne. I disse parallelle og næsten enslydende erklæringer, som fortsat er gældende, fastslog den danske regering det tyske mindretals rettigheder i Danmark, mens den vesttyske regering fastslog det danske mindretals rettigheder i Forbundsrepublikken Tyskland. Den konstitutionelle og administrative struktur I Danmark er der i dag tre administrative niveauer: Det statslige, det amtslige og det kommunale niveau. Der er i dag 13 amtskommuner og 270 kommuner. Folketinget har i 2005 vedtaget en samlet reform af den offentlige sektor i Danmark (en kommunalreform). Kommunalreformen træder i kraft den 1. januar 2007. Kommunalreformen indebærer en ændring af den administrative struktur: Den 1. januar 2007 nedlægges amtskommunerne, der oprettes fem nye regioner, og der etableres et nyt kommunalt Dan-

- 4 - markskort med 98 kommuner. 65 af disse er nye kommuner, og 33 er kommuner, hvis geografiske områder svarer til de nuværende. Kommunalreformen er også en opgavereform. Der sker en ny fordeling af de opgaver, der løses i den offentlige sektor mellem kommunerne, de nye regioner og de statslige myndigheder. Formålet med kommunalreformen er blandt andet at skabe en effektiv offentlig sektor, som kan levere offentlige serviceydelser af høj kvalitet uden at øge skatteniveauet. Ansvaret for serviceydelserne placeres derfor på det administrative niveau, der er bedst egnet til at løse opgaven. Et andet formål med reformen er at styrke det lokale demokrati og at placere ansvaret for opgavevaretagelsen på det administrative niveau, der ligger så tæt på borgerne som muligt. En række af de opgaver, der i dag løses af amtskommunerne, overføres derfor til kommunerne, der for borgerne bliver hovedindgangen til den offentlige sektor. Et tredje formål med reformen er at etablere en mere klar ansvarsfordeling mellem de forskellige administrative niveauer og dermed en mere overskuelig forvaltningsstruktur for borgerne. Kommuners, amtskommuners og efter kommunalreformen regioners afgørelser kan i de fleste tilfælde indbringes for en statslig myndighed, f.eks. et ankenævn eller et ministerium. Lovligheden af de nævnte myndigheders virksomhed i øvrigt påses af de statslige tilsynsmyndigheder. Alle danske myndigheder, herunder Folketinget, domstolene og de administrative myndigheder, er ved varetagelsen af deres funktioner forpligtede til at sikre opfyldelsen af de menneskerettighedsprincipper og -normer, der er indeholdt i Grundloven. Folketinget er underlagt den dømmende myndigheds kontrol. Danske domstole har kompetence til at erklære en lov, som Folketinget har vedtaget, for grundlovsstridig. Administrative myndigheder er underlagt domstolenes kontrol. Domstolene er ansvarlige for retsplejen. Domstolenes uafhængighed og uvildighed er sikret i Grundloven, retsplejeloven og de af Danmark ratificerede menneskerettighedsinstrumenter, herunder navnlig artikel 6 i Den europæiske Menneskerettighedskonvention og artikel 14 i FN-konventionen om borgerlige og politiske rettigheder. Domstolene har kompetence til at prøve lovligheden af de administrative myndigheders afgørelser og bestemmelser. Prøvelsesrettens omfang afhænger af sagens art og af de for sagen relevante love og administrative bestemmelser. Ombudsmanden er en uafhængig myndighed, der vælges af Folketinget med beføjelse til at undersøge alle forhold vedrørende statens civile og militære forvaltning og den kommunale forvaltning. Ombudsmanden kan optage en sag til undersøgelse enten på grundlag af en klage f.eks. indgivet af en borger, som er berørt af et bestemt forvaltningsanliggende, eller af egen drift. Ombudsmanden har ikke beføjelse til at tage stilling til en klage ved bindende afgørelse. De midler, ombudsmanden har til sin rådighed, er adgang til at tilbagesende sagen til den oprindelige myndighed, henstillinger og videregivelse af oplysninger om ulovlig virksomhed til rette myndighed. Det kan i den forbindelse

- 5 - nævnes, at ombudsmanden skal underrette Folketinget, hvis ombudsmandens undersøgelse af en sag viser, at der i den offentlige forvaltning må antages at være begået fejl eller forsømmelser af større betydning. Regionale sprog og Mindretalssprog 2. Angiv venligst alle regionale sprog som defineret i sprogpagtens artikel 1, litra a, som findes inden for landets grænser. Angiv også, i hvilke dele af landet de personer, som taler det pågældende sprog, er bosiddende. I forbindelse med ratifikationen identificerede Danmark som det eneste sprog tysk som et mindretalssprog i sprogpagtens forstand og afgav en erklæring om, at sprogpagten skal gælde for tysk for så vidt angår det tyske mindretal i Sønderjylland. 3. Angiv venligst antallet af personer, der taler hvert regionalsprog eller minoritetssprog. Angiv hvilke kriterier landet har anvendt i forbindelse med fastlæggelsen af en definition af regionale sprog eller minoritetssprog. Tysk Efter den danske regerings opfattelse er det kendetegnende for et nationalt mindretal, at der er tale om en mindretalsbefolkningsgruppe, der i første række har historisk langvarig og fast tilknytning til vedkommende stat i modsætning til flygtninge- og indvandrergrupper i almindelighed. Den danske regering har på denne baggrund i forbindelse med ratifikationen afgivet en erklæring om, at sprogpagten skal gælde for tysk for så vidt angår det tyske mindretal i Sønderjylland. Tysk tales af ca. 15.000 personer, der er medlemmer af det tyske mindretal i Sønderjylland. Der henvises i øvrigt til de demografiske oplysninger under besvarelsen af spørgsmål 1. Færøsk og Grønlandsk Som det fremgår af Danmarks 1. rapport blev de grønlandske og færøske myndigheder konsulteret i forbindelse med ratifikationen af sprogpagten. Både de grønlandske og færøske myndigheder var af den opfattelse, at grønlandsk og færøsk er tilstrækkeligt beskyttet af de respektive hjemmestyrelove, og ønskede derfor ikke, at de pågældende sprog skulle være omfattet af sprogpagtens anvendelsesområde. Det fremgår af Ekspertkomitéens rapport af 26. maj 2004, at uanset at grønlandsk og færøsk nyder høj lovmæssig beskyttelse indenfor hjemmestyreområderne, ville Ekspertkomitéen have hilst det velkomment, hvis disse sprog var omfattet af sprogpagten. Ekspertkomitéen finder, at den beskyttelse, som sprogene nyder efter de respektive hjemmestyrelove, er i overensstemmelse med den særlige beskyttelse, som sprogpagten sikrer. Ekspertkomitéen har opfordret de danske myndigheder til gentagne overvejelser vedrørende en udvidelse af sprogpagtens anvendelsesområde på Færøerne og i Grønland.

