PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

Transkript

1 PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kontaktperson for praktik i pædagoguddannelsen: Kommunal: Privat: Østerhåbskolen, Afdeling Flyveren. Søndre Torstedvej Horsens / ohs@horsens.dk Skoleleder: Charlotte Kærsaa, Indskolings leder: Camilla Daugaard, SFO leder: Maria Katholm Praktikvejleder: Sanela Nikontovic Kommunal Skole og SFO Regional: Side 1 af 24

2 Institutionstype/ foranstaltning a) Antal børn/unge /voksne b) Aldersgruppe c) Antal stuer / afdelinger d) Åbningstid a) På skolen er 1400 elever. Ca. 350 er tilmeldt SFO b) Indskoling (0.-3.kl.), mellemtrin (4.-6.kl.) og udskoling (7.-9.kl.). SFO (tilbud til 0.-4.kl.) c) I indskoling Flyveren er der fire årgange. SFO en deler lokaler med skolen. d) Den studerende vil stifte bekendtskab med Indskoling Morgen-SFO: kl Skolehverdag: kl SFO eftermiddage: (16.15 om fredagen). Institutionens formål jf. lovgrundlag. Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. SFO; Bekendtgørelse om social service 19. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de opgaver og tilbud, der omfatter børn, unge og deres familier, udføres i samarbejde med forældrene og på en sådan måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Dette gælder både ved udførelsen af det generelle og forebyggende arbejde og ved den målrettede indsats over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte. Side 2 af 24

3 Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Karakteristik af brugergruppen: Almindelig folkeskole med skolebørn mellem 5-10 år. Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / bruger/borgergruppe. Arbejdsmetoder: Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens videns- og færdighedsmål) Vores primære mål er, at vi alle på tværs af faggrænser og med en positiv tilgang til barnet, aktivt medvirker til at styrke barnets trivsel, sundhed og livskvalitet med udgangspunkt i barnets egne ressourcer og kompetencer. I vores daglige arbejde bestræber vi os på, at tilgodese det enkelte barn og se muligheder frem for begrænsninger. At vi er lyttende og reagerer, at vi giver medindflydelse og medansvar samtidig med, at vi husker at sætte ord på barnets handlinger og følelser Vi vægter trivsel højt, og bestræber os på at give børnene så tryg og forudsigelig en hverdag, som muligt. At vi som pædagoger og personale i SFO og skole hele tiden følger den pædagogiske udvikling og videreuddanner os. Ansatte (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) Lærere, pædagoger, pau assistenter, faste vikarer, studerende, trainee studerende, servicepersonale, skolepsykolog, sundhedsplejerske, talepædagog, AKT-pædagoger og ledelsen. Side 3 af 24

4 Praktikvejlederens kvalifikationer: Pædagogisk grunduddannelse: X PD modul i praktikvejledning: X Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: X Navn: Sanela Nikontovic Tværprofessionelt samarbejde in- og eksternt: Internt er et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Skolen har uddannet AKT-personale, som samarbejder med hele skolens personale om børnene. Derudover er der: Ressource vejleder, coaching, VISPU vejleder, vejleder Bakkeskolen, PPR, nærliggende institutioner og skoler, foreningslivet, lærere, servicepersonale, skolepsykolog, talepædagog, sundhedsplejerske og ledelsen. Særlige forhold omkring den studerendes ansættelse: Den studerende vil både have timer i skole og SFO. I skoledelen vil der være mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige aktiviteter: understøttende undervisning på forskellige klassetrin, tilsyn i frikvarterer, holddeling. I SFO-delen vil den studerende indgå i en fast vagtplan. Side 4 af 24

5 Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Den studerende har ikke selvstændige åbne og lukkevagter i SFO. Den studerende har ansvar for de børn, den studerende er alene med, samt at hus og inventar forlades som foreskrevet i Flyverens personalefolder. Det forventes ligeledes, at den studerende kan have selvstændige klasse/delhold i skoledelen dvs. stå for læringen jf. lov og temaer. Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Øvrige oplysninger Besøg på institutionen inden praktikstart den studerende vises rundt. Side 5 af 24

