21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015

Transkript

1 Kl Burkal Kirke (familiegudstjeneste) Tema: Troens skjold Salmer: 13, 24, 60; 380, 70 Evangelium: Joh. 4,46-53 Vi hørte i dagens første læsning om Na'aman fra Syrien. Han var blevet rig og mægtig, fordi han var general i kongens hær. Men al hans rigdom kunne ikke beskytte ham mod sygdom, og nu var han blevet spedalsk. Spedalskhed er en frygtelig sygdom, der får dele af kroppen til at tørre ind og falde af, hvis ikke man bliver behandlet. Nu om dage kan den behandles, men der fandtes ingen behandling dengang. Heldigvis havde Na'aman en tjenestepige, der kom fra Israel. Og hun vidste, at dér var 1

2 der en mand, som Gud havde velsignet med særlige evner, og at han kunne hjælpe Na'aman med at blive helbredt ved Guds kraft. Den mand hed Elisa, og han var Guds profet, dvs. hans tjener og hans talerør. Tjenestepigen sagde til Na'amans kone at hun ville ønske at Na'aman kunne rejse hen og møde Elisa og blive helbredt. Det fik Na'aman at vide, og han spurgte kongen, om han kunne få fri til at rejse. Kongen gav ham fri, og gav ham et kongeligt brev med for at overbevise profeten Elisa om, at det var en meget fin mand der kom for at få hjælp. Men da Na'aman kom frem til profeten Elisa, kom Elisa ikke engang ud og sagde goddag. Han sendte bare én af sine tjenere ud for at sige at Na'aman skulle gå ned i floden Jordan og bade sig syv gange; så ville han blive rask. I stedet for at gøre hvad profeten sagde, blev Na'aman fornærmet og vred. Hvad var det for en frækhed, at profeten ikke engang kom ud for at hilse på ham? Og hvad var det for en helbredelse bare at sende ham ned til en lille flod? Så kunne han jo lige så godt være blevet hjemme og have badet i en flod dér. Na'aman var så utilfreds, at han ville rejse tilbage med det samme. Heldigvis havde han nogle kloge tjenere med sig. De prøvede at tale ham til fornuft. De sagde: "Hvad nu, hvis profeten havde sagt at du skulle gøre noget rigtig svært for at blive helbredt, ville du så have foretrukket det? Er det i virkeligheden ikke rarere, at du kun skal gøre noget meget nemt?" Na'aman kunne godt se at de havde ret. Han badede syv gange i Jordanfloden og blev rask. På dén måde kom han til at tro på, at der ikke findes andre guder end Gud Herren. I evangeliet som jeg lige har læst har vi en anden fortælling om en fin mand, der var ansat hos kongen. Det skete mange, mange år efter, at Na'aman havde mødt profeten Elisa, men det var i det samme land. Denne fine mand blev ikke sur eller fornærmet, fordi han ikke fik en helt særligt fin helbredelse. Han var helt tilfreds med den kur, han fik, selv om den var endnu mindre synlig end Na'amans. Den her kongelige embedsmand var helt ude af sig selv af bekymring. Det var nemlig ikke ham selv, der var syg, men hans søn, der var så syg, at han snart ville dø, med mindre der skete et mirakel. Og nu havde han hørt om at der var en mand der hed Jesus, der vandrede rundt i landet og helbredte de syge. Så han tog hen til Jesus og bad ham om han ikke nok ville gøre hans søn rask. Først sagde Jesus, at folk altid ville have mirakler og beviser for at tro. Men den fine mand var ligeglad. Han blev ved med at bede Jesus om at komme med ham hjem og helbrede hans søn. Og så sagde Jesus noget helt andet. Han sagde: Du kan bare tage hjem nu, for din søn lever. Og manden gjorde ikke vrøvl. Han bad ikke mere om, at Jesus skulle gå med. Han skyndte sig bare hele vejen hjem. Og da han var næsten 2

3 hjemme, kom hans tjenere løbende og sagde, at sønnen havde fået det meget bedre og snart var helt rask. Så spurgte manden hvornår det var sket, og han forstod at det var sket lige i samme øjeblik, da Jesus havde sagt det. Den mand fandt altså også ud af, hvem Gud er, og hvem han skulle tro på. Og det gjorde hele hans familie også. I vores moderne samfund er vi vant til at alting fungerer perfekt. Vi har alt hvad vi skal bruge, og vi plejer at kunne klare os selv. Men en sjælden gang går det galt. Når bilen ikke virker, som den skal. Eller når vi bliver syge og gamle og ikke kan overkomme så meget mere. Så går det op for os at vi har brug for hjælp. Sådan var det altså også for den kongelige embedsmand vi hører om i dagens tekst. Jesus ville ikke komme hjem til ham, men det gjorde ikke noget, når blot hans søn kunne blive rask. Jesus helbredte ham på afstand. Det var ganske utroligt, og alligevel troede manden på ham. Det var næsten for godt til at være sandt, men den kongelige embedsmand havde ikke andet at gøre end at gribe Jesu ord i tro. Han måtte tro at han havde fået det han var kommet for! Og som vi hører i evangeliet blev han jo heller ikke skuffet. I samme øjeblik som Jesus havde sagt til ham at han skulle gå hjem, og at hans søn var levende, så var den syge dreng blevet rask! Det er en vidunderlig beretning om at Jesus både vil og kan gribe ind og hjælpe et menneske der er i nød. Han kan også hjælpe os i dag. Vi har også lov at komme til ham med alt hvad der tynger os. Han har selv lovet at den som beder han får. Det er ikke givet at vi altid får lige præcis hvad vi beder om. Men Gud hører vores bøn og giver os hvad der er bedst for os. Derfor skal vi komme til ham, så snart vi har brug for hans hjælp. Normalt går vores liv jo blot sin vante gang, og vi behøver ikke at tænke så meget over tingene. Men dén dag hvor der er noget i vores tilværelse der går i hårdknude for os, så opdager vi at vi har brug for Guds hjælp. Da skal vi bare komme til Gud med det der er svært for os. Vi skal blot komme til ham, sådan som vi er, og sige ham rent ud hvordan vi har det. Han vil gerne hjælpe os, og han venter bare på at vi siger til. Den kristne tro er ikke en masse teori. Det er ikke en række dogmer eller læresætninger, som man først skal erklære sig enig i. At tro er så enkelt at selv et barn kan fatte det. At tro er at komme. At tro på Jesus er det samme som at komme til Jesus. Ens tro viser sig netop ved at man kommer til ham, som man har hørt om. Når vi kører fast i vores liv, da er der hjælp at få. Det er ikke sværere end blot at sende en bøn af sted. Hos Gud har vi en uudtømmelig kraftkilde. Hos ham kan vi få al den hjælp vi har brug for og mere til! Det eneste der kan hindre os i at få Guds 3

