25. april Midtvejsevaluering af Fornyelsesfonden

Transkript

1 25. april 2012 Midtvejsevaluering af Fornyelsesfonden

2 Indholdsfortegnelse Executive summary 3 1. Indledning og ledelsesresume Evalueringens metode og tilrettelæggelse Teoretisk grundlag Den aktuelle projektportefølje Analyse af barrierer Additionalitet 48 Spørgsmål til dette dokument kan rettes til Spørgsmål til dette tilbuds indhold kan stiles til: Carsten Jørgensen, partner, tlf Steen Daugaard, senior manager tlf Anders Stensgaard, manager tlf Om Deloitte Fra ide til virkelighed Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerneprocesser, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes strategiske målsætninger. Vi kender den offentlige og private sektor til bunds og kombinerer vores faglige kompetencer med evnen til at lede, styre og gennemføre projekter i komplekse miljøer. Det kan være som rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idestadie til implementering. Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser og kombinerer konsulentrollen i Business Consulting med Deloittes kompetencer inden for revision, skat og finansiering. Det giver vores kunder en unik mulighed for at få integrerede løsninger, der er skræddersyet til de enkelte opgaver. Vi er en del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu Limited. Vi udvikler og deler viden på tværs af kontorer i mange lande. Inspirationen fra udlandet kombineret med systematisk metodeudvikling på tværs af landegrænser sikrer, at vores løsninger altid tager udgangspunkt i den seneste viden. Det er forudsætningen for, at vi i dag og i fremtiden kan være en attraktiv og værdiskabende rådgiver. Deloitte Consulting Tlf Fax Besøgsadresse Weidekampsgade København Postadresse Deloitte Consulting 0900 København C Postboks 1600

3 Executive summary Background and purpose of the review The Business Innovation Fund was established as part of a political agreement in 2009 regarding the distribution of the Globalisation Fund Reserve for innovation and entrepreneurship etc. for the period The fund has had a total budget of DKK 760m over these three years. The purpose of the Business Innovation Fund is to promote innovation and market maturation of greeneconomy products and welfare solutions. It is, furthermore, part of the fund s purpose to support Structural Change Projects in economically strained geographic areas. The fund is to contribute to especially small and medium-sized enterprises being able to overcome the barriers that might be related to innovation and market maturation of new products and services. The key success criteria are to generate increased sales, employment and exports. As an input to the decision process regarding a future strategy for the Business Innovation Fund, the Danish Business Authority has asked Deloitte Consulting to conduct a mid-term review of the fund s activities. The purpose of the review is to examine to which extent the projects of the Business Innovation Fund contribute to meet the purpose of the fund, including making probable whether the Business Innovation Fund will generate a business policy effect in terms of increased sales, employment and exports. Main conclusions Deloitte s main conclusions from the mid-term review of the Business Innovation Fund are summarised in the below box and will be elaborated in the following executive summary. Main conclusions from the review The Business Innovation Fund meets the purpose part of which is that the support is to be primarily focused on small and medium-sized enterprises (SMEs). Furthermore, there is a wide variation in the supported projects regarding geography and project types innovation projects, market maturation projects as well as Structural Change Projects are clearly represented in the project portfolio. The Business Innovation Fund has a distinct commercial focus where the supported projects are typically placed late in the innovation process or in the market maturation phase. Thereby the fund differentiates itself from other business support schemes that often have a more research-focused aim. Among other things, by means of requiring business plans and the use of external sub- 3 Midtvejsevaluering af Fornyelsesfonden

4 ject matter expert opinions, the Business Innovation Fund often contributes to strengthen the commercial foundation of the projects. The Business Innovation Fund differs from other business support schemes by virtue of its focus on the SME segment and its support to market introduction of new products and services. 8 out of 10 supported projects have not received any other public support. The projects expect sizeable effects not least in an international context. The 80 projects that have received support (approx. DKK 340m) to innovation and market maturation expect increased sales after 5 years of approximately DKK 15bn, including DKK 10bn in exports. At the same time, employment is expected to increase by 6,400 persons. The Business Innovation Fund contributes to overcome critical barriers. The projects are still at an early stage where it is not possible to measure directly whether the expected effects are likely to be realised. But the review shows that the fund, to a considerable extent, helps the companies overcome critical barriers in order to achieve success, e.g. access to capital and customer confidence in new products. Thus, the Business Innovation Fund strengthens the projects chance of success and the possibility of achieving the expected effects. The Business Innovation Fund is a profitable economic investment. The activities of the Business Innovation Fund are profitable in economic terms. If public fund deposits in the Business Innovation Fund are considered an economic investment, a 5-10-doubling of the invested funds appears to be a realistic size of the yield in five years. Increasing the funds of the Business Innovation Fund cannot, however, be expected to provide similar large effects because the effects depend on whether there are relevant projects to be supported. The Structural Change Projects have a weaker commercial basis. According to its legal framework, the Business Innovation Fund is to support businessrelated change in economically strained geographic areas. In general, the commercial basis of the Structural Change Projects appears less clear than for the other projects, and the conditions for achieving effect by means of increased sales and employment appear to be less favourable. Deloitte assesses that the projects contribution to business-related change is uncertain, though difficult to assess for the time being. High fulfilment of objectives The review shows that the activities of the Business Innovation Fund to a very high extent have been in accordance with the objectives. Until now, the fund has supported 91 projects by means of subsidies and guarantees of a total of DKK 427m. More than 80 per cent of the support has been provided to SMEs with up to 50 employees. The support is rather equally distributed between innovation projects and market maturation projects while there is an overweight in the green area in the distribution between green-area projects and welfare projects. In addition, support has been provided to 11 Structural Change Projects with a total amount of DKK 88m. 4 Midtvejsevaluering af Fornyelsesfonden

5 Granted funds and projects in progress, February 2012 Activities Innovation Market maturation Structural Change in economically strained areas Action area Number of projects Granted funds (DKK million) Share of granted funds (per cent) Green Welfare Green* Welfare** Total * Including 3 guarantee projects that have been provided guarantees of a total of DKK 32m. ** Including 7 projects regarding public procurement that have received subsidies of a total of close on DKK 12m. A clear profile in the landscape of business support schemes The Business Innovation Fund has had a clear focus on the commercial possibilities of the projects. The funds have been targeted at companies and projects working at developing or introducing specific products and services with a view to sales on the Danish and international markets. Furthermore, the fund has contributed to bringing the projects closer to the market and thereby shortening the way to market introduction, e.g. via focus on user-driven innovation. This focus is both a result of the legal framework and an intended strategy of differentiation vis-á-vis other business support schemes, including schemes more aimed at research. The beneficiary companies, to a large extent indicate that they also in practice experience this difference relative to other programmes. 8 out of 10 projects have not received other public support than that from the Business Innovation Fund, which indicates that the fund has a clear profile among the existing public business support schemes. Especially in the welfare area, the fund is experienced to have a special profile where other support programmes are typically driven by public players, the welfare projects under the Business Support Fund arise from private companies efforts to develop solutions, products and services that are attractive to the welfare sector. More than 80 per cent of the beneficiary companies assess that the Business Innovation Fund is directly usable as a reference this especially applies to market introduction. At the same time, almost half the companies respond that thanks to contents and quality requirements in the application material, the Business Innovation Fund has contributed to developing or strengthening the project s strategy regarding market introduction and potential markets. This applies to the innovation projects as well as the market maturation projects. 5 Midtvejsevaluering af Fornyelsesfonden

