Informationsmøde. marts 2017

Transkript

1 Informationsmøde marts 2017

2 Informationsmøde marts 2017 Program: 9:00 Ankomst 9:30 Velkomst 9:45 Arbejdstid 12:00 Frokost 13:00 Tilsyn 13:45 Lederløn 14:45 Børnekonvention 15:30 Tak for i dag

3 Arbejdstid

4 Før skoleårets start opgaveoversigten

5 Før skoleårets start - opgaveoversigten Som leder har man både ret og pligt til at lede og fordele arbejdet. Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til den ansatte. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, den ansatte påtænkes at løse i normperioden.

6 Før skoleårets start - opgaveoversigten Opgaveoversigten udarbejdes på baggrund af dialog mellem ledelse og lærer, hvor der blandt andet afstemmes forventninger til, om lærernes samlede arbejdstid er fyldt op med de tildelte opgaver. Der gives ikke med opgaveoversigten et bindende tilsagn til læreren om, hvilke opgaver den pågældende skal løse. Opgaveoversigterne skal være udarbejdet ud fra forståelige, gennemskuelige og saglige kriterier.

7 Før skoleårets start - opgaveoversigten Ved opgavefordelingen og ved udarbejdelsen af opgaveoversigten er det vigtigt at sikre, at lærerne har reelle muligheder for at nå målene for uddannelserne. Ved vurderingen af omfanget af opgaverne herunder forberedelsen mv. inddrages blandt andet lærerens forudsætninger, erfaring med faget, uddannelse og efteruddannelse i faget, holdstørrelse, elevsammensætningen og det faglige spænd i elevgruppen, særlige vejlednings- og fastholdelsesopgaver, teamsamarbejde, samarbejde med andre fagprofessionelle, samarbejde med virksomheder, eksterne samarbejdsparter mv.

8 Før skoleårets start - opgaveoversigten Overvejelser Antallet af elever/klasser hvor mange elever skal læreren forholde sig til? Hvilke elever går der i klasserne? Mange forskellige fag med få klasser eller få fag med mange forskellige klasser? Den enkelte klasse er den velfungerende eller kræver det ekstra arbejde? Mængden af forældresamarbejde Lærerens erfaring og evner

9 Før skoleårets start - opgaveoversigten

10 En aftale, hvor alle får den samme standardløsning, er ikke nødvendigvis det samme som retfærdighed. Fleksibilitet til at imødekomme forskellige ønsker er langt mere retfærdigt, Claus Hjortdal, Politiken 13. marts 2017 Før skoleårets start - opgaveoversigten

11 Opgaveoversigten Rammer og indhold

12 Skal indeholde særlige opgaver, undervisning og lignende som en forventes at løse i løbet af skoleåret. Den er ikke udtømmende og kan ændres i løbet af året Opgaveoversigten rammer og indhold Opgaveoversigten skal ikke indeholde timetal på den enkelte opgave Opgaveoversigten skal ikke indeholde puljer til pauser, almindeligt tilsyn og lignende Der er ingen formkrav til listen, men den skal være tydelig og forståelig

13 Opgaveoversigt NN Undervisning (37 uger) Engelsk UV-tillæg - 1A, 2 lektion ugentlig (57) Dansk - 4C, 6 lektion ugentlig (171) Tysk - 6 kl., 3 lektion ugentlig (85,5) Fransk - 8 kl., 3 lektion ugentlig (85,5) - 9 kl., 3 lektion ugentlig (85,5) Specialundervisning - 8 lektion ugentlig (228) Opgaveoversigten rammer og indhold Særlige uger/dage 2 faguger (uge 45 og uge 8) (40) Første skoledage, juledage, teaterdag, sidste skoledag, (25)

14 Øvrige opgaver Opgaveoversigten rammer og indhold Klasselærer - 4.C Forældresamtaler - 4C, 6. klasse - specialundervisningselever Andet Skolefest Sprogudvalg Venskabsklasse Lejrskole 4.C

15 Før skoleårets start - opgaveoversigten Til drøftelse ved bordene Hvordan sammensættes den enkelte lærers opgaveoversigt? Er sammensætningen lige for alle eller differentieres der?

