Vildokserne i Lille Vildmose

Transkript

1 Vildokserne i Lille Vildmose AFRAPPORTERING FRA WORKSHOP 29. maj 2010 Uffe Gjøl Sørensen UG Sørensen Consult

2 Workshop om Forvaltning af vildokser i Lille Vildmose (Management of Taurus Cattle in Lille Vildmose) Sted: Lille Vildmose Center Dato: 29. maj 2010 Teknisk arrangør: Facilitator af workshop: Jens Vinge (Aalborg Kommune) Uffe Gjøl Sørensen (UG Sørensen Consult) Workshoppen blev gennemført på engelsk på grund af den tyske deltagelse, men denne afrapportering er på dansk. Ved workshoppen var Aalborg Kommune vært for en frokost, som Cafe Soldug stod for med stor succes. Overnatning af indbudte gæster skete i hytten ved Høstemark Skov, der var velvilligst stillet til rådighed af Aage V. Jensens Naturfond. Martin Sloth, Jens Vinge og Aalborg Kommune har bidraget med fotos. Alle øvrige fotos er taget af Uffe Gjøl Sørensen. 2

3 Indledning Siden starten i 2003 er der indhøstet mange erfaringer med vildokse-projektet ved Lille Vildmose. Som ansvarlig myndighed for projektet fandt Park & Natur under Aalborg Kommune, at det var et passende tidspunkt at gennemføre en status for det i en dansk sammenhæng enestående projekt og på grundlag heraf at udstikke retningslinerne for de kommende år. I den forbindelse blev der 29. maj 2010 afholdt en workshop om projektet for en indbudt skare af interesserede enten personer med erfaringer fra andre danske græsningsprojekter eller personer med planer/interesse for at igangsætte nye græsningsprojekter (se program, appendiks 1). For at styrke diskussionen på workshoppen var to tyske eksperter, Margret Bunzel-Drücke og Edgar Reisinger, inviteret til at deltage. Denne rapport indeholder dokumentation for workshoppen, der omfattede følgende aktiviteter: a. En rundtur til projektets parceller. Ved Knarmou Strandenge med en demonstration af effekten ved helårsgræsning i tre forskellige tilgroningsstadier efter ophørt landbrugsdrift. b. Afholdelse af workshoppen på Vildmosegård med fremlæggelse af status for vildokseprojektet ved Lille Vildmose, samt en grundig præsentation af tyske erfaringer med helårs græsningsprojekter. c. Diskussion af fordele og ulemper ved græsningsprojekter med vildokser i en dansk sammenhæng. Der var 22 tilmeldte til workshoppen (se appendiks 2). Deltagelsen af Margret Bunzel-Drücke og Edgar Reisinger muliggjorde, at projektet ikke alene blev belyst ud fra egne erfaringer men løbende kunne sammenholdes med andre vesteuropæiske erfaringer. MBD og ER har omfattende erfaringer fra projekter med helårsgræsning af vildokser. Den startflok på 9 dyr, der ankom til Knarmou Strandenge i december 2003, kom bl.a. fra disse projekter. Begge eksperter har desuden i en lang årrække deltaget aktivt i diskussioner om græsningsproblematikken og har senest været ledende i en meget flot bog Wilde weiden om tyske erfaringer hermed (se boks på side 14). Ved workshoppens afslutning var det muligt at give et eksemplar af den tyske bog Wilde Weiden til hver deltager. Workshoppen og denne rapport er et bidrag til diskussionen om vildoksernes mulige anvendelse i dansk naturbevarelse. Rapporten er ikke en køreplan for hvor og hvordan vildokserne indgår i den fremtidige forvaltning af hele naturområdet Lille Vildmose. 3

4 Rundtur til projektets parceller Mødestedet for dagens program var bestemt til Vildmosecentret kl Efter en kort velkomst blev alle fremmødte fordelt i et passende antal biler og kørt til første stop ved Knarmou Strandenge. Her blev der indledningsvis givet en generel introduktion til vildokse-projektet, men derefter gik alle i samlet flok rundt og fik demonstreret vildoksernes (og konik-hestenes) påvirkning af vegetationen. Parcellen ved Knarmou har i den sammenhæng en interessant sammensætning, idet den omfatter tre dele, der har hver sin tilgroningshistorie: a. Den sydlige skovklædte del. Her var der endnu kartoffelmarker for år siden. Men siden har arealet været i konstant tilgroning. Der har udviklet sig tæt pilekrat på de kystnære våde dele og blandet ege- og birkeskov på de mere tørre dele. Skoven er meget tæt og mørk, og der er ikke sket selvforyngelse i de sidste år. Enkelte steder er der opstået lyshuller i det tætte krontag - formodentlig efter fald af birketræer - og her ses en opvækst af rønnebærtræer. Lyskrævende arter fra tidligere tiders mere lysåbne forhold ses ved enkelte kæmpe enebærbuske, der står tilbage som døde ruiner efter at være blevet skygget bort. De store græsæderes påvirkning var markant: Al underskov er borte man kan ses langt gennem skoven - og rønnebærtræerne stod alle afbarkede og døde. Pilekrattet er stadig frodigt men er i dag mindre tæt end pilekrattet syd for hegnet. Foto: Martin Sloth b. Arealerne nord for skovparcellen langs vejen. Disse relativt tørre del vest for en nord-syd gående grøft blev opgivet som landbrugsjord i midten af 50 erne, og har siden været i konstant tilgroning uden nogen græsningspåvirkning indtil dette projekt startede. Langs grøften er der stedvist pilekrat men elles har området karakter af birkeskov med indslag af rønnebær og enkelte andre træarter. Alle arter der spreder sig nemt. Men i den sydlige del er der også en markant udvikling af lysåben egeskov. Der er her en tæt bevoksning af ege lige på den anden side af asfaltvejen langs arealernes vestside. Der har derfor været gode spredningsmuligheder af agern ind på de ugræssede marker gennem fem årtier og det afspejler sig i en frodig opvækst af egetræer med en stor Nyspiret egetræ. Foto: Jens Vinge 4

