Elever skal i denne time systematisere deres undersøgelse i et excel ark.

Transkript

1 Tilsynsrapport for Bordings Friskole 2014 Fremlagt på skolens generalforsamling d. 17. marts 2014 ved tilsynsførende Michael Wahl Andersen med baggrund i klassebesøg og samtaler med lærere og ledelse. Årets fokus har været på undervisningen i matematik og naturfag 5. klasse - Bio/geo Eleverne har arbejdet med økologiske produkter. Der er tale om en undersøgelse der er foretaget i forrige uge. Eleverne har undersøgt i hvilken grad det er muligt at smage forskel på økologiske og traditionelt fremstillede varer. Elever skal i denne time systematisere deres undersøgelse i et excel ark. Der opstår hurtigt det problem, at ikke alle computere er ladt op. Tre elever har ikke computer med, og en enkelt computer er gået i stykker. Der er med andre ord en del elever, der ikke aktivt kommer til at arbejde med excel ark, men må kigge over skulderen. Det er nok en problemstilling som alle parter skal være opmærksom på i forbindelse med, at mere og mere undervisning digitaliseres. Det er vigtigt at alle computere er oppe at køre. Næste problem. Nogle elever med Apple computere har ikke fået installeret excel. Det er muligt for alle elever at få installeret programmet på skolen, men ikke alle har fået det gjort. Det var også et problem i andre klasser. Eleverne kommer efterhånden i gang Eleverne skal lave en overskrift De skal skrive resultaterne ind i arket De skal anvende autosum Eleverne skal anvende formellinjen De skal kopiere formler en celle til en anden. De skal vis undersøgelsen ved hjælp af grafer Der bliver arbejdet med procent, så det bliver muligt at sammenligne resultater. Spørgsmål: Hvordan finder man noget i procent? Larmende tavshed! Det er vanskeligt at få fremstillet procentformlen. Hvad skal man gange med for at finde noget i procent? Man kan spørge, om opgaven er helt klar for eleverne - det er den næppe. I betragtning af hvor selvhjulpne vi traditionelt siger, eleverne er, når det kommer til computere, er det tydeligt, at når det kommer til at anvende excel ark, er der endnu et stykke vej. Da mange elever har behov for hjælp, bliver det på et tidspunkt meget hektisk det hele. 1

2 Det tager en time at få skrevet fire tal med tilhørende formler ind i arket. Klokken ringer, eleverne gemmer/uploader deres ark, og vi går til morgensang. Projektet er godt, men forudsætningerne er nok ikke helt på plads. 5. klasse - Bio/geo Eleverne skal vælge et husdyr, de vil skrive om. Eleverne skal lave en præsentation. De vælger selv om de vil lave en power point eller en traditionel papir udgave. Man kan vel efterhånden spørge sig selv om, hvad der er traditionelt? Der indledes med en samtale om hvad der forstås ved et husdyr. Husdyr er dyr der igennem generationer har tilpasset sig mennesker. Husdyr kan blandt andet være arbejdskraft eller fødekilde. De er ejet af mennesker og lever typisk et liv, der er styret af mennesker. Husdyr bør ikke forveksles med kæledyr. Timen indledes med en film fra Statens Filmcentral. I dag med den forskel at hvor man i gamle dage bestilte film og fik den sendt med Kufferten streamer med direkte fra nettet. Meget smart, men nu er det ikke længere muligt at se filmen baglæns! Der er dog et lille problem. Denne gang mangler lyden, da smartboardets lydmoden er kortsluttet - eller noget. Så det bliver stumfilm. Det fungerer faktisk fint, da læreren speaker undervejs, og kan sætte fokus på det væsentlige. Eleverne får derefter udlever et fakta ark om grise. Fakta arket danner baggrund for det videre arbejde med, hvordan man generelt kan beskrive dyr ved hjælp af fakta om dyret. Der er opstillet en række krav til, hvad arbejdet og repræsentationerne skal munde ud i: Eleverne skal: Finde et billede? (der gives et forslag til en hjemmeside ) Hvor i verden findes de? Hvad lever dyret af? Hvad får man fra dyret? Er der tale om et brugsdyr? Oplægget bliver lidt langt, men de fleste elever, når at vælge et husdyr. Det er ikke helt klart om eleverne har styr på om de har valgt et husdyr og kæledyr? 4. klasse - Matematik 2

