71 Nyhavn. Fra pakhus til hotel ARP -HANSEN HOTEL GROUP

Transkript

1 ARP -HANSEN HOTEL GROUP Arp-Hansen Hotel Group består af 12 privatejede og centralt beliggende hoteller i København, der omfatter Phoenix Copenhagen, 71 Nyhavn Hotel, Imperial Hotel, Grand Hotel, The Square, Tivoli Hotel & Congress Center, Copenhagen Island, Copenhagen Strand, Hotel Opera, Wakeup Copenhagen Hotels og Gentofte Hotel. Koncernen har i alt værelser og ca. 22% af kapaciteten i København. Vores målsætning er at være blandt de bedste i branchen, når det gælder kvalitet og service, samt tilfredshed hos medarbejdere og gæster. 71 Nyhavn Fra pakhus til hotel Koncernens strategi er: Udvikle og drive spændende hotelprojekter. Koncernens filosofi er: Unikke bygninger - Unik beliggenhed - Unikke hoteller på de bedste adresser i København. Koncernens værdigrundlag er: Tillid - Nærvær - Vilje til nyskabelse.

2 Velkommen til 71 Nyhavn Hotel Mærk, hvordan du bliver en del af stedets historie... Her på dette atmosfærefyldte, firestjernede hotel vil vi først begejstre dig med hotellets beliggenhed i de fredede pakhuse på kanten af Københavns Nyhavn og dernæst vil vi inspirere dig med vores rustikke interiør og en spektakulær udsigt over vandet. I denne bog kan du læse om hvordan 71 Nyhavn Hotel bliver til, og hvordan det udvikler sig med tiden fra 1600-tallet til i dag. Vi håber, at du vil finde dette historiske tilbageblik interessant og give dig selv den oplevelse at slå vejen forbi 71 Nyhavn Hotel - vi er klar til at byde dig velkommen.

3 Nyhavns historie Nyhavn, 1900-tallet Nyhavn er en kunstigt skabt havn, der voksede ud af og blev grundlagt på Christian d. IV s mission om at udvide København for at styrke vilkårene for den spirende handel, byen oplevede i 1600-tallet. Christian d. IV fik imidlertid aldrig selv set resultatet af sine drømme, som i stedet blev genoptaget og ført ud i livet af hans søn, Frederik d. III, der døde i 1670 kort inden havnens færdiggørelse ( ). Frederik d. III ansatte den hollandske fæstningsingeniør Henrik Ruse (senere adlet til Rysensteen for sit arbejde) som overinspektør for byggeriet. Hans streger og tanker blev til den endelige løsning for udformningen af Kongens Nytorv og kanalen, der fik navnet Gyldenløves Kanal opkaldt efter Frederik d. III s halvbror. I folkemunde vandt navnet Nyhavn dog indpas, hvilket med tiden blev det officielle navn. At kongen udpegede en hollænder til at lede projektet var ikke helt overraskende med tanke på det venskabelige bånd, der siden 1500-tallet var opbygget de to lande imellem. Netop venskabet med Holland skulle vise sig at blive Danmarks redning midt i kanalbyggeriet. En lang magtkamp med Sverige sendte i 1659 Danmark helt ud på undergangens rand, da svenskerne havde besat hele landet. Kun København manglede at bukke under, men da angrebet på byen kom, lykkedes det på mirakuløs vis med assistance fra Holland at holde stand.

4 Nyhavn, 1900-tallet Handel i Nyhavn opture, konflikt og bankerot Magtbalancen mellem Danmark og Sverige stabiliserede sig langsomt, og en tid med stor opblomstring for Danmark som handelsnation var indledt. Specielt København nød godt af den voksende handel, og Nyhavn spillede en central rolle som aflastningssted for skibe, der kom med varer fra blandt andet Asien og De Vestindiske Øer. Varerne blev forarbejdet og solgt direkte fra butikkerne i Nyhavn, hvis hollandske præg fortsat var tydeligt. Mange af de oprindelige købmænd, som lavede forretninger i Nyhavn, havde således hollandske aner, ligesom Nyhavns arkitektur hurtigt leder tankerne i retning af Amsterdam. Handlen blev nøglen til en konflikt med Storbritannien i begyndelsen af 1800-tallet. Englænderne krævede al handel med Napoleons Frankrig stoppet, men Danmark ville forholde sig neutralt og ønskede at fortsætte sin handel. Det førte til et angreb i 1807, hvor England bombede København, og Danmark måtte som følge af nederlaget afgive sin flåde, der holdt til i området mellem Holmens Kanal og Nyhavn. Flåden var en af Europas største og en reel trussel mod England, hvis Danmark allierede sig med Frankrig, hvorfor englænderne så sig nødsaget til at angribe. Napoleonskrigene i begyndelsen af 1800-tallet var endnu engang ved at udrydde nationen Danmark. Man måtte afstå Norge til Sverige, og tabet af flåden betød et lammet Danmark uden en magtposition i Europa. Landet gik bankerot og måtte kæmpe sig tilbage ved at tænke nyt.

