106. møde. Fredag den 1. juni 2018 (D) 1

Transkript

1 Fredag den 1. juni 2018 (D) møde Fredag den 1. juni 2018 kl Dagsorden 1) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 28 [afstemning]: Forespørgsel til udenrigsministeren om finansiering af tyrkisk grænseværn på grænsen til Syrien. Af Rasmus Nordqvist (ALT) og Carolina Magdalene Maier (ALT). (Anmeldelse Fremme Forslag til vedtagelse nr. V 74 af Claus Kvist Hansen (DF). Forslag til vedtagelse nr. V 75 af Nick Hækkerup (S), Michael Aastrup Jensen (V), Henrik Dahl (LA), Martin Lidegaard (RV) og Naser Khader (KF). Forslag til vedtagelse nr. V 76 af Rasmus Nordqvist (ALT), Søren Søndergaard (EL) og Holger K. Nielsen (SF)). 2) 3. behandling af lovforslag nr. L 227: Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og ligningsloven. (Højere skattefradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed). Af skatteministeren (Karsten Lauritzen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling 3) 3. behandling af lovforslag nr. L 207: Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven. (Beskatning af løbende indtægter ved grænseoverskridende omstruktureringer). Af skatteministeren (Karsten Lauritzen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling 4) 3. behandling af lovforslag nr. L 237 B: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og kildeskatteloven. (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder). Af skatteministeren (Karsten Lauritzen). (2. behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). 5) 3. behandling af lovforslag nr. L 238: Forslag til lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven. (Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.). Af skatteministeren (Karsten Lauritzen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). 7) 3. behandling af lovforslag nr. L 222: Forslag til lov om indfødsrets meddelelse. (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). 8) 3. behandling af lovforslag nr. L 141: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Smidigere regler for bibeskæftigelse og frivilligt arbejde for udenlandske arbejdstagere m.v.). (Fremsættelse behandling Betænkning del af 2. behandling Tilføjelse til betænkning Ændringsforslag nr. 8 af uden for tilføjelsen til betænkningen af Sofie Carsten Nielsen (RV). Fortsættelse af 2. behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Ændringsforslag nr. 1 af af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)). 9) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 130: Forslag til folketingsbeslutning om en folkeafstemning forud for dansk deltagelse i EU's bankunion. Af Kenneth Kristensen Berth (DF) m.fl. (Fremsættelse behandling Betænkning ). 10) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 105: Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning på mellemstatsligt grundlag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og om ændring af forordning (EU) nr. 515/2014, (EU) 2016/399 og (EU) 2016/1624. (Fremsættelse behandling Betænkning Ændringsforslag nr. 1 og 2 af uden for betænkningen af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)). 11) 2. behandling af lovforslag nr. L 225: Forslag til lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Indførelse af deltagerbetaling for danskuddannelse til udenlandske arbejdstagere, studerende m.v.). (Fremsættelse behandling Betænkning 6) 3. behandling af lovforslag nr. L 123: Forslag til lov om Vækstfonden. Af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

2 2 Fredag den 1. juni 2018 (FM ) 12) 2. behandling af lovforslag nr. L 231: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring med nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav m.v.). (Fremsættelse behandling Betænkning Ændringsforslag nr. 22 af uden for betænkningen af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)). 13) 2. behandling af lovforslag nr. L 239: Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om Udbetaling Danmark og udlændingeloven. (Indførelse af beskæftigelseskrav for ret til uddannelses- og kontanthjælp og forlængelse af opholdskravet samt ophævelse af bestemmelsen om opholdstilladelse på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning). (Fremsættelse behandling Betænkning 14) 2. behandling af lovforslag nr. L 189: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Justering af kravene i beløbsordningen). Af Martin Henriksen (DF) m.fl. (Fremsættelse behandling Betænkning 15) 2. behandling af lovforslag nr. L 215: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, ferieloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Afskaffelse af au pair-ordningen). Af Martin Henriksen (DF) og Karsten Hønge (SF) m.fl. (Fremsættelse behandling Betænkning 16) 2. behandling af lovforslag nr. L 230: Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret. (Gennemførelse af Marrakeshdirektivet m.v.). Af kulturministeren (Mette Bock). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 17) 2. behandling af lovforslag nr. L 236: Forslag til lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner som følge af indtægter fra parkering. Af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille). (Fremsættelse behandling Betænkning Ændringsforslag nr. 7 og 8 af uden for betænkningen af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille)). 18) 2. behandling af lovforslag nr. L 232: Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om social service, lov om integration af udlændinge i Danmark og forskellige andre love. (Mulighed for at udarbejde en helhedsorienteret plan til borgere med komplekse og sammensatte problemer). Af ministeren for offentlig innovation (Sophie Løhde). (Fremsættelse behandling Betænkning Meddelelser fra formanden Mødet er åbnet. Kl. 10:00 Til Folketingets dagsorden i dag, fredag den 1. juni 2018, har jeg fra statsministeren modtaget meddelelse om, at der ved kongelig resolution af 31. maj 2018 er bestemt, at ledelsen af de under Økonomi- og Indenrigsministeriets hørende forretninger fra den 31. maj 2018 til og med den 17. juni 2018 må blive overdraget til transport-, bygnings- og boligministeren. Meddelelsen vil fremgå af (jf. nedenfor). [»Folketingets formand Efter min indstilling er det ved kongelig resolution af 31. maj 2018 bestemt, at ledelsen af de under Økonomi- og Indenrigsministeriet hørende forretninger fra den 31. maj 2018 til og med den 17. juni 2018 må blive overdraget til transport-, bygnings- og boligministeren. Jeg beder formanden underrette Folketinget herom. Sign. Lars Løkke Rasmussen /Carsten Madsen«]. Det første punkt på dagsordenen er: 1) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 28 [afstemning]: Forespørgsel til udenrigsministeren om finansiering af tyrkisk grænseværn på grænsen til Syrien. Af Rasmus Nordqvist (ALT) og Carolina Magdalene Maier (ALT). (Anmeldelse Fremme Forslag til vedtagelse nr. V 74 af Claus Kvist Hansen (DF). Forslag til vedtagelse nr. V 75 af Nick Hækkerup (S), Michael Aastrup Jensen (V), Henrik Dahl (LA), Martin Lidegaard (RV) og Naser Khader (KF). Forslag til vedtagelse nr. V 76 af Rasmus Nordqvist (ALT), Søren Søndergaard (EL) og Holger K. Nielsen (SF)). Kl. 10:01 en er sluttet, og vi går til afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse. Der foreligger tre forslag. Der stemmes først om forslag til vedtagelse nr. V 75 af Nick Hækkerup (S), Michael Aastrup Jensen (V), Henrik Dahl (LA), Martin Lidegaard (RV) og Naser Khader (KF). Og der kan stemmes nu. Jeg afslutter afstemningen nu. For stemte 62 (S, V, LA, RV og KF), imod stemte 39 (DF, EL, ALT og SF), hverken for eller imod stemte 0. Forslag til vedtagelse nr. V 75 er vedtaget.