- 6 - Danmark har forud for denne rapports afgivelse forelagt rapportudkastet for de færøske og grønlandske myndigheder. Det kan oplyses, at der ikke fra Færøernes eller Grønlands side er rejst ønske om på ny at få forelagt spørgsmålet om at blive omfattet af sprogpagten. Ekspertkomitéen har herudover henvist til, at den ikke har modtaget oplysninger vedrørende situationen for grønlandsk og færøsk i Danmark fra de danske myndigheder. Den danske regering kan i den anledning oplyse, at den eksisterende lovgivning herunder i retsplejen, forvaltningen og på sundhedsområdet m.v. på Færøerne, i Grønland og i Danmark yder sprogene grønlandsk, færøsk og dansk en beskyttelse, der er i overensstemmelse med den særlige beskyttelse, som sprogpagten sikrer. Roma Det fremgår af Ekspertkomiteéns rapport, at komitéen har noteret sig Danmarks standpunkt, hvorefter roma traditionelt ikke er blevet talt i Danmark. Imidlertid er Ekspertkomitéen blevet opmærksom på, at den Rådgivende Komité under Rammekonventionen i sin udtalelse om Danmark har refereret til den historiske tilstedeværelse af romaer i Danmark. Dette synspunkt blev også forsvaret af en repræsentant for roma-sprog under komitéens landebesøg i Danmark, hvilket stemmer overens med det faktum, at roma traditionelt er blevet talt på hele kontinentet. Ekspertkomitéen har derfor anmodet om informationer med henblik på at vurdere dette spørgsmål. I Danmark indeholder Det Centrale Personregister oplysninger om alder, køn, ægtestand, statsborgerskab, fødested, nuværende bopæl og familiemæssige forhold. Endvidere indeholder registret løbende oplysninger om fødsler, dødsfald, flytning inden for landets grænser, indvandring og udvandring. Der findes således ikke oplysninger i Det Centrale Personregister, hvormed antallet af personer, der betegner sig som romaer, kan opgøres. Danmark er på den baggrund ikke i stand til at forsyne Ekspertkomitéen med yderligere faktuelle oplysninger om romaers tilstedeværelse i Danmark. Den danske regering har noteret sig, at det er Ekspertkomitéens opfattelse, at roma bør anerkendes som mindretalssprog i Danmark. Den danske regering må dog erkende, at spørgsmålet om anerkendelse af roma som mindretalssprog beklageligvis fortsat er et af de spørgsmål, som giver anledning til uenighed. Det er således fortsat den danske regerings opfattelse, at det er et kriterium for anerkendelsen af et mindretalssprog, at den pågældende befolkningsgruppe har en historisk eller langvarig og sammenhængende tilknytning til Danmark, hvilket som påpeget af Danmark i forbindelse med den første monitoreringsproces ikke er tilfældet for romaer. Det skal understreges, at alle personer, der er bosiddende i Danmark, har ret til at tale det sprog, de ønsker. Det forhold, at et sprog ikke er omfattet af sprogpagten, indebærer således alene, at det pågældende sprog ikke er omfattet af de særlige foranstaltninger til sprogets fremme, som følger af pagten.

- 7 - Endvidere har alle befolkningsgrupper i Danmark, herunder romaer, mulighed for at oprette privatskoler eller dagtilbud samt tilbyde privat pasning med tilskud fra henholdsvis stat og kommuner, såfremt de fastsatte betingelser i henholdsvis lov om friskoler og private grundskoler m.v. (bilag 1) og i lov om social service (bilag 4) er opfyldt. Dette er en mulighed, som f.eks. det tyske mindretal i Sønderjylland i høj grad benytter sig af. Romaerne har ikke benyttet muligheden for at oprette privatskoler. Der foreligger ikke oplysninger om, hvorvidt romaerne har benyttet muligheden for at oprette dagtilbud samt tilbyde privat pasning, da dette område henhører under de enkelte kommuner. 4. Angiv venligst de ikke-områderelaterede sprog, som defineret i sprogpagtens artikel 1, litra c, der anvendes inden for landets territorium og fremkom med statistisk datamateriale vedrørende de personer, som taler sproget. Der findes ikke sådanne sprog i Danmark. 5. Oplys venligst om nyere udtalelser vedrørende landets politik for så vidt angår beskyttelse af regional- eller mindretalssprog, hvor det kan supplere de ovenfor nævnte fire punkter. Den danske regering har i forbindelse med forberedelsen af kommunalreformen tilkendegivet, at det tyske mindretal i Sønderjyllands særlige historisk betingede status gør, at der er særlige hensyn at tage. Dette har medført, at der er lavet særordninger for det tyske mindretal i Sønderjylland i forbindelse med kommunalreformen, jf. besvarelsen af spørgsmål 2 i del II. Endvidere deltog den danske statsminister i 2005 i festligholdelsen af 50-årsdagen for København- Bonn erklæringerne, hvor statsministeren fremhævede, at bekendelsen til egen nationalitet og kultur er fri, og at den ikke må bestrides eller efterprøves af myndighederne. Der henvises i øvrigt til det anførte i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 4 i del I.