16 Før skoleårets start arbejdstid

17 Arbejdstidsplanlægning Skolen skal planlægge den enkelte medarbejders arbejdstid, med henblik på at sikre at den samlede arbejdstid ikke overstiger beskæftigelsesgraden Skoleåret 2017/18 består af 1.931,4 arbejdstimer for en medarbejder, svarende til 7,4 timer pr. dag

18 Årsnorm skoleåret 2017/18 Bruttoarbejdstid 1.931,4 Ferie (25 dage á 7,4) 185,0 Søgnehelligdage (9 á 7,4 timer) 66,6 Nettoarbejdstid 1.679,8

19 Tidsregistrering Planlægning af arbejdstiden

20 Tidsregistrering Den enkelte lærer skal registrere hvornår arbejdsdagen starter og hvornår arbejdsdagen slutter, og hvor mange timers arbejde medarbejderen har præsteret Det handler IKKE om tiden til den enkelte opgave, men den samlede arbejdstid

21 Tidsregistrering Dato Start Slut Hjemme I alt 6. februar 07:50 15:00 2,00 9,2 7. februar 07:50 16:00 8,2 8. februar 07:50 14:00 2,00 9,2 9. februar 07:50 16:00 8,2 10. februar 07:50 13:30 6,2

22 Planlægning Arbejdstidens planlægges med komme-gåtider Der tages højde for unormale arbejdsdage, dvs. lejrskoler, forberedelsesdage, skolehøjtidligheder etc.

23 Lærer på 100 % 5 dage inden eleverne møder fra sommerferie hvor der er planlagt fra kl. 9:00 til kl. 15:00 3 dage efter eleverne er gået på sommerferie hvor der er planlagt fra kl. 9:00 til kl. 15:00 4 særlige skoledage fra kl til kl dages lejrskoler, mandag kl til torsdag kl Forældremøder i 2 klasse, planlagt med 15 timer til hver klasse 2 faguger, man-tors kl. 7:50 til kl. 15:00. dog fredag til kl. 14: alm. skoledage

24 Nettoarbejdstid 1.679,8 Uden elever (8 dage á 6 timer) 48,0 Lejrskole (22 timer pr. døgn) 72,0 Særlige skoledage (4 dage á 7 timer) 28,0 2 faguger (á 34,8 timer pr. uge) 69,7 Skolefest (á 4 timer) 4,0 Forældremøder (2 á 15 timer) 30,0 Rest arbejdstid til planlægning 1.428,1

25 Mødeskema Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Mødetid 07:50 07:50 07:50 07:50 07:50 Gåtid 16:00 16:00 16:00 16:00 14:15 I alt 1.422,6 timer Tilstedeværelse når det giver mening, dvs. undervisning, møder, teamsamarbejde etc.

26 Snak ved bordene Hvad er jeres umiddelbare opfattelse af de 2 modeller, og hvordan vil de blive modtaget af lærerne?

27 I løbet af skoleåret arbejdstid

28 Tidsregistrering Opfølgning på indleverede arbejdstid Behov for ændringer? Er der tilstrækkelig arbejdstid tilbage til rest af året Dialog omkring den præsterede arbejdstid

29 Planlagt arbejdstid Er der indkommet nødvendige ændringer Behov for ændringer? Er der tilstrækkelig arbejdstid tilbage til rest af skoleåret Dialog omkring den præsterede arbejdstid

30 I løbet af skoleåret opgaveoversigten

31 I løbet af skoleåret - opgaveoversigten Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og den ansatte, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer. Dialog om kvalitet og mængde af arbejdsopgaver i løbet af året.

