Borgertilfredshedsmålinger

Transkript

1 Borgertilfredshedsmålinger Indhold Som opfølgning på Byrådets budgetseminar i april 2018 besluttede Økonomiudvalget 23. april 2018, at administrationen skulle udarbejde forslag til udmøntning af en eller flere tilfredshedsmålinger på områderne ældre, børn og skole samt forslag til, hvilken tidshorisont tilfredshedsmålingerne skulle gennemføres. Fredensborg Kommune gennemførte senest tilfredshedsmålinger på samme områder i 2014, hvor der var generel tilfredshed både med resultatet og metoden. Følgende er vedlagt: Notat om Borgertilfredshedsmålinger, som beskriver baggrund, erfaringer, værdien af brugertilfredshedsundersøgelser samt administrationens anbefaling. Bilag: 1. Hovedresultater 2014; Bilaget viser hovedresultaterne i overblik fra brugertilfredshedsundersøgelser gennemført i Resultaterne viser den overordnede og samlede tilfredshed fordelt på hhv. skole, dagtilbud, fritidshjem, klub og hjemmehjælp. De fulde rapporter på alle 5 områder er tilgængelige på Byrådsportalen. 2. Eksempel på spørgeskema; Bilaget viser spørgeramme på skoleområdet. Spørgeramme er en af 9 forskellige spørgerammer til borgertilfredshedsundersøgelser, som er udviklet af KL og Økonomiog Indenrigsministeriet. Konceptet kalder Sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser forkortet BTU. Spørgsmål markeret med fed skrift er obligatoriske, de øvrige er valgfrie. Rådhuset Egevangen 3 B DK-2980 Kokkedal Telefon fredensborg@fredensborg.dk

2

3 Borgertilfredshedsmålinger 1. Indledning Som opfølgning på Byrådets budgetseminar i april 2018 besluttede Økonomiudvalget 23. april 2018, at administrationen skulle udarbejde forslag til udmøntning af en eller flere tilfredshedsmålinger på områderne ældre, børn og skole samt forslag til, med hvilken tidshorisont tilfredshedsmålingerne skulle gennemføres. Fredensborg Kommune gennemførte senest tilfredshedsmålinger på samme områder i 2014, hvor der var generel tilfredshed både med resultatet og metoden. Byrådet har med afsæt i Byrådets arbejdsgrundlag, planstrategien Fremtidens Fredensborg Kommune samt det seneste budgetforlig besluttet, at dialog og borgerinddragelse er vigtige elementer i at udvikle en god kommune for kommunens borgere og kommende generationer. Dialog og inddragelse af borgerne flugter endvidere godt med ledelseskommissionens anbefalinger om, at borgeren skal i centrum. Fredensborg Kommune arbejder løbende med forskellige former for dialog og undersøgelser af borgernes oplevelse med servicen, med det formål at sætte fokus på kvalitetssikring og med mulighed for at målrette og tilpasse den kommunale service i forhold til borgernes ønsker og behov. Borgertilfredshedsmålinger vil derfor være et redskab, der vil supplere det, der allerede sker, idet målingerne særligt vil sikre den systematiske opfølgning, der afdækker om udviklingen går i den rigtige retning, når vi sammenligner over årene. En sådan systematik forventes at styrke vores viden om borgernes oplevelse af den kommunale service. 2. Baggrund og erfaringer I dette notat opridses indledningsvis Fredensborg Kommunes erfaringer med borgertilfredshedsundersøgelser, efterfulgt af afsnit om værdien af borgertilfredshedsmålinger. Herefter fremlægges administrationens anbefaling til hvordan tilfredshedsmålinger kan udmøntes på børn, skole og ældreområdet, herunder økonomi og tidshorisont for gennemførsel. I Fredensborg Kommune blev der i 2014 gennemført en relativ omfattende borgertilfredshedsmåling efter KL s fælleskommunale koncept Sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser (BTU). Undersøgelsen blev gennemført blandt: Brugere af dagtilbud, skoler, fritidshjem og klub. Spørgeskemaet blev sendt til forældrene. Brugerne af hjemmeplejen. Konceptet bestod af et spørgeskema med spørgsmål, der på forhånd var udviklet af KL i samarbejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet samt relevante fagministerier. Fredensborg Kommune anvendte spørgeskemaet, Rådhuset Egevangen 3 B DK-2980 Kokkedal Telefon fredensborg@fredensborg.dk

