Sådan skal vinterhvede dyrkes. v. chefkonsulent Troels Toft Patriotisk Selskab

Transkript

1 Sådan skal vinterhvede dyrkes v. chefkonsulent Troels Toft Patriotisk Selskab

2 Egne oplevelser med hvede fra 1984 Havde min første plads på Sundeved 2 x svampesprøjtning med Sportak, Bayleton og Tilt Høstede for første gang 10 t hvede/ha i Kraka Hvedehøsten lå fra 20. august til midt september Såede i efteråret 84 importerede engelske hvedesorter (Imba og Longbow) (m. flyvehavre) Såede med 4 m rotorsæt med frontpakker, 140 hk og to-hjulstræk på JB7. Nordsten såmaskine med 8 cm rækkeafstand Plantebestanden blev sået tæt (mål 600 pl/m2 med 1 aks/plante)

3 Hvad er der sket på de 27 år? Udbytter næsten uændret Hvedearealet fordoblet Mindre kemi i hvede Større traktorer Færre måger Tidligere høst i normalår Langt flere ha pr. ansat Udbytte Areal , , , , Kilde: Danmarks Statistik

4 (DJF Report 147) Estimeret udvikling af hvedeudbytter i DK Ændring i hvedeudbytte (dt/ha) Klima -2,0 Højere CO2 +2,7 Forædling +10, ,3 Tildeling af husdyrgødning -1,2 Underoptimal N-forsyning (kort sigt) -3,1 - -2,1 Underoptimal N-forsyning (lang sigt) -0,4 Forbedrede fungicider +5,0 - +6,0 Fokus på netto- fremfor bruttoudbytte -5,0 - -4,0 Jordbårne sædskiftesygdomme -2,4

5 (DJF report 147) Estimeret udvikling af hvedeudbytter i DK Ændring i hvedeudbytte (dt/ha) Hvedegalmyg -0,4 Øget andel af red. jordbehandling -0,2 Pakninger i underjorden -1,0 Samlet estimeret nettofremgang +2, ,3 Faktisk udbyttefremgang ,1 Forskel som følge af???? -0,9 - +7,2 Samlet forbedring: +17,9 +24,0 Samlet forringelse: -15, ,7 Kilde: J. Petersen et. al (2010): Causes of yield stagnation in winterwheat in DK

6 Verdensrekorder i hvede fra NZ Guiness rekordbog på min. 8 ha mark 2007: 15,4 t/ha 2010: 16,6 t/ha 46 breddegrad, gammel floddal, højt C-indhold 760 mm nedbør jævnt fordelt i sæson Kører ikke på vådt jord Jorden løsnes i 37 cm dybde før pløjning Rotorharvesåes med 15 cm rækkeafstand 110 planter/m2 tidlig såning 25 kg N pr ton forv. udbytte (N-min indregnet) V. 17 t/ha svarer dette til 325 kg N St. 25: 40 N; St. 31: 95 N; St. 37: 95 N; St. 50: 95 N Kilde: Lars Kelstrup, Agrologisk

7 DLG Feldtage flytter rundt i 2012: Bernburg 2010: Bockerode 2008: Weimar 2006: Frankfurt am Main 2004: Rostock 2002: Regensburg

8 DLG-Feldtage deltagere i hvedekonkurrencen 7 hvededyrkende nabolande: DK, S, P, CZ, CH, F, GB 5 fra Tyskland: Schönberger, Hanse-Agro, Hochschule Anhalt, LWK Niedersachsen, og godsejeren på Rittergut Bockerode Alle deltagere havde en konkurrencesort og en demosort Sådato og høstdato fælles for alle

9 Patriotisk Selskabs hvedestrategi ved Feldtage 2010 Sået guldkorn med TKV 53 i Hereford og TKV 50 i Potenzial samt Latitudebejdsning Lavt plantetal ca. 200 planter/m 2 den 5. oktober 2009 Hereford 180 kg N/ha, Potenzial 224 N/ha Sengødskning i Potenzial med 135 kg Piamon (45 N/ha og 16 S) Svampestrategi som i Danmark 0,75 l CCC i Potenzial og 1,0 l i Hereford

10 Det håndbolddrengene ikke kunne i 2010, kan vi i hvede. 84,35 hkg/ha Frankrig 85,98 hkg/ha Danmark 81,75 hkg/ha Polen

11 Bronze i konkurrence på bundlinjen Deltager Sort Udbytte Hochschule Anhalt (D) HIR Malmöhus (S) Patriotisk Selskab (DK) Protein/ Faldtal/ (hkg/ha) Sediment. Genius 71,15 14,03%/ 449/ 70 Chevalier 80,00 12,43%/ 411/ 62 Potenzial 76,20 12,81%/ 427/ 65 Salgspris DB 2 (incl ha-støtte) (kr/hkg) (kr/ha) 179, ,- 145, ,- 149, ,-