3 Fredag den 1. juni 2018 (L 227) 3 Herefter er forslag til vedtagelse nr. V 74 af Claus Kvist Hansen (DF) og forslag til vedtagelse nr. V 76 af Rasmus Nordqvist (ALT), Søren Søndergaard (EL) og Holger K. Nielsen (SF) bortfaldet. Hermed er forespørgslen afsluttet. 2) 3. behandling af lovforslag nr. L 227: Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og ligningsloven. (Højere skattefradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed). Af skatteministeren (Karsten Lauritzen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Kl. 10:02 Er der nogen af jer, der ønsker at udtale sig? Det er der ikke, så vi går til afstemning. Kl. 10:03 Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Og der kan stemmes nu. Jeg afslutter afstemningen nu. For stemte 102 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0. Lovforslaget er vedtaget og vil blive sendt til statsministeren. Kl. 10:03 4) 3. behandling af lovforslag nr. L 237 B: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og kildeskatteloven. (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder). Af skatteministeren (Karsten Lauritzen). (2. behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). Kl. 10:04 Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Og der kan stemmes nu. Jeg afslutter afstemningen nu. For stemte 84 (S, DF, V, LA, RV og KF), imod stemte 17 (EL, ALT og SF), hverken for eller imod stemte 0. Ønsker nogen at udtale sig? Det er ikke tilfældet, så vi går til afstemning. Kl. 10:04 Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren. 3) 3. behandling af lovforslag nr. L 207: Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven. (Beskatning af løbende indtægter ved grænseoverskridende omstruktureringer). Af skatteministeren (Karsten Lauritzen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Kl. 10:03 Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Og der kan stemmes nu. Jeg afslutter afstemningen nu. For stemte 88 (S, DF, V, LA, RV, KF, 2 (ALT) (ved en fejl) og 2 (SF) (ved en fejl)), imod stemte 12 (EL, ALT og SF), hverken for eller imod stemte 0. Lovforslaget er vedtaget og vil blive sendt til statsministeren. Er der nogen af jer, der ønsker at udtale sig? Det er der ikke, så vi går til afstemning.

4 4 Fredag den 1. juni 2018 (L 238) 5) 3. behandling af lovforslag nr. L 238: Forslag til lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven. (Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.). Af skatteministeren (Karsten Lauritzen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). Kl. 10:05 Skatteministeren ønsker at få ordet. Værsgo. Kl. 10:05 Skatteministeren (Karsten Lauritzen): Tak skal du have, formand. Når der forhåbentlig er et flertal, der om lidt vedtager det her lovforslag, bliver det formentlig kun med stemmer fra regeringen og Dansk Folkeparti. Det er måske ikke så overraskende, når vi i Folketinget ikke er helt enige, når det handler om skattelettelser, men det kan alligevel undre, at et forslag med det her indhold ikke har bredere opbakning i Folketinget, og det vil jeg godt bruge et par ord på her i dag. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at den her regering arbejder for at lette skatten på at arbejde noget, jeg noterede mig mange partier gik til valg på, også flere partier end dem, der stemmer for det forslag, regeringen kommer med her i dag og når vi arbejder for det, gør vi det med lovforslaget her ved at indføre et jobfradrag målrettet lavere arbejdsindkomster. Jeg har hørt mange forskellige meninger om jobfradraget: Nogle synes, det er urimeligt, at folk med høje indkomster også får en skattelettelse, så de ville gerne have fradraget aftrappet. Sådan ser regeringen ikke på det, for vi havde gerne set, at vi i endnu højere grad kunne lette skatten, ikke bare for nogle, men for alle, der er i fuldtidsbeskæftigelse. Det er kun rimeligt, at dem, der går på arbejde, bliver belønnet i større omfang end i dag for at arbejde, for det er dem, der finansierer vores velfærdssamfund. Det der synspunkt om, at skattelettelsen skal målrettes nogle, og så er der nogle, der ikke skal have den, er et mærkeligt synspunkt, og det svarer lidt til, at man går ind til de offentlige overenskomstforhandlinger, og så siger man, at der kun er én faggruppe, der skal have en lønstigning, mens nogle andre faggrupper absolut ingenting skal have. Der kan godt være forskel, når man laver offentlige overenskomstforhandlinger, på, hvem der skal have de største lønstigninger, men at have et udgangspunkt om, at nogle slet ikke skal belønnes for den arbejdsindsats, de har lagt, er meget mærkeligt, og det er den politik, en række partier her i Folketinget fører, når det handler om skattelettelser. Jeg synes, det er mærkværdigt. Jeg vil gerne slå noget helt fast: Der er ikke nogen, der med det her forslag får mere end det maksimale jobfradrag på kr. i 2020, så relativt set får de laveste indkomster mest ud af jobfradraget de laveste indkomster får mest ud af jobfradraget. Der er så nogle, der mener, at jobfradraget bør gælde fra den først tjente krone, uanset om man er på kontanthjælp eller får løn, fordi man er ude at arbejde. Vi har foreslået, at jobfradraget bliver udmøntet i den aftale, vi har lavet med Dansk Folkeparti, i det her lovforslag, så det er målrettet folk i beskæftigelse. Så vi giver folk i beskæftigelse et incitament til at tage