6 In general, the companies experience significant barriers in relation to innovation and market maturation Market imperfections and barriers related to the development of new products and services are central parts of the theoretical basis for the Business Innovation Fund, and overcoming the barriers that the beneficiaries will typically meet in either the innovation or the market maturation phase is so to speak the transmission mechanism through which the fund s efforts provide an impact. Therefore it is a significant part of the midterm review to analyse and assess to which extent the Business Innovation Fund contributes to the companies being able to overcome relevant barriers. The analysis has been based on 11 specific potential barriers, which have been listed in the box. The review shows that the identified barriers are generally common and they are experienced by the companies to be important or critical to overcome in order to successfully conduct the innovation and market maturation projects. From the dialogue with each of the projects, it is, furthermore, Deloitte s Barriers 1. Customer confidence in new products/services 2. Customer confidence in small companies/start-ups 3. Development and test 4. Sales references 5. Market knowledge 6. Development cooperation 7. Time frame 8. Capital 9. Level of ambition 10. IPR 11. Scale efficiency opinion that the listed barriers essentially cover the challenges that the companies experience. This picture varies somewhat across the 11 barriers and between the innovation projects and market maturation projects as well as between the green-area projects and the welfare projects. On the basis of the review, the most prevalent and most significant barriers appear to be lack of risk capital, limited customer confidence in new products/services and a long time frame from initiating the innovation/market maturation phase to actual market introduction. The description and the analysis of the barriers are elaborated in chapter 5. The Business Innovation Fund contributes to overcoming the most significant barriers More than half the beneficiary companies indicate that the project might not have been realised without support from the Business Innovation Fund. The larger part of the other respondents assess that the project s development and market introduction would have taken place on a smaller scale, that fewer competences would have been involved and that the probability that the project would have been sufficiently focused in the development and market introduction phases, would have been smaller. 6 Midtvejsevaluering af Fornyelsesfonden

7 Relevans (hvor hyppigt forekommer barrieren?) Relevance (frequency of barriers More than 90 per cent of the beneficiaries assess that the support from the Business Innovation Fund has advanced market introduction by more than six months. And more than one in four companies estimate an effect of more than two years in terms of advancing market introduction. Moreover, the review shows that the most prevalent and most critical barriers are also those that the Business Innovation Fund is best at addressing according to the projects. In order of priority, this relates to lack of possibility to raise capital, limited customer confidence in new products and services, challenges in developing and testing as well as prolonged innovation or market maturation phases. This is illustrated in the below figure. Map of barriers and the Business Innovation Fund s contribution 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 Tidshorisont Time frame Customer Kundetillid confidence - solution løsning Development Udviklingssamarbejde Capital Kapital cooperation Rettigheder IPRS Salgsreferencer Sales references Market Markedskendskab og and test Udvikling Development knowledge Customer confidence Kundetillid - company virksomhed Level Ambitionsniveau of Scale Skalaefficiens efficiency ambition 0,5 0,0 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 Vigtighed Importance (hvor (how kritisk critical er is barrieren?) the barrier? Note: The relevance of the barriers and the importance of overcoming them are scored on a scale from 0 (not at all) to 3 (to a large extent) and the figure shows the average score for the individual barriers on the two dimensions. The colouring indicates the projects assessment of which of the barriers the support from the Business Innovation Fund has been especially effective to help overcoming. Even though there is a methodical uncertainty related to interpreting and assessing the extent of the companies survey replies, the review does help the Business Innovation Fund to strengthen the companies likelihood of success. Overall, it is Deloitte s assessment that the Business Innovation Fund has tangible additionality effects at project level. In addition to the companies survey replies, this is based on our impression from in-depth interviews with a number of the companies. 7 Midtvejsevaluering af Fornyelsesfonden

8 The expected effects on sales, exports and employment are significant As part of the application process, the beneficiaries have been asked to indicate their expectations to growth in sales, exports and employment at project closing as well as 5 years after. The 80 projects (excl. the Structural Change Projects) that have so far been approved to receive support to innovation and market maturation projects have been granted a total of DKK 339m. This amounts to about 80 per cent of the granted funds, but less than half of the Business Innovation Fund s total budget. At the time of application, these 80 projects expected a total growth in sales of just over DKK 15bn five years after project start-up, including just over DKK 10bn in exports. The projects expected effects after 5 years Market maturation Sales (DKK billions) Exports (DKK billions) Employment (1,000 persons) Innovation Sales (DKK billions) Exports (DKK billions) Employment (1,000 persons) Total Sales (DKK billions) Exports (DKK billions) Employment (1,000 persons) Similarly, the companies expected an increase in employment of 6,400 persons. Of this, there is a relatively large amount of high-value and knowledge-intensive jobs compared to the composition of the total domestic workforce. The expected effects are thus significant. As none of the projects have been terminated yet and many of them are still in the early project phase it is not possible to actually measure whether the effects are about to be achieved. As part of the review, the companies have been asked to update and, if relevant, reconsider their expectations. Among 62 responding companies, there is a downward adjustment in the magnitude of 20 per cent in overall terms, but this may primarily be ascribed to a time-related delay in the penetration rather than a real expectation that the effects cannot be achieved. Overall, Deloitte assesses that the companies expectations may be too optimistic. On the other hand, the expectations generally seem to be based on serious and carefully prepared business plans. We have reviewed the business plans of a selection of the market maturation projects and conducted follow-up in-depth interviews with these. The quality of the underlying business plans is assessed to be strengthened by the requirements that the Business Innovation Fund has imposed on the applicants just as expert opinions have been prepared as part of the decision process. Even if the impact on sales, exports and employment may be overestimated by the companies, Deloitte assesses that it is very probable that the effects may be considerable and that the Business Innovation Fund s requirements regarding the project applications have supported this. 8 Midtvejsevaluering af Fornyelsesfonden

