DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ

Transkript

1 DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ Kirkebladet nr , 21. årgang Kirken den er et gammelt hus, står, om end tårnene falde; tårne fuldmange sank i grus, klokker end kime og kalde, kalde på gammel og på ung, mest dog på sjælen træt og tung, syg for den evige hvile

2 Et sært træf En dag i sommer sad jeg og bladrede i en bog, som en venlig sjæl i Zürich havde foræret mig. Det var Finn Riber Jensens Ordet bringer os glæde hver Herrens dag fra Riber Jensen har jeg kendt, lige siden jeg blev præst, fordi vi hørte til samme kreds i Præsteforeningen. Han var en markant personlighed, provst, borgmester, formand for Kirkeligt Samfund i Danmark, altid saglig og resultatorienteret. Og så kender man ham oven i købet i Zürich! Det er da noget! tænkte jeg. Men det skyldes, at han efter endt uddannelse blev ansat i Det danske Kulturinstitut i Zürich og på frivillig og ulønnet basis indledte sin præstegerning blandt landsmænd i Schweiz, først og fremmest i Zürich fra , samtidig med at den langt mere erfarne og kendte Harald Sandbæk virkede tilsvarende med udgangspunkt i Genève. Læs mere om det i Formanden har ordet. Bogen består af et optryk af hans daglige klumme i Kristeligt Dagblad i Mens jeg bladrede i den, fik jeg det indfald at finde ud af, hvad han havde skrevet den 16. september, datoen for sensommerfesten. Jeg talte frem og nåede til s. 232, hvor han tager udgangspunkt i et af reliefferne på kirkeporten i Grossmünster i Zürich. Det var da noget af et træf. Oven i købet et relief, som jeg er ganske fortrolig med, fordi jeg har brugt det i min konfirmandundervisning i mange år uden at hæfte mig ved, hvor det kommer fra. Det er en gengivelse af lignelsen om den gældbundne tjener i Mattæusevangeliet kapitel 18. Apostlen Peter havde lige spurgt Jesus, hvor tit han skulle tilgive sin bror, når denne forsyndede sig imod ham, om ikke syv gange var rigeligt? Peter forsøgte virkelig at være from og god. Syv gange er mange gange. Første gang Jørgen spænder ben for ham, det er, hvad der kan ske. Et uheld. Anden gang, ok, det er, hvad det er, selv om man begynder at undre sig. Men tredie gang, så er det med vilje. Derfor strakte Peter sig meget langt, ja 2

3 langt ud over det rimelige, da han accepterede at skulle tilgive ham syv gange. Man kan jo ikke blive ved i en uendelighed. Der må være en grænse, ikke sandt? Men nej, svarede Jesus Peter, ikke syv gange, men halvfjerds gange syv gange. Altså hver gang! Det var anledningen til, at Jesus fortalte lignelsen om den gældbundne tjener. En konge gjorde regnskab op med sine ansatte. En af dem skyldte ham ti tusinde talenter, hvilket er en veritabel formue. Da han ikke kunne betale sin gæld, befalede kongen, at hans ejendom skulle beslaglægges, og at han med kone og alle børnene skulle sælges som slaver, så gælden kunne blive betalt. Men manden kastede sig på maven for kongen og bad om tålmodighed, så skulle han nok betale det hele tilbage. Kongen fik medlidenhed med manden, eftergav ham hans gæld og lod ham gå. Da den frigivne forlod kongen, stødte han imidlertid på en af de andre ansatte, som skyldte ham hundrede denarer, en bagatel. Han greb ham i kraven: Betal, hvad du skylder mig! Men han kastede sig for fødderne af ham og bad om tålmodighed, så skulle han nok betale det hele tilbage. Men det ville han ikke acceptere. Han fik manden sat i gældsfængsel, indtil han betalte, hvad han skyldte. Da de andre ansatte så, hvad der skete, blev de forargede og gik op og 3

