Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2014 Dybenskærhave

Transkript

1 Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2014 Dybenskærhave 1. Om boenheden Boenhed Plejecenter Dybenskærhave Adresse Byvej 201 Tilsynsdato 5. november 2014 Antal pladser 72 plejeboliger. Antal beboere besøgt 6 Ledelsesrepræsentant v. tilsynet Deltagere i tilsynet Afdelingsleder Dorthe Tødt Fra Ældre- og Handicapafdelingens stab: Emilie Hasle Nielsen, Charlotte Kylmann Jakobsen, Jeanette Hansen, Betina Engelhardt Rasmussen 2. Resumé Tilsynet oplever, at plejehjemmet yder beboerne hjælp på forsvarlig måde og yder den hjælp beboerne er berettigede til efter Serviceloven og den politisk besluttede kvalitetsstandard i Hvidovre. Tilsynet har ingen kritiske bemærkninger. 3. Tilsynets form Tilsynet er gennemført i tidsrummet kl Der er foretaget interview med seks beboere på Dybenskærhave, og en drøftelse med afdelingsleder Dorthe Tødt af ca. en times varighed. Under drøftelsen med Dorthe Tødt så tilsynet materiale som vejledninger og instrukser for bla. håndtering af clostridium, magtanvendelser, omsorgstandpleje med mere i afdelingernes dialog rum, som alle medarbejdere har adgang til. Tilsynet har i 2014 valgt at sætte særligt fokus på arbejdet med livshistorier, det betyder, at der er fokus på det i drøftelsen med ledelsen. I samtalen med beboerne spørges der, hvor det er muligt, også ind til livshistorie, blandt andet i forbindelse med at der tales om aktiviteter. 4. Drøftelse med leder Drøftelsen med afdelingsleder Dorthe Tødt, har taget udgangspunkt i følgende overskrifter: Siden sidst opfølgning på sidste tilsyns anbefalinger, særlige fokuser og nye initiativer, kvalitetsstandard, livshistorie, medarbejderinddragelse, instrukser samt sygefravær. Opfølgning på tidligere tilsyns anbefalinger og kvalitetsstandarden behandles under punkt 5.

2 Særlige fokuser og nye initiativer Dybenskærhave arbejder meget med aktivitetsbegrebet, hvornår og hvordan defineres aktiviteter, der er meningsfulde for borgerne. Aktiviteter kan være mange ting, det vigtige er at det giver mening for borgeren og øger dennes livskvalitet. Der planlægges en lederkonference i forbindelse med videreudvikling af aktivitetsbegrebet. Dybenskærhave har ligeledes startet et gymnastikprojekt op, hvor både borgere og personale træner i fællesskab. Det styrker det sociale samvær og kendskab til hinanden, når man er fysisk aktiv sammen. Der afholdes ligeledes fællesferieture for de beboere, der er friske nok til at deltage. En afdeling har lige været 8 dage på Mallorca sammen. Der er stor fokus på kosten og spisesituationen. Særligt Centralkøkkenets tiltag omkring gelémad er en stor succes. Beboerne kan pludselig selv spise igen, de tager på og nyder at kunne styre måltidet selv. Det giver stor livskvalitet at kunne spise selv, og at maden samtidig er genkendelig. Det er med til at støtte op om det gode måltid. Livshistorier Tilsynet har i år særligt spurgt til, hvordan der arbejdes med livshistorie, herunder også hvordan den relateres til f.eks. aktiviteter. Der udarbejdes livshistorie hos alle. Der er udarbejdet en skabelon at skrive livshistorie i, den findes p.t. i papirform, og er at finde i velkomstmappen. Livshistorien nedfældes i et samarbejde mellem borger, borgerens kontaktperson (medarbejder) og pårørende, typisk i forbindelse med indflytningssamtalen, hvor der også laves en forventningsafstemning mellem borger, pårørende og personale. Livshistorien influerer på, hvordan plejen skal planlægges, og dette videreformidles af borgerens kontaktperson til det øvrige personale, ligesom det noteres i Care. Livshistorien er en vigtig del i forhold til borgerens døgnrytme. Er borgeren eksempelvis tidligere bagermester forklarer det hvorfor borgeren står meget tidligt op. Det er værdigfuld viden på afdelingen, og særligt også i forhold til vikarer og elever. Det er i relation til arbejdet med livshistorier, også vigtigt at tage lidt hånd om de pårørende, og få etableret et godt samarbejde. På Dybenskærhave afholdes pårørendeaftener hvor alle inviteres, beboere, pårørende og medarbejdere. Disse aftener byder på socialt samvær og foredrag af forskellig art. Medarbejderinddragelse: Medarbejderne inddrages via MED udvalget, og et stort månedligt fællesmøde for hele huset, sammen med plejecenterlederen. Derudover holdes der dialogmøder to gange ugentligt, og personalemøde på afdelingerne hver tredje måned. Ledelsesstilen er udadvendt, døren er altid åben som Dorthe Tødt formulerer det, og medarbejderne er også selv meget opsøgende i forhold til stort og småt. Der orienteres bredt, og der er rum for medarbejder input. Instrukser og vejledninger: Instrukser og procedurer findes samlet i fysisk mappe. De omfatter eksempelvis registrering i Omsorgssystemet Care, kriseplan, clostridium, MRSA, GPS m.m. Mange

