VILDOKSER OG KONIK-HESTE VED KNARMOU STRANDENGE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VILDOKSER OG KONIK-HESTE VED KNARMOU STRANDENGE"

Transkript

1 Konsulentrapport VILDOKSER OG KONIK-HESTE VED KNARMOU STRANDENGE Uffe Gjøl Sørensen UG Sørensen Consult Overgaden Oven Vandet 68, København K

2 Rapport: Vildokser og Konik-heste ved Knarmou Strandenge. For Aalborg Kommune Af Uffe Gjøl Sørensen Miljørådgiver, biolog København, oktober 2007 UG Sørensen Consult Overgaden Oven Vandet 68, 2 DK-1415 København K Telefon (45) Mobil (45) Fotos uden angivelse af fotograf er taget af forfatteren på nær hovedparten af billederne i appendiks 3, der er taget af Jens Vinge (Aalborg Kommune) Indholdsfortegnelse Indledning.. 5 Tak. 5 Resume.. 6 Projektets start 7 Konklusioner.. 8 Bestandsudvikling for Vildokser Bestandsudvikling for Konik-heste.. 16 Noter om Vildokserne og Konik-hestene ved Knarmou Administrative forhold ved Knarmou Strandenge 19 Luftfoto af indhegningen.. 20 Langsigtede mål for naturplejen af Knarmou Strandenge 21 Evaluering af Knarmou Strandenge som græsningsareal. 23 Landskabsudvikling igennem 125 år 31 Litteratur Oversigt over appendikser 35 Appendiks Summary

3 Vildokser og konik-heste ved Knarmou Strandenge 3

4 4

5 Indledning Nordjyllands Amt tog initiativ til projektet i 2003 med henblik på dels at afprøve vildkvæg og vildheste til naturpleje i Danmark og dels at starte dansk avl af vildkvæg. I forbindelse med den politiske omlægning efter kommunalreformen med nedlæggelse af amterne og oprettelse af større kommuner er ansvaret for projektet overgået til Aalborg Kommune. Græsningsprojektet er enestående i Danmark ved, at der arbejdes med store græssende dyr, der alene er tiltænkt en rolle i naturforvaltningen. I denne rapport sammenstilles faktuelle oplysninger om projektet siden starten med henblik på at danne grundlag for fastlæggelse projektets fremtidige forvaltning. Rapporten omfatter følgende: 1. Projektets start 2. Konklusioner 3. Bestandsudvikling for Vildokser 4. Bestandsudvikling for Konik-heste 5. Noter om Vildokserne og Konik-hestene ved Knarmou 6. Administrative forhold ved Knarmou Strandenge 7. Langsigtede mål for naturplejen af Knarmou Strandenge 8. Evaluering af Knarmou Strandenge som græsningsareal 9. Landskabsudvikling igennem 125 år Desuden fremlægges grundmaterialet og supplerende oplysninger i appendikserne 1-16 Et første udkast til rapporten har været benyttet som oplæg til en workshop for at udarbejde en række anbefalinger til Aalborg Kommunes fremtidige drift af projektet. Workshoppen blev afholdt 8 oktober 2007 (15-18) på Lille Vildmose Centret med deltagelse af Kim Friis Egefjord (Skov- og Naturstyrelsen), Hans Peter Hansen (Vildmosetilsynet), Willy Jørgensen (Danmarks Naturfredningsforening), Jan Kunstmann (Nepenthes), Bent Nielsen (Lille Vildmose Centret), Lars Møller Nielsen (Aage V Jensens Fond), Anne Marie Steffensen (Jammerbugt Kommune), Uffe Gjøl Sørensen (konsulent), Karsten Thomsen (Nepenthes) samt for Aalborg Kommune: Anne Marie Overgård Jensen, Lone Godske og Jens Vinge. Tak Bent Nielsen (Lille Vildmose Centret) og Hans Peter Hansen (Vildmosetilsynet) har stået for det daglige tilsyn med vildokserne og vildhestene - deres detaljerede indsigt og engagement omkring projektet har været en uvurderlig kilde til informationer Kort- og Matrikelstyrelsen gav adgang til at studere luftfotos Beskrivelsen af området er baseret på oplysninger fra Birgit & Peter Knudsen, Bjarke Huus Jensen, Hans Peter Hansen, Bent Nielsen, Thorkild Lund, Peter Larsen samt egne feltbesøg og analyser af kort og luftfotos Peter Friis Møller hjalp med kopi af den relevante del af 1924-driftsplanen for Tofte Skov (Lindenborg Gods) Margret Bunzel-Drücke har leveret anbefalinger omkring et fortsat avlsprojekt for vildokserne Karsten Thomsen har kommenteret udkastet til rapporten Jens Vinge og Lone Godske, begge Aalborg kommune, har været overordnet ansvarlige for projektet og takkes for løbende bistand, diskussioner og vejledning. Jens Vinge har taget hovedparten af billederne af Vildokserne i appendiks 3. 5

6 Resume: Rapporten beskriver de første fire sæsoner med vildokser og Konik-heste på lokaliteten Knarmou Strandenge. Projektet startes af Nordjyllands Amt med henblik på at afprøve disse stor græsædere i naturplejen. Aalborg kommune har overtaget ansvaret for projektet efter amtets nedlæggelse. Projektet har overordnet været en succes. Konklusionerne fra rapporten er samlet på side I december 2003 importeres 9 vildokser og tre Konik-heste fra Tyskland. Dyrene har klaret sig godt i området med jævnt stigende bestande. Der er i perioden født 27 levedygtige kalve og 3 levedygtige føl. Der er samtidigt udgået 12 vildokser men ingen Konik-heste, hvorfor bestanden i oktober 2007 udgjordes af 24 vildokser og 6 Konik-heste. Af disse går 15 vildokser og de 6 Konik-heste i indhegningen på Knarmou Strandenge, mens hhv. 7 og 2 vildokser er flyttet til nærliggende græsningsområder i Lille Vildmose. Knarmou strandenge evalueres som et græsningsareal, der er meget velegnet til at demonstrere en række af de perspektiver indenfor naturplejen, der begrunder en reintroduktion af store græsædere, dvs. dynamik og de store græsæderes påvirkning af vegetationen. Dette skyldes, at indhegningen omfatter tre delområder i hvert sit stadie af tilgroning efter ophørt landbrugsmæssig udnyttelse. Engene (28 ha) langs kysten mod nordøst har været i benyttet til sommergræsning eller høslet indtil 2001, vest herfor ligger et i dag delvist krat og skovbevokset areal (16 ha), der var marker i omdrift frem til og længst om syd fremstår området som en tæt skov (3½ ha) som følge af en fri tilgroning gennem mere end 70 år. Det vil være en styrkelse af projektet, hvis der kan inddrages andre arealer enten i tilknytning til græsningsparcellen eller indenfor kort afstand. Sådanne arealer kunne med fordel indeholde andre skovtyper og andre jordbundsforhold (højde, fugtighed, bonitet). Vildokserne og Konik-hestene har i løbet af de første fire sæsoner demonstreret den forventede markante påvirkning af vegetationen indenfor indhegningen. Strandengene er blevet kortgræssede og dyrenes tilstedeværelse er med til at fastholde området som en værdifuld ynglelokalitet for vadefugle. Fortrinsvis i vinterhalvåret indgår bark, grene og kviste i dyrenes kost, og det giver meget synlige effekter på træer og buske. Rønnebærtræer og delvist vild-æble bliver afbarket og langt hovedparten af disse arter må forventes at gå ud. For andre hyppige træarter (eg, birk, pil og bævreasp) er dyrenes udnyttelse begrænset til unge træer, hvor både bark, grene, kviste og blade ædes. Udviklingen af landskabet i nærområdet af græsningsparcellen har gennem de sidste 125 år ændret sig fra en åbent, næsten træløst landbrugsland til et i dag overvejende træbevokset areal enten gennem nåletræsplantager elle i en fri tilgroning af fortrinsvis løvtræer. Avlsprojektet af vildokserne er kun delvist blevet udviklet. I løbet af det første 1½ år udgår begge ungtyre, der tiltænkt at afløse den første føretyr. Projektet har følgelig en afgørende opgave i at få fat i en ny tyr. Desuden skal der fastlægges principper for tilvælgelse og fravælgelse af dyr. Der fremlægges anbefalinger ud fra tyske erfaringer med et tilsvarende avlsprojekt. Rapporten dokumenterer større praktiske aktiviteter ved etablering og drift af græsningsprojektet (appendiks 1) og giver status for hver enkel vildokse inklusiv fotodokumentation for alle dyr, der endnu er del af projektet (appendiks 3). 6

