Tillæg 1 til spildevandsplan 2017

Transkript

1 TMC - Natur og Miljø Tillæg 1 til spildevandsplan 2017 Tillæg for den vestlige del af det regionale fritidsområde Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. SteenRo /18 18/8751

2 Indhold Tillæg 1 til spildevandsplan Planlægningsgrundlag... 3 Lovgrundlag... 3 Spildevandsplan Klimatilpasningsplan... 3 Lokalplaner... 3 Vandområdeplan... 3 Natura 2000-plan... 4 Spildevandsplanlægning... 4 Eksisterende forhold... 4 Planlagte forhold... 4 Spildevand... 4 Regnvandsstruktur... 5 Håndtering af regn inden for servicemålet (Hverdagsregn)... 7 Håndtering af skybrud... 8 Miljøvurdering og VVM Screening... 9 Anlægs- og driftsudgifter... 9 Tidsplan og berørte lodsejere... 9 Behandling og vedtagelse af tillægget

3 Indledning Området udgør den vestlige del af lokalplan 2.23, der udlægger området til regionalt fritidsområde. Området er på nuværende tidspunkt planlagt separat kloakeret. Men da regnvand fremadrettet skal håndteres på overfladen, kræver det ændringer via et tillæg til den nuværende spildevandsplan. Håndteringen på overfladen sikrer et system som bedre kan håndtere skybrudshændelser samt forbedre kvaliteten på det vand som udledes i vandløbssystemet. Området skal over en årrække udvikles så det på sigt bliver et attraktivt område, der skal indeholde aktiviteter som danner en naturlig sammenhæng med det kommende vandland, som er planlagt i den østlige del af rammelokalplan området, se rammelokalplan Spildevand skal ledes til BIOFOS anlæg i Avedøre, og regnvand skal ledes til Spang å. Planlægningsgrundlag Lovgrundlag Det fremgår af Miljø- og Fødevareministeriets Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (Nr af 12. december 2017), at der ved ændringer i kloakoplandes inddeling eller afledningsforhold skal ske revision af spildevandsplanen. Revisionen sker efter retningslinjerne i Lov om miljøbeskyttelse, jf. Lovbekendtgørelse nr. 966 af 23. juni 2017 og Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (Nr af 12. december 2017). Spildevandsplan 2017 I gældende spildevandsplan er området planlagt som separat kloakeret. Klimatilpasningsplan Høje-Taastrup kommune ønsker at der skal være fokus på klimasikring og lokal nedsivning når der laves nye lokalplanområder og når eksisterende lokalplaner revideres. Kommunens klimaarbejde bygger på: Strategi for håndtering af regnvand 2015 Klimatilpasningsplan Spildevandsplan 2017 Lokalplaner Projektområdet er omfattet af lokalplan: 2.23, Høje-Taastrup, Regionalt fritidsområde. Samtidig med vedtagelse af dette tillæg til spildevandsplanen vedtages også en ny lokalplan Regionalt fritidsområde vest. Der vil i området blive lavet nye lokalplaner, når der udbygges mere. Kommuneplan Området er omfattet af kommuneplan Vandområdeplan Hovedoplandet for dette spildevandstillæg er Isefjord og Roskilde Fjord, som har målsætning god økologisk tilstand. Tilstanden ved udløbet af Hove å er moderat. Vand fra lokalplan området udledes i Spang Å (o2174), efterfølgende Hove å (o8515) til Gundsømagle sø (699) til sidst den nederste Hove å (o8510) inden udløb i Roskilde fjord. Miljømål for de 2 åer er god økologisk tilstand. Dog er der en strækning for Hove Å, lige nedstrøms Gundsømagle sø som har godt økologisk potentiale som mål. Der er planlagt 1 indsats på dele af Hove å strækning: Plante træer. Deres nuværende tilstand: Spang å: Ringe økologisk tilstand Hove å: Moderat økologisk tilstand, delvis Ringe økologisk tilstand samt Moderat økologisk potentiale. Gundsømagle sø: Dårlig økologisk tilstand 3

