nogen far eje en mere tro og sanddru datter end Cordelia? Tal! Ingenting, herre, sagde hun. Ingenting? Ingenting. De stirrede på hinanden, han

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nogen far eje en mere tro og sanddru datter end Cordelia? Tal! Ingenting, herre, sagde hun. Ingenting? Ingenting. De stirrede på hinanden, han"

Transkript

1 KONG LEAR For mange, mange år siden, dengang der endnu ikke var bygget kirker i England, havde de derovre en konge, som hed Lear. Han havde tre døtre, og da han blev gammel og længtes efter at lægge byrderne fra sig og bare nyde fornøjelserne ved at være konge, besluttede han at dele sit rige mellem sine kære børn og kun beholde kronen selv. Derfor kaldte han dem til sit slot, og der, i den fornemme rådssal, foran alt, hvad der kunne presses ind af hertuger og lensmænd og riddere, spurgte han sine tre døtre, hvor højt de elskede ham. Den, hvis kærlighed var størst, ville få den største andel af riget. Den ældste datter tog ordet først Goneril, hertuginde af Albany, en prægtig dame, hvis marmorhud blev varm og øjet fugtigt, mens hun fortalte alverden, hvor meget hun elskede sin far. Hun elskede ham over alt andet på denne jord. Du er mig mere kær, udtalte hun, end øjesyn og leverum og frihed. Og i et brus af fejende skørter steg hun op til tronen, som en mørk sky, der glider for solen, og kyssede sin fars hånd. Der sad den gamle konge i sin stive kongekåbe, som selve tiden kapslet ind i guld, og stirrede på den hånd, hun havde kysset. Kunne nogen far eje et kærligere barn end Goneril? Stolt skuede han ud over trængslen af adelskroner, der i beundrende opstemthed steg op og dukkede ned mellem hinanden, som om en pludselig brise havde skabt røre i et solbeskinnet hav. Smil strakte sig hen over alle ansigter undtagen et! Jarlen af Kent rynkede panden, og hans ansigt lignede en grim flænge i denne gobelin af smil. Den næste i rækken var Regan, hertuginde af Cornwal, nummer to af fødsel, men på ingen måde nummer to, hvad skønhed angik. Hendes kinder var rosenfarvede og den pragtfulde kjole besat med perler i svimlende overflod. Hvor højt elskede hun sin far, kongen? Jeg er af samme støbning som min søster, bekendtgjorde hun. Som hendes hjerte banker, banker mit blot endnu stærkere. Derpå steg også hun op til tronen og kyssede sin far, dog ikke på hånden, men på hans indsunkne kind. Kong Lear nikkede og greb efter det flygtige kys, som om det kunne flyve sin vej igen, og der var dug i det fine spindelvæv af rynker omkring hans øjne. Kunne nogen far eje et mere dyrebart barn end Regan? Atter blinkede adelskroner i beundring, og atter så jarlen af Kent gnaven ud. Men omsider smilede den uskønne, grove mand, da det blev den yngste datter Cordelias tur til at tale. I sin enkle, hvide kjole, kun smykket af gyldent hår og funklende øjne, stod hun foran sin far for at tilbyde ham kærlighed i bytte for en tredjedel af hans rige. Hendes ansigt var alvorligt og fast, og hun sagde ingenting. Hvad kan du sige for at få en andel, der syner rigere end dine søstres? spurgte kongen ømt, for Cordelia stod hans hjerte nærmest, og kunne

2 nogen far eje en mere tro og sanddru datter end Cordelia? Tal! Ingenting, herre, sagde hun. Ingenting? Ingenting. De stirrede på hinanden, han forvirret og i begyndende vrede, hun roligt, men med hamrende hjerte. Hun vidste, at alverden så på hende, og hun følte sine søstres forskende blikke. Hun vidste, hvad man ventede af hende, men hun ville ikke, kunne ikke give efter. Hun elskede sin far, som en datter bør gøre, oprigtigt og klarsynet. Hun kunne ikke som sine søstre stå frem og sige, at hun tilbad ham som en gud. Kong Lear rejste sig, og de gyldne bølger foran ham blev tavse og faldt til ro. Smilene visnede. De to ældste søstre så til siden, den yngste stirrede ligeud. Kongen førte hånden til panden. En plet brændte, som ville den svie helt ind til hjernen der, på det sted, Cordelia skulle have kysset. Med forlegne ansigter trykkede de forlegne hoffolk sig sammen i klynger, som kvæg før et uvejr. Men der var en, der stod fast, uden at bryde sig om kongens vrede. Det var jarlen af Kent. Også i hans ansigt var der frygt, men det var frygten for, at vredesstormen, hvis den brød løs, skulle ødelægge både far og datter, både konge og land. Når en lille mand handler i vrede, er det kun hans lille hus, der skælver, men er det en konge, da rystes hele verden til ruiner. Kongens øjne skød lyn, og hans stemme tordnede. Uvejret var brudt ud, så voldsomt, at riget skælvede derved. Jarlen af Kent blev fejet til side, øjeblikkelig landsforvist for at have stillet sig mellem kongen og Cordelia, genstanden for hans vrede. Cordelia selv vidste ikke, om hun drømte eller var vågen, og hun svajede for de tordenkiler, der blev slynget mod hende fra tronen. Hendes arv, hendes medgift, selv hendes fars kærlighed blev revet fra hende. Hun stod tilbage berøvet alt, hvad en kongedatter burde eje. Og hun blev forstødt. To friere havde tidligere meldt sig: hertugen af Burgund og den franske konge. Foragteligt blev hun nu tilbudt til dem, med lige så lidt, som hun havde kunnet tilbyde sin far. Burgund trak på skuldrene og vendte ryggen til, men frankerkongen var af en anden mening. Han tog hende med glæde, for i hans øjne var hendes tro hjerte og ærlige sjæl medgift nok. Kongen åndede dybt ud, vendte sig til Goneril og Regan, de pligtopfyldende døtre, og delte Cordelias arv mellem dem. Nu var det gjort. Han havde givet magten fra sig. Han beholdt ikke andet end kronen og et følge på blot hundrede riddere. Selv sit kongelige slot opgav han for en far med to så kærlige børn, havde han måske brug for sit eget hjem? Fra nu af og resten af livet ville han dele sin tid ligeligt mellem de to, han havde betænkt så gavmildt. Vær kærlige mod far, sagde Cordelia, da hun sagde farvel til sine søstre.

