VILDOKSER OG KONIK-HESTE VED KNARMOU STRANDENGE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VILDOKSER OG KONIK-HESTE VED KNARMOU STRANDENGE"

Transkript

1 Konsulentrapport VILDOKSER OG KONIK-HESTE VED KNARMOU STRANDENGE Uffe Gjøl Sørensen UG Sørensen Consult Overgaden Oven Vandet 68, København K

2 Rapport: Vildokser og Konik-heste ved Knarmou Strandenge. For Aalborg Kommune Af Uffe Gjøl Sørensen Miljørådgiver, biolog København, oktober 2007 UG Sørensen Consult Overgaden Oven Vandet 68, 2 DK-1415 København K Telefon (45) Mobil (45) Fotos uden angivelse af fotograf er taget af forfatteren på nær hovedparten af billederne i appendiks 3, der er taget af Jens Vinge (Aalborg Kommune) Indholdsfortegnelse Indledning.. 5 Tak. 5 Resume.. 6 Projektets start 7 Konklusioner.. 8 Bestandsudvikling for Vildokser Bestandsudvikling for Konik-heste.. 16 Noter om Vildokserne og Konik-hestene ved Knarmou Administrative forhold ved Knarmou Strandenge 19 Luftfoto af indhegningen.. 20 Langsigtede mål for naturplejen af Knarmou Strandenge 21 Evaluering af Knarmou Strandenge som græsningsareal. 23 Landskabsudvikling igennem 125 år 31 Litteratur Oversigt over appendikser 35 Appendiks Summary

3 Vildokser og konik-heste ved Knarmou Strandenge 3

4 4

5 Indledning Nordjyllands Amt tog initiativ til projektet i 2003 med henblik på dels at afprøve vildkvæg og vildheste til naturpleje i Danmark og dels at starte dansk avl af vildkvæg. I forbindelse med den politiske omlægning efter kommunalreformen med nedlæggelse af amterne og oprettelse af større kommuner er ansvaret for projektet overgået til Aalborg Kommune. Græsningsprojektet er enestående i Danmark ved, at der arbejdes med store græssende dyr, der alene er tiltænkt en rolle i naturforvaltningen. I denne rapport sammenstilles faktuelle oplysninger om projektet siden starten med henblik på at danne grundlag for fastlæggelse projektets fremtidige forvaltning. Rapporten omfatter følgende: 1. Projektets start 2. Konklusioner 3. Bestandsudvikling for Vildokser 4. Bestandsudvikling for Konik-heste 5. Noter om Vildokserne og Konik-hestene ved Knarmou 6. Administrative forhold ved Knarmou Strandenge 7. Langsigtede mål for naturplejen af Knarmou Strandenge 8. Evaluering af Knarmou Strandenge som græsningsareal 9. Landskabsudvikling igennem 125 år Desuden fremlægges grundmaterialet og supplerende oplysninger i appendikserne 1-16 Et første udkast til rapporten har været benyttet som oplæg til en workshop for at udarbejde en række anbefalinger til Aalborg Kommunes fremtidige drift af projektet. Workshoppen blev afholdt 8 oktober 2007 (15-18) på Lille Vildmose Centret med deltagelse af Kim Friis Egefjord (Skov- og Naturstyrelsen), Hans Peter Hansen (Vildmosetilsynet), Willy Jørgensen (Danmarks Naturfredningsforening), Jan Kunstmann (Nepenthes), Bent Nielsen (Lille Vildmose Centret), Lars Møller Nielsen (Aage V Jensens Fond), Anne Marie Steffensen (Jammerbugt Kommune), Uffe Gjøl Sørensen (konsulent), Karsten Thomsen (Nepenthes) samt for Aalborg Kommune: Anne Marie Overgård Jensen, Lone Godske og Jens Vinge. Tak Bent Nielsen (Lille Vildmose Centret) og Hans Peter Hansen (Vildmosetilsynet) har stået for det daglige tilsyn med vildokserne og vildhestene - deres detaljerede indsigt og engagement omkring projektet har været en uvurderlig kilde til informationer Kort- og Matrikelstyrelsen gav adgang til at studere luftfotos Beskrivelsen af området er baseret på oplysninger fra Birgit & Peter Knudsen, Bjarke Huus Jensen, Hans Peter Hansen, Bent Nielsen, Thorkild Lund, Peter Larsen samt egne feltbesøg og analyser af kort og luftfotos Peter Friis Møller hjalp med kopi af den relevante del af 1924-driftsplanen for Tofte Skov (Lindenborg Gods) Margret Bunzel-Drücke har leveret anbefalinger omkring et fortsat avlsprojekt for vildokserne Karsten Thomsen har kommenteret udkastet til rapporten Jens Vinge og Lone Godske, begge Aalborg kommune, har været overordnet ansvarlige for projektet og takkes for løbende bistand, diskussioner og vejledning. Jens Vinge har taget hovedparten af billederne af Vildokserne i appendiks 3. 5

6 Resume: Rapporten beskriver de første fire sæsoner med vildokser og Konik-heste på lokaliteten Knarmou Strandenge. Projektet startes af Nordjyllands Amt med henblik på at afprøve disse stor græsædere i naturplejen. Aalborg kommune har overtaget ansvaret for projektet efter amtets nedlæggelse. Projektet har overordnet været en succes. Konklusionerne fra rapporten er samlet på side I december 2003 importeres 9 vildokser og tre Konik-heste fra Tyskland. Dyrene har klaret sig godt i området med jævnt stigende bestande. Der er i perioden født 27 levedygtige kalve og 3 levedygtige føl. Der er samtidigt udgået 12 vildokser men ingen Konik-heste, hvorfor bestanden i oktober 2007 udgjordes af 24 vildokser og 6 Konik-heste. Af disse går 15 vildokser og de 6 Konik-heste i indhegningen på Knarmou Strandenge, mens hhv. 7 og 2 vildokser er flyttet til nærliggende græsningsområder i Lille Vildmose. Knarmou strandenge evalueres som et græsningsareal, der er meget velegnet til at demonstrere en række af de perspektiver indenfor naturplejen, der begrunder en reintroduktion af store græsædere, dvs. dynamik og de store græsæderes påvirkning af vegetationen. Dette skyldes, at indhegningen omfatter tre delområder i hvert sit stadie af tilgroning efter ophørt landbrugsmæssig udnyttelse. Engene (28 ha) langs kysten mod nordøst har været i benyttet til sommergræsning eller høslet indtil 2001, vest herfor ligger et i dag delvist krat og skovbevokset areal (16 ha), der var marker i omdrift frem til og længst om syd fremstår området som en tæt skov (3½ ha) som følge af en fri tilgroning gennem mere end 70 år. Det vil være en styrkelse af projektet, hvis der kan inddrages andre arealer enten i tilknytning til græsningsparcellen eller indenfor kort afstand. Sådanne arealer kunne med fordel indeholde andre skovtyper og andre jordbundsforhold (højde, fugtighed, bonitet). Vildokserne og Konik-hestene har i løbet af de første fire sæsoner demonstreret den forventede markante påvirkning af vegetationen indenfor indhegningen. Strandengene er blevet kortgræssede og dyrenes tilstedeværelse er med til at fastholde området som en værdifuld ynglelokalitet for vadefugle. Fortrinsvis i vinterhalvåret indgår bark, grene og kviste i dyrenes kost, og det giver meget synlige effekter på træer og buske. Rønnebærtræer og delvist vild-æble bliver afbarket og langt hovedparten af disse arter må forventes at gå ud. For andre hyppige træarter (eg, birk, pil og bævreasp) er dyrenes udnyttelse begrænset til unge træer, hvor både bark, grene, kviste og blade ædes. Udviklingen af landskabet i nærområdet af græsningsparcellen har gennem de sidste 125 år ændret sig fra en åbent, næsten træløst landbrugsland til et i dag overvejende træbevokset areal enten gennem nåletræsplantager elle i en fri tilgroning af fortrinsvis løvtræer. Avlsprojektet af vildokserne er kun delvist blevet udviklet. I løbet af det første 1½ år udgår begge ungtyre, der tiltænkt at afløse den første føretyr. Projektet har følgelig en afgørende opgave i at få fat i en ny tyr. Desuden skal der fastlægges principper for tilvælgelse og fravælgelse af dyr. Der fremlægges anbefalinger ud fra tyske erfaringer med et tilsvarende avlsprojekt. Rapporten dokumenterer større praktiske aktiviteter ved etablering og drift af græsningsprojektet (appendiks 1) og giver status for hver enkel vildokse inklusiv fotodokumentation for alle dyr, der endnu er del af projektet (appendiks 3). 6

