DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ

Transkript

1 DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ Kirkebladet nr Den såkaldte reformationsmur i Bastionsparken i Genève blev påbegyndt i 1909, som var 400-året for Jean Calvins fødsel. I murens midterparti ses fra venstre Guillaume Farel, der var Calvins forgænger som evangelisk prædikant i Genève, dernæst Jean Calvin selv og hans efterfølger Théodore de Bèze samt Skotlands reformator John Knox yderst til højre.

2 Jean Calvins eftermæle Théodore de Bèze skrev efter Calvins død følgende: Han var middelhøj og bleg med øjne, der strålede lige til det sidste og viste hans åndfuldhed. Han var altid pæn i tøjet om end beskeden. Han spiste kun lidt og sov meget lidt. Han havde en så enestående hukommelse, at han aldrig glemte et ansigt, selvom han ikke havde set vedkommende i årevis. Når han dikterede og, som så ofte, blev afbrudt, kunne han selv efter mange timer tage tråden op med det samme.. Hans dømmekraft var altid sikker og pålidelig., jeg kan ikke huske, at nogen har gjort forkert, som har fulgt hans råd. Han brød sig ikke om ordgyderi og fattede sig i korthed, men var en meget omhyggelig skribent. Skønt han var en alvorlig natur, var han altid behagelig at omgås. Han bar sine smerter og sygdom med tålmod. Han kunne være brysk og det så meget mere som han ofte var under hårdt pres. Men Herrens ånd havde lært ham at beherske sin vrede, så han altid var høflig. Citeret efter Merete Nielsen, "Til Guds ære. Calvins liv og virke", Side 93f. Forlaget Anis Jean Calvin døde den 27. maj 1564, kort før han blev 55 år gammel. Han blev begravet på kirkegården Plainpalais, også kaldet le Cimetière des Rois, i Genève. 2

3 Den protestantiske Kirke i Genève Den Protestantiske Kirke i Genève blev grundlagt med antagelsen af den protestantiske reformation den 21. maj Jean Calvin, fransk jurist og humanist på 27 år, blev under en gennemrejse holdt tilbage i Genève af Guillaume Farel for at organisere reformationen. Begyndelsen var meget svær og endte med et nederlag. Nogle år senere kom Calvin tilbage, og i La Fusterie-kirken oprettede han i Genève den kirke, som vi er arvtagerne af i dag. Det gør ham til en af de største reformatorer i historien. Det protestantiske Rom I flere århundreder blev Genève et af centrene for den vestlige kristendom. Calvin har ikke blot opbygget kirkens struktur, men han har også haft stor indflydelse på det civile samfund og dets sociale forhold. Han tiltrak Jeg er født i Monaco af en dansk, luthersk mor og en italiensk, romersk- katolsk far, og jeg blev døbt i Monaco af den daværende præst Henrik Christensen fra Den danske Kirke i Nice. Jeg er derfor opvokset i kirker med forskellige liturgiske traditioner, og jeg er præget af alle deres rigdomme. Da jeg var tre år, flyttede mine forældre til Genève. Det er her jeg har haft hele mit skoleliv, og det er her jeg fra mit sjette år har fulgt religionsundervisningen i den Protestantiske Kirke i Genève sammen med mine skolekammerater. Og det er i denne kirke, jeg i dag er præst. Carolina Costa et betydeligt antal flygtninge fra hele Europa, hvilket har påvirket byen kulturelt og har givet Genève rang af "det protestantiske Rom". Man kaldte for øvrigt byen 3

4 "La ville Refuge», hvilket vil sige "Tilflugtsbyen". Senere byggede man i 1715 Temple Fusterie til de reformerte, som kom fra Frankrig (kaldet hugenotterne). Hvis man besøger kirken i dag, vil man se den samme lysglobe, som står i Vor Frue Kirke i København. Den blev i 1989 lavet i Rumænien til Folkekirkens Nødhjælp, og når besøgende tænder et lys i lysgloben og lægger et bidrag i indsamlingsbøssen, går pengene via Folkekirkens Nødhjælp til at sikre organisationens arbejde blandt Bukarests flere tusinde gadebørn. I 1559 stiftede Calvin Akademiet, som blev et uddannelses- Cathédrale St.-Pierre i Genève er en middelalderkirke, som er blevet hovedkirken i "det protestantiske Rom". sted for calvinistiske teologer. Akademiet er oprindelsen til universitetet i Genève, hvor jeg har fulgt mine studier på det selvstyrende teologiske, protestantiske fakultet. På universitetet bliver der hver uge holdt en lille gudstjeneste for de studerende, og stor var min overraskelse, da jeg den første gang pludselig sad i "vores" lille danske kirke i Rue St. Léger. Den har tidligere fungeret som universitetskirke, men i dag bliver gudstjenesterne holdt på selve universitetet. Det var sjovt at sidde dér i kapellet, hvor jeg som barn har siddet og sunget med på alle de danske salmer af Kingo, Brorson og Grundtvig. I 1907 afskaffede Genèves politikere tilskuddet til gudstjenesterne for at gøre en ende på de finansielle stridigheder mellem de forskellige kirker. Det betød reelt en adskillelse af stat og kirke. Staten blev til en verdslig stat, og kirkerne måtte derfor udelukkende leve af donationer fra deres trofaste støtter. Tilpasning til tiden Kirkens indre liv er tilsvarende blevet ændret og tilpasset den tid, som den lever i. I dag er kirken organiseret omkring kirkerådet (konsistorium), som er sammensat af præster og diakoner, men flertallet udgøres dog af repræsentanter fra hver menighed. Det er kirkerådet, der fastlægger, hvad der er de væsentligste opgaver og tiltag i vores kirke. Kirken skal kunne rumme 4