3 Belær os ikke om vore pligter, lød det kølige svar. For nyligt havde der været formørkelse både af solen og af månen. Et stort mørke var faldet over landet, tiggere og galninge var i angst krøbet ind i buskadser og ned i huler. Ulykker og ødelæggelser havde hærget overalt, selv på kongens slot, hvor den rasende konge havde landsforvist jarlen af Kent og forstødt den gode Cordelia. Verdens ende måtte være nær! Konge mod undersåt, far mod datter og nu også en søn mod sin far. Jarlen af Gloster, endnu en aldrende far i kong Lears moderløse rige, fik ved hjemkomsten til sit slot at vide, at Edgar, hans ældste søn, havde planer om at dræbe ham. Edmund, den yngste søn, fortalte ham dette og viste ham endda et brev, skrevet med Edgars håndskrift, hvor det nedrige komplot fremstod så klart som dagen hvis man ellers kunne tale om dagen, når det gjaldt så mørk en dåd. Åh, slyngel, slyngel! stønnede jarlen og vred sine hænder i fortvivlelse. Din lede, unaturlige, brutale slyngel! Og Edmund, kloge, smukke Edmund, lagde en trøstende hånd på sin fars arm. Derefter gik han til Edgar for, bror til bror, at advare ham om, at deres far var rasende på ham. Ja, Edgar var ligefrem i livsfare, og indtil Edmund fik bragt jarlen til fornuft, var det nok bedst, at Edgar tog bort. Edgar, der var lige så ædel og lige så tåbeligt ærlig på sin måde, som Cordelia havde været det på sin, havde tillid til sin bror og troede hvert af hans ord. Oprevet og ulykkelig stak han af fra sin fars hus som en tyv. Edmund smilede, da han så Edgar begive sig bort. Han foragtede og misundte sin bror, der var ægtefødt og derfor ville arve alt. Selv var han frugten af en kortvarig affære og ville kun få del i arven, hvis han tog sagen i egne hænder. Hvad fødsel nægter mig, kan kløgt vel skaffe, sagde Edmund stille. Han havde selv skrevet brevet og opfundet komplottet. Kong Lear red gennem natten. Højt i sadlen på sin store ganger galoperede den gamle konge, i kappe og hætte af pelsværk og tungt fløjl, af sted over hede og fælled, gennem undrende flækker og opskræmte landsbyer, med sine hundrede riddere i en bølgende flok efter sig. En sær lille fyr, hvis ansigt var hvidt som en kalket væg, klyngede sig til kongens ryg som en pukkel af flagrende pjalter. Det var narren, kongens elskede nar, der spottede hans dumhed, hånede hans galskab og dog var ham tusind gange mere kær end nogen af hans børn. Goneril hadede ham, men hendes had var et tællelys i forhold til det bål af had, der rasede i kongen mod den ældste datter. Hun havde hånet ham. Hun havde sat ham på plads. Hun havde ladet sine tjenestefolk behandle ham uforskammet. Hun havde beordret, at han skulle skære sit følge ned til det halve. Han var ikke andet end en besværlig, højtråbende gammel mand, og med sin foragt havde hun

4 drevet ham bort. På mindre end fjorten dage var den storslåede kærlighed, hun havde pralet af, da hun stod foran tronen, skrumpet ind til en kold askehob. Han havde forbandet hende, for kunne nogen far have et mere nedrigt barn end Goneril? Men så var der heldigvis Regan, hans egen kære Regan, der havde svoret, at hun elskede ham endnu højere end Goneril. Derfor var det Regan, der var målet for hans vilde ridt ikke hendes slot, for det havde hun og hertugen af Cornwall forladt og opholdt sig nu hos jarlen af Gloster. Sært nok i grunden. Lear havde nemlig sendt en budbringer, der skulle melde hans ankomst, og alligevel var hun rejst. Han fandt undskyldninger for hende, som en far ville gøre, gode undskyldninger. Men hvorfor var sendebudet, der var redet efter hende, ikke kommet tilbage? Jarlen af Glosters borg ragede op mod den dystre himmel som en sort tanke i et formørket sind. Uden for den tunge, jernbeslåede port sad en mand, tålmodig og tavs, med benene låst fast mellem solide træplanker. Der havde han siddet hele dagen. Han var kongens sendebud, og han var blevet sat i gabestokken som en gemen vagabond. Hertugen og hertuginden af Cornwall havde givet ordre dertil, uanset at jarlen af Gloster havde protesteret og sagt, at det var en fornærmelse mod kongen at behandle hans sendebud med en sådan mangel på respekt. Men sendebudet havde startet et slagsmål. Han havde gennempryglet en vis Oswald, der var betroet tjener hos hertuginden af Albany, altså Goneril, og var ankommet med et brev fra søster til søster. Det ville være en fornærmelse mod Goneril, hvis overfaldsmanden ikke blev straffet strengt, for hun satte Oswald højere end selv sin mand, den sagtmodige hertug. Derfor var sendebudet blevet sat i gabestokken, og der sad han nu, uden anden trøst og selskab end sine egne tanker. Han var simpelt klædt, skægget og grov af ydre, ligefrem i sin tale. Skønt ny i kongens tjeneste var han blevet så oprørt over at se, hvordan Goneril behandlede sin far, som havde han tjent og elsket kong Lear hele sit liv. Manden i gabestokken sukkede og smilede bedrøvet. Han havde virkelig tjent og elsket kong Lear hele sit liv, men de enkle klæder og kindernes skægbørster havde gjort, at kongen ikke kunne kende ham. Han var en god mand, hvis djærve forklædning ikke skjulte, men snarere fremhævede, at han også af væsen var djærv. Han var den bandlyste jarl af Kent, der var vendt tilbage for at vogte over sin elskede herre. Han havde skrevet til Cordelia i Frankrig og fortalt hende, hvordan det stod til hjemme, hvordan riget var i en værre forfatning end nogensinde før, hvordan hertugerne af Albany og Cornwall lå i strid med hinanden, mens hendes far led ondt. Kent følte ingen glæde over, at han havde haft ret i sin advarsel. Hans

