KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

Transkript

1 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den C(2017) 735 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af om ændring af delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 for så vidt angår kontrolforanstaltninger i forbindelse med dyrkning af hamp, visse bestemmelser om forgrønnelsesbetaling, betaling til unge landbrugere, der har kontrol over en juridisk person, beregning af støttebeløb pr. enhed inden for rammerne af frivillig koblet støtte, dele af betalingsrettigheder og visse meddelelseskrav vedrørende den generelle arealbetalingsordning og frivillig koblet støtte og om ændring af bilag X til Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 DA DA

2 BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR DEN DELEGEREDE RETSAKT Forordning (EU) nr. 1307/2013 (i det følgende benævnt "grundforordningen") fastsætter regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik. Forordningen tillægger Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, som ændrer eller supplerer en række ikkevæsentlige bestemmelser i forordningen. Dette blev gjort i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 (i det følgende benævnt "delegeret forordning"). Denne retsakt omfatter flere særskilte ændringer (betalinger til unge landbrugere, frivillig koblet støtte, den generelle arealbetalingsordning, grundbetalingsordningen, betaling til landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet, også kaldet "forgrønnelse", støtteberettigelse for arealer med hamp) af de respektive bestemmelser i den delegerede forordning. Ændringerne af forgrønnelseselementerne i den delegerede forordning følger en målrettet revision af gennemførelsen af forgrønnelsen efter det første anvendelsesår. De resterende ændringer er ganske tekniske og tager sigte på forenkling og tydeliggørelse af eksisterende regler Forgrønnelse Grønne betalinger tegner sig for 30 procent af EU's medlemsstaters årlige lofter for direkte betalinger. De ydes som en årlig betaling pr. støtteberettiget hektar, som er betinget af overholdelse af tre enkle, generelle, årlige tiltag, der ikke er underlagt kontrakter, og som er til gavn for miljøet og klimaet. "Standardpraksis for forgrønnelse" omfatter miljømæssige fokusområde, der dækker 5 % af agerjorden samt afgrødediversificering og bevarelse af permanente græsarealer, herunder en beskyttelse af miljømæssigt sårbare permanente græsarealer. Landbrugerne kan i visse tilfælde anvende tilsvarende metoder, der også er fastlagt i grundforordningen, som alternativer til standardpraksis. Den delegerede forordning præciserer og supplerer visse tekniske parametre, definitioner og metoder vedrørende forgrønnelsesmetoder. Da den delegerede forordning blev vedtaget, forpligtede Kommissionen sig til at gennemgå et element af ordningen for de grønne direkte betalinger - miljømæssige fokusområder - på baggrund af de høstede erfaringer efter det første anvendelsesår og undersøgelse af den administrative byrde, der følger af de nye regler og indvirkningen på landbrugeres lige vilkår af gennemførelsen i medlemsstaterne samt indvirkningen på produktionskapaciteten. Den gennemgang, der blev foretaget med henblik på en forenkling af den fælles landbrugspolitik anlagde et bredere perspektiv på andre elementer af forgrønnelse med et dobbelt mål om at lette landbrugernes og de offentlige myndigheders gennemførelse af forgrønnelse og øge accepten heraf, samtidig med at ordningens miljøresultater blev forbedret. I arbejdsdokumentet af 22. juni 2016 fra Kommissionens tjenestegrene vurderedes det, hvordan systemet blev anvendt i det første år, der blev konstateret visse svagheder, som forhindrer fuld udnyttelse af dets potentiale, og mulige måder at komme videre på for at afhjælpe dem blev undersøgt. Blandt disse var: En præcisering eller tydeliggørelse af, hvad der kræves af landbrugerne, fjernelse af visse tekniske krav, der har vist sig besværlige uden at give miljømæssig merværdi, større fleksibilitet for landbrugere eller alternative løsninger, når dette vil øge de miljø- og klimamæssige fordele af forgrønnelse og en vis harmonisering af krav og betingelser. DA 2 DA

3 1.2. Betaling til unge landbrugere Formålet er at sikre klarhed med hensyn til, at juridiske og fysiske personer, der ansøger om betaling til unge landbrugere, bør behandles ens Generel arealbetalingsordning Formålet er at forenkle meddelelseskravene for medlemsstaterne Frivillig koblet støtte Ændringen har et dobbelt formål; på den ene side at forenkle meddelelseskravene for medlemsstaterne og på den anden side at præcisere reglerne for beregning af "beløb pr. enhed" for støtte Del af betalingsrettigheder 1.6. Hamp Formålet er at præcisere, at ved anvendelse af artikel 31, stk. 1, litra b), i grundforordningen behandles hele betalingsrettigheder og dele af betalingsrettigheder ens med hensyn til aktivering på et område, der er mindre end den tilsvarende betalingsrettighed eller del af betalingsrettighed. Formålet er at overføre indholdet af artikel 45 og bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 til den delegerede forordning, da dette snarere henhører under beføjelserne i artikel 35, stk. 3, i grundforordningen. Formålet er også at tilpasse de pågældende bestemmelser for at tage hensyn til de særlige karakteristika for hamp, der dyrkes som efterafgrøde. 2. HØRINGER FORUD FOR RETSAKTENS VEDTAGELSE Høringen af berørte parter om den målrettede revision af lovgivningen om forgrønnelse startede i begyndelsen af 2015 og fortsatte til midten af april På den ene side indebar tilgangen med høringen en anvendelse af foreliggende oplysninger fra erfaringen med forenklingen af den fælles landbrugspolitik og eksisterende diskussionsfora med relevante interessenter og på den anden side aktiviteter, der var særligt udformet med henblik på at passe ind i den målrettede revision af afledt lovgivning om forgrønnelse. En vigtig kilde til oplysninger blev en række bidrag fra andre EU-institutioner og medlemsstaternes forvaltninger i forbindelse med drøftelser om forenklingen af den fælles landbrugspolitik. Bilag 5 til ovennævnte arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene specificerer disse høringsaktiviteter og sammenfatter de bidrag, der er modtaget fra en bred vifte af interessenter. En oversigt over resultaterne af den offentlige onlinehøring, som Kommissionen foretog fra den 15. december 2015 til den 8. marts 2016, er også tilgængelig på Europawebstedet 1. En høring med medlemsstaternes eksperter i forgrønnelse fortsatte inden for rammerne af en ekspertgruppe på grundlag af et udkast til delegeret forordning (som indeholder "grønne" elementer), der blev fremlagt af Kommissionens tjenestegrene. Tre møder har fundet sted: den 6. og den 18. juli samt den 25. august Kommissionen afklarede en række spørgsmål og besvarede spørgsmål fra eksperter. Udkastet blev efterfølgende videreudviklet i lyset af de bemærkninger, som eksperterne havde fremsat på møderne eller forelagt skriftligt. 1 Webstedet "Kom til orde i Europa": DA 3 DA

