Fælles mål for DUS. Gistrup Skole, afd. Gistrup

Transkript

1 Fælles mål for DUS Gistrup Skole, afd. Gistrup August

2 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse 2 2. Indledning 2 3. Hvem er vi? 3 4. Læreplanstemaer 3 Alsidig og personlig udvikling 4 Sproglig udvikling 6 Social udvikling 7 Kulturelle udtryksformer og værdier 9 Naturen og udeliv 11 Sundhed, krop og bevægelse Pejlemærker 14 Helhed i skoledagen 14 Den åbne skolen 14 Forældresamarbejdet 15 Fokus på alle børn 15 2

3 2. Indledning Alle pædagoger, pædagogmedhjælpere og studerende fra Gistrup DUS I og DUS II har gennem to pædagogiske dage udarbejdet nye fælles mål for Gistrup DUS. Det primære i arbejdet har været, at skabe fælles mål, hvor alle ansatte har taget del i processen og dermed føler et medejerskab i de skrevne ord. Da målene dækker over en aldersspredning fra 0. klasse til og med 6. klassetrin, er målene udformet overordnet således de passer til hele børnegruppen. 3. Hvem er vi? Vi har på Gistrup Skole en ret stor DUS I (0.-2. klasse) såvel som DUS II (3.-6. klasse), tilsammen med over 500 indmeldte børn fordelt på vores to lokaliteter. De fysiske rammer er gode, både indenfor og ude, og de kan rumme børnenes behov for at koble af eller være fysiske aktive efter skoletid. Vi tilbyder dagligt børnene et væld af forskellige aktiviteter og tager højde for deres mange individuelle behov, initiativer og ønsker. Hen over året arrangerer vi en bred vifte af fællesaktiviteter, som også er med til at knytte den samlede børnegruppe sammen samt gøre overgangen mellem DUS I og DUS II mere flydende. Personalegruppen er dagligt delt på disse lokaliteter, men har vi stadig et ret tæt samarbejde og vi arbejder, så vidt det er muligt, pga. børnenes aldersspredning fra klasse, ud fra samme værdisæt. Som mennesker i personalegruppen er vi meget forskellige, hvilket netop er det, der skaber mangfoldighed og anderledes vinkler på dagligdagen. Vi komplementerer hinanden godt, både som individer og faggrupper imellem, hvor vi både erfaringsudvikler og efterstræber at give plads til spændende ideer og initiativer i dagligdagen. 4. Læreplanstemaer Læreplanstemaerne er det arbejdsredskab, vi dagligt benytter i arbejdet med og udviklingen af børn og personalegruppe. 3

4 Alsidig og personlig udvikling Det enkelte barn støttes i at have overblik samt indgå i og bidrage til at tage ansvar, når i samværet med andre I DUS gives der plads til at kortlægge de iboende evner og færdigheder, det enkelte barn besidder Det enkelte barns følelser og selvværd og selvtillid understøttes Overordnede mål Fælles mål for DUS Det enkelte barn udvikler en positiv selvopfattelse og bliver bevidst om sine egne styrker, ressourcer og begrænsninger Det enkelte barn udvikler mod og lyst til at udfordre sig selv og herved udvikle egne ressourcer og styrker, så det bevarer lysten til at arbejde med og udfolde fantasi og kreativitet Barnet forstår egne samt andres følelser, støtter og respekterer hinanden, agerer anerkendende i sociale sammenhænge og udvikler kompetencer til deltagelse i demokratiske processer Læringsmål Hvad vil vi gerne opnå? Vi arbejder ud fra en anerkendende og systemisk tilgang, hvor børnene ses i en helhed og ikke kun en enkelt handling Vi har fokus på det enkelte barns styrker, ressourcer og udfordringer. Vi italesætter dets følelser og håndterer eventuelle udfordringer via dialog Vi understøtter børnenes fantasi og kreativitet gennem samspil og leg, da det bl.a. er her, de øver forskellige sociale roller. Vi støtter børnenes demokratiske processer samt inddrager deres initiativer og ønsker om aktiviteter Tiltag/konkrete handlinger. (Metode/aktivitet) Vores handlinger for at nå målet 4