5 Nyhavn ændrer udseende og karakter Nyhavn, 1900-tallet Efter landets økonomiske kollaps var tiden ikke længere til direkte handel med Nyhavn som epicenter. I stedet for handel blev opmagasinering af varer det nye levebrød for mange, og samtidig skød flere hoteller og pensionater op i havnebilledet. Livet i Nyhavn var for bestandigt ændret. Hotellerne og pensionaterne tiltrak helt nye mennesker, hvoraf enkelte bestrider fremtrædende pladser i historiebøgerne. Eksempelvis har H. C. Andersen ( ) af flere omgange boet på pensionater i Nyhavn. Første gang i Nyhavn 20 ( ), hvor han blandt andet skrev Fyrtøjet og Prinsessen på Ærten. Senere boede han i Nyhavn 67 ( ) og Nyhavn 18 ( ). Nyhavn 59 (kaldet Guldmagerens Hus efter husets oprindelige beboer, Henrik Ehm, som var kobbersmed og selvbestaltet alkymist) fungerede som Hotel Dania i årene ca , hvor blandt andre Knut Hamsun boede. Zarens landflygtige hof efter den russiske revolution boede også i en tid på hotellet. De fleste overnattende gæster var imidlertid sømænd, og sømandslivet med beværtninger og letlevende kvinder blev en del af Nyhavns renomme. Et renomme, der blev mere og mere blakket i tiden omkring 1. og 2. verdenskrig, hvor råheden og kriminaliteten i havnen steg. Helt op til 1960 erne var Nyhavn et sted, man kun opholdt sig, hvis man havde et ærinde. Turister blev ført igennem i bus og opfordret til ikke at gå på opdagelse på egen hånd. Risikoen for at blive overfaldet og frarøvet sine ejendele var ganske enkelt for stor.

6 Pakhusets historie Jorden, hvorpå pakhuset er opført, stammer fra kanaludgravningen i Inden opførelsen af pakhuset boede vintapper Jan von Osten i den daværende gård med tilhørende tømmerplads og lager til sine varer ud mod havnen, men en februarnat i 1782 brændte det hele ned til grunden. Uden mulighed for at genskabe sit vintapperi solgte Von Osten grunden til købmand Ole Bernt Suhr og kaptajn Just Ludvigsen. De havde en plan om at lade et pakhus opføre, og de handlekraftige herrer igangsatte byggeriet, som stod færdigt i Eftersom de to havde forskellige virksomheder, skulle pakhuset deles i to. Det blev løst med en god gammeldags lodtrækning, som magede sig således, at Ludvigsen fik den del, der vendte mod nord, og Suhr fik den del, der vendte ud mod havnen.

7 Junior suite Søhandel var i begyndelsen af 1800-tallet en god forretning for en del danske skibsredere og kaptajner, der solgte og leverede varer til hinanden, og Just Ludvigsen red med på den bølge. Det lykkedes ham at etablere en pæn formue på sine aktiviteter på Østersøen og turene til Island. Ole Bernt Suhr var allerede en velhavende mand. Han havde arvet en god forretning, som han formåede at udvikle og gøre endnu mere profitabel. Han støbte fundamentet til et familiedrevet handelsdynasti, som endte med hans barnebarn, der ligeledes hed Ole Bernt Suhr. Denne nåede en position som en af Københavns rigeste og mest magtfulde mænd inden sin barnløse død i Familien skabte herefter Den Suhrske Stiftelse til at forvalte den store formue, og pakhuset på Nyhavn 71 forblev i stiftelsens eje helt frem til 1970, hvor det blev solgt til murermester Alf Arp- Hansen.

8 Transformationen til hotel og udvidelse Junior suite Arp-Hansen så muligheder i at omdanne det gamle, smukke pakhus til hotel. Som tænkt, så gjort for den visionære murermester, og hotellet 71 Nyhavn kunne allerede i 1971 slå dørene op for de første gæster. Hotellet består i dag af to bygninger, hvoraf den anden ligger på Kvæsthusgade. Gaden er opkaldt efter det tidligere militærsygehus, Kvæsthuset, hvis fundament blev støbt i 1684 og stod færdigt to år senere. Huset kan stadig ses på hjørnet af Kvæsthusgade og Sankt Annæ Plads om end i en kraftigt ombygget udgave.