3 Emnet i denne lektion handler om former og figurer. Timen indledes med en sidemakkeropgave: Hvad lavede vi sidst vi var sammen Eleverne får 2 minutter til hurtigt at rekapitulere sidste time. Det var faktisk lidt af en opgave, for eleverne skulle huske næsten 2 uger tilbage. Det klarede de forbavsende fint. På baggrund af samtalerne, skulle eleverne fortælle, hvad der var foregået. Det er en meget fin måde at skabe sammenhæng i undervisningen på, samtidig med at det giver eleverne mulighed for at sammenholde det gamle med det nye. Der tages udgangspunkt i et oplæg på den interaktive tavle. Arbejdsformen bygger på samarbejde. Man må selv vælge samarbejdspartner, men man skal arbejde sammen. Der er tale om et opgør med der skal være ro i lejren, så man kan tænke til der skal være konstruktiv støj, så man kan tænke sammen. Eleverne har ingen bøger - deres bog ligger som pdf fil i deres computer. Jeg har aldrig haft den helt store fidus til bøger som pdf filer, men det fungerede aldeles fint, og så undgår man i tilgift ødelagte og slidte bøger. Det gives ligeledes mulighed for at skrive, strege under, sætte pile i flergangsbøger, når der åbnes for denne mulighed. Eleverne får at vide hvilke opgaver, de skal arbejde med, der er foretaget et valg i forhold til hvilke opgaver, der er relevante for arbejdet. Eleverne må selv bestemme, hvordan de vil aflevere deres arbejde. De kan skrive ind i wordmat eller de kan skrive med blyant og tage et billede af det de har lavet. Alle elever afleverer ved at sende deres arbejde til Louise via deres pc - det er mere eller mindre slut med papir afleveringer. Det ser især lovende ud for de elever, der arbejder med wordmat. Her lægges wordmat og pdf bogen op parallelt, så det hele kan ses på skærmen - ikke noget rod på bordet, bare en computer - at lægge noget op er en af de nye fraser, jeg skal til at lære. En enkelt pige sidder med en matematikbog og papir. Jeg øjner en mulighed for at få lidt støtte til min naturlige skepticisme, men får at vide at hendes computer desværre er gået i stykker. Der er også her nogle elever med mac., der bøvler med manglende Office pakke - den findes som sagt på skolen. Der er de sædvanlige problemer med materiellet, men alt i alt en meget positiv oplevelse, og jeg oplever ved selvsyn, at det papirløse skolearbejde ikke er så langt væk, som jeg umiddelbart troede. Men hvor er undervisning dog blevet forskellig ikke kun i indhold, hvad der giver sig selv, men så sandelig også i form. 8. Klasse - Bio/geo 3

4 Eleverne arbejder med et projekt om vind og vejr. Projektet er et gruppearbejde, hvor eleverne vælger fokusområde inden for en række udvalgte temaer. Arbejdet skal resultere i en planche, der skal op på væggen. Der er tale om en papirplanche. Nogle gange er klassens plancher virtuelle. Informationerne om emnerne findes dog på nettet Emnerne der er i spil: Havstrømme Ozonlaget Vind Tryk-højtryk-lavtryk Nedbør Lyn og torden Der er stor forskel på den målrettethed de enkelte grupper viser. Det er meget nemt at lade sig distrahere af sjove sider på nettet. 0. Klasse - Matematik I 0. klasse arbejders der med tallene fra 10 til 20. Aktiviteten foregår som en fangeleg. Klassen er del i drenge og piger. Pigerne har en aktivitet kørende inde i klassen, mens drengene er ude i skolegården, hvor fangelegsaktiviteten foregår. Der er tale om en dobbeltlektion, der skiftes i aktivitet midt i lektionen. Det er interessant at opdage, at drengene godt kan tælle, men de kender ikke umiddelbart tallene eller rettere sagt nogle kan, andre kan ikke. Det skal forstås sådan, at stort set alle eleverne tæller fint op til 20. Nogle kan til hundrede, andre i det uendelige. Men når eleverne ud fra et talbillede skal afgøre hvilket tal der er tale om, blive mange usikre. Aktiviteten går ud på at eleverne deles i to hold der skal fange hinanden. Holdlederne har to sæt kort med tal på. Kortene er i hver sin farve. Hver elev får et talkort. Når elever fra rivaliserende hold fanger hinanden, skal de vise deres kort til hinanden og afgøre hvem der har vundet. Den elev der har det største kort vinder, og løber tilbage med begge kort, som afleveres til holdlederen, og eleven får et nyt kort, og sådan foregår legen, til det ene hold ikke har flere kort. Den der har flest af modstanderens kort har vundet. Så kan man spørge sig selv, om hvordan jeg kan vide om eleverne kender tallene eller ej. Det kan jeg, for det første fordi jeg i dagens anledning var holdleder på et af holdene, og for det andet fordi, at når den enkelte elev kom tilbage med et stik, skulle han fortælle hvilke to tal han stod med, og hvilket tal der var størst, før han kunne få et nyt kort og vende tilbage til kampen. Det er denne lille sløjfe, der gør aktiviteten til en rigtig god aktivitet. Det er ikke alle fangelege, der er gode aktiviteter, især ikke hvis eleverne mangler muligheden for at sætte ord på den faglige pointe. 4