5 eneste trøst, som han sad der med smertende fødder og smertende hjerte, var nyheden om, at en fransk hær skulle være gået i land i Dover, med Cordelia i sin midte. Han flyttede lidt på sig i den tvungne stilling og gav sig til at fløjte for at holde modet oppe. Snart ville det tage en vending til det bedre for den ulykkelige kong Lear. Også jarlen af Gloster havde hørt om den franske landgang, men han havde skyldbevidst gemt brevet af frygt for, at hertugen og hertuginden af Cornwall skulle få det at se. Den gamle jarls liv syntes at være i lige så elendig en forfatning som landet. Hans ældste søn Edgar var bevisligt en forræder, ingen tvivl om det. Edgar var flygtet, men jagten på ham var sat ind. Kongens sendebud sad i gabestokken uden for Glosters egen port han var åbenbart ikke længere herre i sit eget hus. Overalt så han hertugens bevæbnede mænd, overalt, hvor han gik, mødte han den skarpe hertug og den endnu skarpere hertuginde. Den gamle jarl følte sig som en ubuden gæst i sit eget hjem. Hertugparret syntes endda at have fortrængt ham fra hans sidste trøst, den trofaste søn Edmunds hjerte. Edmund tilbragte betydelig mere tid sammen med de to end sammen med sin far. Så ankom kongen, som en stormvind på hesteryg. Med hvidt hår og hvidt skæg flagrende vildt om det røde ansigt, der glødede som vintersolen. Han forlangte at tale med hertugen af Cornwall og hans hustru, der havde vovet at sætte kongens sendebud i gabestokken. Ynkeligt overbragte jarlen kongens befaling til de høje gæster, og ynkeligt vendte han tilbage med deres kolde svar. Kongen stirrede forbløffet på ham. Nægter at tale med mig! Syge! Udmattede! Har rejst hele natten! råbte han. Vrøvl! Skaf mig et bedre svar! Kære herre, kom det tøvende fra Gloster, der var i klemme mellem sin gamle herres vrede og den nyes utilregnelighed, I kender Cornwalls hidsige karakter. Hævn! Pest! Død og forbandelse! rasede kongen. Hidsig! Hvilken karakter? Og han sendte jarlen tilbage efter hertugen og hertuginden. Endelig kom de, og sendebudet blev sat fri, men det ænsede kongen knap. Hans datter var kommet til ham, hans elskede Regan, og kunne nogen far eje et barn mere dyrebart end Regan? Hans hjerte flød over med kærlighed til hende, og ivrigt begyndte han at udmale, i ord, der kom tumlende som fra et såret barn til en kærlig mor, den grusomhed, han havde måttet lide fra hendes søster. Oprigtigt talt, afbrød hun ham køligt, jeg tvivler på, min søster i mindste måde svigtede sin pligt. Kongen blev usikker, vaklede lidt, som fanget af vinden, og han stirrede. Havde han hørt rigtigt? Og var det virkelig Regan, hans varme, hengivne Regan, der stod foran ham, denne stenhårde hertuginde med sin granithertug?

6 Nej, det kunne ikke være Regan, og det var heller ikke Regans stemme, der nu så grusomt fortalte ham, at han var gammel og snart skulle dø, og at han ikke længere var i stand til at tage vare på noget, ikke engang sig selv Goneril havde gjort ret i at indskrænke hans magt, og han skulle hellere tage tilbage til hende, falde på knæ og bede om forladelse. Det kunne ikke være Regan, der sagde sådan. Derfor ville han heller ikke forbande hende, som han havde forbandet Goneril. Det var et eller andet uhyre i Regans skikkelse. Hans datter ville ikke kunne glemme den kærlighed, hun havde svoret, og den taknemlighed, hun skyldte ham. Hun var ikke som Goneril. Åh, guder! råbte han i pludselig angst, har I bare lidt tilovers for gamle mænd, da kom og stå mig bi! Goneril var ankommet. Med strålende øjne og røde kinder efter den hastige rejse gjorde hun fælles sag med sin søster, mod den gamle mand. Mens jarlen af Gloster beherskede sig, så godt han kunne, og narren vendte sit lille, kantede, bange fjæs fra side til side, stod de to døtre nu sammen, og med kolde, ligeglade øjne og ufølsomme argumenter gav de deres far det glatte lag. Fortvivlet klyngede han sig skiftevis til den ene og den anden. Han ville bo hos Regan med sine hundrede riddere. Nej, Regan rystede på hovedet. Fem og tyve var det højeste, hun ville gå med til. Så ville han bo hos Goneril! Goneril havde givet lov til halvtreds, det var det dobbelte af Regans kærlighed! Nej, Goneril rystede på hovedet. Han havde ikke brug for fem og tyve, ikke engang for ti eller fem. Da smilede Regan. Behøver han overhovedet nogen? sagde hun. Verden formørkedes. Sorte skyer rullede frem og samlede sig på himlen, de første svage lynglimt viste deres sære formationer, der lignede forvredne, stirrende ansigter og kæmpemæssige, knyttede næver. Den gamle konge var ude af sig selv. Han råbte og rasede og forbandede sine børn. Lede hekse, jeg vil hævne mig så grusomt på jer, at hele verden skal Han greb sig til hovedet, som om han frygtede, at hjernen ville fare ud. Jeg vil gøre ting ved jer, jeg ved endnu ikke hvad, men det bliver ting, der vil slå verden med rædsel. Brat vendte han sig mod den splejsede nar, hans sidste rest af fordums kongemagt. Åh, nar, græd han, jeg frygter for, jeg mister min forstand. Og sammen ilede kongen og narren ud i det begyndende uvejr. Ligegyldigt så hans døtre ham drage af sted. Det er hans egen skyld, sagde den ene. Han må da gerne bo hos mig, sagde den anden, men det bliver uden en eneste af hans riddere. Himlen var blevet sort, og de første regndråber faldt. De finder ikke ly i miles omkreds, sagde Gloster bedende, i et fortvivlet håb om at bevæge Lears døtre til at forbarme sig over den gamle mand

7 derude. De trak på skuldrene. I deres snusfornuft var der ikke plads til medlidenhed. Selv om det blev en hård lektie, så måtte deres far én gang for alle lære, at nu var han ikke andet end en tigger iført krone. Luk hellere Jeres port, herre! rådede hertugen af Cornwall og greb jarlen i armen. Søg ly for uvejret. Hjælpeløst måtte jarlen lade sig trække ind i borgen. Med en drønende lyd blev portfløjene smækket i. Og så eksploderede himlen i vrede. Det var en nat, ingen havde oplevet magen til. En nat med lynblink og tordenbrøl, med ustyrlige vinde og frådende strømme af regn, med pludselige syn af en verden i ruiner, stivnet, nøgen og ituslået. Blotlagt et blændende grelt nu, og så atter kastet ud i det sorte intet. Hvor er kongen? råbte Kent, gennemblødt af vand. Så fik han øje på ham. Lear løb hid og did, skreg og truede med knyttet næve ad stormen, der havde gjort fælles sag med hans to uhyrer af døtre om at knuse ham. Man synder mod mig, mer end jeg selv synder! hylede han i rasende protest mod de uretfærdige naturkræfter, der blindt afstraffede skyldig som uskyldig, undertrykker som offer. Den dyngvåde nar klyngede sig som en væsel til sin vanvittige herre, mens han tryglede ham om at bede sine døtre atter slippe dem ind i den dystre borg. Desperat forsøgte Kent at lede dem videre, så den gamle konge ikke skulle dø i uvejret. Først ville Lear ikke, men så fik hans forstand, der flakkede som et lys i blæst, overtaget, og han fik øje på sit eneste trofaste barn, narren, der rystede af kulde. Kom, min dreng, sagde han med stor ømhed og lod sig nu villigt føre med. Gå ind, dreng, du først, sagde han, da Kent havde fået bragt dem hen til det bedste læsted, han kunne finde, et fattigt skur, der var lige så laset og sølle som en tiggers lomme. Men ikke lige så tomt. I skuret var en anden vandrer, en anden udstødt fra borgen. Edgar, hertugen af Glosters falsk anklagede søn, havde også søgt ly der. Men det var ikke længere den smilende Edgar med de smukke klæder og elegante manerer. Jaget og i livsfare havde han gemt sig i en gruopvækkende forklædning: som vanvittig! En af de grinende, skulende, råbende, nøgne galninge, der i de tider i stort tal strejfede omkring og var til plage for fredelige folk med deres hyl og skrig og støn og vilde stirren. Hjælp mig! Hjælp mig! råbte narren og sprang i rædsel ud af skuret, forfulgt af den vanvittige, der kom efter ham med stift stirrende blik og forrykt tale. Vinden hylede, regnen styrtede ned, og et vældigt lyn oplyste den nøgne mand, der var oversået med rifter fra sin strejfen omkring mellem torne og krat. Gav du det hele væk til dine døtre? spurgte kongen grundende, som om der ikke kunne være anden grund til mandens miserable tilstand.