4 fortalte kongen, hvad der gik for sig. Kongen kaldte ham så op til sig igen og sagde: Hvor er du ond! Al din gæld eftergav jeg dig, da du bad om det. Burde du så ikke også være barmhjertig over for din kammerat, ligesom jeg var barmhjertig over for dig? Han var vred og overgav manden til fangevogterne, indtil han fik betalt, hvad han skyldte. Og vi andre kan sende en tanke til bønnen i Fadervor: Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Tilbage til Riber Jensen, der giver en fin tolkning af relieffet i sin tekst: Vi ser bagest i relieffet tjeneren med den store gæld stå foran kongen i hans store modtagesal. Kongen har rejst ham op som tegn på tilgivelsen. I forgrunden, lige neden for trappen, udspiller anden del af historien sig: Tjeneren går ud af kongens sal som en fri og glad mand. Men udenfor er han som forvandlet. Han har knyttede hænder, et vredt ansigt og lukker for sit hjerte med den højre hånd. Han kommer fra barmhjertighedens hus, men han gør det hus, han træder ind i, til den kolde retfærdigheds hus. Disse to scener, som skærer imod hinanden, adskilles (eller vi kan også sige: forbindes) af en søjle og en vandret liggende bjælke. Ingen kan undgå at se korset i den opbygning. Til overmål gror vinranken op ad træværket: Jeg er vintræet, I er grenene. Kristus er altså med på dette relief. Han er med som fortælleren og i fortællingen. Han er med som den korsfæstede. For når guddommelig barmhjertighed går ind i denne verden, der holder sig til den kolde retfærdighed, så er korset rejst. Vi når aldrig til ende med dette sammenstød mellem livgivende barmhjertighed og kold retfærdighed. Men det afgørende er, at korset ikke er der som en spærrebom mellem kirkehuset og vore huse. Det er der som et bindeled. Det er der som et tegn på, at guddommelig barmhjertighed er den stærkeste og sejrende magt, og at det er den, vi skal leve af med hinanden. Sådan et fint stykke. Og så regnede jeg endda fejl og ramte den forkerte side men den rigtige tekst. Sikken et træf. Lars-Erich Stephansen 4

5 Få PolitikenWeekly leveret hver uge Nyd en oase med baggrundsstof og indblik fra livet i Danmark og det danske syn på begivenheder i udlandet. Som en rigtig avis giver PolitikenWeekly dig et pusterum i den myldrende strøm af daglige nyheder og informationer. PolitikenWeekly udkommer hver onsdag og sendes kun til adresser i udlandet. Som abonnent på Politiken Weekly har du fri adgang til alt på politiken.dk. Og med Plusstatus handler du frit i Plusbutikken: politiken.dk/plus Bestil på politikenweekly.dk eller på

6 Formanden har ordet Dorit Konkolewsky er dr.phil i samfundsvidenskab og exam.art i historie. Ud over en universitær og forskningsmæssig baggrund, er Dorit Konkolewsky tidligere lektor i gymnasieskolen i samfundsfag og historie. Hun er gift med Hans-Horst Konkolewsky, generalsekretær i den internationale organisation, ISSA. Parret kom til Schweiz i 2006, efter 10 år i Spanien, og har siden da haft bopæl i Port Choiseul, Versoix ved Genève. Søn og svigerdatter samt barnebarn bor i København. Da min søster forleden sædvanen tro ringede mig op, indledte hun denne gang vore frekvente samtaler øre til øre mellem Danmark og Schweiz med beskeden, Paradiset skal sælges. I lyset af den om sig gribende markedsgørelse og ikke mindst af den lidt oprevne underliggende tone, der var at spore i budbringerens stemme, kunne man forledes til at tro, at intet mindre end Paradis stod til salg. Nu forholdt det sig naturligvis sådan, at Paradiset henførte til noget aldeles verdsligt; men dette var slemt nok endda. Der var nemlig tale om barndommens grønne lysning, hvor al udfoldelse var mulig, fra dåseskjul til bål og teltlejre med et første uskyldigt kys. Paradiset var rammen om det sommerligt lyse og lette, om leg og frisind i en lille egetræsbeplantning, der flankeredes af bølgende bakker og et dybblå hav, nu rodfæstet i erindringen som et sted, hvor sorgløs forventning til en lovende og uendelig fremtid tog form. Når Den Danske Kirke i Schweiz i indeværende år markerer sit 70 års jubilæum, er alle tænkelige forudsætninger tilvejebragt for, at kirken fejres på behørig vis, idet man kombinerer den traditionelle grundlovsfest med festligholdelsen af mærkedagen. Og man gør ganske rigtigt i at sætte kirkejubilæet i relief til de grundlovsfæstede, globale værdier. Uden tvivl har især frihedstanken spillet en stor rolle i efterkrigsåret 1947 og i årene frem, når der blev holdt kirke i de gryende danske menigheder rundt om i Schweiz, i Genève, Bern og Zürich. En stærk 6