5 Børnene udstråler glæde og selvværd, f.eks. via positive fortællinger om sig selv, om deres færdigheder og om egne oplevelser Børnene trives socialt, tør give udtryk for deres meninger og bidrager aktivt i at løse uenigheder, de enten har været vidne til eller selv været involveret i Børnene omtaler hinanden positivt og opfører sig venligt og respektfuldt i mødet med andre børn og voksne Børnene udstråler tryghed, hilser og kan have øjenkontakt. Tegn på læring Tegn som viser vi er på vej mod målet Evaluering Skal ske løbende (før efter og under) Har vi nået målet (helt eller delvist)? 5

6 Sproglig udvikling DUS skal støtte det enkelte barn i at udvikle evnen til at kunne udtrykke sig via krops-, tale-, skrift- og billedsprog Børnene skal i DUS have mulighed for at styrke deres sproglige udvikling ved at udtrykke sig gennem kreative aktiviteter og udfoldelser, bl.a. tegninger, malerier, musik, drama, rollespil og digitale udtryksmåder Overordnede mål Fælles mål for DUS At det enkelte barn tilegner sig færdigheder til, at udtrykke sig, både alene (f.eks. tegne eller skrive) og i sociale sammenhænge At støtte det enkelte barn i, at udtrykke sig verbalt og nonverbalt Læringsmål Hvad vil vi gerne opnå? Vi voksne er rollemodeller med fokus på et positivt, dannet og anerkende sprogbrug indbyrdes og sammen med børnene Vi tilbyder en bred vifte af aktiviteter, som fremmer den sproglige udvikling på alle planer, f.eks. tegninger, malerier, musik, drama, rollespil og digitale udtryksmåder Børnene leger selvstændigt med et faldende antal konflikter i børnegruppen Børnene bruger et pænere sprogbrug de lytter til hinanden Børnene anvender flere former for sprog til at udtrykke sig f.eks. krops-, tale-, skrift- og billedsprog Tiltag/konkrete handlinger (Metode/aktivitet) Vores handlinger for at nå målet Tegn på læring Tegn som viser vi er på vej mod målet Evaluering Skal ske løbende (Før efter og under) Har vi nået målet (helt eller delvist) 6

7 Social udvikling Alle børn skal have positive sociale relationer og føle sig som værdifulde medspillere i det sociale fællesskab uanset udseende, fysisk formåen, alder, køn, baggrund, kultur og religion DUS skal skabe rammen for en positiv børnekultur, hvor det enkelte barn udvikler evnen til at lytte og give plads til andre DUS skal give mulighed for, at det enkelte barn kan skabe en positiv relation til én eller flere voksne Udseende, fysisk formåen, alder, køn, baggrund, kultur og religion er ikke en begrænsning for at være en del af et socialt fællesskab Det enkelte barn skal have tætte relationer til én eller flere børn og voksne og føle sig som en del af et socialt fællesskab Det enkelte barn trives med andre børn på tværs af alder, køn og klasse Det enkelte barn skal være i stand til at give plads til andre, f.eks. ved at kunne vente på, det bliver egen tur Det enkelte barn føler social tryghed nok til både, at turde give udtryk for egne følelser og tale i plenum De voksne er gode forbilleder for en anerkendende og social adfærd, hvor man bl.a. hjælper hinanden, lærer at vente på tur og taler med en pæn omgangstone De voksne tilbyder aktiviteter, som inkluderer det enkelte barn i forskellige sociale fællesskaber samt giver rum til at nye fællesskaber kan opstå Børnene øves i at aflæse og forstå andres reaktioner og kropssprog og dermed får styrket deres egen empati Overordnede mål Fælles mål for DUS Læringsmål Hvad vil vi gerne opnå? Tiltag/konkrete handlinger (Metode/aktivitet) Vores handlinger for at nå målet 7

8 Der tages afstand fra nedladende adfærd, negative drillerier og udelukkelse af andre Børnene udviser gensidig respekt, giver plads til hinanden, hjælper hinanden og har en god omgangstone Ingen børn står alene og alle har gode relationer til andre børn og voksne og føler sig som en del af et socialt fællesskab. Børnene leger på tværs af alder, køn og klasse. Tegn på læring Tegn som viser vi er på vej mod målet Evaluering Skal ske løbende (Før efter og under) Har vi nået målet (helt eller delvist). 8