7 1. Projektets start Projektet blev igangsat af Naturkontoret under Nordjyllands Amt i Projektet havde dels til formål at afprøve vildkvæg og vildheste til naturpleje i Danmark og dels at opstarte dansk avl af Vildkvæg. Den ekstensive helårsgræsning ved vildkvæg og vildheste ventes at føre til en mere varieret vegetation på grund af det lave græsningstryk, hvor flere urter får mulighed for at vokse op og blomstre til glæde for insekter og andre dyr. De visnende planter vil være en væsentlig del af fødegrundlaget for dyrene om vinteren, så tilskudsfordring begrænses. Samlet set forventes ekstensiv helårsgræsning at bidrage til en større biologisk mangfoldighed i projektområdet. Det hedder endvidere, projektet skal efterligne naturlige forhold med samgræsning af vildkvæg og heste, som den oprindeligt foregik før dyrene blev udryddet fra den europæiske natur. Om det planlagte avlsprojekt hedder det, at Uroksen, som ikke længere findes i sin oprindelige form, er stamfaderen til europæisk kvæg og levede vildt indtil for knap 400 år siden. Teoretisk set vil urokselignende kvæg derfor være ideelt til naturpleje, da uroksen tidligere var en del af den europæiske natur. Det formodes, at langt de fleste af uroksens oprindelige gener og tilhørende egenskaber fortsat findes i nutiden kvæg, for eksempel i de gamle robuste racer som Skotsk Højlandskvæg, Galloway m.fl., og at det er muligt at samle urokse-egenskaberne i én kvægrace igen. Avlsprojektet blev planlagt i samarbejde med to tyske naturplejeorganisationer, ABU (Arbeitsgeneinschaft Biologisher Umweltschutz) og SALIX og var således en fortsættelse af et allerede igangsat tysk avlsprojekt. Der blev forventet mulighed for at udveksle og videresælge avlsdyr til andre urokseavlere i Europa. Der blev endelig forventet en mulighed for at producere kvalitetskød, idet dyr som ikke opfylder de opstillede avlskriterier kan sælges. Oversigt over praktiske aktiviteter i forbindelse med projektets etablering og hidtidige gennemførelse fremgår af appendiks 1. Vildkvæg og Konikheste har en synlig påvirkning af trævegetationen efter vinterens afbidning af rønnebærtræernes bark 7

8 2. Konklusioner Knarmou Strandenge som levested for vildokser og vildheste: Vildokserne: Vildokserne har klaret sig godt på Knarmou Strandenge. Bestanden har været jævnt stigende fra de indførte 9 dyr til pt. 24 dyr. Vildokserne har haft en meget fin produktion, idet i alt 27 kalve er blevet født, gennemsnitligt en kalv per ko om året. Det indikerer, at der er rigeligt med føde (inkl. vinterfodring), hvilket giver dyrene god kondition til at gennemføre den hårde belastning at få en kalv hvert år. Vinterfodringen er mere omfattende end oprindeligt planlagt. 12 dyr er taget ud af bestanden siden starten; den væsentligste årsag skyldes fjernelser af dyr (8) efter forvaltningsmæssige beslutninger (heraf 6 solgt til konsum). Der har været to dødfødte kalve (efterfølgende transporten fra Tyskland) og to kalve, der er omkommet af naturlige årsager. Der er i henhold til lovregel herom opført de forskriftmæssige læskure, men de bliver ikke benyttet. Vildokserne har delvist fungeret som en halvvild dyrebestand, hvor der alene har været en minimal kontakt til mennesker gennem det professionelle tilsyn. Den manglende adgang til området, dyrenes egen adfærd og givetvis understøttet af dyrenes udseende (imponerende horn m.v.) har ikke givet anledning til tilvænning til publikum men dog med det daglige tilsyn som en undtagelse. Øremærkningen for en fritlevende bestand af vildokser har vist sig at være særdeles arbejdskrævende. Under de givne betingelser med en lille bestand indenfor et velafgrænset område og med karakter af et pionerprojekt er der dog næppe grundlag for at søge om undtagelse for mærkningsreglerne. Forvaltningen af det halvvilde kvæg kræver fra tid til anden en ekstraordinær indsats, f.eks. i forbindelse med indfangning, anvendelse af bedøvelse m.v. Det vil være en styrkelse af projektet, hvis der kunne inddrages andre arealer til projektet enten i tilknytning til parcellen eller indenfor kort afstand og som desuden kunne indeholde andre landskabelige forhold f.eks. andre skovtyper eller andre jordbundsforhold (højde, fugtighed, bonitet). Vild-hestene: De tre indførte Konik-heste har umiddelbart klaret sig godt i området efter en vis tilvænning. En af hopperne har dog én gang været i alvorlige problemer og var formodentlig omkommet, hvis ikke der var blevet grebet ind. Hestene har haft stærkt varierende yngelsucces. Det er kun i et år (2006) er lykkedes begge hopper at få levedygtige føl. Et nyt føl er født i september

9 Hestene har i begrænset omfang benyttet de opsatte læskure. Det er nævnt fra flere sider, at området er for fugtigt til hestene bl.a. at de ikke slider deres hove tilstrækkeligt på den generelt bløde jord. Udover den ene hoppe, der blev midlertidigt udtaget af bestanden, er der dog ikke sket pleje af hestene hove. Hestene ser dog umiddelbart velfungerende ud. Hestene har især i starten haft en tilværelse som halvvildt levende dyr på friland, men fra tid til anden har der været kontakt mellem besøgende og hestene, der f.eks. også er blevet set håndfodret hen over hegnet selvom der ikke er adgang til området og fodring udtrykkeligt ikke er tilladt. Hestene har derfor en tydeligere tilvænning til mennesker herunder det daglige tilsyn. Naturpleje gennem helårsgræsning: Vildokserne og vildhestene har allerede i løbet af de første fire sæsoner demonstreret en markant påvirkning af træerne i bevoksningen, især som et resultat af deres fødesøgning under den kolde tid af året. Dette ses både ved afbarkning af træer og afbidning af grene og kviste på unge træer. Påvirkningen varierer fra træart til træ-art. Mest udpræget påvirkning er der af rønnebær og abild (vild æble). Dyrene æder barken af såvel store som små træer og de to arter vil blive reduceret i antal og kan evt. helt forsvinde som følge af græsningen i løbet af selv et kort åremål. Begge arter er dog gode til a nykolonisere et område, og de vil ikke have svært ved at komme tilbage igen ved f.eks. i en periode at have et mindre græsningstryk. Ligeledes har dyrene også en markant påvirkning af unge egetræer; generelt er alle unge træer påvirket af dyrenes græsning, mens der kun er lidt eller ingen påvirkning af gamle pilebuske, birketræer, elle- og egetræer. Naturen omfattet af indhegningen på Knarmou Strandenge har en forhistorie, som det har været mulig at skitsere for de seneste ca. 125 år. Området er et godt eksempel på en landskabsudvikling med ensidig tilgroning, som præger en stor del af den danske natur. Disse forhold giver området meget store kvaliteter for et projekt om at introducere store græsædere med henblik på at skabe fornyet landskabelig dynamik med mere lysåbne naturtyper. Knarmou Strandenge er gennem den beskrevne periode blevet ændret fra at være del af et træløst og udpræget landbrugsland til nu at ligge i et overvejende træbevokset landskab med ophørt landbrugsmæssig udnyttelse både indenfor den nuværende indhegning og i dennes nærområde. Ekstensiveringen af landbrugsdriften er indenfor indhegningen sket i tre omgange, og det afspejler i de tre delområder, der har været under tilgroning i hhv. 6-7 år, år og mindst år. De tre forskellige tilgronings-scenarier bidrager på hver sin vis til at belyse effekten af dyrenes tilstedeværelse og er derfor værdifulde for projektet. Der er en sæson betinget sammenhæng mellem trævæksten og hvor dyrene befinder sig. De er mest på de åbne enge i 9