4 som gav mulighed for at sammenligne resultater med andre kommuner på nationalt plan. Om BTU konceptet Konceptet er forankret hos Økonomi- og Indenrigsministeriet. Der findes pt. 9 forskellige spørgeskemaer til måling af tilfredsheden. Spørgeskemaerne bliver løbende opdateret. Hvert spørgeskema indeholder ca. 10 obligatoriske spørgsmål om borgernes tilfredshed samt en række frivillige spørgsmål, som er testede og kvalitetssikrede. Derudover kan den enkelte kommune tilføje lokale spørgsmål. Økonomi og indenrigsministeriet har sammen med KL udviklet yderligere spørgeskemaer på flere områder end dem som Fredensborg kommune gennemførte undersøgelsen på i Det drejer sig om spørgeskemaer til: - beboere i plejebolig - beboere på botilbud - genoptræningsområdet Ministeriet gennemfører desuden jævnligt landsdækkende undersøgelser med samme spørgeskemaer, som kommunerne kan sammenligne deres lokale måling med. Resultaterne er tilgængelige via tilfredshedsportalen.dk. På tilfredshedsportalen kan kommunerne endvidere indberette resultaterne af deres borgertilfredshedsundersøgelser, som er gennemført ud fra de fælles spørgeskemaer. En lang række kommuner anvender BTU konceptet på forskellige områder og med forskelligt interval. Administrationen er bekendt med at blandt andet Rudersdal, Hørsholm, Gribskov, Lyngby- Tårbæk, Vallensbæk og Gladsaxe kommune har været eller er i gang med lignende tilfredshedsmålinger. Om undersøgelsen gennemført i 2014 i Fredensborg Kommune I 2014 blev undersøgelserne i Fredensborg Kommune gennemført i samarbejde med det eksterne konsulenthus Rambøll Management. Dette sikrede såvel borgernes anonymitet som en generel høj svarprocent. Det betød, at undersøgelserne var valide og dermed egnet som udgangspunkt for evt. videreudvikling af områder. Spørgsmålene centrerede sig bl.a. om forældrenes tilfredshed med den pædagogiske indsats, samarbejdet med personalet, de fysiske rammer og hjemmehjælpsmodtagerenes tilfredshed med den personlige pleje og praktiske hjælp. Resultaterne viste en generel høj tilfredshed med den kommunale service. Side 2 af 6

5 Resultaterne af undersøgelsen blev samlet i 5 rapporter/områder: Børne- og Skoleudvalget blev orienteret om resultaterne for dagtilbud, fritidshjem, klub og skoler. Arbejdet med at analysere og følge op på resultater fandt sted lokalt. Processen blev styret af den respektive ledelse med inddragelse af Lokaludvalg og bestyrelse. Der blev udarbejdet handleplaner. Resultaterne for skoleområdet blev indarbejdet i kvalitetsrapporten med henblik på opfølgning på målet i skolereformen om Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis. Endvidere indgik resultaterne i samtaler med skolernes ledelser om målopfyldelse. På dagtilbudsområdet indgik resultaterne sammen med kvalitetsrapporten, temperaturmåling og det kommunale tilsynskoncept i prioriteringen af indsatser for Social- og Seniorudvalget blev orienteret om resultaterne i hjemmeplejen. Resultaterne blev drøftet på dialogmøder med de enkelte ledere med ansvar for hjemmeplejen og indgik som indsatsområde i pleje- og aktivitetscentrenes årsplaner. Der blev udarbejdet handleplaner på de opmærksomhedspunkter som undersøgelsen havde vist. 3. Værdien af borgertilfredshedsmålinger Borgertilfredshedsmålinger giver grundlæggende viden om borgernes opfattelse af den kommunale service og ydelse. De vigtigste formål med at gennemføre målinger er følgende: Generelt giver undersøgelser af den type en overordnet temperaturmåling på borgernes generelle tilfredshed med den kontakt og de velfærdsydelser de modtager. Undersøgelserne giver kommunen, herunder administrationen helt ned på de enkelte institutioner konkret viden om den oplevede kvalitet i borgernes hverdag. Viden og information om brugernes oplevelser kan bruges i videreudvikling af ydelserne, der hvor behovet er størst. Såfremt undersøgelserne gennemføres med jævne mellemrum og med samme metode, kan resultaterne bruges til at belyse udviklingen i tilfredshed over tid. 4. Anbefaling I borgertilfredshedsundersøgelser skelnes generelt mellem hhv. kvantitative spørgeskemaer og forskellige kvalitative dialogformer, når borgernes tilfredshed skal undersøges eller måles. Spørgeskemaer og de forskellige dialogformer kan bruges hver for sig eller i forskellige kombinationer. Spørgeskemaer har den klare fordel af de genererer data på tværs af samtlige relevante borgere og giver dermed et utvetydigt billede af eksempelvis det samlede antal forældres oplevelse af den kommunale folkeskole. Ved at anvende de kvalitetssikrede borgertilfredsheds- Side 3 af 6

