Sig os: Hvorn ar vil disse ting ske? SIDE 3 SANGE: 128, 101. Se, jeg er med jer alle dage SIDE 9 SANGE: 30, 109

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sig os: Hvorn ar vil disse ting ske? SIDE 3 SANGE: 128, 101. Se, jeg er med jer alle dage SIDE 9 SANGE: 30, 109"

Transkript

1 15.JULI STUDIEARTIKLER SEPTEMBER Sig os: Hvorn ar vil disse ting ske? SIDE 3 SANGE: 128, SEPTEMBER Se, jeg er med jer alle dage SIDE 9 SANGE: 30, SEPTEMBER Der sørges for mad til mange gennem nogle fa SIDE 15 SANGE: 108, SEPTEMBER Hvem er egentlig den trofaste og kloge træl? SIDE 20 SANGE: 107, 116

2 STUDIEARTIKLER RWANDA FORSIDE: Forkyndelse fra hus til hus i Bukimba, Runda, Rwanda En fjerdedel af landets forkyndere er i en eller anden form for pionertjeneste, og resten af de nidkære forkyndere bruger i gennemsnit 20 timer i tjenesten hver maned ˇ ˇ Sig os: Hvornar vil disse ting ske? Se, jeg er med jer alle dage Disse artikler behandler dele af kapitel 24 og 25 i Mattæusevangeliet. De indeholder adskillige justeringer i vores forstaelseafhvorn ar begivenheder i Jesu profeti om de sidste dage og i hans lignelse om hveden og ukrudtet finder sted. Artiklerne viser ogsa hvordan vi hver især kan have gavn af den klarere forstaelse. ˇ ˇ Der sørges for mad til mange gennem nogle fa Hvem er egentlig den trofaste og kloge træl? Uanset om Jesus mirakuløst bespiste store folkeskarer eller sørgede for andelig føde til sine disciple, fulgte han et bestemt mønster han sørgede for mad til mange gennem nogle fa. Den første artikel peger pahvemdervardef a hvorigennem han sørgede for mad til sine salvede disciple idetførstearhundrede. Den anden artikel behandler dette vigtige spørgsmal: Hvem er de fa hvorigennem Kristus sørger for mad til os i dag? FORKYNDERE BIBELSTUDIER TIL STEDE VED MINDEHØJTIDEN I ØVRIGE ARTIKLER 26 Et nyt medlem af Det Styrende Rad 27 Ivrige efter at tjene Jehova uanset hvor 32 Hvor er det nogle gode billeder! July 15, 2013 Vol. 134, No. 14 Semimonthly DANISH Denne publikation maikkesælges.denerudgivetifor- bindelse med et verdensomspændende bibelundervis- ningsarbejde som finansieres af frivillige bidrag. Nar intet andet er angivet, er bibelcitaterne fra Ny Verden- Oversættelsen af De Hellige Skrifter Studieudgave med noter og henvisninger.forkortelsen da.aut. hentyder til Bibelen i autoriseret oversættelse af Det Danske Bibelselskab The Watchtower (ISSN ) is published semimonthly by Watchtower Bible and Tract Society of New York, Inc.; L. Weaver, Jr., President; G. F. Simonis, Secretary-Treasurer; 25 Columbia Heights, Brooklyn, NY , and in England by Watch Tower Bible and Tract Society of Britain, The Ridgeway, London NW7 1RN (Registered in England as a Charity). Vagttarnet (ISSN ) er udgivet i Danmark af Vagtt arnets Bibel- og Traktatselskab, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk. Ansvarshavende: Erik Jørgensen. Periodicals Postage Paid at Brooklyn, NY, and at additional mailing offices. POSTMASTER: Send address changes to Watchtower, 1000 Red Mills Road, Wallkill, NY Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania. Alle rettigheder forbeholdt. Printed in Britain.

3 SIG OS: HVORN AR VIL DISSE TING SKE? Hvad vil være tegnet pa din nærværelse og afslutningen pa tingenes ordning? MATT.24:3. HVAD VIL DU SVARE? Hvilke paralleller er der mellem de to opfyldelser af Jesu profeti om den store trængsel? Hvordan pavirker lignelsen om farene og gederne vores syn pa forkyndelsen? Hvilket tidspunkt henviste Jesus til i Mattæusevangeliet, kapitel 24 og 25, da han talte om sit komme? JESU tjeneste pa jorden nærmede sig sin afslutning, og disciplene var ivrige efter at finde ud af hvordan deres fremtid saud.noglef adageførjesudød spurgte fire af apostlene derfor: Hvornar vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet pa din nærværelse og afslutningen pa tingenes ordning? (Matt. 24:3; Mark. 13:3) Jesus svarede ved hjælp af en omfattende profeti, der er nedskrevet i Mattæusevangeliet, kapitel 24 og 25. I sin profeti forudsagde Jesus mange bemærkelsesværdige begivenheder. Hans ord har stor betydning for os da vi ogsa er levende interesseret i at vide hvad fremtiden vil bringe. 2 I arenes løb har Jehovas tjenere under bøn gransket Jesu profeti om de sidste dage. De har søgt at fa en klarere forstaelse af hvornar Jesu ord ville blive opfyldt. For at illustrere hvordan vores forstaelse er blevet klarere, vil vi se patre hvorn ar - spørgsmal. Hvornar begynder den store trængsel? Hvornar dømmer Jesus farene og gederne? Hvornar kommer Jesus? Matt. 24:21; 25: HVORNAR BEGYNDER DEN STORE TRÆNGSEL? 3 Imangear troede vi at den store trængsel begyndte i 1914 med Første Verdenskrig, og at de dage blev afkortet af Jehova i 1918 da krigen sluttede, sa den salvede rest kunne famulighedfor at forkynde den gode nyhed for alle nationerne. (Matt. 24:21, 22) Nar dette forkyndelsesarbejde var færdigt, ville Satans rige blive tilintetgjort. Vi troede derfor at den store trængsel havde tre faser: Der ville være en begyndelse ( ), trængslen ville blive afbrudt (fra 1918), og den ville slutte iharmagedon. 1. Hvad er vi ligesom apostlene ivrige efter at finde ud af? 2. (a) Hvad har vi i arenes løb søgt at fa en klarere forstaelse af? (b) Hvilke tre spørgsmal vil vi se pa? 3. Hvilken forstaelse havde vi tidligere med hensyn til den store trængsel? 3

4 DEN STORE TRÆNGSEL OG DEREFTER NUTIDIG OPFYLDELSE FN ( afskyeligheden ) vil angribe kristenheden ( et helligt sted ) og resten af falsk religion ( Ab. 17:16-18) Jehova vil afkorte angrebet pafalskreligion; Guds folk vil blive frelst DE SIDSTE DAGE FALSK RELIGION TILINTETGØRES AF UKENDT PARALLELLE BEGIVENHEDER I DET FØRSTE ARHUNDREDE Den romerske hær ( afskyeligheden ) angreb Jerusalem og byens tempel ( et helligt sted ) Den romerske hær afkortede sit angreb; kristne i Jerusalem og Judæa flygtede Afskyeligheden... star pa et helligt sted (Matt. 24:15, 16) (Se paragraf 6) P agrundafdeudvalgte vildedagebliveafkortet (Matt. 24:22) (Se paragraf 7) 4 Efter at have undersøgt Jesu profeti yderligere forstod vi imidlertid at en del af Jesu profeti om de sidste dage har to opfyldelser. (Matt. 24:4-22) Der var en første opfyldelse i Judæa i det første arhundrede, og der ville være en verdensomfattende opfyldelse i vores tid. Denne forstaelse førte til at flere ting blev klarere. [1] 5 Vi forstod ogsaatdenførstedel af den store trængsel ikke begyndte i1914.hvorforgjordedenikkedet? Fordi bibelprofetien viser at den store trængsel vil begynde med et angreb pa falsk religion, ikke med en krig mellem nationer. De begivenheder der begyndte i 1914, var derfor ikke begyn- 4. Hvad førte til at vi fik en klarere forstaelse af Jesuprofetiomdesidstedage? 5. (a) Hvilken vanskelig periode begyndte i 1914? (b) Hvilken periode i det første arhundrede modsvarer denne periode med veer? delsen til den store trængsel, men en begyndelse til veer. (Matt. 24:8) Disse veer modsvarer det der skete i Jerusalem og Judæa fra ar 33 til ar Hvad vil markere begyndelsen til den store trængsel? Jesus forudsagde: Nar I far øje pa afskyeligheden der forarsager ødelæggelse og som er omtalt ved profeten Daniel, idet den star pa et helligt sted, (lad læseren bruge dømmekraft,) sa lad dem der er i Judæa flygte til bjergene. (Matt. 24:15, 16) I den første opfyldelse stod afskyeligheden pa et helligt sted i ar 66 da den romerske hær ( afskyeligheden ) angreb Jerusalem og byens tempel (et sted jøderne betragtede som helligt). I den større opfyldelse vil afskyeligheden stap a et helligt sted nar FN (nutidens afskyelighed ) angriber kristenhe- 6. Hvad vil markere begyndelsen til den store trængsel? 4 VAGTT ARNET