5 aldersspredning fra helt nyspirede træer til ca. 50-årige træer. Der er startet en proces, der har potentialet til igennem de kommende århundrede at udvikle sig til en attraktiv, spændende og lysåben egeskov. De stor græsæderes påvirkning er markant. Både opvæksten af ung birkeskov og pilebuskene er påvirket gennem afbidning af grene, kviste og blade. Selv de unge egetræer er stærkt påvirkede. Især i det tidlige forår er de saftspændte kviste og knopper attraktive for vildokserne og for de store dyr er det ingen sag at gå ind over et ungt træ og tvinge det til jorden, så de saftige dele kan nås. Også større egetræer bliver påvirkede ved afbidning af de grene der kan nås og evt. gnav af barken. Resultatet bliver en meget varieret vegetation med varieret alderssammensætning og frem for alt både opvækst og henfald. Det er netop i en sådan varieret natur, at der skabes og er levesteder for mange andre arter af planter og dyr. Unge egetræer påvirket af græsningen c. Strandengen langs kysten. Den var afgræsset i sommerhalvåret næsten konstant frem til græsningsprojektet startede. Strandengen henligger derfor som et lysåbent græssamfund men opvækst af ganske enkelte pilebuske omkring rester af tværgående grøfter. Vildokserne opholder sig ofte mest her i hele sommerhalvåret, hvor der er rigeligt med græs og der sker ikke nyopvækst af træer. Foto: Jens Vinge Der var stor diskussion omkring græsningseffekten og med inddragelse af erfaringer fra andre steder i landet. Der blev også udtrykt klare ønsker om, at netop denne græsningseffekt burde følges nøje og dokumenteres løbende. 5

6 Efter besigtigelsen i felten blev der gjort et kort stop ved P-pladsen ved den nordlige ende af Knarmou Strandenge og hvor der fra udsigtspladsen med informationstavlen direkte udkig til en del af vildokse-flokken, der gik på deres vante sommerholdssted på strandengen. Knarmou-parcellen ligger mellem kystvejen og Kattegat. Den sydligste tredjedel er i dag tæt skov kantet af pilekrat og strandeng med bl.a. tagrør ud mod kysten. Her var der kartoffelmarker for år siden. Den nordlige to tredjedel er dels en græsset strandeng langs kysten og langs vejen et område under hastig tilgroning efter landbruget blev opgivet for godt 50 år siden. De tre tilgroningsstadier udnyttes forskelligt af de store græsædere, og deres påvirkning af vegetationen er vidt forskellig Foto: Aalborg Kommune Efter den grundige gennemgang af græsningsprojektets hovedparcel, Knarmou Strandenge, kørtes omkring to af de satellit-parceller Lille Vildmose, hvor andre dele af vildokse-bestanden holdes. Første stop var ved parcellen Grønvej Vest, hvor de tre nyimporterede tyre fra Spanien af avlslinien Sayagesa har været i karantæne siden ankomsten i september Her gav Jacob Palsgaard Andersen (Aage V. Jensens Naturfond) en kort orientering om de igangværende naturgenopretninger i den nordlige del af mellemområdet mellem de eksisterende vildtindhegninger, Høstemark Skov og Tofte Skov. Fotos: Martin Sloth 6

7 Sidst stop var ved fennen i den udtørrede Birke Sø, hvor der går en række dyr, der er taget ud af bestanden på Knarmou Strandenge. Bl.a. en række kvier med lys pels. Den pels-type er egentlig uønsket, men en række af disse dyr har dog rigtig fine horn. Ved at indgå i den fortsatte avl med de nye, mørke spanske tyre er det forventet, at der vil fremkomme vildokser, der både er mørke og har kraftige horn. Workshop på Vildmosegård Efter frokosten på Cafe Soldug var der en egentlig workshop på Vildmosegård. Workshoppen bestod af tre dele: a. En kort power-point præsentation, der gav en status for vildokse-projektet for at binde dagens indtryk sammen med projektets hidtidige resultater. b. En grundig og meget inspirerende power-point præsentation af tyske erfaringer, hvor Margret Bunzel-Drücke og Edgar Reisinger i fællesskab gennem en meget flot billeddækning præsenterede deres erfaringer med store græsædere. c. Endelig en fælles diskussion af fordele og ulemper ved græsningsprojekter i en dansk sammenhæng. Begge power-point præsentationer ligger på Aalborg Kommunes hjemmeside. Power-point præsentationer WILD CATTLE at KNARMOU ved Jens Vinge og Uffe Gjøl Sørensen Der blev givet et kort rids af den danske naturudvikling siden istiden, hvor vi har mistet alle vores store, naturlige græsædere på nær Kronhjorten. Dansk natur har brug for projekter, hvor en mere vild natur kan trives. Den langsigtede succes af sådanne initiativer vil afhænge af, hvor tæt på den naturlige dynamik man kan komme. Store græsædere er 7