6 Uddannelsesplan Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen. Specialiseringsmuligheder: Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X - Nogle praktiksteder, kan tilbyde flere specialiseringsmuligheder. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær og evt. sekundær specialiseringsmulighed. Den primære specialiserings kompetenceområder for 2. og 3. praktik skal præsenteres i uddannelsesplanen. Praktikstedet kan præsentere det sekundære specialiseringsområde på samme måde) Primær: Sekundær: Dagtilbudspædagogik Skole- og fritidspædagogik X Social- og specialpædagogik Side 6 af 24

7 Valgfagsområder: Følgende emneområder er valgfag for de studerende i løbet af uddannelsen. Hvilke af disse emneområder kan ses i det daglige arbejde i institutionen? 1) Kreative udtryksformer. 2) Natur og udeliv. 3) Sundhedsfremme og bevægelse. 4) Medier og digital kultur. X X X X 5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri. 6) Social innovation og entreprenørskab. 7) Kulturmøde og interkulturalitet. Side 7 af 24

8 Uddannelsesplan 1. Praktik (Grundfagligheden) Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver, målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter, anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde, målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder, Vores primære mål er, at ville på tværs af faggrænser og med en positiv tilgang til barnet, aktivt medvirker til at styrke barnets trivsel, sundhed og livskvalitet med udgangspunkt i barnets egen ressourcer og kompetencer. I vores daglige arbejde bestræber vi os på, at tilgodese det enkelte barn, se muligheder frem for begrænsninger. Vi bestræber os på at give børnene så tryg en hverdag, hvor der er plads til både spontanitet og forudsigelighed. Den studerende kommer til at indgå i det daglige pædagogiske arbejde. Med støtte fra vejleder gives der plads og rum til at afprøve egne pædagogiske tiltag. Den studerende gives indflydelse på planlægning og evaluering af de pædagogiske processer. Det forventes, at den studerende er i stand til at opsamle og reflektere over egen praksis, og at der laves observationer over handlinger/børn, som derefter drøftes på vejledningstime. Side 8 af 24

9 evaluerings-, undersøgelsesog dokumentationsformer og dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser, og Vi bestræber os på at dokumentere vores daglige arbejde så tydeligt som muligt. Dette gøres ved, at vi hver dag skriver på SFO aktivitetstavlen, hvad vi laver af aktiviteter på forskellige værksteder. Vi arbejder med Smitte modellen for på den måde at evaluere og dokumentere vores arbejde. Der forventes af den studerende at lave et forløb med børnene, hvor hun/han bruger Smitte modellen som analyseværktøj. såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima. anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. Vi arbejder kontinuerlig med temaer omkring sundhed, med fast hverdagsaktivitet krop, sundhed og bevægelse. Angivelse af relevant litteratur: Andy Højholdt, Michael Jørgensen, Carsten Andersen: Pædagoger og lærere i skolen (undervisning og læring) David Thore Gravesen (red.): Pædagogik i skole og fritid Tom Ritchie: Teorier om læring (2007 Billesø og Baltzer) Tom Ritchie: Pædagog i skole og fritid (2014 Billesø & Baltzer) Folkeskoleloven (især kap 1 og 2): Bekendtgørelse og krav til folkeskoles skolefritidsordninger: Side 9 af 24

10 Evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Under hele praktikken snakkes der om hvordan der arbejdes med målene til vejledning og inden 2/3 af praktikperioden er gået, tages der en snak om hvad der mangler, og hvordan der skal arbejdes videre med læringsmålene, så de kan indfries inden praktikkens afslutning, samt en snak om hvad den studerendes læringsudbytte, har været indtil nu. Den afsluttende evaluering og endelige indstilling, finder sted til en vejledning, hvor den studerende oplyses om vejlederens evaluering. Dels på skrift, men også som en mundtlig gennemgang. Organisering af vejledning: a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning? c) Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen? a) Der tages udgangspunkt i den studerendes kompetence mål. Der gives plads og mulighed for at den studerende kan afprøve forskellige pædagogiske tiltag. b) Der gives en times vejledning om ugen. Der arbejdes gennem praktikportalen. Der reflekteres over ugen der gik. Der diskuteres relevant litteratur. Der drøftes, hvorledes der arbejdes med målene for praktikken. Der gives gensidig feedback og konstruktiv kritik. c) Der indskrives løbende i arbejdsportfolio. Den studerendes arbejdsplan: Mødetider fremsendes inden praktikstart og den mere konkrete arbejdsplan afleveres den 1. praktikdag. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er Det primære årgangsteam, pædagog gruppe og den studerende har ansvar til at gøre vejleder opmærksom på eventuelle problematikker. Vejleder vil tidligt tage fat om evt. problemer sammen med den studerende. Derefter vil vi hurtigst muligt rette henvendelse til uddannelsesstedet. Sammen forsøges problematikken løst. Ledelsen bliver informeret omkring problematikken. Side 10 af 24