et arbejde eller arbejde noget mere, altså at gøre vores samfund rigere, og derfor er det selvfølgelig kun rimeligt, at det er forbeholdt lønindkomst og målrettet folk, der er på arbejdsmarkedet. Er det ikke urimeligt for dem, der står uden for arbejdsmarkedet? Det giver dem i hvert fald et incitament til at bevæge sig ind på arbejdsmarkedet, som er rimeligt. Så er der nogle, der siger, at de slet ikke vil give de lavestlønnede skattelettelser, og jeg kan virkelig undre mig over, at man i overenskomstforhandlinger kan kæmpe en hård kamp for højere løn, men ikke vil give arbejdstagerne mere på lommen gennem skattelettelser. Jeg savner noget sammenhæng hos de partier, der har den holdning. Til den sidstnævnte gruppe kan man medregne Socialdemokratiet, som med deres ændringsforslag, som blev nedstemt ved andenbehandlingen, hverken ønskede et målrettet jobfradrag, lettelser i bundskatten eller forhøjelse af loftet over beskæftigelsesfradraget. Jeg kunne så forstå, hvis man bare var imod forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget, som der er noget fordelingsmæssigt i, men jeg undrer mig såre over, at Socialdemokratiet og en række andre partier i Folketinget ikke vil være med til at give helt almindelige, hårdtarbejdende danskere lidt flere penge på lommen helt almindelige, hårdtarbejdende arbejdere, der får lov til at beholde lidt mere af deres løn. Ikke meget mere, men lidt mere. Det er meget overraskende, at der ikke er flere partier i Folketinget, der kan stemme for den del af lovforslaget, særlig når man kigger på den linje, der blev ført under den tidligere regering, hvor man lavede en skattereform, der jo er meget mere skæv end den skattereform, regeringen her har aftalt med Dansk Folkeparti, og som er meget mere ulige end den skattereform, regeringen har aftalt med Folketinget den tidligere regering, der lavede en skattereform, hvor man løftede grænsen for topskat, som slet ikke indgår som et element i regeringens udspil. Det undrer mig altså meget, at man ikke kan se sig selv her under tredjebehandlingen kan se sig selv i det forslag, der ligger, så det må jeg sige jeg synes er meget mærkeligt, og det håber jeg der er nogle vælgere og nogle danskere der tager ad notam. Hvis de ændringsforslag, som Socialdemokraterne har stillet til andenbehandlingen, men som altså er stemt ned, var blevet stemt igennem, havde man fået en skattereform med et negativt arbejdsudbud, og det vil sige en skattereform, som ville gøre Danmark fattigere. Kl. 10:10 Jeg vil også godt benytte lejligheden til at påpege her, at det er mærkeligt, at i øvrigt ansvarlige partier kan foreslå skattereformer, som har et negativt arbejdsudbud. Hvad betyder det? Det betyder, at det er en skattereform, som samlet set gør Danmark fattigere i stedet for at gøre Danmark rigere, og så svigter man en central politisk opgave set fra min side. Det er fair nok, at man ikke vil være med til det, regeringen foreslår, det er fair nok, at man har alternativer, men når man foreslår ting, der reelt gør Danmark fattigere, så er der grund til at undre sig fra Folketingets talerstol, og det gør jeg i dag som skatteminister. Jeg har også bemærket, at der har været en del udsagn, bl.a. fra socialdemokraternes side, om, at man må prioritere mellem skattelettelser og velfærd. Det er jo et helt rimeligt synspunkt, som også andre partier har. Nu forholder det sig imidlertid sådan, at det ene ikke udelukker det andet med det råderum, vi ser ind i. Og med regeringens skatteaftale, som altså udmøntes her med lovforslaget i dag, vil der overordnet set være plads i økonomien til også at håndtere det demografiske træk i perioden frem til Og med den økonomi, vi har i øjeblikket, hvor det buldrer frem, ser vi jo også ind i, at råderummet i hvert fald ikke bliver mindre, men muligvis bliver større end det, man har regnet med. Så den bekymring kan være fair nok at have, men når man dykker ned i tallene, mener jeg ikke, at der er fagligt grundlag for at have den. Afslutningsvis vil jeg godt knytte et par ord til Socialdemokratiets forslag om at nedsætte loftet for størrelsen af pensionsindbetalingerne, så man derved finansierer en højere fradragssats, som der også var et ændringsforslag om, der blev nedstemt ved andenbehand-

5 Fredag den 1. juni 2018 (L 238) 5 lingen. På den måde målretter man det, der er i forslaget her omkring samspilsproblemer, til at løse det for personer i lavindkomstgruppen, men det er ikke kun personer i lavindkomstgruppen, der er ramt af samspilsproblemer, som altså handler om, hvorvidt det kan betale sig at spare op til pension eller ej. Størrelsen på loftet for fradraget er afgørende for, at pensionsfradraget øger tilskyndelsen til at spare ekstra op til pension. Et lavere loft vil indebære, at færre personer vil få en ekstra gevinst ved at øge deres pensionsindbetalinger. Det gælder også personer, der ikke betaler topskat. Med det loft på kr., som vi foreslår her i lovforslaget, vil personer, hvis pensionsindbetalinger udgør 13,7 pct. af lønnen i indkomsten, opnå det maksimale pensionsfradrag ved en lønindkomst svarende til topskattegrænsen. Det er ganske fornuftigt og afbalanceret. For et typisk medlem af Dansk Metal er indbetalingsprocenten f.eks. 12, mens den for gymnasielærere er 16,8. På den baggrund synes jeg, måske ikke så overraskende, at jeg vil benytte lejligheden til at gøre