INDLEDNING. I slutningen i bilag 1, er der eksempler på skemaer, dokumenter osv. i forbindelse med disse fagprøver.

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...1 INDLEDNING HVAD ER EN ERHVERVSRELATERET FAGPRØVE? ORGANISERING AF ERHVERVS FAGPRØVER (baseret på den finske model) Finland Danmark Ungarn Holland Konklusion EVALUERING Omgivelser for fagprøverne Hvad der skal evalueres Evalueringskriterier Evalueringssamtalen Dokumentation af fagprøven INSTRUKTIONER Instruktioner for den afsendende skole Instruktioner for læreren i den afsendende skole Instruktioner for den eventuelle lærer i den modtagende skole Instruktioner til de studerende Instruktioner til arbejdspladsens instruktør FORUDSÆTNINGER FOR EN VELLYKKET FAGPRØVE I UDLANDET TIDSRAMME CHECKLISTE VOCABULARY RELATED TO SKILLS DEMONSTRATIONS...25 APPENDICES

2 Vocationall Skills INDLEDNING Denne håndbog er produceret som en del af projektet Skills Demonstrations Abroad med støtte fra den Europæiske Kommissions Leonardo da Vinci-program. I projektet deltog Danmark, Finland, Ungarn og Holland. Materialet blev udarbejdet på grundlag af erfaringer og praksis inden for restaurations- og beklædningsuddannelserne på erhvervsskolerne. Definition af skills demonstration : I Finland aflægger de studerende en faglig prøve, når de er i praktik. Man brydersig ikke om ordet prøve, men da det er en prøve, hvor man får karakterer, et diplom og endda kan dumpe, så har vi valg på dansk at kalde det en fagrelateret prøve forkortet til fagprøve. Erhvervsuddannelsessystemerne er forskellige i de forskellige lande. Grundtanken var imidlertid at udarbejde en håndbog om organisering af fagprøverne (vocational skills demonstrations), som så kunne anvendes af alle studerende/lærere/instruktører uanset i hvilket land man bor eller hvilken branche man er beskæftiget i. Skønt håndbogen er baseret på den finske model, tager den hensyn til de andre deltagende landes specielle forhold. Afsnit 3 behandler evalueringen i almindelighed samt genstandene og kriterierne for evalueringen. For at kunne evaluere de studerende retfærdigt og ensartet er det yderst vigtigt, at alle parterne kender evalueringsprincipperne. Afsnit 4 er koncentreret om vejledning og støtte af de studerende. De studerende har ret til en tilstrækkelig og rettidig vejledning og støtte før, under og efter fagprøverne. Da det er individuelt, hvor nødvendigt det er for forskellige studerende at få støtte og vejledning, skal arbejdspladserne forsynes med tilstrækkelig forhåndsinformation om deres praktikanter. I slutningen i bilag 1, er der eksempler på skemaer, dokumenter osv. i forbindelse med disse fagprøver. 2

3 Vocationall Skills 1. HVAD ER EN ERHVERVSRELATERET FAGPRØVE? Fagprøver er arbejdsprocesser eller arbejdssituationer, der planlægges, arrangeres og evalueres i samarbejde med skolen og erhvervslivet. De er en af mange evalueringsmetoder. Det afhænger af studiemodulet (fig. 1), hvor meget vægt der lægges på hver evalueringsmetode. Ved fagprøverne viser de studerende, i hvilken udstrækning de har tilegnet sig de færdigheder, der defineres i kernepensum, og som erhvervslivet kræver. SKOLE OPGAVER PRAKTIK ANDRE EHVERVS FAGPRØVER EKSAMEN ANDRE? Fig. 1. Fagprøver som en del af evalueringen Fagprøver er nødvendige for at - sikre uddannelsens kvalitet og forstærke forbindelsen mellem skole og erhvervsliv - give erhvervslivet lejlighed til at gøre uddannelsen mere erhvervsorienteret - gøre evalueringen af de studerende mere ensartet og give dem feedback på deres færdigheder - gøre det lettere for de studerende at komme ind i erhvervsslivet - forøge uddannelsens arbejdsrelaterede og praktiske natur - forøge de studerendes indlæringsmotivation. - forsyne skolerne med feedback på pensum, undervisningens opbygning og vejledningen og støtten til de studerende - fremme de studerendes professionelle identitet (ved feedback fra fagkyndige) 3

4 Vocationall Skills 2. ORGANISERING AF ERHVERVS FAGPRØVER (baseret på den finske model) 2.1 Finland I Finland varer en erhvervsuddannelse tre år (120 point, 1 point svarer til 40 timer af en studerendes arbejde), af hvilke praktikdelen udgør mindst 40 point. I Finland arrangeres erhvervs fagprøver i samarbejde med erhvervsorganisationer. Disse fagprøver er en del af den praktiktræning, de studerende får. Formålet med fagprøverne er at sikre, at de studerende har de samme erhvervsfærdigheder over hele linien. Fagprøver arrangeres efter et studiemodul og udgør én del af evalueringen af hvert studiemodul. Ved de første fagprøver demonstrerer de studerende deres færdigheder i grundlæggende arbejdsopgaver; ved de næste fagprøver demonstrerer de mere krævende færdigheder samt deres beherskelse af faget. Centrale færdigheder i det erhvervsmæssige studiemodul skal evalueres via en fagprøve. Der indgår normalt 3 6 fagprøver i en erhvervseksamen i Finland. Opnåelse af en erhvervseksamen kræver, at den studerende har bestået alle sine fagprøver. Den studerende får et separat fagprøve certifikat. 2.2 Danmark I Danmark er erhvervsuddannelsen opbygget efter sandwich-modellen, dvs. den studerende skifter mellem skole og praktik i en virksomhed. Beklædningsuddannelsen varer 3 år og 9 mdr. Hotel-, restaurant- og catering-uddannelsen varer mellem 2 og 4 år. Eksamenspensum fastsættes af Det Faglige Udvalg for den enkelte uddannelse efter undervisningsministeriets regler. Den afsluttende eksamen gennemføres i samarbejde med Det Faglige Udvalg, som medvirker i emnet og sørger for den eksterne evaluering. Fagprøver i den danske beklædningsuddannelse afholdes på skolernes værksted, ikke på arbejdspladsen. Men hvis de fandt sted på arbejdspladsen, ville de sandsynligvis ligne det forslag, der er vedlagt i de specialiserede emner i bilag 1 (Forslag til fagprøver / DK). 4