11 bekymring / problemer i praktikforløbet) Side 11 af 24

12 Uddannelsesplan 2. praktik - Skole- og fritidspædagogik Område 3: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Området retter sig mod pædagogisk arbejde i forskellige udviklings- og læringsrum dvs. skole- og fritidsinstitutioner, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af og kommunikation om pædagogiske aktiviteter i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende kan skabe sammenhænge mellem forskellige udviklings- og læringsrum og varetage pædagogiske og didaktiske opgaver i fritidstilbud og skole samt indgå i professionel kommunikation herom. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) professionsfaglig kommunikation, argumentation og samarbejde, kommunikere og samarbejde professionelt med forældre, kolleger, lærere og andre relevante aktører, Den studerende deltager på lige fod med øvrige personale i møderne (afdelingsmøder, forældresamtaler, årgangsmøder, fagteammøder, klassemøder). Den studerende har et punkt på dagsorden til møderne, hvor hun/han præsenterer læringsmål for praktikken. Den studerende får sparring hos praktikvejlederen, samt ved ønske hos andre pædagoger, læringsvejledere, AKT vejledere mm. Side 12 af 24

13 Den studerende får kendskab til skilsmisse gruppen, fri for mobberi konceptet og gruppen, organisation og ledelse. Vi arbejder på Østerhåbskolen med Det gode forældresamarbejde, som kan forefindes på skolens hjemmeside. ledelse af udviklings- og læringsrum, herunder om klasserumsledelse, motivere, lede og samle børn og unge om konkret læring, Den studerende og praktikvejleder finder i samarbejde ud af, hvordan den studerendes kompetencer bedst sættes i spil. Den studerende kommer egenrådigt til at så for aktiviteter (planlægge, tilrettelægge, udføre og evaluere) i SFO en. I skolen deltager den studerende ved behov for støtte af enkelte elever og i holddeling, eller trivselsundervisning. Den studerende vil få indblik i motivation af børn og klasserumsledelse. didaktik og metodik knyttet til læring, redegøre for sammenhængen mellem metodiske og didaktiske overvejelser og egen pædagogiske praksis, Den studerende kobler teori og praksis sammen, gennem vejledning med praktikvejlederen, samt øvrige kollegaer. Den studerende skal være i stand til anvende didaktiske planlægningsværktøjer (f.eks. SMITTE-modellen). Side 13 af 24

14 bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning for trivsel, læring og udvikling, tilrettelægge, gennemføre og evaluere differentierede læreprocesser inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn og unges perspektiv, Tilrettelægge, gennemføre og evaluere forløb indenfor bevægelse, det musiske og det kreative. Studerende skal evaluere med børnene (demokrati og medbestemmelse). Studerende har 2 forberedelsestimer, samt 1 vejledningstime om ugen. Studerende får kendskab til målsamtaler, elevplaner. omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde og tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser, der styrker forebyggelse samt børn og unges omsorg og sundhed, og Vi er opmærksomme på hvordan vi er sammen med børnene (omsorg for studerende og beskrivelse af hvordan vi er overfor børnene, når vi er alene med dem). Vi tilbyder at den studerende får erfaring med Fri for mobberi i form af materiale og eventuelt samtale med pædagoger der bruger materialet i skoletiden. Skilsmissegrupper: Ugentlige møder med børn der har brug for en snak om det at far og mor er i skilsmisse. Forfatter Helle Østergård har udviklet en teori, kaldet Matrix-modellen, der beskriver børns behov for at være i 4 forskellige læringsrum, som de i løbet af en dag veksler imellem. Powerrummet hvor barnet har brug for at være fysisk aktive, Brainrummet hvor barnet udfordrer sig selv med deres logik og kreativitet, det Sociale rum hvor barnet søger social kontakt til venner Side 14 af 24

