DE PLANETARISKE ADAMER

Transkript

1 KAPITEL 51 DE PLANETARISKE ADAMER UNDER tiden for Planetprinsens domsperiode, opnår primitive mennesker grænsen for naturlig evolutionær udvikling, og dette biologiske resultat er signalet til Systemherskeren til at sende til en sådan verden den næste rækkefølge af Sønner, de biologiske forbedrer. Disse Sønner, for der er to af dem - den Materielle Søn og Datter - er normalt kendt på en planet som Adam og Eva. Den oprindelige Materielle Søn af Satania er Adam, og dem, der rejser til systemets verdener som biologiske forbedrer bærer altid navnet på denne første og originale Søn af deres unikke klasse. Disse sønner er Skabersønnens materielle gave til de beboede verdner. Sammen med Planetprinsens, forbliver de på planeten for deres opgave under hele denne sfæres evolutionære forløb. En sådan eventyr i en verden, som har en Planetprins er ikke særligt risikofyldt, men på en frafalden planet, en verden uden en åndelig hersker og berøvet interplanetarisk kommunikation, er en sådan mission fyldt med alvorlig farer. Selvom du ikke kan håbe på at vide alt om disse sønners arbejdet i alle verdener i Satania og andre systemer, så skildrer andre kapitler mere fuldstændigt det interessante par, Adams og Evas liv og oplevelser. De kom fra de biologiske forbedres korps i Jerusem for at forbedre racerne på Urantia. Selvom de oprindelige planer for at forbedre jeres indfødte racer slog fejl, var Adams mission ikke forgæves; Urantia har profiteret umådeligt fra gaven af Adam og Eva, og blandt deres medmennesker og rådsforsamlingerne i de Højeste råd er deres arbejde ikke regnet som et samlet tab. 1. GUDS MATERIELLE SØNNERS OPRINDELSE OG VÆSEN De Materielle eller seksuelle Sønner og Døtre er efterkommere af Skabersønnen; Universets Moderånd deltager ikke i skabelsen af disse væsener som er bestemt til at fungere som fysiske forbedrer på de evolutionære verdner. Sønnernes materielle klasser er ikke ensartet i hele det lokale univers. Skabersønnen producerer kun et par af disse væsener i hvert lokale system; disse oprindelige par er forskellige i deres natur, de er afstemt til det livsmønster af deres respektive systemer. Dette er en nødvendig foranstaltning, ellers ville Adamernes reproduktive potentiale ikke være funktionelt sammen med det tilsvarende potentiale fra de udviklende dødelige væsener af verdener i et givet system. Adam og Eva, som kom til Urantia nedstammede fra det oprindelige par af Materielle Sønner i Satania. Materielle Sønner varierer i højden fra to og en halv meter til tre meter, og deres kroppe skinner med et strålende lys i en violet nuance. Mens materielt blod cirkulerer gennem deres materielle kroppe, så er de også opladet med guddommelig energi og mættet med himmelsk lys. Disse Materielle Sønner (Adams) og Materielle døtre (Eves) er ligestillet med hinanden, kun afviger deres reproduktive karakter og i visse kemiske funktioner. De er lige, men differentieret, mandlige og kvindelige - derfor komplementære væsener - og har til formål at tjene i par i næsten alle opgaver.

