KAPITEL 74 ADAM OG EVA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KAPITEL 74 ADAM OG EVA"

Transkript

1 KAPITEL 74 ADAM OG EVA Adam og Eva kom til Urantia for år regnet fra år1934 e.kr. De kom i midten af den årstid da haven stod i fuldt flor. Da solen var på sit højeste og uanmeldt, sænkede to seraftransporter, sammen med personalet fra Jerusalem der havde fået overdraget transporten af de biologiske forbedrer til Urantia, sig langsomt ned til overfladen af den roterende planet i nærheden af den Universelle Faders tempel. Alt arbejde med at rematerialiser Adams og Evas kroppe blev udført indenfor området af denne nyopførte helligdom. Fra tidspunktet for deres ankomsten gik der ti dage, før de blev genskabt i dobbelt menneskelig form og klar til at blive præsenteret som verdens nye magthavere. De kom til bevidsthed på samme tid. Materielle Sønner and Døtre tjener altid sammen. Det er selve essensen af deres tjeneste til alle tider og på alle steder aldrig at blive adskilt. De er designet til at arbejde i par; sjældent fungerer de alene. 1. ADAM OG EVA I JERUSEM Urantias planetariske Adam og Eva var medlemmer af det ældste korps af Materielle Sønner i Jerusalem, og deres fællesskabs nummer var De tilhørte den tredje fysiske serie og var lidt mere end to og en halv meter høje. På det tidspunkt da Adam blev valgt til at komme til Urantia, arbejede han sammen, med sin kone, i de fysiske forsøgs- testlaboratorier i Jerusem. I mere end femten tusinde år havde de været direktører i delingen for eksperimental energi, som anvendes til modificering af levende organismers udformning. Længe før dette havde de været lærere i statsborgerskabsskolerne for nyankomne til Jerusalem. Alt dette skal tages i betragtning i forbindelse med beretningen af deres efterfølgende adfærd på Urantia. Da bekendtgørelsen blev udstedt hvor man søgte frivillige til det Adamiske eventyrsmission på Urantia, meldte hele senior korpset af Materielle Sønner og Døtre sig. Med godkendelse af Lanaforge og de Højeste i Edentia udvalgte de eksaminerende Melkisedekere, til sidst Adam og Eva, som senere kom til at fungere som de biologiske forbedrere af Urantia. Adam og Eva var forblevet loyale over for Michael under Lucifers oprør; Ikke desto mindre blev parret indkaldt for Systemherskeren og hele hans kabinet til undersøgelse og instruktion. Detaljerne vedrørende Urantias anliggender blev fuldt fremlagt; de fik udtømmende instruktioner om de planer, som skulle følges ved at acceptere ansvaret og herredømmet på en sådan stridsplaget verden. De måtte aflægge fælles troskabsed til de Højeste i Edentia og til Michael i Salvington. De blev behørigt rådgivet til at betragte sig selv som underlagt Melkisedekmodtagernes Urantiakorps indtil deres regerende ledelse anså det formålstjenstligt at opgive magten i den verden hvor de havde modtaget deres opgave. Dette Jerusem par efterlod i Satanias hovedstad og andre steder, et hundrede efterkommere - halvtreds sønner og halvtreds døtre - fantastiske væsener, som havde undsluppet faldgruberne i udviklingen, og som alle var i kommission som trofaste forvaltere af universets tillid på tidspunktet for deres forældres afgang for Urantia. Og de var alle til stede i de Materielle Sønners smukke tempel ved afskedigelsen i forbindelse med afslutningsceremonien efter modtagelsen af overdragelsesopgaven. Disse børn ledsagede deres forældre til dematerialiserings hovedkvarteret for deres klasse og var de sidste til at sige farvel og ønske dem guddommelig fart, da de faldt i søvn i bevidsthedens bortfald fra personligheden, der går forud for forberedelsen til seraftransport. Børnene opholdt sig nogen tid sammen på familiens samlingssted og glædede sig over, at deres forældre snart ville blive de synlige ledere, i virkeligheden de eneste herskere, på planet 606 i systemet Satania.

2 Således forlod Adam og Eva Jerusem midt i anerkendelse og gode ønsker fra byens medborgere. De rejste ud til deres nye ansvarsopgaver tilstrækkeligt udstyret og fuldt instrueret om enhver pligt og farer, som ventede dem på Urantia 2. ADAM OG EVAS ANKOMST Adam og Eva faldt i søvn på Jerusalem, og da de vågnede i Faderens tempel på Urantia i nærværelse af den mægtige folkeskare som var samlet for at byde dem velkommen, stod de ansigt til ansigt med to væsener, som de havde hørt meget om, Van og hans trofaste medarbejder Amadon. Disse to helte der efter Caligastia løsrivelse var de første til at byde dem velkommen i deres nye havehjem. Sproget i Eden var en Andonisk dialekt som det blev talt af Amadon. Van og Amadon havde markant forbedret dette sprog ved at skabe et nyt alfabet med fireogtyve bogstaver, og de havde håbet på at se at det ville blive Urantias sprog når Edens kultur spredte sig over hele verden. Adam og Eva havde til fulde lært sig denne menneskelige dialekt inden de forlod Jerusalem, så denne søn af Andons efterkommere hørte den ophøjede hersker i hans verden tale til ham i hans eget sprog. På denne dag var der stor spænding og glæde i hele Eden mens løberne skyndte sig til oplagringsstedet for brevduer, der var indsamlet fra nær og fjern, og råbte: "Slip fuglene løs, lad dem bære budskabet, at den lovede søn er kommet." Hundredvis af bosættelser med troende havde trofast år efter år, sikret sig at der fandtes tilstrækkelige med disse hjemmeopdrættede duer til netop sådan en lejlighed. Da nyheden om Adams ankomst spredte sig ud i verden, accepterede tusindvis af de nærliggende stammefolk Vans og Amadons undervisning, mens pilgrimme måned efter måned fortsatte med at strømme ind i Eden for at byde Adam og Eva velkommen og hylde deres usynlige Fader. Kort efter deres opvågning, blev Adam og Eva eskorteret til den formelle modtagelse på den store høj nord for templet. Denne naturlige bakke var blevet udvidet og forberedt til installation af verdens nye magthavere. Her bød Urantias modtagelsesudvalget ved middagstid denne søn og datter fra Sataniasystemet velkommen. Amadon var formand for dette udvalg, som bestod af tolv medlemmer og omfattede en repræsentant for hver af de seks Sangik racer; den fungerende chef for mellemvæsener; Annan, en loyal datter og repræsentant for Noditerne; Noa, søn af arkitekten og bygherren af haven som gennemførte hans afdøde fars planer; og de to bosiddende Livsbærere. I programmet fulgte en overdragelse af ansvaret for planetens varetægt til Adam og Eva, af den øverste Melkisedek, chef for Rådet for administrationen på Urantia. Den Materielle Søn og Datter afgav troskabsed til de Højeste i Norlatiadek og til Michael i Nebadon og blev proklameret herskere over Urantia af Van, som derved afsagde sig den titulære myndighed, som han i over et hundred og halvtreds tusinde år, havde holdt i kraft af samarbejde med de Melkisedekske administratorer. Adam og Eva var klædt i kongelige kåber ved denne lejlighed, da de formelt blev indsat som verdens herskere. Det var ikke alle kunsthåndværk fra Dalmatia der var gået tabt for verden; vævning blev stadig praktiseres i de dage af Eden. Derefter hørte de ærkeenglens 'tilkendegivelse, og Gabriels udsendte stemme der dekreteret Urantias anden doms navneopråb og opstandelse af de sovende overlevende fra den anden domsperiode af nåde og barmhjertighed på 606 i Satania. Prinsens verdensorden er afsluttet, og Adams æra, den tredje planetariske epoke, tager sin begyndelse blandt scener af simpelt storhed. Urantias nye magthavere starter deres regeringstid under tilsyneladende gunstige betingelser, til trods for den verdensomspændende forvirring, forårsaget af deres forgængere ved magten på planeten der havde nægtet at samarbejde