7 1. Projektets start Projektet blev igangsat af Naturkontoret under Nordjyllands Amt i Projektet havde dels til formål at afprøve vildkvæg og vildheste til naturpleje i Danmark og dels at opstarte dansk avl af Vildkvæg. Den ekstensive helårsgræsning ved vildkvæg og vildheste ventes at føre til en mere varieret vegetation på grund af det lave græsningstryk, hvor flere urter får mulighed for at vokse op og blomstre til glæde for insekter og andre dyr. De visnende planter vil være en væsentlig del af fødegrundlaget for dyrene om vinteren, så tilskudsfordring begrænses. Samlet set forventes ekstensiv helårsgræsning at bidrage til en større biologisk mangfoldighed i projektområdet. Det hedder endvidere, projektet skal efterligne naturlige forhold med samgræsning af vildkvæg og heste, som den oprindeligt foregik før dyrene blev udryddet fra den europæiske natur. Om det planlagte avlsprojekt hedder det, at Uroksen, som ikke længere findes i sin oprindelige form, er stamfaderen til europæisk kvæg og levede vildt indtil for knap 400 år siden. Teoretisk set vil urokselignende kvæg derfor være ideelt til naturpleje, da uroksen tidligere var en del af den europæiske natur. Det formodes, at langt de fleste af uroksens oprindelige gener og tilhørende egenskaber fortsat findes i nutiden kvæg, for eksempel i de gamle robuste racer som Skotsk Højlandskvæg, Galloway m.fl., og at det er muligt at samle urokse-egenskaberne i én kvægrace igen. Avlsprojektet blev planlagt i samarbejde med to tyske naturplejeorganisationer, ABU (Arbeitsgeneinschaft Biologisher Umweltschutz) og SALIX og var således en fortsættelse af et allerede igangsat tysk avlsprojekt. Der blev forventet mulighed for at udveksle og videresælge avlsdyr til andre urokseavlere i Europa. Der blev endelig forventet en mulighed for at producere kvalitetskød, idet dyr som ikke opfylder de opstillede avlskriterier kan sælges. Oversigt over praktiske aktiviteter i forbindelse med projektets etablering og hidtidige gennemførelse fremgår af appendiks 1. Vildkvæg og Konikheste har en synlig påvirkning af trævegetationen efter vinterens afbidning af rønnebærtræernes bark 7

8 2. Konklusioner Knarmou Strandenge som levested for vildokser og vildheste: Vildokserne: Vildokserne har klaret sig godt på Knarmou Strandenge. Bestanden har været jævnt stigende fra de indførte 9 dyr til pt. 24 dyr. Vildokserne har haft en meget fin produktion, idet i alt 27 kalve er blevet født, gennemsnitligt en kalv per ko om året. Det indikerer, at der er rigeligt med føde (inkl. vinterfodring), hvilket giver dyrene god kondition til at gennemføre den hårde belastning at få en kalv hvert år. Vinterfodringen er mere omfattende end oprindeligt planlagt. 12 dyr er taget ud af bestanden siden starten; den væsentligste årsag skyldes fjernelser af dyr (8) efter forvaltningsmæssige beslutninger (heraf 6 solgt til konsum). Der har været to dødfødte kalve (efterfølgende transporten fra Tyskland) og to kalve, der er omkommet af naturlige årsager. Der er i henhold til lovregel herom opført de forskriftmæssige læskure, men de bliver ikke benyttet. Vildokserne har delvist fungeret som en halvvild dyrebestand, hvor der alene har været en minimal kontakt til mennesker gennem det professionelle tilsyn. Den manglende adgang til området, dyrenes egen adfærd og givetvis understøttet af dyrenes udseende (imponerende horn m.v.) har ikke givet anledning til tilvænning til publikum men dog med det daglige tilsyn som en undtagelse. Øremærkningen for en fritlevende bestand af vildokser har vist sig at være særdeles arbejdskrævende. Under de givne betingelser med en lille bestand indenfor et velafgrænset område og med karakter af et pionerprojekt er der dog næppe grundlag for at søge om undtagelse for mærkningsreglerne. Forvaltningen af det halvvilde kvæg kræver fra tid til anden en ekstraordinær indsats, f.eks. i forbindelse med indfangning, anvendelse af bedøvelse m.v. Det vil være en styrkelse af projektet, hvis der kunne inddrages andre arealer til projektet enten i tilknytning til parcellen eller indenfor kort afstand og som desuden kunne indeholde andre landskabelige forhold f.eks. andre skovtyper eller andre jordbundsforhold (højde, fugtighed, bonitet). Vild-hestene: De tre indførte Konik-heste har umiddelbart klaret sig godt i området efter en vis tilvænning. En af hopperne har dog én gang været i alvorlige problemer og var formodentlig omkommet, hvis ikke der var blevet grebet ind. Hestene har haft stærkt varierende yngelsucces. Det er kun i et år (2006) er lykkedes begge hopper at få levedygtige føl. Et nyt føl er født i september

9 Hestene har i begrænset omfang benyttet de opsatte læskure. Det er nævnt fra flere sider, at området er for fugtigt til hestene bl.a. at de ikke slider deres hove tilstrækkeligt på den generelt bløde jord. Udover den ene hoppe, der blev midlertidigt udtaget af bestanden, er der dog ikke sket pleje af hestene hove. Hestene ser dog umiddelbart velfungerende ud. Hestene har især i starten haft en tilværelse som halvvildt levende dyr på friland, men fra tid til anden har der været kontakt mellem besøgende og hestene, der f.eks. også er blevet set håndfodret hen over hegnet selvom der ikke er adgang til området og fodring udtrykkeligt ikke er tilladt. Hestene har derfor en tydeligere tilvænning til mennesker herunder det daglige tilsyn. Naturpleje gennem helårsgræsning: Vildokserne og vildhestene har allerede i løbet af de første fire sæsoner demonstreret en markant påvirkning af træerne i bevoksningen, især som et resultat af deres fødesøgning under den kolde tid af året. Dette ses både ved afbarkning af træer og afbidning af grene og kviste på unge træer. Påvirkningen varierer fra træart til træ-art. Mest udpræget påvirkning er der af rønnebær og abild (vild æble). Dyrene æder barken af såvel store som små træer og de to arter vil blive reduceret i antal og kan evt. helt forsvinde som følge af græsningen i løbet af selv et kort åremål. Begge arter er dog gode til a nykolonisere et område, og de vil ikke have svært ved at komme tilbage igen ved f.eks. i en periode at have et mindre græsningstryk. Ligeledes har dyrene også en markant påvirkning af unge egetræer; generelt er alle unge træer påvirket af dyrenes græsning, mens der kun er lidt eller ingen påvirkning af gamle pilebuske, birketræer, elle- og egetræer. Naturen omfattet af indhegningen på Knarmou Strandenge har en forhistorie, som det har været mulig at skitsere for de seneste ca. 125 år. Området er et godt eksempel på en landskabsudvikling med ensidig tilgroning, som præger en stor del af den danske natur. Disse forhold giver området meget store kvaliteter for et projekt om at introducere store græsædere med henblik på at skabe fornyet landskabelig dynamik med mere lysåbne naturtyper. Knarmou Strandenge er gennem den beskrevne periode blevet ændret fra at være del af et træløst og udpræget landbrugsland til nu at ligge i et overvejende træbevokset landskab med ophørt landbrugsmæssig udnyttelse både indenfor den nuværende indhegning og i dennes nærområde. Ekstensiveringen af landbrugsdriften er indenfor indhegningen sket i tre omgange, og det afspejler i de tre delområder, der har været under tilgroning i hhv. 6-7 år, år og mindst år. De tre forskellige tilgronings-scenarier bidrager på hver sin vis til at belyse effekten af dyrenes tilstedeværelse og er derfor værdifulde for projektet. Der er en sæson betinget sammenhæng mellem trævæksten og hvor dyrene befinder sig. De er mest på de åbne enge i 9