2 De Materielle Sønner nyder en dobbelt ernæringsproces; de er i virkeligheden todelt i deres karakter og konstitution, og indtager materialiseret energi stort set som de fysiske væsener af verden gør, mens deres udødelige eksistens er fuldt opretholdt af direkte og automatisk indtagelse af visse bærende kosmiske energier. Hvis de skulle fejle i en mission eller hvis de selv bevidst og forsætligt ville gøre oprør, bliver de Sønner som hører til denne klasse isoleret, afskåret fra kommunikation med universet lyskilde og liv. Derefter bliver de praktisk talt til materielle væsener, bestemt til at følge det materielle livets gang i verden af deres mission og tvunget til at vente på dommen fra universets høje myndigheder. Den materielle død afslutter til sidst en sådan ulykkelig og uheldig Materiel Søns eller Datters planetariske livsforløb En original eller direkte skabte Adam og Eva er medfødt udødelige som alle andre klasser af Sønner i universet, men et nedsat udødelighedspotentiale karakteriserer deres sønner og døtre. Dette originale par kan ikke overføre ubetinget udødelighed til deres frembragte sønner og døtre. Deres efterkommere er afhængige for et fortsat liv på en ubrudt intellektuel synkronisering med Åndens kredsløb for sindstyngdekraft. Siden Satania systemets begyndelsen, er tretten Planetariske Adamer gået tabt i oprør og misligholdelse og andre i de underordnede tillidshverv. De fleste af disse frafald forekom på tidspunktet for Lucifers oprør. Mens de Materielle Sønner lever som permanente borgere på systemhovedstæder, besidder de ikke Tankerettere, og heller ikke når de fungerer som nedstigende i missioner på de evolutionære planeter, men det er gennem netop disse tjenester, at de erhverver erfaringsmæssige kapacitet til at blive beboet af Retterne og for opstigningskarrieren til Paradiset. Disse unikke og vidunderligt nyttige væsener er det forbindende forbindelsesled mellem de åndelige og fysiske verdener. De er koncentreret på systemhovedkvarterne, hvor de reproducerer og lever som materielle borgere, og hvorfra de sendes til de evolutionære verdner. I modsætning til de øvrige skabte Sønner beregnet til planetarisk tjeneste, så er de materielle klasser af Sønner ikke af naturen, usynlig for materielle skabninger som indbyggerne på Urantia. Disse Guds Sønner kan ses, forstået, og de kan til gengæld, faktisk blande sig med væsnerne af tid, kan endda avle børn med dem, selv om denne rolle af biologisk opløfter normalt tilfalder de Planetariske Adamernes efterkommerne. På Jerusem er de loyale børn til alle Adam og Eva udødelige, men den Materielle Søns og Datters efterkommere som er blevet frembragt efter deres ankomst på en evolutionær planet er således ikke immune over for naturlig død. Der opstår en ændring i mekanismen for livets overføring, når disse Sønner materialiseres for reproduktiv funktion på en evolutionær verden. Livsbærerne fratog bevidst de Planetariske Adamer og Evaer evnen til at avle udødeligt sønner og døtre. Hvis de ikke er skyldige i misligholdelse kan en Adam og Eva på en planetarisk mission bor der på ubestemt tid, men inden for visse grænser oplever deres børn en faldende levetid med hver ny generation. 2. OVERFØRINGEN AF DE PLANETARISKE ADAMER

3 Når Systemherskeren modtager nyheden om, at en anden beboet verden har nået højden af fysisk evolution, indkalder han de Materielle Sønners og Døtres korps på systemhovedstaden; og efter drøftelse af de behov, sådan en evolutionær verden har, udvælges to fra gruppen af frivillige - en Adam og en Eva tilhørende de mere erfarne Materielle Sønner - til at begive sig ind i eventyret, til at lægge sig i den dybe søvn som forberedelse til serafomslutningen og transporten fra deres hjem for fælles tjeneste til den nye verden af nye muligheder og nye farer. Adams og Eves er semimaterielle væsener og kan som sådan ikke transporteres af serafer. De skal gennemgå dematerialisering på systemhovedstaden, før de kan serafomsluttes til transport til verden for deres mission. Transportseraferne er i stand til at foretage sådanne ændringer i Materielle Sønner og i andre semimaterielle væsener så disse kan serafomsluttes