9 Profitability in macroeconomic terms Deloitte has estimated the macroeconomic effects of the Business Innovation Fund s activities. The calculations show that if the economic effect that can be related to the Business Innovation Fund s activities amounts to per cent of the total effects expected by the projects, this will generate public-sector revenue of DKK ½-1bn over five years per DKK 100m in support add to this, that there will naturally also be positive revenue the subsequent years. In Deloitte s view, this is a realistic magnitude for the derived revenue effects. Thus, in Deloitte s opinion, it is most likely that the Business Innovation Fund s activities are not only neutral for public finances, but also generate a sizeable macroeconomic payoff, especially via increased exports and net job creation. If investment of public funds in the Business Innovation Fund is considered a societal investment, a 5-10-doubling of the invested funds in five years seems to be a realistic magnitude of the yield. It should be emphasised that this positive assessment of the macroeconomic effects is closely linked to the specific projects receiving support. Naturally, it is crucial that there are relevant projects to support, not least projects that have considerable exports potential. Thus, the reported effects cannot necessarily be scaled in relation to any larger budget for the Business Innovation Fund in the future either. The effect of the Structural Change Projects is uncertain In addition to support to innovation projects and market maturation projects, it is, as mentioned, part of the Business Innovation Fund s purpose to support projects that aim at creating new business and job opportunities in financially challenged areas. The aim is long-term economic development rather than immediate growth and employment. Hence, the same measurable effect and a comparative yield of these projects cannot be expected. At the same time, the beneficiaries comprise, in some cases, project organisations with (a considerable) participation from public authorities. As a consequence of the different basic conditions, the requirements of business plans for the Structural Change Projects are less stringent and the theoretical basis is less robust. In addition, the projects are not systematically subject to external expert opinions neither technical nor commercial. It is Deloitte s view that the commercial basis of the Structural Change Projects has hitherto been comparably weaker. Approval of support has been given to 11 Structural Change Projects with an amount of DKK 88m, including DKK 37m to one project alone (LORC) regarding the utilisation of the facilities of the former Lindøværftet for new business activities. At the time of review, half the Structural Change Projects are still in the early start-up phase. 9 Midtvejsevaluering af Fornyelsesfonden

10 Deloitte has visited or interviewed by phone all the Structural Change Projects, among other things with a view to assessing the robustness of the expectations for sales and employment growth, which the projects have indicated in their applications as regards employment, these expectations correspond to just over 4,000 new jobs. The review shows that the basis for the expected effects generally appears significantly weaker than for the other projects receiving support. In several cases, it has been explicitly indicated that the expected employment effects are very uncertain and probably significantly overestimated and generally not based on carefully prepared business plans. At the same time, Deloitte assesses that in the indicated employment effects, the dynamics of the local labour market and the mobility of the labour force, geographically as well as across industries and disciplines, have not been taken into consideration. Therefore achieving the expected employment effects will imply that qualified labour must be attracted to the local area. Furthermore, in several cases, the interviews have revealed that a significant part of the employment effects will take place outside the local area. Based on that, it is Deloitte s assessment that the expected employment effects of the Structural Change Projects that have been stated are significantly overestimated, and consequently, they are not included in the calculations of the macroeconomic effects. 10 Midtvejsevaluering af Fornyelsesfonden

11 1. Indledning og ledelsesresume 1.1. Evalueringens baggrund og formål Fornyelsesfonden blev oprettet som en del af et politisk forlig i 2009 om fordelingen af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv. for perioden fonden har haft et samlet budget på 760 mio. kr. over de tre år. Fornyelsesfondens formål er at fremme innovation og markedsmodning af grønne løsninger og velfærdsløsninger. Desuden indgår det i fondens formål at yde støtte til omstillingsprojekter i hårdt ramte geografiske områder. Fonden skal bidrage til, at især små og mellemstore virksomheder kan overvinde de barrierer, der kan være forbundet med innovation og markedsmodning af nye produkter og serviceydelser. De væsentligste succeskriterier er at skabe øget omsætning, beskæftigelse og eksport. Som bidrag til beslutning om den fremadrettede strategi for Fornyelsesfonden har Erhvervsstyrelsen bedt Deloitte Consulting om at gennemføre en midtvejsevaluering af fondens virke. Formålet med evalueringen er at undersøge, i hvilket omfang Fornyelsesfondens projekter bidrager til at indfri formålet med fonden, herunder sandsynliggøre om Fornyelsesfonden vil skabe en erhvervspolitisk effekt opgjort i øget omsætning, beskæftigelse og eksport Hovedkonklusioner Deloittes hovedkonklusioner på midtvejsevalueringen af Fornyelsesfonden er opsummeret i nedenstående boks og uddybes nærmere i det følgende ledelsesresume. Evalueringens hovedkonklusioner Fornyelsesfonden lever op til de fastsatte formål, herunder at indsatsen primært skal rettes mod små og mellemstore private virksomheder (SMV). Der er desuden en god spredning i de støttede projekter med hensyn til geografi og projekttyper både innovations-, markedsmodnings- og omstillingsprojekter er tydeligt repræsenteret i projektporteføljen. Fornyelsesfonden har et tydeligt kommercielt fokus, hvor de støttede projekter typisk ligger sent i innovationsforløbet eller i markedsmodningsfasen. Fonden differentierer sig derved fra andre erhvervsstøtteordninger, som ofte har et mere forskningspræget sigte. Blandt andet via krav til forretningsplaner og anvendelse af eksterne ekspertvurderinger bidrager Fornyelsesfonden ofte til at styrke det forretningsmæssige fundament i projekterne. fortsættes 11 Midtvejsevaluering af Fornyelsesfonden

12 Evalueringens hovedkonklusioner Fornyelsesfonden adskiller sig fra andre erhvervsstøtteordninger i kraft af sit fokus på SMV-segmentet og på støtte til markedsintroduktion af nye produkter og serviceydelser. Otte ud af 10 støttede projekter har ikke modtaget anden offentlig støtte. Projekterne forventer betydelige effekter ikke mindst internationalt. De 80 projekter, som har modtaget støtte (ca. 340 mio. kroner) til innovation og markedsmodning regner med en øget omsætning efter fem år på ca. 15 mia. kroner, heraf 10 mia. kroner i eksport. Samtidigt forventes en forøgelse af beskæftigelsen med personer. Fornyelsesfonden bidrager til at overvinde kritiske barrierer. Projekterne er endnu i en tidlig fase, hvor det ikke er muligt at måle direkte, om de forventede effekter er på vej til at blive realiseret. Men evalueringen viser, at fonden i væsentlig grad hjælper virksomhederne med at overvinde kritiske barrierer for at få succes fx adgang til kapital og kundetillid til nye produkter. Fornyelsesfonden styrker således projekternes chance for succes og muligheden for at realisere de forventede effekter. Fornyelsesfonden er en god samfundsøkonomisk investering. Der er god samfundsøkonomisk rentabilitet af Fornyelsesfondens virke. Hvis indskud af offentlige midler i Fornyelsesfonden anskues som en samfundsmæssig investering fremstår en 5-10-dobling af de investerede midler på fem år som en realistisk størrelsesorden for afkastet. En forøgelse af fondens midler kan dog ikke forventes at have tilsvarende større effekter, fordi virkningerne forudsætter, at der er relevante projekter at støtte. Omstillingsprojekterne har et svagere kommercielt fundament. Fornyelsesfonden skal i henhold til sit lovgrundlag yde støtte til erhvervsmæssig omstilling af hårdt ramte geografiske områder. Det kommercielle fundament for omstillingsprojekterne fremstår generelt mindre tydeligt end for de øvrige projekter, og vilkårene for at opnå effekt i form af øget omsætning og beskæftigelse er objektivt set dårligere. Deloitte vurderer, at projekternes bidrag til erhvervsmæssig omstilling er usikker, om end vanskelig at vurdere på nuværende tidspunkt. Høj formålsopfyldelse Evalueringen viser, at Fornyelsesfondens virke i meget høj grad har været i overensstemmelse med de fastsatte formål. Der er indtil nu ydet støtte til 91 projekter i form af tilskud og garantier på i alt 427 mio. kroner. Mere end 80 pct. af støtten er givet til små og mellemstore virksomheder med op til 50 ansatte. Støtten fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem innovations- og markedsmodningsprojekter, mens der i fordelingen mellem projekter på det grønne område og velfærdsområdet er en overvægt på førstnævnte. Der er herudover ydet støtte til 11 omstillingsprojekter med et beløb på i alt 88 mio. kroner. 12 Midtvejsevaluering af Fornyelsesfonden