5 Vocationall Skills 2.3 Ungarn Undervisningsplan for dameskrædderi (2+2 år) De studerende begynder i erhvervsskolen efter 8. klasse. I klasse giver erhvervsskolen generelle færdigheder og erhvervsmæssig grunduddannelse. Herefter kan de studerende begynde med den praktiske erhvervsuddannelse. Ved den erhvervsmæssige grunduddannelse udvikles de teoretiske og praktiske færdigheder. Under deres erhvervsmæssige grundstudier lærer de studerende de grundlæggende færdigheder, de lærer om teknologien og materialerne samt forbereder sig på at vælge et speciale. I klasse får hver studerende erhvervspraktik på skolens værksted. Når de studerende har fuldført 10. klasse, påbegynder de den egentlige erhvervsuddannelse. De får samtidig også lejlighed til at virkeliggøre deres egne ideer. I undervisningen anvendes moderne teknik. Nogle ungarske studerende gennemgår deres andet år af praktisk erhvervsuddannelse på skolens værksted, andre gør det på arbejdspladser (små forretninger, individuelle håndværksmestre) eller tilbringer deres praktikperioder i grupper på fabrikker. De studerende får deres uddannelse på grundlag af et af undervisningskommissionen specificeret centralt program, der er baseret på et pensum opdelt i lektioner, der organiseres og overvåges af skolen under ledelse af faglæreren. Eksamination i forbindelse med uddannelse på arbejdspladser og fabrikker gennemføres i samarbejde med skolen og de sagkyndige. 2.4 Holland Hollandsk beklædningsuddannelse i korthed: Pensummet dækker en 4 års uddannelse; a) I det første år lærer de studerende om beklædningsbranchen. De lærer at arbejde med maskiner, at lave og læse et mønster osv. Efter fire måneder skal de vælge mellem modedesign og virksomhedsledelse. b) Det andet år med virksomhedsledelse er delt mellem couture og konfektion. De studerende arbejder også i en virksomhed for at få arbejdserfaring. 5

6 Vocationall Skills c) I det tredje år begynder eksamineringen og de studerende arbejder i en virksomhed i 10 uger. d) De studerende begynder deres fjerde år med 10 ugers praktik. Herefter fortsætter de i skolen og starter med eksamener, hvor de skal lave en kollektion af beklædningsstykker. Praktikperioden indgår ikke i eksamen. I fremtiden vil eksamen finde sted i denne periode. Uddannelsen i skolen skal ses som forberedelse til virksomhedsuddannelsen, som har mere komplicerede problemer og mere realistiske situationer. Det forventes, at de studerende bruger den viden og de færdigheder, de har tilegnet sig i løbet af de 3 4 år i skolen, og anvender dem relateret til industriens virkelighed under uddannelsen. Uddannelsesåret er inddelt i to 20-ugers perioder. 2.5 Konklusion Eftersom finnerne har udviklet systemet med fagprøver siden 1999, og da trenden i alle de involverede lande går i retning af fagprøver, er landene interesserede i at prøve, hvor godt det finske system passer ind i og kan tilpasses deres systemer. 3. EVALUERING Evaluatorer: Fagprøverne evalueres sædvanligvis af arbejdspladsens instruktør og den lærer, der overvåger selve fagprøven, når de har hørt den studerendes selvevaluering. I nogle tilfælde, dvs. hvis der ikke er nogen formidlende skole, kan evalueringen imidlertid foretages af arbejdspladsens instruktør alene. Læreren i den modtagende skole kan evt. deltage i evalueringen af fagprøven. Når det er nødvendigt, kan man ved evaluering af en fagprøve også konsultere en kunde, en repræsentant for en anden interessegruppe el.lign. Selv om loven ikke foreskriver nogen eksamensrelaterede krav til instruktøren, skal han/hun være meget fortrolig med emnet. I Danmark og Holland kan eksterne evaluatorer følge 1 2 eksamener som tilskuere for at lære hvad de skal gøre. Takket være projektet SKILLDA har evaluatorerne adgang til et evalueringsmodul, som kan studeres på internettet eller Virtual Campus. 6

7 Vocationall Skills Arbejdspladsens instruktør og læreren har pligt til at gribe ind under en fagprøve, hvis det er nødvendigt. De kan gribe ind eller eventuelt afbryde en fagprøve på grund af manglende overholdelse af sikkerhedsbestemmelser, risiko for økonomiske tab, eller at kunders sikkerhed sættes på spil. 3.1 Omgivelser for fagprøverne. Alle virksomhederne er blevet godkendt og regelmæssigt kontrolleret enten af skolen eller af brancheorganisationer. Den modtagende skole skal evaluere virksomhedernes egnethed. Det er også muligt, at læreren i den afsendende skole vil besøge de pågældende virksomheder. 3.2 Hvad der skal evalueres I hvert studiemodul skal følgende ting evalueres: - Beherskelse af selve arbejdsprocessen - Beherskelse af arbejdsmetoder, værktøj og materialer - Beherskelse af arbejdssikkerheden - Beherskelse af den information, som arbejdet er baseret på. - Attitude, arbejdsetik (Danmark og Holland) Desuden evalueres de fælles vigtige områder og kernefærdigheder for hvert studiemodul. De fælles vigtige områder er: - internationalisering - bæredygtig udvikling - udnyttelse af teknologi og informationsteknologi - foretagsomhed - kvalitet og kundeorientering - forbrugerviden - opmærksomhed på arbejdssikkerhed og hygiejne 7