9 Kulturelle udtryksformer og værdier DUS skal understøtte børnenes bevidsthed om forskellige kulturer og værdier, f.eks. ved at lade dem nysgerrigt udforske hvem er jeg, hvem er du, hvem er vi og hvorfor? DUS skal give børnene mulighed for at udforske og eksperimentere med forskellige kulturelle udtryksformer gennem f.eks. musik, dans, kunst, lege osv Børnene er medskabere af egen samt DUS kultur og værdier Børnene skal have viden om, at alle mennesker er ligeværdige uanset alder, køn, baggrund, kultur og religion Børnene får kendskab til egne og andres kulturelle baggrunde og værdier Børnene får mulighed for at eksperimentere og afprøve sig selv i forskellige kulturelle udtryksformer Vi arbejder med forskellige højtider og traditioner, som året skrider frem. Dette gælder både større traditioner, men også lokale traditioner Vi arbejder med andre kulturer eller elementer derfra gennem tegninger, musik og lege Vi arbejder med forskellige roller, personligheder, styrker og værdier f.eks. gennem rollespil, kreative aktiviteter og boldspil Vi tilbyder børnene at arbejde med egen kulturel- og social baggrund, f.eks. gennem historiefortælling, tegninger, billeder, musik osv Børnene tilmelder sig aktiviteterne og deltager aktivt. Overordnede mål Fælles mål for DUS Læringsmål Hvad vil vi gerne opnå? Tiltag/konkrete handlinger (Metode/aktivitet) Vores handlinger for at nå målet Tegn på læring Tegn som viser vi er på vej mod målet 9

10 Børnene tolererer og respekterer hinanden uanset alder, køn, baggrund, kultur og religion Børnene udviser nysgerrighed og tryghed overfor andre kulturer og sociale baggrunde Evaluering Skal ske løbende (Før efter og under) Har vi nået målet (heltl eller delvist) 10

11 Naturen og udeliv DUS skal skabe bevidsthed om, hvordan vi påvirker naturen og hvordan naturen påvirker os DUS skal skabe en grundlæggende naturforståelse hos børnene af f.eks. dyr og planter, økologi og økosystemer sat i sammenhæng med samfund og bæredygtighed DUS skal lære børnene om naturen som fysisk rum, f.eks. hvad findes der i naturen, hvad kan vi se, føle og fornemme? Overordnede mål Fælles mål for DUS Naturen og skoven bliver en del af vores daglige tilbud og alle børn benytter sig af muligheden for at lege ude hver dag uanset vind og vejr Børnene lærer om naturen samt lærer at respektere og færdes i den Børnene bruger deres krop, fantasi og kreativitet i udelege Vi arbejder med udeliv og naturen som noget positivt og mangfoldigt med masser af muligheder for, at udfolde sig fysisk og kreativt Vi tilbyder dagligt børnene en lang række aktiviteter udenfor på legepladsen og i skoven, f.eks. bål, rollespil, udelege Vi tilbyder af og til ture ud af huset, f.eks. fisketure, Lundby Hedehus og Børnenes Bådelaug Børnene har lyst til at være udenfor og formår selv at igangsætte fantasifulde og kreative lege og aktiviteter Børnene behandler naturen med respekt og viser interesse for at kende dens planter og dyr Børnene nyder at være fysisk aktive i naturen Læringsmål Hvad vil vi gerne opnå? Tiltag/konkrete handlinger (Metode/aktivitet) Vores handlinger for at nå målet Tegn på læring Tegn som viser vi er på vej mod målet 11

12 Evaluering Skal ske løbende (Før efter og under) Har vi nået målet (helt eller delvist) 12

13 Sundhed, krop og bevægelse Alle børn er aktivt deltagende i fysiske aktiviteter DUS skal arbejde systematisk med udvikling af børns kropsbevidsthed samt deres fin- og grovmotorik DUS skal lære børnene vedholdenhed gennem selvvalgte fysiske aktiviteter Overordnede mål Fælles mål for DUS At børnene udvikler mental sundhed At børnene udvikler motoriske evner samt fin- og grov motorik At børnene lærer om sundhedsfremmende aspekter At alle børn dagligt benytter muligheden for at være fysisk aktive Vi arbejder på at motivere børnene til at deltage i fysiske aktiviteter ude som inde Vi udfordrer børnene i forhold til deres nærmeste udviklings zone Vi tilbyder en bred vifte af aktiviteter, som fremmer børnenes fin- og grovmotorik Vi er lyttende, iagttagende og imødekommende overfor børnenes handlinger og ideer, således de føler sig set og hørt Læringsmål Hvad vil vi gerne opnå? Tiltag/konkrete handlinger (Metode/aktivitet) Vores handlinger for at nå målet Børnene tilegner sig færdigheder, der åbner op for nye muligheder og læring. Børnene gør brug af de fysiske aktiviteter, der er til rådighed i DUS Det enkelte barns fysik og motorik udvikles Børnene italesætter egne følelser, ideer og ønsker. Tegn på læring Tegn som viser vi er på vej mod målet 13

