Se bilag 1. der viser hvilke områder, der skal optages sediment fra, og tabellen i bilag 2, der viser beregning af optagne mængder.

Transkript

1 Assens Havn Nordre Havnevej Assens 11.september 2017 Sags id: 16/25116 Tilladelse til oprensning af sediment fra Assens Havn Aalborg Havn Logistik A/S har ved mail af 6. juni 2017 på vegne af Assens Havn søgt Assens Kommune om tilladelse til at oprense op til m3(fast mål) forurenet havneslam. Det oprensede sediment skal deponeres i godkendt depot på land. Denne tilladelse omfatter 1):optagning med miljøgrabbe og slutdeponering på land, hvor sedimentet borttransporteres til slutdepot med skib til Havbundssedimentdepot Rærup ved Aalborg eller 2): optagning, tilsætning af flokkuleringsmiddel og udledning af rejectvand til havnebassinet (Lillebælt) med efterfølgende transport af det afvandede sediment til depot. Afgørelse og vilkår herfor I henhold til Miljøbeskyttelseslovens 27, stk. 2 og 28, stk. 1 og Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand meddeles Assens Havn tilladelse til at oprense ca m 3 forurenet bundsediment. Såfremt der anvendes afvanding i geotexitilposer på land, gives der ligeledes tilladelse til udledning af rejectvand til bunden af havnebassinet. Ved anvendelse af optagning med grabbe og direkte bortsejling til slutdepot, sker der ingen udledning af vand efter optagningen, hvilket derfor ikke kræver tilladelse til udledning efter 28, stk. 1. Bundsedimentet skal opgraves i forbindelse med en større uddybning af Assens Havn, idet sedimentet er forurenet over det øvre aktionsniveau for Tributyltin (TBT). Området der skal oprenses er ifølge ansøgningen område C, D og E, i alt et areal på m 2. Fra område C og D optages de øverste 0,7 m af sedimentet og fra område E optages de øverste 0,25 m af sedimentet. Områderne er vist på bilag 1. Beregning af volumener (fast mål) af sediment giver m 3 i alt. Se bilag 1. der viser hvilke områder, der skal optages sediment fra, og tabellen i bilag 2, der viser beregning af optagne mængder. Tilladelsen meddeles på følgende vilkår: 1) Før arbejdet påbegyndes og planlægges, skal entreprenøren gøres bekendt med tilladelsens vilkår. 2) Hvis oprensningen foregår med grabbe skal der i arbejdsområdet opsættes et gardin i vandfasen, der effektivt hindrer ophvirvlet materiale i at brede sig væk fra arbejdsområdet. I projektet har man valgt at anvende et boblegardin.

2 3) Sker oprensningen med cuttersuger er det ikke nødvendigt at anvende boblegardin. 4) Sker oprensningen med afvanding af sedimentet på land i geotextilposer, hvor der udledes rejectvand til havnebassinet, skal dette vand ledes tilbage til havnebunden. Systemet med afvanding af det optagne sediment via geotekstilposerne skal være tæt, så der ikke sker uønsket udslip af sediment eller vand til omgivelserne. 5) Straks efter påbegyndelse af arbejdet der omfatter tilsætning af flokkuleringsmiddel og afvanding via geotextilposer, skal der udtages en analyse af afvandingsvandet, der ledes retur til havnebunden. Vandprøven analyseres for totalindhold af suspenderet stof og Tributhyltin. Koncentrationen af TBT i rejctvandet må ikke være større end den i 2011 udførte analyse af rejectvand fra oprensning af dokhulssediment fra Assens Skibsværft. Indholdet af TBT i rejectvandet blev målt til 34 ng TBT/l. 5) Inden transport til slutdepotet, skal Assens Kommune underrettes om, hvilket slutdepot der vælges. Ved optagning med grabbe uden afvanding har vi fået oplyst, at sedimentet transporteres i skib og slutdepotet er Aalborg Havns indspulingsbassin. Sediment, der bortkøres til slutdeponering efter afvanding i geotextilposer på land, anmeldes via internettet på jordweb til Assens Kommune inden bortkørsel. Når arbejdet er afsluttet, skal mængden af bortkørt sediment dokumenteres med vejesedler eller lignende eller opgørelse af skibslaster. Vejesedler eller opgørelser skal fremsendes til Assens Kommune senest 4 uger efter bortkørslen. 6) Tidspunkt for påbegyndelse af oprensningsarbejdet skal meddeles Assens Kommune mindst 2 uger forinden. 7) Tilladelsen udløber den 31. december Tilladelsen annonceres på Assens Kommunes hjemmeside under Offentliggørelser fra den 11. september Klagevejledning Afgørelsen kan efter miljøbeskyttelseslovens 91 stk. 1 påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet Klagevejledning efter Miljøbeskyttelsesloven Frist for at indgive klage Du kan klage over afgørelsen inden for fire uger, fra afgørelsen er meddelt. Det betyder at, klagefristen udløber d. 9. oktober Side 2 af 9