8 Vocationall Skills De grundlæggende kompetencer, der gælder alle: - indlæringsevne - evne til problemløsning - sociale og kommunikative evner - samarbejdsevner - etiske og æstetiske evner Det centrale for fagprøven er den erhvervsrelaterede opgave (sy en kjole/lav en suppe), men ovennævnte kompetencer indgår også i evalueringen. Den studerende skal have haft tilstrækkelig lejlighed til at tilegne sig færdighederne. Karakteren bestemmes af de kriterier, der defineres i fagprøvematerialet og efter arbejdets kvalitet. De centrale færdigheder, som kræves i erhvervslivet, defineres som evalueringspunktet i samarbejde med repræsentanter for erhvervslivet. Som et kriterium for evalueringen fremlægges en beskrivelse af færdighederne, præstationen og det endelige resultat af arbejdet, som kræves for at opnå de forskellige karakterer. De udtryk, der bruges i denne kontekst, er kundskab, færdigheder og evner. Evaluering af disse egenskaber gælder hvert af de involverede lande, men det skal defineres seperat, hvad der menes med dem. De evalueringsmetoder, der anvendes ved erhvervs fagprøverne, vælges sådan, at de måler opnåelsen af de fastsatte målsætninger og støtter den studerendes indlæring. Alt efter området kan følgende metoder anvendes i evalueringen af fagprøverne: - Direkte iagttagelse, dvs. at overvåge, hvordan den studerende udfører arbejdet - Supplerende skriftlig opgave. - Spørgsmål og diskussioner. - Selvevaluering. - Kundefeedback. - Porteføljeanalyse. 8

9 Vocationall Skills Inden arbejdet påbegyndes, skal de studerende underrettes om, hvilke aspekter der vil blive taget i betragtning, når de bliver evalueret, og dette skal også skrives ind i deres arbejdsbøger. Som eksempel vises de fortegnelser over hvad der skal evalueres, der anvendes i hotel- og restaurantbranchen samt beklædningsindustrien i Holland i bilag Evalueringskriterier Lærerne skal anerkende, hvad de studerende har lært og vist ved deres fagprøver i udlandet. Den karakterskala, den studerende bruger hjemme, skal anvendes ved prøven i udlandet. Finnerne anvender en 5-trins karaktergivningsskala, hvor færdighedsniveauerne præsenteres punktvis for hvert studiemodul i tre trin: K 5 (udmærket) H 4 (godt) H 3 (godt) T 2 (tilfredsstillende) T 1 (tilfredsstillende) For at få karakteren K5 skal den studerende opnå alle evalueringskriterierne for niveauet udmærket. For at få karakteren H3 skal den studerende opnå alle evalueringskriterierne for niveauet godt. Og for at få karakteren T1 skal den studerende opnå alle evalueringskriterierne for niveauet tilfredsstillende. Hvis den studerendes færdigheder klart overstiger færdighedsniveauet for H3, vil deltagerne i evalueringen vurdere, hvorvidt og på hvilket grundlag den studerende skulle have karakteren H4. Hvis den studerendes færdigheder klart overstiger færdighedsniveauet for T1, vil deltagerne i evalueringen vurdere, hvorvidt og på hvilket grundlag den studerende skulle have karakteren T2. Beslutningen om den endelige karakter træffes af læreren og repræsentanten for erhvervslivets organisationer, hvorved der tages hensyn til den studerendes selvevaluering. 9

10 Vocationall Skills Evaluering i Danmark Hovedformålet med uddannelsen er ikke kun at gøre de studerende så kompetente som muligt til at arbejde og lære mere, men også at ruste dem til at klare sig i livet i det hele taget. Forholdet mellem studiefagene og projektarbejdet: I deres studier får de studerende de kvalifikationer, som de skal bruge i projektarbejdet for at opnå den nødvendige kompetence. Den nuværende vurdering og den endelige evaluering er kun baseret på den erhvervede kompetence i projektarbejdet. Indlæringsomgivelser: Indlæringsomgivelserne skal være motiverende og støtte den studerendes karriereplanlægning. Indlæringsprocessen er i fokus og det skal være muligt for den studerende at foretage valg og tage ansvar. Den studerende har indflydelse på: - Idéstadiet - Planlægningsstadiet - Evalueringsstadiet Medansvar for egen læringsproces: - den studerende er aktiv i planlægningen af undervisningen - enkle arbejdsprocesser bliver gradvis gjort mere komplicerede - den studerende skal anvende erhvervet handlingskompetence og udvikle den - den studerende skal lære at kende sine egne begrænsninger - den studerende skal kende sin egen indlæringsstil og rolle som person - den studerende skal lære at planlægge og styre sin egen indlæring - den studerende skal lære at tænke selvstændigt Når den studerendes bevidsthed og evne til at klare indlæringsprocessen øges, vil den studerende opleve en personlighedsændring. 10

11 Vocationall Skills Vurdering/evaluering: nuværende og ved den endelige eksamen: Alle opgaver og eksamener karaktergives i overensstemmelse med den officielle danske standard: Følgende karakterer anvendes: 13: For den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation. 11: For den udmærkede og selvstændige præstation. 10: For den udmærkede, men noget rutineprægede præstation. 9: For den gode præstation, der ligger lidt over middel. 8: For den middelgode præstation. 7: For den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel. 6: For den netop acceptable præstation. 5: For den usikre og ikke tilfredsstillende præstation. 03: For den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation. 00: For den helt uantagelige præstation. Den danske karaktergivningsskala, som indføres 1. august : For den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller kun uvæsentlige mangler. ECTS-A 10: For den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. ECTS-B 7: For den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. ECTS-C 4: For den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. ECTS-D 02: For den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. ECTS-E 00: For den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. ECTS-Fx -3: For den helt uacceptable præstation. ECTS-F De faglige udvalg sætter standarden for vurdering/evaluering. Disse følges af lærerne og de eksterne censorer (fra industrien). 11