reklame for regeringens lovforslag her i dag og mene, at det er et velafbalanceret lovforslag, som vi tredjebehandler. Det er et forslag, der fortjener en bredere opbakning, end det får her ved afstemningen. Og det er jeg ikke ene om at mene. Forsikring & Pension har så sent som i mandags direkte opfordret Folketingets politikere til at stå fast og vedtage det her forslag, som vi nu behandler. Og når brancheorganisationen for Danmarks forsikringsselskaber og pensionskasser, som jo til daglig har de her samspilsproblemer inde på livet, altså det, at det ikke kan betale sig at spare op for helt almindelige danskere, går ud med sådan en klar opfordring, så synes jeg også, at Folketinget skylder at lytte til dem, og derfor vil jeg godt understrege den anbefaling her i dag. Forslaget kommer rigtig mange danskere til gode. Jeg synes, det ville være en god måde at runde folketingssamlingen af på og gå på sommerferie, at der var en bred kreds af partier i Folketinget, som stemte for det forslag, der ligger. Kl. 10:14 Tak til ministeren. Det affødte tre korte bemærkninger, og den første er fra hr. Rune Lund fra Enhedslisten. Kl. 10:14 Rune Lund (EL): Der er jo en grund til, at vi nogle, som ikke stemmer for det her forslag i dag, og det er jo, at det er pilskævt, og at det også frem mod 2025 tager 8 mia. kr. af råderummet, som skulle have været brugt til velfærd. Det er jo interessant, at der er så mange partier, der har lavet forringelser for de syge, for de handicappede og for de arbejdsløse med den begrundelse, at de penge da engang skulle bruges til velfærd, og så får man sådan aftale her, som er pilskæv, og hvor pengene så går til de folk, som i forvejen har mest. I forhold til det der målrettede jobfradrag, som skatteministeren taler om, må man jo bare sige, at hvis det skulle være målrettet dem, der har mindst, så gad jeg virkelig godt se, hvordan et jobfradrag for dem, der i forvejen har mest, ser ud set fra regeringens synspunkt, for vi kan jo se, at de 10 pct. med de laveste indkomster med det målrettede jobfradrag får 20 kr., mens de rigeste 10 pct. får 440 kr. Og jobfradraget koster 1,4 mia. kr. om året, men det er kun 160 mio. kr. af dem, der går til dem, som tjener op til kr. om året resten går til dem, der tjener mere end det. Hvis det her i noget som helst omfang er målrettet noget, så er det målrettet dem, der tjener mest. Hvordan kan det være et jobfradrag, som primært kommer dem, der tjener mindst, til gode? Det forstår jeg simpelt hen ikke. Kl. 10:15 Kl. 10:15 Skatteministeren (Karsten Lauritzen): Altså, det målrettede jobfradrag er målrettet folk i fuldtidsbeskæftigelse, og der, hvor man får den relativt største lettelse, er i lavindkomstgruppen, der er i fuldtidsbeskæftigelse. Jobfradraget giver jo både HK'eren og direktøren 650 kr., og derfor er det mærkeligt at være imod sådan et målrettet jobfradrag. Jeg forstår godt, at Enhedslisten er modstander af forslaget. Enhedslisten vil jo bare bruge penge på velfærd Enhedslisten vil ikke bruge penge på at gøre det her samfund rigere, hvilket vi gør ved at belønne dem, der arbejder. Det er ikke urimeligt at sige til en HK'er eller en LO'er på mindsteløn: Du får lov til at beholde lidt flere af dine egne penge. Det er altså ikke urimeligt, ligesom det ikke er urimeligt, at vi har givet dem mere i lønningsposen i forbindelse med de offentlige overenskomstforhandlinger, men der har vi altså også givet lægen, der knokler på sygehuset mere i lønningsposen, ligesom vi har gjort det til sygeplejersken og SOSU-assistenten. Der har vi ikke sagt til lægen: Du skal ikke have noget. Derfor er det mærkeligt, at Enhedslisten har den skattepolitik, men det er ikke en ny skattepolitik, og derfor er jeg ikke overrasket over hr. Rune Lunds synspunkter. Kl. 10:17 Spørgeren. Kl. 10:17 Rune Lund (EL): Jeg vil gerne lige spørge: Hvis man har et såkaldt målrettet jobfradrag, som skal komme dem med de laveste indkomster til gode, og som koster 1,4 mia. kr. om året, men der kun er 160 mio. kr. af de 1,4 mia. kr., der går til dem, som tjener op til kr. om året, hvordan kan man dog så kalde det for et jobfradrag, der er målrettet dem med de laveste indkomster? Så er det rigtigt, at hvis vi måtte lave en ordning her, så ville vi ændre principperne for, hvornår man bliver modregnet i pensionstillægget, og vi ville finde finansieringen, ved at man ikke kunne fradrage pensionsindbetalinger i topskattenbetalingen. Det ville være en socialt afbalanceret løsning, som ville sikre, at dem, der tjener mest i det her samfund, ville bidrage mest til en sådan løsning, og det ville i øvrigt også komme rigtig mange pensionister til gavn, som allerede i dag er pensionister, og som ikke er erhvervsaktive, og som derfor bl.a. ikke får gavn af det, som regeringen foreslår her. Kl. 10:17 Kl. 10:17 Skatteministeren (Karsten Lauritzen): Alle får 650 kr., med det målrettede jobfradrag, og det vil sige, at den største relative andel går til lavindkomstgruppen. Sådan er det jo. Hvis man skulle gøre det, som Enhedslisten ønsker, så ville vi få en skattereform med et meget stort negativt arbejdsudbud, og så ville vi få en skattereform, hvor vi måske lavede lidt om på indkomstfordelingen, men hvor Danmark og danskerne samlet set blev fattigere. Jeg synes, det er en fattig skattepolitik at føre, og derfor er det ikke regeringens. Kl. 10:18 Fru Lisbeth Bech Poulsen.