10 sommerhalvåret og mest i de træbevoksede områder i vinterhalvåret. Denne variation har en nær sammenhæng med fødeudbuddet, men den er givetvis også relateret til fugtigheden i jordbunden. Det kystnære Knarmou Strandenge er generelt lavtliggende land (under 5 m over havet) og indenfor denne begrænsede variation opholder dyrenes sig i vinterhalvåret mest på de højeste beliggende arealer. Det havde været interessant, hvis indhegningen både havde været større, havde udvist endnu større variation i højdeforhold og evt. mulighed for dyrene til at søge andre skovtyper. Hvis der kan findes mulighed for en udvidelse af græsningsprojektet bør overvejelser om sådanne forhold indgå. Det var oprindeligt planlagt at hele delområdet II (skovbevokset efter den ældste tilgroning) skulle have været inddraget i indhegningen. Kun den nordlige del (ca. 30 %) blev inkluderet, Denne begrænsning skete ud fra en anerkendelse af, at en løvskov i en fri tilgroning helt uden påvirkning af store græsædere (kronhjorte indenfor hegnet, kvæg udenfor) generelt er manglende i hele Tofte Skov området. Det vurderes derfor rigtigt at fastholde den sydlige del af delområde II som et slags referenceområde uden afgræsning, men samtidigt at fastholde den nordlige del indenfor indhegningen. Der vil efter løvfald blive startet en standardiseret registrering af vegetationens tæthed. Dette vil ske v.hj.a. en relativ metode, der ved fremtidige gentagelser vil give en indeks-værdi for vegetations tæthed. En beskrivelse af de tunge dyrs øvrige påvirkning af området indgår ikke i det planlagte feltarbejde (slitage, optræden af grønsvær m.v.). Det anbefales også, at der gennemføres feltundersøgelser af effekter på flora og fauna i øvrigt. Avlsprojektet Vildokserne: Projektet har for taget sit udgangspunkt i et tysk forsøg på at fremavle en mere urokselignende kvægtype ud fra Heck-kvæg. Da Heck-kvæget har vist sig at trives på lokaliteten er der et godt grundlag for at tage beslutning om den fremtidige forvaltning af avlsprojektet. Det bør også bemærkes, at kalveproduktionen har været i top under hele projektet. Avlsprojektet er ikke blevet fuldt udviklet i de første år. Der er to forhold at bemærke: 1. Den samme tyr har været fastholdt i alle fire sæsoner. Denne tyr er en blanding af Heck og den gamle italienske avlslinie Chianina med henblik på fra starten at tilføre bestanden gener med karakterer, der er vurderet vigtige i avlsprojektet. I startflokken var der inkluderet to unge tyre, der var tiltænkt rollen som kommende avlstyre. Den ene af disse tyre var en krydsning mellem Heck og Lydia avlslinien (Spansk kamptyr), hvilket ville have bragt endnu andre gener ind i bestanden. Den yngste tyrekalv var en Heck. Begge disse tyre udgik desværre i løbet af de første 16 måneder, hvorfor det ikke har været muligt at foretage den planlagte udskiftning af flokkens styrende tyr. For at undgå indavl har det i indeværende sæson været nødvendigt at flytte de i yngledygtige kvier født efter 10

11 2005 til midlertidige udstationeringer i to nærtliggende græsningsområder (hhv 7 og 2 dyr). For et fortsat avlsarbejde er det følgelig altafgørende at få fat i en ny tyr, og det bør være en topprioritet og blive en konkret aktivitet i vinteren 2007/08 omfattende følgende: a. Udtagning af den gamle tyr b. Anskaffelse af en ny tyr ideelt 4-5 år gammel. c. I samme ombæring anskaffelse af 2-3 genetisk distinkte tyrekalve med en alder på år, hvilket så at sige vil sikre arvefølgen de næste 8-10 år. d. Ungtyren af egen avl bør kunne tilbydes i netværket af vildokse-avlere og evt. benyttes i en udveksling. Det kan vise sig problematisk i øjeblikket at få fat på en ny tyr fra f.eks. Tyskland, idet der her er kraftigt eskalerende problemer med en virus, Blue Tongue, der ikke tidligere har været kendt i Nordeuropa. Virusset angriber kvæg og får, og har i 2006 og 2007 været epidemi-agtig i sin udbredelse i Holland, Belgien, Luxemburg, det vestlige Tyskland og nordlige Frankrig. Virusset kan dødeligt for op til 25 % af de ramte dyr. Virusset spredes via en lille flue, men en af måder på at forsøge en inddæmning af problemerne er strenge restriktioner med transport af dyr. Bluetonge virus er netop påvist i Danmark (oktober 2007). 2. Der skal fastlægges principper for det egentlige avlsarbejde, dvs. kriterier for både tilvælgelse og fravælgelsen af dyr. Da der i de første fire sæsoner alene er gennemført en kontrolleret forvaltning af dyrene er alle potentielle avlsdyr stadig i behold. I appendiks 14 er der anbefalinger fra det tyske moderprojekt til dette projekt. Vildhestene: Projektet har valgt at benytte Konik-heste og der er ikke knyttet særlige krav til avlen af disse. I de første fire sæsoner er der ikke foretaget hverken bevidst regulering af bestanden eller tilførsel af nye dyr. Man skal dog være opmærksom på, at området kun kan rumme et meget begrænset antal heste, hvorfor der ved en fastholdelse af hestene i området skal praktiseres en nøje forvaltning efter fastlagte kriterier. For at undgå indavl anbefales en regelmæssig udveksling af dyr med andre bestande. Da der måske er indicier på, at Konik-hestene måske ikke fungerer optimalt på lokaliteten, synes vigtigt at tage beslutning om vilkår for en fortsættelse af deres deltagelse i projektet. Særlige forvaltningsforhold Der har været en række problemer i forbindelse med øremærkningen og kravet om denne er stadig grundlag for en årlig, omkostningstung aktivitet. Forhold vedr. øremærkningen har dog ikke været en del af dette projekt. 11

12 3. Bestandsudvikling for vildokserne Startbestanden af vildokserne på 9 dyr ankom i december De blev alle udsat i indhegningen ved Knarmou. Flokken var alsidigt sammensat af dyr fra 5 tyske besætninger (en besætning leverede 3 dyr (tyr, ungtyr, ko), en besætning leverede to dyr (alle køer) og 4 besætninger hver et dyr (3 køer, en tyrekalv). Bestanden har siden haft en konstant tilvækst og var i sommeren 2007 således på 24 dyr (se appendiks 2). I alt 36 dyr har været del af bestanden, idet der i løbet af de fire sæsoner er født 27 kalve (se appendiks 3). 12 dyr er taget ud af bestanden siden starten (se appendiks 4). Den nuværende bestand er delt mellem tre græsningsparceller: 15 dyr i indhegningen ved Knarmou, 2 dyr ved Lille Vildmose Centret og syv dyr på græsmark i Fennerne (Lille Vildmose). Bestandsudvikling (tilgang, fragang) fremgår af nedenstående diagrammer: Vildokser/Wild cattle Bestand/Population Afgang af dyr/animals taken out Antal/Number Center Fenner Knarmou Antal/Num ber Kalv Ungdyr Voksen År/Year År/Year Denne oprindelige sending på 9 dyr bestod af en yngledygtig tyr, 5 yngledygtige køer, en ung tyr, en kvie (der var blevet løbet) samt en tyrekalv fra samme år. Fire køer og en kvie var drægtige ved ankomsten. En ko (nr. 9) var ikke blevet løbet. Bestanden fik i de første to år ( ) lov at udvikle sig indenfor indhegningen ved Knarmou. Tre af de oprindelige dyr udgik af bestanden i denne startperiode, en tyrekalv dør (2004) og to voksen dyr tages ud (2005). Der blev i samme periode født 11 kalve de 5 i 2004 (to dødfødte) og 6 i Begge dødfødte kalve i den første sæson havde unge køer som moderdyr (den ene med sikkerhed førstegangsfødende). Det er nærliggende at tilskrive de dødfundne kalve til den stress-situation, som moderkørerne havde været udsat for i forbindelse med karantæne og transport fra Tyskland samt tilvænning til et nyt levested. Efter de to første år var bestanden steget fra 9 til 15 dyr. I 2006 fortsatte den gunstige udvikling, idet der blev født ikke mindre end 9 kalve. For første gang gennemførtes om efteråret en mindre regulering i antallet af dyr, idet to tyrekalve fra året før tages ud til slagtning. Bestanden er ved årets afslutning på 22 dyr. I foråret 2007 blev der født 7 kalve i løbet af foråret. I samme periode var der afgang af en kalv fra året før, der i det tidlige forår blev fundet druknet. Ved midsommertiden blev den første mere omfattende regulering gennemført af i alt 9 dyr: En ko og sin kalv blev flyttet til Vildmosecentret, og 7 dyr (2 køer, 4 kvier og en årskalv) blev flyttet til en parcel på 12

