Kristeligt Arbejde Blandt Blinde. Årsberetning årgang. 90 år KABB. De skal se Gud

Transkript

1 Kristeligt Arbejde Blandt Blinde Årsberetning årgang 90 år KABB De skal se Gud

2 Formand: Lene Friis Thorkildsen Skjernvej 133, Skarrild 6933 Kibæk Tlf Næstformand: Martha Kloster Hovedgade 54, Hodsager 7490 Aulum Tlf J. Birthe Christoffersen Emilielystvej 37, 7620 Lemvig Tlf Anna Højgaard Grønsiskenvej 21D 6950 Ringkøbing Tlf Carl Henrik Kristensen Peder Breths Vej Børkop Tlf Susanne Schmidt Laursen Thrigesvej 9, 3. th Herning Tlf Anna Mark Thomsen Solsikkevej Skive Tlf Tilforordnet: Kasserer Steen K. Sørensen Kobbelgaardsvej Fredericia Tlf Kristeligt Lydbibliotek Jernbanegade 19 A 7000 Fredericia Tlf post@kabb.dk Kontonr Åbningstid: Mandag-fredag kl

3 Kom og se vi skal se Gud 3 Af Elly Stidsen Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod! De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne. Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden. Lad os ikke bilde os noget ind, lad os ikke tirre og misunde hinanden. (Gal 5,22-26). Se, hvilken frugt Gud ved sin Hellige Ånd lader regne over os. Vi kan hverken fatte eller overskue det. Men lad os takke vor Herre Jesus for det alt sammen og dele det imellem os. Her i Danmark har vi nu i 90 år haft et kristeligt arbejde blandt blinde, KABB, som har haft stor betydning for mange mennesker. KABBs motto er: De skal se Gud. Eller som vores nuværende formand behændigt drejede ordene på Sommerstævnet 2011, så det kom til at lyde: Vi skal se Gud. For vi er jo et fællesskab, der vil hjælpe hinanden til at se Gud i det, Han har givet og stadig giver os. Dette minder mig om et barndomsminde fra Refsnæs. Det var Ruth, der en sommeraften kom hen til mig og sagde: Elly, du skal med ned til stranden, for der er morild. Det kan du nok se, for du har jo lyssans. Det lod jeg mig ikke sige to gange, for jeg har altid været glad for det, jeg kunne opleve med min lyssans. Og jeg fik den at se. De små lysglimt der kom, hver gang jeg kastede en sten ud i vandet, det var ubeskriveligt betagende. Nu har dette minde ligget gemt i mit sind i mange år, og under forberedelsen af andagten her er det kommet til at stå sådan for mig, at lige som min kammerat hjalp mig til at se morild, kan vi hjælpe hinanden til at se Gud i de gaver, som han skænker os. Lad os altså sige til hinanden: Kom og se vi skal se Gud. Interview med Elly Stidsen. Tekniker, Carl Henrik Kristensen og tidligere redaktør af lydbladet, Poul Erik Bechmann

4 et år med udfordringer af Lene Friis Thorkildsen, formand for KABB KABBs formand, Lene Friis Thorkildsen og daglig leder, Birte Søgaard blev for KABB et år fyldt med udfordringer og opgaver, men også året, hvor vi dykkede ned i KABBs 90 årige historie. I 90 år er der lagt både kærlighed, arbejde og bøn i KABBs virke. Vi kan i dag med stor taknemmelighed tænke på de ildsjæle, som gennem årene har rakt evangeliet til blinde og svagsynede i Danmark. Jubilæet blev markeret d. 28. oktober med en reception på KABBs kontor i Fredericia. Vi havde fået lavet en lille udstilling med gammelt indspilnings- og redigeringsudstyr. Et par mapper lå fremme med gamle billeder og avisudklip. Et par computere kørte med et historisk rids i lyd og billeder. Der blev serveret kaffe/the, juice og ikke mindst hjemmebag. Der skal lyde en stor tak til de ca. 50 gæster, som gjorde dagen til en rig og stor oplevelse. Lydbiblioteket Lydbiblioteket er KABBs omdrejningspunkt. Herfra sendes hver uge mange bøger ud til vore trofaste lånere over hele landet. I de forløbne 90 år er der sket en stor udvikling fra spole-båndoptageren, over kassettebånd til Daisy mediet, som vi kender det i dag. Der er igen i år indlæst en lang række nye bøger af vore dygtige og flittige indlæsere. Biblioteket tilbyder en bred vifte af kristen litteratur, andagtsbøger, blade og tidsskrifter og ikke mindst Bibelen, som kan lånes på livstid. Vi er glade for, at rigtig mange kender og støtter KABB. Men vi har også et ønske om, at endnu flere vil høre om foreningen og de tilbud, vi har. Det ligger os meget på sinde, at endnu flere blinde og svagsynede får adgang til kristen litteratur på lige fod med seende. Fra 90-års jubilæet. Karen Madsen, tidligere medarbejder.