15 og voksne og det sidste rum, hvor barnet søger efter ro, hvor det kan reflektere og være i fordybelse. Vi er fagligt bevidste om, barnet i løbet af dagen har forskellige behov og har friheden til at vælge til og fra i SFO-tiden, og vi kan tilbyde alle 4 muligheder for børnene åriges forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlig behov. tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børn og unges forudsætninger og udviklingsmuligheder. Studerende tilbydes et stort areal til mage udfoldelser og kreativitet. Vi har som forebyggende pædagogisk redskaber: klassetrivsel.dk, aktiviteter/samtaler/legegrupper og en trivsels hjemmeside hvor relevant information findes. Den studerende skal kunne indgå i disse aktiviteter og arbejde målrettet med børnenes individuelle mål både under aktiviteter og i den daglige tilgang til barnet. Den studerende skal ligeledes selv kunne observere på udfordringer og tilrettelægge disse pædagogiske aktiviteter med særligt fokus på det enkelte barns nærmeste udviklingszone og behov. Dette understøttes teoretisk til vejledning, samt på afdelingsmøder, spormøder og i hverdagen. Samt under vejledning fra pædagoger/lærer med erfaring i arbejdet med særlige behov og inklusion. Angivelse af relevant litteratur: Andy Højholdt, Michael Jørgensen, Carsten Andersen: Pædagoger og lærere i skolen (undervisning og læring) David Thore Gravesen (red.): Pædagogik i skole og fritid Tom Ritchie: Teorier om læring (2007 Billesø og Baltzer) Side 15 af 24

16 Tom Ritchie: Pædagog i skole og fritid (2014 Billesø & Baltzer) Folkeskoleloven (især kap 1 og 2): Bekendtgørelse og krav til folkeskoles skolefritidsordninger: Evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Under hele praktikken snakkes der om hvordan der arbejdes med målene til vejledning og inden 2/3 af praktikperioden er gået, tages der en snak om hvad der mangler, og hvordan der skal arbejdes videre med læringsmålene, så de kan indfries inden praktikkens afslutning samt en snak om hvad den studerendes læringsudbytte har været indtil nu. Den afsluttende evaluering og endelige indstilling, finder sted til en vejledning, hvor den studerende oplyses om vejlederens evaluering. Dels på skrift, men også som en mundtlig gennemgang. Inden eksamen skal studerende ikke drøfte sin præsentation med vejlederen. Den studerende opfordres til at drøfte opgaven med en udefra. Organisering af vejledning: a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning? c) Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen? (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) a) Vi vil i høj grad forsøge at tage afsæt i den enkelte studerende, således at der kan sættes personlige mål. b) Der er en times vejledning ugentligt, på samme ugedag. Ved andre mødeindkaldelser, ferier og helligdage kan der ske ændringer. c) Den studerende ligger dokumenter ind i portfolio senest en dag før vejledning. Der studerende skriver mindst en side hver uge om observationer, refleksioner og overvejelser. Den studerende har ansvar for at sætte dagsorden ind i portfolio for hver vejledningstime, samt referater. Side 16 af 24

17 Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Forventningerne til studerende er, at den studerende på bedste vis kan indgå som et personale på praktikstedet. At den studerende er reflekterende og undersøgende ind i praksis, og bringer dette videre ind i den mødevirksomhed og vejledning der er på skolen. Den studerendes arbejdsplan: Den studerende har 32½ timers arbejdsuge, fordelt mellem skole, sfo, forberedelse og møder. Arbejdsplanen udleveres inden praktikstart. Arbejdsplanen for SFO og skoleskema fastsættes af pædagogisk teamkoordinator. Skema for skoledelen kan ændres jf. kvartals skemaændringer. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) Det primære årgangsteam, pædagog gruppe og den studerende har ansvar til at gøre vejleder opmærksom på eventuelle problematikker. Vejleder vil tidligt tage fat om evt. problemer sammen med den studerende. Derefter vil vi hurtigst muligt rette henvendelse til uddannelsesstedet. Sammen forsøges problematikken løst. Ledelsen bliver informeret omkring problematikken. Side 17 af 24