3 Hvordan klager du? Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Private, der klager skal du betale et gebyr på 900 kr., mens virksomheder og organisationer skal betale 1800 kr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Vejledning om hvordan du skal logge på og anvende Klageportalen, findes på og samt på Miljø- og Fødevareklagenævnet hjemmeside. På kan du finde information om, hvordan man klager via Klageportalen, bl.a. korte videovejledninger, spørgsmål og svar samt telefonnummer og -adresse til supportfunktionen i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Hvem kan klage? Klageberettigede er blandt andre; adressaten for afgørelsen, enhver, som har en individuel, væsentlig interesse i sagen, lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, samt landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har at beskytte natur og miljø eller varetager væsentlige rekreative interesser. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan kræve dokumentation for foreningers og organisationers klageberettigelse. Vejledning om klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet finder du på Miljø-og Fødevareklagenævnets hjemmeside, I medfør af miljøbeskyttelseslovens 101, stk. 1 skal søgsmål til prøvelse af afgørelsen være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. Lovhjemmel Ifølge Miljøbeskyttelsesloven(LBK nr af 27. september 2016) 27, stk. 2 må stoffer, der er aflejret i havet, ikke uden kommunens tilladelse påvirkes, så de kan forurene vandet. Ifølge miljøbeskyttelseslovens 28 stk. 1 giver kommunalbestyrelsen tilladelse til, at spildevand kan tilføres vandløb, søer eller havet. Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand (BEK nr. 439 af 19. maj 2017) fastlægger miljøkvalitetskrav til det vand, der genudledes (rejectvand). Ved et miljøkvalitetskrav forstås den koncentration af et bestemt forurenende stof i vand, som ikke må overskrides af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet. Ansøgningen Side 3 af 9

4 Ifølge ansøgning af 6. juni 2017 og supplerende materiale fremsendt senere ønskes der oprenset forurenet havnebundsmateriale. Efter optagning skal materialet transporteres til slutdeponering i Havbundssedimentdepot Rærup ved Aalborg eller sedimentet optages og ledes til afvanding på stedet på land og derefter transporteres til godkendt deponi. Oprensning af det forurenede materiale skyldes ønsket om en omfattende uddybning af hele Assens Havn, hvor dybden ikke er tilstrækkelig. Det bløde sediment er forurenet med tributyltin fra værftsaktiviteter og havnedrift. Sedimentet skal derfor optages og deponeres på land. Materiale, der ikke er forurenet, bliver klappet ved pladsen ved Torø. I ansøgningen har man beskrevet 2 påtænkte metoder til optagning og behandling af sedimentet, og mængden af sediment er her beregnet til m³. Man har endnu ikke valgt hvilken af de to metoder, der skal anvendes. De to metoder er kort beskrevet nedenfor. Metode 1 Det bløde sediment optages med særlig miljøgrabbe. Herved minimeres vandmængden i det opgravede sediment. Sedimentet lægges i lasten af skibet og sejles til slutdepotet i Havbundssedimentdepot Rærup ved Aalborg. Metode 2 Det bløde sediment optages på anden vis og afvandes i geotextilposer på land på et areal beliggende ved havnen. Der tilsættes flokkuleringsmiddel til det oppumpede sediment og rejectvandet ledes tilbage til havnebunden. Efter afvanding sker der slutdeponering af sedimentet i godkendt depot. Beskrivelse af opgravet forurenet materiale I ansøgningsmaterialet er der analyser af prøver fra sedimentet fra område C, D og E. I tabel 1 er vist resultaterne af analyser for TBT. Dybde C D E Øverste 70 cm Øverste 25 cm 740 Tabel 1. Det gennemsnitlige TBT indhold i de tre områder (µg/kg). Forureningsbegrænsende foranstaltninger under oprensningsarbejdet Der bliver anvendt boblegardin, der sikrer at ophvirvlet bundsediment ikke spreder sig til omgivelserne. Ved tilsætning af polymer (flokkuleringsmiddel) ved metode 2, sikres det, at suspenderet stof ikke ledes tilbage til havnebunden sammen med afvandingsvandet. Øvre aktionsniveau for TBT ifølge klapvejledningen Det øvre aktionsniveau for TBT er 200 µg/kg. Som udgangspunkt skal alt bundsediment med indhold større end det øvre aktionsniveau tages på land til deponering. Det må ikke klappes til søs. Udledning af returvandet (rejectvandet) til havnebunden, metode 2. Side 4 af 9