- 8 - I. del Lovgivning m.v. med henblik på implementering af sprogpagten 1. Angiv venligst de vigtigste love eller bestemmelser, som anses for at være essentielle i forhold til implementeringen af sprogpagten. Fremsend venligst kopier af disse love/bestemmelser, på engelsk eller fransk, hvis de ikke er blevet fremsendt i forbindelse med den første rapport, detaljer om og kopier af ny lovgivning eller politiske dokumenter af relevans for regio - nale sprog eller mindretalsprog, retsafgørelser eller anden lovmæssig eller administrativ udvikling på området. Som nævnt i Danmarks første statsrapport var der i Danmark allerede længe før Danmarks ratifikation af sprogpagten skabt løsninger for det tyske sprog, der lever op til sprogpagtens principper om beskyttelse af regionale sprog eller mindretalssprog. Gældende dansk lovgivning og administrativ praksis var og er således i overensstemmelse med pagtens principper, hvorfor Danmark ikke har foretaget lovændringer eller i øvrigt iværksat særlige foranstaltninger med henblik på at gennemføre disse. Danmark fremkom i forbindelse med sin første afrapportering med oplysninger om love m.v., som er af særlig betydning for det tyske mindretal i Sønderjylland. Disse love m.v. er fortsat gældende bortset fra: - Lov nr. 408 af 10. juni 1997 om Nævnet for Etnisk Ligestilling (erstattet af lov nr. 411 af 6. juni 2002 om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder, hvortil der blev henvist i forbindelse med Danmarks første afrapportering) - Bekendtgørelse nr. 1018 af 17. november 2000 af lov om økonomisk bistand til dagspressens finansieringsinstitut (erstattet af lov nr. 576 af 24. juni 2005 om Dagbladsnævnet) Siden Danmarks første afrapportering er nedennævnte love og bekendtgørelser af betydning for mindretallet vedtaget/trådt i kraft. De pågældende retsforskrifter er vedlagt som bilag til rapporten (på dansk). - Lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling - Lov nr. 400 af 1. juni 2005 om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område ( 11 a i lov om social service er indarbejdet i lovbekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2005, som vedlægges (bilag 4)) - Lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme - Lov nr. 576 af 24. juni 2005 om Dagbladsnævnet - Bekendtgørelse nr. 828 af 29. august 2005 om kommunens tilskud til brug for dagtilbud for børn, forældres egenbetaling og fripladstilskud m.v. - Bekendtgørelse nr. 869 af 16. september 2005 om fremme af det tyske mindretal i Sønderjyllands repræsentation m.v. i Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa Kommuner - Bekendtgørelse nr. 1439 af 15. december 2005 om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed - Lov nr. 1426 af 21. december 2005 om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

- 9 - Endvidere skal nævnes bekendtgørelse om overenskomst af 25. september 1998 med Tyskland om oprettelse af dansk-tyske gymnasielinier, som ved en fejl ikke blev nævnt i forbindelse med Danmarks første afrapportering. Ny lovgivning m.v. i forbindelse med kommunalreformen I forbindelse med forberedelsen af kommunalreformen tilkendegav det tyske mindretal i Sønderjylland, at det var bekymret for, at dets muligheder for at opnå politisk repræsentation i kommunalbestyrelserne i Sønderjylland ville blive forringet efter kommunalreformen som en konsekvens af større kommuner. Det tyske mindretal udtrykte endvidere stor bekymring for, at de ville miste en række af de frivillige økonomiske tilskud, som de i dag modtager fra kommunerne i Sønderjylland. Herudover var mindretallet også bekymret for, at der efter kommunalreformen ville ske en nedprioritering af det grænseoverskridende samarbejde i grænseregionen, herunder at mindretallet selv ville miste indflydelse på det grænseoverskridende samarbejde. Det grænseoverskridende samarbejde har ifølge det tyske mindretal en tæt sammenhæng med mindretallets kulturelle aktiviteter. På den baggrund er der i forbindelse med kommunalreformen lavet særregler for det tyske mindretal i Sønderjylland, som fremgår af bekendtgørelse nr. 869 af 16. september 2005 om fremme af det tyske mindretal i Sønderjyllands repræsentation m.v. i Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa (bilag 9), lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme (bilag 3), 11 a, stk. 6, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2005 (bilag 4) samt bekendtgørelse nr. 828 af 29. august 2005 om kommunens tilskud til brug for dagtilbud for børn, forældres egenbetaling og fripladstilskud m.v. (bilag 5). For så vidt angår indholdet i de nævnte retsforskrifter henvises til besvarelsen af spm. 1 og 2 i del II. Harmonisering af reglerne for befordringstilskud for elever ved de frie grundskoler Med henblik på at harmonisere reglerne for befordringstilskud for elever, der vælger en anden skole end distriktsskolen, nedlægges befordringstilskudsordningen for elever ved de frie grundskoler med virkning fra skoleåret 2006/2007. Der er dog indført en særordning for det tyske mindretals skoler, som medfører et betalingsloft på 100 kr. pr. barn pr. måned og 175 kr. pr. familie pr. måned. Disse regler er udmøntet på finansloven. Ændring af principperne for fordeling af driftstilskud til de enkelte frie grundskoler Ved lov nr. 1426 af 21. december 2005 om ændring af lov om friskoler og private grundskoler (bilag 2) indføres med virkning fra den 1. januar 2007 en ændring af principperne for fordeling af driftstilskud til de enkelte frie grundskoler. Det har i forbindelse med ændringen af loven bl.a. været afgørende at sikre, at det tyske mindretals skoler friholdes for forslagets økonomiske konsekvenser. På den baggrund er der i lovens 11, stk. 1, nr. 3, indsat en bestemmelse om, at der inden driftstilskudsbevillingen fordeles til de enkelte skoler vil blive afsat et særligt tilskud til det tyske mindretal i Sønderjyllands skoler. På Finansloven for 2006 er afsat 1,9 mio. kr. Ordningen er permanent.