og transporteres gennem rummet fra én verden eller et system til et andet. Omkring tre dages af standard tid forbruges til denne transportforberedelse, og det kræver samarbejde af en Livsbærer til at genskabe et dematerialiseret væsen til normal eksistens ved ankomsten til slutningen af den serafiske transportrejse. Selv om denne dematerialiseringsteknik findes for forberedelse af Adamerne for overførsel fra Jerusem til de evolutionære verdner, så er der ingen tilsvarende metode til at tage dem væk fra sådanne verdener medmindre hele planeten skal evakueres, i hvilket tilfælde nødsituation installation af dematerialiseringsteknikken gøres for at redde hele befolkningen. Hvis nogen naturkatastrofe ville dødsdømme det planetariske opholdssted af en udviklende race til undergang, ville Melkisedekerne og Livsbærerne installerer dematerialiseringsteknikken for alle overlevende og med seraftransport føre disse væsener væk til den nye verden forberedt til deres fortsatte eksistens. Når udviklingen af en menneskelig race, er indledt på en verden i rummet, skal den fortsætte helt uafhængigt af den fysiske overlevelse af denne planet, men under de evolutionære tidsaldre er det på ingen anden måde hensigten, at en Planetarisk Adam eller Eva skal forlade den verden de har valgt. Efter ankomsten til deres planetariske destination genmaterialiseres den Materielle Søn og Datter på ny under ledelse af Livsbærerne. Hele denne proces tager fra ti til otteogtyve dage af Urantias tid. Den serafiske søvns bevidstløshed fortsætter gennem hele denne genopbygnings periode. Når samlingen af den fysiske organisme er afsluttet, står disse Materielle Sønner og Døtre i deres nye hjem og på deres nye verdener helt som de var i alle henseender ligesom de var før de gik ind i dematerialiseringsprocessen i Jerusem. 3. ADAMERNES MISSIONER På de beboede verdner bygger de Materielle Sønner og Døtre deres egen havehjem, og snart får de hjælp af deres egne børn. Sædvanligvis vælges stedet for haven af Planetprinsen, og hans kropslige personale gør meget af det indledende forberedelsesarbejde med hjælp fra mange af indfødte racers højerestående typer. Disse Edens haver er således opkaldt til ære for Edentia, konstellationens hovedstad, og fordi de er lavet efter mønstret af den botaniske pragt i de Højeste Fædres hovedkvarters verden. Disse

4 havehjem er normalt placeret i en afsides liggende region og i en næste tropisk område. De er vidunderlige kreationer på en gennemsnitlig verden. Du kan ikke bedømme noget om disse smukke kulturcentre fra den fragmentariske beskrivelse af den fejlslåede udvikling af et sådan forehavende på Urantia. En Planetarisk Adam og Eva, er potentielt, den fysiske nådes fulde gave til de dødelige racer. Den vigtigste opgave for et sådan importeret par er at formere sig og forbedring af tidens børn. Men der sker ingen umiddelbar krydsning mellem befolkningen i haven og dem som findes i verden; i mange generationer forbliver Adam og Eva biologisk adskilt fra de evolutionære dødelige, mens de opbygger en stærk race af deres egen klasse. Dette er oprindelsen af den violette race på de beboede verdner. Planerne for raceforbedringen er udarbejdet af Planetprinsen og hans personale og udføres af Adam og Eva. Og det var netop i denne henseende, at jeres Materielle Søn og hans kone var i en meget uheldig situation, da de ankom til Urantia. Caligastia bidrog med en snu og effektiv modstand mod Adams mission; og på trods af at Urantias Melkisedekske forvalterne behørigt havde advaret både Adam og Eva om de planetariske farer der eksisterede i og med den oprørske Planetprins tilstedeværelse, udmanøvreret denne ærkerebel parret i Eden, med en listig manøvre og lokkede dem til at overtræde tillidspagten for deres formynderskab som de synlige herskere af jeres verden. Den forræderiske Planetprins lykkedes at kompromittere jeres Adam og Eva, men han fejlede i sit forsøg på at inddrage dem i Lucifers oprør. Den femte klasse af engle, de planetariske hjælpere, er knyttet til den Adamiske mission og ledsager altid de Planetariske Adamer på deres eventyr ud til verdenerne. Det tildelte englekorps omfattede