6 undersøgelser (BTU) får kommunen endvidere mulighed for at sammenligne resultaterne med sammenlignelige landsdækkende undersøgelser. De kvalitative dialogformer kan efterfølgende bruges til at få yderligere viden om eventuelle heder. Administrationen anbefaler: At der gennemføres spørgeskemaundersøgelser på de store velfærdsområder som i 2014, nemlig skole, daginstitution, fritidshjem, klub samt hjemmepleje. Beboere i kommunens plejeboliger inkluderes endvidere i undersøgelsen. Denne gruppe var ikke inkluderet i 2014, men er en stor del af ældreområdet. Spørgeskemaundersøgelsen gennemføres ved brug af KL s fælleskommunale koncept Sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser (BTU), da spørgsmålene er kvalitetssikrede og der er mulighed for at sammenligne resultater. Spørgeskemaundersøgelsen gennemføres i samarbejde med et eksternt konsulentfirma. Alle data indsamles af det eksterne konsulentfirma med henblik på at sikre anonymitet, høj svarprocent og kvalitetssikring af data. Derudover sørger konsulentfirmaet for bearbejdning af data og udarbejdelse af rapporter på hvert område. Der gennemføres en måling på de store velfærdsområder én gang pr. byrådsperiode, dvs. næste gang i Det giver mulighed for at arbejde med resultaterne i byrådsperioden. Metode og dataindsamling Der anvendes standardiserede spørgeskemaer med generelle tilfredshedsspørgsmål. Hvor det er relevant kan der tilføjes en række supplerende spørgsmål fx i relation til Fremtidens Folkeskole Spørgeskemaerne udsendes til alle brugere og ikke kun et udsnit. Såfremt Byrådet beslutter at gå videre med tilfredshedsmålinger, vil administrationen designe den mest optimale distributionsform til undersøgelsen Distribution af spørgeskemaer på de enkelte områder: o På områderne skole, daginstitution, klub og fritidshjem sendes en informationsmail til alle børnenes forældre. I mailen er der link til et internetbaseret spørgeskema. Begge forældre modtager spørgeskemaet, med det kan kun udfyldes en gang. Der udsendes påmindelsesmail i forløbet til dem, der ikke har besvaret skemaet. Endvidere gennemføres en opfølgende telefonisk rykker med tilbud om at besvare spørgeskemaet telefonisk. Udsendelse af brev med link til spørgeskemaet kan ske enten via mail (som ovenfor nævnt) eller via eboks. Administrationen vil i forbindelsen med kontraktindgåelsen med det eksterne konsulentfirma undersøge hvilken udsendelsesform der er mest egnet og effektiv o På hjemmeplejeområdet modtager hver borger et personligt følgebrev med en personlig kode, som giver adgang til at besvare spørgeskemaet via internettet. Følgebrevet indeholder også information om muligheden for at besvare spørgeskemaet Side 4 af 6