8 vigtige i den sammenhæng. Det er ikke et spørgsmål om at skulle tilbage til naturen i de gode gamle dage men at finde frem til vilkår for en mere dynamisk natur i fremtiden. Den fremlagte status for vildokse-projektet resumerede kortfattet bestandsudviklingen og gav eksempler på, hvordan vildokserne ved Knarmou begynder at give helt enestående viden om, hvordan (de stadigt halv) vildtlevende kvæg tilpasser sig dansk natur. SUMMARY OF DANISH PROJECT StartetDecember 2003 with 9 animals (2 bulls, 7 cows, 1 calf) from Germany/Holland Breeding very well avg. 1 calf/cow per season 69 calfs born since start 3 new bulls from Spain in autumn animals has been in the population At present 54 animals in three main fences and three satellite fences 27 animals has been taken out: 7 still born calves, 2 young calves has died, and 18 animals has been removed by decision (mainly surplus of males). No grown up animals has died. 60 Bestandens fordeling på parcellerne (per 30/6 2010) 50 A n t a l År Total Knarmou Lille Vildmose Center Tofte Fenner Birke Sø Grønvej - vest 8

9 A. WILD PASTURES (~ Vilde græsgange ) ved Margret Bunzel-Drücke og Edgar Reisinger Den fint disponerede og engageret fremførte præsentation af tyske erfaringer var opbygget over fem overskrifter: Hvorfor behov for nye metoder til at redde biodiversitet Græsnings-projekter: Fra praksis til teori Europas store græsædere Betydning af store græsædere En substitut for Uroksen Potential large herbivore fauna in Germay (arranged according to feeding type) browser intermed. type grazer non-ruminant ruminant Wild pastures Margret Bunzel-Drüke & Edgar Reisinger, 2010 Taurus Naturentwicklung e.v. Free-living large herbivore fauna in Germany browser intermed. type grazer non-ruminant ruminant Wild pastures Margret Bunzel-Drüke & Edgar Reisinger, 2010 Taurus Naturentwicklung e.v. 9

10 Large herbivores form the natural landscape: Diagram of the vegetation succession in central European nutrient-rich lowland biotopes (following the hypothesis of Frans VERA 1997) Wild pastures Margret Bunzel-Drüke & Edgar Reisinger, 2010 Taurus Naturentwicklung e.v. Creating an aurochs-like cattle breed: Why? Restoration of an extinct species (approach of the brothers Heck): impossible! Ecological stand-in for an extinct species (idea: a look-alike will perform better than an animal with typical domestication traits) Public relations (idea: aurochs stand-ins in nature reserves will thrill visitors more than other breeds and will better help to avoid human disturbances) Margret Taurus Bunzel-Drüke cattle Margret Bunzel-Drüke & Edgar Reisinger, 2010 Taurus Naturentwicklung e.v. Breeding animals for the Taurus project ca. 100 Heck cattle (ca. 40) 8 Chianina cows (4) 10 Sayaguesa cows (7) 7 Sayaguesa bulls (2) 4 Lidia cows (3) Drawings: K. Thomsen 2 Maremmana cows (1) Margret Taurus Bunzel-Drüke cattle Margret Bunzel-Drüke & Edgar Reisinger, 2010 Taurus Naturentwicklung e.v. 10