14 Evaluering Skal ske løbende (Før efter og under) Har vi nået målet (helt eller delvist) 5. Pejlemærker Helhed i skoledagen Da vi som pædagoger er med både i skoledelen og DUSen, ser vi børnene i mange forskellige sociale sammenhænge. Vi iagttager både børnegruppens forskelligheder og samspillet mellem de enkelte børn, hvilket giver et godt billede af det hele barn i børnegruppen. I samarbejde med lærerne er det muligt at styrke det enkelte barns læring, personlige trivsel og udvikling samt sociale relationer fra starten af skoledagen til barnet går hjem fra DUS. Her er overlevering af informationer og koordinering en vigtig forudsætning for, at børnene opnår den optimale trivsel og får løst eventuelle problemer,inden de vokser sig store. Mange børn på Gistrup skole er tilknyttet DUS fra klasse og fortsætter endvidere i Gistrup Ungdomsklub fra 7. Klasse. Gennem disse mange år får vi et tæt kendskab til både børnene og deres forældre, deres styrker og svagheder og dermed har vi de bedste forudsætninger for at hjælpe det enkelte barn videre i livet. Den åbne skole Vi ser muligheder og en værdi i et eksternt samarbejde og vi arbejder med følgende områder: LKB kan inddrage alle deres spændende sportsaktiviteter, f.eks. Kids Volley, spring osv Gistrup UK bruger ugentligt rollespillerne fra UK til at hjælpe med aktiviteter, fremstilling af rollespilsudstyr, afvikle rollespil i DUS og i skoven m. m. Gistrup Spejdere laver aktiviteter og lege for børnene, hvor de får et godt indblik i spejderfællesskabet Professionsbesøg forældre eller firmaer kommer ud og præsenterer, hvad de arbejder med i hverdagen og fremviser udstyr og evt. lader børnene prøve det f.eks. en 14

15 brandmand, politi, militærpolitiet, judo/jiu-jitsu m.m. Dette har primært været afviklet i USU Ekspeditioner ud af huset besøg på levende museer (Moesgaard, Lindholm Høje m.m.), Zoo med skoletjenesten, Kunsten med deres aktiviteter osv. Børnene kommer hjem med ny viden og nysgerrighed Kirken og præsten minikonfirmation, julegudstjeneste og generelle besøg i kirken og på kirkegården Forældresamarbejdet Forældrearbejdet er yderst vigtigt for at forstå helheden omkring det enkelte barn. Det er derfor nødvendigt for os at samarbejde med forældrene på en imødekommende og anerkendende måde, hvor vi viser tillid, respekt og er i åben dialog omkring barnet. En åbne dialog om godt, som dårligt, vil medføre større tryghed samt en god platform for det videre forældresamarbejde. Forældrene skal opleve, at vi har godt kendskab til det enkelte barn, at personalegruppen fungerer som en helhed med fælles fodslag omkring barnet. Dette efterstræber vi også i forældresamarbejdet. Vi mener, det er vigtigt, at forældrene føler sig velkomne i DUS og at vi tilbyder et højt serviceniveau overfor forældrene, både i dagligdagen men også med f.eks. overblik over årets aktiviteter. Fokus på alle børn På Gistrup skole har vi fokus på det enkelte barn såvel som hele børnegruppen. Vi efterstræber, at alle børn er ligeværdige medlemmer af et eller flere sociale fællesskaber. Alle børn skal have samme muligheder uanset baggrund, religion, fysik og psyke. Dette betyder, at vi som pædagoger skal målrette vores indsats for netop at det enkelte barn skal føle sig inkluderet uanset hvilket potentielle udfordringer, der ligger i bagagen. For at imødekomme alle børn tilbyder vi en bred vifte af forskellige aktiviteter. Disse tilgodeser både det enkelte barn og mindre grupper af børn på tværs af alder, køn og klasse. Vi efterstræber at inspirere og udvikle sociale kompetencer såvel som nye færdigheder. Barnet skal føle sig set, hørt og forstået for den han/hun er. 15

16 16