Meddelelse om opretholdelse af beskyttet natur

Transkript

1 Ejer Rødkildevej Gilleleje 29. juni 2018 Meddelelse om opretholdelse af beskyttet natur Ejendommen matr. nr. 1b, Rødkilde Gde., Søborg, Rødkildevej 45, 3250 Gilleleje Indledning Nærværende sag omhandler en allerede eksisterende registrering af et beskyttet engareal på matr. nr 1b, Rødkilde Gde., Søborg. Historik Den 17.august 2017 foretog Gribskov kommune en botanisk gennemgang af et beskyttet engområde på din ejendom, nærmere bestemt på matr. nr. 1b, ca. 300 m øst for stuehuset på din ejendom. Besigtigelsen kom i stand idet din landbrugskonsulent, havde gjort dig opmærksom på, at en mindre del af matr. nr. 1b var registreret som et beskyttet naturområde, jf. Naturbeskyttelsesloven. Du var ikke bevidst om denne registrering og oplyste mig om, at du ikke ønskede at registreringen skulle opretholdes, idet du havde et ønske om at dyrke landbrugsafgrøder på arealet. Den 20. juni 2017 oplyste jeg dig via mail om, at den aktuelle udpegning af det beskyttede naturområde var foretaget af Staten, mens det er kommunerne der administrerer lovgivningen. Jeg oplyste dig desuden om, at Statens registreringer er vejledende og således kan have en både mindre eller større udbredelse end den markering, der ses angivet på fx. Miljøportalens digitale kort. Formålet med besigtigelsen den 17. august 2017 var derfor at afklare, hvorvidt den udpegning som Staten havde foretaget på matr. nr 1b var korrekt, dvs om der var tale om eng og i så fald, om den eksisterende, fysiske afgrænsning af engen var korrekt. Det registrerede areal Staten har udpeget et areal på ca m2 på matr. nr. 1b, Rødkilde Gde., Søborg og registreret dette som beskyttet eng. De m2 fordeler sig på et forholdsvist rektangulært areal på ca m2 længst mod nord, der bærer præg af at indgå i driften af ejendommen samt et mere urørt areal, på ca m2, beliggende sydligst på matrikel 1b, se bilag 1. Naturbeskyttelsesloven Jf. Naturbeskyttelsesloven er en eng beskyttet hvis den udgør et areal på 2500 m2 eller derover. Enge er tillige beskyttet hvis de er under 2500 m2, men støder op til eller indgår i arealer, såkaldt mosaik, med andre beskyttede naturtyper og det samlede areal udgør 2500 m2 eller derover. 1/6

