Undervisningsmiljøundersøgelse:

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Undervisningsmiljøundersøgelse:"

Inger Thøgersen
8 år siden
Visninger:

1 Undervisningsmiljøundersøgelse: Undervisningsmiljøundersøgelsen er foretaget i efteråret 2006 og omfatter afdelingen i Ølstykke, Smørum og Stenløse I alt har 147 elever i Egedal Ungdomsskole deltaget i undersøgelsen og vi mener at dette tal er dækkende. Spørgsmålene er ikke ungdomsskolerelateret, og selvom vi har overfor eleverne har pointeret kraftigt, at de skulle tænke i ungdomsskolesammenhæng, så indrømmede mange af eleverne efter undersøgelsen, at de nok også havde tænkt på deres folkeskoleklasse, da de besvarede spørgsmålene. Denne undersøgelse er klart formuleret til den obligatoriske del af folkeskolen og forholder sig f.eks ikke til, at ungdomsskolen er en skoleform, som de unge frivilligt kan melde sig til i deres fritid. Hvis unge ikke trives i ungdomsskolen eller det pågældende fag ingen interesse har, er det almindeligt at eleverne melder sig fra den pågældende aktivitet. Trivselsspørgsmålene er naturligvis signifikante, og vi lægger stor vægt på at eleverne i ungdomsskolen trives, og det viser undersøgelsen også tydelige tegn på. Undervisningsmiljøundersøgelsen er et lovkrav. Derfor har vi også gået ind i processen med den fornødne seriøsitet, og vil også konstant følge undersøgelsen op. Alle 3 afdelinger har såkaldte Ungdomsskoleambassadører, som er ungdomsskolens talerør til folkeskolen men som også benyttes som fokusgrupper i forbindelse med ungdomsaktuelle spørgsmål. Undersøgelsen er lavet medens de 3 ungdomsskoler var selvstændige virksomheder. Vi har valgt at sammenfatte de 3 resultater i et samlet skema. Der er forskel på svarene i Smørum og Stenløse/Ølstykke. Dette skyldes at nogle af de adspurgte på Ledøje-Smørum Ungdomsskole er blevet bedt om at udfylde skemaerne. Nogle af disse hold er samarbejdsfag mellem folkeskole og ungdomsskole, hvor hele klassen flytter undervisningen til ungdomsskolen. Så de evt. konflikter der i en folkeskoleklasse bliver automatisk overført til ungdomsskolen På DCUM kan man se de 3 delresultater, som i hovedtræk ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden. Generel tilfredshed: Her svarer 135 unge ja til at de er glade / for det meste er glade for ungdomsskolen. 12 er ikke så tit/slet ikke glade for ungdomsskolen

Spørgsmålene er ikke ungdomsskolerelateret, og selvom vi har overfor eleverne har pointeret kraftigt, at de skulle tænke i ungdomsskolesammenhæng, så indrømmede mange af eleverne efter undersøgelsen,

2 120 svarer at de er glade for lærerne. 26 svarer at de er glade for en eller nogle enkelte og en enkelt svarer at vedkommende ikke er glad for nogle lærere i ungdomsskolen 121 glæder sig altid eller for det meste til at komme i ungdomsskolen. 16 svarer at de ikke så tit glæder sig og 10 svarer at de meget sjældent glæder sig. 137 glæder sig til at møde kammeraterne, 9 glæder sig ikke så tit og kun en enkelt glæder sig meget sjældent eller aldrig 142 er glad for den klasse (læs hold) som vedkommende går på. 3 er ikke så tit glad for klassen og 2 er slet ikke glad for klassen 138 føler sig trygge, 5 føler sig ikke så tit trygge og 4 føler slet ikke tryghed 135 kan lide deres kammerater i klassen, 10 kan lide nogle enkelte og 2 kan ikke lide nogle af dem 113 er sammen med klassekammerater uden for skoletiden. 15 er sammen med de fleste og 19 er ikke sammen med klassekammerater uden for skoletiden Netop det sidste spørgsmål passer ikke ind i ungdomsskolesammenhæng. I Ungdomsskolen mødes unge på tværs af klasser m.m. og Ungdomsskolen er en del af de unges fritid så det er lidt interessant hvordan de unge har tænkt ved besvarelsen af disse spørgsmål Klassen og kammeraterne Spørgsmålene i denne katagori går på samværet mellem de unge, regler, opførsel m.m. De unge er overvejende tilfredse med deres forhold på de enkelte hold. Meget få er utilfredse. Mobning: 4-6 elever svarer at de har været udsat for mobning de resterende ca. 140 svarer generelt på spørgsmålene, at de ikke har været udsat for mobning Vi skal naturligvis have afskaffet al mobning, og lærerne skal generelt være bedre til at opfange signalerne. Dette er klart et emne vi skal diskutere med vores 3 fokusgrupper Konflikter: 115 af de adspurgte oplever meget sjældent eller aldrig konflikter. 20 oplever konflikter engang imellem og 12 oplever meget tit konflikter

ungdomsskolen. 16 svarer at de ikke så tit glæder sig og 10 svarer at de meget sjældent glæder sig.