3 3. ADAM OG EVA LÆRER MERE OM PLANETEN Nu, efter deres formelle installation, blev Adam og Eva smerteligt bevidste om deres planetariske isolation. Stilheden rådede i stedet for de velkendte informationsudsendelser, og alle kredsløb af udefra kommende planetarisk kommunikation var fraværende. Deres kollegaer i Jerusalem var rejst til verdener hvor alt forløb glat med en veletableret Planetprins og et erfaren personale klar til at modtage dem og kompetent til at samarbejde med dem i løbet af deres første erfaringer på disse verdener. På Urantia havde oprøret imidlertid ændret alt. Her var Planetprinsen i højeste grad til stede, og selv om han var frataget det meste af sin magt til at arbejde med det onde, var han stadig i stand til at gøre Adams og Evas opgave vanskelig og til en vis grad farlig. Det var en alvorlig og desillusioneret Søn og Datter af Jerusalem, der om aftenen vandrede gennem haven under en fuldmånen, og diskuterede planer for den næste dag. Således sluttede den første dag for Adam og Eva på den isolerede Urantia, planeten som var blevet forvirret af Caligastias forræderi. De vandrede og talte til langt ud på natten, deres første nat på jorden - og det var så ensomt. Adams anden dag på jorden blev brugt i session med de planetariske forvaltere og det rådgivende råd. Melkisedekerne, og deres partnere, lærte Adam og Eva mere om detaljerne i Caligastias oprør og resultatet af denne omvæltning på verdens udvikling. Og det var i det store hele, en nedslående historie, denne lange beretning om den dårlig forvaltning af verdens anliggender. De lærte om alle de forhold, der forårsagede det totale sammenbrud af Caligastias plan for at fremskynde den sociale udviklingsproces. De fik også en klar forståelse i det tåbelige det var at forsøge at opnå planetarisk udvikling uafhængigt af den guddommelige fremskridtsplan. Og således endte en trist, men oplysende dag - deres anden på Urantia. Den tredje dag var afsat til en inspektion af haven. Fra de store passager fugle - de fandorerne - så Adam og Eva ned over de store strækninger af haven, mens de blev transporteret gennem luften over dette, jordens smukkeste sted. Denne inspektionsdag sluttede med en enorm festmiddag til ære for alle, som havde arbejdet for at skabe denne Edens skønne og storslåede have. Igen, vandrede Sønnen og hans kone i haven til sent ud på natten under deres tredje dag, og talte om hvor enorme deres problemer var. På den fjerde dag talte Adam og Eva til de forsamlede mennesker i haven. Fra installationshøjen talte de til folket om deres planer for rehabilitering af verden og skitserede de metoder, som de ønskede at etablere for at rette op på den sociale kultur fra de lave niveauer, som det var faldet til som følge af synd og oprør. Det var en stor dag, og den sluttede med en fest for det råd af mænd og kvinder, som var blevet udvalgt til at påtage sig ansvarsopgaver i den nye forvaltning af verdens anliggender. Vær opmærksom på! at såvel kvinder som mænd var i denne gruppe, og det var første gang sådan noget var sket på jorden siden tiden i Dalmatia. Det var en forbløffende nyhed at se Eva, en kvinde, delende hæder og ansvar med en mand i afviklingen af verdens anliggender. Således sluttede den fjerde dag på jorden. Den femte dag blev brugt til at organisere den midlertidige regering, den administration, der skulle fungere indtil de Melkisedekske forvaltere forlod Urantia. Den sjette dag var afsat til en inspektion af de mange typer af mennesker og dyr. Adam og Eva blev hele dagen eskorteret langs væggene mod øst i Eden, de inspicerede dyrelivet på planeten og fik en bedre forståelse om, hvad der måtte gøres for at bringe orden i forvirringen på en verden beboet af en sådan mangfoldighed af levende væsener. Det overraskede meget dem, der ledsaget Adam på denne tur at iagttage, hvordan han fuldstændigt forstod de tusinder og atter tusinder af dyrs natur og funktion, der blev vist ham. I det øjeblik han

