Vejledning til kommuner, praktikskoler, undervisere på læreruddannelsen. Praktik 2., 3. og 4. årgang, merituddannelsen studieår 2016/17

Transkript

1 Vejledning til kommuner, praktikskoler, undervisere på læreruddannelsen. Praktik 2., 3. og 4. årgang, merituddannelsen studieår 2016/17 Udgave Indhold Læsevejledning:... 3 Ny Praktikportal for alle årgange fra Tidsmæssig placering: Gældende for alle årgange... 3 Kort om praktikken på niveau 1, 2. årgang... 3 Kort om praktikken på niveau 2, 3. årgang... 3 Kort om praktikken på niveau 3, 4. årgang og meritstuderende... 4 Definitioner:... 4 Kontaktoplysninger:... 4 Praktik opdelt i aktivitetsperioder... 5 Praktiktilrettelæggelse - Tidsplan og ansvarsoversigt... 5 Før praktik og praksistilknytning - Tidsplan og ansvarsoversigt... 6 Praktikperioderne og mellemliggende periode - Tidsplan og ansvarsoversigt... 7 Efter praktikperioden - Tidsplan og ansvarsoversigt... 8 Partnerskabsaftaler... 9 Uddannelsesplaner... 9 Kompetencemål for Praktik... 9 Organisering af praktikken (klip fra studieordning 2016) Dokumentation Praktikvejledning Modulgodkendelse Prøver i praktik på niveau I, II og III Praktikperiode, praktiksted og prøve Forsikringsforhold: Børneattester Kvalitetsmål Prøvevejledning... 15

2 Videns og litteratur Uddybninger Studieordningstekster og modulbeskrivelser Studieordningen består af: Studieordning 2016 fælles del Studieordning Lokal del Studieordning 2016 Modulbeskrivelser Oversigt over centrale bidrag til videngrundlaget for faget praktik. Med litteraturforslag Faglige udvælgelseskriterier Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave)... 25

3 Læsevejledning: Denne vejledning beskriver dokumenter og forløbet for praktik på Læreruddannelsen i UC Lillebælt i studieåret 2016/17. Dokumentet er interaktivt, således at man kan vælge sin egen vej gennem dokumentet. Skemaet Praktik opdelt i aktivitetsperioder side 5 giver tidsmæssigt overblik Ny Praktikportal for alle årgange fra 2016 Fra 2016 igangsættes Praktikportalen 1 ( for alle praktikniveauer. Portalen vil erstatte mange dokumenter og give oversigt over studerendes Flow i praktikfaget. Denne vejledning opsummerer de vigtigste detaljer og kan printes. Portalen giver et godt overblik og vil indeholde alle relevante oplysninger. Dette dokument placeres på Praktikportalen og på stud.ucl.dk Tidsmæssig placering: Gældende for alle årgange Praktikken er placeret i ugerne og 4 6. I den mellemliggende periode praksistilknytningen har de studerende mulighed for at være på skolerne, at undersøge problemstillinger m.m. Læreruddannelsen har indgået partnerskabsaftaler med følgende kommuner: Vejle -, Fredericia -, Kolding -, Billund -, Hedensted- og Horsens kommune. Kommunen udpeger skoler til afviklingen af praktikken. Kort om praktikken på niveau 1, 2. årgang Gruppestørrelsen er 4. Praktikken afsluttes med en prøve med ekstern censur. Der er 2 eksaminatorer og en ekstern censor. En eksaminator fra praktikskolen (praktiklærer eller skolens koordinator) og en Praktikmentor fra Læreruddannelsen ud over den eksterne censor De studerende afleverer en praktikopgave, som danner udgangspunkt for prøven. Kort om praktikken på niveau 2, 3. årgang Desuden er der indgået aftaler med efter-, fri og privatskoler. Hvilke fremgår af portalen. Gruppestørrelsen er 2. Praktikken afsluttes med en prøve uden ekstern censur. Der er 2 eksaminatorer. En eksaminator fra praktikskolen (praktiklærer eller skolens koordinator) og en Praktikmentor fra Læreruddannelsen De studerende afleverer en praktikopgave, som danner udgangspunkt for prøven. 1 En portal, fælles for alle læreruddannelser i Danmark indeholdende praktikbestemmelser for UC Lillebælt, Læreruddannelsen i Jelling

4 Kort om praktikken på niveau 3, 4. årgang og meritstuderende Gruppestørrelsen er 2 3 studerende. For merit også 1 studerende som en mulighed. Praktikken afsluttes med en prøve med ekstern censur. Der er 2 eksaminatorer og en ekstern censor. En eksaminator fra praktikskolen (praktiklærer eller skolens koordinator) og en Praktikmentor fra Læreruddannelsen ud over den eksterne censor De studerende afleverer en praktikopgave, som danner udgangspunkt for prøven. Definitioner: LU: læreruddannelsen LU 15: dokumentet dækker praktikken efter LU bekendtgørelse fra 2015 Mentorhold: studerende er tildelt en praktikmentor som er en underviser fra Læreruddannelsen (LU) Kontaktoplysninger: Læreruddannelsen, kontaktmail: praktikjelling@ucl.dk som bør benyttes ved mailhenvendelse Studiekontoret Studieteam praktik Kirsten Erslev Jakobsen Praktikleder Carsten Maack Mobil:

5 Praktik opdelt i aktivitetsperioder Praktiktilrettelæggelse - Tidsplan og ansvarsoversigt Beskrivelse af forløbet for afviklingen af praktikken - fra planlægning - til praktikken er afsluttet: Praktikkontoret modtager skolenavne og antal praktikpladser fra kommunens koordinator eller fra fri-, privat eller efterskoler (maj måned og frem). Praktikkontoret foreslår til mødet med koordinatorer fra kommunerne (maj/juni) en fordeling af studerende Praktikkontoret indgår aftaler med fri-, privat- og efterskoler fortløbende Alle studerende på årgangen ses som et stort hold De studerende får mulighed for at danne grupper ud fra undervisningsfag Studerende ønsker gruppe/praktikskoler Gruppestørrelse afhængigt at praktikniveau Studerende fordeles på skoler maj/juni måned Skolerne orienteres om fordelingen i juni. De studerende orienteres om praktikken i august/september Hver praktikskole reviderer/udarbejder uddannelsesplan Praktikledelse kommenterer/foreslår ændringer/godkender uddannelsesplanen Skolen placerer planen i Portalen Navne på gruppemedlemmerne og hvilket undervisningsfag den enkelte studerende i gruppen har haft eller har nu, tilgår skolerne. I første omgang manuelt Fra årgang 2015 skal studerende i praktik i deres undervisningsfag. Dette fag skal skolerne tilbyde de studerende i praktik De læste undervisningsfag danner udgangspunkt for skolernes planlægning af praktikken for gruppen/den enkelte studerende Praktikledelse indkalder praktikskolernes koordinatorer til orienterende møde i august/september inden de studerende kommer på skolen Praktikskolen indkalder de studerende til møde ang. planlægning og forventningsafklaring mht. praktikperioden. Mødet kan afholdes onsdag d. 28. september. LU friholder de studerende for undervisning denne dag. Skolen kan aftale en anden dag med de studerende det må ikke forhindre de studerende i at deltage i undervisningen på LU. Skolen orienterer om uddannelsesplan og evt. kommunens/skolens centrale dokumenter. De studerende får adgang til uddannelsesplaner gennem portalen Praktikledelsen tager initiativ til, at praktikmentorer organiserer møder mellem studerende, praktiklærer og Praktikmentor med henblik på samarbejde om praktikvirksomheden. Praktiklærerne er bekendt med uddannelsesplanen for den pågældende skole. Praktikmentorerne er bekendt med uddannelsesplanen for skolen Praktikledelsen udarbejder materiale til praktiklærere. Dette stilles til rådighed for praktiklærerne Praktikledelsen indkalder til orienterende møder for praktiklærere og praktikmentorer vejledning for alle årgange docx side 5/30

6 Før praktik og praksistilknytning - Tidsplan og ansvarsoversigt Uge Februar/marts Maj/juni Uge 35, onsdag d Aktivitetsbeskrivelse Ansvarlig aktør Udpegning af skoler Gruppedannelse for studerende Ønsker til skoler Fordeling på skoler Praktikmentor LU praktikleder Iniativtager Initiativtager og ansvarlig Praktikkoordinat or skolen Praktikkoordinat or kommunen Praktiklærer Studerende Læreruddannels en - studiekontoret Ansvarlig Orienterer sig i Portalen efter praktikleders udmelding Orienterer sig om fordelingen Deltager i orienterende møder, tilmelder sig praktik Klargøring af Portalen, Fordelings forslag Møde med skolernes koordinatorer. Orientering Inviterer, initiativtager, ansvarlig ff 28.september. Praktikmøde med skolernes undervisere og gerne praktikmentorer. Udarbejdelse af uddannelses-planer Modtager til godkendelse. Godkendes senest møde på skolen Afklaringsmøde 1. møde på skolen og dens muligheder. Materialer uddannelsesplan Fastsætter dato i årsplanen Deltager Ansvarlig Ansvarlig for indkaldelse af studerende Initiativtager Mødepligt, ansvar for læsning Deltager hvis muligt Inviterer, initiativtager, ansvarlig Deltager: dato for forskellige praktikniveauer udmeldes vejledning for alle årgange docx side 6/30

7 Praktikperioderne og mellemliggende periode - Tidsplan og ansvarsoversigt Uge Op til uge 45 Uge Kontakt Uge 49-3 Senest uge 2 Uge 4 6 Kontakt Aktivitetsbeskrivelse Ansvarlig aktør Praktikmentor LU praktikleder Praktikkoordinator skolen Praktiklærer Studerende Udarbejdelse af uv planer m.m., begyndende orientering mod problemstilling til undersøgelse Evt. Orienterer/arbejde r med dette Ansvarlig: Kommunikerer med studerende om dette. Stiller evt. Krav om aflevering af materialer Ansvarlig for deltagelse og «levering» af det ønskede til praktiklærer Praktikperiode delperiode 1 Møde mellem praktiklærer, praktikmentor og studerende Initiativ, ansvarlig. Aftaler antal af besøg og i hvilken periode. Efterår/forår. Aftales på møde på Lu med praktiklærere i september Praktikarbejde i mellemliggende periode - praksistilknytning Bearbejdning og praksistilknytning Formulering af undersøgelsesspør gsmål til prøven. Godkendelse inden start på praktik. Initiativ Ansvarlig for igangsætning og godkendelse Praktik-delperiode 2 Ansvarlig Deltager Deltager Deltager Ansvarlig Deltager Ansvarlig Deltager, mødepligt Ansvarlig Ansvarlig for udarbejdelse Initiativ overfor Praktikmentor og praktiklærer, Ansvarlig Møde mellem praktiklærer, Praktikmentor og studerende. Undersøgelsesspør gsmålet til prøven er vigtigt. Initiativ, ansvarlig afhængig af aftale lavet i efteråret Deltager, mødepligt vejledning for alle årgange docx side 7/30

8 Efter praktikperioden - Tidsplan og ansvarsoversigt Uge Umiddelbart efter afslutning Aflevering uge 8, Prøve i praktik uge 10, Senest 2 uger efter afsluttet prøve. Uge 12 Aktivitets-beskrivelse aktør Praktikmentor Godkendelse af praktik/indstilling til prøve Aflevering af praktikopgave i wisesflow/praktiksystem Deltager Betaling for bestået praktik LU praktikleder Praktikkoordinator skolen Praktikkoordinator kommunen Praktiklærer Ansvarlig. Eller overdraget til praktiklærere i Portalen. Kvantitative kriterier. Se studieordningens beskrivelse. Studerende Ansvarlig Deltager Læreruddannelsen - studiekontoret Registrering Registrering af afleveret opgave. Destribuering til mentor, praktiklærer eller wiseflow???. Én deltager, udpeget af praktikskolen Ansvarlig for registrering og Studieadministra-tive system Ansvarlig for godkendelse og betaling Ansvarlig for indsendelse vejledning for alle årgange docx side 8/30

9 Partnerskabsaftaler Partnerskabsaftalen er indgået mellem en kommune, en fri-, privat- eller efterskole og Læreruddannelsen i UCL. Aftalen danner grundlag for og beskriver formål og lovgivningsmæssige rammer. Desuden beskrives rammer og vilkår for praktik og praksistilknytning, herunder også ressourcemæssige rammer og forventninger til parterne indbyrdes. Uddannelsesplaner (Skolens aktuelle plan vil kunne ses i Praktikportalen på den studerendes Flow ) Uddannelsesplanen er det vigtigste samarbejdsdokument mellem læreruddannelse og skole. Hver skole har udarbejdet en uddannelsesplan for hvert praktikmodul. UCL stiller en skabelon til rådighed for skolerne. Kompetencemål for Praktik 2 Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde 2 BEK nr 593 af 01/05/ bilag vejledning for alle årgange docx side 9/30