12 Vocationall Skills Ungarerne anvender følgende karaktergivningsskala: Udmærket gives til den studerende, som helt har lært at anvende den specificerede teknologi, arbejder selvstændigt og kreativt, producerer varer af udmærket kvalitet, kan opfylde den af instruktøren fastsatte tidsnorm og anvender sin teoretiske kundskab i praksis. Godt Middel gives til den studerende, som behersker arbejdsprocessen og teknologien uden at lave væsentlige fejl, arbejder selvstændigt og kun af og til behøver vejledning, producerer varer af god kvalitet, opfylder den fastsatte tidsnorm og kan anvende sin teoretiske kundskab i praksis. gives til den studerende, som tilfredsstillende behersker næsten al den specificerede teknologi, af og til laver fejl, ikke arbejder selvstændigt, ikke kan anvende sin kundskab i praksis, har flere rettelser i sit arbejde og ligger lidt under den fastsatte tidsnorm. Tilfredsstillende gives til den studerende, som ikke behersker teknologien, laver alvorlige fejl, ikke kan arbejde uden instruktørens vejledning, laver mangelfulde varer på grund af sjuskeri og ligger under den fastsatte tidsnorm. Utilfredsstillende gives til den studerende, som ikke behersker eller følger teknologien, kun arbejder med hjælp og vejledning og ellers hele tiden ville lave mangelfulde varer og ligger betydeligt under den fastsatte tidsnorm. Emner og tidsplaner for den praktiske eksame. - Forberedelse af eksamensarbejdet (baseret på en prøve og teknisk dokumentation) - Eksamenen må vare højst 300 minutter. Evaluering af eksamen Den studerende får en karakter for sin præstation ved hver del af eksamenen. Hollænderne anvender følgende karaktergivningsskala: 10 = udmærket 9 = meget godt 8 = godt 7 = meget tilfredsstillende 6 = bestået 12

13 Vocationall Skills 5 = dumpet 4 = utilfredsstillende 3 = meget utilfredsstillende 2 = ringe 1 = meget ringe For sin erhvervspraktik skal den studerende have opnået mindst 5.5. Hvis karakteren er under 5.5, skal den studerende helt eller delvis gøre sin erhvervspraktik om.. For alle delene af eksamenen skal den studerende opnå mindst 5.5 for at bestå eksamenerne. Karaktererne er følgende: mindst 5.5 under 5.5 V O 3.4 Evalueringssamtalen. Der arrangeres en evalueringssamtale efter fagprøven. Deltagerne er den studerende, arbejdspladsens instruktør og eventuelt læreren fra den modtagende skole. Evalueringen fokuserer kun på det arbejde, som skal evalueres; dette vurderes i forhold til evalueringspunkterne og -kriterierne. Professionel uddannelsesevaluering skal ikke kun være karaktergivning, da det er meget vigtigt, at både det positive og negative i arbejdet også vurderes mundtligt. Den studerende vil da blive inspireret til at gøre arbejdet bedre, undgå mangler og rette fejl. Kvaliteten kan kun delvis bestemmes objektivt med målelige metoder. Der er også mange subjektive, æstetiske elementer, som øger den professionelle instruktørs ansvar, når den studerendes arbejde analyseres og evalueres. Evalueringssamtalen dokumenteres som en del af fagprøven. Dokumentet underskrives af læreren, den studerende og arbejdspladsens instruktør. Evalueringssamtalen og spørgsmålene bør være åbne, opmuntrende og befordrende for selvevaluering. Den 13

14 Vocationall Skills studerendes selvevaluering kræver en forståelse for evalueringspunkterne og -kriterierne samt en evne og frimodighed til at vurdere sin egen præstation. I Ungarn giver ordstyreren for eksamensudvalget en briefing om sin evaluering og erfaringerne med eksamenen. Evalueringen skal være en detaljeret, kreativ, bidragende og faktabaseret analyse. Generelle synspunkter for evalueringen: - om de praktiske og mundtlige emner svarer til de erhvervsmæssige krav - atmosfære, beskrivelse af eksamenen - eksaminandens forberedelse samt resultater og misforhold i forbindelse hermed - forholdet mellem resultater og betingelser - øvrige fakta eller forslag angående eksamenssystem eller fag En rapport udarbejdes om eksamensudvalgets møde og underskrives af udvalgets ordstyrer og medlemmer samt af registratoren/sekretæren senest 8 dage efter eksamenen. 3.5 Dokumentation af fagprøven Det er vigtigt at dokumentere en fagprøve, fordi der i følgende situationer vil blive behov for at vende tilbage til den: 1. Når det kontrolleres, om alle fagprøverne er gennemført acceptabelt 2. Når karakteren for hele studiemodulet bestemmes 3. Når en mislykket fagprøve genoptages 4. Når fagprøvekarakteren for et studiemodul forhøjes 5. Når den studerende klager over evalueringen af fagprøven 6. Når fagprøvescertifikatet, som skal vedlægges diplomet, udarbejdes (FI) 7. Når studerende klager over deres evalueringskarakterer 8. Når den studerendes fagprøve er ufuldstændig 14

15 Vocationall Skills Dokumentationen redegør for situationen ved fagprøven, omgivelserne og den arbejdshelhed, som fagprøven udgør. Dokumentationen omfatter også den studerendes selvevaluering og feedback på fagprøven. På grundlag af en fælles diskussion noteres de centrale ting på skemaet til dokumentering af evalueringen af fagprøven: fremgangsmåden af fagprøven, karaktergivningen og hvad der havde betydning for denne. Den påtænkte støtte noteres, hvis fagprøven ikke blev gennemført acceptabelt. Følgende dokumenter opbevares også for fagprøven, hvis de har haft stor betydning for evalueringen: Beskrivelse af fagprøven Niveaubeskrivelser af evalueringen Den studerendes egen plan eller et andet dokument, som har haft betydning for evalueringen af fagprøven Evalueringsskemaer fra alle, der deltog i evalueringen Et fagprøvescertifikat med en kort beskrivelse af opgaven og fagprøvens omfang. Evalueringen bliver indført i Europass af den afsendende skoles lærer og arbejdspladsens instruktør i fællesskab. Europass er en åben og fleksibel ramme, som er baseret på Europass-porteføljen og med hvilken kvalifikationer og kompetencer kan sammenlignes. Europass-porteføljen består af personlige dokumenter, som man kan bruge frivilligt for at få sine kvalifikationer, formelle og uformelle uddannelses- og erhvervsmæssige kompetencer beskrevet, og når man søger arbejde i Europa. Europass-porteføljen består af følgende fem dokumenter: Europass Curriculum Vitae Europass Mobility Europass Certificate Supplement Europass Diploma Supplement Europass Language Portfolio Eksempler på skemaerne findes i bilag 3. 15