5 5 Aktiviteter I det forløbne år har vi afholdt tre bestyrelsesmøder. Vores møder afholdes sædvanligvis på KABBs kontor i Fredericia. De to første møder i år blev afholdt der. Da der i bestyrelsen er flere, som bor i det midt- og vestjyske, valgte vi at holde det tredje møde i Herning, i Sct. Johannes Kirke, hvor vi fik lov at låne konfirmandstuen. Det faldt godt ud, så vi besluttede også at afholde møderne der i efteråret Vi har gennem hele året oplevet et godt og givende samarbejde og fællesskab med vores kasserer, daglige leder og informationsmedarbejder. De tre holder os orienteret om økonomien og det daglige arbejde i foreningen. på festaftenen. Temaet var Lovsang og tilbedelse. Dette tema blev belyst fra flere forskellige og spændende vinkler, og vi oplevede et dejligt og berigende fællesskab. Årets sommerstævne blev afholdt på Fuglsangcentret i Fredericia. Igen i år indbød vi til personalefest med deltagelse af det daglige personale på kontoret, kassereren, frivillige medarbejdere, lydbladets redaktør, indlæsere og bestyrelsesmedlemmer. Vi mødtes d. 25. marts til eftermiddagskaffe og hyggeligt samvær. Vi indledte dagen med en kort andagt, derefter fortalte Ellen Holst Nielsen om arbejdet på KFUMs Soldaterhjem i Afghanistan, hvor hun og hendes mand, Alex i sommer arbejdede i en periode. Dagen sluttede med god mad og ikke mindst erfaringsudvekslinger mellem medarbejderne. Dette sidste er meget berigende og har utrolig stor værdi for den enkelte og for KABB. Generalforsamling Hvert andet år afholdes foreningens generalforsamling. Det fandt sted tirsdag den 21. juni i forbindelse med Sommerstævnet. På valg var: Martha Kloster, Carl Henrik Kristensen og Anna Mark Thomsen. De blev alle tre genvalgt. Nyvalgt blev Anna Højgaard, Ringkøbing. Vi byder Anna velkommen i bestyrelsen og glæder os til et rigtig godt samarbejde. Ann-Mari Munk Nielsen var også på valg, men tog ikke imod genvalg. Tak til Ann-Mari for flere års godt og engageret arbejde i KABB. Vi ønsker dig alt godt og Guds velsignelse fremover. I dagene fra den juni afholdtes årets Sommerstævne på Fuglsangcentret i Fredericia. Der var 23 deltagere på hele stævnet og dejlig mange gæster Bestyrelsen konstituerede sig med Martha Kloster som næstformand og Lene Friis Thorkildsen som formand.

