71 Nyhavn fra pakhus til hotel

Transkript

1 71 Nyhavn fra pakhus til hotel 71 Nyhavn Hotel Nyhavn København K Tlf.: nyhavn@arp-hansen.dk

2

3 Velkommen til 71 Nyhavn Hotel Med den fantastiske atmosfære, underspillede elegance og unikke beliggenhed på den sidste skanse i Nyhavn, har 71 Nyhavn Hotel hjemme i to pakhuse fra det tidlige 1800-tal. Lad os tage dig med på en rejse gennem tiden, fortælle vores historie og hvordan Nyhavn har udviklet sig siden 1600 tallet. Efter en gennemgribende og nænsom renovering, med stor ydmyghed for stedets historie, glæder vi os til at byde velkommen til en unik oplevelse i historiske rammer.

4 Nyhavns historie Nyhavn er en kunstigt skabt havn, der voksede ud af og blev grundlagt på Christian 4. s mission om at udvide København for at styrke vilkårene for den spirende handel, byen oplevede i 1600-tallet. Christian 4. fik imidlertid aldrig selv set resultatet af sine drømme, som i stedet blev genoptaget og ført ud i livet af hans søn, Frederik 3., der døde i 1670 kort inden havnens færdiggørelse ( ). Frederik 3. ansatte den hollandske fæstningsingeniør Henrik Ruse (senere adlet til Rysensteen for sit arbejde) som overinspektør for byggeriet. Hans streger og tanker blev til den endelige løsning for udformningen af Kongens Nytorv og kanalen, der fik navnet Gyldenløves Kanal opkaldt efter Frederik 3. s halvbror. I folkemunde vandt navnet Nyhavn dog indpas, hvilket med tiden blev det officielle navn. At kongen udpegede en hollænder til at lede projektet var ikke helt overraskende med tanke på det venskabelige bånd, der siden 1500-tallet var opbygget de to lande imellem. Netop venskabet med Holland skulle vise sig at blive Danmarks redning midt i kanalbyggeriet. En lang magtkamp med Sverige sendte i 1659 Danmark helt ud på undergangens rand, da svenskerne havde besat hele landet. Kun København manglede at bukke under, men da angrebet på byen kom, lykkedes det på mirakuløs vis med assistance fra Holland at holde stand. Nyhavn, 1900-tallet

5 Nyhavn, 1900-tallet Handel i Nyhavn opture, konflikt og bankerot Magtbalancen mellem Danmark og Sverige stabiliserede sig langsomt, og en tid med stor opblomstring for Danmark som handelsnation var indledt. Specielt København nød godt af den voksende handel, og Nyhavn spillede en central rolle som aflastningssted for skibe, der kom med varer fra blandt andet Asien og De Vestindiske Øer. Varerne blev forarbejdet og solgt direkte fra butikkerne i Nyhavn, hvis hollandske præg fortsat var tydeligt. Mange af de oprindelige købmænd, som lavede forretninger i Nyhavn, havde således hollandske aner, ligesom Nyhavns arkitektur hurtigt leder tankerne i retning af Amsterdam. Handlen blev nøglen til en konflikt med Storbritannien i begyndelsen af 1800-tallet. Englænderne krævede al handel med Napoleons Frankrig stoppet, men Danmark ville forholde sig neutralt og ønskede at fortsætte sin handel. Det førte til et angreb i 1807, hvor England bombede København, og Danmark måtte som følge af nederlaget afgive sin flåde, der holdt til i området mellem Holmens Kanal og Nyhavn. Flåden var en af Europas største og en reel trussel mod England, hvis Danmark allierede sig med Frankrig, hvorfor englænderne så sig nødsaget til at angribe. Napoleonskrigene i begyndelsen af 1800-tallet var endnu engang ved at udrydde nationen Danmark. Man måtte afstå Norge til Sverige, og tabet af flåden betød et lammet Danmark uden en magtposition i Europa. Landet gik bankerot og måtte kæmpe sig tilbage ved at tænke nyt.