13 Tildelte midler og igangværende projekter, februar 2012 Indsatser Indsatsområde Antal projekter Tildelte midler (mio. kr.) Innovation Markedsmodning Omstilling i hårdt ramte områder Andel af tildelte midler (Pct.) Grøn Velfærd Grøn * Velfærd ** I alt * Heri indgår 3 garantiprojekter, der tilsammen har fået stillet en garanti på 32 mio. kr. ** Heri indgår 7 projekter omhandlende offentlige indkøb, der tilsammen har fået et tilskud på knap12 mio. kr. En tydelig profil i landskabet af erhvervsstøtteordninger Fornyelsesfondens har haft et tydeligt fokus på projekternes kommercielle muligheder. Midlerne er blevet målrettet imod virksomheder og projekter, som arbejder på at udvikle eller markedsmodne konkrete produkter og serviceydelser med henblik på salg til det danske og internationale marked. Fonden har desuden bidraget til at bringe projekter tættere på markedet og dermed gøre vejen til markedsintroduktion kortere, fx via fokus på brugerdreven innovation. Denne fokusering er både resultat af de lovmæssige formålsbestemmelser og en bevidst strategi om differentiering i forhold til andre erhvervsstøtteordninger, herunder ordninger med et mere forskningspræget sigte. De støttemodtagende virksomheder tilkendegiver i vid udstrækning, at de også i praksis oplever denne forskel i forhold til andre programmer. Knap otte ud af 10 af projekterne har ikke modtaget anden offentlig støtte end støtten fra Fornyelsesfonden, hvilket indikerer, at fonden har en tydelig plads i de offentlige erhvervsstøtteordninger. Særligt på velfærdsområdet opleves fonden at have en særegen profil - hvor andre støtteprogrammer typisk er drevet af offentlige aktører, udspringer velfærdsprojekterne under Fornyelsesfonden af private virksomheders bestræbelser på at udvikle løsninger, produkter og serviceydelser, som er attraktive for velfærdssektoren. Mere end 80 pct. af de støttemodtagende virksomheder vurderer, at Fornyelsesfonden har kunnet bruges direkte som reference det gælder særligt i forhold til markedsintroduktionen. Samtidig svarer næsten halvdelen af virksomhederne, at Fornyelsesfonden i kraft af kravene til indhold og kvalitet i ansøgningsmaterialet har bidraget til at udvikle eller styrke projektets strategi for markedsintroduktion og afsætningsmarkeder. Dette gælder for såvel innovationssom markedsmodningsprojekterne. Virksomhederne oplever generelt væsentlige barrierer for innovation og markedsmodning Markedsfejl og barrierer for udviklingen af nye produkter og serviceydelser er en central del af det forandringsteoretiske grundlag for Fornyelsesfonden, og overvindelse af de barrierer, som støttemodtagerne typisk vil støde på i enten inno- 13 Midtvejsevaluering af Fornyelsesfonden

14 vations- eller markedsmodningsfasen, er så at sige den transaktionsmekanisme, hvorigennem fondens indsats får effekt. Derfor er det en væsentlig del af midtvejsevalueringen at analysere og vurdere, i hvilket omfang Fornyelsesfonden bidrager til, at virksomhederne kan overvinde relevante barrierer. Analysen har taget afsæt i 11 konkrete potentielle barrierer, som er gengivet i boksen til højre. Evalueringen viser, at de identificerede barrierer generelt er udbredte og af virksomhederne opleves at være væsentlige eller kritiske for succesfuld gennemførelse af innovations- og markedsmodningsprojekterne. Fra dialogen med de enkelte Barrierer 12. Kundetillid til nye produkter/serviceydelser 13. Kundetillid til små/ nystartede virksomheder 14. Udvikling og test 15. Salgsreferencer 16. Markedskendskab 17. Udviklingssamarbejde 18. Tidshorisont 19. Kapital 20. Ambitionsniveau 21. Sikring af rettigheder 22. Skalaefficiens projekter er det desuden Deloittes vurdering, at de anførte barrierer er i alt væsentligt dækker de udfordringer, som virksomhederne oplever. Der er naturligvis nuancer i dette billede på tværs af de 11 barrierer og mellem innovations- og markedsmodningsprojekterne samt mellem det grønne område og velfærdsprojekterne. De mest udbredte og væsentligste barrierer fremstår på baggrund af evalueringen at være mangel på risikovillig kapital, begrænset kundetillid til nye produkter/serviceydelser og lang tidshorisont fra påbegyndelse af innovations-/markedsmodningsfasen til markedsintroduktion. Beskrivelsen og analysen af barriererne er uddybet i kapitel 5. Fornyelsesfonden bidrager i vid udstrækning til at overvinde de væsentligste barrierer Mere end halvdelen af de støttemodtagende virksomheder tilkendegiver, at projektet sandsynligvis ikke havde kunnet realiseres uden støtte fra Fornyelsesfonden. Hovedparten af de øvrige respondenter vurderer, at projektets udvikling og markedsintroduktion ville have fundet sted i mindre skala, at der ville have været inddraget færre kompetencer, samt at sandsynligheden for at projektet ville være tilstrækkeligt fokuseret i udviklings- og markedsintroduktionsfasen ville have været mindre. Over 90 procent af støttemodtagerne vurderer, at støtten fra Fornyelsesfonden har betydet en tidsmæssig fremrykning af tidspunktet for markedsintroduktion med mere end et halvt år. Og mere end hver fjerde virksomhed skønner en fremrykningseffekt på mere end to år. Evalueringen viser desuden, at de hyppigst forekommende og mest kritiske barrierer samtidig er dem, som projekterne vurderer, at Fornyelsesfonden er bedst til at adressere. Det gælder i prioriteret rækkefølge manglende mulighed for at tilvejebringe kapital, begrænset kundetillid til nye produkter og serviceydelser, udfordringer ved udvikling og test/afprøvning samt langvarige innovati- 14 Midtvejsevaluering af Fornyelsesfonden