10 sommerhalvåret og mest i de træbevoksede områder i vinterhalvåret. Denne variation har en nær sammenhæng med fødeudbuddet, men den er givetvis også relateret til fugtigheden i jordbunden. Det kystnære Knarmou Strandenge er generelt lavtliggende land (under 5 m over havet) og indenfor denne begrænsede variation opholder dyrenes sig i vinterhalvåret mest på de højeste beliggende arealer. Det havde været interessant, hvis indhegningen både havde været større, havde udvist endnu større variation i højdeforhold og evt. mulighed for dyrene til at søge andre skovtyper. Hvis der kan findes mulighed for en udvidelse af græsningsprojektet bør overvejelser om sådanne forhold indgå. Det var oprindeligt planlagt at hele delområdet II (skovbevokset efter den ældste tilgroning) skulle have været inddraget i indhegningen. Kun den nordlige del (ca. 30 %) blev inkluderet, Denne begrænsning skete ud fra en anerkendelse af, at en løvskov i en fri tilgroning helt uden påvirkning af store græsædere (kronhjorte indenfor hegnet, kvæg udenfor) generelt er manglende i hele Tofte Skov området. Det vurderes derfor rigtigt at fastholde den sydlige del af delområde II som et slags referenceområde uden afgræsning, men samtidigt at fastholde den nordlige del indenfor indhegningen. Der vil efter løvfald blive startet en standardiseret registrering af vegetationens tæthed. Dette vil ske v.hj.a. en relativ metode, der ved fremtidige gentagelser vil give en indeks-værdi for vegetations tæthed. En beskrivelse af de tunge dyrs øvrige påvirkning af området indgår ikke i det planlagte feltarbejde (slitage, optræden af grønsvær m.v.). Det anbefales også, at der gennemføres feltundersøgelser af effekter på flora og fauna i øvrigt. Avlsprojektet Vildokserne: Projektet har for taget sit udgangspunkt i et tysk forsøg på at fremavle en mere urokselignende kvægtype ud fra Heck-kvæg. Da Heck-kvæget har vist sig at trives på lokaliteten er der et godt grundlag for at tage beslutning om den fremtidige forvaltning af avlsprojektet. Det bør også bemærkes, at kalveproduktionen har været i top under hele projektet. Avlsprojektet er ikke blevet fuldt udviklet i de første år. Der er to forhold at bemærke: 1. Den samme tyr har været fastholdt i alle fire sæsoner. Denne tyr er en blanding af Heck og den gamle italienske avlslinie Chianina med henblik på fra starten at tilføre bestanden gener med karakterer, der er vurderet vigtige i avlsprojektet. I startflokken var der inkluderet to unge tyre, der var tiltænkt rollen som kommende avlstyre. Den ene af disse tyre var en krydsning mellem Heck og Lydia avlslinien (Spansk kamptyr), hvilket ville have bragt endnu andre gener ind i bestanden. Den yngste tyrekalv var en Heck. Begge disse tyre udgik desværre i løbet af de første 16 måneder, hvorfor det ikke har været muligt at foretage den planlagte udskiftning af flokkens styrende tyr. For at undgå indavl har det i indeværende sæson været nødvendigt at flytte de i yngledygtige kvier født efter 10

11 2005 til midlertidige udstationeringer i to nærtliggende græsningsområder (hhv 7 og 2 dyr). For et fortsat avlsarbejde er det følgelig altafgørende at få fat i en ny tyr, og det bør være en topprioritet og blive en konkret aktivitet i vinteren 2007/08 omfattende følgende: a. Udtagning af den gamle tyr b. Anskaffelse af en ny tyr ideelt 4-5 år gammel. c. I samme ombæring anskaffelse af 2-3 genetisk distinkte tyrekalve med en alder på år, hvilket så at sige vil sikre arvefølgen de næste 8-10 år. d. Ungtyren af egen avl bør kunne tilbydes i netværket af vildokse-avlere og evt. benyttes i en udveksling. Det kan vise sig problematisk i øjeblikket at få fat på en ny tyr fra f.eks. Tyskland, idet der her er kraftigt eskalerende problemer med en virus, Blue Tongue, der ikke tidligere har været kendt i Nordeuropa. Virusset angriber kvæg og får, og har i 2006 og 2007 været epidemi-agtig i sin udbredelse i Holland, Belgien, Luxemburg, det vestlige Tyskland og nordlige Frankrig. Virusset kan dødeligt for op til 25 % af de ramte dyr. Virusset spredes via en lille flue, men en af måder på at forsøge en inddæmning af problemerne er strenge restriktioner med transport af dyr. Bluetonge virus er netop påvist i Danmark (oktober 2007). 2. Der skal fastlægges principper for det egentlige avlsarbejde, dvs. kriterier for både tilvælgelse og fravælgelsen af dyr. Da der i de første fire sæsoner alene er gennemført en kontrolleret forvaltning af dyrene er alle potentielle avlsdyr stadig i behold. I appendiks 14 er der anbefalinger fra det tyske moderprojekt til dette projekt. Vildhestene: Projektet har valgt at benytte Konik-heste og der er ikke knyttet særlige krav til avlen af disse. I de første fire sæsoner er der ikke foretaget hverken bevidst regulering af bestanden eller tilførsel af nye dyr. Man skal dog være opmærksom på, at området kun kan rumme et meget begrænset antal heste, hvorfor der ved en fastholdelse af hestene i området skal praktiseres en nøje forvaltning efter fastlagte kriterier. For at undgå indavl anbefales en regelmæssig udveksling af dyr med andre bestande. Da der måske er indicier på, at Konik-hestene måske ikke fungerer optimalt på lokaliteten, synes vigtigt at tage beslutning om vilkår for en fortsættelse af deres deltagelse i projektet. Særlige forvaltningsforhold Der har været en række problemer i forbindelse med øremærkningen og kravet om denne er stadig grundlag for en årlig, omkostningstung aktivitet. Forhold vedr. øremærkningen har dog ikke været en del af dette projekt. 11

12 3. Bestandsudvikling for vildokserne Startbestanden af vildokserne på 9 dyr ankom i december De blev alle udsat i indhegningen ved Knarmou. Flokken var alsidigt sammensat af dyr fra 5 tyske besætninger (en besætning leverede 3 dyr (tyr, ungtyr, ko), en besætning leverede to dyr (alle køer) og 4 besætninger hver et dyr (3 køer, en tyrekalv). Bestanden har siden haft en konstant tilvækst og var i sommeren 2007 således på 24 dyr (se appendiks 2). I alt 36 dyr har været del af bestanden, idet der i løbet af de fire sæsoner er født 27 kalve (se appendiks 3). 12 dyr er taget ud af bestanden siden starten (se appendiks 4). Den nuværende bestand er delt mellem tre græsningsparceller: 15 dyr i indhegningen ved Knarmou, 2 dyr ved Lille Vildmose Centret og syv dyr på græsmark i Fennerne (Lille Vildmose). Bestandsudvikling (tilgang, fragang) fremgår af nedenstående diagrammer: Vildokser/Wild cattle Bestand/Population Afgang af dyr/animals taken out Antal/Number Center Fenner Knarmou Antal/Num ber Kalv Ungdyr Voksen År/Year År/Year Denne oprindelige sending på 9 dyr bestod af en yngledygtig tyr, 5 yngledygtige køer, en ung tyr, en kvie (der var blevet løbet) samt en tyrekalv fra samme år. Fire køer og en kvie var drægtige ved ankomsten. En ko (nr. 9) var ikke blevet løbet. Bestanden fik i de første to år ( ) lov at udvikle sig indenfor indhegningen ved Knarmou. Tre af de oprindelige dyr udgik af bestanden i denne startperiode, en tyrekalv dør (2004) og to voksen dyr tages ud (2005). Der blev i samme periode født 11 kalve de 5 i 2004 (to dødfødte) og 6 i Begge dødfødte kalve i den første sæson havde unge køer som moderdyr (den ene med sikkerhed førstegangsfødende). Det er nærliggende at tilskrive de dødfundne kalve til den stress-situation, som moderkørerne havde været udsat for i forbindelse med karantæne og transport fra Tyskland samt tilvænning til et nyt levested. Efter de to første år var bestanden steget fra 9 til 15 dyr. I 2006 fortsatte den gunstige udvikling, idet der blev født ikke mindre end 9 kalve. For første gang gennemførtes om efteråret en mindre regulering i antallet af dyr, idet to tyrekalve fra året før tages ud til slagtning. Bestanden er ved årets afslutning på 22 dyr. I foråret 2007 blev der født 7 kalve i løbet af foråret. I samme periode var der afgang af en kalv fra året før, der i det tidlige forår blev fundet druknet. Ved midsommertiden blev den første mere omfattende regulering gennemført af i alt 9 dyr: En ko og sin kalv blev flyttet til Vildmosecentret, og 7 dyr (2 køer, 4 kvier og en årskalv) blev flyttet til en parcel på 12