7 åndshumanitær indstilling, entusiasme og tro på fremtiden prægede virket i og omkring kirkesamfundene efter krigen. Mange præster, lærere og andre havde haft de nødlidendes behov helt tæt inde på livet, og efter krigen stod det klart, ikke mindst også fra nordisk side, at kirkernes hjælpearbejde måtte organiseres på verdensplan. Det Lutherske Verdensforbund, Kirkernes Verdensråd, Den Økumeniske Flygtninge Kommission og flere andre etableredes i dette lys eller oprettede sekretariater i Genève i efterkrigstidens allertidligste år. Man ville yde og bidrage, hvor man kunne for at gøre en forskel, som mottoet lød. Den Danske Kirke har sine rødder tilbage i dette miljø af aktive i Genève, hvor det blev en tradition for præster og teologer med virke i hjælpeorganisationerne og det nye internationale samarbejde at stille sig ulønnet til rådighed for menighederne. Man deltes om opgaverne med ligesindede i Bern og Zürich, blandt andre dansk grundtvigianismes senere så kendte, Finn Riber Jensen, Det Danske Kulturinstitut, der var i Schweiz i begyndelsen af 50erne. Mange flere kunne nævnes. Samlet blev der ydet et uvurderligt arbejde, der prægede de første årtier i Den Danske Harald Sandbæk Kirke i Schweiz til glæde for skaren af danskere. En af de mest bemærkelsesværdige profiler fra kirkens begyndelse var præsten og modstandsmanden, Harald Sandbæk. Sandbæk havde som ganske ung set det som sin opgave at ledsage de frivillige i Vinterkrigen, og virkede endvidere som præst for den danske brigade i Sverige under 2. Verdenskrig. Fra 1947 til 49 var Sandbæk bosat i Genève, hvor han var sekretær for den Økumeniske Flygtninge Kommission og om søndagen holdt kirke for danskere i Schweiz. Særligt værdsat var den unge teolog og lærer, Poul Hartling, der, som vi alle ved, blev dansk statsminister i 70erne og derefter oplevede den glæde at vende tilbage til Schweiz, i dette tilfælde som højkommissær for FNs Flygtningehøjkommissariat. At tænke 70 år tilbage til kirkens første tid i de tidlige efterkrigsår medfører at hensætte sig til en historisk svunden tid af ødelæggelse. Millioner havde mistet livet, og trods freden fristede mange en tilværelse med store vanskeligheder i form af bolig- og varemangel samt arbejdsløshed. 7

8 Det generelle billede i 1947 var et Europa stadig i aske efter ødelæggelserne under 2. Verdenskrig, hvor et opbud af tropper i de allieredes besættelseszoner vogtede den endnu skrøbelige grænsedragning og fred. Filmproducenten Roberto Rossellini beskriver malende i sin film, Germania anno zero, optaget i Berlins ruiner i 1947, graden af materiel ødelæggelse og ikke mindst det enorme tab af etiske og moralske værdier, som rædslerne havde ført med sig. Filmen portrætterer skånselsløst den unge Edmund og dennes forvirrede søgen efter retning i en dekonstrueret Verden af undergang i forbrydelsens lys og vildledt tro på den stærkes ret til at eliminere den svage. Paradis havde i bogstaveligste forstand stået til fals. De økonomiske forudsætninger for genopbygningen af Europa skulle udvikles og konsolideres. Den første indsats nationalt som internationalt udviste netop resultater ved udgangen af 1947, hvorfor året overgik i historien som et begyndende vendepunkt i efterkrigstiden. Men der var langt igen, og især skulle stabile politisk demokratiske betingelser vise sig at volde vanskeligheder, Den Kolde Krig ventede lige om hjørnet. For varigt at kunne se lysere på fremtiden var det bydende nødvendigt at genoprette håb og værdighed. Når en sand bølge af internationale organisationer i årene omkring 1947 så dagens lys i Genève på neutral schweizisk grund med stærkt fokus på det humanitære, var det med baggrund i denne bevidsthed. Den Danske Kirke i Schweiz kan med stolthed hævde at være rodfæstet i dette perspektiv. Måske har barndommens erindring om leg og frisind, om havet, egeskoven og de grønne bakker, været den underliggende ressource og kilde i arbejdet, der fulgte i de afgørende år i Schweiz, mod en lysere fremtid for Verden og for Europa. Port Choiseul, 26. juni 2017 Dorit Konkolewsky 8