10 Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, herunder læringsmålstyret undervisning. Kompetencemål: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Færdighedsmål: Den studerende kan 1. praktikniveau målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende og kolleger, Vidensmål: Den studerende har viden om folkeskolens formål og læreplaner, principper for undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder og organisering af elevaktiviteter under hensyntagen til elevernes forudsætninger, evalueringsformer og tegn på elevers målopnåelse på praktikskolen, observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder, redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til formulerede mål og analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen, 2. praktikniveau planlægge, gennemføre og evaluere et differentieret undervisningsmetoder, principper for undervisningsforløb i samarbejde med medstuderende undervisningsdifferentiering, læremidler og it, med anvendelse af en variation af metoder, herunder anvendelsesorienterede undervisningsformer og bevægelse i undervisningen, evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte, formative og summative evalueringsmetoder samt test, observere egen praksis og den enkelte elevs læring med observations-, dataindsamlings- og henblik på udvikling af undervisningen, dokumentationsmetoder. 3. praktikniveau planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende organisations-, undervisnings-, og samarbejdsformer, undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner, evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens metoder til formativ og summativ evaluering og effekt og udvikle egen og andres praksis på et empirisk grundlag. observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder vejledning for alle årgange docx side 10/30

11 Kompetenceområde 2: Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø. Kompetencemål: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. Færdighedsmål: Den studerende kan 1. praktikniveau lede elevernes deltagelse i undervisningen, 2. praktikniveau udvikle tydelige rammer for læring og for klassens sociale liv i samarbejde med eleverne og 3. praktikniveau lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne. Vidensmål: Den studerende har viden om klasseledelse, klasseledelse, læringsmiljø og klassens sociale relationer og læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og mobning. Kompetenceområde 3: Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner. Kompetencemål: Den studerende kan varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om 1. praktikniveau kommunikere lærings- og trivselsfremmende med kommunikation, elevtrivsel, motivation, læring og elever, elevrelationer, kommunikere med forældre om undervisningen og skole-hjemsamarbejde, skolens formål og opgave, 2. praktikniveau samarbejde dialogisk med elever og kolleger om kommunikation, involverende læringsmiljøer, motivation justering af undervisningen og elevernes aktive og trivsel, deltagelse, kommunikere skriftligt og mundtligt med forældre om professionel kommunikation - mundtligt og digitalt, formål og indhold i planlagte undervisningsforløb, 3. praktikniveau støtte den enkelte elevs aktive deltagelse i anerkendende kommunikation, og ligeværdigt undervisningen og i klassens sociale liv, samarbejde med samarbejde, inklusionsprocesser og forskellige parter på skolen, og kommunikere med forældre om elevernes skolegang. Processer, der fremmer godt skole-hjemsamarbejde og samarbejdsformer ved forældremøder og forældresamtaler og kontaktgrupper vejledning for alle årgange docx side 11/30

12 Organisering af praktikken (klip fra studieordning 2016) Praktikken består af 3 moduler på hver 10 ECTS, og de tilrettelægges i overensstemmelse med den progression mellem niveau I, II og III, som det er angivet i kompetencemålene for faget praktik (jf. bekendtgørelsens bilag 3). Hver praktikperiode afsluttes med en prøve. Praktik omhandler: Den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og Den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Dokumentation Den studerende er forpligtet til løbende at dokumentere praktikarbejdet f.eks. i en arbejdsportfolio, logbog el.lign. Den studerende har ansvaret for i løbet af praktikperioderne at arbejde med forskellige digitale medier og forskellige former for produkter, artefakter eller lignende, der dokumenter egen og andres undervisningspraksis. Empiri i form af f.eks. videooptag, observationer og/eller interview skal indgå i hver praktik, samt danne afsæt for prøven i praktik. Den studerende har pligt til at anonymisere alle erfaringer fra praktikken, som beskrives i opgaver udarbejdet i forbindelse med praktikken.. Praktikvejledning Praktikskolen stiller praktiklærere til rådighed for vejledning. Den studerende har ansvaret for at forberede og planlægge vejledningerne. Praktiklæreren gennemfører regelmæssigt vejledning, som tager udgangspunkt i de studerende med henblik på at opfylde praktikkens kompetencemål. Praktikskolen afgør selv om det er praktikkoordinator eller praktiklærer fra skolen, der er eksaminator Læreruddannelsen udpeger en praktikvejleder/praktikmentor for hver praktikgruppe. Praktikvejleder/praktikmentor har til opgave at vejlede den studerende i processen før praktikken, samt under udarbejdelsen af praktikopgaven. praktikvejleder/praktikmentor er eksaminator ved prøven. Undervejs i praktikken gennemføres så vidt muligt en trepartsamtale mellem studerende, praktiklærer og praktikvejleder/praktikmentor. Det kan evt. ske virtuelt. Formålet er at reflektere og drøfte problemstillinger knyttet til praktikken, at sætte fokus på forholdet mellem teori og praksis, samt at kvalificere den studerendes arbejde med praktikopgaven til prøven. Modulgodkendelse Den studerendes praktikskole godkender modulet ved afslutningen af praktikken, og meddeler den studerende og studiekontoret på læreruddannelsen om den studerende kan indstilles til prøve. Følgende kvantitative krav skal opfyldes for, at modulet kan godkendes: Der er mødepligt til praktikken. Mødepligten skal være overholdt vejledning for alle årgange docx side 12/30