11 Fordele og ulemper ved græsning med vildokser Som afslutningen på workshoppen blev der lavet to sessions omkring styrker og svagheder ved græsningsprojekter med vildokserne. Formålet med hver session var at opfange så mange udsagn som muligt om styrkerne og svaghederne ved denne type græsningsprojekter for at skabe et godt grundlag for evaluering og udvikling af eksisterende projekter og til forberedelse af kommende projekter. Der er ikke redigeret i udsagnene, men efterfølgende er det noteret hvorvidt de falder indenfor fire mulige opdelinger: Natur, forvaltning, økonomi og oplysning. I hver session blev hver enkelt deltager bedt om at formulere et standpunkt ud fra dagens indtryk og diskussioner. Alle udsagn blev løbende skrevet ned på en laptop computer og via power-point systemet sendt op på fremvisningslærredet, så det var synlige for alle. Hvert eneste udsagn kan være er et interessant udgangspunkt for diskussioner for og imod storstilede græsningsprojekter, og man kan prioritere dem i henhold til relevans for den pågældende diskussion. Den første session var om styrken ved græsningsprojekter. En dansk version af de givne udsagn bringes nedenstående (og den originale engelske tekst fra workshoppen fremgår af appendiks 4). Af de 19 udsagn om styrker ved helårsgræsningsprojekter er det ikke overraskende, at de 12 altså hovedparten - har visionen om en stærkere, mere varieret og dynamisk natur som omdrejningspunkt. Men det er interessant at 8 udsagn også forudser mulige forvaltningsmæssige gevinster. Endelig er der to udsagn der påpeger mulige økonomiske gevinster og to udsagn der tillægger projekterne stor oplysningsværdi. STYRKER 1 Stort antal af mikrohabitater (på mange planer - døde træer, temperaturforskelle etc) x 2 Projektet har uddannelsesmuligheder x 3 Overordnet styrke: Naturlig naturforvaltning x x 4 Turisme-potentiale i de 'anderledes' kvæg - en følelsesmæssig forbindelse til den uddøde Urokse x 5 I projekt i stor skala: En motor for lokal udvikling x 6 Forvaltning på økosystem niveau x x 7 Det kan gavne mange Natura 2000 arter x 8 Store græsædere skaber deres egen natur x 9 Vildokserne kunne skabe skove som i stenalderen x 10 Kvæg skaber dynamisk natur x 11 De store, 'vilde' vildokser vil ændre opfattelsen af hvad naturbeskyttelse er x 12 Kan blive en mindre omkostningstung forvaltning - større arealer forvaltet for færre omkostninger x 13 Anderledes koncept: Natur bliver noget vitalt og stærkt - ikke noget omkostningstungt x x 14 Et ændret landskab med for lidt afgræsning har brug for et godt dyr til at gøre det nødvendige x 15 Store græsædere og truede arter kan få gavn af store områder og have mere naturlige levevilkår x 16 En mere naturlig energi-omsætning skaber aktivt mere dynamik i naturen x x 17 Sådanne projekter kan give plads til andre naturlige processer f.eks. oversvømmelser x x 18 Kan skabe stærke naturtyper i forhold til klimaforandringer x x 19 Erfaringerne fra projekter i stor skala skal omsættes til mindre, lokale projekter med lave omkostninger og mere effektiv forvaltning (og med brug af kendte avlslinier) x NATUR FORVALTNING ØKONOMI OPLYSNING 11

12 Den anden session var om svaghederne ved denne type græsningsprojekter. En dansk version af de givne udsagn bringes nedenstående (og den originale engelske tekst fra workshoppen fremgår af appendiks 4). Der fremkom 17 udsagn om svagheder, og igen er det ikke overraskende, at de 12 altså langt hovedparten drejer sig om forvaltningsmæssige aspekter. Der er naturligvis stor spredning på, hvilke forvaltningsmæssige aspekter der indgår. Men flere drejer sig om problemer med eksisterende lovgivning, f.eks. omkring veterinære forhold, og det signalerer forhold som kan skabe problemer desuagtet, at praktiske forhold omkring arealer, hegning m.v. i øvrigt er afklaret. Denne type svagheder er vigtige at have for øje. Fire svagheder drejer sig økonomiske aspekter, tre om naturforhold og en enkelt svaghed omkring oplysningsværdi. At naturforholdene generelt ikke ses som en svaghed er logisk, da de blev set som den helt store styrke. Men det værd at notere, at to udsagn om natur har bekymring omkring, hvorvidt der kan skaffes tilstrækkeligt store sammenhængende arealer i de intensivt udnyttede danske landskaber til at få en mere vild natur til at fungere. SVAGHEDER 1 I konflikt med konventionel tilgang til udnyttelse - giver en opleves af noget ikke-hjemmehørende - x risiko for konfrontation mellem grundopfattelse hos naturforvaltere 2 Kan være i konflikt med det 'konservative' Natura 2000-koncept - dynamik i modsætning til fastlagte mål x 3 Kan aldrig blive godt nok - arealer kan ikke blive store nok x 4 Arealer i Danmark er ikke tilstrækkeligt store til også at rumme (de store) rovdyr x 5 Hegn vil altid være nødvendige x x 6 Den daglige forvaltning er omkostningstung for den ansvarlige myndighed x 7 Manglende viden om hvad de naturlige økosystemer egentlig er x 8 Manglede viden om hvilke arter, der gavnes x 9 Konflikt med dyrebeskyttelse og veterinære regler x 10 Helårsgræsning passer ikke ind i eksisterende økonomiske regulering af landbrug x x 11 Helårsgræsning passer ikke ind i de botaniske definitioner af naturtyper x x 12 Manglende forståelse hos offentligheden/myndigheder - betydningen af helårsgræsning er ikke x kendt 13 Mangle accept af helt naturlige processer - f.eks. i forbindelse med døde dyr x 14 Det er ikke vist, at dette er en billig løsning x 15 Der er ikke et godt mønster-eksempel i Danmark x 16 Svært at kombinere de store græsædere med offentlig adgang x 17 Døde dyr skal fjernes (ikke tilladt at de rådner op i naturen) x Begge sessioner om styrker og svagheder viste stort engagement blandt workshoppens deltagere og de blev således en vellykket afslutning på en inspirerende dag, hvor der blev udvekslet mange informationer på tværs af meget forskellige erfaringer med ambitiøse og storstilede græsningsprojekter i den danske natur. Store græsædere er besværlige, udfordrende men også hammer interessante, og et projekt som dette vildokse-projekt under Aalborg Kommune er med sin blotte tilstedeværelse med til at perspektivere og kvalitetshøjne diskussionen om den fremtidige forvaltning af dansk natur. NATUR FORVALTNING ØKONOMI OPLYSNING 12