6 Nyhavn ændrer udseende og karakter Efter landets økonomiske kollaps var tiden ikke længere til direkte handel med Nyhavn som epicenter. I stedet for handel blev opmagasinering af varer det nye levebrød for mange, og samtidig skød flere hoteller og pensionater op i havnebilledet. Livet i Nyhavn var for bestandigt ændret. Hotellerne og pensionaterne tiltrak helt nye mennesker, hvoraf enkelte bestrider fremtrædende pladser i historiebøgerne. Eksempelvis har H. C. Andersen ( ) af flere omgange boet på pensionater i Nyhavn. Første gang i Nyhavn 20 ( ), Hvor han blandt andet skrev Fyrtøjet og Prinsessen på Ærten. Senere boede han i Nyhavn 67 ( ) og Nyhavn 18 ( ). Nyhavn 59 (kaldet Guldmagerens Hus efter husets oprindelige beboer, Henrik Ehm, som var kobbersmed og selvbestaltet alkymist) fungerede som Hotel Dania i årene ca , hvor blandt andre Knut Hamsun boede. Zarens landflygtige hof efter den russiske revolution boede også i en tid på hotellet. De fleste overnattende gæster var imidlertid sømænd, og sømandslivet med beværtninger og letlevende kvinder blev en del af Nyhavns renomme. Et renomme, der blev mere og mere blakket i tiden omkring 1. og 2. verdenskrig, hvor råheden og kriminaliteten i havnen steg. Helt op til 1960 erne var Nyhavn et sted, man kun opholdt sig, hvis man havde et ærinde. Turister blev ført igennem i bus og opfordret til ikke at gå på opdagelse på egen hånd. Risikoen for at blive overfaldet og frarøvet sine ejendele var ganske enkelt for stor. Nyhavn, 1900-tallet

7 Pakhusets historie Jorden, hvorpå Det Røde Pakhus er opført, stammer fra Nyhavns kanaludgravning i Ved de voldsomme brande i København i henholdsvis 1728 og 1795, hvor store dele af byen gik til, formåede husene i Nyhavn at gå fri. Kanalbydelen blev heller ikke ramt, da englændernes bombardement i 1807 rullede ind over hovedstaden. Derfor fremstår området i dag som en æstetisk perle i bybilledet, og især Det Røde Pakhus i Nyhavn 71 træder frem i sin fine stand. Helt tilbage til før opførelsen af pakhuset boede vintapper Jan von Osten i den daværende gård med tilhørende tømmerplads og lager til sine varer ud mod havnen, men en februarnat i 1782 brændte det hele ned til grunden.

8 Uden mulighed for at genskabe sit vintapperi solgte Von Osten grunden til købmand Ole Bernt Suhr og kaptajn Just Ludvigsen. De havde en plan om at lade et pakhus opføre, og de handlekraftige herrer igangsatte byggeriet, som stod færdigt i Eftersom de to havde forskellige virksomheder, skulle pakhuset deles i to. Det blev løst med en god gammeldags lodtrækning, som magede sig således, at Ludvigsen fik den del, der vendte mod nord, og Suhr fik den del, der vendte ud mod havnen. Junior Suite Deluxe View Søhandel var i begyndelsen af 1800-tallet en god forretning for en del danske skibsredere og kaptajner, der solgte og leverede varer til hinanden, og Just Ludvigsen red med på den bølge. Det lykkedes ham at etablere en pæn formue på sine aktiviteter på Østersøen og turene til Island.

9 Ole Bernt Suhr var allerede en velhavende mand. Han havde en god forretning, som han formåede at udvikle og gøre endnu mere profitabel. Han støbte fundamentet til et familiedrevet handelsdynasti, som han endte med at overdrage til sit barnebarn, der ligeledes hed Ole Bernt Suhr. Denne nåede en position som en af Københavns rigeste og mest magtfulde mænd inden sin barnløse død i Familien skabte herefter Den Suhrske Stiftelse til at forvalte den store formue, og pakhuset på Nyhavn 71 forblev i stiftelsens eje helt frem til 1970, hvor det blev solgt til murermester Alf Arp-Hansen. Junior Suite

10 Transformationen til hotel og udvidelse Arp-Hansen så muligheder i at omdanne det gamle, smukke pakhus til hotel. Som tænkt, så gjort for den visionære murermester. Hotellet 71 Nyhavn kunne allerede i 1971 slå dørene op for de første gæster. Hotellet består i dag af to bygninger, Det Røde Pakhus og Det Gule Pakhus, hvoraf sidstnævnte fra 1830 blev en del af hotellet i 2001 og har adresse på Kvæsthusgade. Gaden er opkaldt efter det tidligere militærsygehus, Kvæsthuset, hvis fundament blev støbt i 1684 og stod færdigt to år senere. Executive Double Deluxe View For enden af Kvæsthusgade, ud til havnen, lå Kvæsthusbroen. Her var også en livlig trafik med varer fra eksotiske verdensdele, ligesom broen også var stedet, hvorfra de håbefulde mennesker hoppede ombord på dampskibene, der skulle sejle dem til USA i jagten på den amerikanske drøm.

