Forord. Tak for et sjovt, godt og spændende samarbejde. En speciel tak til. Om.. Læs mere om...

Transkript

1

2 Forord Hospitalsklovnsarbejdet er et væsentligt element i håndteringen, og i mange tilfælde også behandlingen, af syge børn. Med humor, fantasi og nærvær gør hospitalsklovnene i mange tilfælde barnets ophold på hospitalerne mere overkommeligt, og øger barnets selvværd og styrke til at håndtere sin egen situation bedre. Vi er beæret over at have fået muligheden for at arbejde tæt sammen med en organisation som, efter vores mening, laver et beundringsværdigt stykke arbejde. Vi håber, at denne bog vil give et lille indblik i den forunderlige verden, som Tut og Theodor til hverdag skaber for børnene på de Aalborgensiske hospitalsgange. Vi håber også, at I vil nyde historien og tiden med jeres børn, og måske endda bruge den som indgangsvinkel til at have en dialog om nogle af livets mere alvorlige sider. Denne bog er blevet til i samarbejde med Kim, Nakima, Sacha, Nanna, Christian (Kaospilot studerende) og Danske Hospitalsklovne. Bogen er en del af en kampagne ved navn en uge, en bog, én god sag, som tog form november Kampagnen var til for at skabe opmærksomhed omkring foreningen Danske Hospitalsklovne og deres økonomiske situation nationalt og lokalt i Aalborg. Om.. Danske Hosptalsklovne har eksisteret siden 2003 og er en landsdækkende forening, der administrerer hospitalsklovne til næsten alle danske hospitaler. Foreningen er afhængig af donationer fra privatpersoner, fonde og sponsorer. På grund af finanskrisen har foreningens økonomiske situation været kritisk i 2012, og der har været nedskæringer på landsbasis. Lokalt i Aalborg har man været nødsaget til at skære 1/3 af hospitalsklovnenes arbejde. Tak for et sjovt, godt og spændende samarbejde Christian Forman-Ankjær, Kim Törnqvist, Nakima Ackerhans Schreiber, Nanna Heiring Juelsbo & Sacha Julie Bechtle En speciel tak til Mona Rathsman, Henriette Juel Olsen, Gitte Brønager Jørgensen, Sissel Witt og alle der har støttet og inspireret os. Læs mere om... Danske Hospitalsklovne KaosPiloterne En uge, en bog, én god sag blog - i

3

4 Tut og Theodor er hospitalsklovne og det bedste hospitalsklovne ved, er at møde alle dem på sygehusene, især børnene. 3

5 På hospitalet En dag leder Theodor efter sin klatremus Laurits, men Laurits er pist forsvundet. Theodor leder med sit musiloskop, men kan slet ikke finde Laurits. Har du set Laurits? spørger Theodor Tut. Theodors klatremus Laurits. Sådan ser den ud, men hvor er den? Theodor leder længe med sit musiloskop, men kan slet ikke finde Laurits. 4

6 Har du kigget i din hat? foreslår Tut. Men Theodor kan ikke se Laurits i sin hat. Hvad med under din sko? fniser hun. Men heller ikke der er Laurits. Måske er han gået sig en tur?, Ja! Det kunne ligne Laurits. Meeen Tut, jeg tør altså godt at gå ud alene, meeen vil du ikke nok gå med? Jo, det vil Tut gerne.

7 Hvor mon Laurits er gået hen Hvad tror du? I Theodors sko? Flamingoerne i Zoo I Kildeparken? I Theodors bukser? 6

8 I Kildeparken Tut og Theodor kan ikke finde klatremus Laurits på hospitalet. Måske er han gået ned i parken for at lege?

9 Kildeparken, står der på et skilt. Så må man kilde hinanden, udbryder Tut. SE, der sidder en dame og krammer sin taske imens hun spræller med benene. Tror du hun vil kildes? spørger Tut. 8

10 Jamen det må jo være Laurits! jubler Tut og Theodor, han gør skam ikke noget. Men hvor mon han nu er? Man bliver helt sulten af at lede så meget, siger Tut, jeg kunne godt spise en is! Ja, en is! udbryder Theodor, måske Laurits er blevet issulten

11 Hos ismanden Tut og Theodor kunne ikke finde klatremus Laurits i parken. Måske er han gået ned på gågaden for at spise en is?