32 Opgaveoversigt NN Undervisning (37 uger) Engelsk UV-tillæg - 1A, 2 lektion ugentlig (57) Dansk - 4C, 6 lektion ugentlig (171) Tysk - 6 kl., 3 lektion ugentlig (85,5) Fransk - 8 kl., 3 lektion ugentlig (85,5) - 9 kl., 3 lektion ugentlig (85,5) Specialundervisning - 8 lektion ugentlige (228) Idræt - 5A, 2 lektioner ugentlig (57) I løbet af skoleåret - opgaveoversigten Særlige uger/dage 2 faguger (uge 45 og uge 8) (40) Første skoledage, juledage, teaterdag, sidste skoledag (25)

33 Slutningen af skoleåret opgaveoversigten

34 Slutningen af skoleåretopgaveoversigten Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til den ansatte. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, den ansatte påtænkes at løse i normperioden. Evaluering hvordan er årets opgaver blevet løst? Forventninger til næste års arbejde også medarbejderens forventninger

35 Trivselsundersøgelse 72 % af lærerene på de frie skoler trives på deres arbejdsplads, kun 6 % trives ikke 9 % oplever at der altid er et passende forhold mellem mængden af tid og opgaver. 37 % oplever at der næsten altid er en passende mængde af tid. (I 2015 var tallet 5 % og 35 %) 5 % oplever at kravene til kvaliteten i opgaveløsningen er for høje i forhold til mængden af tid der er til rådighed. 26 % oplever at kravene til kvaliteten i opgaveløsningen i forhold til mængden af tid næsten altid er for høje. (2015 var tallet 4 % og 20 %) 5 % oplever at lederen altid forventer en ekstraordinær indsats. 25 % oplever at lederen næsten altid/ofte har en forventning om en ekstraordinær indsats(2015 var tallet 5 % og 19 %)

36 Slutningen af skoleåret arbejdstid

37 Opgørelse af arbejdstid Ingen formkrav Opgørelse af den samlede arbejdstid Udleveres til medarbejderne Formål: Er der overtid eller undertid?

38 Snak ved bordene Hvilke implementeringsbump vil tidsregistrering eller planlægning af arbejdstid betyde? Hvad vil det betyde for arbejdsmiljøet på skolen?

39 Tilsyn

40 9. Det påhviler forældrene til børn i en fri grundskole at føre tilsyn med skolens almindelige virksomhed. Forældrekredsen træffer selv beslutning om, på hvilken måde tilsynet skal udøves Forældrekredsen og bestyrelsen skal i fællesskab sikre, at en eller flere tilsynsførende varetager tilsynet Styrkelse af kvaliteten på de frie grundskoler Forældrekredsen og skolens bestyrelse kan i stedet i fællesskab træffe beslutning om, at tilsynet skal føres af skolen ved selvevaluering

41 Hvad består tilsynet med de frie grundskoler af?

42 Informationsmøde marts 2017 Program: 9:00 Ankomst 9:30 Velkomst 9:45 Arbejdstid 12:00 Frokost 13:00 Tilsyn 13:30 Lederløn 14:45 Børnekonvention 15:30 Tak for i dag

43 Forældrekredsens tilsyn Ministeriets tilsyn Certificeret tilsynsførende eller Selvevaluering

44 Ministeriets tilsyn Risikobaseret tilsyn Tematisk tilsyn Enkeltsagstilsyn

45 Det risikobaserede tilsyn

46 Det risikobaserede tilsyn Skoler udvælges på baggrund af: Screening af resultater ved folkeskolens afgangsprøve Overgang til ungdomsuddannelser Gennemføres hvert andet år

47 Det tematiske tilsyn

48 Det tematiske tilsyn Skoler udvælges på baggrund af: Områder der har voldt skolerne problemer Områder hvor der politisk ønskes fokus AKTUELT SKOLENS HJEMMESIDE OG FRIHED OG FOLKESTYRE

49 Hvordan sikrer du at din skole lever op til kravet om frihed og folkestyre?

50 Enkeltsagstilsyn

51 Enkeltsagstilsyn Skoler udvælges på baggrund af: Specifikke bekymringshenvendelser Opfølgning på risikobaserede eller tematiske tilsyn Oplysninger fra myndigheder eller presse

52 Enkeltsagstilsyn Den almindelige mulighed for at rette henvendelse til styrelsen med henblik på indberetning om bekymrende forhold på skoler vil blive synliggjort. Styrelsen vil orientere om muligheden, herunder vil der blive vejledt om muligheden på styrelsens hjemmeside.