4 Natura 2000-plan Nærmeste beliggende Natura 2000 område er Vasby Mose og Sengeløse Mose, Natura område nr. 140, Habitatområde H124. Spang å afleder til Roskilde fjord via Gundsømagle sø og Hove å. Åen passerer lige vest om Sengeløse mose og igennem Vasby mose. Området, der er omfattet af dette tillæg til spildevandsplanen, afleder i dag til Spang å. Dette sker via eksisterende drænsystem samt naturlig afstrømning fra overfladen. Vasby samt Sengeløse moser påvirkes i dag af indtrængende regnvand i forbindelse med kraftige nedbørshændelser. I forbindelse med udarbejdelse af udledningstilladelse til forsyningsselskabets anlæg, vil kommunen stille krav om, at der maksimalt må ske med 0,5 l/s pr. ha. Naturlig afstrømning vurderes normalt at udgøre 1-2 l/s pr. ha. Det vurderes derfor som minimum en neutral eller positiv ændring set i forhold til risiko for indtrængende vand i Vasby og Sengeløse moser. Vandet, der tilledes til Spang å i dag, påvirkes af den landbrugsmæssige drift, primært i form af afledning af næringsstoffer. I forbindelse med udvikling af området bliver der etableret bassin, som skal sikre overholdelse af den udledte vandmængde, men som også skal sikre en god rensning af vandet inden udledning. Derudover vil vandet i hovedgrøften sive ned igennem jord / filtermuld som sikre en rensning af vandet. Spildevandsplanlægning Eksisterende forhold I gældende spildevandsplan er området planlagt som separat kloakeret. Spildevand ledes til BIOFOS renseanlæg i Avedøre. Området som omfattes af det nye tillæg er i dag primært landbrugsjord, med et enkel 3 område samt en husstand. Planlagte forhold Figur 1 viser afgrænsningen for dette spildevandstillæg. Spildevand Spildevand forslås afvandet til de eksisterende spildevandsledning ved Teknologisk Institut. Forsyningsselskabet vil i takt med området udvikles etablere spildevandsledninger frem til skel som en separat spildevandsledning. Spildevandsledninger vil primært blive placeret i sammenhæng med vej- og/eller rekreative arealer. 4

5 Figur 2: Serviceniveau til dimensionering af afløbssystem i Høje-Taastrup kommune. Der regnes med en spildevandsmængde, q, på 0,005 l/s pr. PE. Nye ledninger dimensioneres for den dobbelte spildevandsmængde som sikre for infiltration og fejltilslutninger. Hvordan og hvornår området for dette tillæg er færdigudbygget er endnu ikke klarlagt. Området planlægges som et område med et rekreativt og grønt udtryk. Det vurderes derfor at spildevandsbelastning vil være reduceret hvis man sammenligner med ex. beboelse. Når udbygningen af området nærmer sig kapaciteten for (renseanlægget), vil HTK Kloak (Forsyningen) og Høje Taastrup Kommune tage stilling til, hvordan der sikres tilstrækkelig kapacitet til håndtering af det fuldt udbyggede område. BIOFOS anlæg samt HTK kloak vurderes at have tilstrækkelig kapacitet på renseanlægget samt i ledningssystemet. Den eksisterende ejendom skal tilsluttes spildevandsledningen, når dette er hensigtsmæssigt i forhold til udvikling af området. Beslutningen tages i samarbejde mellem HTK Kloak (forsyningen) og kommunen. Regnvandsstruktur En skybrudsvej er et anlæg, som i dette område består af en grøft med et dræn beliggende 20 cm under bunden på grøften. Grøftens trace er angivet i figur 3. Grøften har en kapacitet på 0,13 m 3 i begyndelsen og 0,25 m 3 i slutningen. Vand der må tillades grøften er regnvand fra tagflader, vejarealer, p-pladser, stiger og lign. Regnvand fra den enkelte matrikel, skal udledes, så det sikres at vandet ledes igennem de 20 cm jord / filermuld i grøften. Udledningen skal foregå på en måde, der sikre at der i forbindelse med udledningen ikke sker skade på jord / filtermulden funktion. 5

6 Figur 3 viser trace i grøfter igennem området, som skal håndtere regnvand Figur 4 viser princippet for afvandingsgrøften. Grøften skal placeres i forbindelse med det grønne trace. Grøften kan etableres med eller uden dræn. 6

