HBV1412 Revsinggård Gesten Sogn, Andst Herred, Region Syddanmark KUAS j.nr.: /hbv-0005 Stednr.:

Transkript

1 HBV1412 Revsinggård Gesten Sogn, Andst Herred, Region Syddanmark KUAS j.nr.: /hbv-0005 Stednr.: Beretning for forundersøgelse af anlægsaktiviteter i form af et muligt 3-skibet hus fra forhistorisk tid, to gruber og 14 anlæg, hvoraf tre er stolpehuller. Desuden to før-registrerede grave, to mulige grave, fire anlæg, hvoraf tre er stolpehuller, og to stenspor omkring en tidligere udgravet gravhøj fra senneolitikum. Udført af Britt Petersen, Lars Grundvad og Martin E. Poulsen i februar. Abstract s. 1 Undersøgelsens forhistorie s. 2 Administrative data s. 3 Øvrige data s. 4 Topografi, terræn og undergrund s. 4 Målesystem s. 5 Udgravningsmetode s. 5 Undersøgelsens resultater s. 5 Fremtidigt arbejde s. 13 Anlægsliste Anlægsbeskrivelse Tegningsliste Fotoliste Liste over måledata Abstract I forbindelse med etableringen af en transformerstation, som en del af højspændingsprojektet Kassø-Tjele, syd for Gesten by ved Revsing Plantage, foretog Museet på Sønderskov en forundersøgelse. Her fremkom anlægsaktiviteter i form af et muligt 3-skibet hus, typologisk dateret til forhistorisk tid, to gruber og 14 anlæg. Omkring en tidligere udgravet gravhøj dateret til senneolitikum I blev der erkendt to før-registrerede grave, yderligere to mulige grave, fire anlæg og to stenspor. Side 1

2 Undersøgelsens forhistorie I forbindelse med at Energinet.dk skulle etablere en transformerstation på området, som en del af højspændingsprojektet Kassø-Tjele, vurderede museet, at det var nødvendigt at undersøge arealet, hvor transformerstationen skulle opstilles samt det omkringliggende arbejdsområde (svarende til foreslået lokalplan nr. 221). Arealet omfatter matrikel nr. 3o og et lille stykke af den vestlige del af matrikel nr. 1ad. Fig cm kort med det undersøgte område markeret med blåt og de anlagte søgegrøfter. Undersøgelsesområdet ligger i et område, hvor der er registreret mange gravhøje, og på arealet blev der i 1972 udgravet en gravhøj (sb ), hvori der fremkom en grav fra dolktid, samt en brandgrav fra yngre bronzealder. Desuden findes der en højgruppe på 6 gravhøje, hvoraf de 4 er fredede, 300 meter nordøst for arealet (sb , 17). Lidt længere væk fra udgravningsområdet er der registreret bebyggelsesaktivitet fra både yngre stenalder og yngre bronzealder (sb og sb ), og lige nord for Vejen by findes lokaliteterne Vestervang VII og Vestervang V begge med huse fra senneolitikum (sb og sb ). Derfor var det museets vurdering, at man muligvis kunne finde bebyggelse på det pågældende forundersøgelsesareal, som kunne knyttes til gravhøjene i området. Side 2

3 Fig. 2. På kortet ses fortidsminderne omkring udgravningsarealet markeret med sort. Kilde: Luftfoto: Cowi A/S. Administrative data På baggrund af museumsloven 26, stk. 2, 1. blev forundersøgelsen af det berørte område sat i værk. Sagsgangen var følgende. d. 2/ Museet på Sønderskov indsender budget for forundersøgelsen til godkendelse hos KUAS (Kulturarvsstyrelsen). d. 4/ KUAS godkender budgettet for forundersøgelsen. d. 4/ Budgettet sendes til godkendelse hos bygherre. d. 8/ Bygherre godkender budgettet. Energinet.dk er bygherre på projektet og har finansieret udgravningen. Kontaktperson Claus Weismann. Projektet har journalnr. HBV1412, og al dokumentationsmateriale bestående af måledata, tegninger, fotos og løsfund tilknyttet projektet er at finde på Museet på Sønderskov under dette nr. Tegninger, anlæg og fotos er ligeledes registrerede i MUD (Museernes udgravningsdata). Side 3