13 Fennerne (Lille Vildmose). Desuden udtages fire tyrekalv helt og sælges til levebrug (to 3- års og to 2-års). Produktionsforhold Køerne bliver kønsmodne senest efter 18 måneder og er således alle voksne i deres tredje leveår. Afhængigt at fødetidspunktet vil enkelte kviekalve kunne nå at blive kønsmodne i deres andet leveår. Antallet af køer, der har været aktive i avlsprojektet, har derfor været 5 (en (nr. 9) var ikke blevet løbet), 5, 8 og 9 i de fire ynglesæsoner, dvs. i alt 27 mulige yngleforsøg. I løbet af de fire sæsoner er der blevet født i alt 27 kalve, hvoraf to har været dødfødte (7 %, begge i det første år 2004). Som hovedregel føder en ko en kalv, men der har dog allerede været to hold tvillinger (samme ko i både 2005 og 2006). Se tabel 1. Tabel 1. Fødselsresultat Antal køer % Ikke befrugtet 2 7 Befrugtet Dødfødt 2 7 En kalv Tvillinger 2 7 I alt Set over hele perioden blev der født en kalv/ko/år. I det første år er der p.gr.a. de to dødfødte kalve kun et gennemsnit på 0,5 levende kalv/ko. Men siden har der været en endog særdeles god produktion med 0,8-1,2 kalv/ko/år, gennemsnittet er præcist 1 kalv/ko/år. Se tabel 2. Tabel I alt Løbne køer Kalve Dødfødte 2 2 Levende Levedygtig kalv/ko 0,5 1,2 1,1 0,8 1,0 De unge køer (3-5-års) har med 0,71 kalv/ko en dårlige produktion end de ældre køer (6 år eller ældre) med 1,08 kalv/ko. Det er helt som forventet. Tre kviekalve født i Danmark har været førstegangsfødende i deres tredje leveår. De har kælvet i en alder af dage (dvs. gns. 24½ måned gamle). Med en drægtighedsperiode sat til gennemsnitligt 284 dage er de blevet løbet i alder af dage, dvs. i gennemsnit 15,1 måned efter deres egen fødsel. For køer med flere fødsler er der gennemsnitligt 364 dage mellem fødslerne, men med stor variation ( dage). Langt hovedparten af køerne føder efter dage, men der er tre undtagelser over 400 dage: Efter ankomståret føder to køer i 2005 efter hhv 428 dage og 416 dage, og dette afspejler sikkert stress-situationen efter transporten fra Tyskland. Den sidste undtagelse er ko nr. 4 der i 2007 føder efter 417 dage, men hun har de to foregående år haft tvillinger, hvilket givetvis har tæret på kræfterne. 13

14 Ser man på tidspunkter for hvor hurtigt efter en fødsel en ko bliver løbet igen, så sker det gennemsnitligt efter 80 dage men med stor variation ( dage). En ko har en cyklus på ca. 3 uger, så i et tilfælde er en ko blevet løbet ved førstkommende lejlighed efter en fødsel. Køerne har fortrinsvis kælvet i marts-april men med yderdatoerne 28/2 og 5/6. Se nedenstående diagram. Der er dog stor spredning imellem årene og der er måske en tendens mod et lidt tidligere kælvningstidspunkt igennem de fire år. I 2004 er kælvningerne naturligvis bestemt af tidspunktet for befrugtningen i Tyskland. De tre levendefødte kalve fødes indenfor en meget kort periode (15/3-15/4). I 2005 fødes 5 kalve igen indenfor en kort periode (19/3-4/4) og en enkelt sen fødsel derefter (5/6). I 2006 er der lidt større spredning for 8 kalve (14/3-8/4) og en enkelt senere fødsel (13/5). I 2007 er der for de første 6 kalve en meget stor spredning (28/2-21/4) og derefter igen en enkelt sen fødsel 25/ Antal Kælvingstidspunkter Januar Februar Marts April Maj Juni Måned dødfødte Af de 27 kalve er kønnet kendt fra de 26 (en dødfødt kalv kunne ikke kønsbestemmes), og de fordeler sig med 10 tyrekalve og 16 kviekalve, se tabel 3. Der har som nævnt været to dødfødte kalve det første år, men alle levendefødte kalve har klaret sig fint igennem den første tid. Vejrmæssigt har de fire kælvesæsoner ikke budt på de helt kolde perioder om end den tidligst fødte kalv i 2007 kom til verden efter en snestorm (28/2). Der er således umiddelbart intet der tyder på, at kvæget ikke er tilpasset de øjeblikket fremherskende vintre. De 27 kalve udviser som ventet stor variation i deres udseende. Kalvene er ved fødslen ensfarvet gullige, men skifter derefter gradvis til deres blivende farver. Heck-køer er typisk mørke brune eller sorte og med lys rygstribe og hvidt omkring mulen. En heck-tyr er større end koen og er typisk sort i pelsen med en lys rygstribe. Da Heck-racen er en blandings-race vil der kunne være latente gener for andre farvetyper end de typiske. Da dette projekt ydermere et startet som et forsøg på at medvirke til en videreudvikling af heck-kvæg er der bevidst startet med en tyr, der nok har en heck-tyr som far men som mor en ko af en oprindelig italiensk trækdyr-race. Denne race, Chianina, er karakteriseret ved at være højbenet, hvilket er tillagt som en ønskelig karakter. Men Chianina er samtidig ensfarvet hvidlig i pelsen, så der kan forventes mange lyse kalve. 14

15 For 25 af de 27 kalve er deres farvetype registreret, se tabel. Farvetyperne er klassificeret efter følgende arbitrære inddeling: A. Mørk, overvejende sort kalv med en mere eller mindre tydelige lys stribe på ryggen B. Mørk sortbrun kalv med lyse indslag C. Overvejende lyst ensfarvet kalv med lidt tendens mod mørke partier D. Lyst ensfarvet kalv (enten gullig eller hvidlig). E. Ukendt farvetype Hovedparten (17 dyr, 68 %) falder indenfor en normal variation af heck-kvæg, hvor de fordeler sig på to undertyper: 7 meget sorte og 10 mørke med lyse indslag. De resterende dyr (8 dyr, 32 %) fordeler sig på 3 lyse med mørke indslag og fem helt ensfarvede (3 gullige, 2 hvidlige). Ud fra de fire ynglesæsoner bør der opstilles kriterier for fremtidig udvælgelse af dyr, jfr. appendiks 14. Tabel 3. Farvetyper Tyre (10) Køer(16) Usp I alt Reg. typer % A Mørk sort Mørk lidt B lyst Ensfarvet lys C lidt mørkt Ensfarvet D(gul) gul Ensfarvet D(hvid) hvid Ukendt E farvetype I alt