7 Figur 5. Illustration af størrelsen for hovedafvandingsgrøften (rød) ved T5 for start og slut. Figur 6. Illustration af størrelsen for hovedafvandingsgrøften (rød) ved T100 for start og slut. Håndtering af regn inden for servicemålet (Hverdagsregn) Definitionen på hverdagsregn er regn med gentagelsesperioder op til 5 år beskrevet i Spildevandsplan Det vil sige, at anlæg, der skal håndtere hverdagsregn (110 l/s), skal dimensioneres for T = 5 år. De fælles regnvandsanlæg (grøften), der leder regnvand videre mod Forsyningsselskabets anlæg (bassin), skal driftes i et regnvandslaug, der dækker hele rammelokalplansområdet svarende til de til enhver tid gældende lokalplaner, og etableres med min. kapacitet til 0,60 l/s ha for hvert lokalplansområde. Der skal minimum bruges en sikkerhedsfaktor på 1,57. Der skal reserveres arealer til håndtering af regnvand i forbindelse med lokalplanlægning for både nyt og eksisterende byggeri. Regnvand skal håndteres i regnbede/grøfter med underliggende dræn eller i regnvandsbassiner/søer med permanent vandspejl Regnbede/grøfter og bassiner/søer indpasses som rekreative elementer med mulighed for forøgelse af naturindholdet i kulturlandskabet, hvor det er hensigtsmæssigt, jf. gældende lokalplan. 7

8 Grøfter bør etableres med sektionsopdeling for hver 50 eller 100 m, for derved at mindske risikoen for, at der samler sig store vandmængder i den nordlige del af grøfteområdet ved store skybrud. Nedsivningsevnen i grøften skal svare til k = 1* 10-5 m/sek. Grøften kan etableres i filtermuld eller jord der bør have følgende karakter: være homogen dokumenteret som ren Sandkornstørrelse: 0,002-2 mm ph værdi: 6,5-8 Lerindhold: 5-10 vægt % Humusindhold: 1-3 vægt % Befæstelsesgrad Befæstelsesgraden for den enkelte udstykkede matrikel må maksimalt udgøre 0,6. Vandet fra større befæstelsesgrader som håndteres inden for den enkelte matrikel, hvad der svare til en T=10 år. Håndtering af skybrud Definitionen af skybrud er regn større end hverdagsregn og med en gentagelsesperiode op til 100 år. Skybrud håndteres i området via håndtering på den enkelte matrikel samt via den grøft med dræn (skybrudsvej) som etableres igennem området. Der skal mindst anvendes en sikkerhedsfaktor på 1,3. Skybrudsregn afledes i den fælles regnhåndteringsstruktur og må godt give gener, men ikke skader på bygninger og anlæg. Terræn og belægninger skal anlægges med fald væk fra bygninger og med fald mod en skybrudskorridor, jf. den gældende lokalplan. Ny bebyggelse skal som udgangspunkt opføres med gulvkote i stueetagen min. 15 cm over terræn. Undtaget er bygninger, som er indrettet og anvendes på en sådan måde, at der ikke sker skade i tilfælde af oversvømmelse. Terrænregulering må ikke forhindre den overordnede afvandingsstruktur og tilgængeligheden i området. Afledning af vejvand Afledning i render eller langs kantsten kan ske i deloplande, f.eks. på lokalveje og parkeringspladser. Vandet kan ledes til et system af grøfter, der fører vandet videre mod forsyningens bassin. Denne løsning kan udformes og dimensioneres, så den også kan håndtere skybrud. Opsamling og afledning i grøfter eller wadier kan ske ved afstrømning på terræn direkte til grøften. Grøfterne afleder til HTK Kloaks bassin. For at undgå nedsivning mod grundvand skal grøfter forsynes med en tæt membran, f.eks. en lerforing. Salt Salt bør anvendes i et så begrænset omfang som muligt. Såfremt der saltes, så skal dette ske ved brug af en opløst vandig saltblanding jf. Der må maksimalt bruges 5 10 mg/m 2, afhængig af hvor hårdhed af frost. Salt må kun bruges i forbindelse med glatføre bekæmpelse. Bassin Som led i håndteringen af regnvand stilles der krav omkring etablering af et bassin. Bassinet skal have en kapacitet, som sikre at der ikke udledes mere end 0,5 l/s/ha v T = 10. Bassinet etableres i den nordvestlige del af tillæggets område. Bassinets endelige dimension er endnu ikke fastlagt. Det er muligt, at der etableres flere bassiner, afhængig af hvorledes området udvikles. Flere bassiner må vurderes at være en fordel, da der samlet set vil opnås en bedre rensning. Vandet fra bassinet udledes til Spang å. Bassin til forsinkelse og rensning af regnvand før udledning til åen etableres som spildevandsteknisk anlæg. Omfangsdræn I det omfang det er nødvendigt at etablere omfangsdræn, skal vandet afledes til grøften. 8