4 kastede et blik på et dyr, var han i stand til at angive dets natur og adfærd. Adam kunne navngive alle væsentlige skabninger som han så med beskrivelse af oprindelse, art og funktion. De, som fulgte ham på denne inspektiontur vidste ikke, at verdens nye hersker var en af de mest førende eksperter i anatomi i hele Satania; og Eva var lige så dygtig. Adam forbløffet sine medarbejdere ved at beskrive skabninger af levende ting som vor for småt til at kunne ses med menneskeøjne. Da den sjette dag af deres ophold på jorden var forbi, hvilede Adam og Eva for første gang i deres nye hjem i "mod øst for Eden". De første seks dage af deres eventyr på Urantia havde været meget hektiske, og de så med stor glæde frem til en hel dag i frihed fra alle aktiviteter. Men omstændigheder ville det anderledes. Oplevelsen fra dagen som netop var gået, hvor Adam så intelligent og så udtømmende havde drøftede dyrelivet på Urantia, sammen med sin mesterlige tiltrædelsestale og hans charmerende måde, havde således vundet havens beboers hjerter og betaget deres sind, at de ikke kun helhjertet var rede til at acceptere den nyankomne Søn og Datter af Jerusalem som herskere, men de fleste var næsten klar til at falde ned på jorden og tilbede dem som guder. 4. DEN FØRSTE OMVÆLTNING Den nat, natten efter den sjette dag, mens Adam og Eva slumrede, indtræf der mærkelige ting i nærheden af Faderens tempel i den centrale del af Eden. Der, i det milde måneskin lyttede, hundreder af entusiastiske og begejstrede mænd og kvinder i timevis til deres leders lidenskabelige appel. De mente godt, men de kunne simpelthen ikke forstå enkelheden af deres nye herskers broderlige og demokratisk måde. Længe før daggry kom de nye og midlertidige administratorer af verdens anliggender næsten enstemmig til den konklusion, at Adam og hans kone var alt for beskedne og fordringsløse. De besluttede, at det guddommelige havde sænket sig til jorden i kropslig form, at Adam og Eva i virkeligheden var guder ellers så tæt på sådan en stilling, at de var værdige til at blive tilbedt med ærbødighed. De fantastiske begivenheder i Adams og Evas første seks dage af på jorden var alt for meget for verdens bedste mænd og for deres uforberedte sind; det snurrede rundt i hoveder på dem; de bukkede under for forslaget om at bringe det ædle par op til Faderen tempel ved middagstid, så alle kunne bøje sig i respektfuld tilbedelse og kaste sig i støvet i ydmyg underkastelse. Havens beboere var alvorligt troende i alt dette. Van protesterede. Amadon var fraværende, da han var ansvarlig for den æresvagt der opholdt sig natten over med Adam og Eva. Men Vans protest blev fejet til side. Han fik at vide, at han var ligeledes alt for beskeden, for fordringsløs; at han selv ikke var langt fra en Gud selv. Hvordan ellers havde han levet så længe på jorden, og hvordan havde han skabt sådan en stor begivenhed som fremkomsten af Adam? Da de ophidsede Edenitere ville gribe ham og føre ham op til bjerget for tilbedelse, banede Van sig vej ud gennem folkemassen, og da han var i stand til at kommunikere med mellemvæsener, sendte han deres leder i al hast til Adam. Det var nær begyndelsen på deres syvende dag på jorden, da Adam og Eva hørte den overraskende nyhed om forslaget fra disse velmenende, men vildledte dødelige. Selv mens passagerfuglene hurtigt strakte deres vinger ud klar til at bringe dem til templet, transporterede mellemvæsenerne, som kunne gøre sådanne ting, Adam og Eva til Faderen tempel. Det var tidligt om morgenen den syvende dag, da Adam fra højen hvor de for nyligt var blevet modtaget, holdt en gennemgang af de forskellige klasser af guddommelige Sønner og gjorte det klart for disse jordiske sind, at kun Faderen og dem, som han anviser kan blive tilbedt. Adam gjorde det klart, at han ville acceptere enhver ære og modtage al respekt, men aldrig guds tilbedelse!

5 Det var en skelsættende dag, og lige før middag, omtrent samtidig med den serafiske budbringers ankomst medbringende Jerusems anerkendelse af installationen af verdens herskere, bevægede Adam og Eva, sig ud over skare, pegede på Faderens tempel og sagde: "Gå I nu til det materielle symbol for Faderens usynlige tilstedeværelse og bøj jer i tilbedelsen af ham, som har skabt os alle, og som holder os levende. Lad denne handling være et højtideligt løfte om, at du aldrig mere vil blive fristet til at tilbede andre end Gud." De gjorde alle, som Adam instruerede. Den Materielle Søn og Datter stod alene på bjerget med bøjede hoveder, mens folk kastede sig til jorden omkring templet. Dette var oprindelsen af sabbatdagens tradition. Altid i Eden var den syvende dag ved middagstid afsat til forsamling i templet; længe var det skik at man afsatte denne dag til selvudvikling. Formiddagen var helliget fysisk træning, middagstid til åndelig tilbedelse, om eftermiddagen til sinds udvikling, mens aftenen blev brugt i selskabeligt samvær. Dette var aldrig nogen lov i Eden, men det var den skik der gjaldt, så længe den Adamiske administration herskede på jorden. 5. ADAMS ADMINISTRATION I næsten syv år efter Adams ankomst forblev Melkisedekforvalterne på vagt, men til sidst kom den tid, da de overlod administrationen af verdens anliggender til Adam og vendte tilbage til Jerusem. Afskedsceremonien af forvalterne tog hele dagen, og i løbet af aftenen gav de enkelte Melkisedekere Adam og Eva deres afskedsråd og bedste ønsker. Adam havde flere gange anmodet sine rådgivere til at forblive på jorden med ham, men disse andragender blev altid afvist. Tiden var kommet, da de materielle Sønner måtte påtage sig det fulde ansvar for gennemførelsen af verdens anliggender. Så ved midnat, forlod Satanias seraftransportplaneten med fjorten væsener til Jerusalem, omforvandlingen af Van og Amadon sker samtidig med de tolv Melkisedekers afgang. Alt gik for en tid rimeligt godt på Urantia, og det viste sig, at Adam i sidste ende ville være i stand til at udvikle en plan for at fremme en gradvis udvidelse af Edens civilisation. I overensstemmelse med Melkisedekerne rådgivning, begyndte han at fremme de forskellige former for kunsthåndværk med tanken om at udvikle handelsforbindelser med omverdenen. Da Eden blev opløst, var der over hundrede primitive håndværkerfabrikker i drift, og omfattende handelsforbindelser med stammerne i nærområdet var blevet etableret. Igennem mange tidsaldre var Adam og Eva blevet instrueret i teknikken med at forbedre en verden som var klar til deres specialiserede bidrag til fremme af den evolutionære civilisation; men nu stod de ansigt til ansigt med presserende problemer, såsom at indføre lov og orden i en verden af vilde, barbarer og halvciviliserede mennesker. Bortset fra eliten af jordens befolkning, der var samlet i haven, var der kun nogle få grupper, her og der, som var klar til modtagelse af den Adamiske kultur. Adam gjorde en heroisk og beslutsom indsats for at etablere en verdensregering, men han mødtes med stædig modstand fra alle sider. Adam havde allerede sat et system i drift af gruppekontrol overalt i Eden og havde af alle disse selskaber dannet et organisationsnetværk i Edens forbund. Men problemer, alvorlige problemer, fulgte, når han gik udenfor haven og forsøgte at tilpasse disse ideer til de fjerntliggende stammer. I det øjeblik Adams associerede begyndte at arbejde uden for haven, mødte de den direkte og velplanlagte modstand fra Caligastia og Daligastia. Den faldne Prins var blevet afsat som verdens hersker, men han var ikke blevet fjernet fra planeten. Han var stadig til stede på jorden og kunne, i hvert fald til en vis grad modstå alle Adams planer for rehabilitering af det menneskelige samfund. Adam forsøgte at advare racerne mod Caligastia, men opgaven blev gjort meget vanskeligt, fordi hans ærkefjende var usynlig for øjnene af de dødelige. Selv blandt Edeniterne fandtes der forvirrede sind, der hældte til Caligastias undervisning i uhæmmet personlig frihed; og de forårsagede Adam problemer uden ende. Altid var de klar til at