2 Eng-registreringen på matr. nr 1b opfylder således kravet til beskyttelse hvad angår størrelse. Hvad betyder 3-registreringen for dig? Områdets status som beskyttet naturtype betyder, at områdets tilstand ikke må ændres uden en dispensation fra kommunen. Dette indebærer et forbud mod bl.a gødskning, dræning, beplantning og bebyggelse. Den hidtidige pleje/behandling af arealerne kan fortsætte i samme omfang og med samme intervaller som tidligere. Hvis det er et ønske at ændre på praksis på en måde, der kan ændre på engens naturtilstand, kræver det dispensation fra kommunen. Det er altid ejers ansvar, at der ikke sker indgreb i beskyttede områder. Du kan læse mere om hvad beskyttet natur er i bilag 2. Beskrivelse af området Det registrerede areal ligger i landzone samt i et område, der i Kommuneplan for Gribskov Kommune er udpeget som bevaringsværdigt landskab, værdifuldt kulturmiljø samt er registreret som lavbundsareal. Besigtigelse, beskrivelse af engen samt drift Ved besigtigelsen den 17. august 2017 oplyste du som ejer, at den nordlige del af det registrerede engareal (arealet på ca m2) henligger med vedvarende græs, der slås 2-3 gange om året og at græs-afklippet bliver liggende på arealet efter slåning. Du oplyste desuden, at arealet tidligere har været afgræsset af kvæg samt at arealet ikke gødskes. Vi gennemgik det registrerede engareal, primært arealet på m2, som var det areal, du som ejer, havde interesse i at få af-registreret som beskyttet natur. Engområdet havde en veludviklet artssammensætning, med arter, der kendetegner denne naturtype. Følgende arter blev fundet (D = dominerende): Lysesiv (D), Rørgræs (D), Vand-pileurt, Tagrør, Håret star, Rød svingel, Gåsepotentil, Fløjlsgræs, Alm. hundegræs, Kruset skræppe, Ager-padderok, Stor nælde, Alm. rapgræs og Alm. kvik. Den sydlige del af engarealet, som fremstår urørt og dækker ca m2 blev tillige gennemgået og følgende arter blev observeret ved besigtigelsen: Rørgræs (D), Lysesiv, Tagrør, Dunhammer, Gåsepotentil, Fløjlsgræs, Ager-padderok, Stor nælde, Alm. rajgræs, Dueurt sp., Agertidsel, Alm. kvik, Burresnerre, Draphavre, Rød-el, Pil sp. mv. Baggrundskort og luftfoto På tilgængelige luftfotos tilbage fra 1999 ses det, at den registrerede eng historisk har haft stort set samme udbredelse som i dag. Baggrundskort viser tillige, at det aktuelle eng-areal er en del af et større sammenhængende område med enge, søer og moser, der forløber langs vestsiden af Esrum Kanal, - jf. at området er registreret som lavbundsareal i Kommuneplan Historiske kort og luftfoto kan ses på kommunens digitale kort, der kan fremsøges via hjemmesiden Afgørelse og sammenfatning På baggrund af Statens udpegning, vores besigtigelse samt gennemgang af historiske kort og gamle luftfotos har Gribskov Kommune vurderet, at arealet vist med rød markering på bilag 3 har status som beskyttet eng. Med udgangspunkt i alle de plantearter vi fandt på det registrerede engareal, vurderer vi, at både den del af det registrerede engareal, som i dag henligger med vedvarende græs (arealet på ca m2) samt det urørte engareal (arealet på ca m2), er eng og dermed omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, stk. 2, nr. 4. 2/6

3 Idet den allerede eksisterende eng-registrering dermed vurderes at være gældende, betyder det samtidig, at du som ejer ikke kan opnå tilladelse til at dyrke arealet med landbrugsafgrøder som ønsket. Du har dog ret til at fortsætte med den nuværende drift, hvilket betyder, at du fortsat eksempelvis kan have vedvarende græs på arealet. Vi vurderer samtidig, at den del af eng-registreringen, der ikke henlå med vedvarende græs (arealet på ca m2), tillige er en eng og dermed også omfattet af Naturbeskyttelsesloven 3, stk. 2, nr. 4. Gribskov Kommune vil således opretholde den eksisterende registrering af arealet som eng, dvs som et 3 beskyttet naturområde jf. miljøministeriets cirkulære om registrering af beskyttede naturtyper mv.,(cirkulære nr. 128 af 13. juli 1993, 4, stk. 1.) der forpligter kommunerne til at foretage en løbende vedligeholdelse af registreringen af beskyttede naturtyper. Vi blev dog ved besigtigelsen enige med ejers landbrugskonsulent om, at eng-registreringen skal rettes til i det sydvestlige hjørne, således at afgrænsningen kommer til at følge skellet mellem dyrket mark og eng. Denne tilretning i engregistreringen vil blive foretaget af Gribskov Kommune på jf. bilag 3. Administrationspraksis Lovens administrationspraksis er restriktiv. Efter naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3 kan der alene meddeles dispensation fra forbuddet i lovens 3 i "særlige tilfælde". Dette indebærer, at end ikke en væsentlig økonomisk eller rekreativ interesse i sig selv er tilstrækkelig til at begrunde en dispensation. En dispensation må således yderligere forudsætte, at der enten er tale om et indgreb af underordnet betydning for naturen, eller at de berørte værdier er enten naturforbedrende eller uden naturinteresse. Derudover forudsættes det, at en dispensation vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af 3-beskyttelsen i området. Partshøring Forud for denne meddelelse om opretholdelse af eksisterende 3 registrering, er ejer og dennes landbrugskonsulent blevet oplyst om kommunens intention om at opretholde registreringen af arealet som beskyttet. Der har været foretaget en partshøring, dateret den , med 2 uger til at komme med spørgsmål, oplysninger, indsigelser og bemærkninger. I forbindelse med partshøringen fremsendte ejers landbrugskonsulent følgende bemærkninger: Vi har kun bemærkninger til de ca m2 der slås 2-3 gange om året. Af dokumentet fremgår det, at arealet ikke gødes. Dette er ikke helt korrekt. Arealet har frem til 2007 været brugt til afgræsning for kreaturer. Arealet har frem til dette år været gødet med ca. 60 kg N/ha i det tidligere forår og 40 kg N/ha midt på sommeren. Arealet har være sprøjtet ca. hvert 3 år for ukrudt. Fra 2008 til 2017 har der udelukkende være slået græs på arealet til wrap. I disse år har arealet været gødet med ca. 75 kg/n i det tidligere forår. Arealet har være sprøjtet ca. hvert 3. år for ukrudt. Med det artsfund vi gjorde på arealet i efteråret 2017, mener vi ikke berettiger til en registrering. De fundne arter vil vi også finde på et areal, der er omlagt hvert 3-4 år, når blot der er tale om et lavbundsarealer med et højt humusindhold. Gribskov kommunes bemærkninger til ejers partshøringssvar Ved besigtigelsen den 17. august 2017 spurgte vi ind til hvorvidt det registrerede engareal blev gødet mv. Svaret på dette var et klart nej. 3/6