oprindelig omkring et hundrede tusinde. Da Adams og Evas arbejdet på Urantia blev for tidligt stoppet, da de fraveg fra den ordineret plan, var det en af de serafiske Stemmer i haven, som irettesatte dem for deres forkastelige adfærd. Jeres fortælling af denne hændelse illustrerer godt den måde, hvorpå jeres planetariske traditioner har haft en tendens til at tilskrive Herren Gud alt overnaturligt. På grund af dette, er Urantianerne ofte blevet forvirret over den Universelle Faders natur, da alle hans medarbejdere og underordnedes ord og handlinger så generelt er blevet tilskrevet ham. I Adams og Evas tilfælde var englen i haven var ingen anden end den øverste af de planetariske hjælpere der var på vagt. Denne seraf, SolonIa, proklamerede misligholdelsen af den guddommelige plan og anmodede om at De Melkisedekske forvaltere ville vende tilbage til Urantia. Mellemvæsenerne af anden grad er en naturlig del af de Adamiske missioner. Som det er tilfælde med efterkommerne til Planetprinsens legemlige personale, så er efterkommerne af de Materielle Sønner og Døtre også af to klasser: deres fysiske børn og mellemvæsenerne af anden grad. Disse materielle men sædvanligvis usynlige planetariske ministre bidrager meget til fremme af civilisationen og endda til undertvingelse af oprørske minoriteter, der kan forventes at ville undergrave den sociale udvikling og åndelige fremskridt. Mellemvæsenerne af anden grad bør ikke forveksles med dem der tilhører første grad, og som stammer fra tiden efter Planetprinsens ankomst. På Urantia gik et flertal af disse tidligere mellemvæsener i oprør med Caligastia og er, siden pinse, blevet interneret. Mange som tilhørte

5 Adams gruppe, og som ikke forblev loyale over for det planetariske administration er ligeledes interneret. På dagen for den første pinse skabte de loyale Mellemvæsener af først og anden grad et frivilligt forbund, og har lige siden fungeret som en enhed i verdens anliggender. De tjener under ledelse af loyale Mellemvæsener der er valgt skiftevis fra de to grupper. Jeres verden er blevet besøgt af fire klasser af sønner: Caligastia, den Planetprinsen; Adam og Eva, Guds Materielle Sønner; Machiventa Melkisedek, "vismand af Salem" under Abrahams dage; og Kristus Michael, der kom som overdragelsens Paradissøn. Hvor meget mere effektivt og smukt ville det ikke have været om Michael, den øverste hersker i Nebadons univers, var blevet hilst velkommen til jeres verden af en loyal og effektiv Planetprins og en hengiven og succesrig Materiel Søn, som begge kunne have gjort så meget for at forhøje overdragelsens Sønnens livsværk og mission! Men ikke alle verdener har været så uheldig som Urantia, heller ikke har de Planetariske Adamers mission altid været så svære eller så farlige. Når det lykkes, bidrager de til udviklingen af et stort folk, fortsætter som de synlige ledere af planetariske anliggender endda langt ind i den tidsalder, hvor en sådan verden er etableret i lys og liv. 4. DE SEKS EVOLUTIONÆRE RACER Den dominerende race på de beboede verdner i de tidlige tidsaldre er det røde menneske, som sædvanligvis er den første som når op til det menneskelige udviklingsniveau. Men selvom det røde menneske er planeternes ældste race, begynder de efterfølgende farvede folk meget tidligt at fremtræde under den tidsalder hvor de dødelige opstår De tidligere racer er noget bedre end de senere; den røde race står langt over indigofarvede - sorte - race. Livsbærerne skænkede den oprindelige eller røde race de levende energiers fulde begavelse, og hver efterfølgende evolutionære manifestation af en særlig gruppe af dødelige repræsenterer en variation på bekostning af den oprindelige udgivelse. Selv de dødeliges kropslængde har tendens til at falde fra det røde menneske ned til indigoracen, selvom uventede træk af gigantisme optrådte på Urantia blandt de grønne og orange folk. I de verdener, der har alle seks evolutionære racer består de højerestående folkeslag af den første, tredje og femte race - den røde, den gule og den blå. De evolutionære racer veksler således med hensyn til kapacitet for intellektuel vækst og åndelig udvikling, således at den