9 Grundejerforening Lokalplanen foreskriver at grundejerforeningen har forpligtigelse til at eje og drive regnvandshåndteringen frem til skel for HTK Kloaks regnvandsbassin. Forpligtigelsen omfatter etablering, drift af både dræn som åbne grøfter. Grundejerforeningen skal indføje forhold omkring drift af anlæg i deres vedtægter. Der er vedlagt forslag til vedtægter som bilag 1. Jf. bekendtgørelse nr af 12. december , stk. 3 skal der i dette tillæg være vedlagt et udkast til vedtægter. Udkast til vedtægter er vedlagt som bilag 1. Stk. 3. Forinden det i et spildevandsplanforslag anføres, at der etableres et fælles privat spildevandsanlæg, skal berørte bolig- og grundejere oprette et spildevandslaug, der varetager anlæggets etablering, drift og vedligeholdelse. Udkast til laugets vedtægter skal foreligge samtidig med planforslagets offentliggørelse. De endelige vedtægter tinglyses på de berørte ejendomme, når det fælles spildevandsanlæg er optaget i spildevandsplanen. Miljøvurdering og VVM Screening Ud fra det udarbejdet screening er det konklusionen, at tillægget til den eksisterende spildevandsplan ikke medføre væsentlige ændringer. Der er taget udgangspunkt i at 0 scenariet er den eksisterende spildevandsplan, hvor området er udlagt som separat kloakeret. Spildevand er planlagt til BIOFOS anlæg i Avedøre og regnvand er planlagt til udledning i Spang å. Screeningerne er vedlagt dette tillæg. Anlægs- og driftsudgifter Spildevandsanlæg i form af ledninger, pumper mv. etableres og drives af HTK kloak. For regnvandshåndtering (grøften) sker dette via et etableret grøfte / drænsystem, som leder vand til HTK kloaks regnvandsbassin beliggende i det nordvestlige del af området. Etablering og drift af grøften samt klimatilpasningsanlægget (det rekreative grønne område) afholdes af et regnvandslaug. Alle grundejere er forpligtet til medlemskab af regnvandslauget. Udkast til vedtægter er vedlagt dette tillæg. Tidsplan og berørte lodsejere Projekteringsarbejdet forventes påbegyndt i 2018, og projekterne udføres i Følgende matrikler berøres af planen: 2e, 3a, 3b, 3d samt 4u Kragehave By, Høje-Taastrup. Behandling og vedtagelse af tillægget Efter Byrådets godkendelse af forslaget om tillæg, offentliggøres det i en periode på 8 uger, hvor der er mulighed for at komme med kommentarer til tillægget. Efter behandling af indkomne kommentarer til tillægget kan Byrådet vedtage tillægget endeligt. Vedtagelsen offentliggøres og kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Planen kan indbringes for domstolen efter de generelle regler om domprøvelse jf. Miljøbeskyttelsesloven 101. Byrådet erklærer samtidig, at man med henblik på at gennemføre nærværende tillæg er indstillet på at foretage fornødne arealerhvervelser samt erhvervelse af rådigheder ved ekspropriation i overensstemmelse med reglerne i lov om miljøbeskyttelse. Byrådet har godkendt forslaget om tillæg til spildevandsplanen på møde d Offentliggørelse har fundet sted i perioden Byrådet har endelig godkendt tillægget til spildevandsplanen på møde d. xx. 9