5 Jesus vil dømme folk af alle nationer som enten far eller geder (Matt. 25:31-46) Jesus vil sætte den trofaste træl over alt hvad han ejer (Matt. 24:46, 47) (Se paragraf 12, 13) (Se paragraf 18) Nationerne tilintetgøres (Ab. 16:16) VARIGHED INTERVAL HARMAGEDON KRISTI TUSINDARSRIGE BEGYNDER Jerusalems ødelæggelse Straks efter de dages trængsel... (Matt. 24:29-31) (Se paragraf 8) den (som de navnkristne betragter som hellig) og resten af Babylon den Store. Det samme angreb beskrives i Abenbaringen 17: Denne begivenhed vil være begyndelsen pa den store trængsel. 7 Jesus forudsagde ogsa: De dage vil blive afkortet. I den første opfyldelse skete dette i ar 66 da den romerske hær afkortede sit angreb. Pa det tidspunkt flygtede salvede kristne fra Jeru salem og Judæa sa deres kød, eller liv, kunne blive frelst. (Læs Mattæus 24:22; Mal. 3:17) Hvad kan vi forvente at der sker under den kommende store træng sel? Jehova vil afkorte FN s angreb pa falsk religion sa den sande religion ikke bliver ødelagt sammen med den falske. Det vil sikre at Guds folk bliver frelst. 7. (a) Hvordan blev kød frelst i det første ar- hundrede? (b) Hvad kan vi forvente at der sker i fremtiden? 15. JULI 2013 Hvad sker der nar den første del af den store trængsel er overstaet? Jesu ord indikerer at der derefter vil være en periode som varer indtil Harmagedon begynder. Hvilke begivenheder vil indtræffe i dette interval? Svaret er nedskrevet i Ezekiel 38:14-16 og Mattæus 24: (Læs).[2] Herefter vil vi være vidne til Harmagedon, den store trængsels klimaks, der har sit sidestykke i Je rusalems ødelæggelse i ar 70. (Mal. 4:1) Med Harmagedonkrigen som sit klimaks vil den kommende store trængsel være en begivenhed som der ikke har været fra verdens begyndelse. (Matt. 24:21) Nar denne krig er overstaet, vil Kristi tusindarsrige begynde (a) Hvilke begivenheder vil finde sted nar den første del af den store trængsel er over staet? (b) Pa hvilket tidspunkt er det sandsynligt at den sidste af de vil modtage sin himmelske belønning? (Se slutnoten). 5

6 9 Profetien om den store trængsel styrker os. Hvorfor? Fordi den forsikrer os om at uanset hvilke vanskeligheder vi møder, saviljehovasfolk,som gruppe betragtet, komme ud af den store trængsel. ( Ab. 7:9, 14) Frem for alt glæder vi os over at Jehova i Harmagedon vil hævde sin suverænitet og hellige sit store navn. Sl. 83:18; Ez. 38:23. HVORNAR DØMMER JESUS FARENE OG GEDERNE? 10 Lad os nu se pahvorn ar en anden del af Jesu profeti bliver opfyldt lignelsen om farene og gederne der bliver dømt. (Matt. 25:31-46) Tidligere troede vi at folk ville blive dømt som enten far eller geder i hele den periode der udgør de sidste dage, fra 1914 og frem. Vi konkluderede at de der afviste budskabet om Riget og døde før den store trængsel begyndte, ville dø som geder uden hab om en opstandelse. 11 Midt i 1990 erne behandlede Vagttarnet panymattæus25:31,somsiger: Nar Menneskesønnen kommer i sin herlighed, og alle englene med ham, da vil han sætte sig pa sin herligheds trone. Det blev nævnt at Jesus blev konge i Guds rige i 1914, men ikke satte sig pa sin herligheds trone som Dommer over alle nationerne. (Matt. 25:32; jævnfør Daniel 7:13). I lignelsen om farene og gederne beskrives Jesus dog primært som Dommer. (Læs Mattæus 25:31-34, 41, 46). Eftersom Jesus endnu ikke var aktiv som Dommer over alle nationerne i 1914, kan han ikke 9. Hvordan virker Jesu profeti om den store trængsel pajehovasfolk? 10. Hvad troede vi tidligere med hensyn til hvornar farene og gederne ville blive dømt? 11. HvorforkanJesusikkeværebegyndtat dømme folk som far eller geder i 1914? være begyndt at dømme folk som far eller geder det ar. [3] Hvornar vil Jesus sa begynde at dømme? 12 Jesuprofetiomdesidstedageviser at Jesus for første gang vil optræde somdommeroverallenationerneefter at falsk religion er blevet tilintetgjort. Som nævnt i paragraf 8 er nogle af de begivenheder der vil indtræffe i den periode, beskrevet i Mattæus 24:30, 31. Nar du undersøger disse vers, vil du se at Jesus her forudsiger nogle begivenheder der svarer til dem han nævner ilignelsenomf arene og gederne. For eksempel: Menneskesønnen kommer i herlighed og sammen med engle; alle stammer og nationer bliver samlet; de der bliver regnet som far, løfter deres hoveder fordi de kan se frem til at fa evigt liv. [4] De der bliver regnet som geder, slar sig selv af sorg fordi de opdager at evig afskærelse venter dem. Matt. 25:31-33, Hvad kan vi sa konkludere? Jesus vil dømme folk af alle nationer som enten far eller geder nar han kommer under den store trængsel. I Harmagedon, den store trængsels klimaks, vil gederne sablive afsk aret for evigt. Hvordan pavirker denne forstaelse vores syn pa forkyndelsesarbejdet? Den hjælper os til at se hvor vigtig vores forkyndelse er. Indtil den store trængsel begynder, har folk stadig tid til at ændre deres tankegang og begynde at vandre padentrangevej somfører til livet. (Matt. 7:13, 14) Folk kan selv- 12. (a) Hvornar vil Jesus for første gang optræde som Dommer over alle nationerne? (b) Hvilke begivenheder beskrives i Mattæus 24:30, 31 og Mattæus 25:31-33, 46? 13. (a) Hvornar vil Jesus dømme folk som enten far eller geder? (b) Hvordan pavirker denne forstaelse vores syn pa forkyndelsen? 6 VAGTT ARNET