andet, fjerde og sjette race er noget mindre begavede. Disse sekundære racer af folk, mangler i visse verdner; i mange andre er det dem, der er blevet udryddet. Det er en uheldig omstændighed at I på Urantia, i så stor udstrækning har mistet jeres højerestående blå mennesker, bortset fra at de består i jeres blandede "hvide race". Tabet af jeres orange og grønne stammer er ikke en så alvorlig bekymring. Selvom udviklingen i seks - eller tre - farvede racer synes at indebære en forringelse af den røde races oprindelige struktur, medfører den nogle meget ønskelige variationer i typerne af dødelige og muliggør et ellers uopnåelig udtryk for menneskets forskellige potentialer. Disse ændringer er til gavn for udviklingen i hele menneskeheden, forudsat at de efterfølgende opgraderes af den importerede Adamiske eller violette race. På Urantia blev denne sædvanlige sammenlægningsplan

6 ikke grundigt udført, og denne manglende virkeliggørelse af planen for raceudvikling gør det umuligt for jer. når I observerer resterne af disse tidlige racer i jeres verden, at forstå særligt meget om disse folks status i en gennemsnitlig beboet verden. I de tidlige dage af race udvikling er der en svag tendens til, at de røde, gule og de blå mennesker vil krydse med hinanden; der findes en lignende tendens for de orange, grønne og indigo racer til at blande sig indbyrdes. De mere tilbagestående mennesker er normalt ansat som arbejdere af de mere progressive racer. Dette er baggrunden for slaveriets oprindelse på planeterne i de tidlige tidsaldre. De orangefarvede mennesker er normalt undertrykt af de røde og reduceret til status som tjenere - undertiden udryddet. De gule og røde mennesker omgås ofte, men ikke altid. Den gule race slavebinder normalt den grønne, mens de blå mennesker undertrykker de indigofarvede. Disse racer af primitive mennesker tænker ikke mere over at udnytte deres tilbagestående medmenneskers tjenester i tvangsarbejde end hvad Urantianerne anser det for at ville købe og sælge heste og kvæg. I de fleste normale verdener overlever ufrivillig slaveri ikke Planetprinsens domsperiode, selvom psykiske defekte og social kriminelle ofte stadig tvinges til at udføre ufrivillig arbejdskraft. Men på alle normale sfærer afskaffes denne slags primitive slaveri snart efter ankomsten af den importerede violette eller Adamiske race. Disse seks evolutionære racer er bestemt til at blive blandet og forædlet ved sammenlægning med de Adamiske forbedrers efterkommere. Men før disse folk er blandet, er de laverestående og uegnet stort set elimineret. Planetprinsen og den Materielle Søn, afgør sammen med andre egnede planetariske myndigheder, de reproducerende genetiske arveanlægs egnethed. Vanskeligheden ved at udføre et sådant radikalt program på Urantia består i mangel af kompetente dommere der vil være i stand til at bestemme over den enkeltes biologiske egnethed eller uegnethed i jeres verdens racer. Uanset denne forhindring, ser det ud til, at I burde være i stand til at blive enige om den biologiske udelukkelse af jeres mere markant uegnede, defekte, degenererede og asociale elementer. 5. RACESAMMENLÆGNINGEN OVERDRAGELSEN AF DET ADAMISKE BLOD Når en Planetarisk Adam og Eva ankommer på en beboede verden, er de blevet fuldt instrueret af deres overordnede, om den bedste måde at opnå en forbedring af de eksisterende racer af intelligente væsener. Handlingsplanen er ikke overalt den samme; meget overlades til det omsorgsfulde par og deres vurdering, og fejl er ikke sjældne, især på forstyrrede, oprørske verdener, som Urantia. Sædvanligvis begynder de violette folk ikke at blande sig med de planetariske indfødte indtil deres egen gruppe beløber sig til over en million. Men i mellemtiden proklamerer Planetprinsens personale, at Guds barn er kommet ned, til så at sige, at være ét med menneskeracerne; og folk ser ivrigt frem til den dag, hvor meddelelsen vil blive udråbt til dem, at de, der har kvalificeret sig som tilhørende den højerestående race har tilladelse til at rejse til Edens Have og der vælges af Adams sønner og døtre til de evolutionære fædre og mødre for menneskeheden af den nye og blandede klasse.