15 Relevans (hvor hyppigt forekommer barrieren?) ons- eller markedsmodningsfaser. Dette er illustreret i nedenstående barrierelandskab. Barrierelandskab og Fornyelsesfondens bidrag 3,0 2,5 2,0 Tidshorisont Udviklingssamarbejde Rettigheder Kundetillid - løsning Kapital Salgsreferencer 1,5 Markedskendskab Udvikling og test 1,0 Kundetillid - virksomhed Skalaefficiens Ambitionsniveau 0,5 0,0 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 Vigtighed (hvor kritisk er barrieren?) Note: Barrierernes relevans og vigtigheden af at overvinde dem er pointdelt på en skala fra 0 ( slet ikke ) til 3 ( i høj grad ), og figuren viser gennemsnitsscoren for de enkelte barrierer på de to dimensioner. Farvelægningen indikerer, projekternes vurdering af, hvilke af barriererne Fornyelsesfondens støtte har været særlig afgørende i forhold til at overkomme. Selv om der metodisk er usikkerhed forbundet med at fortolke og vurdere rækkevidden af virksomhedernes survey besvarelser, tegner evalueringen et positivt billede af, at Fornyelsesfonden bidrager til at styrke virksomhedernes muligheder for at realisere projekterne og overvinde barriererne herfor. Det er samlet set Deloittes vurdering, at Fornyelsesfonden har tydelige additionalitetsvirkninger på projektniveau. Vurderingen baseres, ud over virksomhedernes survey besvarelser, på vores indtryk fra dybdeinterview med en række af virksomhederne. De forventede effekter på omsætning, eksport og beskæftigelse er betydelige De støttemodtagende virksomheder er som led i ansøgningsprocessen blevet bedt om at angive deres forventninger til vækst i omsætning, eksport og beskæftigelse både ved projekternes afslutning og fem år derefter. 15 Midtvejsevaluering af Fornyelsesfonden

16 De 80 projekter (ekskl. omstillingsprojekterne), som hidtil har fået tilsagn om støtte til innovations- og markedsmodningsprojekter, er i alt blevet bevilliget 339 mio. kr. Det udgør omtrent 80 pct. af de bevilligede midler, men under halvdelen af Fornyelsesfondens samlede budget. Disse 80 projekter forventede på ansøgningstidspunktet en samlet vækst i omsætningen på godt 15 mia. kroner fem år efter projektstart - heraf godt 10 mia. kroner i eksport. Projekternes forventede effekter efter 5 år Markedsmodning Omsætning (mia. kr.) Eksport (mia. kr.) Beskæftigelse (1.000 pers) Innovation Omsætning (mia. kr.) Eksport (mia. kr.) Beskæftigelse (1.000 pers) I alt Omsætning (mia. kr.) Eksport (mia. kr.) Beskæftigelse (1.000 pers) + 6,3 + 4,6 + 3,2 + 8,8 + 5,6 + 3,1 + 15,1 + 10,2 + 6,4 Tilsvarende forventede virksomhederne en beskæftigelsesstigning på personer. Heraf er der i sammenligning med den samlede indenlandske arbejdsstyrkes sammensætning et relativt større indhold af uddannelses- og videnintensive arbejdspladser. De forventede effekter er således betydelige. Da ingen af projekterne er afsluttede og mange endnu er tidligt i projektfasen er det ikke muligt at foretage en egentlig måling af, om effekterne er på vej til at blive realiseret. I forbindelse med evalueringen er virksomhederne blevet anmodet om at opdatere og evt. revurdere deres forventninger. Blandt 62 besvarende virksomheder er der samlet set er en nedjustering på i størrelsesordenen 20 pct., men denne kan primært tilskrives forsinkelse i det tidsmæssige gennemslag snarere end en reel forventning om, at effekterne ikke kan opnås. Det er Deloittes vurdering, at virksomhedernes forventninger samlet set formentlig er til den optimistiske side. Omvendt fremstår de opstillede forventninger generelt at være baseret på seriøse og gennemarbejdede forretningsplaner. Vi har således gennemgået forretningsplanerne for et udvalg af markedsmodningsprojekterne og gennemført opfølgende dybdeinterview med disse (se casebeskrivelserne i Bilag 1). Kvaliteten af de underliggende forretningsplaner vurderes at være blevet styrket af de krav, Fornyelsesfonden har stillet til ansøgerne, ligesom der er udarbejdet ekspertvurderinger som en del af grundlaget for at træffe beslutning om tilsagn eller afslag. Selv om effekterne på omsætning, eksport og beskæftigelse kan være estimeret for højt af virksomhederne, vurderer Deloitte således, at det er meget sandsynligt, at effekterne kan være betydelige, og at Fornyelsesfondens krav til projektansøgningerne har understøttet dette. God samfundsøkonomiske rentabilitet Deloitte har estimeret de samfundsøkonomiske effekter af Fornyelsesfondens virke. Beregningerne viser, at såfremt den samfundsøkonomiske effekt, der kan henføres til Fornyelsesfondens virke, udgør blot procent af de af projekterne forventede effekter, svarer det til et afledt provenu for de offentlige finan- 16 Midtvejsevaluering af Fornyelsesfonden