7 som telefoninterview. Der tages efter nogle uger telefonisk kontakt til borgeren med henblik på at gennemføre telefoninterview, hvor skemaet besvares o For beboere på plejecentre modtager hver borger et fysisk følgebrev og et spørgeskema til udfyldelse. Der medfølger frankerede svarkuverter. Besvarelsen er frivillig, men for at få en valid svarprocent følges udsendelsen af spørgeskemaer op med telefoniske henvendelser til de brugere, som ikke har besvaret spørgeskemaer. Formidling og arbejde med resultater Rapporterne fra områderne forelægges Byrådet og de relevante politiske udvalg, som afgør det videre politiske arbejde med resultaterne fremadrettet. Administrationen og dermed de enkelte institutioner bliver ansvarlig for at følge op på spørgeskemaets resultater lokalt. Hvis der opleves hed blandt borgerne på et område, i forhold til en institution eller indenfor et bestemt tema vil administrationen arbejde videre med rapportens resultater ved at iværksætte tre initiativer: 1. Gennemføre en yderligere dialog med de pågældende brugere for at blive klogere på, hvad der ligger bag heden 2. Udarbejde handleplaner, som arbejder på at rette op på de elementer, som borgerne er e med. Handleplanernes indsatser og implementering vil blive udviklet og gennemført i tæt dialog med brugerne og forankret i de relevante politiske udvalg 3. I lighed med 2014 indarbejdes resultaterne på de enkelte områder i relevante årsplaner, kvalitetsrapporter, målaftaler, mv. 5. Økonomi Administrationen har indhentet prisestimater på gennemførelse af borgertilfredshedsundersøgelser hos tre anerkendte konsulenthuse, der arbejder med BTU konceptet og dermed har den fornødne erfaring. Prisestimaterne er forholdsvis ens på tværs af konsulenthuse og undersøgelserne vil kunne gennemføres indenfor en økonomisk ramme af kr. Prisestimatet dækker over følgende leverancer; Projektstyring, Klargøring og kvalitetssikring af respondentdata, udarbejdelse og opsætning af følgebrev og spørgeskemaer, Udsendelse pr. mail/e-boks/brev, telefonisk opfølgning, generering og distribuering af lokale institutions/enheds rapporter, kommenteret hovedrapport med indlæsning af landsdækkende data samt historiske data fra 2014 samt en hotline i tilfælde af spørgsmål til undersøgelsen. Derudover dækker den økonomiske ramme trækning af respondentdata hos KMD samt eventuelle omkostninger til digital udsendelse via e-boks. På baggrund af Byrådets beslutning vil administrationen efterfølgende gå i dialog med de tre konsulenthuse og indhente tre konkrete tilbud på opgaven. Side 5 af 6

8 Side 6 af 6

9 Brugerundersøgelse 2014 Fredensborg Kommune Skolerapport DEN SAMLEDE TILFREDSHED 03 Antal svar Gns. Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns skole ,9 3, Antal svar tilfreds 21% % Hverken eller tilfreds 16% 445 7% 184 1% 40 0% 25% 50% 75% 100%

10 Brugerundersøgelse 2014 Fredensborg Kommune Dagtilbudsrapport DEN SAMLEDE TILFREDSED 03 Gns. Antal svar Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns dagtilbud 4,3 4, Antal svar tilfreds 47% % 472 Hverken eller tilfreds 7% 79 2% 23 1% 14 0% 25% 50% 75% 100%

11 Brugerundersøgelse 2014 Fritidshjem Fritidshjemrapport DEN SAMLEDE TILFREDSHED 03 Antal svar Gns. Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns fritidshjem ,8 3, Antal svar tilfreds 26% % 512 Hverken eller tilfreds 15% 172 8% 92 5% 58 0% 25% 50% 75% 100%

12 Brugerundersøgelse 2014 Fredensborg Kommune Fritidsklubrapport DEN SAMLEDE TILFREDSHED 03 Antal svar Gns. Hvor tilfreds er du samlet set med den fritidsklub, dit barn går i 680 4,1 4, Antal svar tilfreds 34% % 336 Hverken eller tilfreds 11% 78 4% 29 1% 5 0% 25% 50% 75% 100%

13 Brugerundersøgelse 2014 Hjemmehjælp Totalrapport DEN SAMLEDE VURDERING 03 Hvad synes du samlet set om den hjemmepleje, du modtager? Antal svar Jeg er meget tilfreds 33% 180 Jeg er tilfreds 44% 241 Jeg er både tilfreds og 19% 104 Jeg er 4% 21 Jeg er meget 0% 2 0% 25% 50% 75% 100% Antal Gns. Hvad synes du samlet set om den hjemmepleje, du modtager? 548 4,1 4,