13 Andre aktiviteter Denne workshop var kun en aktivitet i den gennemførte status (se særskilt status rapport). For at tilvejebringe et så fyldestgørende et grundlag som muligt, blev der i tilknytning til workshoppen og besøget af de tyske eksperter gennemført yderligere to målrettede aktiviteter: (1) Dagen før workshoppen blev de to tyske eksperter givet en grundig rundvisning til vildokseprojektet og praktiske forhold omkring forvaltningen af vildokserne blev løbende diskuteret. Denne rundvisning omfattede også en tur ind i Tofte Skov, hvor Jacob Palsgård Andersen (Aage V. Jensens Naturfond) guidede. Et kort resume af de to eksperters indtryk af projektet og området er vedhæftet (appendiks 3). Kronhjortenes nedbidning af bøgetræer diskuteres under rundtur i Tofte Skov. Fra venstre mod højre: Jacob Palsgaard Andersen, Margret Bunzel-Drücke, Jens Vinge og Edgar Reisinger. (2) Aften inden workshoppen samledes en kreds af personer, der på forskellig vis har været involveret i projektet siden dets start (se appendiks 2). Projektet blev startet af Nordjyllands Amt men overført til Aalborg Kommune med amternes nedlæggelse ved udgangen af Det har medført udskiftninger i det ansvarlige personale, og lejligheden blev således benyttet til for første gang at samle denne gruppe af engagerede folk. Derved skabtes en nem måde at styrke en vigtig erfaringsudveksling, men udover en fri diskussion om projektet, blev der også fremlagt erfaringerne fra avlsarbejdet med vildokserne til diskussion. Dette har givet input til et sæt anbefalinger omkring avlsarbejdet for de næste fem år. 13

14 WILDE WEIDEN en er håndbog om anvendelse af helårsafgræsning i naturbeskyttelse og landskabudvkling. Bogen er på 214 sider med et væld af illustrative fotos. Sproget er tysk. Titlen Wilde Weiden har en dobbeltbetydning på tysk og kan i en dansk oversættelse være enten Vildt uregerlige enge eller Vildt frydefulde enge. Bagsideteksten lyder i dansk oversættelse: Wilde Weiden er et nyt, lovende koncept for naturforvaltning. I store områder vil store græsædere i lavt antal gennem helårsgræsning påvirke nutidens landskaber. Ligesom de oprindelige hovdyr gjorde det i de oprindelige landskaber. Med afbidning og tramp opstår rigt varierede mosaikker af græsnings enge, urtebevoksninger, åben jordbund, buske og skove hvorved mange andre dyr og planter gives et levested. Eksempler viser, at naturnær afgræsning er et kosteffektivt og uvurderligt middel til at bevare den europæiske naturarv. som et supplement til klassisk biotoppleje, økologisk landbrug og hidtidige metoder til at beskytte naturlige processer. Bogen giver en spændende beskrivelse af de store græsædere, der har levet i de mellemeuropæiske landskaber efter den sidste istid: Vildhest, Vildæsel, Vildsvin, Kronhjort, Dådyr, Rådyr, Elsdyr, Gemse, Stenbuk, Tamged, Får, Europæisk Bison, Urokse og Vandbøffel. Desuden gives grundige beskrivelser omkring daglig forvaltning, veterinære forhold, dyreetiske aspekter, regler og påbud, økonomi og adgang for offentligheden. Bestillinger på bogen sendes til abu@abu-naturschutz.de Oplys adresse, navn, post-adresse og antal. Pris (inkl. porto) for en bog er 15. To koster 24. Fem koster koster

15 Appendiks 1 Programme for Workshop/Seminar: Management of Taurus Cattle in Lille Vildmose Forvaltning af vildokser i Lille Vildmose Site/sted: Lille Vildmose centre Date/dato: 29 May 2010 Language/sprog: English When the Taurus Cattle project by Lille Vildmose was initiated in 2003 is was based on animals from mainly on-going German projects. Two of the key-persons in these German projects, Margret Bunzel-Drücke and Edgar Reisinger, will be attending this workshop (and therefore the main language will be English). Programme for the workshop/seminar: 09:00 Start by Lille Vildmose Centre 09:00-12:00 Visit to the project with introduction to the sites and the cattle 12:00-13:00 Lunch at Lille Vildmose Centre 13:00-16:00 Workshop/seminar at Lille Vildmose Centre, including a. Presentation of German experiences by Margret Bunzel-Drücke/Edgar Reisinger b. Summary of Danish experiences by Jens Vinge/Uffe Gjøl Sørensen c. Discussion of relevant management issues The discussion will cover issues like selection of cattle in the breeding programme, impact on nature but we will also try to include issues raised during the field-visit. Conclusions from the workshop/seminar will be summarized in a brief report. Organizer of workshop: Facilitator of workshop: Jens Vinge, Aalborg Kommune Uffe Gjøl Sørensen, UG Sorensen Consult 15