53 Der gennemføres mindst to uanmeldt tilsynsbesøg på skoler, hvor styrelsen indleder en tilsynssag med en skoles overholdelse af frihed og folkestyre-kravet på baggrund af henvendelser fra forældre, lærere, elever mv., oplysninger fra kommuner eller omtale i pressen. Enkeltsagstilsyn

54 Den tilsynsførende

55 Den tilsynsførende I 5, stk. 7 i lov om frie grundskoler bestemmes det, at forvaltningslovens regler om inhabilitet gælder for bestyrelsen, lederen og andre ansatte og den tilsynsførende. En person er inhabil i en konkret sag, hvis der foreligger omstændigheder, som er egnet til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed (Benævnt: personlig speciel inhabilitet).

56 Hvem kan ikke vælges? Den tilsynsførende 1) tilhøre forældrekredsen, 2) være medlem af skolens bestyrelse, 3) være ansat på skolen, 4) være ansat eller bestyrelsesmedlem på en anden fri grundskole, hvis skolens ansatte eller bestyrelsesmedlemmer fører tilsyn med denne anden frie grundskole, 5) være gift eller nært beslægtet med personer, der er omfattet af nr. 1-4 eller 6) inden for de seneste 5 år før valget have været elev på skolen eller gift eller nært beslægtet med en elev på skolen eller have været omfattet af nr Den eller de tilsynsførende skal senest ved tiltrædelsen som tilsynsførende være certificeret.

57 De nye habilitetsregler træder formelt i kraft 1. januar 2018, men af lovbemærkningerne fremgår, at kravene skal respekteres allerede i Den tilsynsførende

58 Den tilsynsførende Tilsynserklæringen Skolens navn og skolekode Navn på den eller de tilsynsførende Dato(er) for tilsynsbesøg Angivelse af hvilke klasser og hvilke fag den tilsynsførende har overværet i forbindelse med tilsynet Vurdering af elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk. Hvis skolen ikke fører til prøve i historie, skal elevernes standpunkt i historie også vurderes. Vurdering af om skolens samlede undervisning ud fra et en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. (Forventede) Tilføjelser og ændringer Digitalisering og udvidelse med en række kontrolspørgsmål angående frihed og folkestyre. Vurdering af om skolen overholder kravet om at forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikler og styrker elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Vurdere om undervisningssproget er dansk, med mindre der er givet dispensation.

59 Den tilsynsførende Særligt om donationer Den tilsynsførende skal i tilsynserklæringen oplyse om skolen har modtaget donationer, fra samme donator, som overstiger kr. eks. moms. eller varer/tjenesteydelser svarende hertil. Oplysninger om navn og adresse skal oplyses i tilsynserklæring, offentliggøres på skolens hjemmeside samt fremgå af skolens årsrapport. Reglerne omfatter også anonyme donationer.

60 Den tilsynsførende Donator navn Donator adresse Type af donation Fx kontantbeløb, varer, tjenesteydelser, ejendomme m.v. Størrelse på donation ekskl. moms Donator 1 xxxxxx Kontantbeløb Donator 2 xxxxxx Legetårn Anonym donator - Kontantbeløb Donationer i alt

61 Skærpet tilsyn

62 Ændringer af Ministeriets muligheder i forbindelse med skærpet tilsyn Det statslige skærpede tilsyn i forhold til frihed og folkestyre-kravet styrkes med følgende initiativer: Skærpet tilsyn Ved gennemførelsen af et skærpet tilsyn med en skole vil styrelsen fremover altid lade indgå både opfyldelse af stå mål med-kravet og frihed og folkestyre-kravet. Fokus på frihed og folkestyre i tilsynet med undervisningen Et skærpet tilsyn vil fremover have styrket fokus på: - Skolens undervisning i dansk og dansk som andetsprog - Undervisningen i historie og samfundsfag - Undervisningen i det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Foruden skolens mål og planer for undervisningen vil der i tilsynet kunne anvendes sprogscreening og læsetest, observationer af undervisningen samt viden om lærernes uddannelsesmæssige kompetencer, herunder sproglige forudsætninger og kompetencer i forhold til at undervise i de pågældende fag og emner.