6 6 Nordisk samarbejde I dagene fra den oktober afholdtes Nordisk Konference i Finland. Fra Danmark var vi 8 deltagere blandt norske, svenske og finske KABB brødre og -søstre. Det er fantastisk, at vi her i Norden kan mødes med hvert vort sprog og alligevel forstå hinanden nogenlunde! Det er en hel speciel og fantastisk oplevelse at sidde i dette fællesskab, hvor vi på hvert vort sprog beder Fadervor i kor. Den samme bøn til den samme Gud selvom det lyder forskelligt. Vi havde nogle dejlige og berigende dage i Finland. Vi oplevede en flot natur, boede godt og fik god mad og ikke mindst var vi en del af et spændende fællesskab. Nordisk Konference afholdes hvert andet år. Næste konference finder sted i Norge i En tak, en afsked og et velkommen Vores informationsmedarbejder, Ellen Holst Nielsen, har valgt at gå på efterløn pr. 31. december Ellen har haft sit virke i KABB i mange år. Hun er afholdt og har med stor varme og energi lagt både arbejde og hjerte i foreningen. Vi vil savne Ellen, men vi for- Afgående og ny informationsmedarbejder Ellen Holst Nielsen (tv.) og Poul Arne Nyborg. står også hendes beslutning om at have mere tid til familien og andre gøremål. D. 7. december blev der holdt afskedsreception med 26 gæster. En stor tak til Ellen for mange års godt og trofast arbejde til gavn for KABB. Vi ønsker dig alt godt og Guds velsignelse fremover. Den 1. januar 2012 trådte Poul Arne Nyborg fra Agerskov ind i stillingen som vores nye informationsmedarbejder. Poul Arne Nyborg er 40 år, teolog og kommer fra en lignende stilling i Blå Kors. Vi ser frem til og glæder os til det fremtidige samarbejde med både ansatte, de frivillige og med bestyrelsen. Hjertelig velkommen i KABB! Tak En stor og varm tak til Birte Søgaard og Ellen Holst Nielsen for godt og engageret dagligt arbejde på kontoret. Ligeledes stor tak til kasserer, Steen Kleinstrup Sørensen, redaktør af lydbladet, Ole Blume, vore trofaste indlæsere og frivillige medarbejdere. Tak til enhver, som på forskellig vis støtter KABB. Tak for medleven, gaver og ikke mindst for forbøn. Afslutning Gud er lys, og der er intet mørke i ham (1. Joh 1,5). Med disse ord for øje håber og tror vi på, at vi gennem vort arbejde i KABB kan få lov at vise vejen til Guds store rige for både blinde og seende. At vi får lov at se Gud og hans herlighed og store kærlighed til os. Vi beder om, at vort arbejde må være til glæde og velsignelse for mange.

7 Kristeligt arbejde blandt blinde i 90 år, En jubilæumsartikel Af lektor, Kurt E. Larsen, Menighedsfakultetet, Århus Det frivillige kirkelige arbejde Det glædelige budskab om Guds kærlighed til mennesker i Jesus Kristus er beregnet for alle mennesker. Det gælder folk i alle lande, til alle tider, i alle aldersklasser, samfundslag og livssituationer. Derfor har vi i Danmark kirker med kort indbyrdes afstand, så alle let skulle kunne komme i folkets kirke. Så vidt så godt. Men ikke alle kommer til kirken af sig selv. Mange ved ikke, hvilken rigdom der ligger i kirkens tro og menighedens fællesskab. Nogle ved det heldigvis godt i dag og det gjorde også mange i 1800-tallet. Især i årene fra blev rigtig mange faktisk grebet af det kristne budskab. Kirkerne blev fyldt af folk. Der byggedes nye kirker, missionshuse, forsamlingshuse og frikirker. Mange ønskede at tjene Gud med ord og gerninger og brændte for at få evangeliet ud til endnu flere. Derfor stiftede de også mange forskellige slags frivillige kristelige foreninger og bevægelser med forskellige formål. Inden for folkekirken var der dengang tre store kirkelige retninger: Grundtvigianere, Kirkeligt Centrum og Indre Mission. Man arbejdede på hver sin måde, men var enige om det grundkristelige. Af de tre kirkelige retninger var det især Indre Mission, der var aktiv i arbejdet for mission og diakoni. Ud af Indre Missions samfund i missionshusene voksede en hel underskov af foreninger og institutioner frem i de år: Søndagsskoler, Børnehjem, Herregårdsmission, Soldatermission, Sømandsmission osv. Målet med disse arbejdsgrene var primært at forkynde evangeliet for grupper, der ikke ellers havde så let ved at høre Guds Ord. Det har været til stor velsignelse for mangen en sømand eller soldat, at nogle fra den kristne menighed brugte deres tid og kræfter på at række et Guds ord og en hjælpende hånd i den havn eller på den kaserne, hvor han nu engang opholdt sig. Den officielle kirke var ikke særlig nærværende der, men det var de frivillige fra foreningerne. Ind i denne lange række af arbejdsgrene føjede sig en ny i 1921, da Kristeligt Arbejde Blandt Blinde (KABB) tog sin begyndelse. Det er nu 90 år siden, så arbejdet har fejret sin 90-års-dag.