5 Returvandet udledes til bunden af havnen. Hvis der anvendes cuttersuger til optagning kan vandmængden, der sendes retur udgør ca. 6 gange volumen af sedimentet. Det vil svare til m 3 rejectvand. Indeholder returvandet 34 ng/l TBT, som var tilfældet ved den tidligere oprensning af dokhulssediment på Assens Skibsværft i 2011 ved anvendelse af cuttersuger og afvanding i geotekstilposer, kan det beregnes, at der i alt ledes 2,56 g TBT tilbage til havnebassinet med returvandet. Der er fastsat EU miljøkvalitetskrav på 0,2 ng/l TBT (BEK nr. 439 af 19. maj 2017). Det betyder, at hver l returvand skal opblandes med (34/0,2) l = 170 l vand fra havnebassinet for at overholde EU miljøkvalitetskravet. Planforhold Vandområdeplan for hovedopland 1.12 Lillebælt/Fyn. I følge vandområdeplan plan for hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn er miljømålene for Lillebælt God økologisk tilstand og God kemisk tilstand. I henhold til vandplanen er miljømålet for den økologiske tilstand i Lillebælt ikke opfyldt og den kemiske tilstand er ukendt. NATURA 2000 Nærmeste Natura 2000-område nr. 112 Lillebælt ligger ca. 3 km nordvest for udløbspunktet i Assens Havn. Natura 2000-området omfatter fuglebeskyttelsesområde F47 og habitatområde H96. Området er samtidig udpeget som Ramsarområde (R15). Assens Kommunes vurdering Som nævnt i ovenstående afsnit har det forurenede sediment i de 3 ansøgte områder i Assens Havn et højt indhold af TBT. Den del af sedimentet, der er forurenet kraftigere end det øvre aktionsniveau efter Klapvejledningen, skal tages på land til deponering. Oprensningsmetoden med anvendelse af grabbe kan accepteres, når der samtidig anvendes boblegardin til at hindre spredning af ophvirvlet sediment. Bortsejling af sedimentet uden afvanding og senere deponering på godkendt depot (metode 1) vurderes miljømæssigt forsvarligt, idet der ikke udledes Tributyltin til omgivelserne. Spredning af forurening ved selve graveprocessen, minimeres ved anvendelse af boblegardin. Afvanding i geotekstilposer på land og efterfølgende slutdeponering på godkendt deponi som metode 2 vurderes også miljømæssigt forsvarligt, idet udledningen af Tributyltin ved anvendelse af metoden vurderes at være af mindre omfang. Spredning af forurening ved selve graveprocessen kan minimeres ved anvendelse af cuttersuger til optagning. Der er fastsat EU miljøkvalitetskrav for tributyltin på 0,2 nanogram TBT pr. liter som nævnt i afsnittet om udledning af returvand. I forbindelse med oprensningsarbejdet må TBT frigivelsen via porevandet forventes at blive relativt hurtigt spredt til de tilstødende dele af havnebassinet ved opblanding. I vandfasen vil der kunne foregå både aerob biologisk nedbrydning samt fotolytisk nedbrydning af TBT. Side 5 af 9

6 Samlet set vurderes udledningen af rejectvand til bunden af havnebassinet ikke at være til hinder for opfyldelse af miljømålet i den tilstødende del af Lillebælt. Den ansøgte udledning til Lillebælt vurderes ikke at medføre negative påvirkninger af Natura 2000-område nr. 112 Lillebælt. Det vurderes således, at udledningen omfattet af denne afgørelse i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter ikke vil indebære negative påvirkninger af Natura 2000-områder, jf. Bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter og ikke vil indebære beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for dyrearter optaget i habitatdirektivets bilag IV eller ødelægge plantearter optaget i habitatdirektivets bilag IV. Sammenfattende vurderes oprensning af sediment og udledning af rejectvand efter de i denne tilladelse stillede vilkår, at foregå miljømæssigt forsvarligt. Venlig hilsen Per Hans Hansen Agronom Kopi til: Aalborg Havn og Logistik A/S, Søren Schiødt Nielsen, ssn@aalborghavn.dk,cvr Miljøstyrelsen, mst@mst.dk, CVR Styrelsen for Patientsikkerhed, Syddanmark, sesyd@sst.dk, CVR Danmark Naturfredningsforening. dn@dn.dk, CVR Danmarks Naturfredningsforening i Assens, assens@dn.dk. Danmarks Sportsfiskerforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk, CVR Danmarks Sportsfiskerforbund, vandområdedistrikt 9, frodethorhauge@stofanet.dk Danmarks Fiskeriforening. mail@dkfisk.dk, CVR Friluftsrådet Sydfyn. sydfyn@friluftsrådet.dk Dansk Ornitologisk Forening dof@dof.dk, CVR Dansk Ornitologisk Forening, FOF-Fyn s Fredningsudvalg. assens@dof.dk Kystdirektoratet kdi@kyst.dk, CVR Trafik- og Byggestyrelsen lih@trafikstyrelsen.dk, CVR Landbrugsstyrelsen, mail@lbst.dk, CVR Forbrugerrådet fbr@fbr.dk, CVR Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ae@aeraadet.dk, CVR Side 6 af 9

7 Bilag 1. Placering af zone C,D og E. Side 7 af 9

8 Bilag 2. Beregning af volumener der opgraves i forbindelse med uddybning af havnen. Side 8 af 9

9 Bilag 3. Billede af miljøgrabben. Side 9 af 9