8 Han rystede på sit fortumlede hoved. Beholdt du intet? Det var ikke klogt. Hvem giver lidt til stakkels Tom? spurgte den gale. Han og kongen indledte en sælsom samtale, hvor fornuft og vanvid kom og gik og ligesom lynglimt snart lyste op omkring dem, snart kastede dem ud i gru og mørke. Se! råbte narren, Der kommer en ild gående! En fakkel vuggede frem i natten, hvæsende og rygende, og jarlen af Gloster kom stavrende imod dem. I det flakkende lys sås både frygt og medfølelse i hans øjne. Skønt det var blevet ham forbudt at hjælpe kongen, havde han sneget sig væk fra borgen for at finde sin gamle herre og føre ham til en hytte i nærheden, hvor der var tændt op og lavet mad. Har Deres Nåde ikke bedre selskab? spurgte han med afsky, da han fandt kongen fordybet i samtale med den gale tigger. Han genkendte lige så lidt sin søn uden klæder, som han havde kendt hans sande natur, da han bar guld og silke. Men kongen ville ikke skilles fra sin nye ven. De fulgte derfor alle med jarlen, der nu førte dem til den skærmende hytte. Ikke et ord, hviskede han, da de passerede borgen. Scch! Ung Roland kom til det høje tårn, mumlede den gale og rettede blikket mod den dystre kolos. Da sagde han: Fy, føj og tvi jeg lugter britisk blod! Hytten var ydmyg, men der var mad på bordet og ild i arnen, der var bondestole og en simpel bondeseng, og på den havde jarlen lagt sengetøj frem, som passede sig for en konge. Jeg kommer snart igen, lovede han Kent, inden han gik tilbage til borgen for at se, hvad han ellers kunne skaffe til trøst for den faldne konge. Uvejret var ved at lægge sig. Storm og regn stilnede af, og tordenen faldt til en fjern brummen. Kent bad kongen lægge sig, men det ville han ikke. Han havde vigtige sager at se til. Hans døtre skulle føres for retten. Deres forbrydelse? Hårde hjerter og utaknemlighed. Deres dommere? Narren, den gale og Kent. Kongen ville selv vidne imod dem. Stil hende for retten først! sagde han og pegede anklagende mod en stol. Det er Goneril. Under eds ansvar erklærer jeg over for den ærede forsamling, at hun har sparket sin stakkels far, kongen ud." Kent vendte sig bort, og selv Edgar, der foregav at være gal, kunne knap holde tårerne tilbage stillet over for de flimrende rester af kong Lears forstand. Kun narren, som varmen og den gode mad havde sat i humør igen, understøttede kongen i hans galskab. I morgen tidlig skal vi have aftensmad, sagde Lear med en kongelig gestus, da han endelig lagde sig på sengen. Og jeg går i seng ved middagstid, sagde narren, kærligt spottende sin herres blomstrende sprog og tonefald. Kongen sov, da Gloster kom tilbage. Glosters ansigt var blegt, og stemmen rystede. Lears døtre lagde planer om at slå deres far ihjel.

9 Kongen måtte straks tage af sted. En vogn ventede; den ville køre ham til Dover. Kom og hjælp os med at bære din herre, sagde Kent til narren, da han og Gloster løftede den sovende konge op mellem sig. Du må ikke blive her. Kongen var borte, og den nøgne galning var krøbet væk. Natten var stille, nogle få svage stjerner prikkede hul i det lasede skydække. Pludselig hørtes heste i galop så døde lyden atter bort. Borgen lå mørk hen, dens brystværn lignede en dyreflab med hugtænder, der snappede efter himlen. Jarlen af Gloster havde gjort sin barmhjertighedsgerning, nu gik han atter hjem. De ventede på ham, hertugen og hertuginden af Cornwall. Hertuginden af Albany og sønnen Edmund havde ladet den gamle jarl alene med Regan og hendes grusomme ægtemand. De havde opdaget, at han havde hjulpet kongen. Og hvad værre var: De havde fundet brevet med nyheden om, at den franske hær var gået i land og Cordelia vendt tilbage. Hertugens folk greb jarlen og bandt ham stramt til en stol. Vis retsind, venner husk, I er dog gæster! bad han og så dem ind i øjnene, men det var øjne uden nåde. Som svar lænede Regan sig frem og trak ham spottende i skægget. Rystet og forbløffet gav han et skrig fra sig. Så begyndte hertugen at udspørge ham om kongen og om brevet. Hvorfor havde han sendt kongen til Dover? Han var en forræder, der tog fjendens parti. Hvorfor skulle han ellers sende kongen til Dover? Igen og igen rystede han på hovedet. Hvorfor til Dover? gentog Regan stædigt og bistert. Fordi jeg ville spare ham den skæbne, at dine grumme negle stak hans øjne ud! råbte jarlen, idet han omsider gav luft for al sin indestængte vrede mod Lears nedrige døtre. Og han bad til, at han måtte opleve, når gengældelsen ramte dem. Det skal jeg sørge for, du ikke gør! råbte hertugen af Cornwall. Og mens tjenerne holdt den gamle mand fast, rakte han armen frem og flåede med skarpe fingre det ene øje ud på jarlen. Også det andet! ivrede Regan, som om den gamles skrig og dødsangst gjorde hende lysten efter mere. Hold inde, herre! råbte en af hertugens mænd, knap i stand til at fatte, hvad hans herre havde gjort. Hertugen vendte sig mod ham. Sværdene blev hevet frem. De kæmpede, og tjeneren sårede sin herre, men måtte lade livet for sit mod Regan stak ham ned bagfra. Min herre Jarl, hviskede den døende til jarlen af Gloster, I har endnu et øje at se den ufærd med, der rammer ham Skulende rystede hertugen på hovedet. Ud, elendige slim! stønnede han og rev med røde fingre det andet øje ud. Den gamle jarl befandt sig i mørke og vilde smerter. Hvor er min søn Edmund? hviskede han. Og så fortalte de ham, at det var Edmund, der