4 Øvrige data d. 8/2- Opstart på forundersøgelsen. d. 10/2- Selve feltarbejdet afsluttes. Området er ikke frigivet til bygherre. Maskinfører Jørgen Mølby fra entreprenørfirmaet Frisesdahl A/S, Estrupvej 17, 6600 Vejen, tlf.: , har foretaget muldafrømningen og tildækningen af arealet. Forundersøgelsen af arealet blev foretaget af Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup. I undersøgelsen deltog Britt Petersen (udgravningsleder, arkæolog), Lars Grundvad (arkæolog) og Martin Egelund Poulsen (arkæolog). Topografi, terræn og undergrund Undersøgelsesområdet ligger i Andst Herred, hvor landskabet er præget af den sidste istids hovedopholdslinie og er et let bakket randmorænlandskab. Selve undersøgelsesarealet ligger på et relativt fladt terræn. På arealet findes to små forhøjninger, hvor hhv. gravhøjen og den første koncentration af anlæg ligger placeret. Undergrunden er præget af aludfældninger, men der er også mindre områder med fint sand. På det lave målebordsplade ( ) kan man se, at arealet har grænset op til et vådområde, hvilket forklarer de mange aludfældninger på det undersøgte areal. Muldlaget er omkring 30 cm tykt, omkring og på gravhøjen er det dog mindre. Fig. 3. På kortet ses et vådområde lige syd for det undersøgte område (Lave målebordsplade ( ). Kilde: Side 4

5 Målesystem Til indmåling af feltgrænsen og de kulturhistoriske anlæg blev der benyttet en høj præcisionsgps, Leica 1200, i koordinatsystem UTM 32 Jylland (ED 50). Gps en har en fejlafvisning på 3-4 cm. Udgravningsmetode I forbindelse med forundersøgelsen blev der udlagt 18 grøfter med ca. 20 meters mellemrum. En enkelt kortere grøft blev udlagt mellem grøft N og P (se koordinatlisten) for at afgrænse et område med fremkomne anlæg samt en Ø/V grøft gennem den undersøgte gravhøj. På hele arealet blev der med maskine trukket 2-meters bredde søgegrøfter med orienteringen N/S (let orienteret mod V) for at lokaliserere eventuelle anlægsspor. Alle aktivitetsspor blev indridset i fladen og derefter indmålt med gps (UTM zone 32 Jylland, ED 50), og digitaliseret i GIS programmet Map Info 8.5. Enkelte anlæg (4 stk) blev gravet med skovl/spade for at undersøge deres bevaringstilstand, og derefter registreret på millimeterpapir i målestokforhold 1:20. I 7 tilfælde blev der udvidet omkring de fremkomne anlægsspor for at klarlægge om de indgik i evt. konstruktioner. I tre af tilfældene viste de fremkomne anlæg sig dog at være rodaktivitet. Højspændingsmaster på det undersøgte areal nødvendiggjorde at opdele området i to, hvilket forklarer inddelingen af søgegrøfter i et nordligt og sydligt område. På arealet var der registreret en gravhøj, som blev udgravet tilbage i 1972 af Leo Novrup. For at lokalisere evt. rester af gravhøjen udsatte vi gravhøjens formodede placering med gps. Koordinaterne viste sig dog at være forkerte, og højen blev fundet på en endnu synlig lille forhøjning i landskabet. To søgegrøfter blev lagt på hver side af den lille forhøjning, hvor vi formodede gravhøjen ville være rent topografisk, og dernæst blev der udlagt en søgegrøft, som gik Ø/V igennem højen. Dette resulterede i, at vi med den Ø/V orienteret søgegrøft fik lokaliseret de to udgravede grave, som begge stod tydeligt frem fra undergrunden. Undersøgelsens resultater I alt var det samlede undersøgelsesareal på 4 ha. Der blev udlagt 18 søgegrøfter samt en mindre grøft mellem grøft N og P og en Ø/V-orienteret grøft igennem den udgravede gravhøj. Det svarer til et afdækket areal på 4177 m2. På området fremkom et muligt 3-skibet hus typologisk dateret til forhistorisk tid, to før-registrerede grave, to mulige grave, to gruber, to stenspor og 16 anlæg, hvoraf de seks er erkendt som værende stolpehuller. Der fremkom ingen fund, som kan knyttes til nogle af de fremkomne anlæg. På markoverfladen blev der fundet enkelte flintafslag spredt ud over hele arealet og en enkelt flintkoncentration. Flinten tilhører dog kategorien flintafslag og kan ikke dateres (efter endt undersøgelse og efterbearbejdning blev flinten fundet på arealet kasseret se evt. foto (HBV1412- Side 5