16 Appendiks 2 Tilmeldte til seminar of vildokser 29. maj Vildmosegård. Aalborg Kommune Aktiviteter: 1. Feltbesøg ved projektets parceller 29. maj Workshop på Vildmosegård 29. maj Diskussion af avlsprojekt 28. maj Besigtigelse af projektet og tur i Tofte Skov 28. maj 2010 Tilmeldte Institution Deltagelse Anders Horsten Mariager Fjord Kommune anhor@mariagerfjord.dk x x Anna-Lise Fruelund Aalborg Kommune alf-teknik@aalborg.dk x x Bent Nielsen Lille Vildmose Centret btn@aalborg.dk Bjarke Huus Jensen Skov- og Naturstyrelsen, bjhje@sns.dk x x x Vendsyssel Edgar Reisinger Taurus Naturentwicklung e.v Edgar.Reisinger@tlug.thueringen.de x x x x Hans Peder Hansen Aalborg Kommune/Aage V x Jensens Naturfond Jacob Palsgaard Aage V Jensens Naturfond jpa@avjf.dk x x x x Andersen Jan Kunstmann Nepenthes jkm@nepenthes.dk x x x Jens Vinge Aalborg Kommune JVI-teknik@aalborg.dk x x x Karsten Thomsen Nepenthes karsten.thomsen@nepenthes.dk x x x Lars Delfs Mortensen Aalborg Kommune ldm-teknik@aalborg.dk x x Marget Bunzel-Drücke Arbeitsgemeinschaft abu@abu-naturschutz.de x x x x Biologischer Umweltschutz Martin Sloth Vildmoseforeningen dahl-sloth@ .dk x x Niels Kristian Jensen Landmand/kvægopkøber Morten Lindhard Røsnæs Naturskole lindhard.morten@gmail.com x x x Ole Knudsen Skov- og Naturstyrelsen, okn@sns.dk x x Blåvandshuk Palle Graubæk Skov- og Naturstyrelsen, hovvigs@post.tele.dk x x Vestsjælland Peter Sørensen Miljøcenter Nordjylland petso@aal.mim.dk x x x Rita Buttenschøn Skov og Landskab, Københavns rmb@life.ku.dk x Universitet Svend Petersen Dyr og landskab svendkaj.petersen@gmail.com x x x x Uffe Gjøl Sørensen UG Sørensen Consult uffe@ugsorensen.dk x x x x Villy Jørgensen Danmarks Naturfredningsforening mou-el-service@tdcadsl.dk x x 16

17 Appendiks 3 Skriftlige kommentarer fra Margret Bunzel-Drücke og Edgar Reisinger modtaget efter besøget i Lille Vildmose 27-30/ (oversat fra engelsk): 1.1. Avlsprojektet I reservater, der har til formål at udvikle dynamisk natur, kan kvæg udfylde rollen som en økologisk stedfortræder for Uroksen. Jo mere kvæget ligner deres uddøde ophav, Uroksen, desto bedre må de formodes at fungere i økologisk henseende. For offentligheden er den nye avlslinie en attraktion p.gr.a. af ligheden med Uroksen. Køerne i Lille Vildmose er større og mere langbenede end Heck-kvæg (den oprindelige avlslinie for vildokserne), men pelsfarve og hornstørrelse adskiller sig betydeligt fra det oprindelige. For at ændre udseendet af kvæget i retning af Uroksen var det en rigtig beslutning at anskaffe tyre fra Sayagesa-avlslinien. Dyr fra denne spanske avlslinie er store, langbenede og mange af dem har urokse-lignende horn. Efter en krydsning mellem Heck-kvæg og Chianina-kvæg (Italiensk avlslinie) den største kvægtype i verden som grundlag for avlsprogrammet frem til nu, vil indflydelsen fra Sayagesa-tyrene sandsynligvis betyde større afkom med tykkere og længere horn. Dette er dokumenteret af erfaringer fra avlsprojekter i Tyskland og Ungarn. De unge tyre fra Spanien er særdeles gode eksemplarer. Så vidt det kan bedømmes (men de er endnu unge) vil deres horn blive ganske lignende urokse-horn. I gruppen af kvæg i Lille Vildmose er der adskillige eksemplarer med lysebrun til næsten hvid pels. Det er et resultat af krydsning med Chianina-kvæg og det grundlæggende Heck-kvæg. Baseret på tyske erfaringer, bør køer med sådanne lyse pelsfarver ikke fjernes fra avlsprogrammet fordi deres afkom med Sayagesa-tyre vil for det mest få urokse-lignende pelsfarve. Særligt bør køer med tykke horn fastholdes i avlsprogrammet, da denne karakter er temmelig usædvanlig hos Heck- og Chianina-kvæg. Med næste 60 dyr i Lille Vildmose-bestanden har avlsprogrammet fået en størrelse, hvor det giver mening aktivt at bortvælge dyr med uønskede karakter-træk. Særligt små dyr med korte ben eller meget tynde og oprejste horn bør tages ud af avlsprogrammet Naturbevarelse: Naturfredning og forvaltnings forhold Tofte Skov er blandt de bedste skov-græsningsområder i Europa. Den udviser alle de typiske strukturer for en sådan naturtype selvom nogle få store græsædere lever i reservatet (en der nipper til vegetationen: rådyr; to der både nipper og græsser: kronhjort og vildsvin; men ingen, der udelukkende græsser). Tilføjelsen af en typisk græsser som en hest eller en kvæg-type indenfor indhegningen vil være et skridt i retningen mod et mere komplet økosystem. Fordelen ville blive f.eks. en endnu større variation af naturtyper og strukturer (i vegetationen) samt en større variation af smådyr i græstørven. Yderligere, køer og hest producerer større og sammenhængende ekskrementer (i modsætning til hjortenes mindre ekskrementer, der brydes op i mindre stykker). En sådan element i nature er af afgørende betydning for visse insekter som f.eks. gødningsbiller, som igen er fødekilde for flagermus og fugle. Den mulige sammenknytning af reservaterne i Tofte Skov og Høstemark Skov via Portlandmosen vil skabe et stort naturområde med en stor variation af naturtyper og en bestand af kronhjort og vildsvin. Om muligt bør et område med de kalkrige bakker med større bonitet inddrages i det nye reservat. En genudsætning af de mere typiske store græsædere såsom elsdyret, kvæg (substitut for Uroksen), heste eller ligefrem den Europæisk Bison vil 17