13 Fennerne (Lille Vildmose). Desuden udtages fire tyrekalv helt og sælges til levebrug (to 3- års og to 2-års). Produktionsforhold Køerne bliver kønsmodne senest efter 18 måneder og er således alle voksne i deres tredje leveår. Afhængigt at fødetidspunktet vil enkelte kviekalve kunne nå at blive kønsmodne i deres andet leveår. Antallet af køer, der har været aktive i avlsprojektet, har derfor været 5 (en (nr. 9) var ikke blevet løbet), 5, 8 og 9 i de fire ynglesæsoner, dvs. i alt 27 mulige yngleforsøg. I løbet af de fire sæsoner er der blevet født i alt 27 kalve, hvoraf to har været dødfødte (7 %, begge i det første år 2004). Som hovedregel føder en ko en kalv, men der har dog allerede været to hold tvillinger (samme ko i både 2005 og 2006). Se tabel 1. Tabel 1. Fødselsresultat Antal køer % Ikke befrugtet 2 7 Befrugtet Dødfødt 2 7 En kalv Tvillinger 2 7 I alt Set over hele perioden blev der født en kalv/ko/år. I det første år er der p.gr.a. de to dødfødte kalve kun et gennemsnit på 0,5 levende kalv/ko. Men siden har der været en endog særdeles god produktion med 0,8-1,2 kalv/ko/år, gennemsnittet er præcist 1 kalv/ko/år. Se tabel 2. Tabel I alt Løbne køer Kalve Dødfødte 2 2 Levende Levedygtig kalv/ko 0,5 1,2 1,1 0,8 1,0 De unge køer (3-5-års) har med 0,71 kalv/ko en dårlige produktion end de ældre køer (6 år eller ældre) med 1,08 kalv/ko. Det er helt som forventet. Tre kviekalve født i Danmark har været førstegangsfødende i deres tredje leveår. De har kælvet i en alder af dage (dvs. gns. 24½ måned gamle). Med en drægtighedsperiode sat til gennemsnitligt 284 dage er de blevet løbet i alder af dage, dvs. i gennemsnit 15,1 måned efter deres egen fødsel. For køer med flere fødsler er der gennemsnitligt 364 dage mellem fødslerne, men med stor variation ( dage). Langt hovedparten af køerne føder efter dage, men der er tre undtagelser over 400 dage: Efter ankomståret føder to køer i 2005 efter hhv 428 dage og 416 dage, og dette afspejler sikkert stress-situationen efter transporten fra Tyskland. Den sidste undtagelse er ko nr. 4 der i 2007 føder efter 417 dage, men hun har de to foregående år haft tvillinger, hvilket givetvis har tæret på kræfterne. 13

14 Ser man på tidspunkter for hvor hurtigt efter en fødsel en ko bliver løbet igen, så sker det gennemsnitligt efter 80 dage men med stor variation ( dage). En ko har en cyklus på ca. 3 uger, så i et tilfælde er en ko blevet løbet ved førstkommende lejlighed efter en fødsel. Køerne har fortrinsvis kælvet i marts-april men med yderdatoerne 28/2 og 5/6. Se nedenstående diagram. Der er dog stor spredning imellem årene og der er måske en tendens mod et lidt tidligere kælvningstidspunkt igennem de fire år. I 2004 er kælvningerne naturligvis bestemt af tidspunktet for befrugtningen i Tyskland. De tre levendefødte kalve fødes indenfor en meget kort periode (15/3-15/4). I 2005 fødes 5 kalve igen indenfor en kort periode (19/3-4/4) og en enkelt sen fødsel derefter (5/6). I 2006 er der lidt større spredning for 8 kalve (14/3-8/4) og en enkelt senere fødsel (13/5). I 2007 er der for de første 6 kalve en meget stor spredning (28/2-21/4) og derefter igen en enkelt sen fødsel 25/ Antal Kælvingstidspunkter Januar Februar Marts April Maj Juni Måned dødfødte Af de 27 kalve er kønnet kendt fra de 26 (en dødfødt kalv kunne ikke kønsbestemmes), og de fordeler sig med 10 tyrekalve og 16 kviekalve, se tabel 3. Der har som nævnt været to dødfødte kalve det første år, men alle levendefødte kalve har klaret sig fint igennem den første tid. Vejrmæssigt har de fire kælvesæsoner ikke budt på de helt kolde perioder om end den tidligst fødte kalv i 2007 kom til verden efter en snestorm (28/2). Der er således umiddelbart intet der tyder på, at kvæget ikke er tilpasset de øjeblikket fremherskende vintre. De 27 kalve udviser som ventet stor variation i deres udseende. Kalvene er ved fødslen ensfarvet gullige, men skifter derefter gradvis til deres blivende farver. Heck-køer er typisk mørke brune eller sorte og med lys rygstribe og hvidt omkring mulen. En heck-tyr er større end koen og er typisk sort i pelsen med en lys rygstribe. Da Heck-racen er en blandings-race vil der kunne være latente gener for andre farvetyper end de typiske. Da dette projekt ydermere et startet som et forsøg på at medvirke til en videreudvikling af heck-kvæg er der bevidst startet med en tyr, der nok har en heck-tyr som far men som mor en ko af en oprindelig italiensk trækdyr-race. Denne race, Chianina, er karakteriseret ved at være højbenet, hvilket er tillagt som en ønskelig karakter. Men Chianina er samtidig ensfarvet hvidlig i pelsen, så der kan forventes mange lyse kalve. 14

15 For 25 af de 27 kalve er deres farvetype registreret, se tabel. Farvetyperne er klassificeret efter følgende arbitrære inddeling: A. Mørk, overvejende sort kalv med en mere eller mindre tydelige lys stribe på ryggen B. Mørk sortbrun kalv med lyse indslag C. Overvejende lyst ensfarvet kalv med lidt tendens mod mørke partier D. Lyst ensfarvet kalv (enten gullig eller hvidlig). E. Ukendt farvetype Hovedparten (17 dyr, 68 %) falder indenfor en normal variation af heck-kvæg, hvor de fordeler sig på to undertyper: 7 meget sorte og 10 mørke med lyse indslag. De resterende dyr (8 dyr, 32 %) fordeler sig på 3 lyse med mørke indslag og fem helt ensfarvede (3 gullige, 2 hvidlige). Ud fra de fire ynglesæsoner bør der opstilles kriterier for fremtidig udvælgelse af dyr, jfr. appendiks 14. Tabel 3. Farvetyper Tyre (10) Køer(16) Usp I alt Reg. typer % A Mørk sort Mørk lidt B lyst Ensfarvet lys C lidt mørkt Ensfarvet D(gul) gul Ensfarvet D(hvid) hvid Ukendt E farvetype I alt

16 4. Bestandsudvikling for konik-hestene Bestanden af konik-heste startes i ligesom vildokserne i december 2003 med modtagelsen af 3 dyr en hingst og to hopper. Dyrene kommer fra en tysk besætning. Hestene er ikke mærket med synlige øremærker eller andre tydelige kendetegn (men er mærket med microchips). De to hopper kendes fra hinanden på en lille størrelsesforskel. De kaldes i det efterfølgende for hhv. hoppe 1 (den større) og hoppe 2 (den mindre). Der var tale om unge dyr på anskaffelsestidspunktet, som ikke var modne til at yngle den første sæson i I 2005 aborterer begge hopper omkring den 1. april. Rester af begge føl findes i forbindelse med arbejdet med at finde og øremærke kalvene, der fødes i samme periode. I 2006 føder hoppe 1 et føl (en hingst) 8/4 og hoppe 2 følger efter 13/4, hvor hun føder sit føl (en hoppe). Begge føl har klaret sig fint. Under normale forhold vil en hoppe blive bedækket igen i den første brunstperiode ca. en måned efter fødslen. Men i november 2006 ses hoppe 2 blive bedækket af hingsten, og det tyder på en abort kort tid forinden. I 2007 har hoppe 1 en abort omkring 1. april, hvor der findes et føl, der er født ca. en måned for tidligt. Hoppe 2 blev befrugtet i den foregående november og fødte et levedygtigt føl 29/9. Flokken består i dag af 6 heste. Ant al/number Konik-heste/Konik-horses År/Year Voksen Unghest Føl Fødslerne er fortrinsvis sket omkring 1. april, men med den sidste fødsel (29/9) som en væsentlig undtagelse. Selv sent fødte føl vil kunne forventes at klare sig igennem vinteren uden problemer. Erfaringer fra et tilsvarende projekt i Letland er resumeret i appendiks 16. Konik-hestene ved Knarmou går som en typisk vildhesteflok - med en dominerende hingst og en klar rangorden i flokken. På billedet nærmer hingsten sig under et besøg i indhegning for at få overblik over situationen, mens hver hoppe med sit føl følger med under stor opmærksomhed. Det er den største hoppe (nr. 1) til venstre. 16