13 Aflevering af undervisningsplan og relevante dokumenter før praktikkens start. Skolen fastsætter det hensigtsmæssige afleveringstidspunkt. Deltagelse i møder indkaldt af praktikskolen Ved sygdom gælder skolens regler for sygemelding. Ved mere end 5 dages fravær skal praktikdelperioden tages om eller forlænges tilsvarende. Alle mødetidspunkter skal overholdes. Prøver i praktik på niveau I, II og III Opfyldelsen af mødepligten er en forudsætning for deltagelse i prøver i praktik. Der er i praktik en intern prøve og to eksterne prøver, og de bedømmes hver med en karakter efter 7- skalaen. Ved den interne prøve deltager en praktiklærer/praktikkoordinator og en praktikvejleder/praktikmentor fra læreruddannelsen. Ved de eksterne prøver deltager desuden en ekstern censor. Den enkelte professionshøjskole kan selv afgøre, hvilket praktikniveau der prøves ved intern prøve, og hvilke der prøves ved ekstern prøve. Prøven afholdes i umiddelbar forlængelse af praktikken under hensyntagen til, at den studerende skal kunne bearbejde sine erfaringer og udarbejde eventuelle produkter med henblik på prøven. Ved prøverne på alle tre praktikniveauer bedømmes i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt. Ved prøven skal den studerende demonstrere viden og færdigheder indenfor alle tre kompetenceområder: Didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Præstationen ved prøven udgør tilsammen med praktikopgaven grundlaget for bedømmelsen. Hvert praktikniveau skal være bestået, før den studerende går i gang med næste niveau vejledning for alle årgange docx side 13/30

14 Praktikperiode, praktiksted og prøve - oversigt Niveau Antal uger og placering EC TS Praktiksted Prøve Prøveprodukt Praktikniveau I 1. årgang Praktikniveau II - 2. årgang Praktikniveau III 4. årgang og meritstud. 2 x 3 uger Uge: & x 3 uger Uge: & x 3 uger Uge: & Godkendte praktikskoler på grundskoleniveau 10 Godkendte folkeskoler/frie grundskoler/efterskoler samt ved skoler på Færøerne og i Grønland og udenlandske skoler i forbindelse med et af læreruddannelsen organiseret studieophold i udlandet. Godkendte museer med skoletjeneste og andre skoleformer. 10 Godkendte praktikskoler på grundskoleniveau Prøven er ekstern. Prøven bedømmes af praktiklærer/praktikkoordinator fra skolen, en underviser fra professionshøjskolen samt en ekstern censor. (Prøven kan i særlige tilfælde afvikles virtuelt). Prøven kan afvikles både individuelt og i gruppe. Prøven er intern. Prøven bedømmes af praktiklærer/praktikkoordinator fra skolen og en underviser fra professionshøjskolen. (Prøven kan i særlige tilfælde afvikles virtuelt). Prøven kan afvikles både individuelt og i gruppe. Prøven er ekstern. Prøven bedømmes af praktiklærer/praktikkoordinator fra skolen og en underviser fra professionshøjskolen samt en ekstern censor. (Prøven kan i særlige tilfælde afvikles virtuelt). Prøven kan afvikles både individuelt og i gruppe. Praktikopgaven er en opgave på 5 sider pr. Studerende.(Ved mere end én studerende gælder Studieordningens bestemmelser for sidetal) Praktikopgaven indgår i bedømmelsen. Opgaven tager udgangspunkt i en konkret problemstilling fra praktikken og i tilknytning til et eller flere af kompetenceområderne. Den studerende skal under prøven udfolde alle tre kompetenceområder vejledning for alle årgange docx side 14/30

15 Forsikringsforhold: 3 Når en studerende er i praktik på en folkeskole, efterskole eller lignende er de dækket af arbejdsgiveren = praktikstedets arbejdsskadeforsikring, da de i den situation er at betragte som ansatte i lovens forstand, da de udfører arbejde på praktikstedet. (Nyttekriteriet) Hvis en studerende anretter skade på ting/personer på uddannelsesinstitutionen, er det den studerendes ansvarsforsikring, der må dække eventuelle skader. Har den studerende ikke tegnet ansvarsforsikring, så må eventuel erstatningsretlig tvist afgøres af domstolene. Lærerstuderende, som er medlem af Lærerstuderendes landskreds er, ifølge landskredsens hjemmeside, dækket gennem deres kollektive forsikring.( Børneattester Nogle kommuner vil bede den studerende om tilladelse til at indhente børneattester ( 36) eller straffeattester. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan proceduren er, og hvordan den udmøntes på den konkrete skole. Skolen kan bede de studerende om at medbringe den udfyldte blanket til skolen. Hent blanketten her 4 dokumentet åbner i browser Kvalitetsmål (link til dokumentet dokumentet åbner i browser ) Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god praktik ved læreruddannelsen i UCL. Beskrivelsen tager afsæt i uddannelsesbekendtgørelsen og akkrediteringskriterierne. Beskrivelsen omhandler praktikkens tilrettelæggelse, forberedelse, gennemførelse og evaluering Prøvevejledning (link til vejledning september 2016 herunder) eller find på stud.ucl.dk Her beskrives og uddybes de bekendtgørelsesmæssige bestemmelser vedr. prøven og afholdelse af prøven. Videngrundlag og litteratur link til dokument herunder eller find på stud.ucl.dk Siderne indeholder litteraturlist og oversigt over videngrundlaget for praktik 3 For uddybning til bekendtgørelser m.m. kontakt praktikadministrationen 4 Kontrolleret august vejledning for alle årgange docx side 15/30

16 Uddybninger Studieordningstekster og modulbeskrivelser Nedenstående links og dokumenter er en uddybning af forskellige dele af studieordningen der vedrører praktik Studieordningen består af: Studieordning 2016 fælles del indeholder oversigt over prøver Om Praktikprøver - klip ud i dette dokument eller på stud.ucl.dk Studieordning Lokal del indeholder områder specielt for Læreruddannelsen i Jelling, herunder praktik og praksistilknytning Området Praktik fra lokaldelen klippet ud i dette dokument eller på stud.ucl.dk Studieordning 2016 Modulbeskrivelser indeholder oversigt over bl.a. de forskellige praktikmoduler og kompetencemål vejledning for alle årgange docx side 16/30

17 31. Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III Der er i praktik en intern prøve og to eksterne prøver, og de bedømmes hver med en karakter efter 7- trinsskalaen. Den enkelte professionshøjskole kan selv afgøre, hvilket praktikniveau der prøves ved intern prøve, og hvilke der prøves ved ekstern prøve. Prøven afholdes i forlængelse af praktikken i henhold til den enkelte professionshøjskoles tilrettelæggelse. Ved prøverne på alle tre praktikniveauer bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt i forhold til de tre kravniveauer, der overordnet gælder for læreruddannelsen (jf. bekendtgørelsens 21). Bedømmelsen bygger udelukkende på præstationen ifm. prøven inkl. praktikopgaven. Der er krav om, at den studerende i løbet af praktikperioderne arbejder med forskellige digitale medier og forskellige former for produkter, artefakter, portfolio eller lignende, der dokumenter egen og andres undervisningspraksis. Prøverne i praktik tager afsæt i en praktikopgave, der sammen med det medbragte materiale (eller som en praktisk demonstration) illustrerer den studerendes arbejde med udvalgte videns- og færdighedsmål inden for praktikkens kompetencemål. Det medbragte materiale er alene grundlag for prøven og indgår ikke i bedømmelsen. Praktikopgaven derimod indgår i bedømmelsen. Prøverne afvikles enten på praktikskolen eller på professionshøjskolen Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve. Omfanget af praktikopgave på niveau I, II og III er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Eksaminationstid: 30 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af praktikopgave i angivet form og indhold til rette tid og sted vejledning for alle årgange docx side 17/30