4 For så vidt angår spørgsmål, der ikke vedrører grønne elementer eller hamp, blev udkastet forelagt medlemsstaterne på de møder, som ekspertgruppen vedrørende direkte betalinger afholdt den 29. juni 2016 og den 25. august Udkastet blev hilst velkommen af medlemsstaterne, der enten ikke fremsatte yderligere væsentlige bemærkninger eller fremsatte bemærkninger, som kunne tages op i den endelige udgave. Hvad angår ændringer vedrørende dyrkning af hamp, blev ekspertgruppen vedrørende direkte betalinger hørt den 28. september Udkastet blev hilst velkommen af medlemsstaterne, som ikke fremsatte yderligere væsentlige bemærkninger. Den samlede udgave med alle ændringerne blev forelagt ekspertgruppen vedrørende direkte betalinger den 21. oktober Når der blev indkaldt til møder i ekspertgruppen, blev udkastene til de forskellige udgaver af denne retsakt også sendt til Europa-Parlamentet og Rådet (de relaterede dele vedrørende forgrønnelse og ikkeforgrønnelse særskilt). Den 15. december 2016 blev udkastet til delegeret forordning offentliggjort på Kommissions netportal for bedre lovgivning med henblik på en måneds feedback, Der blev modtaget bemærkninger fra 205 respondenter, næsten halvdelen fra enkeltpersoner og resten fra landbrugsorganisationerne, landbrugsselskaber, NGO'er på miljø og forbrugerområdet samt akademikere. Næsten alle input havde fokus på forgrønnelse. Der blev ligeledes fremsat nogle bemærkninger om forgrønnelse om et relateret forslag til delegeret forordning 2. Feedbacken fokuserede på forbuddet mod brug af plantebeskyttelsesmidler på flere miljømæssige fokusområder, navnlig kvælstofbindende afgrøder. Der var flere reaktioner fra landbrugernes organisationer og landbrugsvirksomheder, der satte spørgsmålstegn ved, om det ville være teknisk muligt eller økonomisk rentabelt at dyrke kvælstofbindende afgrøder uden plantebeskyttelsesmidler. De fremførte, at denne tilgang i stedet ville medføre en reduktion i EU's produktion af bælgafgrøder og derved underminere målet om at øge produktionen, som de opfattede som rationalet bag de miljømæssige fokusområder. De advarede om, at nedgangen i produktionen potentielt kan true EU's uafhængighed med hensyn til produktionen af disse afgrøder. I andre svar blev der givet udtryk for bekymring over skadedyrsbekæmpelse på brakjord, hvis der blev indført et forbud mod plantebeskyttelsesmidler, mens der i andre svar blev udtrykt bekymring over ordlyden i udkastet til forordninger vedrørende udlæg, idet den angiveligt utilsigtet kan have den virkning at forlænge forbuddet mod plantebeskyttelsesmidler ind i næste høstår. Det blev fremført, at dette ikke alene ville være i strid med normal landbrugspraksis, men også ville forlænge og besværliggøre kontrolprocedurerne og dermed potentielt forsinke betalingerne til landbrugerne. I en anden gruppe svar, herunder miljø-, forbruger- og biavlsorganisationer, var der tydelig støtte til forbuddet. De anså det for afgørende for beskyttelsen af biodiversitet inden for landbrugssektoren og for at fremme bestøvning, jordens frugtbarhed og naturlig skadedyrsbekæmpelse. De fremhævede, at forbuddet var den eneste måde, hvorpå man kunne sikre at målet om forgrønnelse blev opfyldt. Uden et forbud ville hele troværdigheden af forgrønnelsesforanstaltningerne blive undergravet. Dette blev støttet af flere reaktioner, der 2 Feedback til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. / om ændring af delegeret forordning (EU) nr. 640/2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, betingelserne for afslag eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse (fra og med den 12. januar 2017). DA 4 DA