17 5. Noter om Vildokserne og Konik-hestene ved Knarmou Tilsynet med vildokserne og Konik-hestene Tilsynet med Vildokserne og Konik-hestene er siden starten blevet omhyggeligt varetaget af Hans Peter Hansen (Vildmosetilsynet) og Bent Nielsen (Lille Vildmose Centret). Alle oplysninger i dette kapitel 7 er helt og holdent baseret på deres oplysninger. Der er dagligt tilsyn med flokken i vinterhalvåret fra starten af november til hen i april i de tidlige forårsmåneder er der ekstra opmærksomhed, idet der skal ses særligt efter nyfødte kalve og føl. I den resterende del af året er der tilsyn hver anden dag. Ved et tilsyn findes flokkene og det kontrolleres, at alle dyr ser ud til at trives. Størst indsat er påkrævet i tiden, hvor køerne kælver og hopperne foler. Særlige indsatser som følge af tilsynet med dyrene er gennemgået i appendiks 1. Øremærkning Der er lovkrav om at alt kvæg i Danmark skal forsynes med unikke øremærker, hvilket muliggør at alt slagtekvæg nøjagtigt kan henføres til oprindelsesbesætning. Øremærkningen af de nyfødte kalve skal være foretaget indenfor 20 dage. Den langt mest effektive måde at øremærke en kalv på har vist sig at ske i de første levedage, hvor kalven ikke følger moderen men ligger og trykker i vegetationen. En mærkning kræver dog stadig, at moderkoen forlader kalven, og i den forbindelse er vinterfodringen en vigtig brik. Når kalven bogstaveligt er gemt i vegetationen er det ikke nogen enkel opgave at finde den. Det drejer sig stadig om at være hurtig for den mindste lyd fra kalven får straks moderen og eventuelle andre køer i nærheden til at angribe. Øremærkningen har i flere gange i sådanne situationer måttet opgives af sikkerhedshensyn. Der er i løbet af projektet opnået god rutine i denne aktivitet, men det er stadig en meget tidskrævende indsats, der er nødvendig for at gennemføre øremærkningen. Fodring Der bliver fodret hver dag fra slutningen af november. Fodringen har fuldt samme mønster i alle tre vinter. Der fodres med hø og gives 1-1½ foderenhed om dagen. Foderet gives i tilslutning til fangstfolden, der er opstillet i på engen sydligst i delområde Ib. Herved gøres det muligt at benytte fangstfolden effektivt. Fodring i forbindelse med fangstfolden har også betydning for forholdsvis enkelt at kunne indfange dyr Iagttagelser af dyrene ved Knarmou: Vildokserne og Konik-hestene holder altid sammen i hver sin flok, der dog kan være løst associeret. Konik-hestene gik i starten meget for sig selv. 17

18 Vildokserne kan i dag ses overalt indenfor indhegningen, men førend der blev lavet en overgang befæstet med flis over grøften i syd ville de kun meget nødigt besøge den skovbevoksede del mod vest. I den første vinter benyttede sig mere af den sydlige del. Vildokserne lærte først i efteråret 2004 at gå over skelgrøften, men siden har de krydset efter behov og flokken kan i dag træffes over hele indhegningen. Ved udlægning af foder udviser hingsten tydelig aggression overfor kvæg-flokken og har derved fastlagt et tydeligt hierarki. Aggressionerne sker gennem bid og er voldsomt overfor især mindre kalve, der kan blive forfulgt, hvis de ikke når at komme af vejen. Men i dag er der en tydelig årstidsvariation: I vinterhalvåret opholder dyrene sig fortrinsvist i den skovbevoksede del, mens de i sommerhalvåret især er ude på strandengen. Året rundt er græs den foretrukne føde, men de æder også hele tiden af træer og buske men dog med naturlige sæsonmæssige variationer. Friske knopper er naturligvis et forårsfænomen og det er meget attraktivt. Okserne kan bevidst gå hen over mindre træer for at tvinge dem til jorden og gøre knopperne tilgængelige. En anden teknik er at bruge hornene til at tvinge grene eller mindre træer ned i en højde, hvor de kan ædes. Træernes bark tager de mest fat på ved midvinter tide, hvor de især opsøger rønnebær og yngre, glatbarkede egetræer. Kviste af pil vil de også gerne have, mens kviste af birk ikke ser ud til at være voldsomt populære. I den første sæson tog de en del pilekviste, men det var i hvert fald delvist før den etablerede overgang gav sikker adgang til den træbevoksede del. Fra græsset begynder at spire om foråret opholder de sig meste på engen; i den milde vinter 2006/07 betød dette, at de meget tidligt rykkede på engen. Når græsset spirer mister de straks interessen for høet. I sommerhalvåret opholder de sig ofte længst mod nordøst ud mod kysten dette kan evt. hænge sammen med at de her er mindre plaget af fluer m.v. De undgår generelt vanddækkede arealer, men kan især i sommertiden vove sig ud i selv meget fugtige områder. Når en ko skal kælve går ud for sig selv i den tætte bevoksning og indenfor indhegningen søger hun ofte til den tætte vegetation i det lille område mod nord, der ligger over 5 m og derfor naturligt er den tørreste del af indhegningen. De første 1½ dag efter fødslen bliver kalven i den tætte vegetation, hvor den ligger og trykke når moderkoen f.eks. går efter foder. På enten tredjedagen eller så senest på fjerdedagen tager koen kalven med ud til flokken. 18

19 6. Administrative forhold ved Knarmou Strandenge Det indhegnede område med vildokser og vildheste ligger ud til kysten mellem Dokkedal og Øster Hurup i Aalborg og Mariager Fjord Kommuner. Den nordlige del af området har tilhørt Knarmou gårdene, der blev nedlagt i I den forbindelse bærer dette område navnet Knarmou strandenge, og da hovedparten af indhegning udgøres heraf foreslås dette lokalnavn hermed benyttet for hele indhegningen. Ejendomsforhold: Området består af tre matrikler (matr.nr.e. 1e og 1f Knarmougård, Mou, Aalborg Kommune & 1b Tofte Skov, Als, Mariagerfjord Kommune), der er privatejede af Aage V Jensens Fonde. Beskyttelsesforhold: Området indgår i en fredning af kysten mellem Dokkedal og Toft Camping (Kendelse afgjort af Overfredningsnævnet den 25. juli 1991, journal nr ). Fredningen omfatter landskab samt naturvidenskabelige og rekreative værdier og er tilknyttet bestemmelser om naturpleje. En plejeplan for den del af områder, der udgør indhegningen med vildokser, er udarbejdet af Nordjyllands Amt i december Området er beliggende i internationalt naturbeskyttelsesområde udpeget som hhv EFfuglebeskyttelsesområde nr. 2 og EF-habitatområde nr. 15. I henhold til sidstnævnte vurderes følgende naturtyper forekommer i plejeområdet: Strandenge (1330), Tørre dværgbusk samfund (heder) (4030). Forekomst af særligt beskyttelseskrævende arter i henhold til habitatdirektivet (bilag IV) er endnu ikke undersøgt. Planlægningsmæssig status: Indhegningen omfatter i alt ca. 47,68 ha, der i henhold til plejeplanen inddeles i tre delområder: Delområde Ia: Vestlige 1/3-del af den nordlige parcel, der er en mosaik under fremskreden tilgroning med buske og træer. Området blev afgræsset/dyrket frem til ca. 1955, hvorefter det overgår til fri tilgroning i forbindelse med nedlæggelsen af Knarmou gårdene. Arealet er på 16 ha og den væsentligste del er i dag skovdækket. Delområde Ib: Østlige 2/3-del af den nordlige parcel, der er et engareal ud mod kysten - under begyndende tilgroning. Området har senest været benyttet til græsning fra start 1990erne til 2001 og i årene forinden til høslet. Arealet er på 28.3 ha. Delområde II: Den sydlige parcel er skovdækket på nær en smal zone med græs langs kysten. I henhold til plejeplanen skulle hele dette område have været del af indhegning, men det vælges ved den fysiske etablering af hegnet alene at inkludere de nordligste 30 % af parcellen, i alt 3,45 ha. Dvs. 8,13 ha ikke inddraget i projektet. De angivne areal-angivelser er fremkommet ved opmålinger fra satellit-kort via hjemmesiden Google Earth. Relevant national lovgivning: Størstedelen af området er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttelse af hede, mose og strandeng. Grøften mellem delområder Ia og Ib samt skelgrøften lige nord for delområde II er registreret som 3 vandløb. Delområde II er omfattet af fredskovsbestemmelser efter skovloven. 19