63 Eksterne observatører I tilfælde, hvor en skole er under skærpet tilsyn med fokus på frihed og folkestyre-kravet, gives mulighed for at indsætte ekstern observatør på skolens bestyrelsesmøder skolens generalforsamling forældremøder på skolen Undersøgelse af skolens bestyrelses virksomhed og skole/hjem-samarbejdet Ved et skærpet tilsyn gennemføres en undersøgelse af bestyrelsens virksomhed, som indeholder: Skærpet tilsyn Undersøgelse af, om alle medlemmer af skolens bestyrelse behersker dansk i skrift og tale (som det er krævet i friskoleloven). Gennemgang af bestyrelsesdokumenter fx referater Desuden mulighed for undersøgelse af skole-hjem-samarbejdet ved gennemgang af evt. dagsordener og referater fra forældremøder.

64 Skærpet tilsyn Inddragelse af skolens elever i tilsynet Styrelsen skal som led i et skærpet tilsyn kunne afholde samtaler med elever uden tilstedeværelse af skoleleder/lærere. Dialog med kommunen mv. Erfaringer og observationer foretaget af kommunens medarbejdere søges fremover inddraget ved skærpede tilsyn med frihed og folkestyre-kravet. Afklaring af muligheden for udvidelse af den indikatorbaserede screening med fokus på frihed og folkestyre

65 Hvad kan det føre til?

66 Hvad kan det føre til? Ophør af skærpet tilsyn Påbud Fratagelse af det statslige tilskud

67 Lederløn

68 Ledervilkår Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation, idet der skal ansættes en skoleleder, og der kan ansættes en viceskoleleder og en eller flere afdelingsledere. Ledere aflønnes efter et decentralt intervallønssystem, hvor intervallet angiver henholdsvise den minimale og maksimale løn der kan aftales. Skolens størrelse er afgørende for hvilket interval der finder anvendelse Ud over intervallønnen kan der lokalt aftales engangsvederlag, f.eks. som honorering af særlig indsats.

69 Ledervilkår Elevtal Løninterval (1. april 2016) Hertil kommer pension. Der er ingen faste tillæg, ulempegodtgørelse, undervisningstillæg, kvalifikationstillæg, funktionstillæg eller lign.

70 Engangsvederlag Bemyndigelse af 20. juni 2003: Bemyndigelse til at aftale engangsvederlag ud over den samlede intervalløn af en samlet sum af maksimalt kr (1. april 2016), dog kr såfremt der ikke aftales resultataflønning. Rammen gælder pr. leder pr. år. Aftales for ét år af gangen. Merarbejdsbetaling Besluttes af bestyrelsen, og kan ikke gøres til genstand for forhandling med den faglige organisation. Begrundelse skal fremgå af beslutning og kan kun udbetales én gang årligt, f.eks. udgangen af et skoleår.

71 Engangsvederlag - fortsat Resultatløn Forudsat forhandlet mellem bestyrelsen og lederen, men først gyldig, når aftalen er godkendt af den faglige organisation. Aftalen skal være godkendt forud for den periode, som aftalen omfatter Vederlag for særlig indsats Forudsat forhandlet mellem bestyrelsen og lederen, men først gyldig, når aftalen er godkendt af den faglige organisation. Aftalen skal være godkendt forud for den periode, som aftalen omfatter

72 Hvad ellers? Dispensationsansøgning til Undervisningsministeriet Ansøgning om midlertidig forhøjelse af bemyndigelse til indgåelse af aftale om engangsvederlag Skal ansøges af skolens bestyrelsesformand Gives for ét år ad gangen Skal være særligt begrundet Skal være indenfor rimelighedens grænser Der gives afslag ved genbrug af samme begrundelse for flere medarbejdere Der gives afslag ved genbrug af gammel begrundelse