12 Højt omkostningsniveau ikke nok Dækningsbidrag Omkostninger Hochschule Anhalt (D) Malmöhus (S) Patriotisk Selskab (DK) Institut für Bodenkultur

13 Optimal etablering Vælg såtidspunkt, så planten når at buske sig inden vinter, - kraftigst muligt uden sneskimmel. Brug hele spændvidden i såtabellen Såning i godt såbed, i 4-5 cm dybde Plantetal tilpasset lokalitet, såbed, dato og hvedetype ( pl/m2 ved enkeltakstyper) Vælg store kerner og sundt udsæd

14 Gødskning til udbytte skal times kg N i svovlsur NH3 placeret ved såning kan modvirke Mn-mangel P placeret ved såning kan øge overvintring og roddannelse på P-fattige jorder Hveden må aldrig løbe tør for N imellem 1. og 2. gødskning Første N-tildeling tidligst muligt, og afgrøden færdiggødet inden st. 32, hvorefter der ikke kan gødes til udbytte. Sengødskning til protein fra st. 45.

15 Plantebeskyttelse skal times Ukrudt Vækstreg. Svampe Skadedyr Opfølgning forår Evt. 0,75 1,0 l CCC. 0,15 Ceando+ evt. Bumper Ved hvedegalmyg 0,2 l Cyperb Evt. 0,2 l Moddus M 0,2 Bell + 0,05 l Comet 0,2-0,4 l Proline + 0,1 Comet 0,05 l Mavrik

16 Kritiske vækststadier Antal sideskud dannes Antal af småaks/aks fastlægges

17 Sund rodudvikling er vitalt for høje udbytter!!! Planternes rodudvikling er bestemt af underjordens tilgængelighed Rodhæmmende lag Koster diesel Hæmmer ilttilførsel, og bortførsel af åndingsprodukter Hæmmer vandinfiltration Øger tørkefølsomhed Koster udbytte

18 Transportsål skal tages alvorligt! Jordmodstand større end 1,5 MPa er hæmmende for rodvækst

19 Gyllekørsel har mange ansigter!

20 Ændrer jordens fysiske egenskaber sig? Hvorfor slemmer rotorharvet jord mere end andet? Hvorfor skal vi bruge større og større traktorer til at pløje, harve og så? Hvorfor skal man helst ikke så lige op til regnvejr med en Rapid? Hvorfor pløjer man ikke mere forud?

21 Dexter-ratio målinger udføres af Patriotisk Selskab Beskriver Ler% / kulstof indhold i overjorden Dexter ratio >10 => Dårlige fysiske egenskaber Dårligt såbed Øget slemning Dårlig vandabsorption Samlet forringede dyrkningsegenskaber Kilde: DJF

22 Skal halmen sælges eller nedmuldes?

23 Hvad kendetegner den gode driftsleder Konstant fokus på jordstruktur Rettidigt såtidspunkt i forhold til jordtype Valg af rigtige sorter. Buskningstyper til blandet og uens jord Enkeltakstyper til god, muldet ensartet jord Korrekt timing i alle operationer Grønne fingre eller fornemmelse for jord Det man gjorde sidste år, er ikke nødvendigvis det der skal gøres i år.

24 Marker med de højeste udbytter er typisk Sået i rettidigt i godt såbed Plantebestand tilpasset boniteten Ikke for øverligt Ukrudtsbekæmpet i efteråret, fulgt op i foråret Gødet tidligt med moderate mængder N Vækstreguleret om nødvendigt Aldrig løbet tør for gødning i strækningsfasen Sikret god vandforsyning og god jordstruktur Høstet rettidigt uden tørstoftab

25 Hvad hindrer os i at høste 12 t hvede - hvert år? Vandmangel i vækstfasen Bonitet Rodudvikling Solskinstimer i modningsfasen Udvikling af sorter med længere vækstperiode Delvist kvælstof (Husk udbyttekorrektion!) Management/driftsledelse Strukturskader i underjorden - men fokus og langt højere grad af omtanke kan hæve udbytterne igen!

26 Fremtidens maskineri til såbedstilberedning? - eller er det ikke nødvendigt at vi alle i stedet begynder at tænke: Hvad ville gartneren have gjort?

27 God høst!