20 Kort over projektområdet (luftfoto fra Aalborg kommune) 20

21 7. Langsigtede mål for naturplejen af Knarmou Strandenge Plejeplanen for Knarmou Strandenge (Nordjyllands Amt 2003) fastlægger vilkår for plejen. Fælles for hele området gives der følgende beskrivelse: Området indhegnes og afgræsses med helårsgræsning, hvorfor de også opføres et læskur og sikres drikkevand til dyrene. Afgræsningen sker så vidt muligt med en kombination af kvæg og heste. De dyr der vil blive anvendt ved plejens start er vildokser og vildheste. Vildhestene er Konik-heste. Konik heste er meget tæt på den oprindelige vildhest. Vildokserne indgår i et Europæisk avlsprogram for at avle på oprindelige egenskaber fra uroksen, der uddøde for 400 år siden, men er stamforment til al kvæg. Helårsafgræsning med vildokser og vildhesten giver en god komplementaritet og vil afstedkomme en mere naturlig afgræsning, der er i bedre overensstemmelse med naturbevarelse og formodentlig også giver bedre betingelser for hjemmehørende og sjældne plante og dyrearter. Tilskudsfodring vil kun finde sted i forbindelse med udbinding og hvis der opstår ekstreme situationer som tykt snedække eller hidtil usete oversvømmelser eller hvis det af dyrevelfærdsårsager er påkrævet. Mineraltilskud vurderes ikke nødvendigt da mange af strandengens planter opkoncentrerer mineraler og salt. Hegnet er et kraftigt kreaturhegn på 140 cm over terræn og med tre strømførende tråde. Der anvendes miljøvenligt træ til pælene. Hegnet placeres i en sådan afstand fra landevejen, at der er plads til en etablering af en dobbeltrettet cykelsti og evt. udsigtspunkt i delområde Ib (NB: Dette er en skrivefejl, idet udsigtspunktet ligger i delområde Ia). Hegnet placeres i en sådan afstand fra kysten, at det kun sjældent påvirkes af opskyllet tang og ålegræs samt isskruninger. Læskuret placeres i en lund i delområde Ia. I overensstemmelse med fredningsbestemmelserne etableres der ikke adgang for publikum i indhegningen. I stedet arbejdes der på etablering af publikumsfaciliteter uden for hegnet så dyrene kan iagttages af interesserede. Nogle af disse faciliteter vil kræve dispensation fra fredningsbestemmelserne og naturbeskyttelsesloven. Publikumsfaciliteterne anses ikke for en del af plejen eller plejeplanen, men nævnes blot for fuldstændighed ens skyld. Der beskrives specifikke formål for alle tre delområder. Delområde Ia: At genskabe udsigtsforhold mod Kattegat (og at skabe dynamik i opvæksten af træer nævnt under formål for delområde II). Delområde Ib: At fremme den biologiske diversitet ved gennem afgræsning at fremme de 21

22 konkurrence svage arter i vegetationen og skabe en struktur på engen, der tilgodeser ynglende og rastende vadefugle. Det var endvidere givet mulighed for at etablere et vandhul i dette område (der var tiltænkt placeret ud for udsigtspunktet for publikum). Delområde II: At skabe dynamik i skoven (formålet gælder også de oprindelige lunde i delområde Ia) Der kan knyttes følgende bemærkninger til græsningsprojektet foreløbige resultater i lyset af disse bestemmelser: Delområde Ia: En begyndende lysåbning af arealet er under hastig udvikling. Afgræsningen har så markant påvirkning af rønnebærtræer, som findes udbredt i tætte bevoksninger, at disse må forventes at gå ud. Men også i områder, der ikke er dækket af opvoksende træer, er der synlig fastholdelse af de lysåbne forhold p.gr.a. afgræsningen. I forhold til formålet med at genskabe udsigtsforholdene fra vejen mod Kattegat, må det noteres, at hegnet langs vejen tager hensyn til en mulig etablering af en dobbeltrettet cykelsti. Afgræsningen vil forståeligt ikke have nogen effekt på den tætte træbevoksning på det friholdte areal. Delområde Ib: Der er ikke i sammenhæng med denne rapport gennemført nogen egentlig monitering af områdets flora og fauna, men under et feltbesøg i forberedelsen af denne rapport blev det konstateret, at engen i høj grad fungerer som et ekstraordinært fint yngleområde for vadefugle (se s. 26). Det påtænkte vandhul er ikke blevet etableret. Der er rigelig og nem adgang til ferskvand gennem områdets grøfter, hvorfor der ikke ud fra hensyn til dyrene er nødvendigt med et ekstra vandhul. Delområde II: Der er begyndende tegn på dynamik i skoven. På sigt kan det synes oplagt at opstille et formål for plejeindsatsen, der integrerer formålene for den eksisterende plejeplan og afgræsningsprojektet til en fælles, langsigtet formålsbeskrivelse. Et bud på et sådant langsigtet mål for plejeområdet er følgende: At sikre gunstig bevaringsstatus for Knarmou Strandenge ved at genskabe og fastholde et lysåbent og artsrigt kystnært landskab med en mosaik af strandeng, eng, løvskov, krat og overdrev i en fri dynamik skabt af en fler-arts afgræsning både introducerede store græsædere (Vildokse, Konik-hest) og naturligt forekommende arter (rådyr, hare, evt. vildsvin og kronhjort). Det lysåbne landskab vil sikre fri udsigt fra vejen mod Kattegat. I forvaltningssammenhæng kunne der desuden formuleres følgende delmål: a. At demonstrere potentialet for bedre sikring af biodiversitet ved introduktion af helårsgræsning af kvæg og heste. b. At udvikle erfaringer med forvaltningsvilkår for anvendelse af helårsgræsning og dermed bidrage til at udvikle mere naturnær naturpleje (i Aalborg Kommune og andre kommuner) c. At deltage i et internationalt avlsprojekt for vildokser. 22

23 8. Evaluering af Knarmou strandenge som græsningsareal Anvendelse af vildokser og konik-heste i naturplejen har til formål at genskabe nogle af de dynamiske elementer, der har været fremherskende i den oprindelige natur. Forhold som afgræsning i vinterhalvåret, dvs. udenfor sommerens vækstsæson med overskud af tilgængelig føde, hvor dyrene vil få noget af deres føde fra grene, knopper og bark, ligesom tilstedeværelsen af store og tunge dyr igennem hele året giver en anden naturlig slitage af området græstørven kan trædes op o. lign. variation i landskabet. Frisk gødning året rundt er også medvirkende til at skabe nye små levesteder, der er vigtige for svampe, insekter mv. Alt sammen er det medvirkende til at (gen)skabe levesteder for mange arter af planter og mindre dyr. Indhegningen ved Knarmou Strandenge illustrerer meget fint en række af de perspektiver, der arbejdes med i denne type græsningsprojekter, idet de tre delområder udviser hvert sit stadie i en tilgroningsproces efter ophørt landbrugsdrift: Fuldstændig skovdækket i syd (delområde II), skov under opvækst mod nordvest (delområde Ia) og enge/strandenge under begyndende tilgroning mod nordøst (delområde Ib). De tre elementer fremgår tydeligt af nedenstående luftfoto fra 2000 (og se nærmere i gennemgangen af landskabsudviklingen i næsten afsnit). Foto: Nordjyllands Amt