11 I dag står de to pakhuse så flot som aldrig før efter en gennemgribende, men nænsom renovering af hele hotellet fra Et eksklusivt løft med fokus på indbydende interiør, et tidsløst skandinavisk udtryk og samtidig bibeholdelse af bygningernes sjæl og charme. Vores to nyrenoverede pakhuse byder sig til i en fælles luksuriøs stil og er forbundet via den stemningsfulde lobby, der indbyder til samtale og uformelle møder med udsigt til vandet og Christianshavn. Du kan også nyde en kop kaffe eller en let frokost i vores hyggelige bar. I hjørnet af den fredede pakhusbygning ud mod Nyhavn danner de oprindelige pommerske fyrretræsbjælker rammen om udsøgte gourmetoplevelser fra det sydøstasiatiske køkken i restaurant SEA by Kiin Kiin.

12 71 Nyhavn og kunsten Bygningerne, som rummer 71 Nyhavn Hotel, har således overlevet både krige, brande og bombardementer, men hotellet rækker ikke kun bagud i sin stil. Med enestående, moderne kunstudsmykning dansk såvel som europæisk kunst i hotellets lobby omfavnes det 20. århundredes modernisme og skaber på sin helt egen vis en kobling mellem nutid og fortid. Hotellets kunstsamling tager udgangspunkt i den europæiske avantgardebevægelse COBRA, som var aktiv mellem 1949 og Navnet på bevægelsen er skabt af Christian Dotremont og dannet af forbogstaverne på medlemmernes hjembyer: COBRA-bevægelsen har spillet en stor rolle for moderne dansk kunst, men i nyere tid har danske kunstnere også skabt enestående værker. Et par af disse perler har også fundet vej til 71 Nyhavn Hotels kunstsamling og kan ses i hotellets lobby. COpenhagen, BRussels og Amsterdam. COBRA blev dannet i november 1948 i Paris på Hotel Notre Dames café. Her underskrev seks kunstnere en kort erklæring udfærdiget af Christian Dotremont. Erklæringen tog afstand fra et manifest, som franske og belgiske revolutionære surrealister havde formuleret året før, og COBRAerklæringen blev underskrevet af Christian Dotremont, Joseph Noiret, Asger Jorn, Karel Appel, Constant og Corneille. Bevægelsen talte igennem perioden over 30 kunstnere fra Danmark, Belgien og Holland, og den bredte sig med tiden til andre lande. For mange af bevægelsens medlemmer tog stilen afsæt i den eksisterende surrealisme, som blev underkastet en voldsom eksperimentel fornyelse.billedkunstnerisk var og er gruppen kendetegnet ved en abstrakt, ekspressiv stil med inspiration i børnetegninger, nordisk mytologi og andet, som kunne understøtte målet om et endnu mere abstrakt formsprog end surrealismen og på den måde kunstnerisk komme tættere på at formidle det ubevidste. COBRA havde desuden en markant politisk og social dimension, der var baseret på en kritik af samtidens koldkrigssamfund. Der findes et COBRA-museum i Amstelveen, Holland, men 71 Nyhavn Hotels lille samling er et godt udpluk af ikke mindst den danske del af COBRA-kunsten. Både Asger Jorn, Karel Appel, Carl-Henning Pedersen og Ejler Bille er således repræsenteret med nogle af deres mest markante værker, som du kan læse mere om i denne bog.

13 Karel Appel ( ) COBRA-bevægelsen var som sagt en kunstretning på tværs af grænser, materialevalg og udtryksformer, og et af de stærkeste internationale aftryk stod den hollandske maler, billedhugger og keramiker Karel Appel for. Han var rebellen fra arbejderklassen, som blev et stærkt symbol for bevægelsens opblomstring. Appel havde sin baggrund fra det statslige akademi i Amsterdam, hvor han studerede fra , mens 2. verdenskrig rasede. Han blev fascineret og inspireret af børnetegninger, hvilket han viede sit arbejde til efter krigen, og i 1946 i Groningen blev disse tegninger til hans første udstilling. I 1950 flyttede han til Paris. Her delte han lejlighed med to af COBRA bevægelsens andre store navne, nemlig Corneille og Constant. Appels kunst udviklede sig markant i den franske hovedstad, og hans følelsesladede malerier der bar præg af stærke farver og dynamik antog mere groteske træk i form af dyr, monstre og mennesker. Appel er blandt andet kendt for vægmalerierne på Stedelijk Museum i Amsterdam, som er byens museum for moderne kunst, men ligesom Jorn var Appel meget alsidig. Det blev både til illustrationer til digtsamlinger, maling af relieffer samt store skulpturer i træ, polyester og aluminium. Han fik i 1954 UNESCOs pris ved Biennalen i Venedig og Guggenheims internationale pris i 1960 for sine fantastiske bidrag til kunsten. Kunstværket til højre: Hans surrealistiske aftryk kan opleves i hotellets lobby, hvor maleriet Personnage hænger.

14 Ejler Bille ( ) Blandt 1900-tallets danske billedkunstnere er Ejler Bille en af de mest fremtrædende skikkelser. Både som maler, billedhugger, grafiker og digter fangede han publikum med de abstrakte og væsensagtige udtryk, der blev et kendetegn for ham gik han på Kunsthåndværkerskolen, hvor han slutteligt debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling med en række træskulpturer. Den videre færd var planlagt til at gå via Kunstakademiet, men efter blot et enkelt semester droppede han ud. En rejse til Berlin havde introduceret Bille til den abstrakte kunst, og han blev fast besluttet på, at den mulighed skulle forfølges. Ejler Bille var inspireret af især Kandinsky og Joan Miró, hvilket tydeligt ses i hans malerier. Enkelheden, symbolikken og farveholdningen leder hurtigt tankerne i retning af de to udenlandske pionerer. Bille skiller sig ud fra de andre berømte COBRA-kunstnere, fordi han i 1951 begyndte at tage afstand fra COBRA-bevægelsen. Han kunne ikke forlige sig med den bevidst eksperimentale og internationale tendens, som Asger Jorn profilerede, og på den måde trådte Bille uden for den overvejende tendens i efterkrigstidens danske kunst. Kunstværket til højre: Hans værker kan opleves på mange danske kunstmuseer samt på 71 Nyhavn Hotel. Således kan maleriet Composition fra 1950, som er lavet før Billes afstandtagen fra COBRA-bevægelsen, nydes i hotellets lobby.

15 Carl-Henning Petersen ( ) Carl-Henning Pedersen var en autodidakt dansk kunstmaler, som opnåede international anerkendelse for sit arbejde, blandt andet gennem sin tilknytning til COBRA-bevægelsen. Ikke uden grund blev Carl-Henning Pedersen karakteriseret som eventyrets maler. Hans billedverden befolkes af væsener og figurer i form af fugle, heste, sole og skibe, som i de respektive malerier ses i fortryllende kombinationer. Den blå farveskala og de svævende figurer er det gennemgående varemærke i hans arbejde, og sammen med et ekspressivt billedsprog præget af poesi og fabulering har han tiltrukket et stort publikum. Også herhjemme nåede han at sætte sit tydelige præg på den danske kunstverden, hvilket allerede i 1974 betød, at han blev ridder af 1. grad af Dannebrogordenen. På 71 Nyhavn Hotel får man et lille, men endog kraftfuldt, indtryk af Carl-Henning Pedersens moderne pensel. Kunstværket til højre: Maleriet Dialog fra 1982 kan opleves i hotellets lobby.

16 Asger Jorn ( ) Asger Jorn er en af de største danske kunstnere gennem tiden, der især som billedkunstner, men også som grafiker, keramiker, forfatter m.v., har opnået international berømmelse. Han var medlem af kunstnergrupperne Helhesten, COBRA (som han var medstifter af) og Situationistisk Internationale, og hans alsidighed udi kunstens utallige forgreninger kender næppe sit lige i hvert fald i Danmark. Jorns hovedværk, Stalingrad, stedet som ikke er eller modets gale latter, var 16 år undervejs og blev færdiggjort året inden hans død. Det enestående værk hænger i dag på Silkeborg Kunstmuseum, som i 2010 ændrede navn til Museum Jorn, mens tre af hans andre store billeder kan ses på Silkeborg Bibliotek. Sammen med franskmanden Pierre Wemaëre vævede Jorn desuden en række billedtæpper, hvoraf det mest berømte er det 2x14 meter store tæppe kaldet Den Lange Rejse, som blev lavet til Århus Statsgymnasium og senere ophængt på Silkeborg Kunstmuseum. Asger Jorns ånd og arbejde ses dog endnu på Århus Statsgymnasium, hvor et 3x30 meter stort reliefarbejde samt en senere version af Den Lange Rejse pryder bygningen indvendigt. Som forfatter berørte han emner som æstetik, politik, filosofi og historie, og de fremførte tanker og holdninger har fortsat et kraftigt skær af nutid over sig. Kunstværket til højre: I lobbyen på 71 Nyhavn Hotel finder man blandt andet maleriet Quand la lumière se fait. Det moderne udtryk, som dette repræsenterer, passer perfekt ind i hotellets stil.