6 afspore de mest omhyggelige planer for en ordnet fremadskridende og solid udvikling. Adam blev til sidst tvunget til at trække sit program for en øjeblikkelig socialisering tilbage. Han vendte tilbage til Vans organiseringsmetode, og opdelte Edeniterne i kompagnier på et hundrede mennesker med en kaptajn for hvert kompagni og en løjtnant med ansvar for hver gruppe på ti personer. Adam og Eva var kommet for at etablere en repræsentativ regering i stedet for monarki, men de fandt ingen regering værdig til navnet på hele jordens overflade. Indtil videre opgav Adam alle forsøg på at etablere en repræsentativ regering, og før sammenbruddet af Edens regime lykkedes det ham at etablere næsten hundrede afsidesliggende handel og socialecentre, hvor stærke individer regerede i hans navn. De fleste af disse centre var på forhånd blevet organiseret af Van og Amadon. Udsendelse af ambassadører fra en stamme til en anden er fra Adams tid. Dette var et stort skridt fremad i udviklingen af et statsstyre. 6. ADAMS OG EVAS HJEMMELIV Markområdet for Adams familie omfattede lidt over et tusinde tre hundrede hektar. Umiddelbart omkring dette hjemsted var der planlagt plads til bosættelse af mere end tre hundrede tusinde af familiens racerene afkom. Men kun den første enhed af de forventede bygninger blev nogensinde bygget. Før Adams familie nåede at vokse større end disse tidlige bygninger var hele Edens plan blevet ødelagt, og haven forladt. Adamson var den førstefødte af den violette race på Urantia, og efter ham fødtes hans søster og Eveson, Adam og Evas anden søn. Eva var mor til fem børn, inden Melkisedekerne afrejste - tre sønner og to døtre. Den to næste var tvillinger. Hun fødte treogtres børn, toogtredive døtre og enogtredive sønner, før misligeholdelsen. Da Adam og Eva forlod Have, bestod deres familie af fire generationer og sammenlagt racerene efterkommere. De havde toogfyrre børn efter at de havde forladt haven, med undtagelse af de to efterkommer, hvis forældre tilhørte den dødelige race på jorden. Det inkluderer ikke Adams forældreskab til børn blandt Noditerne og de evolutionære racer. Adams børn fik ikke mælk fra dyr, når de ophørte med at die ved moderens bryst ved et år. Eva havde adgang til mælk fra et stort udvalg af nødder og saft af mange frugter og vel vidende til disse fødevarers kemi og energiindhold, kombinerede hun dem for passende næring af hendes børn, indtil fremkomsten af tænder. Selv om fødevarer blev kogt overalt udenfor Adams direkte boligområde, var der ingen kogning i Adams husholdning. De fandt deres fødevarer - frugt, nødder og korn - klar tilberedt som de modnet. De spiste en gang om dagen, kort efter middagstid. Adam og Eva indtog også "lys og energi" direkte fra bestemte rumudstrålinger i samarbejde med gaverne fra livets træ. Adams og Evas kroppe afgav en let lysudstråling, men de bar altid tøj i overensstemmelse med deres medarbejderes skik. Selv om de var meget letpåklædte i løbet af dagen, iførte de sig aftenkåbe om aften. Oprindelsen af den traditionelle glorie omkring hovederne på formodede fromme og hellige mænd går tilbage til Adam og Evas dage. Da lysudstrålingen fra deres kroppe, som stort set var skjult af tøj, kunne man kun mærkbart se udstrålingen fra deres hoveder. Adamsons efterkommerne portrætterede altid på denne måde deres koncept af enkeltpersoner, som de anså som værende usædvanlig i spirituel udvikling. Adam og Eva kunne kommunikere med hinanden og med deres umiddelbare børn over en afstand på omkring 80 kilometer. Denne tankeudveksling skete ved hjælp af de følsomme gasfyldte hulrum beliggende i umiddelbar nærhed af deres hjernestrukturer. Med denne mekanisme kunne de sende og modtage tankesvingninger. Men denne evne blev straks suspenderet når sindet hengav sig til ondskabens splid og ødelæggelse.