6 6 Fredag den 1. juni 2018 (L 238) Kl. 10:18 Lisbeth Bech Poulsen (SF): Skatteministeren kalder det mærkværdigt, at vi er nogle, der ikke vil stemme for det her forslag, men anerkender også, at vi har en anden skattepolitik, end regeringen har. Man kan jo synes, det er mærkværdigt, at Dansk Folkeparti vil stemme for et forslag, som koster 8 mia. kr. af råderummet, penge, som vi kunne bruge på velfærd; som er pilskævt; som i høj grad kommer dem, som allerede har mest, til gode; som kunne have være ændret, som Rune Lund også sagde, ved simpelt hen at hæve grænsen for, hvornår der bliver modregnet; og som omfatter et jobfradrag, der i den grad ikke er målrettet dem, der har mindst. Så jeg synes, det er lidt interessant, og jeg kan ikke forstå, at skatteministeren er overrasket over, at os, der ønsker en solidarisk fordeling målrettet dem, der tjener mindst og egentlig også målrettet de pensionister, der allerede findes i dag, som jo ingenting får ud af det her ikke stemmer for det. Kl. 10:19 Kl. 10:19 Skatteministeren (Karsten Lauritzen): Jeg er måske heller ikke så overrasket over, at SF ikke stemmer for, men jeg er meget overrasket over, at Socialdemokratiet ikke stemmer for. Jeg har hørt masser af socialdemokratiske folketingsmedlemmer, også en tidligere socialdemokratisk statsminister, gå til valg på, at hårdtarbejdende danskere skulle have lov til at beholde lidt flere af deres penge. Man har også oplevet en tidligere socialdemokratisk regering, sågar med en SF-skatteminister, lave en skattereform, og jeg køber slet ikke præmissen om, at de skattereformer, der er lavet, skulle være skæve, men hvis den her er skæv, så var den tidligere røde regerings skattereform da pilskæv. Så var den daværende SF-skatteministers skattereform da helt håbløs. Det var den ikke, og hvorfor var den ikke det? Fordi den lettede skatten på arbejde. Den skabte et incitament til at arbejde, den belønnede den arbejdende dansker, og den gjorde Danmark rigere. At SF ikke længere vil være med til at gøre Danmark rigere via skattereformer, er så SF's valg, men jeg synes, det er ærgerligt. Kl. 10:20 Spørgeren. Kl. 10:20 Lisbeth Bech Poulsen (SF): Skatteministeren nærmer sig jo noget, der er manipulation, for han italesætter løsningen på samspilsproblemet, altså det med, om det kan betale sig at spare op til pension, som om der kun er en løsning, nemlig den, som regeringen har lagt frem, og som der skal stemmes om i dag. Man kunne sagtens have lavet en løsning på samspilsproblemet, der i den grad var målrettet dem, der tjener mindst, i stedet for at komme dem, der tjener mest, mest til gode. Kl. 10:20 Kl. 10:20 Skatteministeren (Karsten Lauritzen): I forhold til samspilsproblemet kunne man have valgt at gøre det på forskellige måder. Vi har valgt en løsning, som brancheorganisationen Forsikring & Pension bakker op om, og som løser samspilsproblemet ikke for alle, men for en stor del af danskerne. Og jeg synes ikke, det er rimeligt at sige, at en, der tjener ½ mio. kr., ikke skal have en tilskyndelse til at spare op, men at en, der tjener kroner, skal. Det bliver på lang sigt også dyrt for samfundet, hvis ikke vi får løst samspilsproblemet, som det ligger i forslaget her. Kl. 10:21 Hr. Jesper Petersen. Kl. 10:21 Jesper Petersen (S): Man kan godt høre på skatteministeren, at vi nærmer os, at der er et år til, at der skal være folketingsvalg. Og jeg synes også, det er fint, at skatteministeren går op og holder den tale, han holder i dag. Jeg ved godt, at han i virkeligheden gerne ville have holdt en tale om, at topskatten var blevet afskaffet. Og det lovforslag, vi behandler her, er jo resterne af regeringens store ønske om at nedsætte topskatten markant, hvilket regeringen er blevet forhindret i. Og det er jo så udmærket. Så den tale måtte skatteministeren skrotte og så prøve med noget andet. Skatteministeren ved godt, at det her er et spørgsmål om prioritering. Vi er ikke modstandere af, at almindelige mennesker kan få mere i lønningsposen. Vi er heller ikke modstandere af, hvis man kan sætte skatten ned for dem. Men rækkefølgen skal være rigtig, og prioriteringen skal være i orden. Og det, man gør her, er jo at lave en skatteaftale, som vil koste 2 mia. kr. om året på den fælles velfærd penge, som statsministeren tidligere har lovet danskerne skulle gå til velfærd. Samtidig laver man en skæv løsning på samspilsproblemet, og man kunne have lavet en, der gav HK'eren mere, mod at direktøren fik lidt mindre. Og derfor må regeringen jo finde på en klogere politik hvis den gerne vil have vores opbakning som er rimelig i forhold til velfærden, og som er fordelingspolitisk afbalanceret. Og det har man ikke gjort. Kl. 10:22 Kl. 10:22 Skatteministeren (Karsten Lauritzen): Jeg hører jo, hvad hr. Jesper Petersen siger. Det undrer mig bare, at man ikke kan se sig selv i noget af forslaget. Jeg kan forstå, hvis man ikke vil være med til at øge loftet over beskæftigelsesfradraget. Men man vil ikke være med til et målrettet jobfradrag, som er målrettet folk i fuldtidsbeskæftigelse. For den relativt største lettelse er dernede og koster 1,4 mia. kr. At man ikke vil være med til at give hårdtarbejdende danskere en skattelettelse, undrer mig såre, særlig fordi man, når man fulgte valgkampen sidste gang, fik det klare indtryk, at den daværende socialdemokratiske statsminister syntes, det var helt rimeligt, at den almindelige hårdtarbejdende dansker skulle have lov til at beholde lidt mere. Man var også af den opfattelse, at der var penge til det. Og når man kigger på råderummet, er der penge til at give skattelettelser. Så det er fair nok, at man ikke vil være med til det, regeringen foreslog, det er fair nok, at man ikke vil være med til det, der ligger her i lovforslaget, men at man ikke vil være med til noget af det, synes jeg er lidt mærkværdigt. Kl. 10:23 Spørgeren.

7 Fredag den 1. juni 2018 (L 123) 7 Kl. 10:23 Jesper Petersen (S): Skatteministeren kan ikke tale sig fra det. Det her koster 2 mia. kr. om året af de midler, som egentlig var forudsat skulle gå til fælles velfærd. Og jeg tror, Venstre skulle tage signalet fra kommunaludvalget lidt mere alvorligt om, at borgerne mener, at der er problemer lokalt i folkeskoler, ældrepleje, daginstitutioner, socialpolitik osv. Det er problemer, som vi skal løse først, inden vi går over til at se, om der er råd til yderligere nedsættelser af skatten. Skatteministeren har ret i, at der er lavet en skattereform i Den kostede ikke noget på råderummet. Den er stadig under indfasning. Den handlede primært om lavtlønnede. Spørgsmålet er nu, om vi skal bruge 2 mia. kr. mere. Skal vi gøre det på den her måde? Men spørg Folketinget. Vi synes ikke, det her er den rigtige måde at gøre det på, fordi man ikke vælger velfærd først, og fordi man laver en skæv løsning på et samspilsproblem, man kunne have løst på en bedre måde, der kom HK'eren mere til gavn og til gengæld mindre til gavn for direktøren. Det ville regeringen ikke. Derfor kan den ikke få vores opbakning til forslaget. Kl. 10:24 Man kan ikke lægge skat eller moms til sin taletid. Taletiden er 1 minut og ½ minut. Kl. 10:24 Skatteministeren (Karsten Lauritzen): Til gengæld er det talte ord skattefrit, endnu i hvert fald. Og det skal folketingsmedlemmerne være glade for, for vi taler meget. Jeg undrer mig bare over, at Socialdemokratiet slet ikke kan se sig selv i løsningen, der ligger her i forhold til samspilsproblemet, og som lytter til Forsikring & Pension; at de på ingen måde kan se sig selv bruge en bøjet 25-øre på at give den almindelige hårdtarbejdende dansker, arbejderen, en lille belønning for at gå på arbejde. Der er råd både til velfærd og til de skattelettelser, regeringen her lægger frem. Og det vil man kunne se i de økonomiske konjunkturvurderinger. Kl. 10:25 Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Derfor skal jeg høre, om andre ønsker at udtale sig. Det er ikke tilfældet, og så går vi over til afstemning. Kl. 10:25 Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes. Jeg afslutter afstemningen nu. For stemte 53 (DF, V, LA og KF), imod stemte 50 (S, EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 0. Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive oversendt til statsministeren. 6) 3. behandling af lovforslag nr. L 123: Forslag til lov om Vækstfonden. Af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). Kl. 10:26 Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning. Kl. 10:26 Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes. en slutter. For stemte 89 (S, DF, V, LA, RV, SF og KF), imod stemte 14 (EL og ALT), hverken for eller imod stemte 0. Lovforslaget er vedtaget og vil blive sendt til statsministeren. 7) 3. behandling af lovforslag nr. L 222: Forslag til lov om indfødsrets meddelelse. (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). Kl. 10:27 Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning. Kl. 10:27 Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes. en slutter. For stemte 79 (S, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 22 (DF), hverken for eller imod stemte 0.