18 4. Praktik og praksistilknytning Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen, BEK nr. 593 af 1. maj 2015, 1 er formålet med læreruddannelsen, at den studerende gennem uddannelsen tilegner sig den viden og de færdigheder, der er forudsætningen for at kunne virke som faglig, pædagogisk og didaktisk kompetent lærer i den danske folkeskole i henhold til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens 1. En forudsætning for at opnå dette mål er, at den studerende i løbet af uddannelsen oplever en tæt kontakt mellem folkeskolens praksis og aktiviteterne på læreruddannelsen. Dette sker dels gennem uddannelsens praktik og dels gennem en løbende praksistilknytning. Praksistilknytning Praksistilknytning betegner de aktiviteter, der løbende gennemføres i læreruddannelsens fag i samspil med partnerskabsskoler og praktikskoler, men også andre projekter i samarbejde med praksis. Praksistilknytningen har til formål at give den studerende konkret viden om lærerprofessionen og at styrke den studerendes kompetence til at anvende teorier og viden i forhold til pædagogisk handling i praksis. Praksistilknytning er et integreret element i uddannelsens moduler. Hvilke typer af praksistilknytning, der indgår i det enkelte modul, fremgår dels af modulbeskrivelsen og præciseres yderligere i den konkrete modulplan. Overordnet er der to indgangsvinkler til denne praksistilknytning: For det første inddrages praksis i aktiviteterne i de enkelte moduler gennem brug af f.eks. videooptagelser, elevmateriale eller læremidler fra en konkret praksis. For det andet inddrages praksis gennem iagttagelser og observation af praksis, konkrete afprøvninger og eksperimenter i praksis og gennem kortere eller længere udviklingsprojekter planlagt i samarbejde med lærere i skolen. Praksistilknytning kan derfor både ske i studieaktiviteter på læreruddannelsen og studieaktiviteter i en konkret praksis, typisk på en skole. Mulighederne for praksistilknytning vil være forskellige på de to uddannelsesafdelinger. Hvilke former for praksistilknytning den enkelte afdeling tilbyder, fremgår af modulplaner for de enkelte moduler vejledning for alle årgange docx side 18/30

19 Praktik Den egentlige praktik er et selvstændigt fag på linje med uddannelsens øvrige fag og skal bedømmes gennem prøver. Praktik er et længere, sammenhængende forløb i praksisfeltet. De tre kompetencemål for praktikken omfatter: Didaktik, Klasseledelse og Relationsarbejde. Det er disse kompetencemål som er omdrejningspunktet i både forberedelsen, gennemførelsen og efterbehandlingen af praktikken. Praktik er et selvstændigt fag, men spiller tæt sammen med uddannelsens øvrige fag. Praktikken skal således forberedes, gennemføres og efterbehandles i samarbejde med faget Lærernes grundfaglighed (LG) og undervisningsfagene. Praktikken er ligeledes central i forbindelse med opbygningen af de kompetencer, der knytter sig til professionsbachelorprojektet. Omdrejningspunktet for arbejdet i praktikgrupper er - i samarbejde med praktikmentoren/den praktikansvarlige - at skabe sammenhæng mellem praktikken og fagenes studieaktiviteter. Endvidere skal arbejdet med praktikken kvalificere den studerende til professionsbachelorprojektet (se studieordningens afsnit 17) vejledning for alle årgange docx side 19/30

20 Praktikskolen som uddannelsessted og praktikskolens uddannelsesplan Læreruddannelsens forventninger til praktikskolen er, at den indgår i et forpligtende samarbejde med lærerstuderende og undervisere på læreruddannelsen rettet mod udfordringerne med at uddanne lærere. Skolen skal lave en plan for uddannelse af praktiklærere for at fremme de studerendes opnåelse af kompetencemålene. Det forventes, at skolen giver de studerende indblik i skolens indsatsområder og udviklingsarbejder. Praktiklærerne forventes at give de studerende indblik i årsplaner og undervisningsplaner. Der skal både være mulighed for, at den studerende kan observere praktiklærere undervise, og at den studerende selv står for undervisningen. Studerende skal løbende gennem hele studiet have mulighed for at indsamle empiri. Skolen udarbejder en uddannelsesplan for de studerendes praktik, relateret til praktikniveauerne I, II og III. Den studerende har ansvaret for at orientere sig om alt vedrørende skolens uddannelsesplan. Læreruddannelsen godkender uddannelsesplanen inden praktikkens start. Kvalitetssikring af praktikken Kun lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer i undervisningsfaget kan have studerende i praktik. Den studerende har en gennemsnitligt arbejdsbyrde svarende til 37 timer pr. uge i praktikugerne på praktikskolen til bl.a. planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Ligeledes deltager den studerende i vejledning, teammøder, pædagogisk rådsmøde, gårdvagter, skole/hjem samarbejde, m. m. ifølge skolens uddannelsesplan. At være i praktik er fuldtidsarbejde for den studerende. En praktiklærer tilknyttes den studerende med henblik på refleksion og progression i praktikken og vejledning omkring opfyldelse af praktikkens kompetencemål. Den studerende skal have mulighed for tidlig kontakt til en praktiklærer. Praktikskolen udpeger den praktiklærer, som er eksaminator ved praktikprøven. Krav til læreruddannelsens samarbejde med praktikskolen Læreruddannelsen kommunikerer med praktikskolen om alt vedrørende praktikken på skolen og praktikprøven. Praktikinformationer, køreplaner og yderligere information kan hentes på Praktikportalen se link Den internationale dimension i praktikken Der er mulighed for at gennemføre praktik på praktikniveau II i udlandet efter aftale med den internationale koordinator på læreruddannelsen. Det kan kun ske på praktikskoler godkendt af professionshøjskolen. Se beskrivelse af modeller for international praktik på dette link Inden udveksling aftales hvordan, hvor og hvornår praktikprøven afvikles vejledning for alle årgange docx side 20/30