- 10 - Organer og organisationer, som er etableret i landet med hjemmel i lov, og som fremmer beskyttelsen og udviklingen af regionale sprog og mindretalssprog 2. Oplys venligst om organer og organisationer, som er etableret i landet med hjemmel i lov, og som fremmer beskyttelsen og udviklingen af regionale sprog og mindretalssprog. Oplys venligst om navn og adresse på sådanne organisationer. Som oplyst i Danmarks første rapport findes der ingen organer og organisationer i Danmark nedsat med hjemmel i lov, der som sådan fremmer beskyttelsen og udviklingen af regionale sprog og mindretalssprog. Følgende organisationer, som fremmer beskyttelsen og udviklingen af regionale sprog og mindretalssprog, kan dog nævnes: The European Bureau for Lesser Used Languages (EBLUL), som er en uafhængig, fælleseuropæisk organisation, der blev oprettet i 1982, og som støttes økonomisk af EU, har til formål at fremme adgangen til at benytte mindretalssprog i EU s medlemsstater. EBLUL samarbejder med en lang række europæiske mindretalsorganisationer, herunder Bund deutscher Nordschleswiger. I Danmark omfatter EBLUL kun det tyske mindretal i Sønderjylland. Gennem dette samarbejde yder EBLUL et bidrag til det tyske mindretals, herunder det tyske sprogs, fremme i Sønderjylland. Som oplyst i Danmarks sidste rapport er EBLUL ved at forberede en hjemmeside med særligt henblik på det tyske mindretals sprog og kultur. Dette arbejde er endnu ikke tilendebragt. Verein für deutsche Kulturbeziehungen im Ausland (VDA) har til formål at sikre, at tysksprogede mindretal overalt i verden kan opretholde forbindelsen til Tyskland og til dets kultur og sprog. VDA yder bl.a. støtte til tyske medier uden for Tyskland og arrangerer foredrag og seminarer for medlemmerne af de tyske mindretal. I det tyske mindretal findes der en lokalafdeling af VDA. Følgende personer fra det tyske mindretal kan kontaktes vedrørende EBLUL og VDA. Gösta Toft (EBLUL), Det tyske Generalsekretariat, Vestergade 30, 6200 Aabenraa, telefon: (0045) 74 62 38 33, mail: toft.sp@bdn.dk. Peter Iver Johannsen (VDA), Det tyske Generalsekretariat, Vestergade 30, 6200 Aabenraa, telefon: (0045) 74 62 38 33, mail: johannsen@bdn.dk. Foranstaltninger med henblik på implementering af Ministerkomitéens rekommandationer og udbredelse af kendskabet til sprogpagten 3. Oplys venligst, hvorvidt organer eller organisationer er blevet hørt i forbindelse med forberedelsen af denne rapport eller i forbindelse med implementeringen af Ministerkomitéens rekommandationer? I tilfælde af et bekræftende svar, oplys venligst hvilke.

- 11 - Rapporten er udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet på grundlag af høringer af en række danske ministerier og Statsamtet Sønderjylland. Sekretariatet for det Tyske Mindretal i København har endvidere bidraget til og kommenteret rapportens indhold. Rapporten er herudover forelagt Sønderjyllands Amtskommune og Kommuneforeningen i Sønderjylland. Ministerkomitéens rekommandationer er blevet drøftet i Kontaktudvalget for det tyske mindretal og i den særlige arbejdsgruppe, som er nævnt i forbindelse med besvarelsen af spm.1 i del II. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 1 i del II. 4. Angiv venligst, hvilke forholdsregler der er taget i overensstemmelse med sprogpagtens artikel 6 med henblik på at udbrede kendskabet til de rettigheder og pligter, som afledes af sprogpagten. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udbygget ministeriets hjemmeside, således at flere oplysninger vedrørende mindretalsspørgsmål fremgår heraf. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i den forbindelse sikret, at der på hjemmesiden under et selvstændigt punkt kaldet Nationale mindretal findes en række dokumenter vedrørende sprogpagten, herunder Ekspertkomitéens udtalelse af 21. november 2003 og Ministerkomitéens resolution af 19. maj 2004. Dokumenterne er tilgængelige på dansk og/eller på engelsk. For så vidt angår engelsk, er der tale om et sprog, som der generelt er et godt kendskab til i befolkningen i Danmark. Det tyske mindretals rettigheder var endvidere særligt i fokus i 2005, hvor Danmark og Tyskland den 29. marts 2005 ved et arrangement, hvor såvel den danske statsminister og den tyske forbundskansler deltog, fejrede 50-årsdagen for København-Bonn erklæringerne, som er nærmere beskrevet i Danmarks 1. rapport. Den danske statsminister og den tyske forbundskansler holdt endvidere et møde, hvor de blev enige om en fælles dansk-tysk erklæring, hvori Danmark og Tyskland bl.a. bekræfter landenes vilje til fortsat at tillægge mindretallenes anliggender stor betydning. Endvidere bekræfter parterne i erklæringen deres vilje til at støtte alle offentlige og private initiativer til styrkelse af det grænseoverskridende samarbejde i det dansk-tyske grænseområde. Som et bidrag til dette arbejde besluttede de at nedsætte en arbejdsgruppe vedrørende sociale og arbejdsmarkedsrelaterede spørgsmål med det formål at intensivere den nuværende indsats for at fjerne hindringer for bl.a. grænsependlere. Arbejdsgruppen har offentliggjort sin afsluttende rapport i februar 2006. Det grænseoverskridende samarbejde er vigtigt for det tyske mindretal, fordi det bl.a. har betydning for mindretallets kultur, herunder det tyske sprog. Der er endvidere produceret et særligt frimærke, som markerer 50-årsdagen for København-Bonn erklæringerne. 5. Det er underforstået, at alle detaljer vedrørende forholdsregler taget med henblik på implementering af Ministerkomitéens rekommandationer vil fremgår af selve rapporten. Nævn alligevel venligst disse forholdsregler for hver rekommandation.