6 28) i MUD). De fremkomne anlæg samt huskonstruktionen lå næsten alle koncentreret indenfor tre områder, som vil blive gennemgået i det efterfølgende. I resten af området fremkom der meget få anlæg, hvilket måske skyldes, at der flere steder sås meget aludfældning i undergrunden. Anlæggene havde ingen tilknytning til andre anlæg og indgik ikke i nogen form for konstruktioner, og vil ikke blive beskrevet nærmere. Fig. 4. Undersøgelsesområdet med de tre koncentrationer af aktiviteter. Stjernen markerer den lille koncentration af flintafslag fundet på markoverfladen. 1. Den første koncentration af kulturhistoriske anlæg ligger omtrent midt i undersøgelsesområdet. I tre på hinanden efterfølgende grøfter fremkom tilsammen 15 anlæg. Fig.5. Den første koncentration af aktivitetsspor. Det mulige tre-skibede hus er markeret med rødt. Side 6

7 Ud af de 15 anlæg ligger 7 i en klynge længst mod nord på en lille forhøjning i landskabet. Tre af disse er sandsynligvis tagbærende stolpehuller. Fig. 6. Det 3-skibede hus markeret med rødt. En kogestensgrube er markeret med sort. Spændet mellem de tagbærende stolper tyder på en orientering øst/vest, og huset er dermed endnu ikke helt afdækket, og dele af det ligger stadig under muld. Der er ikke påvist vægstolper tilhørende huset. A3 kunne godt være en vægstolpe, men den kunne også fungere som en indgangsstolpe tilhørende huset. Hvilken tilknytning A3 har til huset kan dog ikke afklares uden en systematisk udgravning af området. Ligeledes er det ikke muligt at datere huset nærmere, eftersom vi ikke har det i fuld udstrækning. Ved siden af en af husets stolper blev der på fladen registreret en kogestensgrube indeholdende trækul og ildsodede sten (på fig. 7 ses anlægget værende meget sort med et orange flag i). Anlægget har dog næppe tilknytning til huset pga. dets placering meget tæt på en af husets stolper. Det indikerer, at området har haft flere brugsperioder. Side 7

8 Fig. 7. Anlæggene i den nordlige del af den første koncentration. Set fra Ø. Omtrent midt i billedet ses kogestensgruben. Foto: Museet på Sønderskov. Resten af de 15 registrerede anlæg i den første koncentration ligger mere spredte, men de viser dog, at der har været aktivitet i området. 2. Den anden koncentration af anlæg ligger omkring en gravhøj, som blev udgravet tilbage i 1972 (sb ). Vi valgte at ligge en søgegrøft tværs igennem det formodede sted, rent topografisk, hvor gravhøjen skulle ligge, for at undersøge, om der evt. kunne registreres højfyld fra selve højen eller evt. randsten. I den Ø/V udlagte grøft var der ingen højfyld at spore i profilen på grøften. De originale tegninger fra undersøgelsen af gravhøjen viste, at der var blevet erkendt og udgravet to grave i gravhøjen med orienteringen N/S, hvoraf den yngste grav var nedgravet i den vestlige del af den ældste grav og overlappede den (fig. 8). I den ældste grav blev der fundet et lerkar, en flintdolk, en lille økse eller pilespids samt enkelte fragmenter fra et større lerkar. Flintdolken er lancetformet og i samråd med Martin E. Poulsen, arkæolog Museet på Sønderskov, dateres den til SN I. I den yngste grav fremkom keramikskår fra en ansigtsurne (Siemen (1) 2009: 77, Siemen (2) 2009: Tavle 1:11, ). Side 8

9 Fig. 8. Plantegning over gravene fra 1972 (Nat. Mus. j.nr. 1021/72). Den yngste grav er placeret mod vest. I den Ø/V-orienterede grøft fremkom de to omtalte grave og fremstod som en større plamage i undergrunden (fig.7). Samtidig fremkom der lige vest derfor yderligere to anlæg med samme orientering N/S, som de to erkendte grave. Muligvis er der også her tale om grave, som dog ikke er blevet tolket som grave af den daværende udgraver. Fig. 9. De to udgravede grave fra 1972 ses øverst i billedet som en større plamage. I forgrunden ses to yderligere anlæg, som muligvis også er grave. Foto: Museet på Sønderskov. Side 9