18 resultere i et næsten oprindeligt økosystem. Et sådant reservat vil være enestående på europæisk plan. Den i europæisk sammenhæng enestående værdi af skov-græsgangene i Lille Vildmose området støtter ideen om at skabe en nationalpark. Kombinationen af skovene med genskabte af højmoser, søerne og de tilliggende bakker vil - sammen med en alsidig fauna af store planteædere - være en sikker succes i sikring af biodiversitet, publikumsinteresse, økonomisk interesser og samtidigt være af stor videnskabelig betydning. Der er intet andet sted i Centraleller Nordeuropa, hvor Kongeørne vil kunne regulere tætheden af ræve i et tilsvarende vandfugle paradis - og hvor ørnene om vinteren vil kunne drage nytte af døde store græsædere bison eller substitutterne for vildhest og uroksen. Der er en række udfordringer for at få en sådan vision gjort til virkelighed, f.eks. veterinære bestemmelser. Men at noget sådant er muligt er vist andre steder (f.eks. er der kvæg uden øremærkning i hollandske reservater). Flokken af vildokser i Lille Vildmose er god foderstand, hvilket dokumenteres ved den høje fødselsrate og gode overlevelse af kalvene. Konik hesten synes tilsvarende at klare sig fint. Vinterfodring af kvæg gøres i det mindste i et vist omfang i de fleste helårs græsningsprojekter i det centrale Europa. Mængden af foder i Lille Vildmose synes at være på det rigtige niveau. I et udvidet græsningsareal kunne en reduceret vinterfodring være mulig særligt hvis nærings enge vil indgå i arealet. Knarmou Strandenge med kvæg og heste viser en udvikling med en mosaik af græssede enge, partier med rørskov, buske og træer. Sammensætningen af træer er temmelig usædvanlig sammenlignet med Central Europæiske projekter med helårsgræsning, hvorfor en overvågning af græsningens indvirkning på de forskellige træarter f.eks. rønnebærtræerne - vil have stor generel interesse for forvaltning lignende reservater. Selvom der generelt er offentlig adgang til de fleste naturområder i Danmark er det en god ide, at der i særligt de mindre græsgange med næsten naturligt, helårsgræssende kvægflokke ikke er fri adgang. De fleste er uvante med store græsædere og forstår ikke deres reaktioner, hvorfor der måske kan opstå farlige situationer (ved adgang) For de tyske gæster var en flok vildsvin i fuld galop ved højlys dag en af de største oplevelser ved besøget i Tofte Skov. Trods Tysklands meget store vildsvine-bestand havde de ganske enkelt aldrig oplevet noget tilsvarende derhjemme. Dermed blev det måske mest unikke ved Tofte Skov elegant understreget: Store dyr, der er dagaktive det ses stort set ingen andre steder i Europa. 18