21 Samspillet mellem praktik og den øvrige uddannelse Praktikken bidrager til teoretisk funderet erfaringsdannelse relateret til undervisningsfagene og lærernes grundfaglighed. Erfaringer fra praktik indgår dermed i alle fag. Derudover har den studerende mulighed for at gøre sig erfaringer med empiriindsamling i praktikperioderne for at forberede og kvalificere arbejdet med indsamling af empiri til professionsbachelorprojektet. Erstatningspraktik Hvis den studerende på grund af dokumenteret sygdom ikke kan gennemføre væsentlige dele af sin praktik, har den studerende ret til ny praktikperiode af samme omfang. Erstatningspraktik tilbydes efter aftale med praktikkoordinator. Krav til godkendelse af praktikskoler Praktikken foregår på godkendte praktikskoler. Kravene til praktikskolerne fremgår af partnerskabsaftalen mellem læreruddannelsen og skolerne, der kan findes på stud.ucl.dk for læreruddannelsens afdelinger i henholdsvis Jelling og Odense. se link (dokumentet åbner i browser) vejledning for alle årgange docx side 21/30

22 Oversigt over centrale bidrag til videngrundlaget for faget praktik. Med litteraturforslag Faglige udvælgelseskriterier Praktikkens mål er at udvikle de studerendes praktisk pædagogiske og analytiske kompetence til at undersøge og udvikle sin egen og andres praksis. I det første skema er praktikkens indhold beskrevet i kompetenceområder og kompetencemål med underliggende færdigheds- og vidensmål med en indbygget progression. Læreruddannelsens forskellige fag/moduler arbejder med didaktik, klasseledelse og relationsarbejde i en faglig sammenhæng. I praktikken reaktualiseres denne viden. Litteraturen her er eksempler på, hvad der kunne være relevant litteratur i denne progression. I det efterfølgende skema har vi tematisk udvalgt litteratur, som kan kvalificere de studerendes dannelse og kompetenceudvikling i forhold til at agere i praksis, analysere og udvikle sig som en professionel lærer. Praktikfaget Nøgleord Niveau I: Niveau II Niveau III DIDAKTIK KLASSELEDELSE RELATIONSARBEJDE Målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Lede undervisning. Organisere og udvikle det faglige og sociale læringsmiljø. Indgå i og udvikle kontakt og relationer. Samarbejde med elever, forældre og andre ressourcepersoner Canger, T. og Kaas, L. Aa. (2016): Praktikbogen. Hans Reitzel, p p Canger, T. og Kaas, L. Aa. (2016): Praktikbogen. Hans Reitzel, p Canger, T. og Kaas, L. Aa. (2016): Praktikbogen. Hans Reitzel P Jensen, Elsebeth, red. (2015) Didaktik. (Praktikbog 1) Akademisk forlag Løw, Ole red. (2015) Klasseledelse. (Praktikbog 2) Akademisk forlag Skibsted, Else, red.(2015) Relationsarbejde. (Praktikbog 3) Akademisk forlag Brodersen, P. (red.) (2015): Effektiv undervisning. Hans Reitzel. Helmke, A. (2013): Undervisningskvalitet og lærer-professionalitet. Dafolo Søndergaard, Dorte Marie mfl. (2014): Ro og Klasseledelse i folkeskolen Rapport fra ekspertgruppen om ro og klasseledelse. Undervisningsministeriet Haslebo, G. og Lund, G. E. (2015): Relationsudvikling i skolen. Dansk psykologisk Forlag Petersen, K. B. (2015): Perspektiver på inklusion. DPU, CURSIV Nr vejledning for alle årgange docx side 22/30

23 Litteratur om områder med relevans for de studerendes dannelsesproces i netop praktikfaget. I selve praktikperioden arbejder de studerende både med deres egen og elevers lærings- og dannelsesproces. Praktikfaget er kendetegnet ved, at de studerende både agerer i et praksisfelt og i et uddannelsesrum, hvor følgende elementer er centrale: At handle For at kunne agere i en kompleks praksis - at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i konkrete og specifikke fag og på tværs må man handle som en professionel lærer. Dale, Erling Lars (2003): Pædagogik og professionalitet. Forlaget KLIM Kristiansen, Marianne: Professionelt nærvær om underviseres ubevidste kommunikation. I: Carsten Nejst Jensen (red.): Om voksenundervisning. Billesø & Baltzer, At kommunikere At samarbejde At iagttage For at kunne samarbejde dialogisk med elever og andre aktører i og omkring praktik/praksis herunder også forældre må man have en professionel kommunikation. For at kunne fungere i praktikgruppen, med kolleger i team og ledelse i professionelle læringsfællesskaber må man kunne samarbejde professionelt. For at udvikle dømmekraft må man kunne iagttage professionelt med henblik på at forstå, hvordan erfaring, erfaringsviden og praksisteori udvikles. Hermansen, Løw og Petersen (2013): Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer. Akademisk Forlag Knudsen, Hanne (2010): Har vi en aftale? Magt og ansvar i mødet mellem folkeskole og familie. Nyt fra samfundsvidenskaberne Albrechtsen, Thomas (2013): Professionelle læringsfællesskaber, teamsamarbejde og undervisningsudvikling. Dafolo. Lauvås, P. og Handal, G. (2015): Vejledning og Praksisteori. Forlaget Klim Løw, O: (2009): Pædagogisk vejledning. Akademisk Forlag Bjørndal, C. (2013): Det vurderende øje. 2. udgave. Forlaget Klim. Dewey, John (1934/2008): Erfaring og opdragelse. Hans Reitzels Forlag Holm, Kruse og Rasmussen (2007): Viden om uddannelse. Hans Reitzels Forlag Nilssen, V. & Solheim, R. (2012). Å forstå kva elevane forstår. Om skriving som bru mellom teori og praksis i lærarutdanninga. I S. Matre og G. Melbye (red.). Å skrive seg inn i læreryrket (s ). Trondheim: Akademika. Skafte-Holm, Charlotte (2009): At skrive i og om praksis. Dansklærerforeningen vejledning for alle årgange docx side 23/30