9 I slutningen af 1800-tallet blev Kvæsthusgade 4 og 6 bygget og anvendt til beboelse samt kontorbygninger, mens Kvæsthusgade 4 i nyere tid blev en del af hotellet 71 Nyhavn. For enden af Kvæsthusgade, ud til havnen, lå Kvæsthusbroen. Her var også en livlig trafik med varer fra eksotiske verdensdele, ligesom broen også var stedet, hvorfra de håbefulde mennesker hoppede ombord på dampskibene, der skulle sejle dem til USA i jagten på den amerikanske drøm. Superior dobbeltværelse

10 Ved de voldsomme brande i København i henholdsvis 1728 og 1795, hvor store dele af byen gik til, formåede husene i Nyhavn at gå fri. Og lykkens gudinde smilede nok en gang til kanalbydelen, da englændernes bombardement i 1807 rullede ind over hovedstaden. Heller ikke her blev Nyhavn ramt, hvorfor området i dag fremstår som en æstetisk perle i bybilledet, og især det gamle pakhus i Nyhavn 71 træder frem i sin fantastiske stand. Trods renovering og ombygning til hotel har bygningen bevaret sit charmerende præg som et typisk pakhus fra begyndelsen af 1800-tallet. Restaurant Pakhuskælderen ligger i hjørnet af den gamle pakhusbygning ud mod Nyhavn. De oprindelige pommerske fyrretræsbjælker danner rammerne om den stemningsfyldte restaurant.

11 71 Nyhavn Hotel og kunsten Bygningerne, som rummer 71 Nyhavn Hotel, har således overlevet både krige, brande og bombardementer, men hotellet rækker ikke kun bagud i sin stil. Med enestående, moderne kunstudsmykning dansk såvel som europæisk kunst i både foyer, lobby, bar og restaurant omfavnes det 20. århundredes modernisme og skaber på sin helt egen vis en kobling mellem nutid og fortid. Hotellets kunstsamling tager udgangspunkt i den europæiske avantgardebevægelse COBRA, som var aktiv mellem 1949 og Navnet på bevægelsen er skabt af Christian Dotremont og dannet af forbogstaverne på medlemmernes hjembyer: COpenhagen, BRussels og Amsterdam. COBRA blev dannet i november 1948 i Paris på Hotel Notre Dames café. Her underskrev seks kunstnere en kort erklæring udfærdiget af Christian Dotremont. Erklæringen tog afstand fra et manifest, som franske og belgiske revolutionære surrealister havde formuleret året før, og COBRA-erklæringen blev underskrevet af Christian Dotremont, Joseph Noiret, Asger Jorn, Karel Appel, Constant og Corneille. Bevægelsen talte igennem perioden over 30 kunstnere fra Danmark, Belgien og Holland, og den bredte sig med tiden til andre lande. For mange af bevægelsens medlemmer tog stilen afsæt i den eksisterende surrealisme, som blev underkastet en voldsom eksperimentel fornyelse. Billedkunstnerisk var og er gruppen kendetegnet ved en abstrakt, ekspressiv stil med inspiration i børnetegninger, nordisk mytologi og andet, som kunne understøtte målet om et endnu mere abstrakt formsprog end surrealismen og på den måde kunstnerisk komme tættere på at formidle det ubevidste. COBRA havde desuden en markant politisk og social dimension, der var baseret på en kritik af samtidens koldkrigssamfund. Der findes et COBRA-museum i Amstelveen, Holland, men 71 Nyhavn Hotels lille samling er et godt udpluk af ikke mindst den danske del af COBRA-kunsten. Både Asger Jorn, Karel Appel, Carl-Henning Pedersen og Ejler Bille er således repræsenteret med nogle af deres mest markante værker, som du kan læse mere om i denne bog. COBRA-bevægelsen har spillet en stor rolle for moderne dansk kunst, men i nyere tid har danske kunstnere også skabt enestående værker. Et par af disse perler har også fundet vej til 71 Nyhavn Hotels kunstsamling og kan blandt andet ses i hotellets restaurant Pakhuskælderen, samt i indgangspartiet/foyeren.