3 instrukser og procedurer går på tværs af plejecentrene. Nye drøftes i ledergruppen og bliver en del af mappen. Når der kommer nye vejledninger i mappen sendes der fællesbesked ud til alle medarbejdere, så de kan orientere sig i forhold til seneste vejledning. Magtanvendelse: Der har været en GPS ansøgning som er gået igennem og med månedlig indberetning. Samlet set er der et par stykker der har gps ordning på Dybenskærhave. Det er altid borgerens kontaktperson der udfærdiger ansøgningen, og får den godkendt hos lederen. Der har været et samarbejde m3ed kommunens hjerneskadekoordinator i forhold til handleplan på nogle borger, og det har været en stor succes. De ændrede rutiner, udarbejdet via vejledning med hjerneskadekoordinatoren, har været til stor gavn for både borgere og personale. Sygefravær: Sygefraværet har været præget af et par langtidssygemeldinger. Generelt set er kulturen omkring fravær, at man får talt om tingende hurtigt, og får lokaliseret årsager til fravær, så der kan støttes op hensigtsmæssigt. Medarbejderne er gode til at følge op hinandens ve og vel. Ledelsesmæssigt anvendes dialog meget, men også redskaber som nedsat tid og mulighedserklæringer. Der er gode oplevelser med, at der tages ansvar for helheden og ses på tværs, for eksempel ved at man hjælper hinanden hvis der i perioder en pres på en afdeling og mindre på en anden. Man bruger også hinanden på tværs af afdelingerne til sparring og vidensdeling. 5. Opfølgning på tidligere tilsyns anbefalinger Tilsynet fulgte op på punkter fra det sidste uanmeldte tilsyn den 10. december 2013, hvor det anbefaledes, at Dybenskærhave: - fortsat har opmærksomhed på kvalitetsstandarden i hele organisationen - fortsætter den gode udvikling og erfaring med udarbejdelse og brug af afrapporteringsmodel i forhold til gennemgang af borgerne - fortsætter tiltag omkring løbende kompetenceudvikling af medarbejdergruppen Siden sidste tilsyn er der arbejdet videre med Dybenskærhaves afrapporteringsmodel, der i daglig tale kaldes Trafiklyset, da der anvendes grøn, gul og rød som markeringsfarver i forhold til at skabe overblik. Trafiklyset giver overblik over afdelingen samlet set, og borgernes status i relation til forskellige tiltag (eks. kontrolvejning). Trafiklyset er implementeret som en daglig rutine og sikrer dels overblik visuelt, men også at der nås hele vejen rundt. Det er et godt redskab både for ledelse og medarbejdere, og særligt også i forhold til nye borgere og nye rutiner der startes op.

4 Kvalitetsstandarden er kendt i organisationen. Det er ikke en medarbejderne kan på rygraden, men de har en god fornemmelse af indholdet og at det er politisk fastlagt. Ledelsen anvender aktivt standarden som et styringsredskab i forhold til serviceniveauet. Afdelingsleder Dorthe fortæller, at medarbejderne er meget ansvarlige, de vil rigtig gerne borgerne og Dybeskærhave, og viser det gennem fleksibilitet og en ekstra indsats når det er nødvendigt. Kompetenceudviklingen finder sted på forskellige måder. Der afholdes eksempelvis møder med assistenter og hjælpere, for hver faggruppe. Derudover afholdes der sparringsmøder hvor der videndeles. To gange ugentligt afholdes der faste dialogmøder på alle tre etager. Hele huset har endvidere været af sted på kursus i forflytningsteknik. Der har også været personale af sted i palliativ undervisning. Ledelsen opfordrer medarbejderne til at kigge i kursuskalenderen, og så kommer de ofte selv med gode forslag. Ledelsen bruger også kursuskalenderen aktivt til at støtte op om områder der løbende skal styrkes i huset, ligesom der anvendes samarbejde med kommunens interne konsulenter eksempelvis indenfor hjerneskade og demensområdet for at sikre at medarbejderne er klædt godt på til de forskellige opgaver. 6. Spørgsmål og svar fra beboere For at undersøge beboernes tilfredshed med plejehjemmet og nogle af de ydelser de tilbydes er en andel af beboerne interviewet. Beboerne er interviewet enkeltvis ud fra nedenstående spørgeguide. Der er plads til at borger og interviewer kan gøre bemærkninger. Nedenfor er besvarelserne fra de interviewede beboere på Dybenskærhave samlet til ét skema og anonymiseret. Vær opmærksom på, at bemærkningerne i det samlede skema altså ikke kommer fra en og samme person. Det er desuden ikke alle, der har svaret på alle spørgsmål. Ved læsning af skemaet bør man også holde opmærksomhed på, at det er borgerens oplevelse på et givent tidspunkt, det viser. Der vil også kunne være borgere imellem, der har en demenssygdom. På Dybenskærhave er seks tilfældigt udvalgte beboere blevet spurgt. Tilsynet havde på forhånd tilfældigt udvalgt beboerne. Der er generelt stor tilfredshed hos de interviewede borgere på Dybenskærhave Spørgsmål til borger Ja Nej Delvist Bemærkninger