24 At reflektere For at kunne se sammenhænge mellem praktisk handling (undervisning) og teoretisk kundskab fra uddannelsen, må man kunne reflektere over sammenhænge. Kunne tænke efter og tænke over egen og andres undervisning og praksisteori. Handal og Lauvås (2002): På egne vilkår. Forlaget Klim Mogensen, Arne (2015) Lektionsstudier i skolen. Kollegial sparring gennem fælles studier. Dafolo. Schön, Donald (2013): Uddannelse af den reflekterende praktiker. Forlaget Klim Tiller, Tom: At forske i skolens hverdag I Brekke, Mary & Tiller, Tom (red.) (2014): Læreren som forsker, Indføring i forskningsarbejde i skolen. Forlaget Klim At forandre For at være en aktiv medspiller i forandringerne i skolen, må man kunne undre sig, udforske og samtidig have mod og kunne intervenere med henblik på nye handlinger. Bayer, Plauborg og Vinter Andersen, (2007): Aktionslæring, læring i og af praksis. Hans Reitzels Forlag Furu; E. M. (2014): Den lærerstuderende som aktionslærer i klasseværelset I M. Brekke og T. Tiller (red.) (2014): Læreren som forsker, Indføring i forskningsarbejde i skolen. Forlaget Klim Litteratur om tværgående indsatsområder (It og medier, Innovation og entreprenørskab, Faglig læsning og Inklusion og differentieret undervisning) er indarbejdet ovenfor, så de indgår der hvor de hænger sammen med praktikfagets områder og indhold. Øvrige vidensressourcer (her angives øvrige vidensressourcer, som kan understøtte den løbende studieproces videncentre, relevante tidsskrifter, webantologier etc) Brekke, M. og Tiller, T. (red) (2014): Læreren som forsker. Indføring i forskningsarbejde i skolen. Forlaget Klim. Hattie, J. (2013): Synlig læring for lærere. Dafolo Meyer, H. (2005): Hvad er god undervisning. Gyldendal Nordenbo m.fl. (2008): Nordenbo, S.E., Larsen, M.S., Tiftikci, N., Wendt, R.E. & Østergaard, S. (2008): Lærerkompetanser og elevers læring i barnehage og skole - Et systematisk review utført for Kunnskapsdepartementet, Oslo. København: Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning vejledning for alle årgange docx side 24/30

25 Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere Indhold Forord Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen Kompetencemålsprøve i faget praktik Formålet med prøven i praktik Praktikopgaven og medbragt materiale til kompetencemålsprøven Bedømmelse ved kompetencemålsprøven Sammenhæng mellem praktikmodulet og prøven Forholdet mellem de studerendes praksis i praktikken og refleksionerne til prøven Eksaminatorernes rolle til prøven Votering, karaktergivning og tilbagemelding til de studerende Bilag... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Forord Denne vejledning er skrevet som en vejledning til de eksaminatorer (og censorer), der forestår prøverne i læreruddannelsens praktik. Den er skrevet, fordi det stadig er nyt, at et praktikforløb afsluttes med en prøve, hvor der skal gives karakterer for den studerendes præstation. Der er alene tale om en vejledning til prøven i praktik og ikke en vejledning vedr. hele praktikken. Hvis man har brug for at vide noget om selve praktikkens afvikling og øvrige indhold, kan man orientere sig i den enkelte læreruddannelses studieordning og i beskrivelser af den lokale udmøntning af praktikken. Vejledningen består først af en generel beskrivelse af praktikken og kompetencemålsprøven i læreruddannelsen. Dette afsnit er særlig henvendt til praktiklærere, som ikke har et indgående kendskab til læreruddannelsens struktur og tilrettelæggelse. Men også uc-undervisere kan med fordel orientere sig i dette afsnit. Herefter følger en beskrivelse af rammerne og vilkårene for kompetencemålsprøverne i praktik. Dette afsnit giver overblik over de formelle vilkår for prøven. Efter denne formelle gennemgang følger en beskrivelse af, hvad der er grundlag for bedømmelsen til prøven, og hvad der er genstand for bedømmelsen, herunder også hvad der ikke kan inddrages til prøven vejledning for alle årgange docx side 25/30

26 Vejledningen angiver endvidere en beskrivelse af hvordan sammenhængen mellem selve praktikken på praktikskolen og prøven kan tænkes. Altså hvordan der skabes en sammenhæng, men også hvordan de samtidig er afkoblet hinanden og skal ses som to uafhængige størrelser. Endelig gives der til sidst en beskrivelse af hvordan de to eksaminatorers, praktiklærer og UCunderviser, roller til prøven bidrager med væsentlige elementer til prøven fra hver deres ståsted på henholdsvis praktikskolen og professionshøjskolen. Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen Læreruddannelsen fra 2013 er ændret radikalt i forhold til tidligere. Hvor fagene før var styret af centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF), er de nu styret af kompetencemål, som består af færdigheds- og vidensmål. Sådan er det også i faget praktik. Alle fag består af et antal moduler uden progression. Det giver uddannelsen fleksibilitet, fordi modulerne kan tages i vilkårlig rækkefølge, og fordi de kan give valgmuligheder. Sådan er det imidlertid ikke i faget praktik. Praktikperioderne i uddannelsesforløbet kan betragtes som obligatoriske moduler med en indbygget progression - tilrettelagt som 3 niveauer og beskrevet i forhold til fagets færdigheds- og vidensmål. Praktikken i læreruddannelsen består af 3 praktikniveauer på samlet 30 ECTS point. Hvert praktikniveau på 10 ECTS afsluttes med en kompetencemålsprøve. To af prøverne er eksterne og bedømmes af en praktiklærer, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en ekstern censor. En af prøverne er intern og bedømmes af en praktiklærer og en underviser udpeget af professionshøjskolen. Det er den enkelte læreruddannelse, der i studieordningen fastsætter, hvilket praktikniveau der bedømmes ved intern prøve og hvilke niveauer, der bedømmes ved ekstern prøve. For at den studerende kan deltage i kompetencemålsprøverne i praktik, skal den studerende have fået godkendt det tilhørende praktikmodul. Den enkelte læreruddannelse fastsætter i den lokale studieordning, hvordan denne godkendelse finder sted. Kompetencemålsprøverne i praktik tager afsæt i en praktikopgave, der sammen med det medbragte materiale, (eller som en praktisk demonstration) illustrerer den studerendes arbejde med udvalgte videns- og færdighedsmål inden for praktikkens kompetencemål. Praktikopgaven skal have et omfang på 5 sider pr. studerende, og den mundtlige del varer 30 minutter pr. studerende. Til kompetencemålsprøven i praktik er det udelukkende den studerendes skriftlige opgave og præstationen til den mundtlige prøve, der er genstand for bedømmelsen. Den studerendes præstation og ageren i praktikken på praktikskolen, kan ikke inddrages i bedømmelsen. Kompetencemålsprøve i faget praktik Formålet med prøven i praktik Formålet med prøven i praktik er at prøve de studerendes kompetencer i forhold til kompetencemålene konkretiseret i færdigheds- og vidensmålene for det givne praktikniveau. Prøven skal vurdere de studerendes læringsudbytte af deres praktikforløb, hvor de har arbejdet med viften af en lærers samlede arbejdsopgaver. Det kan være i forhold til lærerens vejledning for alle årgange docx side 26/30