8 8 Fredag den 1. juni 2018 (L 141) Lovforslaget er vedtaget og vil blive sendt til statsministeren. 8) 3. behandling af lovforslag nr. L 141: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Smidigere regler for bibeskæftigelse og frivilligt arbejde for udenlandske arbejdstagere m.v.). (Fremsættelse behandling Betænkning del af 2. behandling Tilføjelse til betænkning Ændringsforslag nr. 8 af uden for tilføjelsen til betænkningen af Sofie Carsten Nielsen (RV). Fortsættelse af 2. behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Ændringsforslag nr. 1 af af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)). Kl. 10:27 en drejer sig i første omgang om det stillede ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslaget sluttet, og vi går til afstemning. Kl. 10:28 9) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 130: Forslag til folketingsbeslutning om en folkeafstemning forud for dansk deltagelse i EU's bankunion. Af Kenneth Kristensen Berth (DF) m.fl. (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 10:29 Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning. Kl. 10:29 Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes. en slutter. For stemte 31 (DF og EL), imod stemte 70 (S, V, LA, ALT, RV, SF og KF), hverken for eller imod stemte 0. Lovforslaget er forkastet. Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 af udlændinge- og integrationsministeren som vedtaget. Kl. 10:28 en drejer sig herefter om lovforslaget som helhed. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning. Kl. 10:28 Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes. en slutter. For stemte 80 (S, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 22 (DF). 10) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 105: Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning på mellemstatsligt grundlag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og om ændring af forordning (EU) nr. 515/2014, (EU) 2016/399 og (EU) 2016/1624. (Fremsættelse behandling Betænkning Ændringsforslag nr. 1 og 2 af uden for betænkningen af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)). Kl. 10:30 en drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag. Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslagene slut, og vi går til afstemning. Lovforslaget er vedtaget og vil blive sendt til statsministeren.

9 Fredag den 1. juni 2018 (L 225) 9 Kl. 10:31 Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 og 2 uden for betænkningen af udlændinge- og integrationsministeren som vedtaget. De er vedtaget. Kl. 10:31 en drejer sig herefter om lovforslaget som helhed. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning. Kl. 10:31 Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes. en slutter. For stemte 91 (S, DF, V, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 9 (EL), hverken for eller imod stemte 0. Lovforslaget er vedtaget og vil blive sendt til statsministeren. 11) 2. behandling af lovforslag nr. L 225: Forslag til lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Indførelse af deltagerbetaling for danskuddannelse til udenlandske arbejdstagere, studerende m.v.). (Fremsættelse behandling Betænkning Kl. 10:32 Der er i hvert fald en, der ønsker at udtale sig, nemlig fru Aaja Chemnitz Larsen fra IA. Velkommen. Kl. 10:32 (Ordfører) Aaja Chemnitz Larsen (IA): Mange tak. Og tak for ordet. Inuit Ataqatigiit tager ordet i debatten, fordi der er to ting ved dette lovforslag, som har bekymret os. Det ene er, at grønlændere og færinger, som bor i Danmark, sidestilles med udlændinge, og det andet er, at adgangen til danskuddannelse bliver forringet med lovforslaget. Når vi sidestiller grønlændere og færinger med udlændinge, har det umiddelbart en symbolsk værdi. Men lad os slå det fast, at grønlændere er danske statsborgere og bør behandles som sådan. I den gældende lov bliver grønlændere og færinger, som ikke behersker det danske sprog, behandlet som udlændinge, dvs. i den gældende lov, ikke i dette lovforslag. Det betyder også, at vi er med til at holde liv i de fordomme og de udfordringer, som der er for grønlændere. Vi marginalisere så at sige grønlændere. Derfor vil IA også opfordre regeringen til at ændre den gældende lovgivning, ikke med det her lovforslag, men i en videre proces. Rigtig mange grønlændere holder af at bo her i Danmark. Mange trives, og langt de fleste er også en kæmpestor ressource for det danske samfund. Hos Inuit Ataqatigiit mener vi, at mangfoldighed er en styrke det mener vi også det er, når grønlændere bosætter sig i Danmark. Vi mener, at grønlændere i Danmark er med til at gøre Danmark større, til et mere rigt og til et mere mangfoldigt samfund. Inuit Ataqatigiit har kæmpet for et politisk flertal, som bakker op om at anerkende grønlændere og færinger som ligeværdige medlemmer i rigsfællesskabet. De er ikke udlændinge, og det står klart i den udtalelse, som et udvalg i bred enighed er kommet med. Det glæder mig, at der har været et godt samarbejde mellem Grønlandsudvalget og Udlændinge- og Integrationsudvalget. Tak til alle partierne for deres støtte til det. Og så tilbage til det andet punkt. Når vi forringer adgangen til danskundervisning, forringer vi også adgangen til arbejdsmarkedet. Aldrig før har vi i det danske samfund set, at der har været så mange i arbejde. Det er rigtig, rigtig positivt og glædeligt. Men det er også vigtigt at huske på, at kun omkring halvdelen af alle grønlændere, som bor her i Danmark, hver dag går på arbejde, betaler skat og gør deres for at være en aktiv del af det danske samfund. Vi har ikke været gode nok til at inkludere grønlændere på det danske arbejdsmarked. Det handler selvfølgelig om et personligt ansvar hos den enkelte, det handler også om faglighed og kompetencer, men det handler også om et manglende politisk fokus, og det vil vi gerne være med til at gøre op med. Derfor er jeg også glad for, at Beskæftigelsesministeriet i det kommende folketingsår vil være med til at bane vejen for at forsøge at få endnu flere grønlændere i arbejde, og det synes jeg er helt på sin plads. Det glæder mig, at regeringen har lyttet til den kritik, som der har været af det her lovforslag om forringet adgang til danskundervisning. Regeringen har valgt at afsætte en pulje på 2,5 