5 ligeledes understregede at forbuddet kun vil vedrøre et begrænset landbrugsareal, og at forgrønnelse desuden ikke handler om at støtte produktion. Der var ingen fælles holdning blandt landbrugsorganisationerne, for så vidt angår erstatningen af fristen for såning af efterafgrøder med en obligatorisk opbevaringsperiode. Mens mange betragtede ændringen som positiv, mente nogle, det ville komplicere såningen af vinterafgrøder. Der var meget få svar vedrørende andre aspekter af forslaget, selv om der var flere positive udviklinger, der blev fremhævet, f.eks. de foreslåede ændringer i definitionen af sammensætningen af kvælstofbindende afgrøder eller strømliningen af forskellige jordstrimler, som kan betragtes som miljømæssige fokusområder. Der var også positive tilbagemeldinger om forslaget om at udvide dækningen til at omfatte andre tilstødende miljømæssige fokusområder, præcisere det tidsrum, som jord skal ligge brak, og tydeliggøre betydningen af landbrugsproduktion. Der var endvidere en vis skuffelse over, at ændringerne ikke går langt nok. Nogle ønskede lempeligere kontroller og sanktioner, mens andre efterlyste større klarhed om forpligtelsen vedrørende permanente græsarealer. Som svar på disse tilbagemeldinger er varigheden af forbuddet mod plantebeskyttelsesmidler nu tydeligt angivet (stk. 10c). Der er nu også mulighed for at tilpasse det til den periode, der gælder for efterafgrøder og plantedække, som er sået med blandinger, for at sikre, at det fortsat er i overensstemmelse med normal landbrugspraksis, skabe retssikkerhed og undgå administrative vanskeligheder for landbrugerne og de nationale myndigheder. 3. JURIDISKE ASPEKTER AF DEN DELEGEREDE RETSAKT 3.1. Forgrønnelse Afgrødediversificering Artikel 40 i den delegerede forordning angiver, hvordan andele af afgrøder beregnes med henblik på at opfylde kravet om afgrødediversificering, og hvordan afgrøder, der består af forskellige arter (blandinger), beregnes. Kravet skal opfyldes af landbrugerne i den såkaldte "afgrødediversificeringsperiode", der er indført af medlemsstaterne. Det foreslås at give medlemsstaterne mulighed for at differentiere denne afgrødediversificeringsperiode på (sub-)regionalt plan for at tage hensyn til forskellige klimatiske forhold på deres område. Hertil kommer, at for at forenkle afgrødeangivelsen for landbrugerne, bør landbrugere have mulighed for at opgive afgrøder, der dyrkes på små arealer, som en blandet (enkelt) afgrøde Miljømæssige fokusområder I artikel 45, stk. 2, i den delegerede forordning angives det, at der ikke må være landbrugsproduktion på brakjord med henblik på at medregne det som miljømæssigt fokusområde. Det foreslås at angive varigheden af denne begrænsning udtrykkeligt under hensyntagen til behovet for at give landbrugerne mulighed for at dyrke hovedafgrøder inden udgangen af året på ny. Denne ændring afspejler den fortolkning, der allerede var blevet givet til medlemsstaterne. I artikel 45, stk. 4, 5 og 7, i den delegerede forordning, som fastsætter regler for flere typer miljømæssige fokusområder, er der foreslået ændringer med henblik på at slå definitionerne sammen og/eller tilpasse de dertil knyttede betingelser. Inden for rammerne af den liste, som er fastsat i grundforordningen, foreslås det at samle forskellige jordstrimler i én gruppe og elementer med træer i en anden. Det skal også præciseres, hvorledes man beregner elementer, der overstiger de maksimalmål, som er DA 5 DA

6 angivet i samme artikel. Sådanne ændringer bør gøre det nemmere for landbrugerne at opdele disse typer miljømæssige fokusområder og vil gøre det muligt for dem at medregne miljømæssigt værdifulde elementer, der hidtil har været udelukket på grund af deres størrelse. I et nyt stk. 5a i artikel 45 foreslås det at tydeliggøre og præcisere begrebet "tilstødende" for miljømæssige fokusområder med landskabsmæssige særpræg og give mulighed for at medregne yderligere værdifulde elementer, der er tilknyttet landbrugernes arealer, som miljømæssige fokusområder. I artikel 45, stk. 8, vedrørende arealer med lavskov med kort omdriftstid, foreslås det at præcisere, at medlemsstaterne indfører krav for anvendelse af rå- og hjælpestoffer (gødningsstoffer eller plantebeskyttelsesmidler), når ingen af disse input er forbudt. I forlængelse af de foreslåede ændringer i artikel 45, stk. 9, vil den 1. oktober "som sidste frist" for såning af efterafgrøder eller plantedække blive erstattet af en obligatorisk minimumsperiode for disse afgrøder/plantedække. Det vil være op til medlemsstaterne at fastlægge en konkret tidsplan, der gælder på nationalt eller subnationalt plan. Der er to grunde hertil: der opnås en højere grad af miljøeffektivitet, og medlemsstaterne får mere fleksibilitet til at tage højde for sæsonbestemte vejrforhold. Ændringer til artikel 45, stk. 10, vil med henblik på denne type miljømæssigt fokusområde tillade såningsblandinger af kvælstofbindende afgrøder med andre afgrøder på betingelse af en overvægt af førstnævnte. Hidtil har kun rene kvælstofbindende afgrøder været tilladt, men dette afspejler ikke visse traditionelle dyrkningsmetoder for de kvælstofbindende afgrøder, som kræver, at de blandes med andre afgrøder. Herudover bør kravet om, at medlemsstaterne skal opstille regler for, hvor disse kvælstofbindende afgrøder, der betragtes som miljømæssige fokusområder, kan dyrkes, fjernes. Det har imidlertid vist sig, at det krav, der havde til formål at imødegå risikoen for potentiel kvælstofudvaskning, overlapper med medlemsstaternes regler om gennemførelse af EU-lovningen om nitrat og vand. I stedet foreslås det at præcisere, at medlemsstaterne fortsat kan håndtere spørgsmålet om mulig nitratudvaskning gennem fastsættelse af relevante produktionsmetoder. Andre ændringer til artikel 45, stk. 9 og 10, om henholdsvis efterafgrøder/plantedække og kvælstofbindende afgrøder har til formål at tilpasse reglerne for deres anvendelse inden for rammerne af tilsvarende metoder for at sikre ligebehandling af landbrugere, der anvender standardiserede og tilsvarende metoder. Et nyt stk. 10a i artikel 45 vil afklare betydningen af kravet om "ikkeproduktion", der gælder for visse typer miljømæssige fokusområder i forhold til, hvad der kræves af landbrugerne, og hvordan denne begrænsning vedrører regler, der følger af andre instrumenter i den fælles landbrugspolitik. Ved at tilføje et nyt stk. 10b og 10c til artikel 45 foreslås det at forbyde anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler på nogle miljømæssige fokusområder. Det er begrundet i nødvendigheden af at forbedre forgrønnelsens miljøeffektivitet og navnlig maksimere de miljømæssige fokusområders biodiversitetsindvirkning. Tabellen i bilag X til grundforordningen, der opregner typer af miljømæssige fokusområder og gældende vejnings- og omregningsfaktorer, bør ændres for at afspejle de ændringer, der er indført ved denne retsakt på bestemmelser vedrørende typer af miljømæssige fokusområder. Desuden foreslås en ny tabel, der udtrykkeligt fastsætter vægtning og omregningsfaktorer for metoder, der svarer til miljømæssige DA 6 DA