10 havde forrådt ham til uhyrerne. Da vidste han, hvad hans øjne aldrig havde ladet ham se: at han ligesom den gamle konge havde forkastet sit sande barn og tilbedt det falske. Smid ham ud ad porten! sagde Regan foragteligt. Lad ham snuse sig frem til Dover. Han blev ført bort. Da tjenerne var ude af syne for deres herskab, lindrede de smerterne fra de blødende sår med æggehvide og forbandt varsomt de frygtelige huller efter øjnene. Det var morgen, skønt stadig sort nat for den gamle jarl, da han tumlede ud af borgporten. Alle vegne vidnede væltede træer, hidsigt strømmende bække, ødelagte marken om nattens vildskab uden døre. Om den, der havde raset på borgen, vidnede jarlen med sine to blodrøde blomster i øjenhulerne. En gammel fæstebonde så ham famle sig frem og blev grebet af medlidenhed. Han tog ham i hånden og ledte ham væk fra borgen. Jarlen bød ham gå sin vej, for han var bange for, at enhver, der hjalp ham, ville komme til at lide for det, sådan som han selv havde gjort, fordi han hjalp kongen. I kan ikke selv finde vej, svarede fæstebonden; det var for ham grund nok til at sætte medlidenhed over sund omtanke. Og så gik de videre, idet bonden omhyggeligt sørgede for at holde sin blinde herre fri af de grøfter, der som sølvglinsende sår kantede vejen. Edgar gik på den samme vej, og han fik øje på den gamle bonde, der ledte faderen frem. Men da han så faderens ansigt uden øjne, fyldtes han af rædsel og vantro. Det er den stakkels Tosse-Tom, sagde bonden. Han genkendte den nøgne gale, der rystende og med stirrende blik spærrede vejen for dem. Er det den nøgne fyr? spurgte jarlen, der godt kunne huske kongens sære følgesvend under uvejret. Lad de gale lede de blinde, fortsatte han med galgenhumor og spurgte Tom, om han ville føre ham til Dover. Men først bad han bonden skaffe noget tøj til den letpåklædte rejseleder. Jeg bringer Jer den bedste dragt, jeg ejer, lovede bonden og skyndte sig af sted, som om hans fattige rønne gemte på de største kostbarheder. Mens de ventede, fortalte jarlen sin hjælper om en bestemt klippe nær Dover, der knejsede højt over havet. Det var til toppen af denne klippe, han agtede sig hen, for han havde besluttet at ende sin ulykke ved at kaste sig ud derfra. Giv mig din arm, sagde Edgar, stadig med Toms stemme, for han kunne ikke styre sin egen. Tom skal nok lede dig. Slanger dør ikke af deres egen gift, men det gør mennesker. Lears onde døtre og jarlen af Glosters onde søn var allerede i færd med at forgifte sig selv med de samme midler, der havde skaffet dem magten: begær, liderlighed, grusomhed, misundelse, magtsyge.

11 Hertugen af Cornwall var død af det sår, tjeneren havde tilføjet ham. Regan, hans enke, var lysten efter Edmund, den smukke nye jarl af Gloster. Det samme var hendes søster Goneril, hertuginden af Albany. Hun hadede og foragtede sin mand, der med sin milde natur veg tilbage for hendes nådeløse styrke. De to søstre hadede hinanden, og Edmund, den smilende, snu Edmund, der havde svoret evig kærlighed til dem begge, var ligeglad med, hvem af dem der myrdede den anden for hans skyld han elskede nemlig sig selv meget højere. Hertugen af Albany var en svag, men hæderlig mand, der havde sørget over, hvordan det var gået kongen. Til gengæld glædede det ham, at hertugen af Cornwall havde måttet lade livet som straf for sin uhyrlige fremfærd mod jarlen af Gloster. Og det var kun, fordi selve riget var i fare, at han forenede sine styrker med Edmunds og Regans og marcherede mod Dover. Landet rystede under tunge soldaters og benede hestes trampen. Albanys, Cornwalls og Glosters bannere vajede over de to hertuginden, der red mere mordlystne mod hinanden end mod de indtrængende franskmænd. Edmund red sammen med Regan, der som enke mente at have størst ret til ham. Derfor sendte Goneril sin betroede tjener Oswald af sted med et brev til Edmund for at bede ham myrde hertugen af Albany, så hun også kunne blive enke. Men da Oswald nåede frem, var Edmund taget af sted. Han var redet videre alene for at finde sin far og slå ham ihjel, inden hans sørgelige tilstand havde skabt for megen vrede mod dem, der var skyld i den. Hvad er det mon, min søster skriver om? spurgte Regan, mens hun stirrede på det forseglede dokument, besat af skinsyg mistænksomhed. Det ved jeg ikke, frue, svarede Oswald. Hun troede ham ikke. Stol blot på mig, lokkede hun, og lad os åbne brevet. Men Oswald var standhaftig, og Regan måtte bekæmpe sin vrede og nøjes med at bede tjeneren advare sin frue om, at det var bedre, hun opgav Edmund. Da Oswald skulle til at ride sin vej for at indhente Edmund, fik Regan en sidste blodig indskydelse. Hun råbte efter ham, at han ville blive belønnet, hvis han fandt den blinde jarl af Gloster og slog ham ihjel. Den gamle blinde jarl, hvis sår nu var stivnet til to sorte klumper af arvæv, vandrede på en mark nær Dover. Edgar, der stadig ikke var genkendt, ledte ham ved hånden. Hvornår er vi på toppen af dén klippe? spurgte han træt. Vi er på vej op nu, svarede Edgar. Men jeg fornemmer, det går lige ud, sagde den blinde. Her er forfærdeligt stejlt, forsikrede Edgar. Og med blødende hjerte overbeviste han sin far om, at de stod på toppen af en klippe så stejl, at hjernen svimlede, når man kiggede ned derfra.