24 Fuldstændig skovdækket (mindst 70 års tilgroning, delområde II i syd): Dette område har været i hvert fald været delvist opdyrket, men dette ophører eller aftager fra nedlæggelsen af Kragelundsgårdene omkring 1935 (Birgit og Peter Knudsen, mundtligt). I Taksationsprotokol og Beskrivelse af Lindeborg Skovdistrikt 1924 beskrives området i al sin enkelhed med ordet slette (Peter Friis Møller, pers. medd.). Så sent som i 1940 erne blev der endnu dyrket kartofler i området, som i øvrigt fremstod som åben hede med begyndende opvækst af træer men stadig med frit udsyn til havet overalt fra vejen (Åse & Niels Peter Jensen (Øster Hurup), mundtligt til Thorkild Lund). Hvad der ikke var opdyrket har signatur som hede på det tidligste kort (appendiks 6). Der er nogle få partier med lyng tilbage ligesom der endnu kan findes enkelte meget gamle og store enebærbuske, der er på nippet til at blive skygget helt bort. Hvornår opdyrkningen helt præcist ophører, er uvist. Men træerne har fået lov at vokse op for mindst 70 år siden. Grøfter mellem de små opdyrkede jordlodder kan stadig ses i området. Tilgroningen synes at være startet langs disse grøfter, hvilket sikkert kan tilskrives at den veldrænede jord langs grøfterne har budt på de bedste spiringsbetingelser. Om der har været plantet træer i området er uvist, men opvæksten skyldes fortrinsvis naturlig indvandring tværs over vejen og afspejles af en meget varieret arts sammensætning, der er domineret af løvtræer men som længst mod syd har enkelte nåletræer. Den lavere liggende strandeng langs kysten var endnu i drift frem til ca (Birgit & Peter Knudsen, mundtligt) og dens tilgroning med f.eks. pilebuske må derfor først være startet på dette tidspunkt og er måske endnu ikke afsluttet. Delområde II fremstår i dag som en tæt skov med en tilgroet, langgræsset strandeng ud mod kysten. Den andel af skoven, der er inkluderet i græsningen fremstår ret ensartet med en tydelig zonering; på de tørre og højest beliggende område (op mod vejen) er der overvejende egeskov med indslag af birk og røn. Skoven er her tæt og mørk bortset fra skovbrynet står de enkelte træer med en lille krone og slanke stammer uden sidegrene. En stikrøve-opmåling af de tre dominerende træarter (se appendiks 15) viser en markant skæv aldersfordeling af ege- og birketræer, idet træer under 10 cm i diameter helt mangler. Rønnebærtræerne har i modsætning hertil en dominans af unge træer. Disse står typisk i meget tætte bevoksninger, hvilket må afspejle denne træarts hurtige kolonisering og opvækst, når der er opstået lysåbninger i den tætte skov (formodentlig som følge af lejlighedsvis plukhugst eller naturlig henfald af træer, der er døde). Delområde II - fordeling af diameter af tre løvtræer Antal Maksimumsværdi (cm) i størrelseskategorier Eg Birk Røn 24

25 Så snart fugtigheden i jordbunden stiger ud mod kysten tager birken over som det dominerende træ i de vådeste partier sammen med pil ligesom pilebuskene tager over i det yderste skovbryn. Saltpåvirkning fra oversvømmelser under/efter vinterstorme har givetvis også en indflydelse på hvor tæt på kysten de enkelte træarter vokser med pil som den mest salttolerante. Skelgrøften mellem delområde Ia/Ib og II har store elletræer på begge sider. Længst mod vest op ad vejen er elletræerne markant ældst (kan ses allerede på luftfoto fra 1945). På sydsiden af grøften er der også egetræer næsten helt ud til strandengen. Der er i dag en naturlig afgræsning fra rådyr, men hvornår rådyret er indvandret er ikke kendt. Rådyrets eventuelle påvirkning vurderes dog at have været minimal i løbet af tilgroningsperioden. Strandengen var seneste afgræsset af får. Delområdet II fremstår i dag som et område, der har gennemgået en ensidig tilgroning uden medvirken af store græsædere. Skoven er derfor tæt og mørk og alle arter, der er afhængig af mere lysåbne forhold må enten være forsvundet eller er kraftigt på retur. Det er interessant at bemærke, at skovbrynet er meget tæt på kysten og dermed at den naturlige strandeng er yderst smal. Som udgangspunkt for genintroduktionen af store græsædere er der tale om en etableret skov, hvor langt hovedparten af træerne er vokset langt over græsædernes bidehøjde og hvor skovens selvforyngelse bogstaveligt er skygget bort p.gr.a. træernes tæthed. På den tørre del (egeskoven) har græsædernes påvirkning allerede været markant. Underskoven er næsten helt fjernet og alle rønnebærtræer og delvist enkelte gamle vildæbler er afbarket og må forventes at gå ud. Der sker således en markant lysåbning i denne del af skoven. Der kan findes enkelte helt små, nyspirede egetræer i kanten bevoksningen, hvilket måske er et resultat af græsningen. Med sin ret ensartede aldersstruktur vil skoven dog fortsat være generelt mørk, da især egetræerne står tæt og har små, tætte kroner. Skov i opvækst (50 års tilgroning, delområde Ia): Opdyrkningen af dette område ophører meget præcist omkring , hvor Knarmougårdene nedlægges og ejeren (Lindenborg Gods) beslutter at lade området overgå til en tilgroning (Birgit og Peter Knudsen mundtligt). På det tidspunkt (jfr. luftfoto fra 1954) består delområdet af en mosaik af græsmarker, dyrkede marker og et mindre område under begyndende tilgroning. Sidstnævnte sker på en lille parcel, der omfattende den højest beliggende del af hele indhegningen; præcist det område er på det ældste kort er angivet som hede. Tilgroningen sker tydeligvis i rækker og afspejler formodentligt en opdyrkning, som er blevet indstillet. Ligesom det kunne konstateres i delområde II er der spor af grøfter, hvilket kan forklare at rækkestrukturen, idet drænforholdene langs grøfterne har begunstiget opvæksten af træer. Der er indenfor dette område enkelte store egetræer (diameter cm, N = 4). Men de først 20 år efter ekstensiveringen er opvæksten tilsyneladende alene koncentreret omkring denne parcel med nærmeste, tilliggende arealer. På luftfotoet fra 1974 ser der for første gang ud til at være markant opvækst af birketræer i gang på de arealer, der var marker i Enkelte træer af birk og bævreasp har dog givetvis været etableret på dette tidspunkt. Herefter forløber tilgroningen fortløbende frem 25

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Ammekøer som naturplejere

Ammekøer som naturplejere Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Ammekøer som naturplejere

Ammekøer som naturplejere Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug

Læs mere

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Afrapportering af græsningsprojekt ved Svanevig

Afrapportering af græsningsprojekt ved Svanevig Afrapportering af græsningsprojekt ved Svanevig Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for Lolland

Læs mere

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Pleje af hedelyng -opskrift

Pleje af hedelyng -opskrift Pleje af hedelyng -opskrift - af Botaniker og lynghedeekspert Mons Kvamme, Lyngheisentret, Lygra, Bergen, Norge. Oversat og fotos af agronom Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult, DK. Mere

Læs mere

Natura2000 Indsatsplan. Strandtudse

Natura2000 Indsatsplan. Strandtudse Natura2000 Indsatsplan Strandtudse Udarbejdet af miljøkonsulent Lars Hansen Kerteminde Kommune 2007 Indsatsplan for Strandtudse i Kerteminde Kommune Forekomst af Strandtudser i Kerteminde Kommune Strandtudsen

Læs mere

Dispensation til udvidelse af græsningsfold på beskyttet hede med Enebær på ejendommen matr.nr. 1-c, Ulkerup Skov, Egebjerg sydøst for Hov Vig.