7 Adams børn gik i deres deres egne skoler, indtil de var seksten år, og de større børn lærte de yngre. De yngste skiftede aktiviteter hver halve time, de ældre hver time. Det var bestemt en ny syn på Urantia at se, hvordan disse børn Adam og Evas legede, glade og spændende aktivitet bare for ren og skær sjov. Legen og humor af nutidens racer stammer i vid udstrækning fra den adamiske race. Alle Adamiter havde en stor påskønnelse af musik samt en skarp sans for humor. Gennemsnitsalderen for forlovelse var atten år, og disse unge påbegyndte derefter på en to års undervisningsforløb som forberedelse til antagelsen om ægteskabelige forpligtelser. Ved tyveårsalderen var de berettigede til ægteskab; og efter giftermålet begyndte de deres livsarbejde eller påbegyndte særlig forberedelse til det. Nogle senere efterfølgende nationers skik med at tillade kongelige familier, som angiveligt nedstammede fra guderne, at bortgifte søstrene med deres brødre, stammer fra traditioner hos Adams efterkommer - som nødvendigvis skal gifte sig med hinanden. Vielserne for familiemedlemmerne af første og anden generation i haven var altid udført af Adam og Eva. 7. LIVET I HAVEN Med undtagelse af fire år i de vestlige skoler boede og arbejdede Adams børn "mod øst i Eden". De blev trænet intellektuelt, indtil de var seksten år i overensstemmelse med metoderne fra skolerne i Jerusem. Fra 16 til 20 år de blev undervist i Urantias skoler i den anden ende af haven, hvor de også også virker som lærere for de små klasser. Hele formålet med det vestlige skolesystem af Eden var social tilpasning. Formiddagsperioderne var afsat til praktisk havebrug og landbrug, eftermiddagsperioderne til konkurrencedygtige lege. Aftenen var ansat til socialt samvær og dyrkning af personlige venskaber. Religiøs og seksuel uddannelse blev betragtet som en opgave for hjemmet, en forpligtigelse for forældrene. Undervisningsprogrammet i disse skoler omfattede undervisning i følgende: 1. Sundhed og kropspleje. 2. Den gyldne regel, normen for socialt samvær. 3. Forholdet af individuelle rettigheder til gruppe rettigheder og til fællesskabets socialforpligtelse. 4. Jordens forskellige racers historie og kultur. 5. Metoder til at fremme og forbedre verdenshandelen. 6. Koordinering af modstridende pligter og følelser 7. Dyrkningen af leg, humor, og konkurrencedygtige erstatninger for fysisk kamp. Skolerne, og faktisk enhver aktivitet i haven, var altid åben for besøgende. Ubevæbnede observatører havde i korte besøg frit adgang til Eden. For længere ophold i haven måtte en Urantianer "godkendes." Han blev instrueret i planen og formålet med Adams overdragelse. Han måtte tilkendegivet sin hensigt om at deltage i dette arbejde, og derefter erklære sin loyalitet til Adams samfundsstyre og den åndelig suverænitet af den Universelle Fader. Lovene i haven var baseret på de ældre foreskrifter i Dalmatia og blev bekendtgjort under syv hovedområder: 1. Lovgivningen i sundhed og sanitet. 2. De sociale bestemmelser i haven. 3. Bestemmelserne om udveksling af råvarer, handel og industri. 4. Lovene om rent og ærligt spil og konkurrence.

8 5. Lovene for hjemmelivet. 6. De civile bestemmelser i den gyldne regel. 7. De syv buds øverste moralsk adfærd. Edens moralske lov var lidt anderledes end de syv bud i Dalmatia. Men Adamiterne lærte yderligere mange andre grunde til disse påbud. For eksempel når det gjaldt forbuddet mod mord, så blev den iboende Tankeretter præsenteret som en grund til ikke at ødelægge menneskeliv. De lærte, at»den, som udgyder menneskeblod, hans blod skal af mennesker blive udgydes, thi Gud har gjort mennesket i sit billede." Tidspunktet for den offentlige gudstjeneste i Eden var middagstid; solnedgang var timen for tilbedelse i familien. Adam gjorde sit bedste for at fraråde brugen af faste bønner, og underviste om at bønnen for at være effektiv måtte være helt individuel, at den måtte være " sjælens ønske" men Edeniterne fortsatte med at bruge bønner og formularer som var gået i arv fra tiderne i Dalmatia. Adam forsøgte også at erstatte ofringer med blod i de religiøse ceremonier med udbud af jordens frugter, men han havde gjort få fremskridt inden haven gik i opløsning. Adam forsøgte at undervise menneskeracerne i ligestilling mellem kønnene. Den måde Eva arbejdede ved siden af hendes mand gjorde et dybt indtryk på alle beboere i haven. Adam lærte dem absolut, at kvinden er ligeværdig med manden, begge bidrager de til livsfaktorer, som forener sig og danner et nyt væsen. Hidtil havde menneskeheden antaget, at al forplantning boede i " faderens lænd." De havde betragtet moderens funktion til kun at nære den ufødte og pleje den ammende nyfødte. Adam underviste sine samtidige alt de kunne forstå, men der var ikke meget, relativt set. Ikke desto mindre så de mere intelligente af jordens menneskeracer ivrigt frem til det tidspunkt, hvor de ville få lov til at gifte sig med de højerestående børn af den violette race. Sikken en anden verden Urantia ville være blevet, hvis denne store plan for racernes forbedring var blevet gennemført! Selv om det gik som det gjorde blev resultatet af den lille mængde blod fra denne importerede race et stor gevinst som tilfældigvis kom de evolutionære folkeslag til gavn. Således arbejdede Adam for velfærd og forbedring af den verden hvor han boede. Det var en vanskelig opgave at føre disse blandede og andet end racerene folk på en bedre vej. 8. SKABEELSESLEGENDEN Historien om skabelsen af Urantia på seks dage var baseret på traditionen om at Adam og Eva havde brugt bare seks dage i deres oprindelige undersøgelse af haven. Denne omstændighed gav næsten et hellig stempel af ugen som tidsperiode. Ugen blev oprindeligt indført af dalmatierne. Det var ikke forudbestemt at Adam ville bruge seks dage til at inspicere haven og formulere de foreløbige organisationsplaner. Det blev udarbejdet fra dag til dag. Udvælgelsen af den syvende dag til tilbedelse var helt sekundært i forhold til de faktiske omstændigheder som hermed er beskrevet. Legenden om at verden blev skabt på seks dage var en eftertanke, faktisk mere end tredive tusinde år bagefter. En del af fortællingen, solen og månens pludselige tilsynekomst kan være opstået fra legenderne om at verden kom ud fra en tæt rumsky af små stofpartikler, som længe havde skjult både sol og måne. Historien om at Eva blev skabt ud af Adams ribben er en forvirret sammenblanding af Adams ankomst og den himmelske kirurgi i forbindelse med udveksling af levende substanser forbundet med Planetprinsens kommende legemlige personale mere end fire hundred og halvtreds tusind år tidligere.