14 Brugerundersøgelse 2014 Dagplejen Dagtilbudsrapport DEN SAMLEDE TILFREDSED 03 Gns. Antal svar - + Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns dagtilbud 4,7 4,7 56 4,3 0, Fredensborg Kommune Antal svar tilfreds 71% 40 29% 16 Hverken eller tilfreds 0% 0 0% 0 0% 0 0% 25% 50% 75% 100%

15 Undersøgelse af forældres brugertilfredshed med skolerne i kommunen Januar 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der ikke står med fed skrift, medtages i undersøgelsen. Dvs. følgende spørgsmål er valgfrie: nr. 6-10, 13-14, 16-19, 21-28, 32 1

16 Undersøgelse af forældres brugertilfredshed med skolerne i kommunen VELKOMMEN TIL UNDERSØGELSEN AF BRUGERTILFREDSHED MED SKOLERNE I XXX KOMMUNE Vejledning Du kan vælge blandt x sprog. Spørgeskemaet kan besvares på dansk, xxx, xxx, xxx eller xxx. Du vælger sprog ved at klikke på flagene nederst på denne side. Hvad gør du? Du begynder din besvarelse ved at klikke på pilen i nederste højre hjørne. Du bevæger dig frem og tilbage i spørgeskemaet ved hjælp af pilene nederst på hver side. Hvad sker der med din besvarelse? Besvarelsen gemmes hos [Surveyleverandør eller X kommune], hvor den indgår fortroligt i en samlet database med alle besvarelser. Hvordan skal du besvare skemaet? Spørgeskemaet handler om din personlige mening om forskellige forhold ved dit barns skole. Derfor er det vigtigt, at du svarer ud fra dine egne erfaringer og holdninger, og at du besvarer spørgeskemaet ud fra det barn, som står angivet i skemaet. Du er sikret fortrolighed! Alle oplysninger der indsamles i forbindelse med undersøgelsen, bliver behandlet fortroligt. Oplysningerne anvendes, så svar fra enkeltpersoner ikke kan genkendes. Når du har besvaret alle spørgsmål, har du mulighed for at udskrive din besvarelse. Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til xxx. Tak fordi du vil deltage i undersøgelsen. Med venlig hilsen XXX Kommune 2

17 Undersøgelse af forældres brugertilfredshed med skolerne i kommunen Undervisningen De følgende spørgsmål omhandler din tilfredshed med lærernes og pædagogernes arbejde med dit barns læring og hverdag i skolen. HVOR TILFREDS ER DU MED LÆRERNES OG PÆDAGOGERNES ARBEJDE MED: Sæt ét kryds i hver række tilfreds Hverken tilfreds/ Ved ikke/ ikke relevant 1. At udfordre dit barn fagligt 2. At motivere dit barn til at lære mere 3. At udvikle dit barns selvstændighed 4. At udvikle dit barns evne til at indgå i sociale sammenhænge 5. At tilrettelægge undervisningen i forhold til dit barns behov 6. At sætte mål for læring, som knytter sig specifikt til dit barn 7. At skabe en varieret skoledag for dit barn 8. At skabe en skoledag med motion og bevægelse 9. At inddrage omverdenen i undervisningen eller flytte undervisningen væk fra skolens område, fx til museer og virksomheder 10. At hjælpe dit barn med lektier og faglig fordybelse HVOR TILFREDS ER DU MED: Sæt ét kryds tilfreds Hverken tilfreds/ Ved ikke/ ikke relevant 11. Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns faglige udbytte af undervisningen? Barnets trivsel De følgende spørgsmål omhandler din tilfredshed med dit barns trivsel i skolen. HVOR TILFREDS ER DU MED LÆRERNES OG PÆDAGOGERNES ARBEJDE MED: Sæt ét kryds i hver række tilfreds Hverken tilfreds/ Ved ikke/ ikke relevant 12. At få dit barn til at føle sig tryg og glad 13. At skabe ro og orden i klassen 14. At skabe et godt socialt klima i klassen HVOR TILFREDS ER DU MED: Sæt ét kryds tilfreds Hverken tilfreds/ Ved ikke/ ikke relevant 15. Hvor tilfreds er du med skolens indsats for at begrænse mobning? 3