12 Den gamle mand knælede, og efter at have givet sin hjælper alt, hvad han havde tilbage af værdi, tog han en sidste afsked med denne verden. Så tog han tilløb og faldt pladask på jorden, med ansigtet forrest. Edgar løb hen til ham, og med en ny fordrejet stemme kom han med højlydte, forbavsede udbrud hvordan kunne det dog gå til, at den blinde mand ikke var blevet knust i faldet! ja, at han oven i købet var uskadt! det var ikke til at fatte, at han var faldet så højt oppefra og alligevel var landet så let som en fjer. Det er et mirakel, at du lever! erklærede han, mens han for sig selv bad til, at det voldsomme chok ville drage faderens ånd op af det mørke, den befandt sig i. Han kunne ikke udholde tanken om, at hans far skulle dø i fortvivlelse. Ængsteligt så han, hvordan den blinde drejede sit ansigt fra side til side, hvordan dets udtryk skiftede, og vantro og lidelse gradvis blev mildnet og forsvandt. Fra nu af vil jeg tåle mine sorger, sukkede jarlen af Gloster. Tænk frit og vær tålmodig! mumlede Edgar. Men hvem der? En besynderlig, spraglet skikkelse kom vandrende gennem det høje korn en gal og vild gammel mand, pyntet over det hele med vilde blomster og en krone flettet af ukrudt. Det var kong Lear. Han var sluppet fra sine vogtere, der netop i det øjeblik ledte efter ham for at bringe ham tilbage til Cordelia. Vist kan jeg da slå mønt, erklærede han værdigt, jeg er jo kongen! Den stemme kender jeg! råbte jarlen. Hah! Goneril, med hvidt skæg! sagde kongen, som om Glosters sorte øjenhuler havde mindet ham om datterens blik. Han gav sig til at skælde ud på verden, som han ikke brød sig om mere, og på vinden og regnen, der havde forfulgt ham og givet ham smerter i ryggen, selv om folk havde fortalt ham, at han var kongen. Så genkendte han jarlen og hånede ham, fordi han var blevet blind. Så gled hans tanker videre til andre, han kendte, og alle fyldte de ham med lede. Han gyste og lukkede øjnene. Alle sammen var de løgnere, bedragere, horkarle og tyveknægte, skåret over samme løgnelæst. Så vendte han ånd, der i sit afsind havde sværmet som en hveps i alle retninger, tilbage til hans børn. Øjnene skød lyn. Slå dem ihjel, ihjel, ihjel, ihjel! skreg han og løb sin vej, for han havde fået øje på sine vogtere, der var på vej for at indfange ham. Han sprang først til den ene, så til den anden side for at undvige de arme, der strakte sig ud efter ham. Kom så og tag mig! sagde han. Kom så! Men I må løbe for at få mig! Sa, sa, sa, sa! Og væk var han, med blomster og grønt flagrende efter sig, tæt forfulgt af vogterne. En af dem blev dog tilbage en stund for at tale med Edgar om den stakkels konges tilstand og om Cordelia, datteren der virkelig elskede ham. Den franske hær var rykket frem og beredte sig på kamp, men hun ventede på sin far. Hvor nær er fjendens hær? spurgte Edgar, der frygtede for sin egen

13 fars sikkerhed. Tæt på, og rask til fods, lød svaret. Edgar takkede vogteren, og da han var gået, begyndte Edgar at føre sin far væk. En rytter kom galoperende mod dem på vejen, elegant var han, med fjerbusk i hatten og et brev stukket i sit bælte, for at det skulle se vigtigt ud. Da han så den blinde, trak han i tøjlerne og sprang af hesten. Et hoved med en pris på! råbte han, og øjnene lyste ved tanken om forfremmelse. Sikket held! Manden var ingen anden end Oswald, og han trak sit sværd for at dræbe den blinde forræder. Men Edgar lagde sig imellem. Væk din møgbunke! råbte Oswald og kæmpede rasende. Men møgbunken trak det længste strå, og Oswald faldt døende om. Han nåede lige at bede Edgar om at begrave ham, så han ikke skulle rådne i solen, og tillige om at bringe det brev, han bar i bæltet, til Edmund, jarl af Gloster. Så udåndede han. Edgar tog brevet og åbnede det. Mens han læste, begyndte hans hånd at ryste, og ansigtet blev blegt, for det nedrige indhold i brevet fra Goneril til hans bror viste ham en verden mere uhyrlig, end han kunne forestille sig. Mens han skovlede Oswald til i sandet og spekulerede over, hvad han nu skulle stille op, hørte han den fjerne lyd af trommer. De havde omsider fanget kongen. Venlige hænder havde taget sig af ham, vasket ham og iført ham fine, bløde klæder. Hvordan har I det nu, min herre konge? spurgte en blid stemme. Han syntes, han kendte den stemme. Og de smilende læber, og de øjne, klare af tårer et ansigt, han huskede som fra en gammel drøm. Herre, kender I mig? spurgte stemmen. Han grundede dybt og svarede så sandt, han kunne: Jeg be r Jer, lad nu være at spotte mig, for jeg er gammel, skrøbelig og tosset ja, ærlig talt, så er jeg vistnok ikke ved mine fulde fem. Men jeg kan mærke, jeg kender Jer og også denne mand. Jarlen af Kent, der stod ved siden af Cordelia, bøjede hovedet. Han følte det, som om hjertet skulle briste. Le ikke ad mig nu, sagde kongen tøvende, for på min ære, jeg tror, den dame er mit barn Cordelia. Og det er hun! græd Cordelia. Det er hun! Og mørket forsvandt fra kong Lears sjæl, og verden strålede, da han tog sit barn i favn, det barn, han havde forvist fra sit hof, men aldrig fra sit hjerte. Hertugen af Albany, mild og rar, selv klædt i stål, havde fået overbragt et brev. Han og hans hertuginde havde sammen med Regan og Edmund været på en runde i den skov af jern, deres samlede styrker udgjorde. De var standset op her og der for at tale med en kaptajn eller for at lade blikket løbe over soldaterfjæs, ubevægelige som lig.

14 En fyr i bondeklæder og med ansigtet halvt skjult i kappens hætte havde gjort tegn til hertugen, og han var standset op og havde ladet sin hustru og Regan gå videre, med Edmund mellem sig. Så havde fyren stukket ham et brev i hånden og bedt ham læse det inden slaget, i enrum. Vent, havde hertugen sagt, men fyren skyndte sig bort, idet han dog lovede at komme tilbage, når en herold lod trompeten lyde for at udfordre en ridder til at stå til ansvar for brevets indhold. Da manden var gået, læste hertugen brevet. Hans hånd rystede, og ansigtet blev lige så blegt som Edgars. Brevet var fra hans hustru til Edmund, og det indeholdt en plan om mord på ham selv. Manden, der havde givet ham det, var Edgar. Hertugen gemte brevet og indhentede Edmund og de to søstre. Han sagde intet, for nu kaldte trommerne til kamp, rullende og buldrende. Tungt trampende bevægede de to hære sig frem mod hinanden, først langsomt, så stadig hurtigere, indtil de tørnede ind i hinanden under kolossal skramlen og råben. Magre, hårde mænd kæmpede mod magre, hårde mænd, hid og did tumlede de over marken, afgrøder blev ødelagt, hytter splintret, mænd og dyr skreg, hvor fuglene før havde sunget. Snart var stedet forvandlet til dødens ager, hvor nogle havde mødt deres endeligt med mod, andre under flugt. Men det gjorde ingen forskel, som de nu lå der og smykkede marken med valmuer af blod. De franske havde lidt nederlag, og mellem fangerne var Lear og Cordelia, der havde nægtet at flygte og var blevet ved sin fars side. Edmunds mænd havde taget dem til fange. Før dem bort, sagde Edmund studst. Han hadede dem ikke, men de var i vejen for ham, og han var aldrig så dum, at han lod medlidenhed gå forud for egen vinding. Kom, lad os gå i fængsel, sagde kong Lear og lagde stolt sin arm om datterens skuldre. Vi to vil sidde sammen der og synge som fugle i et bur Da den gamle mand og hans datter var blevet ført bort, sendte Edmund en kaptajn efter dem med ordre til at dræbe dem begge. Næppe var officeren gået, før hertugen af Albany ankom sammen med Goneril og Regan for at hylde Edmund for det mod, han havde vist i slaget. Søstrene strømmede over i deres lovprisning, mens Albany var noget mere forbeholden. Mens Edmund solede sig i damernes glødende blikke, sagde hertugen køligt: I er min undersåt. Kald mig ej broder. Vredt tog Edmund til genmæle, men hertugen hævede sin hånd og sagde: Edmund, jeg fængsler dig som højforræder, og som din sammensvorne (her pegede han på sin hustru) guldsnogen der. Om brevet sagde han ikke noget. Der var en tid for det, og den ville snart komme. Selv han, den milde Albany, havde en grænse for, hvor længe han ville tåle så djævelske skabninger: den onde Edmund, den