7 fokusområder. Formålet er at sikre retssikkerhed og ligebehandling af landbrugere, der anvender standardiserede og tilsvarende metoder Meddelelser om forgrønnelse I artikel 65, stk. 1, litra c), i den delegerede forordning pålægges medlemsstaterne at give Kommissionen oplysninger for det berørte ansøgningsår om landbrugernes udnyttelse af forgrønnelsesforpligtelserne senest den 15. december hvert år. Erfaringerne fra overvågningen af gennemførelsen af forgrønnelse viser, at for at få et bedre billede af forgrønnelse og dermed også dens miljømæssige virkning er det ligeledes nødvendigt at få oplysninger om landbrugere, der er fritaget forgrønnelse under ordningen for små landbrugere, samt om områder med permanente græsarealer under Natura Artikel 65, litra c), nr. ii) og vi), bør derfor ændres. Der foreslås også en tilføjelse til litra e) i denne bestemmelse for at indsamle oplysninger om de afgrødediversificeringsperioder, der er fastsat af medlemsstaterne Ikrafttræden og overgangsbestemmelser I artikel 3, stk. 1, foreslås det at tillade en vis fleksibilitet i forbindelse med ikrafttrædelsen af ændringerne til bestemmelserne om forgrønnelse for at gøre det muligt for medlemsstaterne at træffe de nødvendige interne foranstaltninger. Desuden foreslås det i artikel 3, stk. 2, at indsamle oplysninger om ændringer, som medlemsstaterne har foretaget i deres nationale lovgivning, der er baseret på den foreslåede forordning Betaling til unge landbrugere I artikel 49, stk. 3, litra b), i den delegerede forordning fastsættes det, at "den første indgivelse af en ansøgning til grundbetalingsordningen eller den generelle arealbetalingsordning, jf. artikel 50, stk. 2, litra a)" skal læses som "den første ansøgning om støtte til unge landbrugere". Selv om artikel 49, stk. 3, litra b), i den delegerede forordning ikke henviser til artikel 50, stk. 2, litra b), i grundforordningen, henviser sidstnævnte bestemmelse til "den ansøgning, der er omhandlet i litra a)". Dette kan føre til den antagelse, at fravigelsen i artikel 49, stk. 3, litra b), finder anvendelse på hele grundforordningens artikel 50, stk. 2, dvs., at den unge landbruger i form af en juridisk person også skal opfylde alderskriteriet dét år, han ansøger om støtte til unge landbrugere. En sådan fortolkning ville føre til forskelsbehandling mellem juridiske og fysiske personer, hvor alderskriteriet skal overholdes inden for året for den første ansøgning til grundbetalingsordningen eller den generelle arealbetalingsordning. Det foreslås, at der tilføjes et nyt afsnit til artikel 49, stk. 3, litra b), for at præcisere, at "startaldersgrænsen" i henhold til artikel 50, stk. 2 litra b), i grundforordningen skal overholdes på det tidspunkt, hvor den juridiske person, der kontrolleres af en ung landbruger, ansøger om støtte fra grundbetalingsordningen eller den generelle arealbetalingsordning for første gang. Da ændringen kun sigter mod at tydeliggøre de eksisterende regler, bør den anvendes fra begyndelsen af ansøgningssåret Generel arealbetalingsordning I artikel 64, stk. 5, i den delegerede retsakt kræves det, at medlemsstater, der anvender den generelle arealbetalingsordning, underretter Kommissionen senest den 1. september hvert år i det berørte ansøgningsår om det samlede antal hektar, som landbrugerne har anmeldt under denne ordning. DA 7 DA

8 Disse oplysninger står til rådighed for Kommissionen via CATS-databasen 3, og på grund af den senere underretningsfrist er CATS-dataene mere pålidelige, hvorfor artikel 64, stk. 5, i den delegerede retsakt kan ophæves. Ophævelsen bør gælde for underretninger for ansøgningsåret 2016 og følgende år Frivillig koblet støtte Årsrapport I artikel 67, stk. 2, i den delegerede forordning bestemmes det, at for hver koblet støtteforanstaltning underretter medlemsstaterne Kommissionen om det samlede antal støttemodtagere, de udbetalinger, der er foretaget, samt det samlede areal og det samlede antal dyr, som støtten er udbetalt for. På grundlag af grundforordningens artikel 67, stk. 1, tager Kommissionen, for så vidt angår de påbudte underretninger, hensyn til både databehovene og synergierne mellem potentielle datakilder. Databehovene kan i overensstemmelse med den delegerede forordnings artikel 67, stk. 2, også være omfattet af andre datakilder: På den ene side er de kvantitative oplysninger i årsrapporten (dvs. det samlede antal støttemodtagere og det samlede areal eller det samlede antal dyr, der er blevet fastslået, og som støtten vil blive udbetalt for) også indsamlet til revisionsformål via Statel/eDamis og tilgængelige via CATS. På den anden side vil de finansielle elementer i årsrapporten (dvs. de udbetalinger, der foretages pr. foranstaltning) også være tilgængelige i medlemsstaternes finansielle erklæringer via AGREX 4, dog kun fra ansøgningsåret 2016, Derfor kan artikel 67, stk. 2, i den delegerede forordning med henblik på en forenkling af underretningskravene ophæves fra ansøgningsåret 2016 (årsrapport forelægges senest den 15. september 2017) uden risiko for så vidt angår en overvågning af medlemsstaternes gennemførelse Beregning af "beløbet pr. enhed" I overensstemmelse med andet afsnit i artikel 53, stk. 2, i den delegerede forordning er støttebeløbet pr. enhed resultatet af forholdet mellem den finansieringsramme, der er tildelt en foranstaltning, og den gældende kvantitative grænse eller antallet af hektar/dyr, der er berettiget til støtte i det pågældende år. Disse alternativer giver medlemsstaterne et betydeligt råderum i beregningen af støttebeløb pr. enhed. Imidlertid kan det præciseres yderligere i denne bestemmelse, at i overensstemmelse med den politiske hensigt og med henblik på eventuelt at effektivisere foranstaltningerne til frivillig koblet støtte kan medlemsstaterne også beslutte at anvende et støttebeløb pr. enhed inden for de tolerancer, der er fastlagt af de to 3 4 Artikel 9 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af 17. juli 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse (EUT L 227 af , s. 69). Artikel 10 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 af 6. august 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, økonomisk forvaltning, regnskabsafslutning, regler om kontroller, sikkerhedsstillelse og åbenhed (EUT L 255 af , s. 59). DA 8 DA