9 møbler lamper gulvtæpper tilbehør designartikler Permanent Udstilling af Dansk Kunst Genève Lausanne 15, Avenue Pictet de Rochemont , Rue Etraz Historiske fotos 9

10 Jens Arendt, den senere domprovst i Roskilde, indsatte i efteråret 1997 Poul Fabricius som den første faste præst i Den danske Kirke i Schweiz. Fabricius var gennem mange år den danske præst i London. Der var fuldt hus i den flotte sal i Det økumeniske Center, hvor der er god plads, og som man ofte benyttede på det tidspunkt. Siden blev det for dyrt. Menighedsrådsformand Poul Laugesen holder tale ved den efterfølgende reception. Forrest til venstre blandt tilhørerne ses Kirsten Bendixen, der gennem mange år har gjort et stort arbejde i kirken, flere gange som formand. 10

11 Poul Fabricius og daværende menighedsrådsformand Søren Amdal arrangerede flere udflugter omkring år 2000, bl.a. til Maginotlinien. Her styrker man sig oven på anstrengelserne. Fra venstre ses Søren og Grethe Amdal, Jens Kastberg, fru Halse og Poul Fabricius. Overfor ses fra højre Anne Dorte Fabricius, tdl. ambassadør Halse og Janik Skytte Kristensen. 11

12 Nyt dåbsfad og dåbskande Den 19. maj 1996 blev fire børn døbt i Chapelle St. Léger i den gamle bydel i Genève, heraf to på henholdsvis 8 og 12 år. Det var på alle måder en stor dag; for det var ved den lejlighed, at Den danske Kirkes nye dåbsfad og dåbskande blev indviet. Det gamle kapel har nemlig ingen døbefont, så menigheden var vældig glad for, at nogle meget generøse donationer fra flere fonde gjorde det muligt at få dansk sølvsmedekunsts nestor, Mogens Bjørn-Andersen, til at lave det. Til daglig opbevares de to dele da også sikkert på den danske FN-mission. Det giver i øvrigt god mening at repetere Viggo Mortensens tale ved indvielsen af dåbsfadet. Han henviste til israelitternes Dåbskande og fad bæres ind af de to ældste dåbsbørn. ørkenvandring: De vandrede 40 år uden mål og med. Når de ikke gik til, så var det, fordi de havde noget at samles om som folk, Pagtens Ark. Gudstjenesten er i gang med en ung Lars Olsen som kirkesanger Denne menighed er heller ikke særlig bofast, hverken som individuelle personer eller som 12

13 menighed. Men nu har vi fået et pagtens symbol at samles om, et symbol på vores dåbspagt. Det er meget håndgribeligt. Det taler til os. I dag har denne menighed fået et kar og en kande, der på smukkeste vis kan opbevare det vand, hvor om det siges, at når Guds ord udtales over det, og det bruges i dåben, så virker det liv og salighed. Dåben er enhedens symbol. Det er den, der binder os sammen som kristne på tværs af alle folkelige, kulturelle, ja selv konfessionelle skillelinier. Derfor er det den, man kan holde sig til, selv når man er allermest rådvild og forvirret. Kommer Viggo Mortensen indstifter dåben du derud, hvor du føler, at du ikke kan bunde og de færreste spares for den erfaring så kan du sige til dig selv: Jeg er døbt; jeg er antaget som et Guds barn; jeg kan kalde Gud min far. Det er dit faste holdepunkt; det er din faste basis for at leve det dåbens liv, som du har fået skænket. (Citeret efter en kopi i præstegårdens arkiv) L-E.S. Det yngste dåbsbarn døbes 13