mio. kr. i de kommende år til danskundervisning for grønlændere i Danmark. Det er meget positivt, og jeg ser frem til, at det understøtter indsatsen for at få endnu flere grønlændere i Danmark i arbejde. Mange tak. Kl. 10:36 Selv tak. Og der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth. Kl. 10:36 Marcus Knuth (V): Jeg vil sådan set bare gerne takke ordføreren for vores gode samarbejde. Jeg er klar over, at ordføreren også godt ved, at dele af den her lovtekst er formuleret, som den er, på grund af EU-regler, og det er jo også netop derfor, at den udtalelse, som et mig bekendt enigt Grønlandsudvalg sender over, understreger, at alle danskere, færinger og grønlændere er ligeværdige medlemmer af rigsfællesskabet. Og så var jeg særdeles glad for den udmelding, der kom forleden fra Undervisningsministeriet, hvor man i forhold til danskundervisning til herboende grønlændere afsætter 2,5 mio. kr. til netop det område for at sikre, at herboende grønlændere fortsat har adgang til rigtig, rigtig god danskundervisning. Kl. 10:36 Ordføreren.

10 10 Fredag den 1. juni 2018 (L 231) Kl. 10:37 Aaja Chemnitz Larsen (IA): Mange tak til spørgeren. Jeg ser det primært som en kommentar, og jeg vil gerne takke og kvittere for det gode samarbejde. Det her viser, at politik er det muliges kunst, så det her har jo været et kompromis, som vi er nået frem til som vi kan se os afspejlet i, og som jeg kan forstå at mange af partierne herinde også ser sig afspejlet i. Så tak for det samarbejde. Kl. 10:37 Tak til fru Aaja Chemnitz Larsen, og tillykke med den store opbakning. Er der flere, der ønsker at udtale sig? Det er der ikke, og så er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning. Kl. 10:37 Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1 og 2, tiltrådt af udvalget? Og egentlig skulle I sige nej, men I siger jo aldrig noget! De er vedtaget. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det vedtaget. 12) 2. behandling af lovforslag nr. L 231: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring med nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav m.v.). (Fremsættelse behandling Betænkning Ændringsforslag nr. 22 af uden for betænkningen af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)). Kl. 10:38 Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen slut, og vi går til afstemning. Kl. 10:38 For stemte 23 (EL, ALT, RV og SF), imod stemte 78 (S, DF, V, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0. Ændringsforslaget er forkastet. Herefter er ændringsforslag nr. 15 og 16, stillet og tiltrådt af det samme mindretal bortfaldet. Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 3, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA og KF), om ændringsforslag nr. 4, tiltrådt af udvalget, om ændringsforslag nr. 5-8, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA, SF og KF), om ændringsforslag nr. 9-12, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA og KF), om ændringsforslag nr. 22 uden for betænkningen af udlændinge- og integrationsministeren, om ændringsforslag nr. 13, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA og KF), om ændringsforslag nr. 14, tiltrådt af udvalget, om ændringsforslag nr , tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA og KF) eller om ændringsforslag nr. 21, tiltrådt af udvalget? Så er det hele vedtaget. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. 13) 2. behandling af lovforslag nr. L 239: Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om Udbetaling Danmark og udlændingeloven. (Indførelse af beskæftigelseskrav for ret til uddannelses- og kontanthjælp og forlængelse af opholdskravet samt ophævelse af bestemmelsen om opholdstilladelse på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning). (Fremsættelse behandling Betænkning Kl. 10:40 Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Da dette ikke er tilfældet, er forhandlingen slut. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af udvalget? Der stemmes om ændringsforslag nr. 2 af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL, ALT og RV). Der kan stemmes nu. Jeg afslutter afstemningen nu.

11 Fredag den 1. juni 2018 (L 215) 11 14) 2. behandling af lovforslag nr. L 189: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Justering af kravene i beløbsordningen). Af Martin Henriksen (DF) m.fl. (Fremsættelse behandling Betænkning Kl. 10:40 16) 2. behandling af lovforslag nr. L 230: Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret. (Gennemførelse af Marrakeshdirektivet m.v.). Af kulturministeren (Mette Bock). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 10:42 Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. 15) 2. behandling af lovforslag nr. L 215: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, ferieloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Afskaffelse af au pair-ordningen). Af Martin Henriksen (DF) og Karsten Hønge (SF) m.fl. (Fremsættelse behandling Betænkning Kl. 10:41 Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen slut. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen af jer gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen slut, og vi går til afstemning. Kl. 10:42 Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1 og 2, tiltrådt af udvalget? De er vedtaget. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. 17) 2. behandling af lovforslag nr. L 236: Forslag til lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner som følge af indtægter fra parkering. Af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille). (Fremsættelse behandling Betænkning Ændringsforslag nr. 7 og 8 af uden for betænkningen af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille)). Kl. 10:42 Økonomi- og indenrigsministeren har meddelt mig, at han ønsker at tage ændringsforslag nr. 2 og 5 i betænkningen tilbage. Ønsker nogen at optage disse forslag? Da det ikke er tilfældet, er ændringsforslagene bortfaldet. Socialdemokratiets medlemmer har meddelt mig, at de herefter ønsker at tage ændringsforslag nr. 3 i betænkningen tilbage. Ønsker nogen at optage det forslag? Da det ikke er tilfældet, er ændringsforslaget bortfaldet. Ønsker nogen at udtale sig? Ja, jeg kan se, at transport-, bygnings- og boligministeren ønsker at udtale sig. Værsgo.