12 Composition ( ) Asger Jorn Asger Jorn er en af de største danske kunstnere gennem tiden, der især som billedkunstner, men også som grafiker, keramiker, forfatter m.v., har opnået international berømmelse. Han var medlem af kunstnergrupperne Helhesten, COBRA (som han var medstifter af) og Situationistisk Internationale, og hans alsidighed udi kunstens utallige forgreninger kender næppe sit lige i hvert fald i Danmark. Jorns hovedværk, Stalingrad, stedet som ikke er eller modets gale latter, var 16 år undervejs og blev færdiggjort året inden hans død. Det enestående værk hænger i dag på Silkeborg Kunstmuseum, som i 2010 ændrede navn til Museum Jorn, mens tre af hans andre store billeder kan ses på Silkeborg Bibliotek. Sammen med franskmanden Pierre Wemaëre vævede Jorn desuden en række billedtæpper, hvoraf det mest berømte er det 2x14 meter store tæppe kaldet Den Lange Rejse, som blev lavet til Århus Statsgymnasium og senere ophængt på Silkeborg Kunstmuseum. Asger Jorns ånd og arbejde ses dog endnu på Århus Statsgymnasium, hvor et 3x30 meter stort reliefarbejde samt en senere version af Den Lange Rejse pryder bygningen indvendigt. Som forfatter berørte han emner som æstetik, politik, filosofi og historie, og de fremførte tanker og holdninger har fortsat et kraftigt skær af nutid over sig. Kunstværket til højre: I lobbyen på 71 Nyhavn Hotel hænger to af Jorns andre kendte billeder, Marche Orange (1960) samt Composition (udateret). De moderne udtryk, som disse repræsenterer, passer perfekt ind i hotellets stil.

13 Karel Appel ( ) COBRA-bevægelsen var som sagt en kunstretning på tværs af grænser, materialevalg og udtryksformer, og et af de stærkeste internationale aftryk stod den hollandske maler, billedhugger og keramiker Karel Appel for. Han var rebellen fra arbejderklassen, som blev et stærkt symbol for bevægelsens opblomstring. Appel havde sin baggrund fra det statslige akademi i Amsterdam, hvor han studerede fra , mens 2. verdenskrig rasede. Han blev fascineret og inspireret af børnetegninger, hvilket han viede sit arbejde til efter krigen, og i 1946 i Groningen blev disse tegninger til hans første udstilling. I 1950 flyttede han til Paris. Her delte han lejlighed med to af COBRA bevægelsens andre store navne, nemlig Corneille og Constant. Appels kunst udviklede sig markant i den franske hovedstad, og hans følelsesladede malerier præges af stærke farver og dynamik antog mere groteske træk i form af dyr, monstre og mennesker. Appel er blandt andet kendt for vægmalerierne på Stedelijk Museum i Amsterdam, som er byens museum for moderne kunst, men ligesom Jorn var Appel meget alsidig. Det blev både til illustrationer til digtsamlinger, maling af relieffer samt store skulpturer i træ, polyester og aluminium. Han fik i 1954 UNESCOs pris ved Biennalen i Venedig og Guggenheims internationale pris i 1960 for sine fantastiske bidrag til kunsten. Kunstværket til højre: Hans surrealistiske aftryk kan opleves i 71 Nyhavn Hotels lobby, hvor maleriet Figurkomposition hænger. I hotellets restaurant, Pakhuskælderen, findes desuden to Appel-malerier, begge med titlen Composition.

14 Carl-Henning Pedersen ( ) Carl-Henning Pedersen var en autodidakt dansk kunstmaler, som opnåede international anerkendelse for sit arbejde, blandt andet gennem sin tilknytning til COBRA-bevægelsen. Ikke uden grund blev Carl-Henning Pedersen karakteriseret som eventyrets maler. Hans billedverden befolkes af væsener og figurer i form af fugle, heste, sole og skibe, som i de respektive malerier ses i fortryllende kombinationer. Den blå farveskala og de svævende figurer er det gennemgående varemærke i hans arbejde, og sammen med et ekspressivt billedsprog præget af poesi og fabulering har han tiltrukket et stort publikum. Også herhjemme nåede han at sætte sit tydelige præg på den danske kunstverden, hvilket allerede i 1974 betød, at han blev ridder af 1. grad af Dannebrogordenen. På 71 Nyhavn Hotel får man et lille, men endog kraftfuldt, indtryk af Carl-Henning Pedersens moderne pensel. Kunstværket til højre: I hotellets restaurant, Pakhuskælderen, hænger maleriet Dialog fra 1982, som giver et intenst indblik i ovennævnte kunstneriske udtryk.