16 4. Bestandsudvikling for konik-hestene Bestanden af konik-heste startes i ligesom vildokserne i december 2003 med modtagelsen af 3 dyr en hingst og to hopper. Dyrene kommer fra en tysk besætning. Hestene er ikke mærket med synlige øremærker eller andre tydelige kendetegn (men er mærket med microchips). De to hopper kendes fra hinanden på en lille størrelsesforskel. De kaldes i det efterfølgende for hhv. hoppe 1 (den større) og hoppe 2 (den mindre). Der var tale om unge dyr på anskaffelsestidspunktet, som ikke var modne til at yngle den første sæson i I 2005 aborterer begge hopper omkring den 1. april. Rester af begge føl findes i forbindelse med arbejdet med at finde og øremærke kalvene, der fødes i samme periode. I 2006 føder hoppe 1 et føl (en hingst) 8/4 og hoppe 2 følger efter 13/4, hvor hun føder sit føl (en hoppe). Begge føl har klaret sig fint. Under normale forhold vil en hoppe blive bedækket igen i den første brunstperiode ca. en måned efter fødslen. Men i november 2006 ses hoppe 2 blive bedækket af hingsten, og det tyder på en abort kort tid forinden. I 2007 har hoppe 1 en abort omkring 1. april, hvor der findes et føl, der er født ca. en måned for tidligt. Hoppe 2 blev befrugtet i den foregående november og fødte et levedygtigt føl 29/9. Flokken består i dag af 6 heste. Ant al/number Konik-heste/Konik-horses År/Year Voksen Unghest Føl Fødslerne er fortrinsvis sket omkring 1. april, men med den sidste fødsel (29/9) som en væsentlig undtagelse. Selv sent fødte føl vil kunne forventes at klare sig igennem vinteren uden problemer. Erfaringer fra et tilsvarende projekt i Letland er resumeret i appendiks 16. Konik-hestene ved Knarmou går som en typisk vildhesteflok - med en dominerende hingst og en klar rangorden i flokken. På billedet nærmer hingsten sig under et besøg i indhegning for at få overblik over situationen, mens hver hoppe med sit føl følger med under stor opmærksomhed. Det er den største hoppe (nr. 1) til venstre. 16

17 5. Noter om Vildokserne og Konik-hestene ved Knarmou Tilsynet med vildokserne og Konik-hestene Tilsynet med Vildokserne og Konik-hestene er siden starten blevet omhyggeligt varetaget af Hans Peter Hansen (Vildmosetilsynet) og Bent Nielsen (Lille Vildmose Centret). Alle oplysninger i dette kapitel 7 er helt og holdent baseret på deres oplysninger. Der er dagligt tilsyn med flokken i vinterhalvåret fra starten af november til hen i april i de tidlige forårsmåneder er der ekstra opmærksomhed, idet der skal ses særligt efter nyfødte kalve og føl. I den resterende del af året er der tilsyn hver anden dag. Ved et tilsyn findes flokkene og det kontrolleres, at alle dyr ser ud til at trives. Størst indsat er påkrævet i tiden, hvor køerne kælver og hopperne foler. Særlige indsatser som følge af tilsynet med dyrene er gennemgået i appendiks 1. Øremærkning Der er lovkrav om at alt kvæg i Danmark skal forsynes med unikke øremærker, hvilket muliggør at alt slagtekvæg nøjagtigt kan henføres til oprindelsesbesætning. Øremærkningen af de nyfødte kalve skal være foretaget indenfor 20 dage. Den langt mest effektive måde at øremærke en kalv på har vist sig at ske i de første levedage, hvor kalven ikke følger moderen men ligger og trykker i vegetationen. En mærkning kræver dog stadig, at moderkoen forlader kalven, og i den forbindelse er vinterfodringen en vigtig brik. Når kalven bogstaveligt er gemt i vegetationen er det ikke nogen enkel opgave at finde den. Det drejer sig stadig om at være hurtig for den mindste lyd fra kalven får straks moderen og eventuelle andre køer i nærheden til at angribe. Øremærkningen har i flere gange i sådanne situationer måttet opgives af sikkerhedshensyn. Der er i løbet af projektet opnået god rutine i denne aktivitet, men det er stadig en meget tidskrævende indsats, der er nødvendig for at gennemføre øremærkningen. Fodring Der bliver fodret hver dag fra slutningen af november. Fodringen har fuldt samme mønster i alle tre vinter. Der fodres med hø og gives 1-1½ foderenhed om dagen. Foderet gives i tilslutning til fangstfolden, der er opstillet i på engen sydligst i delområde Ib. Herved gøres det muligt at benytte fangstfolden effektivt. Fodring i forbindelse med fangstfolden har også betydning for forholdsvis enkelt at kunne indfange dyr Iagttagelser af dyrene ved Knarmou: Vildokserne og Konik-hestene holder altid sammen i hver sin flok, der dog kan være løst associeret. Konik-hestene gik i starten meget for sig selv. 17

18 Vildokserne kan i dag ses overalt indenfor indhegningen, men førend der blev lavet en overgang befæstet med flis over grøften i syd ville de kun meget nødigt besøge den skovbevoksede del mod vest. I den første vinter benyttede sig mere af den sydlige del. Vildokserne lærte først i efteråret 2004 at gå over skelgrøften, men siden har de krydset efter behov og flokken kan i dag træffes over hele indhegningen. Ved udlægning af foder udviser hingsten tydelig aggression overfor kvæg-flokken og har derved fastlagt et tydeligt hierarki. Aggressionerne sker gennem bid og er voldsomt overfor især mindre kalve, der kan blive forfulgt, hvis de ikke når at komme af vejen. Men i dag er der en tydelig årstidsvariation: I vinterhalvåret opholder dyrene sig fortrinsvist i den skovbevoksede del, mens de i sommerhalvåret især er ude på strandengen. Året rundt er græs den foretrukne føde, men de æder også hele tiden af træer og buske men dog med naturlige sæsonmæssige variationer. Friske knopper er naturligvis et forårsfænomen og det er meget attraktivt. Okserne kan bevidst gå hen over mindre træer for at tvinge dem til jorden og gøre knopperne tilgængelige. En anden teknik er at bruge hornene til at tvinge grene eller mindre træer ned i en højde, hvor de kan ædes. Træernes bark tager de mest fat på ved midvinter tide, hvor de især opsøger rønnebær og yngre, glatbarkede egetræer. Kviste af pil vil de også gerne have, mens kviste af birk ikke ser ud til at være voldsomt populære. I den første sæson tog de en del pilekviste, men det var i hvert fald delvist før den etablerede overgang gav sikker adgang til den træbevoksede del. Fra græsset begynder at spire om foråret opholder de sig meste på engen; i den milde vinter 2006/07 betød dette, at de meget tidligt rykkede på engen. Når græsset spirer mister de straks interessen for høet. I sommerhalvåret opholder de sig ofte længst mod nordøst ud mod kysten dette kan evt. hænge sammen med at de her er mindre plaget af fluer m.v. De undgår generelt vanddækkede arealer, men kan især i sommertiden vove sig ud i selv meget fugtige områder. Når en ko skal kælve går ud for sig selv i den tætte bevoksning og indenfor indhegningen søger hun ofte til den tætte vegetation i det lille område mod nord, der ligger over 5 m og derfor naturligt er den tørreste del af indhegningen. De første 1½ dag efter fødslen bliver kalven i den tætte vegetation, hvor den ligger og trykke når moderkoen f.eks. går efter foder. På enten tredjedagen eller så senest på fjerdedagen tager koen kalven med ud til flokken. 18