10 Ud over gravene fremkom der øst herfor tre anlæg samt et stenspor, og vest for dem et stenspor samt et anlæg. Fig. 10. Området omkring den udgravede gravhøj med to søgegrøfter udlagt på hver side af den samt en tværgående grøft. De to udgravede grave fra 1972 er markeret med grønt, stensporene er markeret med blåt, og stolpehullerne er markeret med rødt. De to aflange anlæg vest for gravene tolkes som mulige grave. Desuden er der registreret et anlæg lige syd for stensporet vest for gravene. De tre anlæg øst for gravene (markeret med rødt på fig. 8) tolkes som værende stolpehulller. A2 blev snittet, og havde en dybde på 18 cm og en bredde på 52 cm. Fig. 11. Anlæg A2. Side 10

11 På arealet fremkom desuden to stenspor. Muligvis hører disse til højens ene eller flere randstenskæder. Eftersom højen har haft flere brugsperioder er det sandsynligt, at den også har flere randstenskæder. Om de to fremkomne stenspor tilhører randstenskæder er dog ikke muligt at afgøre uden en yderligere undersøgelse af højområdet. 3. Den tredje koncentration af anlæg ligger i undersøgelsesarealets sydligste del og ligger på kanten af en skråning til en forhøjning i landskabet. Anlæggene tilhører muligvis en større koncentration af anlæg, som ligger på selve forhøjningen. Desværre lå anlæggene lige i kanten af udgravningsfeltet, og kunne derfor ikke forfølges længere mod syd. På nuværende tidspunkt indgår de fire anlæg ikke i nogen umiddelbar konstruktion, men som sagt er det muligt, at de er en del af et større bebyggelsesområde på selve forhøjningen. Fig. 12. De fremkomne aktivitetsspor i den 3. koncentration. Samlet set har forundersøgelsen ved Revsing Plantage påvist kulturhistorisk aktivitet flere steder på arealet, som især har koncentreret sig indenfor tre områder. I kanten af den sydlige feltgrænse fremkom fire anlæg, som ikke umiddelbart indgår i nogen form for konstruktion. De kan dog være del af en større koncentration af bebyggelsesspor, som muligvis ligger på forhøjningen lige syd herfor. Omkring den undersøgte gravhøj blev der erkendt to mulige grave, som ikke er registrerede, samt stenspor og fire anlæg, hvoraf de tre tolkes som værende stolpehuller. En tredje koncentration af anlæg blev erkendt ca. 100 meter syd for gravhøjen. Her fremkom et muligt 3-skibet hus typologisk dateret til forhistorisk tid samt flere anlæg. Det er muligt, at huset kan knyttes til gravhøjens yngste brugsperiode, der skal dog yderligere undersøgelser til før en sådan tolkning kan be- eller afkræftes. Litteratur Nat. Mus. Journal nr. 1021/72. Siemen (1), Palle Sen yngre stenalder i Sydvestjylland. Katalog Tekst. Arkæologiske Rapporter fra Esbjerg Museum 4.1. Rosendahls A/S, Esbjerg. Side 11

12 Siemen (2), Palle Sen yngre stenalder i Sydvestjylland. Katalog Tavler. Arkæologiske Rapporter fra Esbjerg Museum 4.1. Rosendahls A/S, Esbjerg. Fremtidigt arbejde Ud fra undersøgelsens resultater anbefaler museet en systematik udgravning af den 1. og 2. koncentration af anlæg. Museet vurderer dog, at den faglige værdi af den 3. koncentration af anlæg ikke er tilstrækkelig til at igangsætte en systematisk udgravning af dette område. På trods af de mange gravhøje i området, mangler man stadig at finde de tilhørende bosættelser, og en systematisk undersøgelse af den første koncentration vil muligvis kunne føre hertil. Desuden vil en sådan undersøgelse give et mere detaljeret billede af bebyggelsesaktiviteten, og sammenholdt med de allerede registrerede lokaliteter i området samt fremtidige undersøgelser, kan resultaterne fra Revsinggård bidrage til at give en større sammenhæng og en større forståelse for den kulturhistoriske aktivitet i Gesten-området. Det anbefales også, at gravhøjen og det omkringliggende areal afdækkes, idet det giver mulighed for at påvise en eller flere randsstenskæder samt klarlægge anlægssporernes tilknytning til gravhøjen. Desuden kan en sådan undersøgelse også være med til at afklare, om der skulle være anlagt flere grave i højen eller omkring den, som ikke før er blevet erkendt og registreret. Højen blev udgravet i 1972 af en amatørarkæolog, og det vides ikke, hvor stort et areal der på daværende tidspunkt blev afdækket. I flere tilfælde er der registreret nedsatte urner eller sekundære grave i randen af gravhøje, og ved en afdækning af højen samt et omkringliggende areal vil sådanne muligvis kunne iagttages. Koncentration 1 og 2 er ikke frigivet til bygherre (opdateret i forhold til den kulturhistoriske rapport). Beretning udarbejdet af Britt Petersen Museet på Sønderskov Side 12