7 Indtil den store trængsel begynder, har folk stadig tid til at ændre deres tankegang (Se paragraf 13) følgelig allerede nu have en fare- eller gedelignende indstilling. Men vi ma huske pa at den endelige bedømmelse af hvem der er far, og hvem der er geder, først sker under den store trængsel. Vi har derfor god grund til fortsat at give sa mange som muligt lejlighed til at høre budskabet om Riget og reagere pa det. HVORNAR KOMMER JESUS? 14 Vil en nærmere undersøgelse af Jesu profeti vise at det er nødvendigt at justere vores forstaelse af hvornar andre vigtige begivenheder finder sted? Profetien giver selv svaret. Lad os se hvordan. 15 I den del af Jesu profeti der findes i Mattæus 24:29 25:46, fokuserer Jesus hovedsagelig pahvaddervilskeide sidste dage og under den kommende store trængsel. Her henviser Jesus otte gange til at han kommer, eller ankommer. [5] Om den store trængsel siger han: 14, 15. Hvilke fire skriftstedshenvisninger gælder Kristi fremtidige komme som Dommer? De skal se Menneskesønnen komme pa himmelens skyer. I ved ikke pahvil- ken dag jeres Herre kommer. Mennes- kesønnen kommer i en time I ikke forestiller jer. Og i lignelsen om farene og gederne siger Jesus: Menneskesønnen kommer i sin herlighed. (Matt. 24:30, 42, 44; 25:31) Hver af disse fire henvisninger gælder Kristi fremtidige komme som Dommer. Hvor i Jesu profeti finder vi de fire andre henvisninger? 16 Om den trofaste og kloge træl siger Jesus: Lykkelig er den træl hvis hans herre, nar han kommer, finder ham ifærdmedatgøres aledes. I lignelsen om jomfruerne siger Jesus: Mens de gik hen for at købe, ankom brudgommen. I lignelsen om talenterne fortæller Jesus: Lang tid efter kom disse trælles herre. I samme lignelse siger herren: Nar jeg kom ville jeg have faet det der er mit. (Matt. 24:46; 25:10, 19, 27) Hvilket tidspunkt peger disse fire henvisninger frem til? 16. I hvilke andre skriftsteder nævnes der at Jesus kommer? 15. JULI

8 17 Tidligere har vi skrevet i vores publikationer at de fire sidstnævnte skriftsteder gjaldt Jesu komme i Tag for eksempel Jesu udtalelse om den trofaste og kloge træl. (Læs Mattæus 24:45-47). Vi mente at det komme der nævnes i vers 46, var knyttet til den tid hvor Jesus kom for at inspicere de salvedes andelige tilstand i 1918, og at trællen blev sat over alt hvad Herren ejede, i (Mal. 3:1) Et fornyet studium viser imidlertid at det er nødvendigt at justere vores forstaelse af hvornar visse dele af Jesu profeti bliver opfyldt. Lad os se hvorfor. 18 I de vers der leder op til Mattæus 24:46, henviser ordene komme og kommer konsekvent til det tidspunkt hvor Jesus kommer for at afsige og eksekvere dom under den store trængsel. (Matt. 24:30, 42, 44) Som vi saipara- graf 12, henviser Jesu komme i Mat- tæus 25:31 til den samme fremtidige domstid. Det vil derfor være logisk at konkludere at det der nævnes i Mattæus 24:46, 47 om at Jesus kommer for at sætte den trofaste træl over alt hvad han ejer, ogs agælderhansfremtidige 17. Hvad har vi tidligere skrevet om det komme der nævnes i Mattæus 24:46? 18. Hvilken konklusion fører et nærmere studium af Jesu profeti i sin helhed os frem til? komme, under den store trængsel. Ja, nar man ser pa Jesu profeti i sin helhed, star det klart at alle de otte henvisninger til hans komme gælder den fremtidige domstid under den store trængsel. 19 Hvad har vi lært? Lad os repetere: I begyndelsen af artiklen stillede vi tre hvornar -spørgsm al. Først savi at den store trængsel ikke begyndte i 1914 men vil begynde nar FN angriber Babylon den Store. Sa opsummerede vi hvorfor Jesu dom over fa- reneoggederneikkebegyndtei1914 men vil blive afsagt under den store trængsel. Og til sidst lærte vi at Jesus ikke kom for at sætte den trofaste træl over alt hvad han ejede, i 1919 men vil komme for at gøre det under den store trængsel. Alle tre hvornar gælder altsa den samme fremtidige tidsperiode den store trængsel. Hvordan pavirker denne justering vores forsta- else af illustrationen med den trofaste træl? Og hvordan pavirkes vores forsta- else af andre af Jesu lignelser, eller illustrationer, der gælder denne endens tid? Disse vigtige spørgsmal vil blive behandlet i de følgende artikler. 19. Hvilke justeringer af vores forstaelse har vi været inde pa, og hvilke spørgsmal vil blive besvaretidefølgendeartikler? SLUTNOTER: (Skal læses som fodnoter sammen med de tilhørende paragraffer). Paragraf 4: [1] Se flere oplysninger i Vagttarnet, 15. februar 1994, side 8-21, og 1. maj 1999, side Paragraf 8: [2] En af de begivenheder der nævnesidissevers,erat deudvalgte skal samles. (Matt. 24:31) Det ser derfor ud til at alle salvede der stadig er pa jorden efter at den indledende del af den store trængsel er overstaet, vil blive oprejst til himlen pa et tidspunkt inden Harmagedonkrigen bryder ud. Dette er en justering af det der blev sagt om emnet i Spørgsmal fra læserne i Vagttarnet for 15. august 1990, side 30. Paragraf 11: [3] Se Vagttarnet, 15. oktober 1995, side Paragraf 12: [4] Se parallelberetningen i Lukas 21:28. Paragraf 15: [5] Ordene kommer og ankom er oversat fra forskellige former af det samme græske udsagnsord, erchomai. 8 VAGTT ARNET

9 SE, JEG ER MED JER ALLE DAGE Se, jeg er med jer alle dage indtil afslutningen pa tingenes ordning. MATT. 28:20. VÆR PA UDKIG EFTER SVARENE PA DISSE SPØRGSMAL: Hvorfor kan vi konkludere at der fra det første arhundrede og frem til i dag altid har været salvede kristne pajorden? Hvilken inspektion p abegyndte Jesus i 1914? Hvilke begivenheder der er skildret i Jesu illustration med hveden og ukrudtet, hører stadig fremtiden til? EN AF Jesu illustrationer beskriver en landmand der sar god hvede, og en fjende der sar ukrudt blandt den gode sæd. Ukrudtet vokser sig større end hveden, men landmanden befaler sine trælle at lade begge dele vokse sammen indtil høsten. I høsttiden bliver ukrudtet destrueret, og hveden bliver samlet ind. Jesus forklarede selv hvordan illustrationen skulle forstas. (Læs Mattæus 13:24-30, 37-43). Hvad abenbarer denne lignelse? (Se oversigten Hveden og ukrudtet ). 2 Det der foregar pa denne landmands mark, illustrerer hvordan og hvornar Jesus blandt menneskene ville indsamle hele hvedeskaren salvede kristne der skal herske sammen med ham i hans rige. Saningen begyndte papinsedageni ar 33. Indsamlingen vil være fuldført nar de salvede der lever ved afslutningen pa denne tingenes ordning, bliver endeligt beseglet og sa taget til himlen. (Matt. 24:31; Ab. 7:1-4) Ligesom et udsigtspunkt paetbjerggiver et godt overblik over omgivelserne, giver denne lignelse os et overblik over den udvikling der ville ske ienperiodep a omkring ar. Hvilke begivenheder i forbindelse med Riget far vi øje pafravo- res udsigtspunkt? Lignelsen beskriver en satid, en vækstperiode og en høsttid. Denne artikel vil især fokusere pa høsttiden. [1] BESKYTTET AF JESUS 3 I begyndelsen af det andet arhundrede kom 1. (a) Opsumm er illustrationen med hveden og ukrudtet. (b) Hvordan forklarede Jesus den? 2. (a) Hvad skildres ved det der foregar pa landmandens mark? (b) Hvilken del af lignelsen vil vi gennemga? 3. (a) Hvilken udvikling skete der efter det første arhundrede? (b) Hvilket spørgsmal blev stillet ifølge Mattæus 13:28, og hvem stillede det? (Se ogsaslutnoten). 9