8 8 Kristeligt Lysglimt i 1921 Strengt taget fik KABB først sit nuværende navn og sin organisation i Faktisk var der også før 1921 gjort et målrettet arbejde for at række evangeliet til blinde i Danmark, for fra ca Jubilæumsskrift fra arbejdede én af Indre Missions ansatte missionærer ganske særlig blandt de blinde i landet. Indre Mission sørgede også for at få trykt to kristelige bøger på punktskrift, og disse blev så spredt ud over landet. Det var så vidt vides det første målrettede arbejde i Danmark på at bringe kristent læsestof og evangeliet ud til blinde. Det er dog også værd at nævne, at Indre Mission ved sin stiftelse i 1861 havde én missionær til at dække hele landet og det var den blinde Jens Dyrholm. Denne højt begavede mand redigerede Indre Missions Tidende og skrev vægtige bøger, men hans virke gjaldt alle grupper i samfundet, ikke særlig de blinde. Et sådant arbejde begyndte først i 1900-tallet, og 1921 betegnede en ny satsning. En kvinde i Randers fremlagde en plan for et kristeligt månedsblad i punktskrift, og det mødte varm støtte, fx hos sognepræst Asschenfeldt-Hansen, der var redaktør af Indre Missions Tidende og initiativtager til Diakonskolen i Aarhus. Så kom man i gang med at udgive dette blad, der først hed Lysglimt for Blinde og som i 1939 tog navneforandring til Kristelig Tidsskrift for blinde. Dette blad blev et samlingsmærke for en kreds af blinde, der gerne ville bringe evangeliet til andre blinde og ud af dette voksede så foreningen Kristeligt Arbejde Blandt Blinde i Foreningen stod på folkekirkens grund og bestyrelsesmedlemmer skulle være medlemmer af folkekirken, men kristne fra frikirkerne måtte dog naturligvis også gerne gøre brug af foreningens tilbud. Målet var først og fremmest at tjene alle blinde, og derfor var arbejdet heller ikke særlig retningsbestemt, selvom det var folk fra Billeder fra 90-års jubilæet. Næstformand, Martha Kloster og kasserer, Steen K. Sørensen.

9 9 Indre Missions retning i folkekirken, der stod bag oprettelsen. Man undgik så vidt muligt teologiske stridspunkter for at samle sig om det grundkristelige. Gæster ved 90-års jubilæet. Bladet blev en succes. Det nåede på et tidspunkt ud til over halvdelen af alle punktlæsende blinde i landet. Det var et frivilligt arbejde, og bladet blev tilsendt gratis idet venner i folkekirken (især Indre Mission) støttede økonomisk, ligesom man også i en periode fik tilskud fra nogle blindeorganisationer. Bladet udfyldte åbenlyst et behov, og der var også behov for yderligere kristeligt læsestof på punktskrift. Derfor begyndte redaktionen at sende en bog med kristeligt indhold ud som et tillæg til bladet engang imellem. Et særlig stort og vigtigt projekt var det for KABB at sørge for en udgivelse af Bibelen og salmebogen på punktskrift. Selvom folkekirken i princippet er for alle, var der ikke tænkt på de blindes særlige behov for adgang til kirkens vigtige bøger. I 1947 var hele Bibelen for første gang tilgængelig på punktskrift i 39 bind, og det var en milepæl. Siden har man arbejdet videre med at sørge for Bibelens tilgængelighed ud fra den nyeste og bedste teknik, og KABB har været med i arbejdet på at få Bibelen ud som lydbog og siden også på CD. Kristeligt Lydbibliotek fra 1958 Lydbøger betegnede et stort fremskridt. Kun en del af landets blinde kunne læse punktskrift, og derfor var det stort, da ny teknik gjorde det muligt at få adgang til Bibelen, kristelige bøger og blade som lydbøger. I 1956 begyndte dette, og KABB sørgede for, at Statens bibliotek for blinde også havde kristelige bøger i deres repertoire. Da Statens bibliotek for blinde imidlertid begyndte at ville være smagsdommer med hensyn til kristelige bøger, besluttede KABB i 1958 selv at etablere et lydbibliotek. Lydbiblioteket blev et stort aktiv for KABB. Det hørte først hjemme i en lejlighed i København, i 1962 flyttede det til Pårup ved Ikast for i 1971 at flytte Tidligere informationsmedarbejder, Ellen Holst Nielsen, indlæser, Edel Holst Nielsen og daglig leder, Birte Søgaard. til Indre Missions nye kontorbygning i Fredericia. Her var man til 1985, da yderligere pladsbehov fik foreningen til at købe en større lejlighed i samme by. På KABBs kontor i Fredericia har man siden 2003 haft en daglig leder ansat.

10 10 Det var langt billigere og lettere at indlæse bøger og blade på bånd end at trykke dem i punktskrift. Frivillige seende hjalp med at få indlæst en stor mængde gode bøger og lødige romaner med kristeligt indhold på bånd. Mange gjorde brug af de gratis lånemuligheder hos KABB. Takket være postvæsenets særlige regler for blinde kunne de sendes portofrit. I 2009 var der i alt 1300 bøger på kassette og CD. Den ny teknik betød også, at der ikke længere var basis for Kristeligt Tidsskrift for Blinde på punktskrift og bladet gik ind i Til gengæld er det siden udkommet som Kristeligt Lydblad med opbyggeligt stof og nyt fra kirkens arbejde. Arbejdet i KABB kræver mange frivillige til indlæsning af bøger KABBs kasserer, Steen Klejnstrup Sørensen. og til mange andre opgaver, så der er grund til at tænke med stor taknemlighed på alle dem, der gennem 90 år har slidt og slæbt for at bringe det gode budskab ud til landets blinde gennem KABB. Arbejdet er i sin nuværende form gået noget tilbage i de senere år: Der var 1900 lånere i 1971, 1500 lånere i 1985, 1200 lånere i 1990 og 600 lånere i Derfor er der behov for både nytænkning og ny satsning på at få spredt kendskabet til arbejdet. At bygge op og råbe op Den mangeårige formand for KABB, Elly Stidsen, har sagt, at de fire bogstaver også kan være en forkortelse for Kærlighed, Arbejde, Bibel og Bøn. Det er meget rammende, for netop disse fire ord har kendetegnet arbejdet gennem de 90 år. Guds og menneskers kærlighed, et stort arbejde for at bringe Bibelens budskab ud og bøn for andre. Ud over arbejdet med blade og bøger var der i KABB også andre aktiviteter. Man holdt det første landsmøde for blinde i 1934 siden er der også afholdt bibelkurser så blinde fra hele landet kunne få mulighed for at være sammen i nogle dage. Mange har gennem bevægelsens stævner fået et nyt møde med Gud og er blevet opmuntret til hverdagens udfordringer. I årene efter 2. verdenskrig havde man også lokalafdelinger med jævnlige møder i de største byer. Dette arbejde gled dog ud i løbet af 1990 erne. Et særligt arbejde blandt blinde børn og unge, som man kender det fra andre nordiske lande, er det aldrig lykkedes at få etableret i Danmark. Meget har der været at bygge op og mange har hjulpet til med at få det bygget op, som KABB er blevet til. Og bevægelsen har stadig visioner om at nå endnu længere ud i fremtiden. Nogle måtte også råbe op, for at også de blinde kunne blive hørt i samfundet og i kirken og det er godt, at KABB kunne være med til både at råbe op og bygge op.

11 Nordisk Konference Af Ester Mikkelsen Torsdag den 13. oktober var vi 8 deltagere fra KABB i Danmark, der ankom til Helsingfors ved middagstid. Vi blev hjertelig modtaget af den norske buschauffør og en deltager, som også havde været med i Fredericia for to år siden. Vi var de sidste, som ankom. Efter en hurtig frokost sad vi igen i bussen. Vi skulle se området ved Onnela. Uden for en lille kirke fik vi et foredrag om Finlands brogede historie, og vi så berømte mindesten på kirkegården. Man skulle lige vænne sig til sproget, sådan nærmest skandinavisk. Der blev også fortalt meget inde i kirken, men det, der optog mine tanker, var, at Finland først i 1917 var blevet en samlet selvstændig nation. Turen gik videre til Halosenniemi, et museum for en kendt finsk maler. Det var et meget stort og flot hus, ca. 100 år gammel og af det bedste finske tømmer. Alt indbo var af træ, hvilket gav en herlig duft. Jeg hæftede mig især ved en enorm gyngestol, fremstillet af krogede grene, måske enebær, en rigtig bedstefarstol. Tilbage på Onnela var der endelig tid at tage området i besiddelse. Vi var indkvarteret i forskellige huse, så vi skulle ud for at komme til værelserne. Hvor var der smukt! De gyldne efterårsfarver, træerne, grå træhuse, og søen bag det hele. Det virkede som ét stort akvarelbillede. Stilheden - og ikke mindst Alle deltagere på Nordisk Konference den helt vidunderlige luft. Det er noget af det, som jeg vil huske. Efter en fin middag, rensdyrkød og skovbærdessert, var der Ryste-sammenaften med præsentation fra hvert land. Dejligt at træffe kendte navne fra for to år siden i Fredericia. Ellen Holst Nielsen ledede aftenen. Enkel og munter aften - med mange bevægelser. Vores formand i KABB, Lene Thorkildsen, holdt aftenandagt. Vi sluttede med at synge en sang, som Lene har skrevet i tilknytning til fortællingen Fodspor, som også var budskabet i aftenandagten. Fredag den 14. oktober så vi først Uspenski Katedralen i Helsingfors. Den lå højt og meget smukt med solens genskin i de gyldne kupler. Inde i kirken fik vi et langt foredrag. Bagefter var det fint at gå rundt i kirken og se på de mange ikoner. Der

12 12 var mange helgenbilleder, og man kunne tænde et lys ved den, som man ville ære. Efter besøget i kirken kørte vi rundt i byen og fik fortalt om de særlige bygninger og havnen, og til sidst standsede bussen ved et meget stort rødstenshus, hvor der på muren stod: IIRIS. Et fantastisk hus, specielt bygget og indrettet til blinde og hørehæmmede med de nyeste hjælpemidler og af de bedste materialer. Virkelig et hus, Finland kan være stolt af. Efter opholdet i IIRIS var der tid til lidt shopping i byen og derefter et kirkebesøg mere. Tempelkirken var virkelig en seværdighed. Kirkerummet var meget stort, hugget ind i klippen, rund og med lysindfald fra oven. Taget bestod af kobbertråd, og hele væggen var én stor klippe i alle grå nuancer. Bænkene havde rød-lilla sæder. Vor Gud han er så fast en borg, blev spillet på mundharpe af en af deltagerne. På programmet var der lovsangsaften med masser af sang og musik. Efter sådan en dejlig dag er det glæde og taknemmelighed, der fylder. Vidneudsagn om trosoplevelser skiftede med lovsange Tempelkirken i Helsinki og musik, og til sidst aftenandagt med Fadervor på hvert vores sprog på samme tid. Kaffe og kage, hyggeligt samvær med dejlige mennesker og en lille tur i den vidunderlige finske aftenluft. Lørdag den 15. oktober var der om formiddagen foredrag med Sergius Colliander fra den ortodokse kirke. Det var spændende, men lidt svært sprogligt. Hovedbudskabet var dog klart: Vi er alle ét i Kristus. Han talte så varmt om det glædelige ved, at vi kunne være sammen, forskellige nationaliteter og trossamfund med Kristus i centrum. Desuden fortalte han om de mange ikoner i østkirken og deres betydning, da offentlig trosliv var forbudt. Til slut velsignede Sergius os alle og netop velsignelse var en rød tråd gennem hele konferencens program. Resten af dagen bød på aktiviteter, festaften med fin middag, fin musikalsk underholdning og kaffe med kage. Søndag var vi til gudstjeneste, hvorefter vi rejste hjem. Det var en dejlig oplevelse at deltage på Nordisk Konference i Finland. En varm tak til Ellen og Birte, som forestod dette arrangement. På Nordisk Konference møder man mennesker fra andre nordiske lande med samme handicap, ja, det er jo udmærket. Men at dele glæden ved den kristne tro og få nye venner var dog det bedste. Vi er flere, som allerede nu glæder os til næste Nordiske Konference, som holdes i Norge i Jeg vil varmt anbefale medlemmer af KABB at deltage. I ved ikke, hvad I går glip af.

13 13 Sommerstævne 2011 Af Signe Kanstrup, Århus Jeg kan kun give Sommerstævnet min en lise for sjælen, at man ikke sidder der varmeste anbefaling! Det var godt tilret- alene med sit handicap, men er mellem telagt og programmet var rigt varieret. ligestillede. Der var bl.a. en pragtfuld udflugt til Fuglsangcentret er et pragtfuldt sted, Koldinghus, hvor en meget vidende og og maden samt betjeningen er i top. Jeg dygtig guide viste os rundt og fortalte le- rejste beriget hjem og var blevet tanket vende om alt det, vi så. Bibeltimerne skal godt op med åndelig føde. også lige nævnes. De er uundværlige. Det er ene søde mennesker, man møder på Sommerstævnet, og det er faktisk Tag med og oplev nogle skønne dage.

14 14 Sommerstævne 2012 af Susanne Schmidt Laursen Kabb prøver noget nyt! Kom og vær med! I KABBs bestyrelse har vi valgt at prøve noget nyt i år i forhold til sommerstævnets afvikling. Vi vil nemlig meget gerne have flere af JER med. Derfor har vi lagt sommerstævnet i en weekend, nemlig den juni. På denne måde koster det ikke dage på feriekontoen, hverken for dig eller din ledsager. Sommerstævnet bliver lidt færre dage, men absolut ikke kedeligt. I år kan vi tilbyde et fantastisk arrangement med blandt andet bibeltimer om emnet ordet til v. Jens Mortensen, foredrag v/ Michael Brautsch, tidligere indlæser, foredrag v/ Else Friis Nielsen og Ruth Nielsen om soldatermission i Afghanistan, samt en forrygende festaften med fremførelsen af Kaj Munks, Ordet v/ Jørgen Nørgaard og musikalsk indslag v/ Dag Waade. Og ikke mindst en masse dejlige mennesker og et rigtig godt samvær. Så kom og vær med, du må simpelthen ikke gå glip af det! Kassererens hilsen af Steen Klejnstrup Sørensen, kasserer 2011 endnu et år præget af finansiel uro. Regnskabsresultatet for 2011 blev værre end frygtet, men dette skyldes i al væsentlighed faktorer, som bestyrelsen ikke har indflydelse på, nemlig den globale finanskrise. De ting, som bestyrelsen og den daglige ledelse kan regere over, er igen i 2011 generelt gået som budgetteret. Indtægter, bortset fra arveindtægter, har udviklet sig svagt positivt i årets løb, og omkostningerne har stort set holdt sig i ro set i forhold til de foregående år. Dette har samlet set betydet et underskud før renter på kr., hvilket er noget bedre end budgetteret. Men trods pæne afkast af formuen først på året, har kursreguleringer på værdipapirer desværre forøget det endelige underskud til kr., hvilket ikke er tilfredsstillende. Vi håber at såvel læsere som alle andre stadig vil støtte op om KABB med forbøn og økonomisk hjælp, så vi fortsat kan indlæse og udlåne mange nye bøger. Tak for trofast støtte til arbejdet!

15 Regnskab 2011 Årsrapport (i hele kr.) Indtægter Bidrag fra læserne Bidrag fra seende Indsamlinger m.v Arv Fonds- og tipsmidler I alt Udgifter Lønninger m.v. bibliotek/indlæsere Ejendomsudgifter Vedl. og anskaffelse af inventar Kontorhold, telefon m.v Årsberetning og PR-materialer Lydmedier m.v Sommerstævne Konsulentbistand Revision Øvrige omkostninger Afskrivninger I alt Resultat før renter Finansielle poster Renter og udbytter Kursreguleringer m.v Årets resultat Balancesummen er fordelt således: Gæld Egenkapital Balancesum

16 I 2011 udgav KABB 71 nye CD-lydbøger i Daisy-formatet Velkommen til sommerstævne på Fuglsangcentret juni 2012