18 Uddannelsesplan 3. praktik - Skole- og fritidspædagogik Område 4: Samarbejde og udvikling 3. praktik. Området retter sig mod tværprofessionelt samarbejde og det lovgivningsmæssige og organisatoriske grundlag for pædagogens ansvar og opgaver Kompetencemål: Den studerende kan arbejde tværprofessionelt med udvikling af skole- og fritidspædagogik, så børn og unges trivsel, udvikling og læring fremmes. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) institutionelle og organisatoriske rammer for det skole- og fritidspædagogiske arbejde, agere professionelt inden for de givne institutionelle og organisatoriske rammer for området, a) Hvordan arbejder vi med dette? b) Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi? c) Hvordan understøtter vi den studerendes læring indenfor dette? a) Gennem arbejdet med rammerne fra folkeskoleloven b) Den studerende får gennem sit daglige arbejde indsigt og viden om de organisatoriske rammer bl.a gennem samtaler med ledelse og gennem samarbejde med andre fagpersoner på skolen c) Lederne informerer om de institutionelle og organisatoriske rammer Side 18 af 24

19 tværprofessionelt samarbejde med lærere og andre faggrupper, herunder teamsamarbejde og kollaborative fællesskaber, analysere, vurdere og agere på faglige udfordringer i samarbejdet med lærere og andre faggrupper, a) Gennem den daglige pædagogiske praksis samt årgangsteam- og klasseteammøder samt pædagogfaglig møde b) Gennem den daglige pædagogiske praksis samt årgangsteam- og klasseteammøder samt pædagogfaglig møde c) Igennem vejledning understøttes den studerende ift. spørgsmål i forbindelse med ovennævnte møder praktikstedets organisation i forhold til tværprofessionelt samarbejde, indgå i samt analysere og vurdere praktikstedets tværprofessionelle samarbejdspraksis, a) Østerhåbskolens retningslinjer ift samarbejde med eksterne og interne samarbejdspartnere ligger på LTCs hjemmeside b) Den studerende deltager i det tværprofessionelle samarbejde fx netværksmøder og sparringsrum c) Gennem vejledning reflekteres over ovennævnte møder forandringsprocesser og innovation, deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, a) Vi har de seneste år gennemgået en stor forandringsproces ved sammenlægning af 2 skoler. Der arbejdes løbende ind i denne proces. I det pædagogiske arbejde er der generelt løbende forandringsprocesser b) Den studerende er gennem dagligdagen en stor del af sammenlægningsprocessen. Den studerende tilbydes muligheder for selv at tilrettelægge forløb c) I dagligdagen og ved vejledning evalueres, reflekteres og italesættes forandringsprocesserne Side 19 af 24

20 didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og førstehjælp. sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og udføre grundlæggende førstehjælp. a) Vi udarbejder SMTTE modeller og Handleplaner for arbejdet i den pædagogiske praksis. Vi evaluerer og tilrettelægger i de teams vi indgår i. b) De forløb den studerende selv tilrettelægger, evalueres ud fra SMTTE modellen. c) Understøttes gennem daglig kommunikation til møder og vejledning Undervisning på studiedage Angivelse af relevant litteratur: Tom Ritchie: Teorier om læring (2007, Billesø og Baltzer) Tom Ritchie: Pædagog i skole og fritid (2014, Billesø og Baltzer) David Thore Gravesen (red.): Pædagogik i skole og fritid Højholdt, Jørgensen og Andersen: Pædagoger og lærere i skolen (undervisning og læring) Folkeskoleloven, primært kapitel 1 og 2: Bekendtgørelse og krav til folkeskolens skolefritidsordninger: Evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Under hele praktikken snakkes der om hvordan der arbejdes med målene til vejledning og inden 2/3 af praktikperioden er gået, tages der en snak om hvad der mangler, og hvordan der skal arbejdes videre med læringsmålene, så de kan indfries inden praktikkens afslutning samt en snak om hvad den studerendes læringsudbytte har været indtil nu. Den afsluttende evaluering og endelige indstilling, finder sted til en vejledning, hvor den studerende oplyses om vejlederens evaluering. Dels på Side 20 af 24