19 6. Administrative forhold ved Knarmou Strandenge Det indhegnede område med vildokser og vildheste ligger ud til kysten mellem Dokkedal og Øster Hurup i Aalborg og Mariager Fjord Kommuner. Den nordlige del af området har tilhørt Knarmou gårdene, der blev nedlagt i I den forbindelse bærer dette område navnet Knarmou strandenge, og da hovedparten af indhegning udgøres heraf foreslås dette lokalnavn hermed benyttet for hele indhegningen. Ejendomsforhold: Området består af tre matrikler (matr.nr.e. 1e og 1f Knarmougård, Mou, Aalborg Kommune & 1b Tofte Skov, Als, Mariagerfjord Kommune), der er privatejede af Aage V Jensens Fonde. Beskyttelsesforhold: Området indgår i en fredning af kysten mellem Dokkedal og Toft Camping (Kendelse afgjort af Overfredningsnævnet den 25. juli 1991, journal nr ). Fredningen omfatter landskab samt naturvidenskabelige og rekreative værdier og er tilknyttet bestemmelser om naturpleje. En plejeplan for den del af områder, der udgør indhegningen med vildokser, er udarbejdet af Nordjyllands Amt i december Området er beliggende i internationalt naturbeskyttelsesområde udpeget som hhv EFfuglebeskyttelsesområde nr. 2 og EF-habitatområde nr. 15. I henhold til sidstnævnte vurderes følgende naturtyper forekommer i plejeområdet: Strandenge (1330), Tørre dværgbusk samfund (heder) (4030). Forekomst af særligt beskyttelseskrævende arter i henhold til habitatdirektivet (bilag IV) er endnu ikke undersøgt. Planlægningsmæssig status: Indhegningen omfatter i alt ca. 47,68 ha, der i henhold til plejeplanen inddeles i tre delområder: Delområde Ia: Vestlige 1/3-del af den nordlige parcel, der er en mosaik under fremskreden tilgroning med buske og træer. Området blev afgræsset/dyrket frem til ca. 1955, hvorefter det overgår til fri tilgroning i forbindelse med nedlæggelsen af Knarmou gårdene. Arealet er på 16 ha og den væsentligste del er i dag skovdækket. Delområde Ib: Østlige 2/3-del af den nordlige parcel, der er et engareal ud mod kysten - under begyndende tilgroning. Området har senest været benyttet til græsning fra start 1990erne til 2001 og i årene forinden til høslet. Arealet er på 28.3 ha. Delområde II: Den sydlige parcel er skovdækket på nær en smal zone med græs langs kysten. I henhold til plejeplanen skulle hele dette område have været del af indhegning, men det vælges ved den fysiske etablering af hegnet alene at inkludere de nordligste 30 % af parcellen, i alt 3,45 ha. Dvs. 8,13 ha ikke inddraget i projektet. De angivne areal-angivelser er fremkommet ved opmålinger fra satellit-kort via hjemmesiden Google Earth. Relevant national lovgivning: Størstedelen af området er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttelse af hede, mose og strandeng. Grøften mellem delområder Ia og Ib samt skelgrøften lige nord for delområde II er registreret som 3 vandløb. Delområde II er omfattet af fredskovsbestemmelser efter skovloven. 19

20 Kort over projektområdet (luftfoto fra Aalborg kommune) 20

21 7. Langsigtede mål for naturplejen af Knarmou Strandenge Plejeplanen for Knarmou Strandenge (Nordjyllands Amt 2003) fastlægger vilkår for plejen. Fælles for hele området gives der følgende beskrivelse: Området indhegnes og afgræsses med helårsgræsning, hvorfor de også opføres et læskur og sikres drikkevand til dyrene. Afgræsningen sker så vidt muligt med en kombination af kvæg og heste. De dyr der vil blive anvendt ved plejens start er vildokser og vildheste. Vildhestene er Konik-heste. Konik heste er meget tæt på den oprindelige vildhest. Vildokserne indgår i et Europæisk avlsprogram for at avle på oprindelige egenskaber fra uroksen, der uddøde for 400 år siden, men er stamforment til al kvæg. Helårsafgræsning med vildokser og vildhesten giver en god komplementaritet og vil afstedkomme en mere naturlig afgræsning, der er i bedre overensstemmelse med naturbevarelse og formodentlig også giver bedre betingelser for hjemmehørende og sjældne plante og dyrearter. Tilskudsfodring vil kun finde sted i forbindelse med udbinding og hvis der opstår ekstreme situationer som tykt snedække eller hidtil usete oversvømmelser eller hvis det af dyrevelfærdsårsager er påkrævet. Mineraltilskud vurderes ikke nødvendigt da mange af strandengens planter opkoncentrerer mineraler og salt. Hegnet er et kraftigt kreaturhegn på 140 cm over terræn og med tre strømførende tråde. Der anvendes miljøvenligt træ til pælene. Hegnet placeres i en sådan afstand fra landevejen, at der er plads til en etablering af en dobbeltrettet cykelsti og evt. udsigtspunkt i delområde Ib (NB: Dette er en skrivefejl, idet udsigtspunktet ligger i delområde Ia). Hegnet placeres i en sådan afstand fra kysten, at det kun sjældent påvirkes af opskyllet tang og ålegræs samt isskruninger. Læskuret placeres i en lund i delområde Ia. I overensstemmelse med fredningsbestemmelserne etableres der ikke adgang for publikum i indhegningen. I stedet arbejdes der på etablering af publikumsfaciliteter uden for hegnet så dyrene kan iagttages af interesserede. Nogle af disse faciliteter vil kræve dispensation fra fredningsbestemmelserne og naturbeskyttelsesloven. Publikumsfaciliteterne anses ikke for en del af plejen eller plejeplanen, men nævnes blot for fuldstændighed ens skyld. Der beskrives specifikke formål for alle tre delområder. Delområde Ia: At genskabe udsigtsforhold mod Kattegat (og at skabe dynamik i opvæksten af træer nævnt under formål for delområde II). Delområde Ib: At fremme den biologiske diversitet ved gennem afgræsning at fremme de 21

22 konkurrence svage arter i vegetationen og skabe en struktur på engen, der tilgodeser ynglende og rastende vadefugle. Det var endvidere givet mulighed for at etablere et vandhul i dette område (der var tiltænkt placeret ud for udsigtspunktet for publikum). Delområde II: At skabe dynamik i skoven (formålet gælder også de oprindelige lunde i delområde Ia) Der kan knyttes følgende bemærkninger til græsningsprojektet foreløbige resultater i lyset af disse bestemmelser: Delområde Ia: En begyndende lysåbning af arealet er under hastig udvikling. Afgræsningen har så markant påvirkning af rønnebærtræer, som findes udbredt i tætte bevoksninger, at disse må forventes at gå ud. Men også i områder, der ikke er dækket af opvoksende træer, er der synlig fastholdelse af de lysåbne forhold p.gr.a. afgræsningen. I forhold til formålet med at genskabe udsigtsforholdene fra vejen mod Kattegat, må det noteres, at hegnet langs vejen tager hensyn til en mulig etablering af en dobbeltrettet cykelsti. Afgræsningen vil forståeligt ikke have nogen effekt på den tætte træbevoksning på det friholdte areal. Delområde Ib: Der er ikke i sammenhæng med denne rapport gennemført nogen egentlig monitering af områdets flora og fauna, men under et feltbesøg i forberedelsen af denne rapport blev det konstateret, at engen i høj grad fungerer som et ekstraordinært fint yngleområde for vadefugle (se s. 26). Det påtænkte vandhul er ikke blevet etableret. Der er rigelig og nem adgang til ferskvand gennem områdets grøfter, hvorfor der ikke ud fra hensyn til dyrene er nødvendigt med et ekstra vandhul. Delområde II: Der er begyndende tegn på dynamik i skoven. På sigt kan det synes oplagt at opstille et formål for plejeindsatsen, der integrerer formålene for den eksisterende plejeplan og afgræsningsprojektet til en fælles, langsigtet formålsbeskrivelse. Et bud på et sådant langsigtet mål for plejeområdet er følgende: At sikre gunstig bevaringsstatus for Knarmou Strandenge ved at genskabe og fastholde et lysåbent og artsrigt kystnært landskab med en mosaik af strandeng, eng, løvskov, krat og overdrev i en fri dynamik skabt af en fler-arts afgræsning både introducerede store græsædere (Vildokse, Konik-hest) og naturligt forekommende arter (rådyr, hare, evt. vildsvin og kronhjort). Det lysåbne landskab vil sikre fri udsigt fra vejen mod Kattegat. I forvaltningssammenhæng kunne der desuden formuleres følgende delmål: a. At demonstrere potentialet for bedre sikring af biodiversitet ved introduktion af helårsgræsning af kvæg og heste. b. At udvikle erfaringer med forvaltningsvilkår for anvendelse af helårsgræsning og dermed bidrage til at udvikle mere naturnær naturpleje (i Aalborg Kommune og andre kommuner) c. At deltage i et internationalt avlsprojekt for vildokser. 22