9 værdier ovenfor, når antallet af støtteberettigede hektar/dyr er lavere end den gældende kvantitative grænse Dele af betalingsrettigheder 3.6. Hamp Det er hensigtsmæssigt at specificere reglen i artikel 24, stk. 2, i den delegerede forordning om, at ved anvendelse af artikel 31, stk. 1, litra b), i grundforordningen betragtes en betalingsrettighed eller en del af en betalingsrettighed, som er aktiveret på et område, der er mindre end den tilsvarende betalingsrettighed eller del af betalingsrettigheder, enten som fuldt aktiveret og giver ret til en betaling, der beregnes i forhold til størrelsen af det fastslåede areal som defineret i henhold til artikel 2, stk. 1 og 23, i forordning (EU) nr. 640/2014. Det er hensigtsmæssigt at overføre indholdet af artikel 45 og bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 til den delegerede forordning, da det snarere henhører under beføjelserne i grundforordningens artikel 35, 3. Samtidig er der behov for visse tilpasninger for at tage hensyn til de særlige kendetegn ved den hamp, der dyrkes som efterafgrøde. 4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET 4.1. Forgrønnelse Ingen 4.2. Betaling til unge landbrugere Ingen 4.3. Generel arealbetalingsordning Ingen 4.4. Frivillig koblet støtte Ingen 4.5. Dele af betalingsrettigheder Ingen 4.6. Hamp Ingen DA 9 DA

10 KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af om ændring af delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 for så vidt angår kontrolforanstaltninger i forbindelse med dyrkning af hamp, visse bestemmelser om forgrønnelsesbetaling, betaling til unge landbrugere, der har kontrol over en juridisk person, beregning af støttebeløb pr. enhed inden for rammerne af frivillig koblet støtte, dele af betalingsrettigheder og visse meddelelseskrav vedrørende den generelle arealbetalingsordning og frivillig koblet støtte og om ændring af bilag X til Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 EUROPA-KOMMISSIONEN HAR under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælles landbrugspolitiks støtteordninger og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 5, særlig artikel 35, stk. 2 og 3, artikel 44, stk. 5, litra b), og artikel 46, stk. 9, litra a) og c), artikel 50, stk.11, artikel 52, stk. 9, litra a), og artikel 67, stk. 1 og 2, litra a), ud fra følgende betragtninger: (1) I henhold til artikel 35, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013 tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter om, at tildelingen af betalinger gøres betinget af, at der anvendes certificerede frø af bestemte hampesorter, og at der indføres en procedure for fastlæggelse af hampesorter og verifikation af deres indhold af tetrahydrocannabinol (THC-indhold), der er omhandlet i artikel 32, stk. 6, i nævnte forordning. På nuværende tidspunkt foreskriver artikel 9 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/ kun en forpligtelse til at anvende frø af de sorter, der er opført på "den fælles sortsliste over landbrugsplantearter", og certificerede frø i overensstemmelse med Rådets direktiv 2002/57/EF 7. Reglerne for fastlæggelse af hampesorter og verifikation af deres THC-indhold er i øjeblikket fastsat i artikel 45 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 8, og bilaget til nævnte forordning bør indarbejdes i artikel 9 i delegeret forordning (EU) nr. 639/ EUT L 347 af , s Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælles landbrugspolitiks støtteordninger og om ændring af bilag X til nævnte forordning (EUT L 181 af , s. 1). Rådets direktiv 2002/57/EF af 13. juni 2002 om handel med frø af olie- og spindplanter (EFT L 193 af , s. 74). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af 17. juli 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse (EUT L 227 af , s. 69). DA 10 DA

11 (2) Reglerne for fastlæggelse af hampesorter og verifikation af THC-indholdet er baseret på den antagelse, at hamp dyrkes som hovedafgrøde, men de er ikke fuldt ud egnet for hamp, der dyrkes som efterafgrøde. Da sidstnævnte dyrkningsmetode har vist sig at være hensigtsmæssig for industriel hamp og forenelig med miljøkravene, er det berettiget at tilpasse begge bestemmelser for at tage hensyn til de særlige kendetegn for hamp, der dyrkes som efterafgrøde. I denne sammenhæng er det også hensigtsmæssigt at fastsætte en definition af hamp, der dyrkes som efterafgrøde. (3) I artikel 24 i den delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 fastsættes kravene til aktivering af betalingsrettigheder. For at undgå enhver divergerende fortolkning er det hensigtsmæssigt at præcisere, at i henhold til artikel 31, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1307/2013 anses også en del af en betalingsrettighed som fuldt aktiveret. Det bør dog præciseres, at betalingen er beregnet på grundlag af den tilsvarende del af en støtteberettiget hektar. (4) Artiklerne i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 fastsætter bestemmelser, som supplerer bestemmelserne om almindelige metoder til forgrønnelse, der er fastsat ved forordning (EU) nr. 1307/2013. På grundlag af erfaringerne fra det første år, hvor disse former for praksis blev anvendt, er det nødvendigt at ændre visse aspekter af disse regler for at forenkle gennemførelsen af metoderne til forgrønnelse til fordel for landbrugerne og de nationale myndigheder, alt imens miljø- og klimapåvirkningen opretholdes eller forbedres. Ændringerne bør navnlig bidrage til at håndtere de tiltag, der er påvist i konklusionerne af midtvejsevalueringen af EU's 2020-strategi for biodiversitetsstrategi og muliggøre fremskridt i dækningen af landbrugsarealer med biodiversitetsrelaterede foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik 9. (5) I reglerne om beregning af andelene for forskellige afgrøder til afgrødediversificering som fastsat i artikel 40 i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 er perioden for afgrødediversificering baseret på traditionelle dyrkningsmetoder i medlemsstaterne. Det er hensigtsmæssigt at give medlemsstaterne mulighed for at fastsætte forskellige frister på regionalt eller subregionalt plan for at tage højde for eventuelle forskellige klimatiske forhold på et medlemsstats område. I visse særlige situationer, hvor afgrøderne varierer betydeligt inden for et lille område, bør det være muligt at forenkle dyrkningserklæringen og erklære afgrøderne som én blandet afgrøde. (6) Hvad angår arealer, der ligger brak, er det afgørende at fastsætte en frist i artikel 45, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014, hvor der ikke må være nogen landbrugsproduktion, for at sikre disse arealers miljøeffektivitet og undgå forveksling med andre områder, såsom græsarealer. For at tage hensyn til de forskellige agroklimatiske forhold på tværs af Unionen bør medlemsstaterne have mulighed for at fastsætte en periode, der giver landbrugerne mulighed for at genoptage dyrkningen af hovedafgrøder inden årets udgang. En sådan periode bør imidlertid ikke være kortere end seks måneder for at opfylde målsætningerne for miljøeffektivitet og undgå enhver forveksling med andre områder. (7) Sondringen mellem de forskellige landskabstræk, der er anført i artikel 45, stk. 4, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014, er en kilde til usikkerhed for landbrugere i forbindelse med angivelsen af miljømæssige fokusområder. For at mindske usikkerheden, forenkle forvaltningen af ordningen for medlemsstaternes myndigheder og tackle de problemer, som landbrugere støder på i forbindelse med angivelsen af 9 COM(2015) 478 final, Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet - Midtvejsevaluering af EU's 2020-strategi for biodiversitet. DA 11 DA