5 mangfoldigheden, det vil sige den skal ikke være bundet af én trosbekendelse eller underlagt religiøse dogmer, som er fastlagt én gang for alle. Det skal være en kirke, hvor hver enkelt troende er frit stillet til at fortolke sin tro ifølge sin egen samvittighed, sin personlige overbevisning og livserfaring. Da jeg som 15-årig i to år fulg- Diskussionslystne "Gudsdukker". te min konfirmationsforberedelse i den Protestantiske kirke i Genève hos en præst med baggrund i den argentiske modstandsbevægelse, blev dette møde for mig personligt afgørende for min fremtid. Vores undervisning mandag aften foregik i menighedslokalet ved siden af, hvor jeg boede. Præsten fortalte os om en revolutionerende Jesus, fuld af kærlighed, og dette gav genklang dybt i mit ungdomshjerte. Jeg var i den grad så fascineret af Jesus som person, at jeg gik hjem og læste evangelierne. Men eftersom jeg ikke forstod det hele, og da mange passager optog mig, kom jeg tilbage til præstens undervisning med alle mine spørgsmål. Det blev til oplivende aftener. Dette billede er forankret i mig indtil den dag i dag: Kirken er et sted, hvor vi møder Jesus, den er et sted, hvor jeg kan udveksle mine tanker med andre og dele mine spørgsmål. Kirken er et sted, hvor svarene aldrig er definitive, men altid åbne, så man hele tiden kan bevæge sig videre, mens man stadig nærmer sig mysteriet. Individualiseringen Kirken gennemgår i vore dage en periode med store forandringer ligesom resten af Europa. Kirkegangen er gået tilbage siden 1960'rne, hvilket påvirker det kirkelige liv meget. Dette er en følge af individualiseringen og selvoptagetheden i samfundet, hvor jeg vælger det arbejde, jeg vil udrette, hvor jeg vælger den person, med hvem jeg vil have frie sexuelle relationer, og hvor jeg i bunken af religiøse, spirituelle og filosofiske muligheder vælger den trosretning, som skal 5

6 være min. Den videregivelse af tro og tradition, som tidligere fandt sted fra forældre til børn, er pludselig blevet afbrudt af ønsket om individuel frihed. For at bruge et udtryk af præsten Stuart Murray: "Vi er trådt ind i en efterkristen tidsalder. Kirken er gået fra at være noget centralt og bestemmende i borgernes liv, til at være en marginaliseret minoritetskirke." Dette paradigmeskift i samfundet er sket så hurtigt, at kirken bogstaveligt talt er blevet overrumplet. Finanskrisen, som har ramt samfundet i de seneste år, har også anbragt os i en skrøbelig situation, præget af en opgivenhed næsten uden fortilfælde. Vi har måttet lære at give afkald på kirkens tilstedeværelse i flere dele af byen, så der ikke mere er gudstjenester hver søndag i alle kirkerne, og der ansættes færre præster og diakoner. Dette giver anledning til en frustration og modløshed i lighed med den, der ramte det hebræiske folk, da det blev tvunget i eksil, sådan som de hellige skrifter bevidner. Og dog! Midt i dette eksil bliver vi kastet ud i en fantastisk udfordring: Vi skal finde nye måder at møde vore samtidige på, når de leder efter en mening med livet og længes efter at få opfyldt deres behov for kærlighed, retfærdighed og fred. Vi er i den samme situation, som da de første disciple fik pålagt at gå ud på gader og stræder for at forkynde evangeliet. Som et pust af fornyelse er der i vores kirke opstået et fænomen som "Les Theopopettes", som er marionetter, der deler spørgsmål om livet med børn. Og med støtte fra de andre kirker i Canton de Vaud og Neuchâtel har vi lance- Fra webserien "Min kone er præst". ret en humoristisk webserie «Min kone er præst» ( hvori jeg selv deltager sammen med min mand, Det er et forsøg på at børste støvet af det dystre og strenge billede af kirken, som ofte præger folks opfattelse af den. Vore gudstjenester rummer et mere varieret udbud af liturgiske, mediterende og dristige udtryksformer. Det er klart, der er stadig meget at gøre, men jeg er dybt forankret i håbet og troen på den levende Gud, som trofast følger og ledsager sit folk igennem alle dets mange prøvelser. Carolina Costa 6

7 Valg Ikke to mennesker er ens. Derfor får du ikke en standardløsning du får en løsning, der er tilpasset dine behov. jyskebank.ch/hvorforjbpb JYSKE BANK (SCHWEIZ) AG Private Banking Jyske Bank (Schweiz) AG er et datterselskab af Jyske Bank A/S, CVR-nr Services og produkter tilbydes ikke alle, f.eks. ikke til personer med bopæl i Danmark. Jyske Bank (Schweiz) AG er under tilsyn af det schweiziske finanstilsyn, FINMA, 7

8 Dit familiehotel midt i Geneve Familien Gangsted Værelser Lejligheder Danskejet familiehotel midt i centrum af Genève og 3 minuter fra søen. Alle værelser, store eller små lejligheder med fjernsyn, DVD spiller og gratis wifi hotspot. Klimaanlæg i nogle værelser og lejligheder. Continental morgenmad serveret på værelset og moms er inkluderet i alle priser. Ring bare og spørg efter Christine eller Erik Gangsted. Hôtel Central 2, rue de la Rôtisserie CH-1204 Genève Tél (0) Fax + 41 (0) info@hotelcentral.ch 8

9 Kirkens påståede elendighed Jeg har nu været præst i mere end 45 år, når man lægger det hele sammen. Jeg blev ordineret i maj Siden er det gået tilbage for folkekirken i al fald hvis man skal tro journalistikken. Jeg har i årenes løb talt med en hel del journalister om kirkelige forhold. Udgangspunktet har næsten hver gang været noget med den ringe kirkegang og alle de tomme kirker. Jeg har ofte spurgt journalisten om, hvornår vedkommende selv sidst har set en tom kirke i gudstjenestetiden. Det giver et øjebliks tavshed på telefonlinjen. Men selvfølgelig er der nogle statistiske opgørelser som ikke lader sig modsige. Medlemsprocenten er faldet. Da jeg var barn, lærte jeg, at 97% af befolkningen var medlemmer af folkekirken. Nu er det snarere 77%. Hvis man beregner medlemsprocenten på den del af befolkningen, som har dansk som modersmål, vil tallet blive en hel del højere. Men en nedgang er der under alle omstændigheder. Dåbsprocenten er faldende, procenten af børn, som bliver konfirmeret er faldende, antallet af kirkelige vielser er faldende og antallet af kirkelige begravelser er også faldet en del. Så det går tilbage. I min studietid engang i 1960'er var jeg i selskab med en præst, som var i færd med at forlade sit embede for at blive gymnasielærer i stedet. Han ville forlade "den synkende skude" i tide, sagde han. Men sådan er det ikke gået. Kirkeskibet er stadig flydende. Forbindelsen mellem folk og kirke er i Danmark tættere, end det er tilfældet i Norge og Sverige. Hvis man sammenligner med resten af Europa, vil jeg mene, at Danmark må være noget i retning af et kirkeligt "smørhul". Faktisk ser folkekirken på ingen måde døende ud. Jeg kan heller ikke se, at kirkegangen er så ringe, som det påstås. Rundt omkring i sognene udfoldes der en livlighed, som ikke er set før. Der er en rig variation af gudstjenesteformer. Samtidig er der kommet et varieret udbud af kirkelig undervisning til børn og voksne. Hvis man tænker kirkens tilskud til den kulturelle virksomhed væk, ville Danmark kulturelt set være et fattigt land. I det seneste halve århundrede har samfundet forandret sig drastisk. Det har kirken derfor også. Med den elendige medieomtale, kirken har fået i den samme periode, kan man undre sig over, at den overhovedet er til. Det er et mirakel! Man skulle næsten tro, at det er Gud selv, der står bag. KD 9

10 Kirkens vedtægter Bortset fra formandens og præstens årsberetninger, som i forkortet form kan læses i dette nummer af kirkebladet, var det eneste væsentlige punkt på dagsordenen på årsmødet i Bern den 7. marts 2015 spørgsmålet, om kirken skulle have nye vedtægter. Menighedsrådets forslag til ændrede vedtægter har kunnet læses på kirkens hjemmeside. I øvrigt er det fyldigt omtalt i kirkebladet nr Samtlige arbejdspapirer har kunnet rekvireres hos præsten. Forslaget, som havde til hensigt at gøre vedtægterne mere tidssvarende, kan sammenfattes i følgende punkter: Der etableres ligestilling mellem de byer i Schweiz, som har regelmæssige danske gudstjenester, således at hver by har sin kirkekomité, som er skrevet ind i kirkens vedtægter. Der etableres et overordnet udvalg med en repræsentant for hver kirkekomité. Dette udvalg har ansvar for kirkens samlede økonomi samt for valg af præst. Lokalt kan de enkelte kirkekomitéer etablere pengekasser med eget regnskab og budget til at finansiere kirke- og lokaleleje samt lokale arrangementer. For at der ikke skulle kunne drages uhensigtsmæssige paralleller til folkekirken, opgav man undervejs i forløbet helt at bruge ordet "menighedsråd" og i stedet holde sig til betegnelsen "kirkekomitéer". Til årsmødet i Bern var der mødt 36 stemmeberettigede, som afgav følgende stemmer: 25 for forslaget, 3 imod og 8 blanke eller ugyldige. Ifølge de nugældende regler skal et vedtægtsforslag sættes til afstemning på to på hinanden følgende årsmøder. Det skete så på et ekstraordinært årsmøde i Zürich den 12. april, hvor der mødte 24 stemmeberettige op i Martin Luther Kirche. De afgav 12 stemmer for og 12 stemmer imod forslaget. Dermed var forslaget bortfaldet. Menighedsrådets vedtægtsforslag blev ikke diskuteret i særlig høj grad. Til gengæld var der en del debat om proceduren, idet man mente, at menighedsrådet havde begået flere fejl i forløbet. Desuden ville man have defineret spørgsmålet om stemmeberettigelse samt have en anden afstemningsform med mulighed for at afgive stemme pr. brev eller pr. fuldmagt. At ændre afstemningsformen kræver i sig selv en ændring af ved- 10

11 tægterne, hvilket kun kan finde sted med anvendelse af de regler, der findes i de nugældende vedtægter. Da der åbenbart var en form for enighed om, at der er et behov for at modernisere kirkens vedtægter, blev der - uden at punktet var sat på dagsordenen - af en gruppe tilstedeværende taget initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe, som skulle udarbejde et nyt forslag til nye vedtægter. Denne arbejdsgruppe har Kirsten Chvojka som koordinator, desuden består den af Niels Lunau og Charlotte Lind Hansen. Arbejdsgruppen vil supplere sig med deltagere fra de øvrige byer. Mødet i Zürich fik et noget kaotisk forløb, hvilket hænger sammen med, at det ikke var muligt at finde en ordstyrer, så det måtte jeg som formand derfor selv tage mig af, samtidig med at jeg måtte stå på mål for menighedsrådet under debatten. Man må håbe, at den nye arbejdsgruppe når frem til et resultat, der kan fremsættes som forslag til vedtægtsændring på kommende årsmøder. I den proces bliver menighedsrådet som forslagsstiller til det forkastede forslag nødt til at stå noget på sidelinjen som iagttager. Der er stadig behov for, at kirkekomitéerne bliver skrevet ind i et nyt vedtægtsforslag, eftersom de slet ikke er nævnt i de nugældende vedtægter og derfor ikke eksisterer i juridisk forstand. I betragtning af det begrænsede fremmøde på årsmødet er der også behov for en anden afstemningsform med mulighed for at brevstemme eller stemme pr. fuldmagt. Det bliver spændende at se, hvad der kommer fra den nye arbejdsgruppe. Per Johs, formand Det nye vedtægtsudvalg: Proceduren med at nedfælde nye vedtægter, som alle kan bakke op om, har været i gang siden april Menighedsrådets forslag blev præsenteret i Kirkebladet nr Dette forslag blev vedtaget på årsmødet den 7. marts 2015, men forkastet på det ekstraordinære årsmøde den 12. april På den baggrund ville vi danne et udvalg helst med repræsentanter fra de forskellige byer. Desværre har interessen i at deltage været lille, så vi er bare tre personer, som arbejder på højtryk for at komme med et nyt forslag. De tre er Niels Lunau, Charlotte Lind Hansen og Kirsten Chvojka. Vi håber at have et udkast færdigt til forelæggelse for formanden i starten af efteråret. Kirsten Chvojka 11

12 Formandens årsmødeberetning : Mødeaktivitet Der har i 2014 været holdt 11 menighedsrådsmøder, hvoraf ét møde var fællesmøde med kirkekomitéerne i byerne. Derudover har der været familielørdage, præstegårdsaftener, en påskekoncert, Sankt Hansaften med båltale, en musikcafé samt et besøg af de danske biskopper og Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Disse arrangementer har løbende været omtalt i kirkebladet. Endelig har jeg som formand sammen med præsteparret deltaget i Danske Sømands- og Udlandskirkers medarbejder- og repræsentantskabsmøde i Nyborg i august, hvilket har været interessant, fordi man til fælles inspiration dér møder folk fra de andre danske kirker rundt om i verden. Uddybende kommentarer Familielørdag var et initiativ, der afløste onsdagsklubben, som havde lidt under mangelfulde lokaleforhold og derfor havde fået ringere tilslutning. Der har været større tilslutning til familielørdagene, som er blevet holdt på det økumeniske center. Signe Woye har i den forbindelse gjort et meget stort arbejde, som vi skylder at sige tak for. Når man ser på arrangementer ved fastelavn, Sankt Hans og advent, har der været rigtig mange børn med, hvilket fortæller, at der både er et grundlag og et behov. Men vi mangler at finde en passende form til at opfylde det. Præstegårdsaftenerne i Genève har haft så stor tilslutning, at vi har været tæt på at have pladsmangel. Der har været nævnt et ønske om at have lignende møder i Zürich og Basel. Det skal overvejes. I 2014 har præsten i disse nordlige byer holdt 3 foredrag med et indhold som en præstegårdsaften. Vi havde en fin Sankt Hans aften med gudstjeneste og fremragende båltale ved Anita Bay Bundegaard. Desværre havde vi deltagermæssigt fået konkurrence fra VM i fodbold (Schweiz-Frankrig 2-5). Formanden læser teksten over præstekonen 12

13 Biskopperne og Folkekirkens mellemkirkelige Råd var på besøg i november. På ankomstdagen var hele forsamlingen inviteret til aftenbuffet hos FN-ambassadør Carsten Staur, hvor jeg også deltog. Dagen efter var vi til et lignende arrangement hos præsteparret, hvor hele menighedsrådet deltog. Søndagsgudstjenesten var af pladshensyn henlagt til Chapelle des Macchabées. Efter gudstjenesten inviterede det mellemkirkelige råd på frokost. Men det gik ikke bare ud på at spise. Undervejs var der mange gode møder og samtaler, som bidrager til at vedligeholde vores forbindelse med folkekirken i Danmark. Julestuerne Præsteparret har allerede i kirkebladet nr refereret fra julestuerne. Her skal jeg blot tilføje nogle mere kontante overvejelser. Julestuerne bidrager i høj grad til at vedligeholde kirkens økonomi. Med en samlet omsætning på knap CHF blev det økonomiske resultat godt CHF. Så de mange kræfter, der lægges i det, er bestemt ikke spildte. Alligevel er julestuerne ved at overstige vore kræfter. Målt på vægten håndterede menighedsrådet i Geneve i kg. varer fra Danmark. I 2014 var vægten blevet mere end fordoblet til kg. Det var lige i overkanten af, hvad vi magtede. En tredjedel blev fragtet til Bern, Zürich og Basel, hvor kirkekomitéerne tog sig af det. Vi fik et større restlager, som vi måtte sælge ud af til "januar-priser". Det skal helst ikke ske til næste år, så vi må overveje vores juleindkøb. Desuden må vi også overveje, hvad der er meningen med vore julestuer. Det kan jo ikke være meningen, at de bare skal være pengemaskiner i den danske kirkes økonomi. Vi skal nok prøve at lægge lidt mere vægt på det, som julefesten egentlig går ud på. Til slut Den danske Kirke i Schweiz har det godt, vi har en fornuftig økonomi, hvad vi ikke mindst kan takke vore sponsorer for. Også en stor tak til alle dem, der undervejs har hjulpet med både det ene og det andet. I sidste nummer af kirkebladet har jeg allerede sagt tak til de afgåede medlemmer af menighedsråd og kirkekomitéer. Jeg vil her begrænse mig til at give udtryk for min glæde over, at der her ved årsmødet ser ud til at komme nye kræfter til, så vi kan erfare det gamle ord, der siger: "For de gamle, som faldt, er der ny over alt". Tak for det! 13 Per Johs, formand

14 Præstens årsmødeberetning : Gudstjenester I året 2014 har jeg holdt i alt 27 gudstjenester, som er nogenlunde ligeligt fordelt mellem den nordlige og den sydlige del af Schweiz. Af disse gudstjenester er seks relateret til julen, og tre gudstjenester har været konfirma-tionsgudstjenester. Det vil sige, at en tredjedel af alle gudstjenester er forbundet med en særlig anledning, hvilket er forklaringen på, at det gennemsnitlige antal kirkegængere har været så højt som 43. Som noget nyt har jeg holdt gudstjeneste i Châtel-St.-Denis samt en julegudstjeneste i Lugano. Jeg håber, at det kan fortsætte. Jeg ville også gerne have haft en andel i den fællesnordiske gudstjeneste i forbindelse med Nordisk Klubs årlige stævne i oktober. Dette arrangement har imidlertid været placeret på søndage, hvor jeg har haft faste gudstjenester andre steder. Ikke desto mindre har jeg fået tilsendt klager over, at jeg i de to sidste år ikke har deltaget i Nordisk Klubs stævne. Det er vist nok første gang, at nogle skriftligt har klaget over, at jeg har passet mit arbejde. Konfirmandundervisning I har jeg forberedt 23 unge mennesker til konfirmation, hvoraf de atten er blevet konfirmeret i Schweiz, og fem i Danmark. Derudover har jeg haft en konfirmation af en voksen. I har jeg i alt atten konfirmander. Kirkelige velsignelse (bryllupper) Der har i 2014 har været to kirkelige velsignelser, en i Zürich og en i Basel. Begravelser har der ikke været nogle af. Foredragsvirksomhed I 2014 har jeg i Zürich holdt to folkelige foredrag, et om "Finurligheder i sproget" og et om "Mig og Grundtvig". I Basel har jeg holdt et foredrag om om "Fynsk spiritualitet". I 2015 har jeg i Châtel-St.-Denis holdt et foredrag om hulekirker i Tyrkiet. Ved alle fire lejligheder har der været pænt besat på tilhørerpladserne med deltagere. Til sidst skal jeg tilføje, at Inger Merete og jeg bliver her et år mere. 14 Kresten Drejergaard

15 Præst, menighedsråd og lokale kontaktpersoner Præst Kresten Drejergaard 2, chemin Taverney, 1218 Grand Saconnex Tlf.: Mobil: Menighedsrådet Formand: Per Johs, tlf Næstformand: Kirsten Bendixen, tlf Kasserer: Helle Husum, tlf Sekretær: Charlotte Warakaulle, tlf Postmester: Susanne Nygaard, tlf. +33 (0) Julestue: Aino Askgaard, tlf Lotteri: Sofie H. Flensborg, tlf Kommunikation: Sofie H. Flensborg, tlf Michala Nyborg, tlf Kontakt til Lørdagsklubben: Signe Woye, tlf Lokale kontaktpersoner Basel: Mette Moser, tlf Zürich: Kirsten Chvojka, tlf Bitten Lotinga, tlf Charlotte Lind Hansen, tlf Lene Eskemose, tlf Bern: Rikke Berger, tlf Annie Danvold, tlf Kirsten Hübener-Sternberg, tlf Karen Marie Schürch, tlf Lausanne-Montreux: Annelise Lerche, tlf

16 Gudstjenester og arrangementer september til november 2015 September Søndag d. 6. kl Gudstjeneste i Niklauskapelle, Basel Søndag d. 13. kl Gudstjeneste i Martin Luther Kirche, Zürich Onsdag d. 16. kl Morgenkaffe i præstegården Fredag d. 18. kl Gudstjeneste i St. Ursula Kirke Bern Søndag d. 20. kl Gudstjeneste i Chapelle St.-Léger, Genève Oktober Torsdag d. 1. kl Præste(gårds)aften v/ IM. og K. Drejergaard i Martin Luther Kirche, Zürich Lørdag d. 3. kl Konfirmander i Zürich Tirsdag d. 6. kl Litteraturaften i præstegården Onsdag d. 14. kl Morgenkaffe i præstegården Lørdag d. 17. kl Konfirmander i Genève Søndag d. 18. kl Gudstjeneste i Chapelle St.-Léger, Genève November Torsdag d. 5. kl Præstegårdsaften (se kirkens hjemmeside!) Lørdag d. 7. kl Konfirmander i Zürich Søndag d. 8. kl Gudstjeneste i Châtel-St.-Denis Onsdag d. 11. kl Morgenkaffe i præstegården Lørdag d. 14. kl Konfirmander i Genève Søndag d. 15. kl Gudstjeneste i Chapelle St.-Léger, Genéve Søndag d. 22. kl Adventsgudstjeneste og julestue i Coppet Lørdag d. 28. kl Konfirmander i Zürich Søndag d. 29. kl Julegudstjeneste i Kornfeldkirche, Riehen Konfirmandundervisningen Konfirmandundervisningen begynder med gudstjenester i alle "vore" byer i september måned. I Basel den 6., i Zürich den 13., i Bern den 18. og i Genève den 20. september. Efter gudstjenesten vil jeg orientere konfirmander og forældre om konfirmationsforberedelsens indhold og form. Tilmeldingen finder lettest sted på den måde, at man sender mig en mail på dankirke@bluewin.ch med en meddelelse om, at man har et barn, som gerne vil gå til præst. Derefter besvarer jeg mailen og vedhæfter en liste over den kommende sæsons undervisningslørdage samt en tilmeldingsblanket, som skal udfyldes og returneres til mig sammen med en kopi af barnets dåbsattest. Kresten Drejergaard 16

17 Præste(gårds)aften i Zürich Torsdag den 1. oktober 2015 kl i Martin Luther Kirche Der har af og til været ytret ønske om, at man kunne holde "præstegårdsaftener" i andre byer end Genève, hvor "præstegården" ligger. Vi kan selvfølgelig ikke tage præstegården med, men vi kan tage os selv med. Og det gør vi så den 1. oktober, hvor vi i Martin Luther Kirche, Kurvenstrasse 39, 8006 Zürich vil fortælle om indtryk fra vore rejser i Sydøstasien. Det bliver under overskriften: Med rygsæk blandt stammefolk i Laos Foredraget bliver ledsaget af lysbilleder. Der vil være en lettere servering med snacks + vin, øl og sodavand, men ingen kaffe. Tilmelding senest mandag den 28. september til Lene Eskemose, tlf eller på leskemose@hotmail.com. IM. og K. Drejergaard Præstegårdsaften i Genève Torsdag den 5. november 2015 kl For første gang melder vi ud med en præstegårdsaften uden at kunne omtale hverken foredragsholder eller emne. Det skyldes, at vi ikke har kunnet få de aftaler i hus, som vi gerne vil have. Aftenens foredragsholder Det bliver derfor nødvendigt at fortælle noget mere om præstegårdsaftenen, når vi nærmer os. Det vil ske på Facebook eller på kirkens hjemmeside: Vi finder nok på noget. Det værste, der kan ske, er at vi igen kommer til at høre på præsten. Vi glæder os under alle omstændigheder til at se jer til en gemytlig aften i præstegården. Der vil som sædvanlig blive serveret små lækre retter samt udskænket vin af en god kvalitet. Tilmelding senest mandag den 2. november til tlf eller på dankirke@bluewin.ch. Menighedsrådet 17

18 Kontante informationer Betaling for kirkelige handlinger i Schweiz Barnedåb i forbindelse med gudstjeneste CHF 200 Barnedåb uden for gudstjeneste CHF 400 Bisættelse/begravelse CHF 400 Konfirmationsundervisning og konfirmation CHF 800 Velsignelse af borgerlig vielse CHF 800 Annoncering i kirkebladet Kontaktperson til annoncering 1/1 side i tre numre CHF 1200 Kirsten Chvojka 1/2 side i tre numre CHF 600 tlf / Indstik (helside) pr. gang CHF 800 kirsten.chvojka@ggaweb.ch E-bank oplysninger IBAN no.: CH Navn: Eglise Danoise en Suisse BIC: POFICHBEXXX Bank: Post Finance SA, 1200 Genève Kontonummer: Her holder vi vore faste gudstjenester Genève: Chapelle Saint-Léger, 20 rue Saint-Léger, 1204 Genève. Kommer man med bus nr. 3 eller 5, kører man til stop Palais Eynard. Se efter dannebrogsflaget ved døren. Basel: Niklauskapelle er en del af Münster, Münsterplatz, 4051 Basel, der ligger centralt i byens midte. Kommer man med sporvogn, kører man til Barfüsserplatz og går op ad Münsterberg. Kommer man med bil, parkerer man bedst i Parkhaus Storchen. Der kan ikke parkeres ved kirken. Bern: St. Ursula, Jubiläumsplatz 2, 3005 Bern, er den engelske kirke. Med sporvogn fra stationen: linierne 6, 7 og 8 ad Thunstrasse til stop Luisenstrasse for enden af hvilken, man kan se kirken. Zürich: Martin Luther Kirche, Kurvenstrasse 39, 8006 Zürich. Med sporvogn 7 (Stettbach) fra Bahnhofstrasse til Ottikerstrasse og så gå ned til kirken eller med sporvogn 11 (Messe Oerlikon) eller 14 (Seebach) fra Bahnhofquai til Beckenhof og op gennem parken til kirken. Châtel-St.-Denis: Den evangelisk-reformerte kirke, Le Gottau 9, 1618 Châtel-St.-Denis. Kirken ligger vest for motorvej A12 ca. 12 km. nord for Vevey i retning mod Fribourg. Det er lettest at bruge GPS. 18

19 Kirkens årsregnskab for 2014 Det er blevet mig forundt at være stand-in som kasserer, efter at Christina Buxtorf trak sig tilbage på grund af sit nye arbejde. Hun har gjort en stor indsats med at få styr på kirkens regnskaber, som hun har sat op i en overskuelig, logisk og moderne regnskabsform, som jeg så har kunnet arbejde videre i. Det har været spændende i nogle måneder at være nede i maskinrummet og se, hvordan Den danske Kirke i Schweiz er en lille virksomhed, hvor man konstant må være på udkig efter besparelser og nye muligheder for indtægter for at holde kirken i gang. Kirken har i årets løb modtaget gode gaver samt helt ekstraordinært en stor arv. Desuden har præst, menighedsråd og kirkekomitéer lagt megen energi og tid i at holde sammen på det hele. Og det er lykkedes! Kirken er kommet ud af året 2014 med et pænt overskud og en stigende formue. Udgifterne er faldet med 11 %. Kollekterne er steget med næsten 70 %, de almindelige bidrag med 43 %, sponsorater med 1,6 % og sluttelig udgjorde indtægterne fra diverse arrangementer, herunder julestuerne, en stigning på 37 %. Alt i alt har der været indtægter på CHF og udgifter på CHF, hvilket giver et overskud på CHF. Tusind tak til alle dem, der har bidraget til dette fine resultat!!! Som noget nyt blev det i år foreslået, at man skulle kunne give et øremærket bidrag til kirkebladet. Dette forslag blev godt modtaget med et samlet bidrag på CHF. Rigtig mange har givet meget mere end de CHF 20 som var foreslået. Jeg tror, at det kan være en god idé at give mulighed for at give øremærkede bidrag, da det fortæller menighedsrådet lidt om, hvilke sider af kirkens virksomhed, folk sætter pris på. Selv i en elektronisk tidsalder, viser det sig, at folk åbenbart sætter pris på et trykt kirkeblad ved siden af hjemmeside og Facebook. Det er alt i alt et særdeles positivt resultat, vi har fået i Vore sponsorer og øvrige bidragydere skal have en stor tak. Deres bidrag hjælper ikke blot på økonomien, men de viser også, at der er solid opbakning til vores kirke. Et mere detaljeret regnskab, revideret af firmaet "Baker, Tilly, Spiess" den 6. marts, kan læses på kirkens hjemmeside under rubrikken "Årsmøde / regnskab". Karsten Hartmann 19

20 Sammenhængende tid I vores husstand har vi fået foræret TV-serien Borgen. Inden for en periode på fjorten dage lykkedes det os faktisk at se alle 30 afsnit. Det ville ikke have kunnet lade sig gøre tidligere. Faktisk kan jeg ikke huske, at vi nogensinde har set en TV-serie. For vi skulle altid noget andet. Egentlig har det været lidt af en chokerende opdagelse at konstatere, at vi næsten aldrig har haft noget, der ligner sammenhængende tid. Evig og altid skulle vi noget andet. Det er en livsstil. Det er fint at have travlt, og der er status ved at skulle sidde i møde. Når man under mødet når dertil, at man skal have aftalt det næste møde, giver det yderligere status, når man i jagten på at finde en mulig mødedato den ene gang efter den anden må afgive meldingen: Nej det kan jeg ikke, jeg skal noget andet den dag! Under en sådan seance, hvor vi var kommet et halvt år frem i kalenderen uden at kunne finde en mødedato, faldt jeg for fristelsen til at meddele de tilstedeværende: Nej, den dag kan jeg ikke. Da skal jeg have en begravelse! Det tog man straks ad notam uden at bemærke det absurde i min melding. Så vi fortravlede fortsatte uanfægtet jagten på en mulig mødedato. Tid er altid tid til noget. Sådan har det i al fald været. Og så må det tage den tid, der skal til. Men for mange mennesker er det ikke sådan mere. Tiden er den målbare tid fra kl. dit til kl. dat, hvor man skal have passet sine gøremål ind. Armbåndsuret er blevet til en slavelænke. Dagene skrumper ind til at være notater i en Time Manager eller en ipad, som mest af alt er en dokumentation for, hvor fragmenteret tiden kan blive. Den sammenhængende tid er det tabte Paradis, som knap nok er til i erindringen. Lykken ved at være blevet pensionist er at genopdage den sammenhængende tid, hvor tiden igen bliver tid til noget. Tid til at læse en bog. Tid til at se en TV-serie. Tid til at skrive breve. Eller tid til at skrive en klumme. Tid til at gå en tur. Det er mærkeligt, at man har givet alle andre lov til at bruge ens tid. De kunne jo lige så godt have brugt deres egen tid i stedet for min. KD 20

21 Kirken får ny hjemmeside Det nye menighedsråd arbejder på at skabe et stærkere engagement på internettet og de sociale medier. I sommerens løb har vi arbejdet på at kunne lancere en ny hjemmeside. Det skyldes egentlig ikke, at vi er utilfredse med vores gamle hjemmeside, som Lars Olsen har passet med stor opfindsomhed og med de begrænsede muligheder, som den gamle skabelon rummer. Med den udvikling, der inden for IT-området har fundet sted i de senere år, er der opstået muligheder for at lancere en ny hjemmeside, som forhåbentlig vil vise sig at være mere brugervenlig og mere oplysende og mere underholdende at gå på opdagelse i. Vi kan endnu ikke sige, hvornår den nye hjemmeside vil være færdigudviklet. Men prøv at holde øje med sitet: Andre sociale medier Vi har allerede i nogen tid været på Facebook under gruppen: Den danske Kirke i Schweiz: Når vi kommer ind i efteråret, er det tænkeligt, at vi også er kommet på Twitter. Michala Nyborg Julemærker Danske Sømands- og Udlandskirker udgiver igen i år et julemærke med påtryk af navnet på vores egen danske kirke i Schweiz. Et ark med 16 mærker kan købes for 5 CHF hos mig. Hvis julemærkerne skal sendes med posten løber der 1 CHF på i porto. Julemærkerne kan fra den 1. oktober bestilles hos mig pr. brev eller på dankirke@bluewin.ch. Kresten Drejergaard 21

22 Jeg tilbyder et personligt møde, som etablerer et vigtigt fundament for en personlig og uafhængig planlægning. Jeg ønsker at kende mine kunders samlede situation og målsætninger. Til gengæld behøver du ikke længere at bekymre dig om detaljerne og sparer derfor tid. Har du haft nogle af følgende spørgsmål: Hvordan sparer jeg bedst op til min pension i Schweiz? Hvordan kan jeg nedsætte min skat? Hvem kan lave min selvangivelse? Hvordan kan jeg spare på mine altid stigende sygeforsikringer? Hvilke muligheder har jeg for at finansiere et ejendomskøb? Hvordan optimerer jeg mit huslån i forhold til Danmark? Kan jeg spare yderligere på mine forsikringer, er der mangler eller overlapninger? Er det muligt at havde en investeringsrådgiver, som er på min side? Hvis dette er spørgsmål, som du stiller dig selv, vil jeg foreslå, at vi mødes over en kop kaffe, så vi sammen kan se på, hvad jeg konkret kan gøre for dig og din familie. Din personlige rådgiver: Kim Kühnel Henriksen kim@kuhnelinvest.ch 22

23 Uden Facebook For tiden forsøger jeg at få venner uden Facebook. Hver dag løber jeg op og ned ad gaden og råber og skriger op om, hvad jeg har lavet af mad, hvad jeg har spist, hvad jeg har købt ind, hvor jeg er, hvad jeg laver lige nu, hvad jeg føler, Jeg mosler enhver ned, som krydser min vej, og brøler: "Like! Like!" For tiden er jeg fulgt af tre venner: To politibetjente og én psykiater. Ikke dårligt! Ovenstående er i en tysksproget version tilsendt kirkebladet af Anne Sofie Annen, Genève. Redaktøren har fordansket den tankevækkende tekst. 23

24 Kærlighedens eller retfærdighedens religion - om kristendom og islam Der er muslimer, som har forsøgt at overbevise mig om, at kristendom og islam stort set er det samme, og at det i al fald er den samme Gud, vi tror på. Det sidste kan jeg til dels forstå, eftersom arabisktalende kristne også bruger ordet Allah om Gud. Ordet betyder simpelthen Gud. Hvis man ser religionshistorisk på det, så er jødedom, kristendom og islam beslægtede religioner, som betjener sig af de samme ord og begreber. Men det gør dem ikke ens. Der er stor forskel på kristendom og islam, ligesom der er forskel på kristendom og jødedom. Det viser sig, når man ser på den etik, der følger af disse religioner. Gud er kærlighed - kristendom I Tyrkiet har jeg en god ven, som er konverteret fra islam til kristendom. Det skete, da han som muslim ville læse Bibelen med det formål at finde ud af, hvorfor den er forkert. I Koranen kan man læse sig til, at Gud (Allah) har 99 navne: Han er skaber, han er retfærdig, han er nådig, han er barmhjertig plus meget mere. Men da han læste Bibelen, opdagede han, at der i Koranen mangler et navn. Navnet "kærlighed" mangler, og det gør hele forskellen. Det må ikke forstås sådan, at det så er kærligheden, der er Gud, sådan som sekulariserede kristne af og til påstår. Nej, Gud er den kærlighed, der sætter livet til for dem, som ikke er det værd. Det gør Allah ikke. Man har ofte diskuteret forholdet mellem kristendom og moral. Kristendommen er ikke en morallære. Og Bibelen er ikke en håndbog i moral, men den er en inspiration til moral. Når jeg engang imellem har talt med mine konfirmander om det, har jeg benyttet mig af en tegning, som ser sådan ud: 24

25 Tegningen er blevet til ved en sammenligning med den glasprisme, som jeg husker fra fysiklokalet i skolen: Når man sender hvidt lys ind i en sådan prisme, brydes lyset i alle regnbuens farver, rødt, gult, blåt, violet. Prismen er ligesom en transformator, der omsætter lyset til farver. Overført til etikken er det også nødvendigt med en transformator, som omsætter det abstrakte etiske bud til konkret handling. I den kristne etik kan mennesket sammenlignes med en prisme, som har tre sider. Den ene side er det enkelte menneskes kompetence og ansvarsområde. De er forskellige fra menneske til menneske, og derfor ved vi meget godt, at vi ikke skal blande os i hinandens ansvarsområder. En skomager skal blive ved sin læst og ikke give sig til at undervise i skolen. Vi har også vor egen individuelle natur i kraft af vores temperament og fantasi, som er blevet givet til os som vores naturlige udrustning. Hvad det angår, er vi vidt forskelligt udstyret. Desuden befinder vi os til enhver tid i forskellige situationer, som kræver det ene eller det andet af os i form af nødvendige handlinger. Til sammen udgør disse tre sider det, som jeg vil kalde den individuelle skønsomhed. Den aktuelle situation fortolker vi ved hjælp af vores temperament og fantasi, som udpeger, hvad der er nødvendigt at gøre. Det sætter vi så i værk og gør til konkret handling gennem den kompetence, som vi nu råder over. Det etiske krav i kristendommen er formuleret i kærlighedsbudet "du skal elske din næste som dig selv". Men inden budet bliver til konkret handling, passerer det igennem den omtalte prisme for derefter at komme ud på den anden side i skikkelse af konkrete handlinger. Hvad disse handlinger går ud på, kan man ikke uden videre forudsige. Det afhænger af, hvilken "prisme" der træffer afgørelsen. Kærlighedsbudet kan - afhængigt af situationen - munde ud i både kamp og kærtegn. Eller som Grundtvig siger det: "Kærlighed alt sit udretter som nødvendigt, men dog frit, flytter frit, hvad loven sætter: skellet mellem mit og dit" (salmebogen nr. 710 v. 3). Gud er retfærdighed - islam Tegningen ser anderledes ud fra et islamisk synspunkt, hvor man som min tyrkiske ven siger mangler det sidste og afgørende navn for Gud. At tale om Gud som den kærlighed, der sætter livet til for dem, der ikke er det værd, er for en muslim en oprørende tanke. Den kristne fortælling om, at Gud er blevet menneske for at kunne nå helt ud på Golgata for at sige til en korsfæstet røver, at heller ikke han skulle mangle i Guds rige, er en fuld- 25

26 kommen umulig fortælling. Sådan kan Gud ikke være. Gud (Allah) er først og fremmest retfærdighed og derfor går det etiske krav i islam ud på retfærdighed, hvilket jeg prøver at illustrere med denne tegning: Pointen er, at den transformator, som omsætter det etiske krav til konkret handling, er en lovbog, Koranen. Selvfølgelig vil det enkelte menneskes individuelle natur også spille en rolle for den handling, der kommer ud af det. Men det afgørende er, at handlingen ikke er dikteret af skønsomheden, men derimod af lovbogen. I princippet er der ikke flere handlingsmuligheder, men kun den mulighed, som loven peger på, og som derfor er forpligtende for enhver. Det vil sige, at det enkelte menneske i etisk forstand ikke lever på sit eget ansvar, men derimod på lovens ansvar. Set fra et islamisk synspunkt er hævn et legitimt motiv for vore handlinger. For når Gud (Allah) er retfærdighed, og loven fortolker, hvad retfærdigheden går ud på, så bliver også de handlinger, som kommer ud af det, til handlinger, der må bedømmes ud fra et gengældelsessynspunkt, hvad enten det nu bliver til belønning eller til straf. Enhver krænkelse af loven bør derfor i princippet straffes. Og da profe- princippet straffes. Og da profeten er ophavsmand til loven, bør enhver krænkelse af profeten hævnes. ten er ophavsmand til lovbogen, bør enhver krænkelse af profeten hævnes. Med gengældelsen eller tilgivelsen som fortegn Jødedom, kristendom og islam er historisk set monoteistiske religioner med jødedommen som den ældste religion. I den henseende er kristendom og islam "udbryderreligioner". Igen set fra en historisk synsvinkel er jødedom og islam "lov-religioner", hvor menneskets forhold til Gud afgøres af forholdet til loven, hvilket i øvrigt ikke udelukker, at der i disse religioner kan siges meget smukt om Guds nåde og barmhjertighed. Men set fra et islamisk synspunkt er også hævnen et legitimt motiv. Det er ikke tilfældet i kristendommen, som er en "evangelie-religion", hvor menneskets 26

27 forhold til Gud afgøres af troen på det budskab, der kom til verden med Jesus. Den sidste omstændighed gør, at kristendom og islam rummer to vidt forskellige livsforståelser. I jødedom og islam er gengældelsen fortegn for det religiøse liv. Som kristne mennesker lever vi derimod med tilgivelsen som fortegn, sådan som det kommer til udtryk i dåbsritualet: "Modtag det hellige korses tegn både for dit ansigt og for dit bryst". Korset er tilgivelsens og forsoningens tegn. Det kan godt være, at vi kristne også engang imellem gør hævnen til motiv for vore handlinger. Men det er ikke noget, vi går og roser os af. Når vi sætter en forbryder i fængsel, kalder vi det ikke for hævn. Så taler vi hel- lere om forbedring og om resocialisering. Fordi vi lever med tilgivelsen som fortegn, er hævn ikke noget legitimt motiv. Det sidste er der nogle, der vil kalde en svaghed. Det tror jeg ikke er tilfældet. Det er en styrke! Ser man på Afrika og Asien breder kristendommen sig med forbløffende hast. Kun i Europa ser det ud til at gå den anden vej. Det skyldes indvandringen. Men faktisk er der forholdsvis flere muslimer, der omvender sig til kristendommen, end der er kristne, der bliver muslimer. Men der er selvfølgelig det at sige til det, at hvis vi var lidt gladere for vores kristendom, ville vi nok være lidt mindre bange for at ende som muslimer. Kresten Drejergaard Litteraturaften i præstegården Tirsdag den 6. oktober kl g Litteraturgruppen vil forsøge at organisere sig på en lidt anden måde og vil i den sammenhæng gerne have nye deltagere med. Forsøget går i første om- gang ud på, at få en gæst til at introducere et nyt litterært værk. Første gang bliver det: Ambassadør Steffen Smidt, som er et kendt ansigt i Genève. Han vil fortælle om Kjell Westö's meget roste roman "Luftspejling 38", som i 2014 fik Nordisk Råds litteraturpris. Der vil i aftenens løb blive serveret vin og snacks. Tilmelding til Inger Merete Drejergaard på tlf eller imdrejergaard@hotmail.com. 27

28 Dåb i Chapelle St. Léger Søndag den 15. februar 2015 Dåbsbarnet Niels Teuscher, som er søn af Marie Claire og Denis Teuscher, Genève, er her omgivet af familie fra Schweiz, Cameroun og Danmark. Dåb i Chapelle St. Léger Søndag den 29. marts Dåbsbarnet Mads Elsmark sammen med sine amerikansk- danske forældre, Mollie og Erik Elsmark. Genève. 28

29 Kirkens ordinære års- og kirkemøde i Bern den 7. marts 2015: Der læses og tænkes der tales og lyttes der spises og drikkes Kirkens ekstraordinære årsmøde i Zürich den 12. april 2015: Per Johs og Charlotte lind Hansen 29 Anne Marie Spiller og Lene Eskemose

30 Fastelavns og påskefest søndag den 22. marts i Salle Communale, Crans-près-Céligny Den søde kat til venstre er Astrid. Bag hende Spiderman Adam, derefter Marie. Ovenfor har vi Johan, som har fået kattedronningens krone. Til højre for ham har vi Fie og Liv forklædt som halloween-hekse. Nederst til højre er det vist Viktor, der kikker ud af sit Minecraft-kostume. Foruden de syv ovennævnte var der omkring 90 andre, som deltog i det vellykkede arrangement, som Signe Woye var showmaster for. Tusind tak for det! 30

31 Konfirmation i Genève 9. maj Set fra venstre: Laura, Astrid Lanxe, Simon (som skal konfirmeres i Tved Kirke, DK), Sebastian, Astrid Ussing og Maria. Konfirmation i Zürich 16. maj Set fra venstre: Julie (som skal konfirmeres i Rungsted Kirke, DK), Freya, Nikoline, Pauline, Clara, Mads, Emile, Louise og Nikolai. 31

32 Vinsmageturen til La Maison Carrée i Auvernier den 25. april 2015 Vinbonden Jean Denis Perrochet 6. generation på La Maison Carrée En flok sande vinkendere Auvernier er fuld af idylliske gader som her ud for La Maison Carrée Følg livet i Den danske Kirke i Schweiz på hjemmesiden: eller på Facebook "Den danske Kirke i Schweiz".