Dispensation til udvidelse af græsningsfold på beskyttet hede med Enebær på ejendommen matr.nr. 1-c, Ulkerup Skov, Egebjerg sydøst for Hov Vig. Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Den 1. september 2014 Dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3 Dispensation til udvidelse af græsningsfold på beskyttet hede med Enebær på ejendommen

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5 Afrapportering Projekt Brødkær Naturpleje NaturErhvervstyrelsen J. nr. 32313-G-12-00733 Administrativ forløb 19.11.2012 Tilsagn fra NaturErhverv. Tilskudsberettigede udgifter kr. 336.240,00. NaturErhverv

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3 Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Plejeplan for Lille Norge syd

Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-

Læs mere

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt ARBEJDSDOKUMENT FELTARBEJDE OG AFRAPPORTERING: AGLAJA 2006 Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004-2006

Læs mere

5. Indhold og aktiviteter

5. Indhold og aktiviteter I forbindelse med realiseringen af delprojekterne kontaktes kulturarvstyrelsen således plejen ikke skader de mange kulturspor i området. Projektet gennemføres i samarbejde mellem Vesthimmerlands Kommune,

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens

Læs mere

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010) 16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer

Læs mere

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet

Læs mere

Bilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype

Læs mere

Bilag 3 LUGT BEREGNING

Bilag 3 LUGT BEREGNING BILAG 93 Bilag 1 94 95 Bilag 2 Bilag 3 LUGT BEREGNING For ejendommen Kanalvej 10 er udpeget følgende områder hvortil geneafstande for lugt beregnes: Nabobeboelse (Kanalvej 8) Samlet bebyggelse/rekreativt

Læs mere

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Vedr: Afregistrering af beskyttet natur på matrikel Barde By, Vorgod 3c samt matrikel Barde

Læs mere

Pletmælkebøtte. Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn

Pletmælkebøtte. Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn Pletmælkebøtte Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn Indhold: 1. Fra skov til åbent landskab 2. Beskyttet natur 3. Naturens tilstand 4. Indsatsmuligheder a. Mere viden b. Naturpleje/- genopretning

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000

Læs mere

Ferbæk Ejerlaug ansøgte i juli 2012 om et tilskud på 100.000 kr. til natur- og miljøprojekt med afgræsning af hedemosen i Ferbæk, Rødhus Fredningen.

Ferbæk Ejerlaug ansøgte i juli 2012 om et tilskud på 100.000 kr. til natur- og miljøprojekt med afgræsning af hedemosen i Ferbæk, Rødhus Fredningen. Natur- og miljøprojekt J. nr. 32313-G-12-00664 Græsningsprojekt på hedemosen, Ferbæk, Rødhus Ansøgt af Ferbæk Ejerlaug. Afsluttet maj 2013 1 Ferbæk Ejerlaug ansøgte i juli 2012 om et tilskud på 100.000

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 125 Vestlige

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge. 1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks

Læs mere

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11 Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan version: 09.02.11 August 2011 INDHOLD Formål Baggrund Nuværende naturtilstand Fremtidig naturtilstand Beskrivelse af naturplejen Naturtilstand

Læs mere

Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr. 6c Mou By, Mou

Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr. 6c Mou By, Mou Aalborg Kommune, Park og Natur Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Marianne Hegelund Thomsen Gadekærsvej 2 9280 Storvorde 07-09-2015 Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr.

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Radioanlæg Rishøj natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Radioanlæg Rishøj, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration

Læs mere

Indsigelsesnotat til Lokalplan SKA.F og kommuneplantillæg Fodboldgolfanlæg Nedre Mosevej, Skagen

Indsigelsesnotat til Lokalplan SKA.F og kommuneplantillæg Fodboldgolfanlæg Nedre Mosevej, Skagen Indsigelsesnotat til Lokalplan SKA.F.05.11.01 og kommuneplantillæg 09.84 Fodboldgolfanlæg Nedre Mosevej, Skagen Center for Teknik og Miljø, 21. august 2015 LAEN Indkomne bemærkninger Centrets bemærkninger

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben

Læs mere

Sådan er Limousinen. Statistiske oplysninger benyttet i hæftet er hentet fra: Dansk Kødkvægs årsstatistik 2014 www.klassificeringskontrollen.

Sådan er Limousinen. Statistiske oplysninger benyttet i hæftet er hentet fra: Dansk Kødkvægs årsstatistik 2014 www.klassificeringskontrollen. Sådan er Limousinen Sådan er Limousinen Et hæfte til nystartede og til kommende limousineavlere om limousinekvægets adfærd og kendetegn, krydret med tips til livet med limousiner. Statistiske oplysninger

Læs mere

07506.00. Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00. Fredningen vedrører: Dyndeby. Domme. Taksations kom miss ion en. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

07506.00. Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00. Fredningen vedrører: Dyndeby. Domme. Taksations kom miss ion en. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 07506.00 Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00 Fredningen vedrører: Dyndeby Domme Taksations kom miss ion en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 20-11-1990 Kendelser Deklarationer FREDNINGSNÆVNET>

Læs mere

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017 NOTAT Svana Sjælland J.nr. SVANA-5660-00001 Ref. mamor/niple Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Natura 2000-område N142, Saltholm og omliggende hav Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i

Læs mere

Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse?

Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse? Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse? 13/02/17 Anette Rosengaard Holmenlund Sheep and Goat Consult www.hyrdetimer.dk, 24 85 99 17 1 Skrev Hyrdetimer håndbog i fårehold og

Læs mere

Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge

Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Formål... 2 Ansøgt beløb... 3 Lille Vildmosecentret...

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen

Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Beliggenhed, areal og ejendomsforhold... 2

Læs mere

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Teknik og Miljø Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Naturkvalitetsplan 2010-2014 Formål Formålet med denne folder er at besvare de oftest stillede spørgsmål, som vi i Slagelse Kommune er blevet mødt med

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Oplæg på kursus for fåreavlere den 30. oktober 2015 i Ribe. Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune Overordnet strategi for naturpleje og naturudvikling

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

Bilag 2. Kravspecifikation. Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet.

Bilag 2. Kravspecifikation. Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet. Bilag 2 Kravspecifikation Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet 1 af 7 Indhold 1. Introduktion... 3 2. Beskrivelse af opgaven...

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016-2021 Krenkerup Haveskov Natura 2000-område nr. 176 Habitatområde H 155 IG ENDEL AST K UD Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan. Krenkerup Haveskov nr. 176. Habitatområde H155

Læs mere

Natura 2000 handleplaner

Natura 2000 handleplaner Natura 2000 handleplaner 2016-2021 159 Bagholt Mose Udpegningsgrundlag: Kransnålalge sø Brunvandet sø Hængesæk Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Mygblomst Målsætning: At det lysåbne areal udvides

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Høringssvar i sag om skovrejsning i Mariagerfjord Kommune j.nr. SVANA

Høringssvar i sag om skovrejsning i Mariagerfjord Kommune j.nr. SVANA Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Vasevej 7 8920 Randers NV 6.1.2 Natur og Miljø Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer:

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov

Læs mere

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

DNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien.

DNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien. BILAG 5-2 Dato: 24. maj 2016 Til: HB på møde den 3. juni 2016 (elektronisk til NFU og PFU 13-23. maj-2016) Sagsbehandler: Birgitte Bang Ingrisch, 61 69 18 22, bbi@dn.dk Evaluering af DNs fredningsstrategi

Læs mere

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov.

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Forslag Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Udgiver: Sorø Kommune, Teknik, Miljø og Drift, Rådhusvej 8, 4180 Sorø Kommune. År: Udkast 2016 Forsidefoto: Gammelt asketræ, langs

Læs mere

Referat fra arbejdsdag på Mosely lørdag den 21. august 2004

Referat fra arbejdsdag på Mosely lørdag den 21. august 2004 Referat fra arbejdsdag på Mosely lørdag den 21. august 2004 Dagsordenen var: 1. Velkomst 2. Status, ansøgninger, nedrivning mm. 3. Jagt, planlægning af efterårsjagterne og oplæg (Niels) 4. Plan for det

Læs mere

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Natura 2000 - Handleplan Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag af den statslige

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til afgræsning med ammekvæg i Svanninge Bjerge, Nyborgvej 122 og Reventlowsvej 104, 5600 Faaborg.

Ansøgning om tilladelse til afgræsning med ammekvæg i Svanninge Bjerge, Nyborgvej 122 og Reventlowsvej 104, 5600 Faaborg. Notat Ansøgning om tilladelse til afgræsning med ammekvæg i Svanninge Bjerge, Nyborgvej 122 og Reventlowsvej 104, 5600 Faaborg. Udarbejdet af: Elisabeth Oxenbøll Sørensen Dato: 17-04-2008 Sagsid.: 09.17.00-P19-80-07

Læs mere

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov SKOVUDVIKLING VED Å BO -Fra bar mark til naturskov Mødenotat Møde med Socialdemokraterne vedr. Åbo Skov Til mødet deltog: Steen B. Andersen, byrådsmedlem (S), medlem af miljøudvalget (sba@byr.aarhus.dk

Læs mere

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige

Læs mere

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune #split# Råstofplan 2016 Plan og Miljø Dato: 04-05-2016 Sags. nr.: 86.07.00-P17-1-15 Sagsbeh.: Gorm Pilgaard Jørgensen Lokaltlf.: +4599455109 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945

Læs mere

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST Det vestlige hjørne af Nationalpark Mols Bjerge er Følle Bund, der fra gammel tid har hørt under Kalø. Følle Bund ligger syd for Strandvejen, sydvest for

Læs mere