- 12 - Ministerkomitéen fremkom med følgende rekommandationer i forbindelse med den første monitoreringsproces vedrørende Danmark: Ad 1 og 4: 1. En mere struktureret politik vedrørende beskyttelse og fremme af det tyske sprog med henblik på praktisk implementering af sprogpagten, særligt inden for offentlig administration, retsvæsen og medierne. 2. Fornyede konsultationer med hjemmestyrene på Færøerne og i Grønland vedrørende den mulige anvendelse af sprogpagten i hjemmestyreområderne. 3. Tage højde for beskyttelse af det tyske sprog i forbindelse med en kommende strukturreform, der kan få indflydelse for Sønderjyllands Amt. 4. Sikre, at tysktalende i praksis har mulighed for at anvende deres eget sprog overfor administrative myndigheder. 5. Implementering af de forpligtelser, Danmark har påtaget sig på medieområdet. De statslige myndigheder i Sønderjylland, f.eks. Statsamtet Sønderjylland som er omfattet af sprogpagten behersker og anvender tysk, når der er behov herfor. De kommunale myndigheder, som ikke er omfattet af sprogpagten, har mange medarbejdere, som taler tysk, hvorfor der også her er et stort potentiale for at anvende tysk. Som nævnt i forbindelse med Danmarks første afrapportering sendte Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 1. oktober 2003 et brev til alle kommunalbestyrelser i Sønderjyllands Amt, Sønderjyllands Amtskommune og statsamtet Sønderjylland, hvori ministeriet gjorde opmærksom på de særlige forhold, der gælder for det tyske mindretal i Sønderjylland og henviste i den forbindelse bl.a. til sprogpagten. I forbindelse med kommunalreformens ikrafttræden vil der ligeledes være et behov for at henlede opmærksomheden på de særlige forhold, der gør sig gældende for det tyske mindretal i Sønderjylland. Indenrigs- og Sundhedsministeriet påtænker derfor efter drøftelse med det tyske mindretal i 2006 at sende et orienteringsbrev vedrørende mindretalssproglige forhold til de fire sammenlægningsudvalg i Sønderjylland, som skal forberede sammenlægningen af de nye kommuner. Ad 2 Den danske regering har forud for denne rapports afgivelse forelagt rapportudkastet for de færøske og grønlandske myndigheder. Det kan oplyses, at der ikke fra Færøernes eller Grønlands side er rejst ønske om på ny at få forelagt spørgsmålet om at blive omfattet af sprogpagten. Ad 3

- 13 - Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet har foretaget lovgivningsmæssige tiltag med henblik på at imødekomme det tyske mindretals bekymringer i forbindelse med kommunalreformen. Det tyske mindretal har udtrykt megen tilfredshed hermed. Der henvises til besvarelsen af spm. 1 i del II. Ad 5 Kulturministeriet har givet det tyske mindretal i Sønderjylland tilsagn om at yde økonomisk støtte med et beløb på 250.000 kr. i en 3-årig prøveperiode med mulighed for forlængelse. Kulturministeriet har på nuværende tidspunkt foretaget én udbetaling til det tyske mindretal. Støtten skal efter ansøgning fra det tyske mindretal anvendes til køb af sendetid til nyhedsudsendelser på tysk i den sønderjyske lokalradio Radio Mojn. 6. Angiv, hvilke skridt Danmark har taget med henblik på at informere følgende om rekommandationerne alle styringsniveuaer i landet (national, føderal, lokal and regionale myndigheder og administrationer) domstole organer og foreninger etableret med hjemmel i lov Spørgsmål 6 besvares sammen med spørgsmål 7. 7. Forklar venligst, hvordan landet har involveret de ovennævnte i forbindelse med implementeringen af rekommandationerne. De relevante nationale myndigheder blev informeret om rekommandationerne umiddelbart efter modtagelsen af rekommandationerne fra Ekspertkomitéen og Ministerkomitéen. For så vidt angår spørgsmålet om, hvordan de relevante nationale myndigheder er blevet involveret i implementeringen af rekommandationerne, henvises til afsnittene vedrørende de pågældende forpligtelser samt til opsummeringen om Danmarks tiltag i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 5. Den særlige arbejdsgruppe, der er nærmere beskrevet i afsnit 1 i del II, samt Kontaktudvalget for det tyske mindretal er ligeledes blevet informeret om rekommandationerne, og har drøftet rekommandationerne. Der henvises i øvrigt til afsnit 1 i del II. Herudover kan det nævnes, at sprogpagten, Danmarks første rapport, Ekspertkomitéens rapport og Ministerkomitéens udtalelse er tilgængelige på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside, hvorved bl.a. domstolene er blevet orienteret om rekommandationerne.

- 14 - II. del Danmarks anvendelse af sprogpagtens artikel 7 1. Angiv venligst, hvilke forholdsregler landet har taget med henblik på anvendelsen af sprogpagtens artikel 7 på de regionale sprog og mindretalssprog, som der er henvist til i afsnit 1 og 3 i del I ovenfor. Specificer, hvilke myndigheder der er ansvarlige. 2. Hvis det er hensigtsmæssigt, oplys da om andre forventede forholdsregler i landet. Generelle midler til fjernelse af sondringer og fremme af en fælles forståelse mellem alle sproggrupper i Danmark Der er som led i gennemførelsen i dansk ret af Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (2000/43/EF) gennemført ny lovgivning, som indebærer en styrket beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Ved lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder (lov nr. 411 af 6. juni 2002), der blev vedtaget af Folketinget i juni 2002, er Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder etableret. I dette center indgår som én af to selvstændige enheder Institut for Menneskerettigheder. Det fremgår af loven, at Institut for Menneskerettigheder bl.a. skal bidrage til at fremme ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse, herunder ved at bistå ofre for forskelsbehandling med at få behandlet deres klager over forskelsbehandling, indlede uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling og offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling. Med loven gennemføres bestemmelsen i artikel 13 i direktivet om etnisk ligebehandling om oprettelse af et eller flere ligebehandlingsorganer. I den forbindelse blev Nævnet for Etnisk Ligestilling, som er nævnt i Danmarks første rapport, nedlagt, idet opgaver vedrørende fremme af ligebehandling nu varetages af Institut for Menneskerettigheder. Lov om etnisk ligebehandling, der blev vedtaget af Folketinget i maj 2003 og bl.a. har til formål at gennemføre dele af EU-direktivet om etnisk ligebehandling, indeholder forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse og forbud mod repressalier som følge af klage mv. over forskelsbehandling. Beskyttelsen mod forskelsbehandling omfatter enhver, der forskelsbehandles på grund af race eller etnisk oprindelse, uanset om den pågældende person tilhører et nationalt mindretal. Forbudet gælder for al offentlig og privat virksomhed, for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig. Forbudet gælder endvidere for medlemskab og deltagelse i visse organisationer. Loven indeholder endvidere bestemmelser om delt bevisbyrde i sager om forskels-

- 15 - behandling og om adgang til godtgørelse for ikke-økonomisk skade, der supplerer den almindelige adgang i dansk ret til erstatning for et økonomisk tab. Med loven tildeles Institut for Menneskerettigheder som supplement til de forpligtelser, der følger af artikel 13 i EU-direktivet om etnisk ligebehandling beføjelse til at behandle konkrete klager over forskelsbehandling inden for lovens anvendelsesområde og give udtryk for sin opfattelse af, om der er sket en overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling og forbudet mod repressalier. Det kan i øvrigt oplyses, at alle spørgsmål om diskrimination kan indbringes for de danske domstole. Folketingets Ombudsmand kan tillige tage stilling til spørgsmål om offentlige myndigheders ligebehandling af alle personer uanset disse personers tilhørsforhold til Danmark. Generelle foranstaltninger for så vidt angår det tyske mindretal i Sønderjylland Kontaktudvalget for det tyske mindretal Med henblik på den fortsatte varetagelse af det tyske mindretals interesser over for Folketinget og den danske regering nedsattes som nævnt i Danmarks første rapport i 1965 Kontaktudvalget for det Tyske Mindretal, hvor repræsentanter for det tyske mindretal sammen med regeringen og medlemmer af de i Folketinget repræsenterede partier forhandler indenrigspolitiske anliggender af interesse for mindretallet. Udvalget blev nedsat som erstatning for, at det tyske mindretal ikke længere var repræsenteret i Folketinget, og har siden oprettelsen vist sin store betydning som et praktisk instrument til løsning af mindretallets problemer. Der afholdes almindeligvis ét årligt møde i kontaktudvalget. Dagsordenen fastsættes i samarbejde med det tyske mindretal. Det vigtigste emne ved møderne i kontaktudvalget i 2004 og 2005 var det tyske mindretals politiske repræsentation efter kommunalreformen. På mødet den 15. november 2004 blev også Ministerkomitéens rekommandationer af 19. maj 2004 i forhold til Danmark drøftet, herunder særligt rekommandationen på medieområdet. Kulturministeriet gav efterfølgende tilsagn om økonomisk støtte på 250.000 kr. i en 3-årig prøveperiode med mulighed for forlængelse. Støtten skal efter ansøgning fra det tyske mindretal anvendes til at købe sendetid til nyhedsudsendelser på tysk i den sønderjyske lokalradio Radio Mojn. Der henvises i øvrigt til det anførte vedrørende Danmarks gennemførelse af artikel 8 i rapportens del III. Det seneste møde i kontaktudvalget blev afholdt den 19. april 2006, hvor sprogpagten og det grænseoverskridende samarbejde efter kommunalreformen var de vigtigste emner på dagsordnen. Det tyske mindretals sekretariat i København Som ligeledes nævnt i Danmarks første rapport blev der i 1983 oprettet et særligt sekretariat for det tyske mindretal med kontor i København. Sekretariatets drift finansieres med tilskud fra den danske regering, men det er ikke underlagt noget ministerium. Sekretariatets leder udpeges af det tyske mindretal. Sekretariatets opgaver omfatter bl.a. løbende observation af folketingsarbejdet såvel i plenum som i udvalgene, kontakter med Folketinget, regeringen og ministerier samt varetagelsen af

- 16 - mindretallets interesser. Sekretariatets leder har bl.a. deltaget som medlem af den danske officielle delegation til internationale møder af betydning for mindretalsspørgsmål. Den særlige arbejdsgruppe Den særlige arbejdsgruppe er et uformelt forum, som er blevet nedsat med henblik på jævnligt at drøfte og evaluere de forholdsregler, der tages i henhold til sprogpagtens kapitel III, herunder på det uddannelsesmæssige område, samt i henhold til bestemmelserne i rammekonventionen. Det er således et forum med en bred basis og perspektiv, der har kompetence til at drøfte praktisk talt enhver sag vedrørende det tyske mindretal i Sønderjylland Arbejdsgruppen består af lederen af sekretariatet for det tyske mindretal i København og repræsentanter fra hvert af følgende ministerier: Undervisningsministeriet, Justitsministeriet, Udenrigsministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Arbejdsgruppen kan indkalde repræsentanter fra andre ministerier, hvis det er nødvendigt. Der afholdes som udgangspunkt ét møde årligt i arbejdsgruppen, såfremt det tyske mindretal har forslag til emner til dagsordnen. Det seneste møde blev afholdt den 9. september 2004, og her blev særligt Ministerkomitéens rekommandationer af 19. maj 2004 drøftet. Særordninger for det tyske mindretal i Sønderjylland i forbindelse med kommunalreformen Det tyske mindretals parti, Slesvigsk Parti, er i de kommuner, der eksisterer indtil kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007, repræsenteret med i alt 7 mandater fordelt på 5 kommuner i Sønderjyllands Amt. Slesvigsk Parti er således i dag repræsenteret i Højer, Løgumkloster, Tinglev, Tønder og Aabenraa Kommuner. Slesvigsk Parti er endvidere repræsenteret med 1 mandat i Sønderjyllands Amtskommune. I forbindelse med forberedelsen af kommunalreformen tilkendegav det tyske mindretal, at det var bekymret for, at dets muligheder for at opnå politisk repræsentation i kommunalbestyrelserne i Sønderjylland ville blive forringet efter kommunalreformen som en konsekvens af større, færre kommuner. Det tyske mindretal udtrykte endvidere stor bekymring for, at de ville miste en række af de frivillige økonomiske tilskud, som de i dag modtager fra kommunerne i Sønderjylland. Herudover var mindretallet også bekymret for, at der efter kommunalreformen ville ske en nedprioritering af det grænseoverskridende samarbejde i grænseregionen, herunder at mindretallet selv ville miste indflydelse på det grænseoverskridende samarbejde, som har stor betydning for mindretallets kulturelle aktiviteter. Ligeledes fremgår det af Ministerkomitéens rekommandationer fra første monitoreringsproces, at Danmark bør overveje beskyttelsen af det tyske sprog i forbindelse med den mulige kommunalreform, som vil kunne påvirke Sønderjyllands Amt. Den danske regering har i forbindelse med forberedelsen af kommunalreformen taget højde for, at det kan blive vanskeligt for det tyske mindretal at opnå politisk repræsentation af helt egen kraft i de sammenlagte kommuner. Dette har resulteret i en række særordninger for mindretallet. Disse særordninger fremgår bl.a. af bekendtgørelse nr. 869 af 16. september 2005 om fremme af det tyske

- 17 - mindretal i Sønderjyllands repræsentation m.v. i Haderslev, Tønder, Aabenraa og Sønderborg Kommuner (bilag nr. 9) og lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme (bilag nr. 3). Særordningerne har til formål at sikre, at mindretallet fortsat har mulighed for at gøre opmærksom på sine særlige interesser, herunder kulturelle og erhvervsmæssige interesser, hvilket vil være medvirkende til at bevare det tyske sprog. Endvidere har den danske regering via en række særordninger sikret, at det tyske mindretal ikke mister de økonomiske tilskud, som de i dag modtager fra kommunerne i Sønderjylland og Sønderjyllands Amtskommune. Herved fastholdes mindretallets muligheder for at udføre socialt og kulturelt arbejde, hvilket ligeledes vil være medvirkende til at bevare det tyske sprog. Det tyske mindretal har udtrykt megen tilfredshed med særordningerne, som beskrives nedenfor. Politisk repræsentation på kommunalt niveau Det følger af 1 i bekendtgørelse om fremme af det tyske mindretal i Sønderjyllands repræsentation m.v. i Haderslev, Tønder, Aabenraa og Sønderborg Kommuner, at der vælges 31 medlemmer i de fire kommunalbestyrelser i Sønderjylland, hvis det tyske mindretals partis kandidatliste ved det sidste eller næstsidste valg til kommunalbestyrelsen har opnået mindst et mandat. Ifølge de almindelige regler om fastsættelse af mandattallet ville kommunalbestyrelserne i Sønderjylland have haft mulighed for at fastsætte mandattallet til minimum 25 ved kommunalvalget i 2005 og minimum 19 ved kommunalvalget i 2009 og ved fremtidige valg. De særlige regler vedrørende fastsættelse af mandattallet i de sønderjyske kommuner vil derfor styrke mindretallets mulighed for at opnå politisk repræsentation i de enkelte kommunalbestyrelser. Bekendtgørelsens 2-5 indeholder en nydannelse i form af regler om en tilforordnet. Det tyske mindretals partis kandidatliste vil således i de nævnte kommuner have ret til en tilforordnet, hvis mindretallet ikke opnår mindst et mandat, men opnår mindst 25 % af det antal stemmer, der svarer til den mindste kvotient, der ved valget har givet mandat. Den tilforordnede er tilforordnet i kommunalbestyrelsen og i et af den tilforordnede valgt stående udvalg. Den tilforordnede vil ikke have stemmeret, men vil i øvrigt have de rettigheder, der i lovgivningen er knyttet til medlemskab af kommunalbestyrelsen. Endvidere indeholder bekendtgørelsens 6-14 en nydannelse i form af regler om nedsættelse af et særligt udvalg til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget og de stående udvalg i sager vedrørende det tyske mindretal i Sønderjylland. Haderslev, Tønder, Aabenraa og Sønderborg Kommunalbestyrelser skal således nedsætte et sådant særligt udvalg, hvis mindretallet ikke opnår et mandat eller en tilforordnet, men opnår mindst 10 % af det antal stemmer, der svarer til den mindste kvotient, der ved valget har givet mandat. De særlige regler fandt anvendelse i forbindelse med kommunalvalget den 15. november 2005. Det tyske mindretals parti opnåede ved valget et mandat i Sønderborg Kommunalbestyrelse, et mandat i Tønder Kommunalbestyrelse, to mandater i Aabenraa Kommunalbestyrelse samt en tilforordnet i

- 18 - Haderslev Kommunalbestyrelse. Det tyske mindretal har udtrykt megen tilfredshed med resultatet, som mindretallet i høj grad tilskriver de særlige regler. Politisk repræsentation på det regionale niveau Som et led i kommunalreformen skabes nye rammer for den regionale erhvervsfremme. Lov om erhvervsfremme udmønter kommunalreformen på erhvervsområdet. Den centrale nyskabelse er de regionale vækstfora, som skal styrke de regionale betingelser for udvikling og vækst. De regionale vækstfora blev etableret den 1. april 2006. Af bemærkningerne til 11, stk. 3, i lov om erhvervsfremme fremgår, at hvis der oprettes mere end ét vækstforum i Region Syddanmark, vil økonomi- og erhvervsministeren fastsætte bestemmelser om, at det tyske mindretal i Sønderjylland skal repræsenteres med et medlem i det vækstforum, der ligger nærmest grænsen til Tyskland. Hvis der kun oprettes ét vækstforum i Region Syddanmark, får mindretallet en observatørpost heri. Der er pr. 1. april 2006 oprettet ét vækstforum i Region Syddanmark, hvori det tyske mindretal har en observatørpost. Endvidere fremgår det af 8, stk. 8, i lov om erhvervsfremme, at økonomi- og erhvervsministeren bemyndiges til at imødekomme et eventuelt ønske fra f.eks. det tyske mindretal om, at der nedsættes et organ til varetagelse af tværnationalt samarbejde i den dansk-tyske grænseregion Sønderjylland-Schleswig, som det tyske mindretal skal være medlem af. Sikring af det tyske mindretals økonomiske tilskud Den danske regering har via forskellige typer særordninger, herunder via lovgivning, sikret, at de frivillige tilskud, som mindretallet i dag modtager fra kommuner i Sønderjyllands Amt og Sønderjyllands Amtskommune, videreføres efter kommunalreformen. Der er tale om tilskud på det sociale og kulturelle område, som i alt udgør ca. kr. 23.899.500. Som det vigtigste tilskudsområde skal nævnes mindretallets børneinstitutioner, som årligt modtager et tilskud på ca. kr. 23.000.000 fra kommunerne i Sønderjylland. Tilskuddet sikres på følgende måde: Med den nye bestemmelse om privatinstitutioner i 11 a i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2005, forpligtes de kommunale myndigheder til at give kvalificerede private leverandører adgang til at etablere og drive dagtilbud. Der er således pr. 1. oktober 2005 indført en ny type dagtilbud ved siden af de allerede eksisterende. Før 1. oktober 2005 forudsatte etableringen af dagtilbud en aftale med kommunen. Nydannelsen er således, at privatinstitutionen ikke behøver at indgå en aftale med kommunen om driften. Kommunen skal godkende en privat leverandør, hvis denne lever op til de kvalitetskrav, der stilles til dagtilbud på centralt plan og på kommunalt plan. Lovændringen er således bl.a. med til at sikre, at mindretallets institutioner ikke længere vil være afhængig af en driftsaftale med kommunen, hvilket er med til at sikre, at mindretallets daginstitutioner vil bestå.

- 19 - Mindretallets institutioner, her tænkes udelukkende på mindretallets selvejende daginstitutioner efter 9 i lov om social service, vil dog formodentligt få et mindre kommunalt tilskud ved omdannelse til privatinstitution, idet der er i forhold til privatinstitutioner ydes et gennemsnitstilskud og mindretallets institutioner er små og forholdsvis urentable. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender har med hjemmel i servicelovens 11 a, stk. 6, bemyndigelse til at fastsætte regler vedrørende det tyske mindretal. I bekendtgørelse nr. 828 af 29. august 2005 om kommunens tilskud til brug for dagtilbud til børn, forældrenes egenbetaling og fripladstilskud mv. er der derfor fastsat særlige tilskudsregler i forhold til det tyske mindretals selvejende daginstitutioner, som vælger at lade sig omdanne til privatinstitutioner. Mindretallets selvejende dagsinstitutioner vil i de tilfælde, hvor de vælger at lade sig omdanne til privatinstitution, få et drifts - og bygningstilskud som ikke er mindre end det tilskud, institutionerne får i dag.

- 20 - III del For hvert regionalt sprog eller minoritetssprog udpeget i forbindelse med ratifikationen i medfør af sprogpagtens artikel 2, nr. 2, bedes venligst angivet på hvilken måde de pågældende bestemmelser er blevet implementeret. I overensstemmelse med pagtens artikel 3, stk. 1, har Danmark udpeget tysk som et mindretalssprog, på hvilket de i henhold til artikel 2, stk. 2, i pagten udpegede bestemmelser skal finde anvendelse efter pagtens ikrafttrædelse i Danmark. Artikel 8 Uddannelse Danmark har udpeget følgende bestemmelser på uddannelsesområdet til at gælde for tysk som mindretalssprog: 1. På uddannelsesområdet forpligter parterne sig til, inden for det område, hvor sådanne sprog bruges, under hensyntagen til hvert af disse sprogs situation og uden at medføre nogen begrænsning i undervisningen i statens officielle sprog: a iii) at gennemføre en af de under i og ii ovenfor anførte foranstaltninger [tilbud om førskoleundervisning på det relevante regionale sprog eller mindretalssprog] i det mindste for de elever, hvis familier anmoder derom, og hvor antallet af elever anses for at være tilstrækkelig stort ; b iv) at gennemføre en af de under i til iii ovenfor anførte foranstaltninger [tilbud om grundskoleundervisning på eller i det relevante regionale sprog eller mindretalssprog] i det mindste for de elever, hvis familier anmoder derom, og hvor antallet af elever anses for at være tilstrækkelig stort; c iii/iv) inden for rammerne af undervisningen på afsluttende grundskole- og gymnasieniveau at sørge for undervisning i de relevante regionale sprog eller mindretalssprog som en integreret del af læseplanen; eller at gennemføre en af de under i til iii ovenfor anførte foranstaltninger [tilbud om undervisning på afsluttende grundskole- og gymnasieniveau på eller i det relevante regionale sprog eller mindretalssprog] i det mindste for de elever, som selv eller i givet fald hvis familier anmoder derom, og hvor antallet af elever anses for at være tilstrækkelig stort; d iii) inden for rammerne af de tekniske uddannelser og erhvervsuddannelserne at sørge for, at der undervises i de relevante regionale sprog eller mindretalssprog som en integreret del af studieplanen; e ii) at tilvejebringe faciliteter, der gør det muligt at studere disse sprog som fag, der udbydes inden for rammerne af universitetsuddannelser og andre videregående uddannelser; f ii) at udbyde sådanne sprog som fag inden for rammerne af voksen- og efteruddannelser; g) at træffe foranstaltninger med henblik på at sikre, at der undervises i den historie og kultur, som afspejles i det regionale sprog eller mindretalssproget;