9 Størstedelen af verdens befolkninger er blevet påvirket af den tradition, at Adam og Eva havde fysiske legemer skabt til dem ved deres ankomst på Urantia. Troen på at mennesket var blevet skabt af ler blev spredt over næsten hele den østlige halvkugle. Denne tradition kan spores fra de Filippinske øer verden rundt hele vejen til Afrika. Mange grupper accepteret denne historie om, at mennesket er opstået af ler gennem en særlig form for skabelse i stedet for de tidligere trosopfattelser om en progressiv skabelse - evolution. Udenfor indflydelse fra Dalmatia og Eden, lænede menneskeheden til opfattelse af den gradvise opstigning af den menneskelige race. Evolutionens faktum er ikke en moderne opdagelse. Fortidens mennesker forstod den langsomme og evolutionære karakter af menneskets udvikling. De tidlige grækere havde klare ideer om dette på trods af deres nærhed til Mesopotamien. Selv om de forskellige racer på jorden desværre blev forvirret i deres forestillinger om evolutionen, ikke desto mindre, troede og lærte mange af de primitive stammer at de var efterkommere af forskellige dyr. Primitive folkeslag tog for skik at udvælge til deres "totem" dyr som de formodede at de stammede fra. Visse nordamerikanske indianerstammer troede de stammede fra bævere og prærieulve. Visse afrikanske stammer hævder, at de nedstammer fra hyæne, en malaysisk stamme fra lemur, en New Guinea gruppe fra papegøjen. Babylonierne, på grund af den umiddelbare kontakt med resterne af Adamiternes civilisation, udvidede og forskønnede historien om menneskets skabelse; de hævdede, at mennesket nedstammede direkte fra guderne. De holdt sig til en aristokratisk oprindelse for mennesket, som også var uforenelig med læren om at mennesket var skabt af ler. Det Gamle Testamentes skabelsesberetning datere sig fra en tid langt efter Moses; han lærte aldrig hebræerne sådan en forvrænget historie. Men han præsenterede en enkel og kondenseret fortælling om skabelsen til israelitterne, i håb om derved at styrke sin opfordring til at tilbede Skaberen, den Universelle Fader, som han kaldte Herren, Israels Gud. I sin tidligste undervisning, forsøgte Moses klogt nok ikke at gå tilbage fra Adams tid, og da Moses var hebræerne øverste lærer, blev historierne om Adam tæt forbundet med de skabelsesberetningen. Det forhold at de tidligere traditioner kendte til en civilisation før Adams fremgår klart af, at senere tekstbearbejdere, der havde til hensigt at udrydde enhver henvisning til menneskelige forhold før Adams tid, forsømte at fjerne afslørende henvisning til Kains emigration til "landet Nod", hvor han tog sig en hustru. Hebræerne havde i lang tid efter deres ankomst til Palæstina intet udbredt skriftsprog. De lærte at anvende et alfabet fra deres tilstødende naboer, filistrene, som var politiske flygtninge fra den højerestående civilisation på Kreta. Hebræerne helligede sig først til lidt skrivning omkring 900 f.kr., og fordi de ikke havde noget skriftsprog før dette sene tidspunkt, cirkulerede der flere forskellige skabelsesberetninger blandt dem, men efter fangenskabet i Babylon, hældede de mere mod at acceptere en ændret mesopotamisk version. Jødisk tradition blev krystalliseret om Moses, og fordi han forsøgte at spore afstamning af Abraham tilbage til Adam, antog jøderne, at Adam var den første af hele menneskeslægten. Jahve var skaberen, og eftersom at Adam skulle være den første mand, måtte Jahve have skabt verden lige før han skabte Adam. Siden blev traditionen om Adams seks dage vævet ind i historien, med det resultat, at næsten tusind år efter Moses ophold på jorden blev traditionen med skabelsen på seks dage nedskrevet og efterfølgende tilskrevet Moses. Da de jødiske præster vendte tilbage til Jerusalem, havde de allerede færdigskrevet deres fortælling om altings begyndelse. Snart hævdede de, at denne redegørelse var en nyligt opdaget historie om skabelsen skrevet af Moses. Men samtidens hebræere omkring 500 f.kr. anerkendte ikke disse

10 skrifter for at være guddommelige åbenbaringer; de så på dem næsten som senere folk betragter mytologiske fortællinger. Dette falske dokument, som blev anset for at være Moses lære, blev bragt til Ptolemæus kendskab. Han var en græsk konge af Ægypten, som fik det oversat til græsk af en kommission af halvfjerds lærde til sit nye bibliotek i Alexandria. Så fandt denne redegørelse sin plads blandt de skrifter som senere er blevet en del af de senere samlinger af de "hellige skrifter" i hebræernes og i de kristnes religion. En identifikation med disse teologiske systemer, førte til at sådanne begreber i lang tid havde en dybtgående påvirkning af filosofien hos mange af Vestens folk. De kristne lærere fastholdt troen på at menneskeheden var blevet skabt på befaling, og alt dette førte direkte til fremkomsten af hypotesen om at der én gang var en guldalder med utopisk lyksalighed og til teorien om menneskets eller overmenneskets fald som en forklaring til den ikke utopiske tilstand af samfundet. Disse livssyn og menneskets plads i universet var i bedste fald nedslående fordi det byggede på en tro på tilbageskridt snarere end på fremskridt, samtidig som den antydede en hævngerrig guddom, som havde udgydt sin vrede over menneskeheden som gengældelse for de fejl visse tidligere planetariske administratorer havde begået. Den "guldalder" er en myte, men Eden var en kendsgerning, og havens civilisation brød virkelig sammen. Adam og Eva virkede i haven i et hundred og sytten år, indtil de på grund af Evas utålmodighed og Adams fejlskøn, tog den frihed at afvige fra den foreskrevne vej og dermed hurtigt bragte katastrofe over sig selv og ødelæggende retardering over Urantias udviklingsmæssige fremskridt [Fortalt af SolonIa, det serafiske "stemme i haven."]