12 miljømæssige fokusområder, bør hegn eller træbevoksede bræmmer, der er omhandlet i litra a) i denne bestemmelse, og træer i rækker, der er omhandlet i litra c) i denne bestemmelse, samles i én type landskabstræk, således at der gælder én størrelsesgrænse for dem. Desuden bør de områder, der er omhandlet i artikel 45, stk. 4, litra d), i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014, af samme grunde samles under markkrat. (8) Selv om det som anført i betragtning 51 i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 er nødvendigt at fastsætte en maksimalstørrelse for landskabstræk for at sikre, at området fortrinsvis benyttes som landbrugsarealer, bør sådanne størrelsesgrænser ikke føre til udelukkelse af elementer, der overstiger disse grænser, men som er værdifulde for biodiversitet. Derfor bør det område, der kan betegnes som landskabstræk i henhold til artikel 45, stk. 4, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014, beregnes op til maksimalstørrelsen for elementet (9) I betragtning af de store miljømæssige fordele ved bredbevoksning som omhandlet i artikel 45, stk. 4, femte afsnit, og i artikel 45, stk. 5, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 bør det fastsættes, at al bredbevoksning bør tages i betragtning ved beregningen af de miljømæssige fokusområder. (10) Af de samme årsager, som er nævnt i betragtning 7 og 8 i forbindelse med artikel 45, stk. 4, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014, bør markbræmmer, der på nuværende tidspunkt omhandles i litra e) i denne bestemmelse, slås sammen med erosionshæmmende striber i artikel 45, stk. 5, i nævnte forordning, og der bør fastsættes én grænse for målene på erosionshæmmende striber og markbræmmer. Sådanne maksimalmål for erosionshæmmende striber og markbræmmer bør henvise til det areal, som kan betegnes som erosionshæmmende striber og markbræmmer i henhold til artikel 45, stk. 5, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014. For at give landbrugerne størst mulig fleksibilitet bør definitionen af erosionshæmmende striber i henhold til GLMS 1, lovbestemte forvaltningskrav 1 eller 10, som omhandlet i bilag II til forordning (EU) nr. 1306/2013 og markbræmmer, der er beskyttet inden for rammerne af GLMS 7, lovbestemte forvaltningskrav 2 eller 3, som omhandlet i dette bilaget, suppleres med andre erosionshæmmende striber og markbræmmer, dvs. enhver art af bræmmer, der ikke er omfattet af disse to kategorier under reglerne for krydsoverensstemmelse. (11) I Artikel 46, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013 tillades det at betragte landskabstræk og erosionshæmmende striber, der støder op til agerjord, som miljømæssige fokusområder. For at opnå den størst mulige miljøfordel af landskabstræk eller erosionshæmmende striber omhandlet i artikel 45, stk. 4 og 5, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 og fremme beskyttelsen og vedligeholdelsen af yderligere elementer bør denne bestemmelse suppleres med lovgivning, der giver fleksibilitet ved at tage højde for andre miljømæssigt værdifulde elementer, som opfylder definitionen på disse typer miljømæssige fokusområder, og som ikke støder op til bedriftens agerjord. Derfor bør sådanne erosionshæmmende striber og markbræmmer eller landskabstræk, der støder op til det miljømæssige fokusområde, som støder direkte op til bedriftens agerjord, også anerkendes som et miljømæssigt fokusområde. (12) Af de samme årsager, som er nævnt i betragtning 7 og 8 i forbindelse med artikel 45, stk. 4, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014, bør maksimalstørrelsen, der er fastsat for bræmmer af støtteberettigede hektar langs skovbryn, som er omhandlet i artikel 45, DA 12 DA