18 Undersøgelse af forældres brugertilfredshed med skolerne i kommunen Samarbejdet mellem skole og hjem De følgende spørgsmål omhandler din tilfredshed med samarbejdet mellem skole og hjem. HVOR TILFREDS ER DU MED: Sæt ét kryds i hver række tilfreds Hverken tilfreds/ Ved ikke/ ikke relevant 16. Kommunikationen mellem dig og dit barns lærere og pædagoger om dit barns trivsel 17. Kommunikationen mellem dig og dit barns lærere og pædagoger om dit barns faglige læring 18. De forventninger dit barns lærere og pædagoger stiller til dig som forældre 19. Hvordan dit barns elevplan inddrages i kommunikationen mellem dig og dit barns lærere og pædagoger 20. Hvor tilfreds er du samlet set med samarbejdet mellem dig og dit barns lærere og pædagoger Skolens ledelse De følgende spørgsmål omhandler din tilfredshed med skolens ledelse (skolens øverste leder samt øvrige ledere, fx afdelingsledere). 21. Har du været i kontakt med skolens ledelse, fx via SkoleIntra/brugerportal, mail, telefonisk eller personlig samtale? Sæt ét kryds Ja Nej HVOR TILFREDS ER DU MED: Sæt ét kryds i hver række tilfreds Hverken tilfreds/ Ved ikke/ ikke relevant 22. Ledelsens evne til at lede skolen 23. Din adgang til at gå i dialog med ledelsen, når du har behov 4

19 Undersøgelse af forældres brugertilfredshed med skolerne i kommunen Skolens fysiske rammer De følgende spørgsmål omhandler din tilfredshed med skolens fysiske rammer. HVOR TILFREDS ER DU MED: Sæt ét kryds i hver række tilfreds Hverken tilfreds/ Ved ikke/ ikke relevant 24. Skolens fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads mv.) 25. Skolens udendørsområder (skolegård, boldbaner, mv.) 26. Trafiksikkerheden mellem skole og hjem Eventuel madordning 27. Er der madordning på dit barns skole? Sæt ét kryds Ja Gå til spørgsmål 28 Nej Gå til spørgsmål 29 HVOR TILFREDS ER DU: Sæt ét kryds tilfreds Hverken tilfreds/ Ved ikke/ ikke relevant 28. Hvor tilfreds er du samlet set med madordningen? Samlet tilfredshed Det følgende spørgsmål omhandler din samlede tilfredshed med dit barns skole. HVOR TILFREDS ER DU MED: tilfreds Hverken tilfreds/ Ved ikke/ ikke relevant Sæt ét kryds 29. Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns skole? 5

20 Undersøgelse af forældres brugertilfredshed med skolerne i kommunen Baggrundsspørgsmål om dit barn og om dig 30. Hvilket klassetrin går dit barn i? Sæt ét kryds 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 31. Hvad er dit barns køn? Sæt ét kryds Dreng Pige 32. Hvad er dit køn? Sæt ét kryds Mand Kvinde Ønsker ikke at oplyse 33. Hvilket sprog taler I mest derhjemme? Sæt ét kryds Dansk Andet sprog Ønsker ikke at oplyse 34. Hvad er din alder? Notér venligst alder pr. dags dato år 6

21 Undersøgelse af forældres brugertilfredshed med skolerne i kommunen 35. Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? Sæt ét kryds Grundskole (fx folkeskole) Forberedende uddannelse mv. (fx produktionsskoler og uddannelse for unge med særlige behov) Gymnasial uddannelse (fx stx, hf, hhx og htx) Erhvervsfaglig uddannelse (fx håndværker, handel og kontor, frisør, social- og sundhedsassistent) Kortere videregående uddannelse (fx erhvervsakademiuddannelser, klinisk tandtekniker) Mellemlang videregående uddannelse (professions- og akademiske bachelorer, fx lærer, sygeplejerske, pædagog, HA erhvervsøkonomi) Lang videregående uddannelse eller ph.d. (fx kandidatuddannede som læge, gymnasielærer, forsker) Anden uddannelse Ønsker ikke at oplyse Tak for hjælpen 7