5 1. Er du glad for at bo her? (Trives du med at bo her? Er her rart? Er du tilfreds?) ( nikker) - Ingen problemer. - Bagvæggen er fugtig. - Gennemgående er jeg det. 2. Er du tilfreds med den hjælp, du får af personalet? (til at gå i bad, få støvet af mm.) 3. Synes du, der bliver gjort ordentligt rent? (Er rengøringen grundig nok?) 4. Får du den træning, du har brug for? (Får du rørt kroppen nok? F.eks. gåture, gymnastik mm.) 5. Synes du, der er en god tone mellem dig og personalet? (Kan du tale med personalet om dine behov, og hvis der er noget du er utilfreds med?) 6. Er du selv med at bestemme, hvordan din dag skal se ud? (personlige pleje, deltagelse i aktiviteter generelt) 7. Får du den information, du har brug for i dagligdagen? (f.eks. om dagens menu, udflugter, holdaktiviteter, nyheder etc.) 8. Er du tilfreds med maden her? (Smager den godt? Er der nok af den?) ( nikker) - Jeg er rigtig glad for personalet. - Der er for lidt hjælp om søndagen. - Ja, hvis jeg spørger om de vil støve af, så gør de det ( nikker) - Der er for lang tid imellem rengøring. - Ja, det syntes jeg. Når jeg er nede og spise om morgenen, bliver der gjort rent imens. - Ja, det blander jeg mig slet ikke i Lidt svært at komme. - Godt med at komme ud af huset. - Cykler to gange om ugen. Når personalet husker det. - Ikke lyst. - Gymnastik to gange om ugen. Fysioterapi også. - Fysioterapi. De kommer og henter mig en gang om ugen ( nikker) - Det er der vel nok. Individuelt. - Bestemt ja. - Det kommer an på hvem der er her. - Ja, der er nogle der godt kan li at drille, og det skal de ha lov til Den er lidt svær den der. - Vækker mig. Hjælper med at gøre klar. Ikke rigtigt. Siger når det er tid til de forskellige ting. - Ser fjernsyn. - Faste spisetider. Resten af tingene bestemmer jeg selv. - Det kniber. - Sådan i det store hele Ved ikke. - Får husets blad. - Jeg får husets blad Kæret. Står alt man skal bruge. Også om frisør og fodterapeut. - Nej, det syntes jeg ikke Nogle gange kan jeg lide det, andre gange ikke. - Spiser primært mad som jeg selv køber, som jeg kan tygge. Kan ikke tygge

6 maden her. Det tyggevenlige ligner hundelort. - Kan få smurt en ostemad. Ikke altid lige spændende. - To stykker smørrebrød er for lidt. Ensformigt. - Den er udmærket da. Særligt fokus: Aktiviteter 9. Synes du her er nok at tage sig til i dagligdagen? Jeg får ikke læst så meget. - Hører musik. Ser tv. Læser lidt. - Finder jeg selv ud af Er her nogle fælles aktiviteter? (socialt samvær, udflugter, fester, forskellige hold) Med ud at handle med bussen. - Tur til indkøbscentret. Kom en kvinde og solgte tøj. - Jeg kommer en tur i byen med speciel bus til Rødovre centret. Der bliver læst højt. - Jeg går ikke så meget ud for min dør. Må helst ikke gå alene. 11. Deltager du i disse aktiviteter? Mest til de store fester. - I salen. Til bankospil. Beboerfest to gange om året. Jeg skal være julenisse i år. Så pynter de min kørestol som kane. 12. Laver du selv sociale ting med de andre beboere som f.eks. at drikke kaffe sammen? (f.eks. snakker, går en tur, læser avis) 13. Kan du dyrke dine interesser? (hvad kan du godt lide at få tiden til at gå med?) 14. Er der noget vi ikke har talt om, som du gerne vil have vi tager med? Når de kalder på mig siger jeg ja. - Kender dem ikke. - Drikker kaffe og spiser sammen. - Ja, vi drikker kaffe og spiser sammen Glad for at strikke. Ikke altid glad for tv. - Har ikke nogen. Kan ikke bokse mere. - Kan ikke koncentrere mig. Har før læst bøger og løst kryds- og tværs. - Musik. Operetter. - Ja, jeg har slet ikke fået læst så meget. 2 - Jeg kan ikke få den tv pakke som jeg gerne vil have. Som Tyskland og Norge. - Der deltog hjælper ved samtale. - Deltog hjælper som tolk undervejs i samtalen