73 Fejlmargin Lønnen opgøres i foråret af Fordelingssekretariatet som en del af den samlede lønstatistik. 1 ud af 3 er aflønnet forkert!!! Løn er også lederens ansvar! Får lønnen revideret af revisor

74 Statistik DP: elever kr elever kr elever kr. Alle (395 elever) kr. Folkeskolen: Alle (416 elever) kr.

75 MEN i folkeskolen har man Øverste niveau: Refererer direkte til forvaltning, har overordnet økonomisk ansvar, mm. Mellemste niveau: Refererer direkte til leder på øverste niveau, har souscheffunktion i forhold til leder på øverste niveau mm. Laveste niveau: Har konkrete pædagogiske og administrative ledelsesopgaver, har tværgående konsulentopgaver i organisationen mm.

76

77

78 Miniundersøgelse -> svarprocent % af skolerne har slet ikke udskrevet elever i 2016 Overholdelse af børnekonventionen 74 % er i høj grad bevidste 11 % er i nogen grad bevidste 2 % er i ringe grad bevidste Bevidsthed om processer 84 % af skolerne er blevet mere bevidste. 3 % er i ringe grad eller slet ikke blevet mere bevidste. 84 % har i høj eller nogen grad involveret eleverne i forløbet op til beslutningen Men vi er absolut ikke i mål endnu!

79 Ombudsmanden Børns vilkår Samarbejdet med ministeriet Information Pjecer Hjemmeside Evaluering

80 Om private skoler og børnekonventionen Vores erfaringer i rådgivningen Stor diversitet stor kompleksitet 4 overordnede sagstyper om ophør af samarbejde men husk den ordentlige, professionelle og gennemsigtige proces uanset sagens karakter!

81 Om private skoler og børnekonventionen Hvilke opmærksomhedspunkter oplever vi i sagerne? De 3 største faldgruber: 1. Manglende orientering under processen om mulige konsekvenser 2. Manglende skriftlighed i processen 3. Manglende opfølgningsmøder i processen

82 Om private skoler og børnekonventionen Gode råd om samtalen med eleven efter art. 12 Hav for øje, at eleven ikke sættes mellem to stærke parter sagen som eleven har indflydelse på (tal om det konkrete problem) Skelnen mellem to sagstyper sagen som eleven ikke har indflydelse på (tal om det, der betyder noget for eleven) Hvem skal have samtalen med eleven? Skoleleder, afdelingsleder eller fx klasselærer?

83 Om private skoler og børnekonventionen Har nogen af jer haft en samtale efter art. 12 i indeværende skoleår? Hvordan gik I ind til samtalen, hvordan forløb den og hvad skete der efterfølgende?

84 Om private skoler og børnekonventionen Hvad udestår?

85 Om private skoler og børnekonventionen Hvad udestår? Opsamling af skolernes erfaringer med disse sagsforløb, herunder artikel 12 - Vi vil rigtig gerne have tilbagemelding om Jeres oplevelser, også i forløb vi ikke er involveret i.

86 Om private skoler og børnekonventionen Hvad udestår? Informations- og inspirationsmateriale vedr. samtaler med børn iht. artikel 12 - Vi vil offentliggøre materiale herom, bl.a. i samarbejde med Undervisningsministeriet, Børns Vilkår mfl.

87 Om private skoler og børnekonventionen Hvad udestår? Og hvad med børns rettigheder i det hele taget? - Kan skolernes arbejde hermed indtænkes yderligere i skolens hverdag og i det brede arbejde med børn og elever?

88 Om private skoler og børnekonventionen

89 Om private skoler og børnekonventionen Hvad udestår? Fortsat rådgivningsfokus

90 Om private skoler og børnekonventionen Hvad udestår? De(n) kommende evaluering(er) Og den eventuelle politiske reaktion herpå.