21 skrift, men også som en mundtlig gennemgang. Inden eksamen skal studerende ikke drøfte sin præsentation med vejlederen. Den studerende opfordres til at drøfte opgaven med en udefra. Organisering af vejledning: a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning? c) Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen? a) Forløbet for den studerende organiseres i det spor den studerende er tilknyttet. Den studerende er primært i en af klasserne på sporet. I sporet er praktikvejlederen også tilknyttet. b) Der afholdes vejledning 1 gang ugentligt af 1 times varighed. Vejledningen indeholder endagsorden samt et kort referat. c) Den inddrages ved at den studerende og vejleder reflekterer og diskuterer hverdagspraksis ud fra portfolio. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Forventningerne til studerende er, at den studerende på bedste vis kan indgå som et personale på praktikstedet. At den studerende er reflekterende og undersøgende ind i praksis, og bringer dette videre ind i den mødevirksomhed og vejledning der er på skolen. Den studerendes arbejdsplan: Den studerende har 32½ timers arbejdsuge, fordelt mellem skole, sfo, forberedelse og møder. Arbejdsplanen udleveres inden praktikstart Arbejdsplanen for SFO og skoleskema fastsættes af pædagogisk teamkoordinator. Skema for skoledelen kan ændres jf. kvartals skemaændringer. Side 21 af 24

22 Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Den primære årgangsteam, pædagog gruppe og den studerende har ansvar til at gøre vejleder opmærksom på eventuelle bekymringer/problemer. Vejleder vil tidligt tage fat om evt. problemer sammen med den studerende. Derefter vil vi hurtigst muligt rette henvendelse til uddannelsesstedet. Sammen forsøges problematikken løst. Ledelsen bliver informeret omkring problematikken. Side 22 af 24

23 Uddannelsesplan 4. praktik - Bachelorprojektet Område: Bachelorprojektet, herunder 4. praktikperiode. Bachelorprojektet udspringer af den studerendes specialiseringsområde. Bachelorprojektet og den tilhørende bachelorpraktik tager udgangspunkt i en professionsrelevant problemstilling. Bachelorprojektets problemformulering danner grundlag for en empirisk og teoretisk analyse, identifikation af udviklingsmuligheder og perspektivering af praksis. Kompetencemål: Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere pædagogfaglige problemstillinger. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan virkefelter for den pædagogiske profession, identificere, afgrænse og undersøge en relevant professionsfaglig problemstilling af både teoretisk og praktisk karakter, pædagogfaglig udvikling og innovation, identificere og fagligt vurdere muligheder for udvikling og kvalificering af pædagogisk praksis, pædagogens professionsfaglighed og professionsetik, formidle etiske og handleorienterede overvejelser, der kvalificerer pædagogisk samspil, og demonstrere professionsfaglig dømmekraft, følgende forholds indflydelse på den valgte problemstilling: -Kulturelle og sociale. -Institutionelle og organisatoriske. -Historiske, samfundsmæssige og internationale, inddrage organisatoriske og samfundsmæssige forhold i perspektiveringen af den valgte problemstilling, Side 23 af 24

24 nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for den valgte problemstilling, inddrage viden og forskning i en faglig argumentation, empiriske undersøgelsesmetoder samt deres muligheder og begrænsninger og vurdere og begrunde valget af metoder til indsamling af empiri og opgaveskrivning og faglig formidling. formidle analyse- og undersøgelsesresultater mundtligt og skriftligt. Institutionens udviklings- og innovationsfelter: (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) Institutionens rammer for empiriindsamling: (Herunder tilladelser til f.eks. fotografering, videooptagelse mv.) (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) Kontaktperson for den studerende (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) Side 24 af 24