13 stk. 7, i nævnte forordning, henvise til det areal, der kan betegnes som sådanne bræmmer i henhold til denne bestemmelse. (13) I lyset af bestemmelserne i første afsnit af artikel 46, stk. 2, litra g), i forordning (EU) nr. 1307/2013 er det hensigtsmæssigt at præcisere, at fastsættelsen af kravene med hensyn til brugen af mineralsk gødning og/eller plantebeskyttelsesmidler kun er relevant, såfremt disse produkter er tilladt. (14) Den nuværende frist for såning af efterafgrøder og plantedække, der er fastsat i artikel 45, stk. 9, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014, er ikke altid i overensstemmelse med de agronomiske og klimatiske forhold. Med henblik på bedre at nå de miljømæssige mål i denne type miljømæssige fokusområde er det hensigtsmæssigt at erstatte fristen for såning af efterafgrøder og plantedække med en minimumsperiode, hvor arealer skal være dækket af efterafgrøder og plantedække. Med henblik på at sikre den nødvendige fleksibilitet, der kan tage højde for sæsonbestemte vejrforhold, bør medlemsstaterne bemyndiges til at fastsætte den periode på det mest hensigtsmæssige geografiske niveau. Da den tid jorden er dækket af efterafgrøder og plantedække er en vigtig faktor for at sikre en effektiv optagelse af restkoncentrationer af nitrat og dækning af jordbunden, selv om området ikke er dækket af hovedafgrøden, bør minimumsvarigheden af perioden fastsættes på EUplan. For at være i overensstemmelse med fortolkningen af definitionen på græs eller andet grøntfoder som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra i), i forordning (EU) nr. 1307/2013, bør det også være muligt at underså bælgafgrøder i hovedafgrøden. For endvidere at sikre sammenhængen mellem tilsvarende metoder, som er omfattet af forpligtelser og certificeringsordninger, der er omhandlet i artikel 43, stk. 3, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 1307/2013, bør regler om efterafgrøder eller plantedække, der anses som miljømæssige fokusområder, tilpasses. (15) Selv om det som udgangspunkt kun er arealer med kvælstofbindende afgrøder, der vokser som rene arter, der bør betragtes som miljømæssige fokusområder, blander de traditionelle dyrkningsmetoder ofte sådanne afgrøder med andre afgrøder, hvorfor det er hensigtsmæssigt at tillade, jf. artikel 45, stk. 10, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014, at områder med blandinger også kan betragtes som miljømæssige fokusområder, forudsat at de dominerende kvælstofbindende afgrøder i sådanne blandinger er sikret. På grundlag af erfaringerne med anvendelsen af første afsnit af artikel 45, stk. 10, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 og i lyset af gennemførelsen af Rådets direktiv 91/676/EØF 10 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF 11 er det desuden overflødigt at fastsætte konkrete regler for placeringen af disse kvælstofbindende afgrøder. I stedet for og med henblik på at styrke medlemsstaternes indsats for at imødegå risikoen for kvælstofudvaskning om efteråret bør medlemsstaterne have mulighed for at fastsætte supplerende betingelser for kvælstofbindende afgrøder, hvis det er nødvendigt. For endvidere at sikre sammenhængen mellem tilsvarende metoder, der er omfattet af forpligtelser og certificeringsordninger, der er omhandlet i artikel 43, stk. 3, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 1307/2013, bør regler om kvælstofbindende afgrøder, der anses som miljømæssige fokusområder, tilpasses Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (EFT L 375 af , s. 1). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af , s. 1). DA 13 DA

14 (16) Erfaringerne med anvendelsen af forordning (EU) nr. 639/2014 har vist, at visse bestemmelser vedrørende typerne af miljømæssige fokusområder bør være mere detaljerede med hensyn til kravet om "ingen produktion", herunder bestemmelserne om høsten og afgræsningen med henblik på at opfylde biodiversitetsmålet og at sikre sammenhæng med andre instrumenter i den fælles landbrugspolitik. Navnlig hvad angår kravet om "ingen landbrugsproduktion", der gælder for typer af miljømæssigt fokusområde, jf. artikel 45, stk. 2 og 4, litra e), stk. 5 og 7, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014, bør det præciseres, at produktion bør forstås som en landbrugsaktivitet som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra c) og i), i forordning (EU) nr. 1307/2013, og ikke i den bredere forstand, som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra c), nr. ii) og iii), i samme forordning, og bør ikke berøre reglerne om minimumsjorddække under GLMS 4 som omhandlet i bilag II til forordning (EU) nr. 1306/2013. Derudover bør tiltag fra landbrugernes side, navnlig fremme af bestøvning med henblik på at bevare og forbedre biodiversiteten, der sigter mod at etablere et grønt jorddække, og som f.eks. er omfattet af en forpligtelse til at sikre et miljø- og klimavenligt landbrug, tilskyndes for at maksimere de miljømæssige fordele. (17) Da de tre hovedtyper af arealer, der anmeldes af landbrugere som miljømæssige fokusområder i det første år for gennemførelsen af artikel 46 i forordning (EU) nr. 1307/2013, er områder, som er eller kan være produktive, dvs. arealer, der ligger brak, efterafgrøder, plantedække og kvælstofbindende afgrøder, vil der sandsynligvis blive anvendt plantebeskyttelsesmidler i miljømæssige fokusområder. For at beskytte og forbedre biodiversiteten i overensstemmelse med målene for "forgrønnelse" er det derfor hensigtsmæssigt at forbyde anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler på følgende miljømæssige fokusområder, som er eller kan være produktive: brakjord, bræmmer af støtteberettigede hektar langs skovkanter med produktion, efterafgrøder eller plantedække og kvælstofbindende afgrøder. Hvis efterafgrøder eller plantedække er etableret ved udlæg af græs eller bælgafgrøder i hovedafgrøden for af proportionalitetshensyn at undgå konsekvenser for forvaltningen af hovedafgrøden, bør sådant et forbud gælde fra høsten af hovedafgrøden. For at sikre sammenhæng mellem forbuddet og de sædvanlige landbrugsmetoder, garantere retssikkerheden og undgå administrative vanskeligheder for landbrugerne og de nationale administrationer bør det præciseres, at forbuddet om at underså mindst bør gælde i en mindsteperiode, der svarer til den mindsteperiode, hvor arealer med efterafgrøder eller plantedække skal være på plads, når de er oprettet ved såning af en blanding af afgrødearter eller indtil det tidspunkt, hvor næste hovedafgrøde sås. (18) Artikel 49 i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 fastsætter regler i henhold til, hvilke juridiske personer har adgang til støtte til unge landbrugere, jf. artikel 50, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013. På grundlag af erfaringerne i forbindelse med anvendelsen af artikel 49, stk. 3, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 bør der gives en yderligere præcisering af fortolkningen af betingelsen i litra b) i artikel 50, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013, hvad angår det tidspunkt, hvor en ung landbruger, der udøver faktisk og langsigtet kontrol over den juridiske person, skal overholde aldersgrænsen. Det er navnlig hensigtsmæssigt at præcisere, at den unge landbruger skal overholde aldersgrænsen på 40 år i det år, hvor den juridiske person kontrolleret af en ung landbruger indgav den første ansøgning i henhold til grundbetalingsordningen eller den generelle arealbetalingsordning. (19) I henhold til andet afsnit af artikel 53, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 resulterer beløbet pr. enhed af frivillig koblet støtte af forholdet mellem det beløb, som fastsættes for finansieringen af den pågældende foranstaltning og den kvantitative DA 14 DA

