resistens, bør gulrust kun bekæmpes ved relativt kraftige angreb.

Transkript

1 AfgrødeNyt NR april 2016 INDHOLD Aktuelt Kender du Cropsat? Før du blander plantebeskyttelsesmidler Ukrudtsbekæmpelse i græsmarker Vigtige datoer Aktuelt i marken Ugen har budt på både sne og frost. Temperaturer tæt på eller under frysepunktet kan give tværstriber på bladene på vårsæd, der er ved at spire frem. Vintersæden kan, af samme grund, få indsnævringer på bladpladen, der hvor bladet var på vej ud af bladskeden, da den kolde nat kom. Rapsen kan hænge lidt med hovedet, men kommer sig hurtigt. I vinterhvede er der kraftige angreb af gulrust i nogle marker med sorten Substance og lidt i Torp. I Substance bør der bekæmpes hurtigst muligt ved konstateret angreb, da Substance er meget modtagelig. I Torp, der har den såkaldte voksenplante resistens, bør gulrust kun bekæmpes ved relativt kraftige angreb. I vinterbyg findes der i enkelte marker nu bygrust og skjoldplet. Bygrust bør bekæmpes ved over 10 % angrebne planter, men først fra kornet har 2 knæ. Skjoldplet bør bekæmpes ved over 10 % angrebne planter. I vinterrug er der angreb i nogle marker af skoldplet. Skoldplet bør bekæmpes i vinterrug, hvis der har været en periode med fugtige forhold, og angrebet breder sig op ad planterne. I vinterraps breder lys bladplet sig fortsat. Er mere end 25 % af planterne angrebet, så bør der bekæmpes hurtigst muligt med f.eks. Orius, men husk at Orius ikke må anvendes, hvis den har været anvendt i efteråret. Endvidere skal triazol-reglen overholdes. Se mere i AfgrødeNyt nr. 4 og 6. Det er ved at være tid til at færdiggøde vinterrug i den kommende uge. Vinterhveden bør også færdiggødes i næste uge. Hvis der er anvendt en tredeling af gødningen bør sidste tildeling ligge ca. 10. maj. Er hveden brødhvede, bør den færdiggødes i sidste uge af maj.

2 Hvis du skal ud og vækstregulere i vintersæden, så husk at vi er meget interesserede i at opsamle årets erfaringer. Hvis du vil hjælpe os med det, så lav et sprøjtevindue og udfyld sedlen fra AfgrødeNyt nr. 2. I AfgrødeNyt nr. 5 kan du desuden læse mere om sprøjte-/ doseringsvinduer. Der er flere vækstreguleringsmidler med aktivstoffet trinexapac-ethyl. Bl.a. Cuadro, Moddus M, Moddus Start og Trimaxx. Alle midlerne bortset fra Trimaxx indeholder 250 g trinexapac-ethyl pr. l, mens Trimaxx indeholder 175 g trinexapac-ethyl pr. l. Trimaxx er dog formuleret anderledes, så det virker mere effektivt. Derfor anvendes der samme dosering af alle midlerne. Kender du CropSAT? SEGES og NaturErhvervstyrelsen har i fællesskab købt CropSAT. Ud fra satellitbilleder beregnes et vegetationsindeks, der viser biomassen på marken. Herudfra er det muligt at lave bl.a. et kvælstof tildelingskort. Programmet er gratis. Hvad kan CropSAT.dk? I web-programmet CropSAT.dk kan du udarbejde et gradueret kvælstof tildelingskort på baggrund af bearbejdede satellitdata. Derudover kan du udskrive en gradueret kvælstof tildelingsfil i formatet shape. Kvælstof tildelingsfilen kan indlæses i traktor terminalen, der læser kortet og tildeler gødningen gradueret hen over marken. Du kan også bruge vegetationsindekset i CropSAT til at følge tilvæksten i marken og/eller mellem marker. Det er planen, at der kommer mindst to satellitbilleder i først i april og begyndelsen af maj måned. Skyer kan dog blive et problem, da Sentinel2A ikke kan se igennem disse. Det beregnede vegetationsindeks ud fra satellitbillederne svarer til det, der måles med de traktormonterede plantesensorer såsom Yara-N-Sensor, Isaria, Greenseeker o.l. Hvordan bruger du CropSAT.dk? CropSAT består af meget få skærmbilleder. Du kan søge på adresse eller CVR nr. for at finde frem til dine marker. Du vælger en eller flere marker ved at klikke på dem. 1. Find dine marker ved at indtast en adresse. Vælg derefter en mark. Når den er valgt vises den med rød farve. Tryk på næste. 2

3 2. Derefter ser du vegetationsindekset på marken. Et vegetationsindeks er tæt korreleret med biomassen og vises med gule og grønne farver. Den gule farve viser områder, hvor afgrøden er svag, og den mørke grønne farve viser områder, hvor afgrøden er meget kraftig. Værdierne i vegetationsindekset går fra 0.0 til 1.0. I boksen i venstre side skal brugeren indtaste kg N pr. ha for hvert af de 5 niveauer. Det er altså brugeren, der bestemmer, hvordan kvælstoffet skal fordeles. I overstående eksempel er de høje værdier langs et hegn, og de lave værdier er på bakketop og skråning. Her vælges at skrue ned i det meget grønne område på grund af risiko for lejesæd, og de meget gule områder får også en reduceret kvælstofmængde på grund af lavt plantetal i området. 3. Næste vindue viser resultatet af fordelingen af kvælstof inden for de 5 vegetationsindeks niveauer. I boksen til venstre skal indtastes, hvor mange procent kvælstof handelsgødningen indeholder. Nederst ses den totale gødningsmængde. Man skal være opmærksom på, at CropSAT ikke kender til de danske gødningsregler, så du skal være opmærksom på ikke at anvende mere kvælstof, end der er plads til indenfor din kvælstof kvote. Hvis man som bruger er tilfreds med fordelingen, går man videre i programmet ellers trykker man på forrige og retter kvælstof mængderne til. 3

4 4. Når man trykker på Download N-tildelingsfil, danner CropSAT i alt 4 filer. Png filen er en billedfil i stil med PDF. Hvis du dobbeltklikker på den, vises kvælstofkortet på din skærm og kan printes ud. De andre 3 filer hedder under et shape filer. De skal altid ligge sammen for at fungerer som de skal. De skal derfor alle 3 på et USB stik og overføres til traktorterminalen.cropsat en shape fil og en png fil. Hvordan skal jeg fordele kvælstoffet på min mark? Du skal ramme den kvælstofmængde i gennemsnit, der er angivet for marken i din gødningsplan for at sikre dig, at du overholder din kvælstofkvote. Jo højere indeks, jo mere kvælstof stiller jorden til rådighed, og jo lavere er restbehovet for kvælstof. Omvendt skal du også tage hensyn til det udbytte, der er muligt at høste i området. Jo højere udbytte, jo større kvælstofbehov. Du kan bruge følgende 3 eksempler i skemaet som idé til, hvordan du varierer kvælstofmængden. Tabellen gælder, hvis der er stor forskel på biomassen i marken. Hvis der er mindre forskel, kan variationen gøres mindre. Vegetationsindeks Eksempel 1 Eksempel 2 Eksempel 3 Normaludbytte i området Variation i N-tildeling, kg N/ha Normaludbytte i området Variation i N-tildeling, kg N/ha Normaludbytte i området 1 Meget lavt 20 Middel 70 Meget lavt 20 2 Middel 60 Middel 60 Lavt 40 3 Middel 40 Middel 40 Middel 40 4 Middel 20 Middel 20 Middel 20 5 Højt/middel 0 Højt/middel 0 Højt/middel 0 Variation i N-tildeling, kg N/ha Mangler du at tildele 40 kg kvælstof pr. ha i marken, og du tror, at marken passer på beskrivelsen i eksempel 1, skriver du 40 ind i linje 3. Hvis det høje indeks i linje 5 skyldes, at det er en lavning, hvor jorden leverer meget kvælstof til afgrøden, og hvor der er risiko for lejesæd, trækker du 40 kg kvælstof fra og skriver 0. I linje 1 skriver du 20, fordi du ikke tror, at bestanden er tæt nok til at kunne nå et højt udbytte. Tilsvarende korrigerer du gennemsnitstildelingen 20 kg N op i linje 2 og skriver 60 kg N og 20 kg ned i linje 4 og skriver 20 kg N. Hvis tildelingen ikke passer med den planlagte gennemsnitstildeling, korrigeres tildelingerne herefter. 4 Fortsættes på side 9

5 Aktuelle løsninger uge Indhold: Ukrudtsbekæmpelse Skadedyr Vækstregulering 5

6 6

7 7

8 8

9 Fortsat fra side 4 CropSAT webinar Hvis du vil vide mere om CropSAT kan du deltage i et af de gratis webinarer, hvor du kan sidde ved din egen pc og følge et live-indlæg på internettet om et af emnerne herover. Hvert indlæg varer ca. 20 min, og du kan skrive spørgsmål til indlægsholderen, der vil forsøge at svare efter selve indlægget (ca min). For at deltage i et webinar kræver det, at du har en pc med internetforbindelse, og at du kan høre lyd på pc en via højttalere eller et headset. 28. april 2016 kl. 10. CropSAT og omfordeling af kvælstof v. landskonsulent Leif Knudsen og specialkonsulent Rita Hørfarter, SEGES. Link til webinar: cropsat_goedning/ 12. maj 2016 kl. 10. CropSAT og gradueret svampebekæmpelse v. specialkonsulenterne Rita Hørfarter og Marian Damsgaard Thorsted, SEGES. Link til webinar: cropsat_gradueret_svampebekaempelse/ Hvad gør du helt præcist? 1) Klik på link til det webinar, du gerne vil deltage i. 2) Indtast dit navn og klik på Enter as a Guest og tryk på Enter Room Før du blander plantebeskyttelsesmidler Det er desværre ikke muligt at give sikre anvisninger for, hvornår du kan blande, og hvornår du ikke kan blande et plantebeskyttelsesmiddel med et eller flere andre plantebeskyttelsesmidler og eventuelle mikronæringsstoffer. Ud over fysisk blandbarhed er det nødvendigt at forholde sig til eventuel ændring af afgrødeskånsomhed og i få tilfælde mulighed for antagonisme, så effekten ikke bliver så god som forventet. To-komponentblandinger Etiketterne indeholder desværre færre og færre blandingsanvisninger, og det er næsten altid kun tokomponentblandinger. Anvisninger på etiketten vil som udgangspunkt være godt testet og vil yderst sjældent give problemer. I Middeldatabasens blandingstabeller indgår, ud over etiketternes blandingsmuligheder, også et stort antal tokomponentblandinger under kategorien Blandingspartnere, som erfaringen viser, at der ingen problemer er med, og som der kan blandes med på eget ansvar, når generelle forholdsregler følges. Disse anbefalinger er primært baseret på firmaernes erfaringer med anvendelsen af deres produkter i såvel Danmark som i nabolandene. Ofte vil der være foretaget test af midlernes fysiske blandbarhed. Tre- eller flerkomponentblandinger I praksis er der erfaring for at treog flerkomponentblandinger i de fleste tilfælde kan lade sig gøre uden problemer. Når der sker udfældninger, kan det skyldes, at midlerne ikke er fysisk blandbare, men også at vandkvaliteten udløser udfældningen. Som tommelfingerregel vil midler kunne blandes, når midlerne to og to kan blandes. Dog vil risikoen for udfældning blive øget, jo flere midler der blandes. Læs altid etiketten, og er der forbehold for nogle blandinger, kan det være en indikation for, at man generelt bør være forsigtig med blandinger med dette middel. Har du ikke prøvet en blanding før, er det naturligvis en god idé at spørge en konsulent eller hos et af de firmaer, som producerer produkterne. Ofte vil det kun være muligt at få et svar med visse forbehold. Du vil derfor løbe en mindre risiko, hvis du første gang kun blander op til et mindre areal, og ser om blandingen kan udsprøjtes uden problemer. En anden mulighed er at lave sin egen test for blandbarhed ved at fremstille blandingen i en klar glasbeholder og lade opløsningen stå i 4-8 timer. Mange blandinger vil danne fnug, men de kan ofte opløses igen. Hvis der dannes uopløseligt bundfald eller klister, vil det givetvis også ske i sprøjten. 9

10 Mikronæringsstoffer Ved blanding af plantebeskyttelsesmidler og mikronæringsstoffer er der både fysisk blandbarhed og risiko for bladsvidninger at tage hensyn til. Nogle tommelfingerregler er: Tjek blandbarhed på etikette eller i blandingstabel Bland som udgangspunkt ikke flere forskellige mikronæringsstofmidler Anvend en stor vandmængde, så risiko for udfældning bliver mindre Bland ikke mere sprøjtevæske end du er sikker på at få sprøjtet ud i løbet af nogle få timer Sørg for god omrøring Sprøjt ikke i solskin, hvor risiko for svidning er stor På hjemmesiderne Yara Tankmix og BioNutria blandingstabel er der mulighed for se, hvilke blandingsmuligheder der er for en lang række mikronæringsstofprodukter. Produkterne er alene testet for fysisk blandbarhed. Additiver For nogle midler er der ved blanding anbefaling om at bruge forskellige additiver afhængig af, hvilken blanding der er talen om. Generelt bør der ikke anvendes olie, når der indgår mangansulfat eller andre mikronæringsstoffer i en blanding. Det giver for stor risiko for svidning. Olie bruges som additiv til Hussar OD, Hussar Plus og Cossack OD, når de anvendes alene eller i blanding med minimidler (Primus/Saracen) og DFF. I alle andre tilfælde anvendes spredeklæbemiddel ved blandinger med Hussar OD og Cossack OD. Vækstreguleringsmidler i blanding med græsukrudtsmidler Blanding af vækstreguleringsmidler og græsukrudtsmidler giver en øget risiko for væksthæmning af afgrøden. Se mere i AfgrødeNyt nr. 2. Generel anbefaling Følg altid anvisninger om opblanding på etiketten, hvis sådanne er givet. Ellers kan du følge den tommelfingerregel, at midlerne fyldes på efter stigende opløselighed. Rækkefølge for opblanding af midler i tankmix Bland efter stigende opløselighed 1. Påfyld ca. 50 procent af vandmængden 2. Tilsæt evt. skumdæmpende middel 3. Faste stoffer 1. Vandopløselige poser 2. Fast gødning 3. WG/WP = vanddispergerbart granulat/pulver 4. SG/SX = vandopløseligt granulat 4. Faste partikler i opløsning 1. SC = suspensionskoncentrat 2. CS = kapselsuspension 3. OD = oliedispersion 4. SE = suspoemulsion, fast og flydende stof i olieformulering 5. Opløste stoffer 1. SL = vandløseligt koncentrat 2. EW = Emulsion af olie i vand 3. EC = Emulgerbart koncentrat (aktivstof opløst i opløsningsmiddel) 6. Additiver 7. Flydende gødning og mikronæringsstoffer 8. Fyld op til planlagt vandmængde 10

11 Ukrudtsbekæmpelse i græsmarker Ukrudt i vedvarende græs og kløvergræs I ældre, varige marker, hvor der afgræsses, kan der være behov for en indsats mod ukrudt. Den mest effektive pleje består i, at der gennemføres et eller flere slæt eller afpudses, så græsser ved hurtig genvækst får fortrin frem for lysesiv, mosebunke, brandbæger, tidsler, stor nælde og andre ukrudtsarter. De fleste græsmarker kan rettes op gennem intensiv pleje. Hvor afgræsning/slæt ikke er tilstrækkeligt, kan det være aktuelt at foretage kemisk eller mekanisk bekæmpelse. Oversigt over midler og sprøjtefrister Middel Afgrøde Tidspunkt Behandlingsfrist Harmony SX Græs/kløvergræs Kun sensommer, aldrig i begyndelsen af vækstperiode (senest 31. august) Fighter 480/Troy SL/ Bentazon dage Græs/kløvergræs Forår 14 dage Primus/Saracen Græs Forår 7 dage Tomahawk/Lodin/Starane 180S/Fluxpyr 200 EC/Lodin 200 EC Græs Forår 14 dage Starane XL Græs Forår 14 dage Ariane FG S Græs Forår (ikke senere end 1. august) 30 dage Vær opmærksom på at Starane 333 HL ikke er godkendt i græs. Græs uden kløver Bekæmpelse udføres, hvor det er tilladt, når græs og ukrudt er i god vækst i april til først i maj eller udføres på ny genvækst efter afhugning i eftersommeren. Skræpper, tidsler, stor nælde og andet rodukrudt skal være cm høje, så saftstrømmen transporterer aktivstoffet ned i rødderne. Det kan være nødvendigt at gennemføre bekæmpelse af rodukrudt to år i træk. Vår- og engbrandbæger bekæmpes bedst sidst i august, hvor de nye planter er spiret frem. Græs med kløver I foråret er der kun mulighed for at anvende bentazonmidler, hvilket sjældent er aktuelt, da midlet kun har effekt mod få aktuelle arter i græs. I foråret hæmmer Harmony SX græsvæksten meget. Derfor skal midlet anvendes i juli/august. Der sprøjtes på genvækst 2-3 uger efter afpudsning eller afgræsning. Vår- og engbrandbæger bekæmpes sidst i august, hvor de nye planter er spiret frem. Midler, der normalt kun anvendes i rent græs, kan også anvendes i græs med kløver, hvis det vælges at prioritere at få ryddet op i ukrudtet, og man accepterer, at kløveren sprøjtes bort. Brandbæger Vårbrandbæger og engbrandbæger er giftige og derfor uønskede især hvor græsafgrøder skal opfodres som ensilage eller hø. Hvor der er vår- eller engbrandbæger på udyrkede naboarealer, kan det være hensigtsmæssigt at begrænse spredning af frø fra disse planter ved at slå arealerne. Landbrugsarealer, der ikke dyrkes, må slås i perioden 1. maj til 30. juni, såfremt flyvehavre, hejrearter, tidsler eller giftige ukrudtsarter som vårbrandbæger forekommer. Slåningen skal ske før frøsætning, dvs. i april-maj, hvor der er vårbrandbæger og i begyndelsen af juli, hvor der er engbrandbæger. Omlægning i sommerperioden Hvor det er planlagt at omlægge et areal til nyt græs i juli og begyndelsen af august, bør skræpper og andet tokimbladet rodukrudt bekæmpes effektivt i foråret uden at 11

12 tage hensyn til eventuel kløverbestand. Græsafgrøden kan sidst i juli nedvisnes med et glyphosat-middel, hvorefter etablering af såbed og såning af græsfrø kan ske fra sidst i juli til første tredjedel af august. Der er kløvergræsblandinger, som er målrettet våde arealer. Blanding nr. 26 er en blanding til lavbundsarealer og blanding nr. 36, der indeholder strandsvingel, har stor holdbarhed under fugtige og tørre forhold. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Følgende punkter indgår i plejen frem mod en veltrimmet varig græsmark: 1. Afpuds eller tag første slæt, før ukrudtet blomstrer. Afpudsning gentages efter behov. F.eks. forsvinder lysesiv og flere andre ukrudtsarter ved gentagne afhugninger tæt på jordoverfladen. Ved gentagende afpudsninger bør man anvende modsat kørselsretning ved den næste afpudsning for at komme så tæt på bunden af siv som muligt. Skræpper kan ikke bekæmpes mekanisk. 2. En kombination af slæt og afgræsning er den bedste græsmarksdrift. Det giver et større udbytte og har bedre effekt mod ukrudt end afgræsning alene. 3. En meget intensiv afgræsning (mange dyr i en kort eller længere periode) eller en afpudsning med kort stubhøjde har en god effekt mod ukrudt. Græs og grundbetaling Arealer med permanent græs og græs i omdrift er støtteberettigede til grundbetaling, hvis aktivitetskravet opfyldes. Det vil sige, at arealerne skal enten afgræsses eller slås mindst én gang årligt i perioden 1. juni til 15. september. Pletter større end 100 m 2, som ikke er slået i ovennævnte periode, er ikke støtteberettigede. Ved afgræsning skal arealerne fremstå som afgræssede den 15. september. Det betyder, at mere end 50 % af plantedækket skal bære præg af afgræsning og være under 40 cm højt. Pletter under 100 m 2 med en plantedækkehøjde på over 40 cm kan accepteres, mens pletter større end 100 m 2, der ikke bærer præg af afgræsning, ikke er støtteberettiget. Der er ikke længere krav til artssammensætning, dvs. at der også må være arter som lysesiv, brændenælder, tidsler mv. VIGTIGE DATOER 30. april: Sidste frist for at etablere blomsterbrak 1. maj 20. juni: Der er forbud mod slåning af græs- og naturarealer med tilskud til pleje. 1. maj 31. juli: Der er forbud mod slåning af brakarealer med undtagelse af arealer, der udgør en risiko for krydsbestøvning med frøgræs samt arealer, hvor der skal bekæmpes, hejre-arter, giftige eller aggressive plantearter. 15. maj 15. september: Omdriftsgræs skal være så tørre, at de kan slås eller afgræsses. 17. maj: Sidste frist for at indsende ændringer til Fællesskema og markkort 17. maj: Sidste frist for forsinket indsendelse af Fællesskema og markkort 17. maj: Sidste frist for overdragelse af betalingsrettigheder som en ændring til et indsendt Fællesskema. Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 4. maj Med venlig hilsen Planteavlskontoret 12