12 11

13 Tut får en kæmpe is, og hun skal lige til at tage sin første bid, men så ser hun nogle flotte mønstre i isen. Hov se, siger Tut, der er fodspor i isen. Jamen det må jo være Laurits! jubler Tut og Theodor, så har han også været issulten, men hvor er han mon nu? De kigger ned på gulvet og ser at fodsporene fortsætter ned ad vejen. Afsted! råber Tut og Theodor. 12

14 I børneteater Tut og Theodor kunne ikke finde klatremus Laurits ved isboden. Måske kan de finde ham ved at følge sporene? Tut og Theodor følger sporene så nøje, at de helt glemmer at se, hvor de går hen. Pludselig snubler Theodor over sine fødder, fordi han er så koncentreret om at se, hvilken vej Laurits er gået...

15 ... Vi står midt på scenen i børneteateret! udbryder Theodor. Nu hvor Tut og Theodor er her, kan de lige så godt optræde lidt. De synger og danser, snakker volapyk og laver nogle flotte sæbebobler og ballondyr. 14

16 Åh nej! De har fjollet så meget rundt, at de helt har glemt at kigge efter Laurits. Idet Theodor siger Laurits bryder alle børnene ud i grin. Hov, kender I Laurits? spørger Tut og Theodor. Ja! svarer alle børnene i kor, men han er her ikke længere, han ville i Zoologisk have... 15

17 ... Juhu! jubler Tut og Theodor, vi har altid godt kunne tænke os at komme i Zoologisk have. 16

18 I Zoo Tut og Theodor kunne ikke finde klatremus Laurits i børneteateret. Men mon ikke de kan finde ham i Zoologisk have? Mon nogle af dyrene i Zoologisk have har set klatremus Laurits?

19 18

20 De går hen til den dovne isbjørn. Hej isbjørn, har du set klatremus Laurits? Bjørnen åbner det ene øje og kigger på Tut og Theodor. Jeg sover, og desuden spiser jeg en mus, når jeg ser en, brummer den store isbjørn. Puha, godt Laurits ikke er kommet her forbi, siger Tut. Tænk nu hvis han var blevet spist 19

21 Tut og Theodor går hen til den høje giraf. Hej giraf, har du set vores Laurits? Giraffen bøjer sin lange hals ned til Tut og Theodor. Jeg kan kun se fugle og trætoppe, svarer giraffen, mens den gumler på et blad. Jeg tror ikke Laurits har været her, han er bange for højder, gyser Theodor ved synet af den høje giraf. 20

22 De går hen til den store elefant. Hej elefefant, har du set vores klatremus Laurits? Hov, han er her slet ikke... Kan du se elefanten? 21

23 Tut og Thoedor går hen til de fjollede aber. Hej aber, har i set vores klatremus Laurits her omkring? Alle aberne peger på en kæmpe grå abe, der sidder i træet. Hej kæmpe grå abe, har du set vores lille klatremus Laurits? Vil I ikke nok lade være med at sige mus, uh jeg er så bange for mus, trutter den kæmpe grå abe. Hov, det er slet ikke en kæmpe grå abe, men elefefanten, ler Tut og Theodor. 22

24 Tut og Theodor kunne ikke finde Laurits i Zoologisk have, og nu er de trætte og sultne, og det er endda ved at være mørkt. Vi må hellere gå tilbage til hospitalet, sukker Tut og Theodor. 23

25 I hospitalskøkkenet Tut og Theodor kunne ikke finde Laurits i Zoologisk have, og nu er de gået tilbage til køkkenet på hospitalet for at spise.

26 Ih, hvor er jeg altså bare æder-ku-dyl-dalmende sulten, udbryder Theodor. Zzzz Zzzz Zzzzzz Jeg håber der er flødebollesuppe i dag, drømmer Tut. De åbner køleskabet for at se efter mad, men hov, hvad er nu det? Jamen DER er jo Laurits! jubler Tut og Theodor! Laurits ligger helt mæt og sover på nederste hylde. 25

27 Ih, hvor er vi glade for at finde dig! udbryder de begge og begynder at synge og danse af glæde. Theodor lægger Laurits op i sin hat, og straks stikker børnehoveder frem i døråbningen. Tut og Theodor, skal vi lege? spørger børnene i døråbningen. Ja, det vil vi mægtig gerne!. Aalborg var sjovt, men det er nu rart at være tilbage blandt sine venner, tænker Tut og Theodor, mens de går ned ad hospitalsgangen med deres venner. Og hvor er Laurits? Han er så udmattet, at han er faldet i søvn i Theodors hat. 26

28 Farvel og tak for i dag, nu vil vi ud og lege med vores venner, børnene. Måske ses vi? 27