15 Ejler Bille ( ) Blandt 1900-tallets danske billedkunstnere er Ejler Bille en af de mest fremtrædende skikkelser. Både som maler, billedhugger, grafiker og digter fangede han publikum med de abstrakte og væsensagtige udtryk, der blev et kendetegn for ham gik han på Kunsthåndværkerskolen, hvor han slutteligt debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling med en række træskulpturer. Den videre færd var planlagt til at gå via Kunstakademiet, men efter blot et enkelt semester droppede han ud. En rejse til Berlin havde introduceret Bille til den abstrakte kunst, og han blev fast besluttet på, at den mulighed skulle forfølges. Ejler Bille var inspireret af især Kandinsky og Joan Miró, hvilket tydeligt ses i hans malerier. Enkelheden, symbolikken og farveholdningen leder hurtigt tankerne i retning af de to udenlandske pionerer. Bille skiller sig ud fra de andre berømte COBRA-kunstnere, fordi han i 1951 begyndte at tage afstand fra COBRA-bevægelsen. Han kunne ikke forlige sig med den bevidst eksperimentale og internationale tendens, som Asger Jorn profilerede, og på den måde trådte Bille uden for den overvejende tendens i efterkrigstidens danske kunst. Kunstværket til højre: Hans værker kan opleves på mange danske kunstmuseer samt på 71 Nyhavn Hotel. Således kan maleriet Composition fra 1950, som er lavet før Billes afstandtagen fra COBRAbevægelsen, nydes i hotellets lobby.

16 Jens Jørgen Thorsen ( ) En af de største kunstnere i nyere dansk historie er Jens Jørgen Thorsen. Maleren, provokatøren og multikunstneren formåede som få at tvinge folk til at tage stilling, og han var på alle måder en kunstner, som delte vandene. Han var desuden en veluddannet mand med studier fra såvel kunsthistorie som kunstakademiet. Thorsen vakte for alvor opsigt, da han offentliggjorde planer om en Jesus-film under titlen The Love Affairs of Jesus Christ. Som titlen antyder skulle den omhandle Jesu sexliv, hvilket naturligvis skabte kæmpe postyr, især i religiøse kredse internationalt. Det Danske Filminstitut havde egentlig givet tilsagn om støtte til projektet, men den trak de tilbage, da beskyldninger om blasfemi samt dødstrusler blev fremsat. Det var ikke kun Jesus mere intime liv, Thorsen ville bruge kunstnerisk. Han gav også gerne noget af sig selv, og foruden pensel og fingre malede han også gerne med penis, hvad enten det var malerier eller plankeværker. Kunstværket til højre: I Pakhuskælderen ses det store maleri Anden Dag i Paradis.

17 Bjørn Bjørnholt (1945-) En overflod af former præsenteret i en unik palet af farver, som øjeblikkeligt forfører beskueren. Sådan kender de fleste den autodidakte danske kunstmaler Bjørn Bjørnholt. Hans stilart beskrives af mange som en fusion mellem ekspressionisme og naivisme, og værkerne bliver ofte sammenlignet med malerierne fra COBRA sammenslutningen. Men med det eksplosive farvevalg træder han alligevel sine egne fodspor rent kunstnerisk. Kunstværket til højre: Både på væggene i indgangspartiet/foyeren og i hotellets restaurant, Pakhuskælderen, pryder et par af Bjørn Bjørnholts farverige malerier hotellet.

18 Sidst, men ikke mindst, byder 71 Nyhavn Hotel også på en helt særlig kunstsamling af hotellets stifter og tidligere ejer, den nu afdøde murermester Alf Arp-Hansen ( ). Gennem fire årtier udfoldede han sine evner som både murermester og kunstner. Fra skabte han seks malerier særligt til hotellet, og disse kan opleves i hotellets barområde Alf Arp-Hansen ( ) Alf Arp-Hansen virkede som murermester og kunstner igennem 40 år og har udover sin egen interesse for at købe kunst selv været udøvende. Hans værker bidrager i dag til indretningen på flere af Arp-Hansen Hotel Groups hoteller udover på 71 Nyhavn Hotel også på for eksempel Gentofte Hotel og Copenhagen Island. Det var ikke kun i kunsten, murermesteren havde sans for æstetik. Arp-Hansen havde en fantastisk sans for at bygge huse og udvikle ejendomme. 71 Nyhavn Hotel er et flot eksempel på en fredet ejendom, der netop med murermester Alf Arp- Hansens næse og fine forståelse for rendyrket kvalitet kunne forløse muligheden for at omdanne pakhuset til det hotel, som 71 Nyhavn Hotel er i dag. Arp-Hansen var dermed ikke bare banebrydende ved som den første at kunne se potentialet i de gamle pakhuse i København og Nyhavn. Det var også ham, som med dygtig hånd skabte grundlaget og indledningen på den virksomhed, Arp-Hansen Hotel Group er i dag. Kunstværket til højre: Alf Arp-Hansens Trentemøllen (1995) og Hanen (1995) hænger begge i hotellets hyggelige bar.