3 De typiske oplevelser af konflikter er følgende: 1. Konflikter mellem pigerne 34 elever 2. Konflikter i klassen (læs: holdene) 29 elever 3. Konflikter mellem bestemte elevgrupper eller kliker 23 elever 4. Konflikter mellem lærere og elever 22 elever 5. Konflikter på tværs af klasser 15 elever 6. Konflikter mellem drenge og piger 14 elever 7. Konflikter mellem drengene 13 elever 8. Konflikter i forhold til regler på skolen 9 elever Når de unge skal pege på årsagerne er de typiske svar 1. Misforståelser 2. Mangel på respekt for hinanden 3. Sladder og rygter Det er meget sjældent at vi f.eks har konflikter på tværs af holdene ganske enkelt fordi det er meget sjældent at 2 hold er i samme bygning. En konflikt kan også være positiv på sigt. Dette emne skal også være genstand for debat i vores fokusgrupper Klasselæreren: Svarene i denne kategori er ikke entydige. Vi opererer ikke med begrebet klasselærer i ungdomsskolen. Tallene kan læses på DCUM, men giver ingen mening. Timerne og undervisningen Generelle kommentarer og handleplan: Der er stor tilfredshed med undervisningen. Den er for de fleste holds vedkommende også frivillig, så alt andet ville være mærkeligt. De unge stemmer med fødderne, hvilket betyder, at hvis de ikke finder undervisningen og lærerne tilfredsstillende, så holder de op med at komme eller de melder sig ud. Undervisningen i Ungdomsskolen er meget specifik. Hvis en ung melder sig til f.eks Musical, så er det med det formål at der på et eller andet tidspunkt skal opføres nogle forestillinger. Når en gruppe fra vores dramahold skal besvare spørgsmålene i denne kategori, så er det næsten umuligt ikke at tage folkeskolebrillerne på. I ungdomsskolen kan vi måle undervisningen på om de enkelte elever bliver på holdet eller melder fra. Fra sæsonen vil vi under denne rubrik angive antallet af tilmeldinger på de enkelte hold ved start samt angive antallet af elever ved slut. Det kan være en af parametrene til at måle om undervisningen har kvalitet. Desuden indfører vi et nyt evalueringssystem, hvor resultaterne gengives i denne rubrik

Konflikter mellem drenge og piger 14 elever 7. Konflikter mellem drengene 13 elever 8. Konflikter i forhold til regler på skolen 9 elever Når de unge skal pege på årsagerne er de typiske svar 1.

4 Rammerne: Her er der signifikante forskelle på de 3 afdelinger. Vi har valgt her at sætte fokus på de forhold som mange elever ikke finder i orden Forhold som ikke Afd. Smørum Afd. Stenløse Afd. Ølstykke Er i orden Muligheden for at opbevare overtøj egne ting m.m. Toiletforholdene Antallet af steder hvor man kan være i ro Vedligeholdelse generelt Farver på væggene Udsmykningen Skolen er grim Skolen er kold Skolen er trist Skolen er kedelig Skolen er nedslidt Skolen er mørk Skolen er upersonlig Stolene er ikke gode Borde Larm og støj Manglende udluftning Rengøring Dårlig lugt Rod Her er der til gengæld mange ting som vi kan forbedre. Et af ungdomsskolens problemer er at vi benytter lokaler som har været anvendt i dagtimerne, og det betyder f.eks. at mange oplever at toiletterne er ulækre, der er rodet, der er ikke luftet ud og disse forhold forstærker indtrykkene hvis man samtidigt opholder sig i lokaler som er nedslidte. Men det er problemstillinger som vi kan tage fat på her og nu. Sikkerhed: 52 elever svarer nej eller ved ikke til spørgsmålet om de har fået at vide hvad de skal gøre hvis der udbryder brand på skolen.

m. Toiletforholdene 22 5 8 Antallet af steder 10 8 3 hvor man kan være i ro Vedligeholdelse 8 9 3 generelt Farver på væggene 18 12 9 Udsmykningen 17 12 8 Skolen er grim 14 12 13 Skolen er kold 16 10

5 46 elever svarer ja til at de er kommet til skade en enkelt gang/et par gange eller flere gange i det seneste år og af dem er 19 kommet til skade udendørs, 16 i forbindelse med undervisningen og 26 i pausen Generelle kommentarer/handleplan Disse tal er for høje og der skal iværksættes en nøjere undersøgelse af problemets omfang samt hvilke typer af skader der er tale om. På baggrund af undersøgelsen skal der iværksættes en handleplan som væsentligt kan reducere antallet af skader. Helbred og velbefindende: 4 elever svarer at deres helbred er dårligt og 13 beskriver at deres helbred er mindre godt Generelle kommentarer/handleplan Den er svær at handle på. Men generelt skal lærerne i ungdomsskolen også udvise mere omsorg for den enkelte elev. Det skal diskuteres på lærermøder da det også kunne være spændende at høre hvordan lærerne oplever de unges helbred og velbefindende.

På baggrund af undersøgelsen skal der iværksættes en handleplan som væsentligt kan reducere antallet af skader.

Relaterede dokumenter

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Trivselsundersøgelse april 09 3.a, 3.b, 3.c, 4.a, 4.b, 4.c, 4.d, 5.a, 5.b, 5.c, 5.d, 6.a, 6.b, 6.c, 6.d, 7.a, 7.b, 7.c, 8.a, 8.b, 8.c, 9.a, 9.b, 9.c M, K Resultater i antal og