23 8. Evaluering af Knarmou strandenge som græsningsareal Anvendelse af vildokser og konik-heste i naturplejen har til formål at genskabe nogle af de dynamiske elementer, der har været fremherskende i den oprindelige natur. Forhold som afgræsning i vinterhalvåret, dvs. udenfor sommerens vækstsæson med overskud af tilgængelig føde, hvor dyrene vil få noget af deres føde fra grene, knopper og bark, ligesom tilstedeværelsen af store og tunge dyr igennem hele året giver en anden naturlig slitage af området græstørven kan trædes op o. lign. variation i landskabet. Frisk gødning året rundt er også medvirkende til at skabe nye små levesteder, der er vigtige for svampe, insekter mv. Alt sammen er det medvirkende til at (gen)skabe levesteder for mange arter af planter og mindre dyr. Indhegningen ved Knarmou Strandenge illustrerer meget fint en række af de perspektiver, der arbejdes med i denne type græsningsprojekter, idet de tre delområder udviser hvert sit stadie i en tilgroningsproces efter ophørt landbrugsdrift: Fuldstændig skovdækket i syd (delområde II), skov under opvækst mod nordvest (delområde Ia) og enge/strandenge under begyndende tilgroning mod nordøst (delområde Ib). De tre elementer fremgår tydeligt af nedenstående luftfoto fra 2000 (og se nærmere i gennemgangen af landskabsudviklingen i næsten afsnit). Foto: Nordjyllands Amt

24 Fuldstændig skovdækket (mindst 70 års tilgroning, delområde II i syd): Dette område har været i hvert fald været delvist opdyrket, men dette ophører eller aftager fra nedlæggelsen af Kragelundsgårdene omkring 1935 (Birgit og Peter Knudsen, mundtligt). I Taksationsprotokol og Beskrivelse af Lindeborg Skovdistrikt 1924 beskrives området i al sin enkelhed med ordet slette (Peter Friis Møller, pers. medd.). Så sent som i 1940 erne blev der endnu dyrket kartofler i området, som i øvrigt fremstod som åben hede med begyndende opvækst af træer men stadig med frit udsyn til havet overalt fra vejen (Åse & Niels Peter Jensen (Øster Hurup), mundtligt til Thorkild Lund). Hvad der ikke var opdyrket har signatur som hede på det tidligste kort (appendiks 6). Der er nogle få partier med lyng tilbage ligesom der endnu kan findes enkelte meget gamle og store enebærbuske, der er på nippet til at blive skygget helt bort. Hvornår opdyrkningen helt præcist ophører, er uvist. Men træerne har fået lov at vokse op for mindst 70 år siden. Grøfter mellem de små opdyrkede jordlodder kan stadig ses i området. Tilgroningen synes at være startet langs disse grøfter, hvilket sikkert kan tilskrives at den veldrænede jord langs grøfterne har budt på de bedste spiringsbetingelser. Om der har været plantet træer i området er uvist, men opvæksten skyldes fortrinsvis naturlig indvandring tværs over vejen og afspejles af en meget varieret arts sammensætning, der er domineret af løvtræer men som længst mod syd har enkelte nåletræer. Den lavere liggende strandeng langs kysten var endnu i drift frem til ca (Birgit & Peter Knudsen, mundtligt) og dens tilgroning med f.eks. pilebuske må derfor først være startet på dette tidspunkt og er måske endnu ikke afsluttet. Delområde II fremstår i dag som en tæt skov med en tilgroet, langgræsset strandeng ud mod kysten. Den andel af skoven, der er inkluderet i græsningen fremstår ret ensartet med en tydelig zonering; på de tørre og højest beliggende område (op mod vejen) er der overvejende egeskov med indslag af birk og røn. Skoven er her tæt og mørk bortset fra skovbrynet står de enkelte træer med en lille krone og slanke stammer uden sidegrene. En stikrøve-opmåling af de tre dominerende træarter (se appendiks 15) viser en markant skæv aldersfordeling af ege- og birketræer, idet træer under 10 cm i diameter helt mangler. Rønnebærtræerne har i modsætning hertil en dominans af unge træer. Disse står typisk i meget tætte bevoksninger, hvilket må afspejle denne træarts hurtige kolonisering og opvækst, når der er opstået lysåbninger i den tætte skov (formodentlig som følge af lejlighedsvis plukhugst eller naturlig henfald af træer, der er døde). Delområde II - fordeling af diameter af tre løvtræer Antal Maksimumsværdi (cm) i størrelseskategorier Eg Birk Røn 24

25 Så snart fugtigheden i jordbunden stiger ud mod kysten tager birken over som det dominerende træ i de vådeste partier sammen med pil ligesom pilebuskene tager over i det yderste skovbryn. Saltpåvirkning fra oversvømmelser under/efter vinterstorme har givetvis også en indflydelse på hvor tæt på kysten de enkelte træarter vokser med pil som den mest salttolerante. Skelgrøften mellem delområde Ia/Ib og II har store elletræer på begge sider. Længst mod vest op ad vejen er elletræerne markant ældst (kan ses allerede på luftfoto fra 1945). På sydsiden af grøften er der også egetræer næsten helt ud til strandengen. Der er i dag en naturlig afgræsning fra rådyr, men hvornår rådyret er indvandret er ikke kendt. Rådyrets eventuelle påvirkning vurderes dog at have været minimal i løbet af tilgroningsperioden. Strandengen var seneste afgræsset af får. Delområdet II fremstår i dag som et område, der har gennemgået en ensidig tilgroning uden medvirken af store græsædere. Skoven er derfor tæt og mørk og alle arter, der er afhængig af mere lysåbne forhold må enten være forsvundet eller er kraftigt på retur. Det er interessant at bemærke, at skovbrynet er meget tæt på kysten og dermed at den naturlige strandeng er yderst smal. Som udgangspunkt for genintroduktionen af store græsædere er der tale om en etableret skov, hvor langt hovedparten af træerne er vokset langt over græsædernes bidehøjde og hvor skovens selvforyngelse bogstaveligt er skygget bort p.gr.a. træernes tæthed. På den tørre del (egeskoven) har græsædernes påvirkning allerede været markant. Underskoven er næsten helt fjernet og alle rønnebærtræer og delvist enkelte gamle vildæbler er afbarket og må forventes at gå ud. Der sker således en markant lysåbning i denne del af skoven. Der kan findes enkelte helt små, nyspirede egetræer i kanten bevoksningen, hvilket måske er et resultat af græsningen. Med sin ret ensartede aldersstruktur vil skoven dog fortsat være generelt mørk, da især egetræerne står tæt og har små, tætte kroner. Skov i opvækst (50 års tilgroning, delområde Ia): Opdyrkningen af dette område ophører meget præcist omkring , hvor Knarmougårdene nedlægges og ejeren (Lindenborg Gods) beslutter at lade området overgå til en tilgroning (Birgit og Peter Knudsen mundtligt). På det tidspunkt (jfr. luftfoto fra 1954) består delområdet af en mosaik af græsmarker, dyrkede marker og et mindre område under begyndende tilgroning. Sidstnævnte sker på en lille parcel, der omfattende den højest beliggende del af hele indhegningen; præcist det område er på det ældste kort er angivet som hede. Tilgroningen sker tydeligvis i rækker og afspejler formodentligt en opdyrkning, som er blevet indstillet. Ligesom det kunne konstateres i delområde II er der spor af grøfter, hvilket kan forklare at rækkestrukturen, idet drænforholdene langs grøfterne har begunstiget opvæksten af træer. Der er indenfor dette område enkelte store egetræer (diameter cm, N = 4). Men de først 20 år efter ekstensiveringen er opvæksten tilsyneladende alene koncentreret omkring denne parcel med nærmeste, tilliggende arealer. På luftfotoet fra 1974 ser der for første gang ud til at være markant opvækst af birketræer i gang på de arealer, der var marker i Enkelte træer af birk og bævreasp har dog givetvis været etableret på dette tidspunkt. Herefter forløber tilgroningen fortløbende frem 25