17 ser på ½-1 mia. kroner over fem år per 100 mio. kroner i støtte hertil kommer, at der naturligvis også vil være et positivt provenu i de efterfølgende år. Deloitte vurderer, at dette er udtryk for en realistisk størrelsesorden for de afledte provenuvirkninger. Det er således efter Deloittes vurdering overvejende sandsynligt, at Fornyelsesfondens virke ikke kun er udgiftsneutralt for de offentlige finanser, men genererer et solidt samfundsøkonomisk afkast især via øget eksport og nettojobskabelse. Hvis indskud af offentlige midler i Fornyelsesfonden anskues som en samfundsmæssig investering fremstår en 5-10-dobling af de investerede midler på fem år som en realistisk størrelsesorden for afkastet. Det skal understreges, at denne positive vurdering af de samfundsøkonomiske effekter skal ses i snæver sammenhæng med de konkrete støttemodtagende projekter. Det er naturligvis afgørende, at der findes relevante projekter at støtte, herunder ikke mindst projekter, som rummer et betydeligt eksportpotentiale. De refererede effekter kan således heller ikke uden videre skaleres i forhold til et evt. større budget for Fornyelsesfonden fremadrettet. Effekten af omstillingsprojekterne er usikker Ud over støtte til innovations- og markedsmodningsprojekter er det som nævnt en del af Fornyelsesfonden formål at yde støtte til projekter, som sigter imod at skabe erhvervsmæssig omstilling i udsatte eller økonomisk hårdt ramte områder. Præmisserne for omstillingsmidlerne og deres tildeling adskiller sig grundlæggende fra innovations- og markedsmodningsprojekterne. Sigtet er udvikling i et længere perspektiv snarere end umiddelbar vækst og beskæftigelse, hvorfor der i udgangspunktet ikke kan forventes den samme målbare effekt og et sammenligneligt afkast af disse projekter. Støttemodtagerne omfatter samtidig i en række tilfælde projektorganisationer med (en betydelig) deltagelse af offentlige myndigheder. Som følge af de anderledes grundvilkår er kravene til forretningsplaner for omstillingsprojekterne mindre stringente, og det forandringsteoretiske grundlag er mindre robust. Ligeledes er projekterne ikke systematisk underlagt eksterne ekspertvurderinger hverken faglige eller kommercielle. Det er Deloittes vurdering, at det kommercielle fundament for omstillingsprojekterne derfor grundlæggende er mindre gennemarbejdet. Der er givet tilsagn om støtte til 11 omstillingsprojekter med et beløb på 88 mio. kroner, heraf alene 37 mio. kroner til ét projekt (LORC) om udnyttelse af det tidligere Lindøværfts arealer og faciliteter til nye erhvervsmæssige aktiviteter. 1 Halvdelen af omstillingsprojekterne er på evalueringstidspunktet endnu i den tidlige opstartsfase. 1 Projektet har modtaget støtte i forbindelse med to ansøgningsrunder og tæller derfor i den samlede opgørelse med som to projekter. 17 Midtvejsevaluering af Fornyelsesfonden

18 Deloitte har besøgt eller telefoninterviewet alle omstillingsprojekterne blandt andet med henblik på at vurdere robustheden af de forventninger til vækst i omsætning og beskæftigelse, som projekterne har angivet i deres ansøgninger for så vidt angår beskæftigelsen svarer disse forventninger til godt nye arbejdspladser. Evalueringen viser, at grundlaget for de forventede effekter generelt fremstår væsentligt svagere end for de øvrige støttemodtagende projekter. I flere tilfælde er det eksplicit blevet tilkendegivet, at de oplyste beskæftigelseseffekter er meget usikre og formentligt væsentligt overvurderede og generelt ikke baseret på gennemarbejdede forretningsplaner. Det er samtidig Deloittes vurdering, at der i de angivne beskæftigelseseffekter ikke tages højde for dynamikken på det lokale arbejdsmarked og arbejdskraftens mobilitet såvel geografisk som på tværs af brancher og fag. Realiseringen af de forventede beskæftigelseseffekter vil forudsætte, at der kan tiltrækkes kvalificeret arbejdskraft til lokalområdet. Endvidere har interviewene i flere tilfælde afdækket, at en væsentlig del af beskæftigelseseffekterne reelt vil finde sted uden for lokalområdet. Det er på den baggrund Deloittes vurdering, at de oplyste forventede beskæftigelseseffekter af omstillingsprojekterne er væsentligt overvurderede, og de indgår derfor ikke i beregningerne af de samfundsøkonomiske effekter. 18 Midtvejsevaluering af Fornyelsesfonden

19 2. Evalueringens metode og tilrettelæggelse Det centrale evalueringsspørgsmål er som nævnt, om det kan sandsynliggøres, at Fornyelsesfonden vil skabe erhvervspolitisk effekt i form af øget omsætning, beskæftigelse og eksport. Sådanne effekter vil i givet fald materialisere sig gradvist over en årrække og ligge i forlængelse af afslutningen på de projekter, som fonden har støttet. Midtvejsevalueringen har imidlertid skullet gennemføres på et tidspunkt, hvor ingen af projekterne er afsluttede, og mange endnu befinder sig i en opstartsfase. Det rejser en række analytiske og metodiske udfordringer. I dette kapitel redegøres kort for evalueringens metode og tilrettelæggelse, henset blandt andet til det tidlige tidspunkt for dens gennemførelse Centrale udfordringer og håndteringen heraf Evalueringens indhold og tilrettelæggelse er fastlagt under hensyntagen til de datamæssige muligheder og begrænsninger samt de centrale metodiske udfordringer for evalueringen. De væsentligste udfordringer og håndteringen heraf er beskrevet nedenfor. Uafsluttede projekter fokus på barrierenedbrydelse De støttemodtagende virksomheder har i forbindelse med ansøgningen om støtte opstillet forventninger til vækst i omsætning, eksport og beskæftigelse. Givet det tidlige tidspunkt for evalueringen har denne ikke kunnet baseres på effektmålinger af, om virksomhederne har været på vej til at realisere disse forventninger. Dette er en grundlæggende præmis for analysen, og det betyder naturligvis, at det empiriske grundlag for en evaluering vil kunne være stærkere om en årrække. Den analytiske tilgang har i stedet været en anden. Evalueringen har fokuseret på de barrierer for kommercialisering af nye produkter og serviceydelser, som små og mellemstore virksomheder står over for i innovations- og markedsmodningsfasen. Overvindelse af disse barrierer er afgørende for virksomhederne. Og hvis Fornyelsesfonden skal kunne siges at have erhvervspolitisk effekt, er det nærliggende, at en sådan effekt skyldes, at fonden hjælper de støttemodtagende virksomheder med at overvinde barriererne. Denne kausale sammenhæng er også kernen i det teoretiske grundlag for fondens virke, jf. kapital Midtvejsevaluering af Fornyelsesfonden