13 Anlægsliste Angivelse Hovedgruppe Undergruppe Start Datering Slut Datering Fase A1 Stolpehul Stolpehul Oldtid Oldtid A2 Stolpehul Stolpehul Oldtid Oldtid A3 Stolpehul Stolpehul Oldtid Oldtid A4 Stolpehul Stolpehul Oldtid Oldtid Anlægsbeskrivelse A1 Stolpehul, Oldtid Undergrund - fint sand. 1. Brungrå homogen, svagt humøs sand. Skarp afgrænsning til undergrund. Trækul ses. Muligvis rest af stolpespor. Dybde=33, Bredde=38 Tegninger: 1 Foto: 1/21,1/22 A2 Stolpehul, Oldtid Undergrund - fint sand, med rødlige udfældninger. 1. Brunt homogen, humøs sand, skarp afgrænset. 2. Mørk brun homogen humøs sand, skarp afgrænsning. Dybde = 18, Bredde=52 Tegninger: 1 Foto: 1/15,1/16,1/23,1/24,1/25 A3 Stolpehul, Oldtid Undergrund - fint sand. 1. Mellembrun homogen, svagt humøs sand, skarp afgrænsning til undergrund. Dybde=20, Bredde= 63 Tegninger: 1 Foto: 1/10,1/11 A4 Stolpehul, Oldtid Undergrund - fint sand. 1. Lys til mellembrun homogen sand, spættet med undergrund. Skarp afgrænsning til undergrund. Dybde =32, Bredde =32 Tegninger: 1 Foto: 1/26,1/27 Tegningsliste Tegningsnr. Type Målestok Format Beskrivelse Dato Tegner Vedhæftet 1 Profiltegning 1:20 A3-format Udvalgte anlæg snittede Nej Side 13

14 Fotoliste Filmnr. Billednr. Motiv Filmtype FilmFormat Dato Fotograf Vedhæftet Oversigtsfoto af feltet set fra NNØ Oversigtsfoto af feltgrænse og højspændingsmaster set fra NNØ Oversigtsfoto nord for udgravningsområdet med højspændingsmaster Arbejdsfoto Lars Grundvad og Martin E. Poulsen bag maskinen Arbejdsfoto Lars Grundvad og Martin E. Poulsen bag maskinen Anlæg registreret i fladen set fra Ø Anlæg registreret i fladen set fra V Anlæg registreret i fladen set fra Ø Arbejdsfoto af udvidelse med fremkomne anlæg set fra Ø 1 10 Profilfoto af A3 set fra S 1 11 Profilfoto af A3 set fra S Oversigtsfoto af udgravet gravhøj fra 1972 Oversigtsfoto af udgravet gravhøj fra 1972 Oversigtsfoto af udgravningsfelt med grøfter set fra N Profilfoto af A2 placeret lige Ø for udgravet gravhøj fra 1972 Profilfoto af A2 placeret lige Ø for udgravet gravhøj fra 1972 Fladefoto af de to mulige grave fra gravhøjen. Set fra Ø Fladefoto af de to mulige grave fra gravhøjen. Set fra S Fladefoto af de to mulige grave fra gravhøjen. Set fra S Fladefoto af de to udgravede grave fra gravhøjen fra 1972 samt to mulige grave. Set fra V 1 21 Profilfoto af A1. Set fra V 1 22 Profilfoto af A1. Set fra V 1 23 Profilfoto af A2. Set fra Ø 1 24 Profilfoto af A2. Set fra Ø Egelund Poulsen, Martin Egelund Poulsen, Martin Egelund Poulsen, Martin Side 14

15 1 25 Profilfoto af A2. Set fra Ø 1 26 Profilfoto af A4. Set fra Ø 1 27 Profilfoto af A4. Set fra Ø 1 28 Overfladeflint - afslag og 2 stk behugget flint Liste over måledata De 19 søgegrøfter med deres gps-koordinater (nord//syd). Fig. 12. De udlagte grøfter. Grøft A: / // / Grøft B: / // / Grøft C: / // / Grøft D: / // / Grøft E: / // / Grøft F: / // / Grøft G: / // / Grøft H: / // / Grøft I: / // / Grøft J: / // / Grøft K: / // / Grøft L: / // / Side 15

16 Grøft M: / // / Grøft N: / // / Grøft O: / // / Grøft P: / // / Grøft Q: / // / Grøft R: / // / Grøft S: / // / Side 16