15 ryggesløse Regan og, som det værste af alle uhyrer, hans egen kone. Med høj røst forlangte Edmund, at enhver, der vovede at kalde ham forræder, skulle træde frem og bevise sin anklage i tvekamp. Enhver selv hertugen. Goneril smilede, og Albany vidste, hun håbede på, at han tog udfordringen op, for Edmund, den vildt selvsikre Edmund, ville dræbe ham så let som ingenting. Det fik så være. Han havde besluttet sig og stod fast. Pludselig så han, at Regan havde det dårligt. Hendes ansigt var blegt og fortrak sig i smerte. Hun bliver syg, sagde han, hjælp hende til mit telt. Da hun rystende var ført væk, tilkaldte Albany en herold og bød ham blæse i sin trompet. Edmund så på ham, næsten medlidende, og Gonerils smil blev større. Hvis ingen trådte frem, når herolden tredje gang stødte i trompeten, da måtte han selv kæmpe. For de to var han allerede så godt som død. Men hellere det end leve i deres verden, tænkte Albany, da trompeten lød. Da, ved det tredje stød, kom en mand i rustning til syne. Den fremmede havde holdt sit ord. Han bar hjelm, og visiret var slået ned. Hvem var han? Han ville kun sige, at han var af ædel byrd og ligemand med den, han udfordrede. Edmund var ikke nogen kujon, og selv om han hellere ville have dræbt hertugen, tog han mod udfordringen fra den ukendte. Trompeten lød på ny, og alle trak sig tilbage, da de to mænd drog deres sværd og begyndte at kæmpe. Albany så, hvordan hans kones øjne strålede, mens hun iagttog sin elsker og bad til, at han måtte vinde. Han så hendes læber skilles i henrykkelse, da Edmund syntes at få overtaget, og han så hende blegne og hånden fare til munden for at undertrykke et skrig, da Edmund styrtede omkuld, ramt i siden af den fremmedes sværd., Vildt råbte hun, at kampen havde været uretfærdig, at Edmund var blevet bedraget. Hold din mund, kvinde! beordrede Albany og viste hende brevet. Hun stirrede på det og blev grå i ansigtet af rædsel. Hun prøvede at gribe brevet, men han skubbede hende væk. Ikke rive itu, min frue, sagde han, nu ser jeg vel, I kender dette brev. Spørg mig ikke om, hvad jeg kender! råbte hun og flygtede i raseri. Edmund var døende. Han lå, hvor han var faldet, og hans besejrer knælede ved hans side. Edmund havde tilstået sine forbrydelser og ville nu blot vide, hvem det var, der havde dræbt ham. Edgar tog sin hjelm af, Edmund så op på den bror, han havde bedraget, og sukkede: Så drejed hjulet hele vejen rundt Mens Edmunds liv hastigt ebbede ud, fortalte Edgar ham om deres far og om, hvordan han havde hjulpet og støttet den gamle mand og bragt ham et vist mål af fred i sindet, inden han døde. Ja den gamle jarl af Gloster var død, men ikke i fortvivlelse. I sin sidste stund havde han fået at vide, hvem det var, der havde hjulpet ham. Glæden havde forvandlet hans udslidte ansigt, hans hjerte var løbet løbsk for så, med Edgars ord,

16 at briste i et smil. Edmund nikkede. Broderens ord havde bevæget ham, de havde måske endda givet ham vilje til at gøre noget godt, inden det var for sent. Men pludselig lød et råb: Hjælp, hjælp åh, hjælp! En mand kom løbende, rædselsslagen holdt han i hånden en kniv, der dampede af varmt blod. Goneril havde taget sit eget liv, og også Regan var fundet død. Hendes søster havde forgivet hende, fordi hun ikke kunne tåle tanken om at skulle dele Edmund med søsteren. Jeg var trolovet med dem begge to snart vil vi fejre et treenigt bryllup, mumlede Edmund uden beklagelse. Så huskede han det gode, han skulle nå at udrette, og med sine sidste kræfter bad han om, at der blev sendt bud til fængslet, så Cordelia og Lear kunne reddes. Han sendte sit sværd med budbringeren, for at hans besked kunne blive troet. Men det var for sent. Nu hørte de én skrige i navnløs rædsel og fortvivlelse. Og skrigene kom langsomt nærmere det var, som om de ville fylde himlen. Hyl, hyl, hyl, hyl! jamrede kong Lear, mens han snublede frem over den ujævne jord med den døde Cordelia i sine arme. Han standsede op og nidstirrede dem, der iagttog ham med skræk i øjnene. Må pesten slå jer ned, I morderpak! Forrædere! Hun kunne være reddet! Og idet han så ned på sin døde datters ansigt tilføjede han stolt: Jeg dræbte stymperen, der hængte dig. Derpå var det, som om han glemte sin grufulde byrde og gav sig til at stirre på Albany, på Edgar og på Kent, der havde fulgt ham gennem de mørkeste dage og nu stod hjælpeløse hos ham ved vejs ende. Han rystede på sit hoved og så igen på dem. Hvem er I? Mit syn er ikke godt, det skal I vide. Han rynkede panden. Du er vist Kent? Kent nikkede. Du er velkommen her, tilføjede han, da han genkendte den bortviste jarl som den tro tjener, der havde taget sig så kærligt og omsorgsfuldt af ham. Nu sank han til jorden, som om den beskedne vægt, han bar i sine arme, var en umådelig byrde. Og de har hængt min arme nar, sukkede han, ikke længere i stand til at skelne mellem Cordelia og narren, der begge var døde. I kommer ikke mer, nej, aldrig, aldrig, aldrig, aldrig, aldrig! Jeg beder jer, knap denne knap op, tiggede han, som om al hans magt og kongeværdighed svandt ind til dette sidste lille behov. Tak, min ven Hans øjne fik lys, da han et øjeblik indbildte sig, at Cordelia endnu var i live. Se der, se der! råbte han. Og så ikke mere. Se på os, herre! råbte Edgar. Plag ikke mer hans ånd, sagde Kent. Lad ham få fred. Han ville hade den, der holdt ham fanget på verdens pinebænk én time længer. Kong Lear var død. Kilde: Shakespeare Fortællinger, Fortalt af Leon Garfield, s

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

For næsen af Gestapo

For næsen af Gestapo Jørgen Hartung Nielsen For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 3 27/10/11 16:06:28 For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Et hjerte. Skal vi være kærester? Emma kiggede spørgende op på Kasper, som hurtigt kiggede ned i vandet.