16 Vocationall Skills 4. INSTRUKTIONER 4.1 Instruktioner for den afsendende skole Når man skal i udenlandspraktik, skal der oprettes en kontrakt mellem den afsendende og den modtagende skole, virksomheden og den studerende. Parternes rettigheder og ansvar beskrives i denne kontrakt for at sikre, at praktikken går som den skal. Den afsendende skole træffer en aftale med den modtagende skole om arrangementerne. Den afsendende skole skal informere de studerende om rapporteringspraksis, f.eks. at give feedback. Fagprøver skal forbindes med eksisterende systemer, dvs. pensummet, støtte- og vejledningstjenesten og de internationale aktiviteter. 4.2 Instruktioner for læreren i den afsendende skole Læreren i den afsendende skole har ansvaret for at konstatere eventuelle indlæringsproblemer hos den studerende, så de kan indarbejdes ved planlægning af fagprøverne. De studerende skal have den nødvendige vejledning, sikkerhedsinstruktioner og de faglige krav til fagprøverne. Læreren i den modtagende skole har hovedansvaret for planlægningen og gennemførelsen af fagprøverne. Dette kræver fortrolighed med pensum til den pågældende erhvervskvalifikation og med principperne for og organisering af fagprøver. 4.3 Instruktioner for den eventuelle lærer i den modtagende skole Før en fagprøve. Læreren i den modtagende skole skal sørge for, at stedet for fagprøven svarer til den afsendende skoles anbefalinger og evalueringskriterier. (Et eksempel på den checkliste, som bruges i beklædningssektoren i Holland, vises i bilag 4.) Læreren, den studerende og instruktøren planlægger fagprøven på grundlag af virksomhedens almindelige aktiviteter 16

17 Vocationall Skills og/eller arbejdsprocesser. Før fagprøven skal læreren forklare den studerende, at enhver vejledning, som denne måtte få under fagprøven, vil have en indvirkning på karakteren. Før fagprøven gennemgår læreren i den modtagende skole formålene med prøven, hvad der skal evalueres, evalueringskriterierne og -skemaet med den studerende og arbejdspladsens instruktør. Det lærerens opgave at gøre den studerende og instruktøren bekendt med indholdet af fagprøven og at finde ud af, hvilket studiemodul fagprøven skal gives for. Under fagprøven Læreren og instruktøren, som vurderer fagprøven, skal træffe en aftale om fordelingen af opgaver i forbindelse med evalueringen af fagprøven. Det er instruktørens og lærerens pligt at gribe ind over for en fagprøve, hvis det er nødvendigt. En sådan indgriben eller en eventuel afbrydelse af en fagprøve kan forekomme, hvis den studerende ikke overholder sikkerhedsbestemmelser, hvis der er risiko for økonomiske tab, eller at ens egen eller en anden persons arbejdssikkerhed eller kunders sikkerhed sættes på spil. Hvis en fagprøve ikke gennemføres acceptabelt, aftaler den studerende en tid for en ny fagprøve med den overvågende lærer. Denne vil så sammen med den studerende og instruktøren bestemme behovet for eventuel ekstra undervisning. Den studerende har ret til at klage over en karakter han eller hun har fået. Efter fagprøven Evaluerings- og vejledningssamtalen i forbindelse med fagprøven finder sted på et tidspunkt, som parterne bliver enige om i fællesskab. Beslutningen om den endelige karakter træffes af læreren og arbejdspladsens instruktør, hvorved der også tages hensyn til den studerendes selvevaluering. Læreren er ansvarlig for det skriftlige sammendrag af evalueringen (dokumentationsskema for evaluering). Sammendraget skal underskrives af den studerende, læreren og instruktøren. 17

18 Vocationall Skills Hvis den studerende dumper, udarbejder læreren, den studerende og instruktøren sammen en støtte- og vejledningsplan. Denne plan skal omfatte de færdigheder, som den studerende mangler, hvordan den studerende kan opnå disse færdigheder og hvordan, samt dato og sted for en eventuel ny fagprøve). 4.4 Instruktioner til de studerende De studerende er naturligvis selv ansvarlige for at sørge for at vide nøjagtigt, hvad der forventes af dem under fagprøven. De bør derfor omhyggeligt læse denne håndbog, bilagene og al øvrig information, som skolen har stillet til deres rådighed. Før fagprøven Virksomhederne bør bede de studerende om identifikation, inden arbejdet begynder. En kopi af identifikationen skal opbevares i firmaets personaleafdeling. Praktikanter skal altid bære gyldig identifikation, f.eks. pas eller tourist card. Et kørekort er ingen gyldig identifikation, selv om det kan bruges til stikprøver. De studerende skal sikre, at deres pas er gyldigt! De studerende deltager i et orienteringsmøde om fagprøverne: formålet med fagprøven, de punkter der bliver vurderet, og de kriterier for evaluering der anvendes, når man lægger en individuel plan for fagprøven. De studerende træffer aftale med lærer og instruktører om fagprøven og tidspunktet for denne. Hvis fagprøven skal omfatte en forhåndsopgave, f.eks. en arbejdsplan for fagprøven, skal de studerende aflevere den efter aftale, så instruktøren og læreren kan kontrollere den. De studerende skal kende den praktiske organisering af fagprøven samt fremgangsmåden i evalueringen. Under fagprøven De studerende skal gennemføre de planlagte opgaver, som indgår i fagprøven. De skal følge de instruktioner og bestemmelser, som gælder der, hvor fagprøven skal finde sted. De har ret til vejledning, og endda også til at bede om den under selve fagprøven. De skal følge de 18

19 Vocationall Skills gældende sikkerhedsinstruktioner og beherske f.eks. ydelse af førstehjælp, brandsikkerhed, elsikkerhed og nødopkald. Gennem hele processen kan de studerende bede instruktørerne om hjælp og støtte. Efter fagprøven Det forlanges, at de studerende skal deltage i en evalueringssamtale om fagprøven. Evaluerings- skemaet af fagprøven kan først accepteres, når den studerende har underskrevet det. I tilfælde af at en studerende dumper (ikke bliver accepteret) til fagprøven, skal den studerende og læreren i fællesskab planlægge en ny fagprøve. De studerende skal give feedback om fagprøveprocessen til den skole, som afsendte dem; mere information om dette og øvrig rapporteringspraksis vil blive stillet til rådighed af skolerne. Vejledning og støtte til de studerende Lærerne skal informere arbejdspladsernes instruktører om alle forhold i forbindelse med en studerendes eventuelle indlæringsproblemer. Studerende med særlige behov Studerende, der har indlæringsvanskeligheder og af og til behøver individuel støtte, kan betragtes som studerende med særlige behov. Takket være fagprøverne kan disse studerende learn by doing samt vise i autentiske arbejdssituationer, hvad de har lært. Nogle forudsætninger for vellykkede fagprøver er, at man anerkender styrkerne og svaghederne hos disse studerende og giver dem den støtte og vejledning, som de behøver. En fagprøve giver studerende med særlige behov lejlighed til at vise, hvad de kan, og ikke hvad de ikke kan. 19