20 Evalueringen baseres derfor delvist på data vedrørende udbredelse, vigtighed og overvindelse af barrierer. Disse data er indsamlet som en del af evalueringen via en survey, som er udsendt til alle støttemodtagende virksomheder. Additionalitet - identifikationsproblemer Metodisk og analytisk er spørgsmålet om additionalitet en væsentlig udfordring. Den grundlæggende vanskelighed er, at den kontrafaktiske udvikling ikke kan identificeres dvs. det vides ikke, hvordan omsætning, beskæftigelse og eksport ville have udviklet sig for virksomhederne uden støtten fra Fornyelsesfonden der er således et grundlæggende identifikationsproblem. Spørgsmålet er imidlertid væsentligt for at kunne vurdere, om fonden har haft erhvervspolitisk effekt. Den analytiske tilgang og datastrategien har været designet med henblik på at etablere det bedst mulige grundlag for at kunne vurdere, hvilken betydning støtten fra Fornyelsesfonden har haft for projekternes realiserbarhed og deres evne til at overkomme kritiske barrierer. Deloitte har for det første for 10 casevirksomheder foretaget et review af de forretningsplaner, som har ligget til grund for virksomhedernes ansøgninger. Der er i den forbindelse sket en vurdering af samspillet mellem fondens krav til ansøgningerne og kvaliteten heraf med det formål at belyse, om fondens administrationspraksis har bidraget til at styrke kvaliteten af de underliggende forretningsplaner. Vi har gennemgået det skriftlige ansøgnings- og beslutningsmateriale for de 10 projekter, og vi har via dialog med og besøg hos virksomhederne søgt at afprøve robustheden af materialet og samspillet mellem Fornyelsesfondens sekretariat og de enkelte virksomheder. To af de 10 cases er omstillingsprojekter for den gruppe af projekter har Deloitte også gennemført (mindre dybdegående) interview med de øvrige projekter. For det andet er der gennemført en survey blandt de støttemodtagende virksomheder, hvor der ud over spørgsmål om de identificerede barrierers relevans og vigtighed i de enkelte projekter, også er spurgt til virksomhedernes vurdering af, hvor afgørende støtten fra Fornyelsesfonden har været i forhold til muligheden for at overvinde barriererne. Surveyen er sendt til de 73 virksomheder, som har modtaget støtte til innovations- eller markedsmodningsprojekter omstillingsprojekterne og syv indkøbsprojekter har ikke været omfattet. Af de 73 virksomheder har de 62 besvaret surveyen, hvilket vurderes at være en meget tilfredsstillende andel. Det er på den baggrund Deloittes vurdering, at resultaterne af surveyen giver et repræsentativt billede, og at der er etableret et robust evalueringsgrundlag, det tidlige evalueringstidspunkt taget i betragtning. Der er ligeledes foretaget en survey blandt 288 virksomheder, som har fået afslag på støtte fra Fornyelsesfonden. Svarprocenten har dog været lille, idet kun 30 virksomheder har responderet. Den lave svarprocent som ikke er overraskende - betyder, at den evalueringsmæssige værdi er begrænset. Resultaterne inddrages derfor kun summarisk og med henblik på perspektivering. Det skal dog understreges, at fortolkningen af besvarelser fra virksomheder, der har 20 Midtvejsevaluering af Fornyelsesfonden

21 modtaget afslag ville være usikker også hvis svarprocenten havde været højere på grund af spørgsmålet om selektionsbias, jf. nedenfor. Evalueringens vurderinger og konklusioner vedrørende spørgsmålet om Fornyelsesfondens additionalitetsvirkninger rummer trods bestræbelserne på at etablere så robust et grundlag som muligt et element af skøn. De konklusioner, der drages i rapporten er udtryk for Deloittes bedste vurdering baseret på det samlede datamateriale, der er indsamlet og har været til rådighed. Det skal afslutningsvis bemærkes, at der i evalueringen sondres mellem tre former for additionalitetsvirkninger: Projektadditionalitet: Kan det sandsynliggøres, at Fornyelsesfonden er en forudsætning for den forventede vækst i de enkelte projekter? Kunne og ville projekterne være blevet realiseret gennem andre finansieringsmuligheder? Programadditionalitet: Bidrager Fornyelsesfonden til en større bredde i de samlede støttemuligheder inden for innovation, markedsmodning og erhvervsmæssig omstilling? Samfundsøkonomisk additionalitet: Det afgørende spørgsmål er her, om det kan sandsynliggøres, at Fornyelsesfonden indebærer en samfundsøkonomisk nettogevinst, eller i stedet blot fortrænger andre økonomiske aktiviteter. Selektionsbias og fortolkning af resultater Anvendelse af kontrolgrupper kan være en måde at adressere identifikationsproblemet. Når det om en årrække er muligt at indsamle faktiske data for beskæftigelsen i de støttede projekter, vil det også være muligt på registerdata at etablere (tilnærmede) kontrolgrupper af virksomheder fra samme branchegrupper og med lignende karakteristika som virksomhederne i projektporteføljen. Denne mulighed foreligger imidlertid ikke endnu. Det er samtidigt Deloittes vurdering, at de virksomheder, som ikke har opnået støtte fra Fornyelsesfonden, reelt ikke vil kunne fungere som kontrolgruppe, idet der formodes at være en (betydelig) selektionsbias. Fortolkningen af resultaterne af evalueringen skal under alle omstændigheder vurderes under hensyntagen til spørgsmålet om mulig selektionsbias. Det gælder også for de virksomheder, der har modtaget tilsagn om støtte, idet det ikke kan udelukkes, at disse virksomheder kan have en tendens til at svare (for) positivt på spørgsmål om betydningen af fondens støtte og virke. For at mindske denne usikkerhed mest muligt har Deloitte dels gennemført en dybdeanalyse af de 10 casevirksomheder samt opfølgende telefoninterview med en bredere kreds af virksomheder med henblik på at nuancere og validere de modtagne surveybesvarelser. I alt har Deloitte således interviewet 33 af de 91 projekter i Fornyelsesfondens aktuelle projektportefølje. 21 Midtvejsevaluering af Fornyelsesfonden

22 2.2. Data og tilrettelæggelse Data Evalueringen baserer sig på følgende data: Ansøgnings- og beslutningsmateriale fra 12 casevirksomheder inden for innovation og markedsmodning seks af hver type herunder udarbejdede eksterne ekspertvurderinger. Ansøgnings- og beslutningsmateriale fra alle omstillingsprojekter, heraf to caseprojekter. Dybdeinterview med 10 casevirksomheder, herunder virksomhedsbesøg. En survey blandt 73 støttemodtagende innovations- og markedsmodningsprojekter. Opfølgende interview med 33 projekter. En survey blandt 288 virksomheder, som ikke har modtaget støtte. Faktuelle oplysninger om alle støttemodtagende virksomheder samlet i en database fra Fornyelsesfondens sekretariat, herunder oplysninger om virksomhedernes egne forventninger til vækst i omsætning, eksport og beskæftigelse på ansøgningstidspunktet. Aktiviteter Evalueringen er gennemført i perioden fra 1. marts til 20. april 2012 og har omfattet følgende dataindsamlingsaktiviteter. Cases og interview Denne aktivitet har omfattet: Afklarende interview med interessenter med henblik på identifikation af barrierer. Forberedelse, information og indgåelse af aftaler herunder om udlevering af evt. baggrundsmateriale, herunder forretningsplaner. Udarbejdelse af spørgeguide til dybdeinterview. Gennemførelse af dybdeinterview med 10 udvalgte projekter (cases). Til brug for dybdeinterviewene har været anvendt en spørgeguide med henblik på at sikre et ensartet fokus og detaljeringsniveau. Interviewene har taget udgangspunkt i nedenstående hovedelementer: 1. Projektudgangspunkt: Detaljeret beskrivelse af baggrunden for at søge Fornyelsesfonden om støtte til projektet. Herunder beskrives øvrige aktiviteter, der har sammenhæng til det konkrete projekt. 2. Barrierer: Detaljeret beskrivelse af de barrierer/markedsfejl som med støtte fra Fornyelsesfonden skal overvindes i det konkrete projekt. 22 Midtvejsevaluering af Fornyelsesfonden

23 3. Forventede effekter: Detaljeret beskrivelse af hvilke effekter projektet forventes at give på kort og langt sigt, samt hvilke effekter der allerede er opnået. 4. Proces: Procesbeskrivelse fra input via aktiviteter til output i form af øget omsætning, vækst og beskæftigelse. 5. Additionalitet: Konkret vurdering af i hvilket omfang og hvordan Fornyelsesfonden er medvirkende til projektets fremdrift. 6. Erfaringer: Generel opsamling af erfaringer gjort i løbet af projektperioden. Survey Eksisterende data omkring projektporteføljen er suppleret med en webbaseret survey blandt samtlige de støttede projekter. Formålet med denne aktivitet har været at skaffe et samlet overblik over forventninger til indfrielse af de projektspecifikke effektmål og en vurdering af Fornyelsesfondens additionalitet hertil. Hovedfokus har været at afdække, hvordan virksomhederne vurderer, at støtten fra Fornyelsesfonden har været væsentlig for at overvinde de barrierer, der i de enkelte projekter er identificeret som centrale og hvordan virksomhederne vurderer sandsynligheden for, at de kunne have overvundet barriererne uden den tildelte støtte. Yderligere har surveyen afdækket de identificerede barrierers relevans og vigtighed for de respektive projekter. 23 Midtvejsevaluering af Fornyelsesfonden

24 3. Teoretisk grundlag I dette kapitel præsenteres det forandringsteoretiske grundlag for Fornyelsesfondens virke. Det teoretiske grundlag vil samtidigt være udgangspunktet for evalueringen, herunder hvorvidt teoriens hypoteser om kausale sammenhænge mellem fondens indsats og effekterne på virksomheds- og samfundsniveau kan bekræftes eller sandsynliggøres på nuværende tidspunkt. Evalueringsrammen Forandringsteorien er formuleret inden for rammerne af Erhvervsstyrelsens evalueringsmodel, som anvendes generelt i styrelsens arbejde med effektbaseret styring. Modellen er skitseret i figur 3.1. nedenfor. Den grundlæggende logik er, at der via en række innovations- og markedsmodningsindsatser (input) og konkrete projektaktiviteter produceres en række resultater (output) som skaber effekt på brugerniveau og samfundsniveau. Resultaterne er i denne sammenhæng først og fremmest nedbrydelse af markedsbarrierer, som det er nødvendigt at overvinde for at bringe nye produkter og serviceydelser på markedet. Via nedbrydningen af markedsbarriererne skabes effekter på virksomhedsniveau i form af øget omsætning, eksport og beskæftigelse. Dette har afledte samfundsøkonomiske effekter i form af større produktion og beskæftigelse samt bidrag til en styrkelse af de offentlige finanser via højere skattegrundlag mv. Figur 3.1. Erhvervsstyrelsens evalueringsmodel Forberede måleindsats: Opstilling af mål, effektkæde og indikatorer Hvordan opnås den ønskede effekt? Hvilken effekt ønskes opnået? Input Aktivitet Output Brugerrettet effekt Det teoretiske grundlag for Fornyelsesfondens innovations- og markedsmodningsindsats er konkretiseret i figur 3.2. og de enkelte elementer uddybes nedenfor. Samfundseffekt Start Måling af indsatser Slut Kort sigt Måling af effekter Langt sigt Måleindsats over tid 24 Midtvejsevaluering af Fornyelsesfonden

25 Figur 3.2. Fornyelsesfondens teoretiske grundlag Input Aktivitet Output overvindelse af barrierer Effektindikator Fokuspunkter for udvælgelse af projekter Projekternes konkrete indhold og fokus prototyper og koncepter klar til produktion og markedsintroduktion via overvindelse af barrierer Kort sigt Langt sigt Innovation Virksomhedsniveau Kommercielt potentiale Volumen og samarbejde Små og mellemstore virksomheder Brugerinddragelse: 1. Udvikling ved hjælp af brugere og markedet 2. Markedspotentiale for ikke-erkendte behov 3. Løsningers træfsikkerhed ift. markedet øges 4. Kortere tid til markedet 5. Brugerinddragelse blåstempler løsningen Løsningens funktionalitet: 1. Løsningen virker, når brugerne har været inddraget 2. Fokus på implementering og løsningens funktion i dagligdagen Markedsmodning Test og tilpasning af løsningen: 1. Tilpasning til forskellige segmenter 2. Løsningen implementeres og anvendes 3. Brugerinddragelse blåstempler løsningen Efterspørgselssiden: Kundetillid til SMV er Kundetillid til innovative produkter og serviceydelser Udvikling og test hos mulige første kunder Salgsreferencer Udbudssiden: Bedre kendskab til specifikke markeder Gennemførelse af udviklingssamarbejder Kortere tidshorisont for lancering af produkter og serviceydelser Økonomiske forhold: Kommercialisering og anvendelse: Salg af velfærds serviceydelser og produkter Salg af grønne serviceydelser og produkter Velstand Virksomhedsvækst Omsætning Eksport Beskæftigelse Konkurrenceevne Produktivitet Nye produkter Samfundsniveau Øget produktion og beskæftigelse Højere produktivitet i privat og offentlig sektor Bedre offentlige finanser Markedsaktiviteter og test frem for forskningsprægede projekter Test af markeder: 1. Virksomheder opnår viden om markeder 2. Kundetillid opbygges gennem test i egen branche 3. Tilpasning af forretningsplan Tilvejebringelse af kapital Opnåelse af mærkning, standarder IPR Tilvejebringelse af tilstrækkelig produktionskapacitet Velfærd og miljø Øget kvalitet af velfærdsydelser Positive miljøeffekter, fx lavere emission og udledning af skadelige stoffer Input Inden for de givne rammer (budget og formålsbestemmelser) yder Fornyelsesfonden støtte i form af tilskud og garantier. Fonden fokuserer i sin udvælgelse af konkrete projekter på følgende forhold: Kommercielt potentiale: Projekterne skal have et tydeligt kommercielt potentiale og fokus. Det indebærer blandt andet, at projekterne skal rette sig imod innovation eller markedsmodning af konkrete produkter eller serviceydelser. Det betyder også, at Fornyelsesfonden differentierer sig fra programmer (fx Fonden for Velfærdsteknologi) som ikke på samme måde har fokus på den enkelte virksomheds muligheder for kommerciel succes, men i højere grad har et generelt sektorfokus. Volumen og samarbejde: Der lægges vægt på, at projekterne har en vis størrelse og så vidt muligt indgår i samarbejdskonstellationer med andre virksomheder, brugere, forskningsinstitutioner og offentlige myndigheder. Kravet til samarbejde skal blandt andet tilgodese, at projekterne har tilknyttet ekspertise inden for relevante områder, som har betydning for succesfuld gennemførelse. Inddragelse af brugere ses desuden som en måde at målrette projekterne imod reelle behov og ønsker på markedets efterspørgselsside. 25 Midtvejsevaluering af Fornyelsesfonden