4 Uagtet at/om det registrerede areal er gødet og/eller sprøjtet, så har der indfundet sig et plantesamfund, der kendetegner en eng og som med stor sikkerhed kan erkendes på luftfoto tilbage fra i hvert fald Gribskov Kommunes vurdering af, at der er tale om en eng, opretholdes derfor, jf bilag 4: den reviderede engregistrering. Klagemulighed En meddelelse om, hvorvidt arealer er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af ejeren af de berørte arealer. Klagefrist Klagen skal være indgivet skriftligt i Klageportalen inden 4 uger efter offentliggørelse. Offentliggørelsen sker på Gribskov Kommunes hjemmeside den Har du spørgsmål? Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Tina Rasmussen på telefon nr eller på tiras@gribskov.dk Med venlig hilsen Tina Rasmussen Landskabsarkitekt Center for Teknik og Miljø Byg og Miljø Gribskov Kommune Rådhusvej 3, 3200 Helsinge Telefon: Fodnoter: Afgørelsen er truffet af administrationen efter Naturbeskyttelsesloven 65, jf. 3. LBK nr 934 af 27/06/2017 om naturbeskyttelse BEK nr. 926 af 27/6/2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (Habitatbekendtgørelsen) jf. Museumslovens 27. LBK nr 358 af 08/04/2014 jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2 jf. Naturbeskyttelseslovens 88 Bilag 1. Statens udpegning med inddeling af området i to 2. Naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttet natur 3. Tilretning af eng-registrering 4. Den reviderede engregistrering Bilag 2 - Naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttet natur Om beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Bestemmelsens formål er at bremse tilbagegangen af naturområders udbredelse i landskabet og at beskytte deres indhold af planteog dyreliv. 4/6