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt.

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt. Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen Da Jesus viste sig pä jorden, udfårte han mirakler og store undere for at frelse menneskene. Og da nogle gik den retfçrdige vej, mens andre gik syndens vej,

Læs mere

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed Du gode Gud, jeg takker dig for livet, fordi jeg lever og er til i dag. Jeg rækker hånden ud mod livets gave og mod den kærlighed, der ligger bag. Du giver hele verden liv og ånde og holder gang i alle

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

KAPITEL 76 DEN ANDEN HAVE

KAPITEL 76 DEN ANDEN HAVE KAPITEL 76 DEN ANDEN HAVE NÅR Adam valgte at forlade den første have til Noditerne uden modstand, kunne han og hans tilhængere ikke gå vest, fordi Edeniterne havde ingen både som var egnet til sådan et

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål Rentemestervej 109 Discipel 24/7 2400 København NV CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål At vokse sammen i troen og i livet som discipel til Guds ære. I cellegrupperne ønsker vi at hjælpe hinanden til at

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder.

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. 30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. Da Jesus drog ind i Jerusalem oplevede mange af byens indbyggere, hvad de længe havde længtes efter at opleve. Her var der

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,

Læs mere

Oprettelsen af mennesker og inkarnationen af Kristus

Oprettelsen af mennesker og inkarnationen af Kristus Oprettelsen af mennesker og inkarnationen af Kristus Hvilken billede og lighed, som blev tildelt Adam? Billedet og portrætfoto af udødelige Gud, som bor i et utilgængeligt lys, Paul henvist til Timoteus?

Læs mere

Hvad er det nu lige at fortællingen indtil videre går ud på?

Hvad er det nu lige at fortællingen indtil videre går ud på? Hvad er det nu lige at fortællingen indtil videre går ud på? 1 Resten af det gamle testamente handler om: - Guds forhold til de mennesker som vælger at holde fast ved fortællingen om Gud 2 Resten af det

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet Hebræerbrevet Agenda Indledning Skrifttolkning Opbygning 1,1-4: Indledning Hurtig gennemgang af 1,5-10,18 10,19-31: Det er nødvendigt at fastholde troens grundlag Opsummering Indledning Forfatter: ukendt

Læs mere

Omvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9)

Omvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9) Omvendelse Den bibelske omvendelse udgør ikke en holdningsændring fremmes af den menneskelige bevidsthed. Integrerer et liv før mænd siger et andet aspekt af det kristne liv, ikke anger fremmes af evangeliet.

Læs mere

Prædiken til midnatsgudstjeneste i C Lindvig Enok Juul Osmundsen Side

Prædiken til midnatsgudstjeneste i C Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 01-01-2017 Prædiken til Midnatsgudstjeneste Christianshede 2016 Christianshede kirke kl. 23,15. Luk. 2,25-32. En fórtanke. En tanke foran. Vi taler om eftertanker, om

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106

Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106 1 Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730.

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. 1 12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

APOKRYFE SKRIFTER SUSANNA AF KING JAMES BIBEL Susanna

APOKRYFE SKRIFTER SUSANNA AF KING JAMES BIBEL Susanna www.scriptural-truth.com APOKRYFE SKRIFTER SUSANNA AF KING JAMES BIBEL 1611 Susanna Historien om Susanna [i Daniel] Sætte ud fra begyndelsen af Daniel, fordi det ikke er i Hebraisk, som hverken indtaling

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!! Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej? Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24 Der er en vid port fulgt af en bred vej, og så er der en snæver port fulgt af en trang vej Introduktion

Læs mere

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2016. Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Skærtorsdag er en dag hvor der skete meget i Jesu liv. Jesu er i Bethania hvor han har overnattet

Læs mere

Børnebiblen præsenterer. Himlen, Guds smukke hjem

Børnebiblen præsenterer. Himlen, Guds smukke hjem Børnebiblen præsenterer Himlen, Guds smukke hjem Skrevet af: Edward Hughes Illustreret af: Lazarus Bearbejdet af: Sarah S. Oversat af: Christian Lingua Produceret af: Bible for Children www.m1914.org 2019

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

APOKRYFE SKRIFTER Bel og den Dragon af KING JAMES bibel Bel og dragen

APOKRYFE SKRIFTER Bel og den Dragon af KING JAMES bibel Bel og dragen APOKRYFE SKRIFTER Bel og den Dragon af KING JAMES bibel 1611 www.scriptural-truth.com Bel og dragen Bogen af Bel og dragen [i Daniel] Historien om ødelæggelsen af Bel og dragen, Afskåret fra slutningen

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer

Læs mere

22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt

22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt 22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt stemme til både kærlighed, kamp og glæde. Og mon ikke

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

ibelong Er vi fælles om at være alene?

ibelong Er vi fælles om at være alene? ibelong Er vi fælles om at være alene? Formål: Teenagerne skal se, at de ikke står alene midt i deres liv med både op- og nedture. De er en del af et kristent fællesskab på flere måder. Forslag til programforløb:

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Børnebiblen præsenterer. Da Gud skabte alt

Børnebiblen præsenterer. Da Gud skabte alt Børnebiblen præsenterer Da Gud skabte alt Skrevet af: Edward Hughes Illustreret af: Byron Unger; Lazarus Bearbejdet af: Bob Davies; Tammy S. Oversat af: Christian Lingua Produceret af: Bible for Children

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

1. Juledag. Salmevalg

1. Juledag. Salmevalg 1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

#2 Hvorfor du behøver en frelser

#2 Hvorfor du behøver en frelser #2 Hvorfor du behøver en frelser I vores sidste lektie så vi, at Gud tilbyder os fred gennem Jesus Kristus. Men hvordan fungerer det helt præcist? Hvorfor måtte Jesus dø for os? Og hvad betød det for hele