7 I normale verdener parrer de Planetariske Adam og Eva sig aldrig med de evolutionære racer. Dette biologiske forbedringsarbejde er en funktion for Adams efterkommere. Disse Adamiter går ikke ud blandt menneskeracerne; prinsens personale bringer de højerestående mænd og kvinder til Edens have for frivillig parring med Adams efterkommere. Og i de fleste verdener betragtes dette som den højeste ære at blive udvalgt som kandidat til parring sammen med havens sønner og døtre. For første gang formindskes racemæssige krige og andre stammefolks stridigheder, mens verdens racer stigende grad stræber efter at kvalificere sig til anerkendelse og adgang til haven. Du kan i bedste fald kun have en meget svag idé om, hvordan denne konkurrenceprægede kamp kommer til at stå i centrum for alle aktiviteter på en normal planet. Hele denne plan for raceforbedring forliste tidligt på Urantia. Den violette race er et monogamt folk, og hver evolutionær mand eller kvinde som forener sig med de Adamiske Sønner og Døtre forpligter sig til ikke at tage andre partnere og til at undervise sine børn i monogami. Børn fra alle disse foreninger er uddannet og trænet i Planetprinsens skoler og fik derefter tilladelse til at gå ud til racen som deres evolutionære forælder tilhørte, for der at gifte sig blandt de udvalgte grupper af højerestående dødelige. Når disse arveanlæg fra de Materielle Sønner tilføjes som et tilskud i verdens udviklende racer, påbegyndes en ny og større æra af evolutionær udvikling. Efter denne udgydelse gennem formering af importeret evne og superevolutionære træk følger en række af hurtige fremskridt i civilisationen og den racemæssige udvikling; under hundred tusinde år gøres der større fremskridt end under en million år tidligere kamp. I jeres verden, selv i lyset af at de ordinerede planer blev misligholdt, er der gjort store fremskridt siden jeres folk fik Adams livsplasma i gave. Selvom de racerene børn fra en planetarisk Edens have kan overdrage sig selv til de højerestående individer af de evolutionære racer og derved opgradere det biologiske niveau for menneskeheden, ville det ikke være til gavn for de højerestående dødelige af Urantia at parre sig med de laverestående racer; en sådan uklog foretagende ville bringe hele civilisationen på jeres verden i fare. Da det ikke lykkes at opnå raceharmonisering gennem det Adamiske foretagende, må I nu udrede jeres planetariske raceforbedrings problem gennem andre og hovedsageligt menneskelige metoder for tilpasning og kontrol. 6. EDENS REGIME I de fleste af de beboede verdner forbliver Edens have et storslået kulturelt centrum og fortsætter med at fungere som sociale mønstre for planetarisk adfærd og benyttes tidsalder efter tidsalder. Selv i begyndelsen, hvor de violette folk er relativt afsondret, modtager deres skoler egnede kandidater fra verdens racer, mens havens industrielle udvikling åbner nye kanaler for kommercielt samvær. På denne måde bidrager Adamerne og Evaerne og deres efterkommere til kulturens pludselige udvidelse og til en hurtig forbedring af de evolutionære racer i deres verden. Og alle disse relationer er udvidet og forseglet af sammenlægningen mellem de evolutionære racer og Adams sønner, hvilket resulterer i en umiddelbar opgradering af den biologiske status, en stimulering af det intellektuelle potentiale, og en forhøjelse af åndelig modtagelighed.

8 I normale verdener bliver den violette races havehovedkvarter det andet centrum for verdens kultur og beslutter sammen med Planetprinsens hovedkvarters by, tempoet for civilisationens udvikling. I mange århundreder fungerer Planetprinsens skoler i hovedstadens hovedkvarter samtidig med skolerne i Adams og Evas have. De ligger normalt ikke så langt fra hinanden, og de udøver harmonisk samarbejde. Forestil dig, hvad det ville betyde, hvis der et eller andet sted i Mellemøsten var et af verdens førende civilisation, en storslået planetarisk universitet for kultur, som uafbrudt havde fungeret i år. Og igen, overveje, hvorledes selv et så urgammelt centrums moralske autoritet vil blive styrket, hvis der ikke langt derfra var endnu et andet og ældre hovedkvarter for himmelsk ministerium, hvis traditioner ville udøve en kumulativ kraft på års integreret evolutionær indflydelse. Det er skikke, som til sidst spredte Edens idealer til en hel verden. Planetprinsens skoler beskæftiger sig primært med filosofi, religion, moral, og de højere intellektuelle og kunstneriske resultater. Adam og Evas skoler i haven er normalt afsat til praktiske kunst, fundamental