15 grænse, der er fastsat i henhold til første afsnit af artikel 53, stk. 2, eller det antal hektarer eller dyr, som er støtteberettigede i det pågældende år. Det er hensigtsmæssigt at omformulere denne bestemmelse på en sådan måde, at medlemsstaterne kan fastsætte beløbet pr. enhed med en værdi, der ligger inden for intervallet mellem disse to værdier, hvor antallet af støtteberettigede enheder er lavere end den kvantitative grænse. (20) I henhold til artikel 64, stk. 5, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 skal de medlemsstater, der anvender den generelle arealbetalingsordning i overensstemmelse med artikel 36 i forordning (EU) nr. 1307/2013 hvert år senest den 1. september underrette Kommissionen om det samlede antal hektar, som er anmeldt af landbrugerne i henhold til denne ordning. Disse oplysninger meddeles hvert år Kommissionen i henhold til artikel 9, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014. Artikel 64, stk. 5, i delegeret forordning (EU) 639/2014 kan derfor udgå. (21) På baggrund af Kommissionens erfaringer med forvaltning af meddelelserne om forgrønnelse, jf. artikel 65 i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014, bør der foretages nogle tilpasninger af deres indhold, herunder med hensyn til bestemmelserne om forgrønnelse i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 som ændret ved denne forordning. (22) I henhold til artikel 67, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 skal medlemsstaterne give Kommissionen meddelelse om det samlede antal støttemodtagere, størrelsen af de betalinger, der er tildelt, samt det samlede areal og det samlede antal husdyr, for hvilke støtten rent faktisk er blevet udbetalt for hver koblet støtteforanstaltning og hver specifik driftsform eller specifikke landbrugssektorer, der er berørt. (23) Fra og med ansøgningsåret 2015 meddeler medlemsstaterne det samlede antal støttemodtagere og det samlede areal eller det samlede antal dyr, der er ansøgt om og fastsat for hver foranstaltning for frivillig koblet støtte i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, og 3 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014. Fra og med ansøgningsåret 2016 vil de betalinger, der er ydet for hver koblet støtteforanstaltning, endvidere indgå i medlemsstaternes meddelelse af oplysninger, i overensstemmelse med artikel 10 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/ Artikel 67, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 639/2014 bør derfor udgå. (24) Delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 bør derfor ændres. (25) Som følge af ændringen af visse bestemmelser i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 vedrørende typer af miljømæssige fokusområder skal der foretages ændringer i bilag X til forordning (EU) nr. 1307/2013, navnlig tilpasning af listen over typer af miljømæssige fokusområder og de tilsvarende faktorer, hvor det er nødvendigt. Betragtning 45 i forordning (EU) nr. 1307/2013 fremhæver vigtigheden af, at et miljømæssigt fokusområde etableres på en sammenhængende måde. Derfor skal omregnings- og vægtningsfaktorer, der gælder for tilsvarende metoder, stemme overens med de faktorer, der gælder for tilsvarende eller identiske standardmetoder. Af hensyn til retssikkerheden og ligebehandling af landbrugerne bør bilag X til forordning (EU) nr. 1307/2013 ændres i overensstemmelse hermed. 12 Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 af 6. august 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, økonomisk forvaltning, regnskabsafslutning, regler om kontroller, sikkerhedsstillelse og åbenhed (EUT L 255 af , s. 59). DA 15 DA

16 (26) Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen. Eftersom præciseringen i artikel 49, stk. 3, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 og omformuleringen af andet afsnit i artikel 53, stk. 2, i nævnte forordning afspejler en fortolkning af disse bestemmelser, fra forordningen begyndte at finde anvendelse, bør disse ændringer anvendes med tilbagevirkende kraft. I betragtning af den tid, som de nationale myndigheder har brug for til at ajourføre deres eksisterende administrative værktøjer og oplyse landbrugerne i tilstrækkelig god tid om ændringerne til bestemmelserne om forgrønnelse, bør disse ændringer kun gælde for støtteansøgninger, der vedrører kalenderår, som starter fra den 1. januar Medlemsstaterne bør dog have mulighed for at anvende dem i forbindelse med støtteansøgninger for kalenderåret 2017, idet der tages højde for, at alle valg i denne henseende bør være sammenhængende set ud fra landbrugernes synspunkt. Der bør fastsættes en anmeldelsespligt med hensyn til konsekvensændringer af tidligere meddelelser i forbindelse med det pågældende kalenderår VEDTAGET DENNE FORORDNING: Artikel 1 Ændring af delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 I delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 foretages følgende ændringer: (1) Artikel 9 affattes således: "Artikel 9 Hamp 1. Med henblik på artikel 32, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013 skal støtteberettigelsen for arealer, der er beplantet med hamp, forudsætte anvendelse af frø af sorter, der er opført på den fælles sortsliste over landbrugsplantearter den 15. marts det år, for hvilket betalingen ydes, og offentliggjort i henhold til artikel 17 i Rådets direktiv 2002/53/EF*. Frøene skal være certificeret i overensstemmelse med Rådets direktiv 2002/57/EF**. 2. Medlemsstaterne etablerer et system til bestemmelse af indholdet af Δ9- tetrahydrocannabinol (i det følgende benævnt "THC-indhold") i hampesorter, der giver dem mulighed for at anvende den metode, der er beskrevet i bilag III. 3. Medlemsstatens kompetente myndighed opbevarer de registrerede anmærkninger vedrørende THC-indholdet. For hver sort registreres mindst THC-indholdet i hver prøve udtrykt i procent med to decimaler, den anvendte procedure, antallet af udførte test, oplysning om, hvornår prøven er udtaget, og hvilke foranstaltninger der er truffet på nationalt plan. 4. Hvis gennemsnittet af alle prøverne af en given sort overstiger det THC-indhold, der er fastsat i artikel 32, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013, anvender medlemsstaterne procedure B, som beskrevet i bilag III til nærværende forordning for den pågældende sort i løbet af det følgende ansøgningsår. Denne procedure anvendes i løbet af de næste ansøgningsår, medmindre alle analyseresultaterne for den pågældende sort ligger under det THC-indhold, der er fastsat i artikel 32, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/ Hvis gennemsnittet af alle prøverne af en given sort for andet år i træk overstiger det THC-indhold, der er fastsat i artikel 32, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013, underretter medlemsstaten Kommissionen om anmodningen om bemyndigelse til at DA 16 DA