10 33 E.V.T. SANINGEN BEGYNDER HVEDEN OG UKRUDTET 1914 HØSTEN BEGYNDER DEN DER S AR: Jesus FJENDEN: Djævelen HVEDEN: Salvede kristne TRÆLLENE/ HØSTFOLKENE: Engle SANINGEN AF DEN GODE SÆD: Salvelse med hellig and FOLKENE SOV: Apostlenes død UKRUDTET: Falske kristne Ukrudtslignende kristne skilles ud fra de salvede rigets sønner MARKEN: Menneskehedens verden En mand s aede god sæd i sin mark (Matt. 13:24) Mens folkene sov, kom fjenden og saede ukrudt (Matt. 13:25) Begge dele vokser sammen indtil høsten (Matt. 13:30) Ukrudtet samles fra og bindes i bundter (Matt. 13:30) (Se paragraf 10, 11) ukrudtet til syne da falske kristne blev synlige i den verdensomspændende mark. (Matt. 13:26) I det fjerde arhundrede var de ukrudtslignende kristne ble- vet langt flere end de salvede kristne. Husk at trællene i lignelsen spurgte deres herre om de skulle rykke ukrudtet op. [2] (Matt. 13:28) Hvad svarede herren? 4 Om hveden og ukrudtet sagde Jesus: Lad begge dele vokse sammen indtil høsten. Denne befaling viser at der fra det første arhundrede og frem til i dag altid har været nogle salvede hvedelignende kristne pa jorden. Denne konklusion bekræftes af det Jesus senere sagde til sine disciple: Jeg er med jer alle dage indtil afslutningen patin- 4. (a) Hvad viser det svar som Herren, Jesus, gav? (b) Hvornar kunne man begynde at se de hvedelignende kristne? genes ordning. (Matt. 28:20) Salvede kristne ville altsa være beskyttet af Jesus alle dage frem til endens tid. Men eftersom de blev overskygget af ukrudtslignende kristne, ved vi ikke med sikkerhed hvem der hørte til hvedeskaren i denne lange periode. Nogle artier før høsttidens begyndelse blev hvedeskaren dog synlig. Hvad skete der? ET SENDEBUD RYDDER EN VEJ 5 Flere hundrede ar før Jesus fortalte illustrationen med hveden og ukrudtet, havde Jehova inspireret sin profet Malakias til at forudsige nogle af de samme begivenheder. (Læs Malakias 3:1-4). Johannes Døber var det sendebud der ryddede vejen. (Matt. 11:10, 11) Da han kom i ar 29, var tiden nær hvor Israels 5. Hvordan blev Malakias profeti opfyldt i det første arhundrede? 10 VAGTT ARNET

11 1919 HVEDEN SAMLES IND I FORRADSHUSET: Salvede kristne samles ind i den genoprettede menighed SKINNER KLART Kort før Harmagedon bliver de tilbageværende trofaste salvede indsamlet til himlen HARMAGEDON I Harmagedon kastes ukrudtet i ildovnen HØSTTIDEN Hveden samles ind iforr adshuset (Matt. 13:30) (Se paragraf 12) De retfærdige skinner klart i Riget (Matt. 13:43) (Se paragraf 16, 17) Ukrudtet kastes i ildovnen (Matt. 13:42) (Se paragraf 15) nation ville blive dømt. Jesus var det andet sendebud. Han rensede templet i Jerusalem to gange første gang i begyndelsen af sin tjeneste og anden gang i slutningen af den. (Matt. 21:12, 13; Joh. 2:14-17) Jesu renselsesarbejde strakte sig altsaoverenperiode. 6 Hvad er den større opfyldelse af Malakias profeti? I artierne op til 1914 udførte C.T. Russell og hans nære medarbejdere et arbejde der svarede til Johannes Døbers. Dette vigtige arbejde indebaratmanfandttilbagetilbibelens sandheder. Bibelstudenterne lærte andre hvad Kristi genløsningsoffer virkelig betød, afslørede løgnen om et brændende helvede og proklamerede at hedningernes tider snart ville udløbe. 6. (a) Hvad er den større opfyldelse af Malakias profeti? (b) I hvilken periode inspicerede Jesus det andelige tempel? (Se ogsaslutnoten). Men der var utallige religiøse grupper der hævdede at være Kristi disciple. Et centralt spørgsmal matte derfor afgøres: Hvilken af disse grupper udgjorde hveden? For at faafgjortspørgsm alet begyndte Jesus at inspicere det andelige tempel i Dette inspektionsog renselsesarbejde strakte sig over en periode fra 1914 til begyndelsen af [3] AR MED INSPEKTION OG RENSELSE 7 Hvad fandt Jesus da han begyndte sin inspektion? En lille gruppe nidkære Bibelstudenter der i over 30 ar havde brugt deres kræfter og formuer paen energisk forkyndelseskampagne. [4] Hvor ma Jesus og englene have frydet sig over at se at disse relativt famenh ardføre 7. Hvad fandt Jesus da han begyndte sin inspektion i 1914? 15. JULI

12 hvedestra ikke var blevet kvalt af Satans ukrudt! Der opstod dog et behov for at rense Levis sønner, de salvede. (Mal. 3:2, 3; 1 Pet. 4:17) Hvorfor? 8 I slutningen af 1914 blev nogle af Bibelstudenterne modløse fordi de ikke var kommet i himlen. I løbet af 1915 og 1916 fik modstand udefra dem til at slække pa forkyndelsen. Men, hvad der var endnu værre, efter broder Russells død i oktober 1916 opstod der modstand indefra. Fire af de syv bestyrelsesmedlemmer i Watch Tower Bible and Tract Society gjorde oprør mod beslutningen om at lade broder Rutherford lede arbejdet. De prøvede at skabe splittelse blandt brødrene, men i august 1917 forlod de Betel virkelig en renselse! Der var ogsa nogle Bibelstudenter der gav efter for menneskefrygt. Men som gruppe betragtet lod de sig villigt rense af Jesus og foretog de nødvendige ændringer. Det fik Jesus til at regne dem for at være den sande kristne hvede, men han forkastede alle falske kristne, herunder alle der tilhørte kristenhedens kirker. (Mal. 3:5; 2 Tim. 2:19) Hvad var det næste der skete? Lad os for at finde svaret vende tilbage til lignelsen om hveden og ukrudtet. HVAD SKER DER I HØSTTIDEN? 9 Høstenerenafslutningp aentingenes ordning, sagde Jesus. (Matt. 13:39) Denne høsttid begyndte i Vi vil se pa fem ting som Jesus forudsagde skulle ske i denne tid. 10 Som det første, ukrudtet samles fra. Jesus sagde: I høsttiden vil jeg sige til høstfolkene: Saml først ukrudtet fra 8. Hvilken udvikling skete der efter 1914? 9, 10. (a) Hvad vil vi nu se pa i forbindelse med høsttiden? (b) Hvad var det første der skete i høsttiden? og bind det i bundter. Efter 1914 begyndte englene at samle ukrudtslignende kristne ved at skille dem ud fra de salvede rigets sønner. Matt. 13:30, 38, Efterhanden som arbejdet med at samle ukrudtet fra skred frem, blev forskellen padetogruppermereog mere tydelig. ( Ab. 18:1, 4) I 1919 stod det klart at Babylon den Store var faldet. Hvad var det især der adskilte de sande kristne fra de falske? Forkyndelsesarbejdet. De der førte an blandt Bibelstudenterne, begyndte at betone vigtigheden af personligt at være med i forkyndelsen. Brochuren To Whom the Work Is Entrusted (De der har faet arbejdet betroet) der udkom i 1919, tilskyndede for eksempel alle salvede kristne til at forkynde fra hus til hus. Den sagde: Arbejdet virker kolossalt, men det er Herrens arbejde, og med styrken fra ham vil vi kunne udføre det. I har det privilegium at deltage i det. Hvad var reaktionen? Fra da af, rapporterede Vagt-Taarnet i 1923, optrappede Bibelstudenterne deres forkyndelse. Inden længe blev forkyndelsen fra hus til hus de trofaste kristnes varemærke og det er den stadig. 12 Som det andet, hveden samles ind. Jesus befaler sine engle: Ga... i gang med at samle hveden ind i mit forrads- hus. (Matt. 13:30) Siden 1919 er sal- vede blevet samlet ind i den genoprettede kristne menighed. De salvede der er i live ved afslutningen pa denne tingenes ordning, vil blive endeligt indsamlet nar de modtager deres himmelske belønning. Dan. 7:18, 22, Hvad har frem til i dag adskilt de sande kristne fra de falske? 12. Siden hvornar er hvedeskaren blevet samlet ind? 12 VAGTT ARNET