intellektuel uddannelse, social kultur, økonomisk udvikling, handelsforbindelser, fysisk effektivitet, og civil regering. Til sidste instans sammenfletter disse verdens centre, men nogle gange sker det, at den faktiske sammenlægning først finder sted ved tider for den første Administrator Søns besøg. De Planetariske Adams og Evas fortsatte tilstedeværelse, sammen med den violette races fuldblods kerne, giver Edens kultur den stabilitet i vækst som gør det muligt for den at påvirke verdenskulturen med traditionens overbevisende kraft. I disse udødelige Materielle Sønner og Døtre, møder vi det sidste, og uundværlige led, der forbinder Gud med mennesket og bygger bro over den næsten uendelige kløft mellem den evige Skaber og de laveste endelige personligheder af tiden. Her er et væsen af høj oprindelse, som er fysisk, materiel, til og med en seksuel skabning lige som de dødelige på Urantia, en som kan se og forstå den usynlige Planetprins og fortolke ham for verdens dødelige væsener, for Materielle Sønner og Døtre er i stand at se alle de lavere klasser af åndelige væsener; de kan visualisere Planetprinsen og hele hans personale, synlig og usynlig. Gennem århundreder, gennem sammenlægning af deres efterkommere med menneskeracerne, er det den samme Materielle Søn og Datter der bliver accepteret som menneskehedens fælles forfædre, de selvsamme fælles forældre til de nu blandede efterkommere af de evolutionære racer. Det er hensigten, at dødelige, som begynder fra en beboet verden skal få erfaringen med at genkende syv fædre: 1. Den biologiske far - den kødelige far. 2. Verdens far - den Planetariske Adam. 3. Sfærernes far - Systemherskeren. 4. Den Højeste Far - Konstellations Faderen.

9 5. Universets Far - Skabersønnen og øverste hersker af de lokale skabelser. 6. Superfædrene - Dagenes Ældste, der styrer superuniverset. 7. Ånde eller Havona Faderen - den Universelle Far, som bor på Paradis og udgiver hans ånd til at leve og virke i hovederne på de ydmyge væsener, som bor i universet af universer. 7. FORENEDE ADMINISTRATION Fra tid til anden kommer Paradisets Avonal Sønner til de beboede verdner for retslige anliggender, men den første Avonal som ankomme på en administrativ mission indvier den fjerde domsperiode i en evolutionær verden i tid og rum. På nogle planeter, hvor denne Administrator Søn er alment accepterede, forbliver han i en tidsalder; og dermed blomstrer planeten under tre Sønners fælles herredømme: Planetprinsen, den Materielle Søn og Administrator Sønnen, de to sidstnævnte er synlige for alle indbyggerne i verden. Inden den første Administrator Søn afslutter sin mission på en normal evolutionær verden, har der fundet en sammenlægning sted mellem Planetprinsens og den Materielle Søns uddannelsesmæssige og administrative aktiviteter. Denne sammenlægning af den dobbelte overvågning af en planet bevirker at der opstår en ny og effektiv verdens administration. Efter at Administrator Sønnen har trukket sig tilbage overtager den Planetariske Adam den udadgående styring af sfæren. Den Materielle Søn og Datter fungerer dermed sammen som planetariske administratorer indtil verden etableres i lys og liv; hvorefter Planetprinsen ophøjes til status af Planethersker. Under denne tidsalder af avanceret evolution, bliver Adam og Eva, hvad man kunne kalde fælles statsministre i den herliggjorte verden. Så snart den nye og konsoliderede hovedstad i den udviklende verden er blevet veletableret, og lige så hurtigt som de kompetente underordnede administratorer er optrænet korrekt, bygges underhovedstæder i fjerntliggende landområder og blandt de forskellige folkeslag. Før ankomsten af en anden Søn for en ny domsperiode, er fra halvtreds til et hundred af disse undercentre organiseret. Planetprinsen og hans personale fremmer stadig de åndelige og filosofiske aktivitetsområder. Adam og Eva er særlig opmærksom på verdens fysiske, videnskabelige og økonomiske status. Begge grupper afsætter ligeligt deres energi til fremme af kunst, sociale relationer og intellektuelle præstationer. På tidspunktet for indvielsen af den femte domsperiode for verdens anliggender, er en storslået administration af planetariske aktiviteter opnået. De dødeliges eksistens på en sådan veldrevet sfære er faktisk stimulerende og givende. Hvis Urantianerne blot kunne observere livet på sådan en planet, ville de straks sætte pris på værdien af det, som deres verden har mistet ved at omfavne det onde og deltage i oprør. [Præsenteret af en Anden gradens Lanonandek Søn i Reservekorpset.]

10