4 hjælp er hvis vi ikke vover at bede ham om den. Vores bøn er lige som en kobling i en bil. Den sætter os i forbindelse med Guds kraft og kærlighed. Når vi beder, så står vi i forbindelse med den almægtige Gud, himlens og jordens skaber. For ham er der intet der er umuligt. Det er det børnene synger om i søndagsskolen: "Vor Gud er så stor, så stærk og så mægtig; der er intet umuligt for ham." Det gælder blot om at vi får del i hans kraft. Når vi synes livet går i stå for os, eller når vi føler at livet ikke er værd at leve, da må vi komme til ham, der selv er livet. Han vil give os kraft og livsmod på ny. Den Onde vil ødelægge livet for os og tage vores gode humør. Men det skal han ikke have lov til! For vi hører Gud til, livets Gud. Han som engang skabte livet, han kan også give os livet tilbage, når vi føler at vi har mistet gejsten og ikke længere har lyst til at leve. Det er det Jesus vil have os til at forstå, når han et sted taler om sig selv som den gode hyrde. Dér siger han bl.a.: "Tyven kommer kun for at stjæle og slagte og ødelægge. Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overflod." (Joh. 10,10) Helbredelsen af den kongelige embedsmands søn er et af de tegn som hele Johannes-evangeliet er bygget op over. Johannes-evangeliet er netop skrevet ned pga. disse tegn, sådan som Johannes selv siger det i slutningen af skriftet: "Jesus gjorde også mange andre tegn, som hans disciple så; dem er der ikke skrevet om i denne bog. Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn." (Joh. 20,30-31) Ved at høre om hvordan Jesus helbredte embedsmandens søn, skal vi tro at Jesus er Guds Søn og derved have liv i hans navn. Så det gælder for os om at vi tro hvad Jesus siger i sit ord. Vi skal turde tro det, selv om vi ikke har noget bevis på at det er sandt. I epistlen til i dag hører vi om "troens skjold" [hold døbefontens låg op som skjold!]. I slutningen af sit brev til kirken i Efesus (nuværende Tyrkiet) skriver Paulus: "Overalt skal I løfte troens skjold, hvormed I kan slukke alle den Ondes brændende pile." (Ef. 6,16) Overalt, hvor vi færdes skal vi løfte troens skjold, for fjenden kan angribe os når som helst. Derfor gælder det om at løfte troens skjold, for det er kun skjoldet, der kan standse de modbydelige og brændende pile, der bliver affyret fra mørkets skjul. Den Ondes gloende pile vil prøve at ødelægge vores tro på Gud. Djævelen gør alt hvad han kan for at få os til at tvivle på Gud og på hvad han har sagt i sit ord i Bibelen. Vi kan løfte troens skjold ved at lære nogle af hans mange løfter udenad. Så vi kan minde os selv om dem, når vi bliver angrebet. Her er nogle eksempler på Guds 4

5 løfter: "Jeg vil ikke svigte dig" (1. Mos.28,15). "Han, som er i jer, er stærkere end han, der er i verden" (1. Joh.4,4) "Du frelser de hjælpeløse, men vender dig mod de hovmodige og ydmyger dem" (2. Sam.22,28) "Se, jeg er med jer alle dage, indtil verdens ende" (Matt. 28,20) I Bibelen eller i krukken med "mannakorn" i våbenhuset kan du finde et skriftsted, et løfte, der passer ind i din situation. Det kan du grunde over, og huske på, når du bliver angrebet af Djævelens brandpile. Det var også lige præcis det Jesus gjorde, da han i ørkenen befandt sig i skudlinien. Han blev ved med at vise Satan tilbage med Guds ord fra Bibelen. Og til sidst måtte Satan gå sin vej uden at have opnået det han kom for. Jeg vil slutte med en lille historie der viser hvad sand tro er: En nat udbrød der brand i et hus. Mens flammerne skød op, styrtede forældre og børn ud af huset. De stod nedenfor og var vidne til dramaet. Pludselig opdager de, at det yngste barn mangler, en femårs dreng, som er flygtet fra røg og flammer ved at klatre en etage op. Ingen tør vove sig ind i den glødende ildovn. Da åbnes der et vindue deroppe. Drengen råber om hjælp. Hans far får øje på ham og råber: "Spring!" Drengen ser kun røg og flammer. Men han hører sin fars stemme og svarer: "Far, jeg kan ikke se dig!" Faderen råber til ham: "Det gør ikke noget; jeg kan se dig!" Drengen sprang og landede i sin fars arme. Nej, det gør ikke noget, at jeg ikke kan se min himmelske Far. For han kan altid se mig, og han står parat til at gribe mig, når jeg er i fare. Jeg kan uden at være bange kaste mig ud i hans favn. Amen. 5