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Slutrapport for projektet

Slutrapport for projektet Hjeruplund den 7. april 2015 J.nr.: 32312-G-13-01018 Slutrapport for projektet Brende Ådal Demonstrationsprojekt for helårsgræsning med Naturkvæg Tilsagnsholder: Lisbeth Blomstrøm Tellerupvej 15 5591 Gelsted

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Ad 1) Velkomst: Gerda bød velkommen til de ca. 35 personer, der var mødt. Ad 2) Elise Hvelplund bød også velkommen

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Plejeplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile

Plejeplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile Plejeplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile Helsingør kommune, april 2013 1 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Fredningens formål... 3 Baggrund og beskrivelse af fredningsområdet... 3 Fredningsområdets

Læs mere

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Stiplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile 1 Indledning Natur- og Miljøklagenævnet meddelte med brev af 23. september 2011, at Natur- og Miljøklagenævnet

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

RFR Rørvig Foreningsråd

RFR Rørvig Foreningsråd RFR Rørvig Foreningsråd Projektforslag Reetablering af parti af det historiske Højsandet i Rørvig Forslagets begrundelse og hovedidé Den 16 meter høje indlandsklit, Højsandet, består af rent flyvesand,

Læs mere

Naturplejeforeninger for alle

Naturplejeforeninger for alle Naturen har behov for hjælp Hvis naturen ikke plejes, gror den til i krat og brændenælder, som kvæler mangfoldigheden af fine blomster. De har brug for lys og luft. Naturen invaderes lige nu af invasive

Læs mere

Tyrekalveaftalen - et vigtigt element i et tilfredsstillende samarbejde

Tyrekalveaftalen - et vigtigt element i et tilfredsstillende samarbejde S:\9-2131 Kødprod.rådgivn\Småkalveaftale 15012008.doc Tyrekalveaftalen - et vigtigt element i et tilfredsstillende samarbejde En tyrekalveaftale er det formelle grundlag og et praktisk værktøj for samarbejdet

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Næstved Øvelsesplads Evaluering af drifts- og plejeplan 1996-2010 KoLOFON Titel Evaluering af Drifts- og plejeplan 1996-2010 for Næstved

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter KLINTEGÅRDEN Hotel & feriecenter 2 Klintegården hotel & feriecenter 3 KLINTEGÅRDEN Klintegården omfatter et ca. 13 ha stort areal, der ligger på sydskråningen af Røsnæs, ca.3 kilometer fra Kalundborg.

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) 2013 En sammenhængende natur Udpegningen

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening

Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening Dyreløse ejere af uplejede naturområder Dyreholdere med mangel på græsningsarealer Lejekontrakter for sommerperiode Græsnings

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

1 AFTALENS PARTER 2 AFTALEPERIODE OG OPSIGELSESFORHOLD 3 AFTALENS GENSTAND. Halsskov Overdrev Naturprojekt

1 AFTALENS PARTER 2 AFTALEPERIODE OG OPSIGELSESFORHOLD 3 AFTALENS GENSTAND. Halsskov Overdrev Naturprojekt Halsskov Overdrev Naturprojekt Teknik og Miljø Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Udkast til græsningsaftale på kommunalt areal 1 AFTALENS PARTER Mellem Slagelse

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Schou, Birkendorf arkitekter ApS Havnegade 4, 1. sal 4300 Holbæk Att: Jens Tolstrup (sendt som e-mail til jens@sb-arkitekter.dk) Den 3. januar 2014 Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Odsherred Kommune

Læs mere

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier Øst August 2007 Indhold Tilskud til grøn driftsplan og skovdrift Grøn driftsplan Tilskud til foryngelse Tilskud til særlig drift Skovdyrkernes grønne driftsplaner i praksis Tilskud til grøn driftsplan

Læs mere

Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011.

Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011. Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011. Denne artikel er en lille guide til opmærksomhedspunkter, når du læser en stamtavle på papir eller i Dyreregistrering, tiltænkt

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Byggedivisionens Vedligeholdelsesteam Vest, Bygning 466 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Herningvej 30, Kølvrå DK-7470 Karup J. Att. Eva Støttrup Hancock 9. december 2013 Sagsident: 13/20071

Læs mere

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup Overdækning ved kalvehytter Nye siloer Tilbygning til maskinhus Ny halmlade 27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

Læs mere

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 2015 Plejeplan for Ellingebjerg i Odsherred Kommune Benjamin Dyre Odsherred Kommune Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Beskrivelse af Ellingebjerg... 4 Juridiske forhold...

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E Vøvelbæk et vådområdeprojekt vedrørende Matr.nr. 36 Djørup By, Bislev

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune Fanø Kommune Plan og Udvikling Skolevej 5-7 6720 Fanø Att. Jacob Kristian Bay E-mail: bgsejb@fanoe.dk Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato xx. februar 2014 Sagsbehandler

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Storvildt i dansk natur?

Storvildt i dansk natur? Storvildt i dansk natur? Om samspillet mellem store planteædere og vegetationen i nordvesteuropæisk natur. Konference om den nordvesteuropæiske naturs indhold og udseende under indflydelse af store planteædere

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. september 2014 J.nr.: NMK-512-00086 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om nedlæggelse af en sti i Faxe Kommune Natur- og

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

Udvidelse af besætningen. Table of Contents

Udvidelse af besætningen. Table of Contents Udvidelse af besætningen Det er enkelt at simulere en udvidelse med SimHerd. Herned beskrives forskellige måder at gøre det på. Desuden vises i dette dokument hvad man skal være opmærksom på og hvordan

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer November 2011 N O T A T Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer på græs I forbindelse med GUDP-projektet Teknik til afgræsning har Økologisk Landsforening interviewet

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet Biodiversitet Forøgelse af naturindholdet på én landbrugsbedrift i Norddjurs kommune -> udfordringer og muligheder v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Delprojektets baggrund og formål

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

00552.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00552.00. Fredningen vedrører: Lillerød Egetræ. Domme. Taksationskommissionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

00552.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00552.00. Fredningen vedrører: Lillerød Egetræ. Domme. Taksationskommissionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 00552.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00552.00 Fredningen vedrører: Lillerød Egetræ. I Domme Taksationskommissionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 12-05-1937 Kendelser Deklarationer FREDNINGSNÆVNET>

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Plantekongres 15. januar 2015 SMAG PÅ LANDSKABET Formål med projektet: At udvikle og styrke naturplejen i Danmark At udvikle et koncept

Læs mere

God praksis for skovarealer med flagermus

God praksis for skovarealer med flagermus God praksis for skovarealer med flagermus 1 God praksis for skovarealer med flagermus 2 God praksis for skovarealer med flagermus INDHOLD KAPITEL 1 INTRODUKTION 4 Indledning 4 Formålet med vejledningen

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Et grønt partnerskab om Trækstien ved Vejerslev Skov. Oktober 2012

Et grønt partnerskab om Trækstien ved Vejerslev Skov. Oktober 2012 Et grønt partnerskab om Trækstien ved Vejerslev Skov Oktober 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Projektbeskrivelse 3 Formidling 4 Trækstien 5 Tilladelser m.v. 7 Budget for stier og formidling 8 Forsidebillede:

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan, Ungdyr. Med DLBR NorFor får du det optimale værktøj til fodervurdering og

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Dyresundhed 5. december 2014 J.nr.: 2014-14-81-00616 Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Regler vedrørende scrapie i forbindelse med ind- og udførsel af får og geder, også kaldet scrapie-udførsels-programmet.

Læs mere

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Dansk Kødkvægs Årsmøde Ann Margaret Sørensen, Dansk Kvæg Ingen registreringer Ingen avl Ingen produktionsstyring 2... 27. februar

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere