Sognebladet Jesu Hjerte Kirke Nr april

Transkript

1 Sognebladet Jesu Hjerte Kirke Nr april 1

2 Sognebladets redaktion Bente Nielsen (redaktør) p. Gerhard Sanders S. J. (ansvarshavende) Elisabeth McOwan Sognebladets er: Layout: John Toft Menighedsrådets medlemmer Lægfolk: Stig Sørensen (formand) Tlf Peter Dal (næstformand) Tlf Bente Nielsen (sekretær) Tlf Anna Siekierska Tlf. hemmeligt nummer Anne Marie Raft Tlf Jolanta Dal Tlf Vilhelm Stender (pastoralrådsmedlem) Tlf Præster: p. Gerhard Sanders S. J. (sognepræst), Tlf dk pastor Michael Hornbech-Madsen Tlf dk Andre præster: P. August Ziggelaar S. J., tlf P. Thomas Pulickiyil OCD, tlf

3 SIDEN SIDST - af Stig Sørensen Kære menighed Jesu Hjerte Kirke efter Sognestrukturen. I sidste nummer af Sognebladet gav jeg en kort status over situationen : Vi havde skrevet et brev til biskoppen med anmodning om snarest at skabe klarhed over Jesu Hjerte Menigheds situation, herunder især at det gennem tilrettelæggelsen af den pastorale betjening sikres, at Jesu Hjerte Kirke fortsat er den centrale kirke i cityområdet, hvor der fejres messe hver dag helst også om morgenen igen (i hvert fald om lørdagen). Siden sidst er der sket det, at biskoppen har svaret i brev af 2/3. Heri står der, at der er en hel del faktorer, der ikke kan afklares endnu, men som vil indgå i den videre drøftelse om den kirkelige struktur i det indre København. Jeg kan dog forsikre, at jeg uanset, hvilken status Jesu Hjerte Kirke får, og hvem der skal betjene den vil gøre alt for, at den både af pastorale og historiske grunde bliver bevaret som et vigtigt gudstjenestested. Det er naturligvis vigtigt, at vi har biskoppens ord for, at vi vil blive bevaret som et vigtigt gudstjenestested. Til gengæld er der intet nyt om, hvornår vi kan forvente en afgørelse om sognestrukturen i det centralkøbenhavnske område (Skt Ansgar, Sakraments, Jesu Hjerte og Skt Mariæ). Der var berammet et møde den 31/3 i den særlige gruppe, der drøfter sagen under biskoppens forsæde (sognepræster og menighedsrådsformænd i de fire sogne m fl). Men dette møde blev aflyst. Menighedsrådet vil nok bede om et møde med biskoppen, hvor vi i fortsættelse af vores brev kan forklare vores usikre situation. Herudover er der sket det, at brevet til den øverste ledelse for Jesuitterne ( generalen i Rom) er afsendt den 15/3. Interesserede kan høre om brevet i en udsendelse på katpod.dk. Hjemmesiden. Nu er det ganske vist : Vores hjemmeside går i luften den 15/4 og kan findes på jesuhjertekirke.dk Kirkekaffen søndag den 1/5 vil i samme anledning blive udvidet til en kirkefrokost. I vil høre nærmere herom. 3

4 Økonomien Intet nummer af Sognebladet uden mindst ét hjertesuk over økonomien. På menighedsrådsmødet den 17/2 godkendte vi regnskabet for Det udviser et underskud på kr. Andetsteds i Sognebladet kan I se hovedtallene fra regnskabet. Det kan virke lidt svært at få overblik over, men I er meget velkomne til at spørge. Når vi holder de øremærkede midler fra p Ziggelaars Missionsmarken samt et par andre øremærkede beløb ude, har Jesu Hjerte Menighed egne indtægter på kr. Men herfra går der 30 % fra til Bispedømmet (heraf går halvdelen som tilskud til præstelønninger, som menighederne ikke selv betaler). Tilbage er der kr til os selv. Blandt de større udgiftsposter er varme og el på kr. Kultusudgifter (hostier, lys, blomster, koret osv) er på kr. Udgifter til kontor og menighedsmøder (receptioner) er på , hvoraf kopimaskinen i 2010 har slugt over halvdelen : kr. Vedligehold har kostet kr, hvoraf klokkerne i 2010 har udgjort størstedelen. Lønudgifter på kr er til organist samt en del af sakristanens løn, (resten betaler Skt Knuds Stiftelse, dvs jesuitterne). Husk, at det er nødvendigt, at vi selv i menigheden bidrager mere i fremtiden. Gerne i form af et fast årligt beløb til kirkeskat. Har I spørgsmål til kirkeskatten, kan I henvende jer til bispekontoret : Lilian Munch Jakobsen, tlf , lj@katolsk.dk. Husk, at det ikke er nødvendigt at opgive CPR-nummer, hvis I vil give en gave til Kirken, (men så er der ingen skattefradragsret). Vi beholder selv 70 % af kirkeskatten og gaver i vores menighed, og de 30 % går som nævnt til bispedømmet og til tilskud til præstelønninger. Vi har økonomiske udfordringer foran os. Der er et hængeparti med de store udgifter til det nye varmeanlæg. De løbende udgifter til især varme stiger kraftigt, og hvis vi ikke efter 2012 fortsat kan nyde godt af Skt Knuds Stiftelse, kan det blive meget svært. Oversigt over vores forskellige grupper i menigheden. På menighedsmødet den 6/2 var der ønske om et bedre overblik over de grupper og aktiviteter, vi har i Jesu Hjerte Sogn. Her vil vo- 4

5 res nye hjemmeside kunne blive en hjælp. Nogle grupper er allerede optaget på hjemmesiden, men hvis I har en gruppe, der endnu ikke er med, er I meget velkomne til at henvende jer og skrive en kort præsentation. Der er også mulighed for alle grupper for at præsentere sig selv under kirkekaffen. Bare giv mig besked lidt i forvejen, så det kan passes ind. Rengøringsdagen. Til slut : Dette forårs hovedrengøring af kirken sker lørdag den 7/5. Se nærmere på opslaget i våbenhuset! Mange venlige hilsener Stig Sørensen 5

6 Påskefesten. af Bente Nielsen Ligesom det hellige år er centreret omkring påsken, så er også den kristne identitet uopløseligt forenet med Jesu død og opstandelse. Disse afgørende begivenheder bliver nærværende i Kirken på tre måder, nemlig gennem søndagen, påskehøjtiden og eukaristien. Søndagen repræsenterer den grundlæggende sandhed, som hele vor tro hviler på, nemlig at Kristus er opstanden og levende iblandt os, Påsken, som er lidelsens og opstandelsens tid, forbinder denne sandhed med historien, og eukaristien lader den blive til en stadigt flydende kilde til liv i alle tider. Derfor er der ingen højtid, som er vigtigere for den døbte end påsken. Påsken er også den højtid, som mere end nogen anden, forener kristne og jøder. Jøderne fejrer påske til minde om befrielsen fra Ægypten. Det er den vigtigste begivenhed i Det gamle Testamente, og heri tolker Kirken også Jesu død og opstandelse. At man tidligt begyndte at fejre påske hang sammen med, at Jesu død og opstandelse fandt sted lige før og under den jødiske påske, og man vidste, hvornår på året den fejredes. Påske i Israel ligger ved fuldmånen i måneden Nisan, som i Bibelen kaldes aviv = vår. Når man fejrede den kristne påske samtidig med den jødiske påske, så indebar det, at påsken ikke altid faldt på en søndag, da den 14. Nissan kunne falde på hvilken som helst ugedag. Det følte mange kristne var utilfredsstillende, og man ønskede, at påsken altid skulle fejres på en søndag. Det var jo den første dag i ugen, at Jesus opstod. Spørgsmålet løstes endeligt ved kirkemødet i Nikæa år 325, da det blev bestemt, at hele kristenheden skulle fejre påske den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn (21/3) Dette gælder stadig. En yderligere lighed mellem jøder og kristne er ikke kun fejringen af påsken, men at den begivenhed, der fejres, er nærværende, når vi fejrer den. Dens inderste mening gentages, men højtiden løfter hændelsen ud af historien og placerer den i nuet, hvor den hører hjemme. Såvel det jødiske som et kristne år har sit udgangspunkt i historiske begivenheder, men det er ikke mindet derom, der er det 6

7 væsentlige, men derimod Guds handlen, der fejres. Den er altid nærværende. Vi fejrer ikke mindet om det, som Gud engang har gjort, men vi fejrer selve begivenheden. Historisk set hører begivenheden til fortiden, men som en frelsende hændelse udspiller den sig her og nu. Vi er gået gennem fastetiden og har prøvet at følge Jesus efter og har gang på gang erfaret, at det kan vi ikke af egne kræfter, men hvis vi tager imod Helligåndens vejledning, kan korset befri os fra os selv, så vi kan blive et redskab til forsoning og helbredelse for vores næste. Menighedens sommerudflugt LØRDAG d. 14. maj 2011 går i år til Sorø Klosterkirke og Vedbygård. Start præcis kl fra Kirken. Først besøger vi Sorø Klosterkirke med professionel guide, hvorefter frokost indtages på en dejlig café tæt ved kirken. Bussen kører os derefter til Vedbygård, hvor vi får kaffe og kage. Deredter mulighed for rundvisning i den smukke gamle Herregård som i dag ejes af Diakonissestiftelsen. Undervejs fejrer vi messe. Ca : Bussen kører tilbage til Stenosgade, hvor vi forventet er senest kl SE DETALIERET OPSLAG I VÅBENHUSET Turen koster KUN 150 kr Tilmelding kan ske på tlf , skovtur@stenosgade.dk eller på liste i sakristiet. 7

8 Børnehjørnet af Elisabeth McOwan Francisco Marto Francisco var Jacinta Martos ynglingsbror,(det var hende, jeg fortalte om sidst) men bror og søster lignede vistnok ikke hinanden særlig meget. Francisco blev født d. 11. juni 1908 og i modsætning til sin lillesøster var han en meget stille dreng. Hans kusine, Lucia fortalte senere om ham, at han næste altid tabte, da de spillede spil sammen, men at han syntes, det var lige meget om han vandt eller tabte. Hun fortalte også, at en gang hvor Francisco havde fået et tørklæde med et billede af et kendt statue af Jomfru Maria foræret, forsvandt tørklædet, mens Francisco viste sine venner det. Det dukkede senere op hos en anden dreng og alle børnene var overbevist om, at det var Franciscos tørklæde, som den anden dreng havde taget. De ville have at drengen skulle aflevere det igen, men Francisco syntes det var lige meget. Hvis den anden dreng så gerne ville have det, skulle han få lov. Francisco var sammen med de to piger alle de gange, de så Jomfru Maria, men mærkelig nok, kunne han ikke høre, hvad hun sagde, selv om han godt kunne høre, hvad Lucia sagde. Francisco bed virkelig mærke i, at Jomfru Maria havde sagt, at han skulle bede mange rosenkranse, inden han fik lov at komme i himlen. Han foretrak at bede alene, tit kunne de to piger ikke finde ham, men da de kaldte på ham, svarede han, at han sad eller knælede og bad. Han var også meget optaget af, at Jomfru Maria havde sagt, at Jesus var meget ked af, at mennesker ikke gjorde Guds vilje. Lige så tit han kunne, gik Francisco hen i deres sognekirke og sad foran det hellige sakramente i tabernaklet for som han sagde at trøste den skjulte Jesus. 8

9 Da børnene blev smidt i fængsel fordi myndighederne ville have dem til at røbe hemmeligheden som Jomfru Maria havde fortalt dem, var Francisco slet ikke ked af det han ville gerne være i fængsel, hvis det kunne trøste Jesus. Han var kun bange for at lillesøster Jacinta skulle blive skræmt og gav sig til at bede for at hun ikke ville blive bange. Ligesom Jacinta blev Francisco syg i 1918, da den store influenzaepidemi, som blev kaldt den spanske syge og som bredte sig gennem det meste af Europa, nåede til Portugal. Mens han var syg, var han ikke ked af tanken om, at han måske skulle dø, fordi han vidste at Jomfru Maria havde lovet, at han kom i himlen. Han var derimod ked af at han måske ville dø inden han havde fået sin første hellige kommunion, og han var også ked af at se, hvor ulykkelig hans mor blev over sine to meget syge børn. Francisco var nok den mest eftertænksomme af de tre børn, som oplevede åbenbaringerne i Fátima. Efter åbenbaringerne var han ikke bange for stille og roligt at bede folk om ikke at bande, fordi det er forkert, og han kunne også lige så høfligt minde dem om at de skulle bede meget. Francisco døde 4. april 1919 og blev i første omgang be-gravet på kirkegården i Fátima. Senere blev hans jordiske rester flyttede til den store basilika, som blev bygget til Vor Frue af Fatimas ære, ved stedet, hvor børnene havde set hende. På væggen over hans gravsted er der en statue, der forestiller Francisco, som spiller på fløjte omgivet af fugle. På den modsatte side af kirken, ligger hans søster og hans kusine begravet. Francisco blev saligkåret samtidig med Jacinta den 13. maj Jesu Hjerte Kirke har fået egen hjemmeside! 9

10 April Søn : Palmesøndag. Kl Vi samles i menighedssalen, indvier palmene og går i procession ind i kirken. Under messen: Passionslæsning efter evangelisten Mathæus. Kl. 18 Latinsk messe i den ekstraordinære ritus. Tor : Skærtorsdag: Liturgi kl. 17. Derefter tilbedelse af det Helligste Sakramente indtil kl. 20. Fre : Lør : Søn : Sognekalender Langfredag: Liturgi kl. 15 med Roskildepassionen (Johannespassionen). OBS: Ingen italiensk messe kl.18.! Påskenatsliturgien begynder kl. 22. Derefter er alle velkommen til at ønske hinanden Glædelig Påske i menighedssalen. Påskedag. Søndagsmesseorden. Kl. 18 Kroatisk messe. Man 25.04: Påskemandag. Messe kl. 10. Ingen senere messer. Maj Søn : Fre : Kl. 18 Messe i den ekstraordinære ritus. Jesu Hjerte Fredag. Udstilling af det Helligste Sakramente til stille tilbedelse kl Sakramental velsignelse kl Messe kl. 17. Kl : Forsonings- og helbredelses-messe. Skriftemål og samtaler fra kl

11 Lør : Kl Vi gør kirken rent. Kom og tag med fat. Se opslag i våbenhuset. Søn : Kroatisk messe kl Tir : Kammerkoret Musica Viva giver forårskoncert i kirken. Tor : Fre : Lør : Søn : Kl Menighedsrådsmøde. Kl i menighedssalen: Åben Dør. Personlig forbøn og vejledning. (Forsoning og helbredelse). Kl. 9 - ca. 18: Menighedens udflugt til Sorø og Vedbygaard. For kun kr. 150 kan du være med. Se side 7 og opslag i våbenhuset. Kl Dansk højmesse med børnenes Første Hellige Kommunion. Kl. 18 Messe i den ekstraordinære ritus. Fre 21.05: Bøns- og tilbedelsesaften. Begynder med messen kl. 17 og slutter med sakramental velsignelse kl Store Bededag! Fre : Søn : Kl i kirken: Forsonings- og helbredelsesmesse. Skriftemål og samtaler fra kl. 18. Valfart til Aasebakken. I vor kirke: almindelig søndagsorden. Hver tirsdag efter messen kl. 17: rosenkransbøn. Hver søndag (ikke på festdage) efter messen indbyder vi til "Kirkekaffe" i menighedssalen, indgang: Stenosgade 4 B. Hver lørdag i maj måned: Kl. 17 Maria-Andagt i kirken. 11

12 JESU HJERTE SOGN Stenosgade 4A, 1616 København V. Tlf / , Fax stenosgade@mail. dk Messetider: Søn- og helligdage: Højmesse 2. søndag på latin Stille aftenmesse 1. & 3. søndag: Messe efter den Ekstraordinærer ritus. 2. søndag: Kroatisk messe Mandag-fredag: hverdagsmesse Lørdag: Søndagsmesse på italiensk Fradragsberettigede gaver til sognet kan indbetales på girokonto bankkonto