20 Vocationall Skills 4.5 Instruktioner til arbejdspladsens instruktør Arbejdspladsens instruktør gør sig bekendt med fagprøverne og underretter andre på arbejdspladsen om de enkelte fagprøver. Derefter lærer instruktøren mere om formålene med fagprøverne, evalueringspunkterne og - kriterierne. Instruktøren deltager i planlægningen af hver fagprøve sammen med den studerende og dennes lærer. På arbejdspladsen får den studerende lejligheder til at skaffe sig den erfaring og viden, som skal demonstreres ved fagprøven. Instruktøren fungerer som eksperten ved planlægningen og gennemførelsen af fagprøverne på arbejdspladsen. Instruktøren fungerer først og fremmest som evaluator for fagprøverne på arbejdspladsen. Desuden arbejder instruktøren sammen med læreren i den praktiske organisering af fagprøverne, når de finder sted under erhvervspraktikken. Instruktøren yder den studerende støtte og vejledning ved fagprøven, deltager i evalueringen og etablerer sociale omgivelser, som gør det lettere at lære om erhvervslivets spilleregler. De centrale færdigheder, som erhvervslivet kræver, defineres som et evalueringspunkt i et samarbejde med instruktør og lærer. Før en fagprøve Den studerende får vejledning i formulering af fagprøveplanen og i at lære om arbejdspladsens praksis (f.eks. en plan om selvovervågning) og arbejdsfaciliteter, arbejdspladsens sikkerhedsbestemmelser, fremgangsmåder i nødsituationer, krav i forbindelse med el- og brandsikkerhed samt hvordan arbejdet udføres sikkert og korrekt. Arbejdspladsens instruktør godkender den studerendes arbejdsplan for fagprøven og andre materialer. Instruktøren giver vejledning med hensyn til fagprøve opgaven. Mængden af vejledning tages i betragtning, når fagprøven vurderes. 20

21 Vocationall Skills Under fagprøven Under fagprøven iagttager instruktøren den studerendes arbejde og giver ham eller hende opmuntring og vejledning, hvis det bliver nødvendigt. Et af instruktørens ansvarsområder er at gribe ind over for den studerendes arbejde, hvis denne forsømmer arbejdspladsens generelle instruktioner og sikkerhedsbestemmelser. Hvis det bliver nødvendigt, vil instruktøren gribe ind eller afbryde fagprøven, hvis arbejdssikkerheden eller kunders sikkerhed sættes på spil, eller hvis der er risiko for at virksomheden kommer til at lide økonomiske tab. En skriftligt redegørelse, der skal underskrives både af den studerende og arbejdspladsens instruktør, udarbejdes, hvis det har været nødvendigt at gribe ind eller afbryde en fagprøve. Efter fagprøven Arbejdspladsens instruktør forbereder sig til og deltager i evalueringssamtalen, som handler om den studerendes fagprøve. I løbet af evalueringssamtalen giver instruktøren den studerende med feedback om dennes færdigheder og peger på eventuelle områder, der bør videreudvikles. 5. FORUDSÆTNINGER FOR EN VELLYKKET FAGPRØVE I UDLANDET. Resultatet af et praktikophold og fagprøven afhænger af flere faktorer, af hvilke de vigtigste nævnes nedenfor: 1. Den rigtige indstilling Parternes indstilling, indsats og optræden spiller en vigtig rolle for organiseringen og gennemførelsen af fagprøven. De studerende skal være villige til at blive placeret i situationer, hvor hensigten og med fagprøven kan gennemføres. Praktikantens præstation skal svare til virksomhedens krav. Den studerendes placering i virksomheden gør det muligt at være i kontakt med alle de ansatte samt ledelsen og kræver stort diplomati. Det er 21

22 Vocationall Skills tilrådeligt at beskrive virksomhedens regler og bestemmelser i uddannelseskontrakten (det kan f.eks. gælde påklædning, make-up, etc.). 2. Kundskaber i fremmedsprog, især engelsk Kultur og sprog griber ind i og påvirker hinanden. De to kan ikke adskilles. Sproget reflekterer vores omgivelser, prioriteter og værdier. Selv om to mennesker taler samme sprog, er det vigtigt at forstå de kulturelle signaler. Kan man ikke kommunikere effektivt med de lokale beboere og arbejdskolleger, kan der opstå alvorlige misforståelser, som kan ødelægge samarbejdet eller praktikopholdet. Kravet om tilstrækkelige sprogkundskaber gælder både de studerende, lærere og instruktører. 3. Gode forbindelser med erhvervslivet Det er yderst vigtigt, at skolerne etablerer og opretholder gode forbindelser med erhvervslivet. Dette kræver aktiv kommunikation med virksomhederne. Der er mange fordele ved at kende partnerne i erhvervslivet godt: - det er lettere at finde velegnede steder til praktikophold og aflæggelse af fagprøve - en tilstrækkeligt lang periode af erhvervspraktik kan sikres - det er lettere at finde passende opgaver til fagprøve - veletablerede og tætte forbindelser motiverer og opmuntrer begge parter, udvider deres faglighed og sikrer en retfærdig, ensartet og professionel evaluering af fagprøverne - man kan tage bedre hensyn til arbejdspladsernes ønsker - man kan bedre respektere arbejdspladsens praksis 4. Forståelse for fagprøvesystemet 5. Et klart lokalt pensum for hver eksamen Det skal være klart for læreren og de studerende, hvilken del af studiemodulet, der evalueres ved fagprøven i udlandet, og hvilken del, der evalueres på skolen, samt hvilken central kompetence der skal vises ved fagprøven, hvem der evaluerer fagprøverne osv. 6. Grundig planlægning - forklaring af terminologien - sproglig og kulturel forberedelse af de studerende (Virtual Campus) - forberedelse af de studerende og instruktørerne til fagprøverne. 22

23 Vocationall Skills - kontrakter 7. Gensidig tillid Organisering af fagprøver skal helt fra begyndelsen være så åben en proces som muligt. Således bliver processen bedre og der bliver mere gensidig tillid. Parterne skal kende deres roller og opgaver, vide hvad der skal evalueres og efter hvilke kriterier osv. Når man har sørget for en god planlægning, er det let at anerkende fagprøverne i den studerendes hjemland. 8. Information Arbejdspladsens instruktør skal forsynes med tilstrækkelig information om de studerende og deres behov for støtte og vejledning. Instruktørerne behøver også feedback på resultaterne af deres arbejde. De studerende skal informeres om, hvad der forventes af dem, og hvordan fagprøverne arrangeres og evalueres. 9. Rettidig og tilstrækkelig vejledning af studerende De studerende behøver vejledning før, under og efter fagprøverne. 10. Dokumentation - evalueringsskemaer - evalueringsdiskussion - Europass - certifikat 11. Follow-up - indsamling af feedback fra studerende, lærere og instruktører - fortsat udvikling på grundlag af den modtagne feedback - lære af sine fejl - 23

24 6. TIDSRAMME ERHVERVS FAGPRØVE Tidsramme for processen OTJT starter OTJT ender At finde et sted for praktikophold i udlandet, evaluering af stedet, forespørgsel om finansieringsmuligheder, slutning af skriftlige kontrakter, uddannelse af instruktører ved hjælp af e-modulet og guiden for demonstrationer af erhvervsfærdigheder, fagprøvesplan, evalueringskriterier, orientering af den studerende, sproglig og kulturel forberedelse af den studerende (Virtual Campus), rejsearrangementer Den studerende lærer arbejdspladsen at kende, lærer nye færdigheder og bliver bedre i de lærte, vejledning og støtte for den studerende, fortsat feedback, kontakter både mellem instruktøren og læreren og mellem læreren og den studerende Samtaler med ens egen lærer, dennes endelige karaktergivning, dokumentation, den studerendes eventuelle klage over evalueringen af fagprøven 1 firkant svarer til 1 måned 24

25 7. CHECKLISTE - evaluering af omgivelserne for fagprøven (s. 17, bilag 4) - den studerende informeres om fagprøven, evalueringskriterierne, hvad der skal evalueres og evalueringsmetoderne (s. 9-10, 17) - fagprøveplanen, der skal udarbejdes af den studerende, plan om selvovervågning (s. 21) - tidsplan (s. 19, 25) - vejledning og støtte for den studerende (s. 20) - evaluatorer (s. 20) - evalueringssamtalen, feedback (s. 13, 19, 21) - dokumentation (s ) - aftale om ny tid for fagprøve, støtte- og vejledningsplan (s. 18) - follow up (s. 24) - 8. VOCABULARY RELATED TO SKILLS DEMONSTRATIONS Evaluation Evaluation is a general term used to refer to all types of evaluation related to the student s learning, including self-evaluation and external evaluation. Evaluations take place according to the evaluation criteria. Evaluation criteria Evaluation criteria are the affirmed verbal descriptions of satisfactory (1-2), good (3-4) and excellent (5) skills in the various study modules and to their sub-areas that that particular qualification is made up of. The evaluation of a vocational skills demonstration always takes place based on the evaluation criteria. Central programme The central programme is published by the Board of Education, which must be taken into consideration when preparing the vocational training and practice. The central 25

26 Vocationall Skills programme contains the timetables, curriculum contents, purpose and requirements of learning, method and evaluation of accounting necessary to acquire the qualification. Chamber: outside vocational organisation The outside professional organisation is a professional group made up of representatives of the working class, who supervise the examination and take part in the evaluation. Education and training assurance Education and training assurance is carried out by the educational institutions that are responsible for assuring the education and training that lead to skills and on-the-job training. Failed skills demonstration A skills demonstration is deemed to have failed if the student failed the study module or some part thereof while his or her skills were being assessed according to the evaluation criteria. Students may repeat a failed skills demonstration. Joint planning and implementation organization The joint planning and implementation organisation is an expert group composed of representatives of the educational institution and work-life organizations that supervises the implementation and evaluation of skills demonstrations in vocational education and training and issues skills demonstration certificates. Local curriculum A local curriculum is a document approved by the provider of education and training, based on the national core curriculum. It specifies the objectives of the study programmes set out in the national core curriculum, the contents and student evaluation in more detail. It also includes additional optional and free-choice studies provided by the educational institutions. National core curriculum The national core curriculum is a regulation issued by the National Board of Education to be followed when arranging vocational basic education and training. The national core 26

27 Vocationall Skills curriculum stipulates the study modules leading to qualifications and the objectives of these modules, their central content, the evaluation criteria and the student evaluation. On-the-job training On-the-job training is a target-oriented and supervised study in which a part of the qualification s vocational skills are learned at workplaces. The scope of on-the-job training in a vocational qualification is at least 20 credits. Person delivering a vocational skills demonstration Person delivering a vocational skills demonstration is the student who delivers a skills demonstration for one or more study modules. The person delivering a skills demonstration participates in the evaluation discussion and provides a self-evaluation of his or her own performance. Person performing the vocational presentation The person performing the vocational presentation is the student who has satisfactorily finished the 2555 hour training. Person receiving vocational presentation The person receiving vocational presentation is a teacher who supervises and evaluates the presentation at the workplace. Portfolio Portfolio refers to an album or binder that students collect their work and assignments that show how they have developed and what they have achieved. Practical training Practical training is an objective-oriented and supervised education module, in which part of the vocational knowledge may be received at the place where the trainee is receiving practical training 27

28 Vocationall Skills Provider of education and training Education providers are the educational institutions responsible for providing the education and training necessary for vocational qualifications and for organising on-the-job training. Receiver of a vocational skills demonstration The receiver of a vocational skills demonstration is the workplace instructor, who observes and assesses the skills demonstration where the trainee is receiving practical training. Self-evaluation Self-evaluation is a student s evaluation of his or her own performance and how he or she has progressed in relation to the objectives that were stipulated in accordance with the predefined evaluation criteria. The student s self-evaluation is taken into consideration when assigning the final grade. Skills demonstration assignments Skills demonstration assignments are assignments that the supervising teacher and workplace instructor develop together. Joint planning and implementation organisations see to it that skills demonstrations meet the objectives stipulated in the curriculum. Skills demonstration environment The skills demonstration environment is a genuine work environment in which the skills demonstration is delivered and received. Sometimes, the skills demonstration environment can also be an educational institution, if there is sufficient reason for doing so. Study module The study modules necessary for qualification are set out in the national core curriculum. The scope of each study module is stated in credits. Unsatisfactory vocational presentation A vocational presentation is considered unsatisfactory, if the student failed the entire examination or part thereof based on the evaluation criteria. Students may repeat the presentation. 28

29 Vocationall Skills Vocational Committee (DK) Each field of vocational education has a Vocational Committee. This committee decides the professional part of the curriculum and appoints professional people as censors for the final exam. Vocational presentation The entire set of exercises, jointly organised by the educational institution and the workplace, that is related to the vocational knowledge to be achieved through basic education. The vocational presentation is a chance for the student to show that he or she has learned all the vocational and practical things needed in work life. Vocational presentation environment The vocational presentation environment, in which the vocational presentation is executed; the presentation environment is the school Vocational presentation exercise If not otherwise specified in the vocational and examination requirements, the examination organiser is responsible for preparing the vocational presentation exercise, i.e., the examination exercises, and the committee chairman in co-operation with the examination member representing the field economic chamber approves it at the suggestion of the leader of the examination organiser before the training examination takes place. (Vocational) skills demonstrations The set of assignments that are arranged together by educational and working-life organisations. These assignments are connected to the vocational qualifications to be completed as vocational basic education and training and are scheduled to take place throughout the period of education. Skills demonstrations are opportunities for students to demonstrate that they have attained the objectives of their vocational studies and the vocational skills required by the working life. Workplace instructor The workplace instructor is the student s trainer during the on-the-job training period. The workplace instructor works in co-operation with the teacher supervising the on-the-job 29

30 Vocationall Skills training. The workplace instructor acquaints the student with work and the work community as well as advises, guides, supervises and assesses the on-the-job training and how the assignments were carried out. The following words can help you understand the guide: VET system pivotal internship to heed albeit mediocre boldness to account for to pertain = Vocational education and training system = of great importance = supervised practical training = to pay attention to = though = not very good; neither very good nor very bad = without no fear to = to consider = to belong as a part; be appropriate APPENDICES Appendix 1 Appendix 2 Appendix 3 Appendix 4 Skills demonstration Objects of evaluation Evaluation forms (examples) Criteria for skills demonstration environment 30

31 Vocationall Skills APPENDIX 1 PROPOSAL FOR A SKILLS DEMONSTRATION / DK Subject: Skirt Assignment Period of time Facilities. Tools and machinery Help and support before, during and after the demonstration Assignment content Submit Evaluation Certificate Assignment: Design, and developing the paper pattern, cutting and sewing a skirt in size 38. Demands there must be no waistband, no darts at waist, in contrast transversal seams, inside covering, zipper or buttons, and possibly facing with ribbons or other materials. The skirt must be lined. Period of time: The skills demonstration will last 2 days. Apart from demonstrations of the skills, the students must be able to work under pressure periodically. 1. day used on design and paper pattern, cutting and potentially fusing. 2. day used on sewing, pressing, control, self-evaluation and delivery. Facilities: The skills demonstration will take place in the workshop used for the daily work. The skirt must not leave the workshop during the skills demonstration. Tools and machinery: The following tools and machinery must be available for the student: A basic skirt pattern in size 38. Pattern paper, pencils, rubber, scotch tape, ruler, measure tape and a scissor for paper. Sample fabric, lining, interlining, interlining tape, needles, scissor for fabric, buttons and zipper and finally maybe labels and a hanger. Machinery: 31

32 Vocationall Skills APPENDIX 1 Sewing machine, overlock, fusing press, steam press and maybe blind stitch and buttonhole machine. Help and support before, during and after the demonstration: It is not permitted to make an approach to the other students in the workshop (if there are any) during the skills demonstration, but it will be possible to ask for help and support from the workplace-instructors during the whole process. The process of the assignment: In the morning of the first day of the demonstration, the student will be informed on the rules of the skills demonstrations. The student will be given the above-mentioned tools and directed to the work table and sewing machine, and eventually the special machines. According to the time schedule for the first day, the student is supposed to design and develop the paper pattern, cut the skirt in the sample fabric and lining and prepare it for the next day, including fusing special parts if necessary. Next day the skirt will be sown together, over locked and maybe stitched and finally pressed. The student is expected to make a control of the skirt, before filling in the self-evaluating chart. The final product and the chart are handed over together. Submit: The skirt must be submitted by the end of the second day of the skills demonstration, whether it is finished or not, and be evaluated on behalf of the achieved result within the fixed time. Evaluation: The evaluator will evaluate the skirt according to the evaluation chart and afterwards explain the result to the student and discuss it with her. 32

33 Vocationall Skills APPENDIX 1 Failing in the skills demonstration etc. If we had skills demonstrations the procedure would probably be the same as for the final examination. If the student fails twice, she has to stop her education. Certificate: At the end the student will receive a certificate, showing the grade achieved by the skills demonstration. Skills demonstration environment All companies are approved and regularly controlled by a national work environment organisation. When a company is approved for training students, members of the trade committee will visit them and check that the conditions are acceptable. Safety at the workplace 1) The students at the basic course have work environment as a mandatory subject (one week) Here the contents are naturally related to the career they have chosen. The student knows how to prevent physical illness due to her work i.e. how to sit at the machine and use the body movements correctly. She also has an understanding of the psycho-social environment. 2) In the workshops the students will learn about correct work positions, safety at the machines, cutting tools and air pollution. 3) A course in First Aid and fire extinguishing is mandatory 33