12 12 Fredag den 1. juni 2018 (L 236) Kl. 10:43 Det er ikke som transport-, bygnings- og boligminister, at jeg ønsker at udtale mig, men som en af mine to andre titler, nemlig som stedfortrædende økonomi- og indenrigsminister. Jeg vil gerne kvittere for modtagelsen af lovforslaget og for den konstruktive debat, som vi har haft. Regeringen har også lyttet til de synspunkter, der er kommet især dem, der er kommet fra flere kommuner. Lovforslaget har til formål primært at understøtte, at kommuner opkræver betaling for parkering af trafikale hensyn og ikke af fiskale hensyn, at behandle kommunerne mere lige, at tilskynde til omkostningseffektivitet og samtidig give mulighed for at dække udgifter til betalingsparkering, herunder til nye investeringer i parkeringspladser. Jeg vil gerne fremhæve, at regeringen ikke har noget ønske om at ramme kommuner, der i tiltro til de hidtidige regler har investeret i parkeringsanlæg. Regeringen har her lyttet til de kommunale synspunkter og fremsat et ændringsforslag, som betyder, at modregningen for den enkelte kommune bliver nedsat med et beløb svarende til kommunens omkostninger til afskrivning og forrentning af de hidtidige og planlagte investeringer i parkeringsanlæg. Hermed vil kommuner altså kunne få et fradrag for allerede iværksatte investeringer i parkeringsanlæg, og fremadrettet vil kommuners nettoindtægter således kunne anvendes til at dække kommunernes udgifter til drift og nye investeringer på parkeringsområdet. Jeg vil dog også fremhæve, at der er andre synspunkter, som kan give anledning til bekymring om, at der er kommuner, der som modtræk til stramningen af modregningsregler kunne finde på at hæve priserne for parkering. Derfor vil regeringen følge udviklingen i kommunerne, og regeringen er også parat til på et senere tidspunkt at stramme yderligere op, hvis det skulle være nødvendigt. Tak. Kl. 10:45 Selv tak. Der er et par korte bemærkninger. Og den første er fra hr. Magnus Heunicke. Kl. 10:45 Magnus Heunicke (S): Tak for det. Først vil jeg da godt kvittere for, at regeringen har flyttet sig, efter at vi har haft høringer og indtil videre to samråd i sagen her. Det var nødvendigt at rykke sig. Men det, man har rykket sig på, er jo kun overgangsordningen. Kan ministeren ikke bekræfte, at den kritik, der har været, ikke bliver adresseret? Der har været bred kritik fra kommuner, der er styret af alle partier, og ikke kun fra kommunerne, også fra en organisation som FDM, altså FORENEDE DAN- SKE MOTOREJERE hvor indenrigsministeren under førstebehandlingen sagde, at han syntes, det var et, og jeg citerer»helt fint forslag«der har meddelt Folketinget, at de synes, det ville være en katastrofe at indføre det. Deres kritik, at det vil være en katastrofe for bilisterne at indføre det, bliver slet ikke adresseret i det ændringsforslag, regeringen har stillet. Kan ministeren bekræfte det? Kl. 10:46 Kl. 10:46 FDM har det synspunkt, at det er godt, der kommer nogle modregningsregler, sådan at kommunerne ikke af fiskale hensyn kan blive ved med at stramme parkeringsskruen yderligere og yderligere. Men FDM har også det synspunkt, at pengene, som kommer i statskassen, så skal gå til på en eller anden måde at tilskynde kommunerne til at oprette parkeringspladser. Det har vi ikke imødekommet. Vi har et ønske om, at kommunerne ikke skal blive ved med at plukke bilisterne, og derfor har vi fremsat det her lovforslag. Men det ønske er Socialdemokratiet jo bare imod. Socialdemokratiet ønsker, at kommunerne skal have en skrue, de kan stramme over for bilisterne, og det er derfor, Socialdemokratiet er imod det her forslag. Så det er jo ikke så sært. Men sig det dog ærligt, hr. Magnus Heunicke, at Socialdemokratiet ønsker, at kommunerne skal kunne plukke bilisterne. Kl. 10:47 Spørgeren. Kl. 10:47 Magnus Heunicke (S): Der taler ministeren jo helt imod bedre vidende, og han er vikar på området her, men han ved udmærket godt, at med de nuværende regler er der ingen mulighed for, at kommunerne kan skrue på den knap her og få pengene selv. Det er vel derfor, kunne man forestille sig, regeringen har været nødsaget til at skrive, meget usædvanligt, at man vil følge området tæt, og at man vil indføre yderligere tiltag eller lignende i næste folketingssamling. Det står i betænkningen. Hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre udtalte til Danmarks Radio i går, at de penge, staten får ind, skal bruges på nye infrastrukturprojekter i hovedstaden. Hvor mange af pengene fra de jyske bilister i Aarhus, i Aalborg, i Esbjerg og fra de fynske i Odense skal gå til, som regeringspartiet siger det, infrastrukturprojekter i hovedstaden? Kl. 10:48 Kl. 10:48 Reglerne, som de er i dag, sørger for, at hvis kommunerne øger indtægterne fra parkering, går de i statskassen. Men skaden er jo allerede sket. Det er jo sådan i kommunerne gennemsnitligt set, at hvis de opkræver 100 pct. indtægter fra parkering, bruger de kun de 30 pct. på udgifter, som er relateret til parkering. Den skade gør den nuværende lovgivning ikke noget ved, men det gør den lovgivning, som regeringen her har fremsat i salen. Kl. 10:48 Hr. Orla Hav. Nej! Så tager vi hr. Henning Hyllested. Kl. 10:49 Henning Hyllested (EL): Jeg vil gerne spørge lidt ind til, hvordan det skal forstås, når regeringen, som hr. Magnus Heunicke var inde på, jo ret usædvanligt har bidraget til betænkningen med at skrive, at man vil følge området tæt, og at det er regeringens intention at indføre yderligere stramninger. Vil det sige, at man kan forvente, hvis det ikke går, som regeringen gerne vil have det til at gå og der er en række kommuner, der har gjort opmærksom på, at det eneste middel faktisk kan blive at forhøje betalingen for parkering at regeringen så i næste folketingssamling ender med at fremsætte et forslag om at gå op til 80 pct.s eller 90 pct.s modregning i parkeringsindtægterne? Kl. 10:49