19 Appendiks 4 Grundlæggende dokumentation - noterne på engelsk fra workshoppens to sessions i plenum. STRENGHTS 1. Higher number of microhabitats (many aspects dead trees, temperature etc.)- 2. The project has education opportunities 3. Overall strength: Natural nature management 4. Tourist potential in the different cattle the emotional link to the extinct Auroch 5. Large scale project: A motor for development of the region 6. Management on ecosystem level. 7. Many N2000-species can benefit 8. Large herbivores creates their own habitat 9. The Auroch could assist in the creation of the forest like in the Stone-age 10. Cow are creating dynamic nature 11. The size (and being wild) of the animals in the project will change the mind of people about what natureconservation is 12. Could be a less costly type of management more land managed for the same money 13. Changed concept: Nature becomes something healthy, strong and not costly 14. Changed landscape use with less grazing calls for a good animal to do the job 15. Large herbivores & endangered species can be helped by large areas and to have more natural living conditions 16. More natural energy-flow creates actively more dynamics in the nature 17. Such projects can allow other natural processes flooding etc. 18. Could create stronger habitats in relation to climate-change 19. Experiences from large-scale projects must be transformed to smaller, local projects with low cost, and more efficient management ALSO using the domestic breeds already available WEAKNESSES 1. Clash with conventional use a sense of exotics risk for confrontation between the perceptions for nature managers 2. Can be in conflict with the conservative N2000 concept dynamics contra fixed goals 3. It can never be good enough the area cannot be big enough etc 4. Areas in Denmark will never be sufficiently large to hold predators 5. Fences are always needed 6. Daily management is expensive for the managing authority 7. Lack of knowledge of what is the natural ecosystem 8. Lack of knowledge of which species benefit 9. Conflict with animal rights and veterinarians 10. All year grassing is not fitting to the existing economic regulations for farming 11. All year grassing is not fitting into the botanical definitions of habitats 12. Lack of understanding in the public/authorities not aware of the importance of grassing 13. Lack of acceptance of natural processes dead animals etc. 14. It has not been shown to be a cheap solution 15. No show-case is existing in Denmark 16. Difficult to combine large herbivores with public access 17. Dead domestic animals is not allowed 19

20 APPENDIKS 5 Aalborg Kommune har udgivet nedenstående rapporter om vildokseprojektet. Sørensen, U.G Vildokser og Konik-heste ved Knarmou Strandenge. Rapport til Aalborg Kommune Sørensen, U.G Anbefalinger til forvaltningen af Vildokserne. Konsulentrapport til Aalborg Kommune. Sørensen, U.G. 2010a. Vildokserne i Lille Vildmose. Afrapportering fra workshop 29. maj Konsulentrapport til Aalborg Kommune (= denne rapport) Sørensen, U.G. 2010b. Vildokserne ved Lille Vildmose Status rapport med anbefalinger til projektets forvaltning. Konsulentrapport til Aalborg Kommune Alle rapporter er tilgængelige på hjemmesiden for Aalborg Kommune. Herfra kan også de to power-point præsentationer fra workshoppen downloades. En god pels er vigtig i vinterhalvåret, hvor dyrene i øvrigt gives supplerende foder. Koen har gode horn og indgår i det fortsatte avlsarbejde. Ved krydsningen med en Sayagesa-tyr forventes fremtidige kalve at få mørkere pels og endnu bedre horn 20

21 Summary of workshop report Vildokserne i Lille Vildmose (~ Wild cattle in Lille Vildmose ) The report documents a workshop held at Lille Vildmose on May 29th, As the responsible authority, Aalborg Municipality, held the workshop in order to present and discuss experiences acquired since the project of all-year grazing was started in December participants were listed for the workshop. Most participants (20) were representing other grazing projects in Denmark from local and central authorities, private projects and the NGO community and representing either on-going projects or projects in preparation. Two German experts with many years of experience from grazing projects were invited to attend in order to give an even wider perspective to the discussions. The workshop included three main activities: a. A field-visit to most of the enclosures under the project. At the main enclosures under the project, the impact on the vegetation caused by the all year grazing was demonstrated. In particular, this is interesting to study within the main fence as this former farmland holds three different scenarios of regrowth reflecting the time since each part was abandoned before the project start: 60+ years (dense, dark forest of oak and birch, willow scrub), 48+ years (open birch patches, pastures with scattered oak-trees and little willow scrub), and less than 5 years (open meadows). Since being abandoned each part has been completely without grazing except for Roe Deer and occasional Wild Boar. b. Two power-point presentations: Status for the Danish project and German experiences from allyear grazing. c. Two participatory sessions involving all participants on the advantages and disadvantages of allyear grazing projects. All statements (in English) are found in appendix 4. The founding animals were Heck-cattle except for the leading bull which was half Heck and half of the Italian Chianina-breed. Recently three new bulls of the Sayagesa-line have been obtained. The project is today (30/6 2010) holding 54 cattle in 6 fences (1.5 to 48.3 ha) in the Lille Vildmose area. The population has undergone a steady increase from the founding flock of 9 cattle. The breeding success is high around one calf per cow per year and with low calf-mortality. Out of 69 new born calves, 7 were still born and only two young calves have died. There have been no natural deaths of any grown animal, while 18 animals have been removed for various reasons (mainly surplus of males). The impact of the all-year grazing is obvious but very much dependent on the age and structure of the vegetation: (1) In the oldest forest the larger threes are unaffected while the undergrowth has been removed by the grazers and there is no regeneration of forest at all. (2) In younger, light-open forests there are multiple impacts, but large trees survive while although young threes are clearly affected there is still ongoing regeneration of tree-cover. (3) The open meadows are maintained as such with only marginal growth of few willow-bushes. 21