27 kommunikation med elever og forældre, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning samt ledelse af aktiviteter i en klasse. Det særlige ved kompetencemålsprøven i praktik er, at der er et specifikt fokus på de studerendes ageren i praksis og de studerendes efterfølgende analyse og refleksion over den praksis, de har gennemført i praktikken. I en bedømmelse af denne præstation skal indgå en vurdering af den studerendes kunnen og viden inden for hele det aktuelle praktikniveaus felt, som det er beskrevet i niveauets færdigheds- og vidensmål. Praktikopgaven og medbragt materiale til kompetencemålsprøven De studerende skal til kompetencemålsprøven demonstrere deres kunnen og viden i forhold til virkelige praksissituationer. De skal forud for prøven aflevere en praktikopgave, og de skal medbringe materiale til prøven. Praktikopgaven skal illustrere de studerendes arbejde i praktikken med udvalgte videns- og færdighedsmål. Dette betyder, at de studerende ikke behøver inddrage alle færdigheds- og vidensmål i den skriftlige opgave, men at disse kan komme i spil til den mundtlige del af prøven. Det kan både være de studerende selv eller de to eksaminatorer eller censor, der stiller spørgsmål, så alle relevante mål evt. inddrages i eksaminationen. Det medbragte materiale skal understøtte fokus på praksissituationer fra den virkelighed, som de studerende har været ude i på deres praktikskole. Materialet kan have mange former og udtryk fx undervisningsplan, elevtekster, oversigt over bordopsætning i sammenhæng med forskellige undervisningsaktiviteter, hjemmeside, selvproducerede materialer, videoklip, lydoptagelser og meget andet. Materialet kan hjælpe de studerende til at strukturere og rammesætte analysen af den praksis, som de har været ude i, og giver eksaminatorer og censor mulighed for at få et dybere indblik i den praksis, som de studerende har erfaringer fra. Det medbragte materiale indgår ikke i bedømmelsen. Bedømmelse ved kompetencemålsprøven Bedømmelsen tager på alle tre niveauer udgangspunkt i de tre overordnede kompetencemål inden for de tre områder: Didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Da kompetencemålene går igen på de tre praktikniveauer, skal man finde tegn på de studerendes opfyldelse af målene i beskrivelsen af det konkrete praktikniveaus færdigheds- og vidensmål og i lyset heraf efterprøve, i hvilken grad de studerende har opnået de krav, der er gældende for det givne praktikniveau. Der ligger en indbygget progression i formuleringerne af praktikniveauernes færdigheds- og vidensmål, der betyder, at vurderingen af de studerende må følge denne progression. Fx: består progressionen i, at den studerende på praktikniveau I beskæftiger sig med en undervisningssekvens hvorimod der på praktikniveau III er tale om et længere undervisningsforløb vejledning for alle årgange docx side 27/30

28 med relation til årsplan og elevplaner. Det betyder, at man ved prøven på niveau III kan forvente en mere dybdegående analyse og refleksion og dermed en større grad af kompleksitet i argumentationen end tilfældet er på niveau I og II. Til vurderingen er der opstillet tre kravniveauer, der følger logikken bag 7-trinsskalaen. I 21 i Bekendtgørelsen om Læreruddannelsen er de tre kravniveauer præciseret. (Her er desuden tilføjet en beskrivelse af den ikke tilstrækkelige præstation). 0) Utilstrækkeligt: hvis ingen af kravniveauerne mestres, svarer det til karaktererne 00 eller -3. 1) Tilstrækkeligt: kan gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer. Det er den præstation der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål der svarer til karakteren 2 2) Godt: kan fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis. Det er den gode præstation, med en del mangler og den jævne demonstration med en mindre grad af opfyldelse af fagets mål der svarer til karaktererne 7 og 4 3) Udmærket: kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis. Det er den fremragende og den fortrinlige præstation, der svarer til karaktererne 12 og 10. Kravniveauerne udgør et taksonomisk hierarki, hvor et højere kravniveau forudsætter et lavere kravniveau. Det vil sige, at mestring på kravniveau udmærket forudsætter mestring på kravniveauerne godt og tilstrækkeligt; og mestring på kravniveau godt forudsætter mestring på kravniveau tilstrækkeligt. Sammenhæng mellem praktikmodulet og prøven Forholdet mellem de studerendes praksis i praktikken og refleksionerne til prøven Praktikfaget rummer to dimensioner: De studerende skal dels øve sig i at agere som lærer i en praktisk-pædagogisk praksis, og de skal dels lære at forholde sig analytisk til egen og andres praksis. Det, der foregår til prøven, skal have tæt relation til både øvelsen i at være lærer og til de analyser og refleksioner, der ligger i forlængelse heraf ude på praktikskolen. De studerende tager både til forberedelse og gennemførelse af prøven udgangspunkt i det materiale og erfaringer, som de har indsamlet og udarbejdet under praktikforløbet og har fastholdt i forskellige former for produkter, artefakter, portfolio eller lignende. Dette ligger til grund for deres udarbejdelse af praktikopgaven. Praktikfaget skal forberedes, gennemføres og efterbehandles i et samarbejde mellem undervisningsfagene og i modulerne bag lærerens grundfaglighed. I de studerendes analyser og vurderinger af praksis indgår der derfor også teoretisk viden fra arbejdet med disse fag. De studerende har i praktikken fokus på et undervisningsfag, men flere og andre fag kan også være en del af praktikken. Det er imidlertid vigtigt at være bevidst om, at de studerende i prøven i praktikfaget vurderes efter praktikfagets kompetenceområder og mål og ikke i de øvrige fags kompetencemål vejledning for alle årgange docx side 28/30