Læs mere

Kristi himmelfart. B Luk 24,46-53 Salmer: I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget

Kristi himmelfart. B Luk 24,46-53 Salmer: I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget Kristi himmelfart. B. 2018. Luk 24,46-53 Salmer: 355-253-259 257-472-251 I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget centralt omkring Jesus. Det er valfartsteder den dag i dag,

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

Himlen, Guds smukke hjem

Himlen, Guds smukke hjem Børnebiblen præsenterer Himlen, Guds smukke hjem Skrevet af: Edward Hughes Illustreret af: Lazarus Bearbejdet af: Sarah S. Oversat af: Christian Lingua Produceret af: Bible for Children www.m1914.org BFC

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Familien - livets vigtigste vækstgruppe

Familien - livets vigtigste vækstgruppe 1 Familien - livets vigtigste vækstgruppe Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Familien livets vigtigste vækstgruppe Af Erik Ansvang Et menneske er sædvanligvis knyttet til familiegruppen af to årsager:

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Kolossenserbrevet del -1

Kolossenserbrevet del -1 Kolossenserbrevet del -1 Gud heler gennem forsoning v. Frank Kristensen Kolossenserne: 1. Det er en ret ung menighed ca. 5-6 år 2. Det er en menighed, som fortrinsvis består af hedningekristne 3. Det er

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Børnebiblen. præsenterer. Da Gud skabte alt

Børnebiblen. præsenterer. Da Gud skabte alt Børnebiblen præsenterer Da Gud skabte alt Skrevet af: Edward Hughes Illustreret af: Byron Unger; Lazarus Bearbejdet af: Bob Davies; Tammy S. Oversat af: Christian Lingua Produceret af: Bible for Children

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg Se, nu stiger solen, 754 I døden Jesus blunded, 221 Stat op, min sjæl, i morgengry, 224 En liden stund, 540 Nu takker alle Gud, 11 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Nytårsdag side 1. Prædiken til Nytårsdag Bording. Læsning. Lukas. 2,21.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Nytårsdag side 1. Prædiken til Nytårsdag Bording. Læsning. Lukas. 2,21. side 1 Prædiken til Nytårsdag 2017. Bording. Læsning. Lukas. 2,21. Godt nytår ønsker vi hinanden, og håber at det nye år bliver et godt år. For nogle år siden kaldte dronning Elisabeth året for anno horribilis.

Læs mere

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen.

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. JUNI 2016 3. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 ØSTER HÆSINGE KL. 14 Tekster: Es.65,1-2; Ef. 2,17-22; Luk. 15,11-32 Salmer: 736,52,365,167,31 ØH: 3,365,167,31 Op, stemmer

Læs mere

Syndfloden og Noa. Skolen i Kirken Syndfloden 1/ Ca mos kap 6-8

Syndfloden og Noa. Skolen i Kirken Syndfloden 1/ Ca mos kap 6-8 Skolen i Kirken Syndfloden 1/ Syndfloden og Noa Ca. -200 1 mos kap 6-8 Beretningen om syndfloden er ikke blot en spændende søndagsskole historie. Det er en konstateret realitet, hvor hele verdens befolkning

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

IslamAkademiet.dk D a n m a r k s v i r t u e l l e c e n t e r f o r i s l a m i s k e s t u d i e r

IslamAkademiet.dk D a n m a r k s v i r t u e l l e c e n t e r f o r i s l a m i s k e s t u d i e r IslamAkademiet.dk D a n m a r k s v i r t u e l l e c e n t e r f o r i s l a m i s k e s t u d i e r Koranstudier KS10 Koranens Guddommelige Vejledning Lektion 6 Copyright IslamAkademiet.dk 2011 - Alle

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10. Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET

MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET HVOR KOMMER MENNESKET FRA? Hvad mennesket er, kan formuleres på uendelig mange måder. Men noget af det mest menneskelige er menneskets fortælling om sig selv. Der er jo ingen

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Guds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Guds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Guds engle -1 Mål: At give børnene et bibelsk syn på engle. Læs bilaget Info igennem, så du kan besvare børnenes spørgsmål. Tekst: Lukas 1, 5-25 (Zakarias ser en engel). Visualisering: Pynt rummet med

Læs mere

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Salmer: Lem 9.00 Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud

Læs mere

Anden vidner sammen med vores egen and

Anden vidner sammen med vores egen and Anden vidner sammen med vores egen and Anden selv vidner sammen med vor egen and om at vi er Guds børn. ROM. 8:16. DET var søndag først pa formiddagen. For dem der var i Jerusalem, var det en særlig dag.

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Bibelstudie: Kvinder i Bibelen

Bibelstudie: Kvinder i Bibelen Læs 1 Joh. 4,4 Maria Magdalene havde fået hjælp af Jesus, og nu levede hun med ham, som Herre i sit liv. Hvorfor bliver man nødt til at vælge mellem Jesus eller djævelen? Læs Matt 6,24 Hvad betyder det

Læs mere

OVERSIGT OVER JEHOVAS VIDNERS LÆRE- OG TROSGRUNDLAG

OVERSIGT OVER JEHOVAS VIDNERS LÆRE- OG TROSGRUNDLAG TROSGRUNDLAG JEHOVAS VIDNER er kristne. De tror på den almægtige Gud, Jehova, og på at han har skabt himmelen og jorden. Alle de undere der omgiver os på jorden og i verdensrummet, vidner om at det må

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet.

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet. 2.Påskedag 20132. I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet. Her møder vi to af Jesu disciple, det er stadig den første dag i ugen, søndag altså,

Læs mere

DE PLANETARISKE ADAMER

DE PLANETARISKE ADAMER KAPITEL 51 DE PLANETARISKE ADAMER UNDER tiden for Planetprinsens domsperiode, opnår primitive mennesker grænsen for naturlig evolutionær udvikling, og dette biologiske resultat er signalet til Systemherskeren

Læs mere

URANTIAS PLANETPRINS

URANTIAS PLANETPRINS KAPITEL 66 URANTIAS PLANETPRINS Ankomsten af en Lanonandek Søn på en gennemsnitlig verden betyder, at viljen, evnen til at vælge vejen til evig overlevelse, er udviklet i det primitive menneskesind. Men

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere