AfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD

Transkript

1 AfgrødeNyt NR maj 2016 INDHOLD Aktuelt Væselhale skal opdages i tide Muligheden for at gøde eller sprøjte 3 beskyttet natur Sortsvalg vinterrug Vigtige datoer Aktuelt i marken Ikke alle vårsædsmarker er kommet op og et par enkelte mangler stadig at blive sået. Vær opmærksom på manganmangel i specielt havre og vårbyg, og husk at mangan ikke flytter sig i planten. Det betyder, at så længe der mangler mangan, så længe skal kornet tilføres mangan, når det sætter nye blade. Det kan derfor være nødvendigt at gentage en mangansprøjtning efter dage. I vinterhveden er den tidlige svampesprøjtning i st , der bl.a. skal forebygge, at septoria spreder sig op ad planten, mange steder overstået. Er der endnu ikke sprøjtet, bør det ske snarest.. Bland eventuelt med Starane, hvis der nyfremspirede snerle-pileurt eller burresnerre. I Substance, der er meget gulrust modtagelig, bør der svampesprøjtes ca. hver 14. dag. Husk at få bekæmpet eventuelt rodukrudt med MCPA inden begyndende skridning. Hvis ikke det allerede er sket bør vinterbyggen få den afsluttende svampesprøjtning. Hvis svampesprøjtningen splittes, bør der gå ca. 14 dage fra den første sprøjtning til den anden. I vinterrugen er der endnu ikke konstateret brunrust. Det betyder, at der kun i vinterrug marker, der er kraftigt angrebet af skoldplet, er behov for en svampebekæmpelse. Vinterrapsen er allerede ved at afblomstre mange steder, og det betyder, at blomstringen har været relativ kort i år. Hvis det endnu ikke er sket, kan en forebyggende svampesprøjtning være relevant. Hvis der er mange skulpesnudebiller bør svampesprøjtningen tilsættes Mavrik. Er der allerede sprøjtet og findes der fortsat mange skulpesnudebiller, så kan endnu en sprøjtning med Mavrik komme på tale dage efter den første, da en sprøjtning mod skadedyr kun holder ca. 5 dage. Se mere om skulpesnudebiller i AfgrødeNyt nr. 9.

2 Væselhale skal opdages i tide Væselhale har en utrolig evne til at sprede sig. En enkelt plante af væselhale kan buske sig helt enormt og producerer et meget stort antal frø, når den får plads. De små frø med en lang stak har en enestående evne til at sprede sig. Mange landmænd har oplevet, at væselhale har levet i det skjulte for derefter på et enkelt år eller to at eksplodere. Der er ingen tvivl om, at halmpresser og mejetærskeren er hovedansvarlige for spredning fra mark til mark. Men også frø i jord på dæk og maskiner samt blæst og overfladeafstrømning vil bidrage til en hurtig spredning rundt i marken. Inden væselhale strækker sig ser den præcis ud som rødsvingel med smalle nærmest trådformede blade. Angrib de svage punkter Det svage punkt for væselhale er, at den kræver kuldepåvirkning (vernalisering) for at kunne sætte frø. Når væselhale spirer frem efterår/ vinteren og får kulde, sætter den frø. Når den ved fremspiring om foråret IKKE får kuldepåvirkning, sætter den ingen frø. Derfor er et meget effektivt våben mod væselhale at dyrke mere vårsæd. Effektiv forårsbekæmpelse er ikke mulig Væselhale kan om foråret ikke bekæmpes effektivt med kemiske midler men kun dæmpes. Det er Broadway, Atlantis og Monitor, som har lidt effekt. Om efteråret kan der opnås en rimelig god effekt med Boxer + Stomp i st efterfulgt af Atlantis i st. 13. I tilfælde med bestande af væselhale, som ses på billedet herunder, giver selv et fuldt kemisk bekæmpelsesprogram i vinterhvede, med de nævnte midler med en omkostning på omkring kr pr. ha, ikke sikkerhed for at opnå tilstrækkelig effekt. Også i vinterraps kan væselhale overleve, men dog væsentlig svækket, en sprøjtning med Kerb. En kraftig bestand af væselhale er umulig at bekæmpe med kemiske midler. Fortsættes på side 7 2

3 Aktuelle løsninger uge Indhold: Ukrudtsbekæmpelse Svampebekæmpelse Skadedyr Vækstregulering 3

4 4

5 5

6 6

7 Fortsat fra side 2 Vinterraps sprøjtet med 1,25 l Kerb 400 i begyndelsen af december Foto fra den 8. april 2015 viser, at nedvisnede planter begynder at skyde igen. Efterfølgende dannede væselhale skud på cm, som satte frø.. Kortlæg væselhale Hvis du dyrker meget vintersæd og ikke mindst praktiserer pløjefri dyrkning, bør du frem til høst får overblik over, om du skulle have fået væselhale ind i dine marker. Er dette tilfældet skal du forsøge at undgå yderligere spredning ved høst, og du bør overveje sædskiftet, for at forebygge problemerne i fremtiden. Det absolut vigtigste er at dyrke flere vårafgrøder - men også dyrkning af vinterraps og fokus på at få etableret vintersæd helt optimalt, så afgrøden kan give væselhale konkurrence, er vigtig. Undgå at dyrke vinterbyg, hvor mulighederne for kemisk bekæmpelse er dårlige. Muligheden for at gøde eller sprøjte 3 beskyttet natur Folketinget har vedtaget lovforslaget om at tilbagerulle forbuddet mod gødskning og sprøjtning af 3 beskyttet natur. Resultatet vil være, at der ikke ændres i de hidtidige regler om gødskning og sprøjtning på de 3 beskyttede arealer. Det er fortsat ikke lovligt at påbegynde eller intensivere gødskning og sprøjtning af 3 beskyttede arealer. 3 arealer er f.eks. enge og overdrev. På arealinfo.dk kan de vejledende udpegninger findes. Du kan også spørge din planteavlskonsulent, hvis du er i tvivl. vigtigt at slå fast, at det fortsat ikke vil være tilladt i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3, stk. 2 og 3, at foretage ændringer i tilstanden i de enge, overdrev, heder, moser og strandenge m.v., der er omfattet af beskyttelsen. Gødskning og sprøjtning kan dog fortsætte i samme omfang, som det hidtil har været anvendt i dyrkningen. Det er således ikke tilladt at intensivere gødskning og sprøjtning, og heller ikke at gøde og sprøjte flere/andre beskyttede arealer end hidtil, hvis dette medfører tilstandsændring. f.eks., at det kan være ulovligt at skifte fra handelsgødning til husdyrgødning. Er man i tvivl om, et areal er omfattet af naturbeskyttelsesloven eller om en foranstaltning er omfattet af forbuddet mod tilstandsændring, skal man rette henvendelse til kommunen, der er myndighed for loven. Det skal bemærkes at lovændringerne, der hævede rammerne for bødestraf, ikke rulles tilbage. Der har i medierne været en række historier om rækkevidden af lovændringerne, så det er meget Selv ændringer i anvendelse af gødning kan, som hidtil, være omfattet af forbuddet. Det betyder 7

8 Sortsvalg vinterrug I tabellen herunder ser du de sorter, som vi har fået oplyst vil være til rådighed til det kommende efterår. Størst forskel på sorterne er der på dækningen af brunrust. Her skiller de tidligere så udbredte sorter Palazzo og KWS Magnifico sig ud ved at få meget brunrust. De er også udbyttemæssigt blevet overhalet af de nyere sorter. Sortsnavn Kerneudb. Gns Kerneudb. I 2015 Kerneudb Meldug Skoldplet Brunrust Strå Lejesæd i obs. Firma Fht (antal år) Fht hkg/ha Dækning % cm Karakter 0-10 SU Bonelli 118 (3) ,3 8 3, ,6 DLA SU Mephisto 118 (5) , ,4 DLA KWS Bono 117 (4) ,1 DLA SU Performer 115 (2) , , DLA Palazzo 114 (5) ,4 0, Ewers, DLG, KWS Magnifico KWS Livado 114 (5) , ,3 Ewers, 113 (2) ,3 0,8 2,8 0, ,1 DLG, Landsforsøgene 2015, Sortsinfo Data fra 2014 Herakles* 109 (5) ,5 1, ,5 Ewers Dankowskie Rubin** * syntetisk sort ** populationssort 104 (2) 97 74, , ,9 Ewers VIGTIGE DATOER 1. maj 20. juni: Der er forbud mod slåning af græs- og naturarealer med tilskud til pleje. 1. maj 31. juli: Der er forbud mod slåning af brakarealer med undtagelse af arealer, der udgør en risiko for krydsbestøvning med frøgræs samt arealer, hvor der skal bekæmpes, hejre-arter, giftige eller aggressive plantearter. 15. maj-31. juli: Træer og buske, der er rodfæstet i markblokke, må af hensyn til ynglende fugle ikke beskæres. 15. maj 15. september: Arealer med omdriftsgræs skal være så tørre, at de kan slås eller afgræsses. Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 25. maj Med venlig hilsen Planteavlskontoret 8