5 Kriterier for hvornår natur er beskyttet Miljøministeriet udgav tilbage i 1993 rapporten "Vejledning om registrering af beskyttede naturtyper" samt i 2009 rapporten "Vejledning om naturbeskyttelses- lovens 3 beskyttede naturtyper". Heri beskrives, hvad der skal lægges til grund for at registrere et areal som beskyttet. Der skal ske en samlet vurdering af områdets naturindhold ud fra områdets plantevækst, fugtighedsforhold og jordbund. Vejledende registrering af natur Beskyttet natur kan opstå overalt i Danmark. En vejledende registrering af den kan ses på Danmarks Miljøportals Arealinformation på nettet. Registreringen er et kommunalt arbejdsredskab, og som nævnt kun vejledende ifht. om et areal er beskyttet eller ej, da det altid er den helt aktuelle naturtilstand, der er afgørende. Et areal kan således godt være beskyttet, selv om det ikke er registreret som beskyttet på Miljøportalen, og omvendt. Det sker, når naturen på et areal vokser sig ind i eller ud af den tilstand, der er krævet for at være beskyttet. Kommunerne har til opgave at føre tilsyn med naturtyperne og løbende holde registreringen opdateret, så den afspejler virkeligheden mest muligt. Konsekvenser af 3 registreringen Områdets status som beskyttet naturtype betyder, at områdets tilstand ikke må ændres uden en dispensation fra kommunen. Dette indebærer et forbud mod bl.a at gødske, dræne, beplante, opfylde, oprense, omlægge, anlægge og bebygge. Det er altid ejers ansvar, at der ikke sker indgreb i beskyttede områder. En hidtidig pleje/behandling af arealerne, fra før lovens ikrafttræden i 1992, kan fortsætte i samme omfang og med samme intervaller som tidligere. Hvis det er et ønske at ændre på praksis på en måde, der kan ændre på mosens naturtilstand, kræver det dispensation fra kommunen. Mulighed for dispensation til ændringer Ønsker man som ejer at fortage ændringer i et beskyttet naturareal, skal man søge om dispensation til dette hos kommunen, som alt efter omfang og omstændighederne kan fås eller blive afslået. Sådanne afgørelser kan påklages til det uafhængige klagenævn Natur- og Miljøklagenævnet. Administrationspraksis Lovens administrationspraksis er restriktiv. Efter naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3 kan der alene meddeles dispensation fra forbuddet i lovens 3 i "særlige tilfælde". Dette indebærer, at end ikke en væsentlig økonomisk eller rekreativ interesse i sig selv er tilstrækkelig til at begrunde en dispensation. En dispensation må således yderligere forudsætte, at der enten er tale om et indgreb af underordnet betydning for naturen, eller at de berørte værdier er uden naturinteresse. Derudover forudsættes det, at en dispensation vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af 3-beskyttelsen i området. Klagemyndighed Klagemyndighed er Miljø- og Fødevareklagenævnet. Du kan klage via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Mulighed for klage uden om Klageportalen 5/6

6 Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. I særlige tilfælde kan du dog klage uden om Klageportalen. De særlige forhold, som kan begrunde en undtagelse fra kravet om at klage via Klageportalen er f.eks. borgere med særlige handicap, såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse samt demens. Det gælder også borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser, borgere med sprogvanskeligheder, hvor hjælp og vejledning fra myndigheden eller nævnet ikke konkret vurderes at være en egnet løsning. Hvis du tilhører en af de nævnte grupper og trods vejledning på Klageportalens hjemmeside ikke har mulighed for at bruge Klageportalen, kan du aflevere din klage til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Du skal begrunde din anmodning om fritagelse for brug af Klageportalen. Hvis du er fritaget for at bruge digital post af din kommune, bedes du oplyse dette i din anmodning. Myndigheden sørger for at sende din anmodning videre til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som i hvert enkelt tilfælde vurderer, om der foreligger særlige forhold, der gør, at du kan blive fritaget for at bruge Klageportalen. Du får besked fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, om din anmodning kan imødekommes. Gebyr Når du klager, skal du betale et gebyr på 900,- kr. for borgere og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Det er en betingelse for Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af din klage, at du indbetaler ovennævnte gebyr. Klagen bliver først sendt videre, når gebyret er betalt, og du har endeligt godkendt din klage. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) du får helt eller delvis medhold i din klage, 2) den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, eller 3) klagen afvises (som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af nævnets kompetence). Yderligere vejledning om gebyrordningen kan findes på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside Eventuel domstolsprøvelse Hvis sagen ønskes indbragt til afgørelse for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder, fra afgørelsen er offentliggjort 6. 6/6

7 Bilag 1, Statens udpegning med inddeling af engområdet i to 1

8 Udtages af 3registrering Initialer: Dato: 06/09/2017 Tid: 14:49 Målforhold: 1:2000

9 Engregistrering Initialer: Dato:. Sydvestligt 29/05/ :13 hjørne udtaget Tid: Målforhold: 1:4000