13 Kristenhedens nære forhold til de politiske ledere vil snart ophøre (Se paragraf 13) 13 Som det tredje, græde og skære tænder. Hvad sker der nar englene har bundtet ukrudtet? Om ukrudtsskarens tilstand siger Jesus: D er vil de græde og skære tænder. (Matt. 13:42) Sker det lige nu? Nej. Kristenheden, der er en del af skøgen, siger stadig: Jeg sidder som dronning, og jeg er ikke enke, og jegskalaldrigsesorg. ( Ab. 18:7) Ja, kristenheden forestiller sig at have fuld kontrol over situationen og mener endda at den sidder som dronning over de politiske ledere. De der er repræsenteret ved ukrudtet, praler; de græder ikke endnu! 14 Under den store trængsel, nar al organiseret falsk religion er blevet ødelagt, vil tidligere tilhængere søge dækning men ikke finde noget sikkert skjulested. (Luk. 23:30; Ab. 6:15-17) Nar det gar op for dem at de ikke kan undga at blive tilintetgjort, vil de græde i desperation og skære tænder i vrede. Som Jesus forudsiger i sin profeti om den store træng- 13. Hvordan betragter skøgen, eller Babylon den Store, herunder kristenheden, lige nu sig selv ifølge Abenbaringen 18:7? 14. (a) Hvornar og hvorfor vil falske kristne skære tænder? (b) Hvordan harmonerer vores justerede forstaelse af Mattæus 13:42 med tanken i Salme 112:10? (Se slutnoten). sel,vildeidettemørkeøjeblik sl asig selv af sorg. [5] Matt. 24:30; Ab. 1:7. 15 Som det fjerde, kastet i ildovnen. Hvad vil der ske med ukrudtsbundterne? Englene vil kaste dem i ildovnen. (Matt. 13:42) Dette er lig med fuldstændig tilintetgørelse. Disse tidligere tilhængere af falske religiøse organisationer vil altsabliveudslettetidensidste del af den store trængsel, Harmagedon. Mal.4:1. 16 Som det femte, skinne klart. Jesus afslutter sin profeti med ordene: Da vilderetfærdigeskinnes aklartsom solenideresfadersrige. (Matt.13:43) Hvornar og hvor sker det? Disse ord er endnu ikke blevet opfyldt. Jesus forudsagde ikke noget der finder sted pajor- den nu, men en fremtidig begivenhed i himlen. [6] Lad os se patogrundetilat drage denne konklusion. 17 Først hvornar -spørgsm alet. Jesus sagde: Da vilderetfærdigeskinne. Ordet da viser tydeligvis tilbage til den 15. Hvad vil der ske med ukrudtet, og hvornar? 16, 17. (a) Hvad er den sidste begivenhed Jesus nævner i sin illustration? (b) Hvorfor konkluderer vi at denne begivenhed stadig hører fremtiden til? 15. JULI

14 begivenhed Jesus nævnte lige inden, nemlig at ukrudtet bliver kastet i ildovnen. Dette sker i den sidste del af den store trængsel. At de salvede skinner klart, maderforogs aværenogetder sker pa dette tidspunkt i fremtiden. Sa er der hvor -spørgsmalet. Jesus sagde at de retfærdige ville skinne i riget. Hvad betyder det? Alle trofaste salvede der stadig er pa jorden efter at den første delafdenstoretrængseleroverst aet, vil allerede have faet deres endelige besegling. Og sa vil de, som det fremgar af Jesuprofetiomdenstoretrængsel,blive indsamlet til himlen. (Matt. 24:31) Der vil de skinne i deresfadersrige,og kort efter Harmagedonkrigen vil de som Jesu lykkelige brud deltage i Lammets bryllup. Ab. 19:6-9. TIL GAVN FOR OS 18 Hvordan gavner det os personligt at forsta denne lignelse? Det overblik den giver os, hjælper os pa mindst tre mader. 18, 19. Hvordan gavner det os personligt at forsta Jesu lignelse om hveden og ukrudtet? For det første far vi en dybere indsigt. Lignelsen abenbarer en vigtig grund til at Jehova tillader ondskab. Han har baret over med vredens kar for at berede barmhjertighedens kar hvedeskaren. [7] (Rom. 9:22-24) For det andet styrkes vores tillid til Jehova. Efterhan- den som afslutningen nærmer sig, vil vores fjender intensivere deres angreb, men de vil ikke kunne klare sig. (Læs Jeremias 1:19). Ligesom Jehova op gennem tiden har beskyttet hvedeskaren, vil vores himmelske Far ved hjælp af Jesus og englene være med os alle dage fremover. Matt. 28: For det tredje gør lignelsen det muligt for os at identificere hvedeskaren. Hvorfor er det sa vigtigt? Fordi man ma vide hvem de hvedelignende kristne er, for at kunne finde svaret paetspørgs- mal Jesus stillede i sin omfattende pro- feti om de sidste dage. Han spurgte: Hvem er egentlig den trofaste og kloge træl? (Matt. 24:45) De to næste artikler vil give et tilfredsstillende svar padette spørgsmal. SLUTNOTER: (Skal læses som fodnoter sammen med de tilhørende paragraffer). Paragraf 2: [1] Vi vil tilskynde dig til at genopfriske hvad de andre dele af lignelsen betyder, ved at læse artiklen De retfærdige vil skinne saklartsomsolen ivagt- tarnet for 15. marts Paragraf 3: [2] Eftersom Jesu apostle var døde og resten af de salvede pajorden ikke blev skildret som trælle men som hvede, skildrer disse trælle englene. Senere i illustrationen bliver de der samler ukrudtet fra, identificeret som engle. Matt. 13:39. Paragraf 6: [3] Dette er en justering i forstaelsen. Tidligere mente vi at Jesu inspektion fandt sted i Paragraf 7: [4] Fra 1910 til 1914 uddelte Bibelstudenterne næsten bøger og over traktater og brochurer. Paragraf 14: [5] Dette er en justering af vores forstaelse af Mattæus 13:42. Tidligere sagde vores publikationer at falske kristne har grædt og skaret tænder i artier, i ærgrelse over at rigets sønner afslører dem for det de er den ondes sønner. (Matt. 13:38) Bemærk dog at tanken om at skære tænder forbindes med tilintetgørelse. Sl. 112:10. Paragraf 16: [6] Daniel 12:3 siger at de der har indsigt [salvede kristne] vil strale som glansen pa den udstrakte himmel. Mens de stadig er pajorden,gørdedette ved at deltage i forkyndelsesarbejdet. Mattæus 13:43 gælder dog den tid hvor de vil skinne klart i det himmelske rige. Tidligere mente vi at begge skriftsteder henviste til det samme forkyndelsesarbejdet. Paragraf 18: [7] Se bogen Kom nær til Jehova, side VAGTT ARNET

15 DER SØRGES FOR MAD TIL MANGE GENNEM NOGLE F A Efter at have brækket brødene i stykker gav [Jesus] dem til disciplene, og disciplene delte dem ud til skarerne. MATT.14:19. HVAD VIL DU SVARE? Hvilket mønster fulgte Jesus da han bespiste folkeskarerne? Hvordan brugte Jesus apostlene og de ældste i Jerusalem? Hvornar var tiden inde for Kristus til at udvælge en organiseret kanal til at uddele andelig mad? SE SITUATIONEN for dig. (Læs Mattæus 14:14-21). Det er lige inden pasken ar 32. En skare paomkring mænd, foruden kvinder og børn, er fulgt efter Jesus og hans disciple til et øde sted i nærheden af Betsajda, en landsby ved Galilæasøens nordlige bred. 2 Da Jesus ser den store skare mennesker, far han inderligt ondt af dem, sa han kurerer de syge iblandt dem og lærer dem mange ting om Guds rige. Det bliver efterhanden sent, og disciplene tilskynder Jesus til at sende folkene bort sadekang aindtildenærliggende landsbyer og købe sig noget mad. Men Jesus siger til sine disciple: Giv I dem noget at spise. Hans ord ma gøre dem temmelig desorienterede, for det eneste der er til radighed, er fem brød og to sma fisk. 3 Medfølelse far Jesus til at udføre et mirakel det eneste mirakel der omtales af alle fire evangelieskribenter. (Mark. 6:35-44; Luk. 9:10-17; Joh. 6:1-13) Jesus far sine disciple til at bede de mange mennesker om at lægge sig i det grønne græs i grupper pa50og 100. Efter at have udtalt en velsignelse begynder han at brække brødet i stykker og at dele fiskene. I stedet for at give maden direkte til folkene giver Jesus brødene og fiskene til disciplene, og disciplene deler dem ud til skarerne. Pamirakuløsviserdermere end nok til alle! Tænk engang: Jesus har sørget for mad til tusinder gennem nogle fa sine disciple. [1] 4 Jesus gik endnu mere op i at sørge for andelig mad til sine disciple. Han vidste at det at indtage andelig føde, sandhederne der findes i Guds ord, fører til evigt liv. (Joh. 6:26, 27; 17:3) Den samme 1-3. Beskriv hvordan Jesus sørgede for mad til en stor folkemængde i nærheden af Betsajda. (Se indledningsbilledet). 4. (a) Hvilken form for mad gik Jesus endnu mere op i at sørge for, og hvorfor? (b) Hvad vil vi se pa i denne og næste studieartikel? 15

16 medfølelse som fik Jesus til at sørge for brød og fisk til folkeskarerne, fik ham til at bruge mange timer papersonligt at undervise sine disciple. (Mark. 6:34) Menhanvarklaroverathanstidp ajorden ville være kort, og at han skulle tilbage til himlen. (Matt. 16:21; Joh. 14:12) Hvordan ville Jesus fra himlen holde sine disciple pajorden andeligt velnærede? Han ville følge det samme mønster som tidligere han ville sørge for mad til mange gennem nogle fa. Hvem ville de fas avære?ladossehvordanjesus gennem nogle fa gav sine mange salvede disciple i det første arhundrede mad. Inæsteartikelvilvis asep aetspørgsm al der har stor betydning for os alle: Hvordan kan vi identificere de fa som Kristus i dag bruger til at give os mad? JESUS UDVÆLGER DE FA 5 Et ansvarsbevidst familieoverhoved sikrer sig at der vil blive sørget for hans familie hvis han dør. Jesus der skulle være den kristne menigheds hoved sikrede sig pa lignende made at der ville blive sørget for hans disciples andelige ve og vel efter hans død. (Ef. 1:22) For eksempel traf han en vigtig beslutning omkring to ar før han døde. Han udvalgte de første af de fa som han senere ville bruge til at sørge for mad til de mange. Lad os se pa hvad der skete. 6 Efter at have bedt en hel nat samlede Jesus sine disciple og valgte 12 af dem som apostle. (Luk. 6:12-16) I de næste to ar var han særlig nært knyttet til disse 12, som han underviste bade mundtligt og ved sit eksempel. Han vidste at de havde meget at lære; faktisk blev de fort- 5, 6. (a) Hvilken vigtig beslutning traf Jesus for at sikre sig at hans disciple ogsaefterhans død ville faden andelige føde de havde brug for? (b) Hvordan forberedte Jesus apostlene til at indtage en nøgleposition efter hans død? sat kaldt disciple. (Matt. 11:1; 20:17) Han gav dem værdifuld personlig vejledningogomfattendeoplæringiforkyndelsen. (Matt. 10:1-42; 20:20-23; Luk. 8:1; 9:52-55) Det var tydeligt at han forberedte dem pa at indtage en nøgleposition efter hans død, nar han var vendt tilbage til himlen. 7 Hvad ville apostlenes rolle være? Efterhanden som pinsedagen ar 33 nærmede sig, blev det tydeligt at apostlene skulle varetage et tilsynshverv. (Apg. 1:20) Men hvad skulle være deres hovedopgave? Efter sin opstandelse gav Jesus et fingerpeg om det i en samtale han havde med apostlen Peter. (Læs Johannes 21:1, 2, 15-17). Ioverværelseafnogle af de andre apostle sagde Jesus til Peter: Giv mine smaf ar føde. Jesus indikerede derved at apostlene ville være blandt de fa som han ville bruge til at sørge for andelig føde til de mange. Et smukt og rørende vidnesbyrd om hvad Jesus føler for sine smaf ar! [2] MAD TIL DE MANGE FRA PINSEDAGEN OG FREM 8 Fra pinsedagen i ar 33 brugte den opstandne Kristus apostlene som den kanal hvorigennem han gav de øvrige salvede disciple mad. (Læs Apostelgerninger 2:41, 42). For de jøder og proselytter der blev salvede kristne den dag, var det tydeligt at det var denne kanal Jesus brugte. Derfor blev [de] ved med at være helt optaget af apostlenes lære. Det græske udsagnsord der er oversat med blevvedmedatværeheltoptaget af, indeholder ifølge en bibelforsker tanken om at vise noget en vedhol- 7. Hvilket fingerpeg gav Jesus om hvad apostlenes hovedopgave skulle være? 8. Hvordan viste de nye disciple papinsedagen at de tydeligt kunne se hvilken kanal Kristus brugte? 16 VAGTT ARNET

17 Tusinder fik mad gennem nogle f a (Se paragraf 4) dende og udelt troskab. De nye disciple hungrede efter andelig føde, og de vidste præcis hvor de kunne faden.loyaltlod de apostlene forklare Jesu ord og handlinger og kaste nyt lys over betydningen af de skriftsteder der angik Jesus. [3] Apg. 2: Apostlene var stærkt fokuserede pa deres ansvar for at give Jesu far føde. Læg for eksempel mærke til hvordan de handterede et følsomt spørgsmal der kunne have forarsaget splittelse i den nydannede kristne menighed. Ironisk nok havde problemet at gøre med mad bogstavelig mad. De græsktalende enker blev overset ved den daglige maduddeling, mens de hebraisktalende enker fik hvad de behøvede. Hvordan løste apostlene det prekære problem? De tolv udnævnte syv kvalificerede brødre til at føre tilsyn med dette nødvendige arbejde, uddelingen af mad. Apostlene hvoraf de fleste sikkert havde været med til at uddele mad til de skarer Jesus mirakuløst havde bespist forstod at det var vigtigere for dem at 9. Hvordan viste apostlene at de var stærkt fokuserede pa deres ansvar for at give Jesu far føde? fokusere pa uddelingen af andelig mad. Derfor var de helt optaget af ordets tjeneste. Apg. 6: I ar 49 tjente nogle andre kvalificerede ældste sammen med de apostle der stadig var i live. (Læs Apostelgerninger 15:1, 2). Apostlene og de ældste i Jerusalem fungerede som et styrende rad. Som hoved for menigheden brugte Kristus denne lille gruppe kvalificerede mænd til at afgøre lærespørgsmal og føre tilsyn med forkyndelses- og undervisningsarbejdet. Apg. 15:6-29; 21:17-19; Kol. 1: Velsignede Jehova den ordning hvorigennem hans søn gav menighederne i det første arhundrede mad? Absolut! Hvordan kan vi være sikre pa det? Apostelgerninger indeholder denne rapport: Som de [apostlen Paulus og hans rejsefæller] nu rejste gennem byerne, overgav de dem der var der, de bestemmelser at overholde som var blevet 10. HvordanbrugteKristusapostleneogde ældste i Jerusalem? 11, 12. (a) Hvad viser at Jehova velsignede den ordning hvorigennem hans søn gav menighederne i det første arhundrede mad? (b) Hvorfor var det let at se hvilken kanal Kristus brugte til at uddele andelig føde? 15. JULI

18 vedtaget af apostlene og de ældste der var i Jerusalem. Sablevmenighederne da fortsat styrket i troen, og de voksede i tal fra dag til dag. (Apg. 16:4, 5) Læg mærke til at disse menigheder havde fremgang fordi de loyalt samarbejdede med det styrende rad i Jerusalem. Beviser det ikke at Jehova velsignede den ordning hvorigennem hans søn gav menighederne mad? Lad os huske at andeligfremgangkunermuligmedjehovas velsignelse. Ordsp. 10:22; 1 Kor. 3:6, Indtil videre har vi set at Jesus fulgte et bestemt mønster nar han gav sine disciple mad: Han sørgede for mad til mange gennem nogle fa. Det var tydeligt hvilken kanal han brugte til uddeling af andelig føde. Apostlene de oprindelige medlemmer af det styrende rad kunne jo pege pasynligebevi- ser for at Gud var med dem. Ved apost- lenes hænder skete der fortsat mange tegn og undere blandt folket, star der i Apostelgerninger 5:12. [4] De der blev kristne dengang, behøvede derfor ikke at spørge: Hvem er det egentlig Kristus bruger til at give sine far føde? Men i slutningen af det første arhundrede ændrede situationen sig. MERE UKRUDT END HVEDE 13 Jesus forudsagde at den kristne menighed ville komme under angreb. Husk at han i sin profetiske illustration med hveden og ukrudtet advarede om at der i en mark hvor der lige var blevet saet hvede (salvede kristne), ville blive saet ukrudt (falske kristne). Grupperne ville falovatvokseuforstyrretsideom side indtil høsten, der ville komme ved en afslutning pa en tingenes ordning. 13, 14. (a) Hvilket angreb advarede Jesus om, og hvornar begyndte hans ord at blive opfyldt? (b) Fra hvilke to sider ville angrebet komme? (Se slutnoten). (Matt. 13:24-30, 36-43) Der gik ikke lang tid før Jesu ord begyndte at gaiopfyl- delse. [5] 14 Frafaldet begyndte sasm at i det første arhundrede, men Jesu trofaste apostle holdt det tilbage, og falske læresætninger fik ikke lov at inficere og pa- virke menigheden. (2 Thess. 2:3, 6, 7) Men da den sidste af apostlene døde, slog frafaldet rod, og det florerede i mange hundrede ar. I denne vækstperiode var der mange ukrudtsplanter og kun fahve- deplanter. Der var ingen permanent, or- ganiseret kanal til uddeling af andelig føde. Men det ville ændre sig. Spørgsma- let er: Hvornar? HØSTTIDEN HVEM VILLE UDDELE MAD? 15 Da vækstperioden nærmede sig sin afslutning, var der en stigende interesse for Bibelens sandheder. Husk at en lille gruppe sandhedssøgende mennesker i 1870 erne sluttede sig sammen og dannede bibelstudiekredse adskilt fra ukrudtet falske kristne i kristenhedens kirker og sekter. Med ydmygt hjerte og abent sind foretog disse oprigtige Bibelstudenter, som de kaldte sig selv, et omhyggeligt studium af Skrifterne og bad om Guds ledelse. Matt. 11: Bibelstudenternes ihærdige studium af Skrifterne gav resultater. Disse loyale mænd og kvinder afslørede falske læresætninger og udbredte andelige sandheder ved at udgive og uddele bibelsk læsestof vidt og bredt. Mange der hungrede og tørstede efter sandheden, blev i sind og hjerte overbevist om at de havde fundet det de søgte. Der op- 15, 16. Hvilke resultater gav Bibelstudenternes ihærdige studium, og hvilket spørgsmal opstar? 18 VAGTT ARNET

19 star derfor dette interessante spørgsmal: Var Bibelstudenterne i arene op til 1914 den udvalgte kanal hvorigennem Kristus ville give sine far føde? Nej. Hveden og ukrudtet voksede stadig sammen, og ordningen med en kanal hvorigennem der kunne sørges for andelig føde, var stadig ved at tage form. Tiden var endnu ikke inde til at skille de ukrudtslignende falske kristne fra den sande kristne hvede. 17 Somvilærteidenforeg aende artikel, begyndte høsttiden i Fra det ar indtraf en række vigtige begivenheder. Jesus blev indsat som konge, og 17. Hvilke vigtige begivenheder indtraf fra 1914? 18. Hvad havde Jesus forudsagt at han ville gøre, og hvilket spørgsmalvardetvigtigtatf a svar padadesidstedagebegyndte? Idetførste arhundrede var det helt tydeligt hvem Jesus brugte til at give menigheden mad (Se paragraf 12) de sidste dage begyndte. ( Ab. 11:15) Fra 1914 til først i 1919 ledsagede Jesus sin Far til det andelige tempel for at udføre et tiltrængt inspektions- og renselsesarbejde. [6] (Mal. 3:1-4) I 1919 var tiden sa inde til at begynde at indsamle hveden. Ville Kristus nu endelig udvælge en organiseret kanal til uddeling af andelig mad? Ja! 18 I sin profeti om endens tid forudsagde Jesus at han ville udvælge en ka- nal til at uddele andelig mad i rette tid. (Matt. 24:45-47) Hvilken kanal ville han bruge? I overensstemmelse med det mønster han havde fulgt i det første arhundrede, ville han endnu en gang sørge for mad til mange gennem nogle fa. Men da de sidste dage lige var begyndt, var det afgørende spørgsmal: Hvem ville de favære?detteogandrespørgsm al om Jesu profeti vil blive behandlet i den næste artikel. SLUTNOTER: (Skal læses som fodnoter sammen med de tilhørende paragraffer). Paragraf 3: [1] Da Jesus ved en senere lejlighed mirakuløst bespiste mænd, foruden kvinder og børn, gav han igen maden til disciplene, og disciplene delte [den] sa ud til skarerne. Matt. 15: Paragraf 7: [2] I Peters levetid havde de smaf ar der skulle have føde, alle det himmelske hab. Paragraf 8: [3] At de nye disciple blev ved med at være helt optaget af apostlenes lære, vidner om at apostlene underviste regelmæssigt. En del af apostlenes lære blev bevaret for eftertiden i de inspirerede Kristne Græske Skrifter. Paragraf 12: [4] Det var ikke kun apostlene der fik andens mirakuløse gaver, men det ser ud til at de mirakuløse gaver i de fleste tilfælde enten blev givet direkte videre af en apostel eller i overværelse af en apostel. Apg. 8:14-18; 10:44, 45. Paragraf 13: [5] Apostlen Paulus ord i Apostelgerninger 20:29, 30 viser at menigheden ville blive angrebet fra to sider. For det første ville der komme falske kristne ( ukrudt ) ind iblandt de sande kristne. For det andet ville nogle blandt de sande kristne blive frafaldne og fremføre fordrejede ting. Paragraf 17: [6] Se paragraf 6 i artiklen Se, jeg er med jer alle dage paside11i dette nummer. 15. JULI

20 HVEM ER EGENTLIG DEN TROFASTE OG KLOGE TRÆL? Hvem er egentlig den trofaste og kloge træl som hans herre har sat over sine tjenestefolk? MATT. 24:45. KAN DU FINDE SVARENE? Hvem er den trofaste og kloge træl? Hvem er tjenestefolkene, og hvornar satte Jesus den trofaste træl over dem? Hvorn ar vil Kristus sætte den trofaste træl over alt hvad han ejer, og hvad vil det omfatte? KÆRE brødre, jeg har ikke tal pa alle de gange I har givet mig artikler der indeholdt det jeg havde brug for, lige narjeghavdeallermestbrugfordet. S adan udtrykte en søster sin værdsættelse i et brev til brødrene pa hovedkontoret. Har du det pa samme made? Det har mange af os. Skulle det overraske os? Nej, faktisk ikke. 2 Det at vi far andeligfødeirettetid,beviseratjesus, menighedens hoved, holder sit løfte om at give os mad. Hvem giver han os mad igennem? Da Jesus fortalte hvad der ville være tegnet pa hans nærværelse,sagdehanathanvillebruge dentrofasteog klogetræl tilatgivesinetjenestefolk madirette tid. [1] (Læs Mattæus 24:45-47). Denne trofaste træl er den kanal Jesus bruger til atforsynesinesandedisciple med mad her i endens tid. Det er afgørende for os at vi kan se hvem denne trofaste træl er. Vores andelige sundhed og vores forhold til Gud afhænger af denne kanal. Matt. 4:4; Joh. 17:3. 3 Hvordan skal vi da forsta Jesu illustration med den trofaste træl? Tidligere har vores publikationer sagt følgende: Papinsedageni ar 33 satte Jesus den trofaste træl over sine tjenestefolk. Trællen repræsenterer alle salvede kristne pa jorden som gruppe betragtet pa et hvilket som helst tidspunkt siden da. Tjenestefolkene er de samme salvede, men som enkeltpersoner. I 1919 satte Jesus den trofaste træl over alt hvad han ejer alle Rigets jordiske interesser. Et dybere studium og meditation under bøn har imidlertid gjort det klart at vi majusterevo- res forstaelse af Jesu ord om den trofaste og kloge 1, 2. Gennem hvilken kanal giver Jesus os mad i dag, og hvorfor er det vigtigt at vi kan se hvem denne kanal er? 3. Hvordan har vores publikationer tidligere forklaret illustrationen med den trofaste træl? 20 VAGTT ARNET

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

www.centerforhistorieformidling.dk

www.centerforhistorieformidling.dk TEKST 131: Uddrag af Det nye Testamente 1 Ifølge Det nye Testamente forbød Jesus brugen af vold for at fremme sin sag (Lukas 22,3-4; Johannes 18,7-11; Mattæus 26,47-6). Kun to passager i Det Nye Testamente

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

28. oktober 3. november Jehovas formaninger er palidelige. 4.-10. november Gør Jehovas formaninger til dit hjertes glæde

28. oktober 3. november Jehovas formaninger er palidelige. 4.-10. november Gør Jehovas formaninger til dit hjertes glæde 15. SEPTEMBER 2013 34567 28. oktober 3. november Jehovas formaninger er palidelige SIDE 3 SANGE: 64, 114 4.-10. november Gør Jehovas formaninger til dit hjertes glæde SIDE 18 SANGE: 116, 52 Udgaveistorskrift

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

13.-19. januar Syv hyrder, otte stammehøvdinger deres betydning for os i dag. 20.-26. januar Adlyd Jehovas hyrder

13.-19. januar Syv hyrder, otte stammehøvdinger deres betydning for os i dag. 20.-26. januar Adlyd Jehovas hyrder 15. NOVEMBER 2013 34567 13.-19. januar Syv hyrder, otte stammehøvdinger deres betydning for os i dag SIDE 3 SANGE: 43, 123 20.-26. januar Adlyd Jehovas hyrder SIDE 13 SANGE: 125, 122 27. januar 2. februar

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Vi vokser sammen Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Opdag din tjeneste i livet De 5 tjenester 28-10-2010 2 Sidste gang: At lede og at lære FIRKANTEN! Discipelskabets fire

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE

UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE JESU GENKOMST Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk Om du er opvokset i en kristen sammenhæng så har du helt

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Irettesættelse og straf

Irettesættelse og straf 4 TIL SABBATTEN 24. OKTOBER 2015 Irettesættelse og straf Ugens vers Introduktion Helbred mig, Herre, så jeg bliver helbredt, frels mig, så jeg bliver frelst, for du er min lovsang (Jer 17,14). Det, der

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012

UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk PENGE Nogle ser på penge som en velsignelse og andre ser

Læs mere

At leve i tro. Ugens vers. Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25).

At leve i tro. Ugens vers. Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25). 11 At leve i tro TIL SABBATTEN 14. MARTS 2015 Ugens vers Introduktion Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25). Mange røster kalder på os fra alle mulige

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Kapitel 8: Døden og opstandelsen

Kapitel 8: Døden og opstandelsen Teksten er den del af: Wilford Woodruff Kapitel 8: Døden og opstandelsen Når en af vore kære dør, og vi grunder over vores egen dødelighed, kan vi finde trøst og vished i Jesu Kristi gengivne evangelium

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

At være og at gøre. Ugens vers. Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22).

At være og at gøre. Ugens vers. Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22). 4 TIL SABBATTEN 25. OKTOBER 2014 At være og at gøre Ugens vers Introduktion Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22). William Niblo, også kendt som den store Blondin,

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

29. april 5. maj FordemderelskerJehova, er der ingen snublesten. 6.-12. maj Har du hjerte til at kende Jehova?

29. april 5. maj FordemderelskerJehova, er der ingen snublesten. 6.-12. maj Har du hjerte til at kende Jehova? 15. MARTS 2013 34567 29. april 5. maj FordemderelskerJehova, er der ingen snublesten SIDE 3 SANGE: 45, 32 6.-12. maj Har du hjerte til at kende Jehova? SIDE 13 SANGE: 62, 60 13.-19. maj Vi har lært Gud

Læs mere

Bibelløb med spørgsmål

Bibelløb med spørgsmål Bibelløb med spørgsmål Ved gennemførelsen af dette bibelløb bliver der et spørgsmål til hvert kapitel i Børnebibelen. Ubemandede poster Løbet lægger op til poster uden bemanding, hvor børnene i stedet

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 54 Åbningshistorie I den grønlandske vinters hårde mørke vil en ung modig inuit måske vandre ud i den bitre kulde for at søge efter mad til sin landsby. Kun bevæbnet

Læs mere

Studie. Kristen forvaltning

Studie. Kristen forvaltning Studie 17 Kristen forvaltning 93 Åbent spørgsmål Sorter følgende efter hvor vigtige, de er for dig, hvor 1 er mest vigtig og 5 mindst vigtig. Hvad ønsker Gud mest fra os? Tid Tjeneste Penge og ressourcer

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Efterlign Moses tro SIDE 3 SANGE: 33, 133. Ser du den usynlige? SIDE 8 SANGE: 81, 132. Ingen kan tjene to herrer SIDE 17 SANGE: 62, 106

Efterlign Moses tro SIDE 3 SANGE: 33, 133. Ser du den usynlige? SIDE 8 SANGE: 81, 132. Ingen kan tjene to herrer SIDE 17 SANGE: 62, 106 15. APRIL 2014 34567 STUDIEARTIKLER 2.-8. JUNI Efterlign Moses tro SIDE 3 SANGE: 33, 133 9.-15. JUNI Ser du den usynlige? SIDE 8 SANGE: 81, 132 16.-22. JUNI Ingen kan tjene to herrer SIDE 17 SANGE: 62,

Læs mere

Kristus og sabbatten

Kristus og sabbatten 5 TIL SABBATTEN 3. MAJ 2014 Kristus og sabbatten Ugens vers Introduktion Og Jesus sagde til dem: Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 18. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 422: Hellig,

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version.

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version. Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Da jeg var barn, var tv-programmet Fup eller Fakta i lige så høj anseelse hos mig som is, fodbold og fyrværkeri. Jeg var vild med det, fordi det var let for mig at udpege

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14.

Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14. 1 Grindsted Kirke. Tirsdag d. 24. december 2013 kl. 15.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer nu til julefest.

Læs mere