14 Gudstjenester og arrangementer fra september til december 2017 September Bemærk ændringer i forhold til sidste nr. Onsdag d. 6. kl Morgenkaffe i præstegården Lørdag d. 9. kl Gudstjeneste i Zürich Konfirmander i Zürich Søndag d. 9. kl Børneklubben høstfest & loppemarked Søndag d. 10. kl Reformationen fejres i St. Madeleine Lørdag d. 16. kl års jubilæumsfest i Bern (se program s. 23) Lørdag d. 23. kl Konfirmander i Genève Søndag d. 24. kl Gudstjeneste i Niklauskapelle, Basel Lørdag d. 30. kl Konfirmander i Zürich Oktober Torsdag d. 5. kl Aftengudstjenste i Genève Søndag d. 8. kl Børneklub i Crans (forberedelse af Halloween) Onsdag d. 11. kl Søndag d. 15. kl November Morgenkaffe i præstegården Gudstjeneste i Genève Konfirmander i Genève Torsdag d. 9. kl Præstegårdsaften (se omtale s.15) Lørdag d. 11. kl Gudstjeneste og konfirmander i Zürich Onsdag d. 15. kl Morgenkaffe i præstegården Søndag d. 19. kl Gudstjeneste i Genève Konfirmander i Genève kl Børneklubben øver Lucia i præstegården Fredag d. 24. kl Julegudstjeneste og julestue St. Ursula, Bern Søndag d. 26. kl Julegudstjeneste i Chàtel-St-Denis December Søndag d. 3. kl Adventsgudstjeneste og julestue i Coppet Lørdag d. 9. kl Julegudstjeneste i Kornfeldkirche, Riehen Søndag d. 10. kl Julegudstjeneste og minijulestue i Zürich Onsdag d. 13. kl Morgenkaffe i præstegården Søndag d. 24. kl Julegudstjeneste i Genève i St. Madeleine 14

15 Præstegårdsaften d. 9. november kl Janik Skytte Kristensen er armener, men blev dansk gift. I dette forår var hun igen i Armenien, hvor hun underviste armenske børn i fransk. Derefter tog hun på rundrejse i landet sammen med Inger Merete og Kresten Drejergaard. En tur, som de vist alle tre havde stor fornøjelse og udbytte af. I al fald er rundrejsen inspirationen til efterårets præstegårdaften, hvor Janik vil vise billeder og fortælle om sit smukke fædreland, som er fuld af historie og gammel kultur. Den armenske kirke er således Ruinerne af Zwartnots-katedralen. Foto KD en af de ældste i verden. Høstfest & dansk loppemarked Børneklubben arrangerer loppemarked og høstfest hos Sine, søndag den 10. september fra kl. 13 til 17. Der vil være mulighed for at købe og sælge børnebøger, spil m.m., og for at købe en grillet pølse/hotdog og drikkevarer. Mindedag for Reformationen Søndag d. 10. september kl mindes Forbundet af lutherske Kirker i Schweiz og Liechtenstein 500-året for Reformationen sammen med den tysk-schweiziske reformerte menighed i kanton Genève. Det begynder i Temple de la Madeleine, hvor der indledes med en flersproget festgudstjeneste. Prædikant generalsekretær for Det lutherske Verdensforbund, Dr. Martin Junge. Aftengudstjeneste og fællesspisning Torsdag d. 5. oktober kl forsøger vi os med en alternativ gudstjeneste af hensyn til dem, der er meget optaget i weekenderne. Efterfølgende prøver vi at stable en fællesspisning på benene i den tyske kirkes lokaler. Se nærmere på hjemmesiden. 15

16 Præst, menighedsråd og kirkekomitéer Præst Lars-Erich Stephansen 2, Chemin Taverney (3.sal) CH-1218 Grand Saconnex GE Tlf.: +41 (0) Mobil: +45 (0) Priv. telf.: Menighedsrådet Formand: Dorit Konkolewsky Tlf.; +41 (0) Næstformand: Aino Askgaard Tlf Kasserer: Karsten Hartmann Tlf. +33 (0) Ekstern bogholder: Christopher Cuche Sekretær: Præsten Julestue: Næstformanden Kommunikation: Sofie H. Flensborg Tlf Julelotteri Michala Nyborg Tlf.: +41 (0) E:mail: Ole Marqversen Tlf.: Kontakt til Børneklubben: Sine Woye tlf Lokale kirkekomitéer Zürich Kirsten Chvojka Tlf.: Bitten Lotinga Tlf.: Lene Eskemose Tlf

17 Bern Rikke Berger Tlf Kirsten Hübener-Sternberg Tlf Karen Marie Schürch Tlf E -mail: eschuerch@mac.com Basel Mette Moser Tlf.: moser-rosten@bluewin.ch Lausanne Montreux Annelise Lerche Tlf aoilerche@gmail.com Litteraturklubben Litteraturklubben mødes igen i slutningen af september. Har man lyst til at deltage kan man henvende sig til Dorrit de Neergaard, dorrit.deneergaard@bluewin.ch, eller på , for yderligere oplysninger. Se også kirkens hjemmeside. 17

18 Årsmøde og kirkedag i Bern lørdag den 11. marts 2017 kl Årsmødet og kirkedagen blev i år afholdt i St. Ursula Church i Bern og afsluttedes med en gudstjeneste, hvor udlandspræst Pia Sundbøll officielt indsatte Lars-Erich Stephansen som præst i Den danske Kirke i Schweiz. Det var ikke noget tilløbsstykke, idet kun 21 deltog i mødet. Heri adskiller årsmødet sig ikke fra andre generalforsamlinger. Ann-Beth Møller blev valgt som ordstyrer, hvorefter formanden Kirsten Bendixen aflagde beretning om årets begivenheder og aktiviteter. Den største, vigtigste og meget tidskrævende opgave havde været ansættelsen af ny præst. Det havde endda været nødvendigt at konstituere Kresten Drejergaard et halvt år i den stilling, han lige havde forladt. Hun udtrykte glæde over, at det nu var på plads med ansættelsen af Lars-Erich Stephansen, og bød endnu engang præsteparret velkommen. I årets løb var der blevet afholdt en konstruktiv udviklings- og samarbejdsdag på et fællesmøde mellem menighedsråd, kirkekomiteer og DSUK. Initiativet blev Kirsten Bendixen modtaget meget positivt af deltagerne. En ny model for organisering af bestilling og fordeling af varer til julestuerne i 2016 gav et meget positivt resultat. Hun understregede, hvor vigtigt det er at være opmærksom på økonomien. På trods af præsteskiftet har der været opretholdt normalt aktivitetsniveau i forhold til kirkeblad, web- og facebookside, der har været gode arrangementer og hyggeligt samvær med præstegårdsaftener, morgenkaffe i præstegården, børneklub og litteraturgruppe, samt ikke mindst Skt. Hans aften. Formanden berørte kort spørgsmålet om vedtægtsændringer, der har været rejst tidligere. Det betragtes nu som henlagt, idet der forventes udkast til retningslinier for vedtægter fra DSUK. Endelig fortalte hun om forberedelserne til en sensommerfest i anledning af kirkens 70 års jubilæum, som hun fortsat vil stå i spidsen for, selv om hun træder ud af menighedsrådet. 18

19 Årsmøde i Den danske Kirke i Schweiz Til slut takkede hun menighedsrådet og kirkekomiteerne for samarbejdet i Den nyansatte præsts beretning blev i følge sagens natur ganske kort. Han kunne oplyse, at der i 2016 blev afholdt 26 gudstjenester. Der blev foretaget 4 dåb, afholdt 1 bryllup og 1 begravelse. Der var 16, der gik til præst, hvoraf de 13 blev konfirmeret i Schweiz. Afslutningsvis takkede han menighedsrådet for ansættelsen og sin hustru Birte for, at hun ville med til Schweiz, selv om hun det første halve år måtte pendle frem og tilbage, indtil hun kunne gå på pension til Skt. Hans. Kasserer Karsten Hartmann glædede sig over det gode samarbejde med kirkens eksterne bogholder, Harry McKnight, samt den eksterne revision ved revisor Baker Tilly Spiess. Denne havde indskærpet, at procedurerne omkring kontanter og bilag bør strammes. Det var så sket. Desværre var der 60 færre personer, som havde ydet bidrag til kirken, hvorfor det var godt, at der er en god reservefond som sikkerhed. Indtægterne var således CHF mindre end budgetteret; men udgifterne var også færre, nemlig CHF 5.884, hvorfor årets underskud udgjorde CHF

20 Der var genvalg af Aino Askgaard og Sofie H. Flensborg til menighedsrådet. Nyvalgt blev Michala Nyborg og Ole Marqversen. Sofie H. Flensborg rettede en hjertelig tak til Kirsten Bendixen på vegne af menighedsrådet for hendes uvurderlige arbejde, ikke mindst som mangeårig formand for menighedsrådet i Den danske Kirke i Schweiz. Efter årsmødet, indtog vi en god frokost, som kirkeko- miteen i Bern og menighedsrådet Pia Sundbøll havde forberedt. Tiden løb fra os, så Pia Sundbøll måtte forkorte sit causeri, hvor hun med udgangspunkt i sin bedstefars rejsekiste fortalte om sin baggrund som præst, udlandspræst og hospitalspræst, og hvad det indebærer, at hun nu er blevet udlandsprovst i De danske Sømands- og Udlandskirker. Det var i al sin korthed både interessant og lærerigt. Birte og Lars-Erich Stephansen Kirkedagen sluttede, som nævnt, med gudstjeneste i kirken, hvor Pia Sundbøll officielt indsatte Lars-Erich Stephansen som præst i Den danske Kirke i Schweiz. Følg livet i Den danske Kirke i Schweiz Hjemmeside: Facebook: Den danske Kirke i Schweiz Kirkebladet udgives af kirkens menighedsråd med præsten som ansvarshavende redaktør Bladet trykkes hos NBmedia, Genève Husk at melde adresseændring på kirkens hjemmeside 20

21 Dit familiehotel midt i Geneve Familien Gangsted Værelser Lejligheder Danskejet familiehotel midt i centrum af Genève og 3 minuter fra søen. Alle værelser, store eller små lejligheder med fjernsyn, DVD spiller og gratis wifi hotspot. Klimaanlæg i nogle værelser og lejligheder. Continental morgenmad serveret på værelset og moms er inkluderet i alle priser. Ring bare og spørg efter Christine eller Erik Gangsted. Hôtel Central 2, rue de la Rôtisserie CH-1204 Genève Tél (0) Fax + 41 (0) info@hotelcentral.ch 21

22 Betaling for kirkelige handlinger i Schweiz Barnedåb i forbindelse med gudstjeneste CHF 200 Barnedåb uden for gudstjeneste CHF 400 Bisættelse/begravelse CHF 400 Konfirmationsundervisning og konfirmation CHF 800 Velsignelse af borgerlig vielse CHF 800 Annoncering i kirkebladet Aftale om annoncering 1/1 side i tre numre CHF 1200 sker ved henvendelse til bladets redaktør 1/2 side i tre numre CHF 600 på tlf eller på Indstik (helside) CHF 800 dankirke@bluewin.ch E-bank oplysninger IBAN no.: CH Navn: Eglise Danoise en Suisse BIC: POFICHBEXXX Bank: Post Finance SA, 1200 Genève Konto-nr.: Konfirmandundervisning Tilmeldingsblanket kan rekvireres ved at sende en til præsten på dankirke@bluewin.ch. I Genève finder undervisningen sted i præstegården, 2 chemin Taverney, 1218 Grand-Saconnex. I Zürich i Martin Luther Kirche, Kurvenstrasse 39, 8006 Zürich. Undervisningen finder sted lørdage fra eller, hvis det er muligt, i forbindelse med søndagsgudstjenesten. Der er planlagt en konfirmandweekend i præstegården den 3. weekend i januar. Konfirmation i Genève lørdag, den 28. april kl. 11 Konfirmation i Zürich lørdag den 12. maj kl

23 Sensommerfest i Bern den 16. september 2017 kl Der er stadig enkelte ledige pladser, når Den danske Kirke og de danske konsuler i Schweiz og Liechtenstein fejrer kirkens 70 års jubilæum med en fælles sensommerfest med sjove oplevelser, hygge, leg og underholdning for hele familien i Restaurant Rosengarten efter en festgudstjeneste i Johanneskirche. Der er gode legemuligheder for børn. Se fotos på kirkens hjemmeside Flere af kirkes tidligere præster deltager i festen. Der er i skrivende stund intet svar fra de indbudte tidligere ambassadører. Program: Jubilæumsgudstjeneste i Johanneskirche v/ biskop Karsten Nissen. Sangkoret Kolorit medvirker Close-up-tryllerier med Albi, stand-up-comedian og tryllekunstner Velkomstdrink og fortsatte tryllerier Forret. Under spisningen musik ved pianisten Georges Henry Pulfer Grundlovstale ved EU-ambassadør Michael Matthiessen. Nationalsangen synges Hovedret. Kolorit synger derefter Dessert, som er kaffe med dansk lagkage Tilmelding på kirkens adresse dankirke@bluewin.ch Deltagerbetaling: CHF 56 for voksne, CHF 28 for børn på 7-15 år, gratis for børn under 7 år. Heri er inkluderet frokost ekskl. drikkevarer udover vand. Forudbetaling på kirkens konto IBAN no.: CH ; BIC: POFICHBEXXX Ved tilmeldingen bedes man venligst angive eventuelt ønske om bustransport fra Genève sammen med koret. Venlig hilsen menighedsrådet og de danske konsuler 23

24 Det var rigtig fornøjeligt at være med til Børneklubbens fastelavnsfest i Crans-près-Céligny den 12. marts. Der var glade børn og voksne, leg og sang og dans, og der var tøndeslagning, som hører med til enhver ordentlig fastelavnsfest. Ka du gætte, hvem jeg er? Ka du gætte, hvem jeg er? For jeg har fået maske på, misk, mask, maske på! Ka du gætte, hvem jeg er? Ka du gætte, hvem jeg er? Ka du gætte, hvem jeg er? For jeg har fået næse på, nis, nas, næse på! Ka du gætte, hvem jeg er? 24

25 Konfirmation Den 13. maj blev Emma og Amila konfirmeret i Chapelle St-Léger i Genève, mens Sarah så til fra sidelinien og glædede sig til, at det blev hendes tur i Danmark 25

26 Den 27. maj blev Katrine, Helena, Freja, Ida, Mikkel, Gustav og Mikkel konfirmeret i Martin Luther Kirche i Zürich Skt. Hans fest i Veyrier den 25. juni Efter Gudstjenesten kl. 17 hyggede man sig i det dejlige sommervejr uden for kirken. Der var tid til at beundre den flotte heks, som børneklubben 26

27 havde lavet. Der var fiskedam til børnene. Der var snobrød. Der var pølser og frikadeller, kartoffelsalat. Der var dejligt. Og heksen brændte lystigt, inden det blev helt mørkt; for det kunne vi ikke vente på. Der var jo dem, der skulle op og i skole dagen efter. Og så holdt EU s FN-ambassadør Peter Sørensen en fin tale med udgangspunkt i, hvor svært det havde været for ham at fortælle sine udlandsbørn, at man i Danmark holder sådanne barbariske skikke i hævd og symbolsk brænder mennesker af. Men det var godt og fredsommeligt, ikke mindst at synge alle de medbragte gode danske sommersange. L-E.S 27

28 Her holder vi vore faste gudstjenester Genève Chapelle Saint Léger, 20 rue Saint-Léger, 1204 Genève. Kommer man med bus nr. 3 eller 5, kører man til stop Palais Eynard. Se efter dannebrogsflaget ved døren. Basel Niklauskapelle er en del af Münster, Münsterplatz, 4051 Basel, der ligger centralt i byens midte. Kommer man med sporvogn, kører man til Barfüsserplatz og går op ad Münsterberg. Kommer man med bil, parkerer man bedst i Parkhaus Storchen. Der kan ikke parkeres ved kirken. Bern St. Ursula, Jubiläumsplatz 2, 3005 Bern, er den engelske kirke. Med sporvogn fra stationen: linierne 6, 7 og 8 ad Thunstrasse til stop Luisenstrasse for enden af hvilken, man kan se kirken. Zürich Martin Luther Kirche, Kurvenstrasse 39, 8006 Zürich. Med sporvogn 7 (Stettbach) fra Bahnhofstrasse til Ottikerstrasse og så gå ned til kirken eller med sporvogn 11 (Messe Oerlikon) eller 14 (Seebach) fra Bahnhofquai til Beckenhof og op gennem parken til kirken. Chatel-St-Denis Den evangelisk-reformerte kirke, Le Gottau 9, 1618 Châtel-St-Denis. Kirken ligger vest for motorvej A12 ca. 12 km. nord for Vevey i retning mod Fribourg. Det er lettest at bruge GPS. 28