Et hjerte. Skal vi være kærester? Emma kiggede spørgende op på Kasper, som hurtigt kiggede ned i vandet. Et hjerte. Dag 1 En gang i fremtiden fandt en klog mand på, at man kunne erstatte adoptivbørn med robotter. Robotterne lignede og opførte sig som almindelige børn, men forskellen var, at robotterne ikke

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det.

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 5 Unge mand, rejs dig op! Ugens tekst og referencer: Luk 7,11-17. Den store Mester, kap. 32. Huskevers: Gud har besøgt sit folk. (Luk 7,16) Hovedformålet er, at børnene Ved,

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og

JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og hvad mon han så vil sige? Han skal nok finde på noget fjollet.

Læs mere

Den hemmelige remse. Kapitel 1. Kapitel 2

Den hemmelige remse. Kapitel 1. Kapitel 2 Den hemmelige remse Af Kenneth Bernholm (http://kennethbernholm.dk/) Udgivet under Creative Commons BY-NC-ND 3.0 (http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/3.0/) ISBN 978-87-91845-15-4 Kapitel 1 Nu

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Den Talende Kamel. Den Talende Kamel. 2.a s storyline om Aladdin. Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: MB 2006

Den Talende Kamel. Den Talende Kamel. 2.a s storyline om Aladdin. Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: MB 2006 Den Talende Kamel MB 2006 2.a s storyline om Aladdin Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: Den Talende Kamel Den Talende Kamel Ørkenscene: Troldmand, 3 kameler: Ali og den bedrøvede og

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Hjalmar og Hulda. 4. "Min Hjalmar, ret aldrig jeg bryder min ed, og ej skal jeg glemme dit navn; På blomsterklædt bakke sad Hjalmar så tavs,

Hjalmar og Hulda. 4. Min Hjalmar, ret aldrig jeg bryder min ed, og ej skal jeg glemme dit navn; På blomsterklædt bakke sad Hjalmar så tavs, Hjalmar og Hulda 4. "Min Hjalmar, ret aldrig jeg bryder min ed, og ej skal jeg glemme dit navn; På blomsterklædt bakke sad Hjalmar så tavs, thi afskedens time var nær, han skulde snart drage til fremmede

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

Sagnet om Sorte Hans

Sagnet om Sorte Hans Sagnet om Sorte Hans Vidste I, at der engang her på dette sted lå et hus? Hvis vi i morgen, når der er lyst, går lidt ind i træerne der, så vil I kunne se nogle sten, som udgør ruinerne af, hvad der var

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier.

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier. et HeLt NYt Ord! Det her er historien om, hvordan min lillebror opfandt et nyt ord. Og om hvordan vi blev til det, som ordet betyder. Ordet var: DIGTER-TIV. Næsten alle ved vist, hvad en detektiv er altså

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Søren rykkede tættere på for bedre at kunne høre. Jeg tror ikke, de tager den, sagde Jimmy, da der lød et klik og en susen. Det lød som om nogen

Søren rykkede tættere på for bedre at kunne høre. Jeg tror ikke, de tager den, sagde Jimmy, da der lød et klik og en susen. Det lød som om nogen Telefonfis Ring igen, sagde Søren og lo. Jimmy lo med og fandt klasselisten frem igen. Han lod fingeren glide ned over navne og telefonnumre på eleverne i 6.B og standsede ud for Pernilles nummer. Søren

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31 Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 32 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 33 Vi standsede for at tage os

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Om det så skal koste mig livet!

Om det så skal koste mig livet! om det så skal kiste mig livet. s. 1 af 7 Om det så skal koste mig livet! (En verbal-fuga i fantasiens spillerum) Af Søren P. Grarup 1988 HISTORIEN ER SKREVET SOM ADVENTSHISTORIE MED ET KAPITEL TIL HVER

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og 1 8 Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og handler om en kvinde, der deltager i sin ekskærestes

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem.

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem. 7. Kapitel Lang tid efter landede Undo på toppen af et kæmpestort hus. Herfra, hvor hun sad, kunne hun se vidt omkring. Og dybt, dybt nede opdagede hun en masse vingeløse. Nogle for ud og ind af husene.

Læs mere

tårer A NNETTE H ERZOG ILLUSTRATION AF T OVE K REBS L ANGE Ordet fanger Eventyr.indd 61 24/04/13 11.56

tårer A NNETTE H ERZOG ILLUSTRATION AF T OVE K REBS L ANGE Ordet fanger Eventyr.indd 61 24/04/13 11.56 Salte tårer A NNETTE H ERZOG ILLUSTRATION AF T OVE K REBS L ANGE Ordet fanger Eventyr.indd 61 24/04/13 11.56 Ordet fanger Eventyr.indd 62 24/04/13 11.56 D ER VAR ENGANG EN FYRSTE, der blev gift med en

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Det bliver regnvejr. Klaus Rifbjerg, 1976 (6,4 ns)

Det bliver regnvejr. Klaus Rifbjerg, 1976 (6,4 ns) Det bliver regnvejr Klaus Rifbjerg, 1976 (6,4 ns) Han svingede op over fortovet uden at stå af og pressede knallerten pludseligt hårdt det sidste stykke op ad fliserne i 5 indkørslen for at få en opbremsning,

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Noget om hovedrengøring

Noget om hovedrengøring 1 Noget om hovedrengøring Prædiken til 3. søndag i fasten I Det er marts måned; foråret så sagte kommer; solen er igen i tiltagende. For mig er der en ting, der hører foråret til nemlig forårsrengøring.

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Alkoholen Et tykt, lummert skydække gemte halvdelen solen. Jeg følte solstrålerne på mit ansigt, der blidt strøg mig over kinderne og næsen.

Alkoholen Et tykt, lummert skydække gemte halvdelen solen. Jeg følte solstrålerne på mit ansigt, der blidt strøg mig over kinderne og næsen. Alkoholen Et tykt, lummert skydække gemte halvdelen solen. Jeg følte solstrålerne på mit ansigt, der blidt strøg mig over kinderne og næsen. Sveden perlede på min pande, så varmt var det. Jeg nippede lidt

Læs mere