5 Generelt blev jeg overrasket over, hvor stor forskel der er i 0. klasse. 3. klasse - Matematik I denne time arbejder eleverne i deres arbejdsbog. Eleverne arbejder i makkerpar. Jeg sætter mig ved nogle elever og spørger ind til, hvordan de regner. Elev 1 En elev sidder med følgende stykke 48 : 6 Umiddelbart vil man sige at denne elev arbejder med division. Det viser sig dog at eleven anvender multiplikation som strategi. Da jeg spørger hvordan han regner siger han: Ok, man finder altså man bruger en tabel der lander på 48 med 6, 12, 18 (han viser 3 fingre), men det bliver 36?? Tænkepause 8 tabellen - sådan, altså 16 (2 fingre), 32 (2 fingre), 40 (1 finger), 48 (1 finger). (problem: det er ikke 8 tabellen 6 gange, men 6 tabellen 8 gange) 42 : 7 Det er syv Man regner ud i 7 tabellen 7, 14, 21 28, 35, 42. (ser på sine 6 fingre) Det kan ikke blive 7, det er 6. (her anvender han tabeltænkningen korrekt. 7 tabellen 6 gange, hvorfor han retter sig selv) 72 : 8 Det er 9. Fordi det er med i 8 tabellen, og det er lige før : 8 Det er 11, for hvis man tænker på 11 tabellen, går den altid op i en højere.(tabellerne går altid til ti gange grundtallet) Det er interessant at følge med i elevernes tænkning. Denne elev anvender såvel procedure som forståelse og argumentation. Han skal nok klare sig. Elev 2 5

6 En anden elev sidder med sit kladdepapir. 6 x 22 6 x 22 = = 24 Resultatet bliver mindre end multiplikationsopgaven. Det forstod jeg ikke helt. Hun forklarer: seks gange to 12 og seks gange to 12 og 12 og 12 er 24 7x21 7 x 21 = 21 Resultatet bliver det samme som multiplikationsopgaven? Hun forklarer: Syv gange to er 14 og syv gange en er 7, er 21 4 x 42 = 4 x 42 = 88 Ja, siger jeg spørgende. Hun forklarer: er 8 og så sætter man et nul bag på, sådan som min mor plejer at gøre (skriver 80). Fire gange to er 8, så er = 88 Denne elev har fokus på hvordan man plejer at gøre. Hun ser ikke på tal, men arbejder med procedure. Her er en elev, man skal være opmærksom på. Der er tale om to elever i samme klasse i samme time, hvorfor et begreb som undervisningsdifferentiering bliver meget nærværende. Det er meget vigtigt at få eleverne til at forklare hvad de gør, hvis man skal kunne hjælpe dem. Måske skal man spørge mere til processen end til resultatet? 7. klasse - Matematik Eleverne får hjemmeopgaver tilbage. Her er der tale om papir og blyant afleveringer. Eleverne i 7. klasse skal introduceres til wordmat ugen efter mit besøg. Der er elever, der ikke afleverer hjemmeopgaver. Ved gennemgangen af opgaverne viser det sig, at det kan være svært at læse matematik opgaver, fordi kontekster og begreber ikke er kendte for eleverne. Fx eksempel er eleverne usikre på søgnehelligdage - hvad menes? Omregning af tidsangivelser til decimaltal giver vanskeligheder, men det er nu også svært (jeg sad og bøvlede lidt med det, mens jeg lyttede) Et begreb som arbejdsmarkedsbidrag giver vanskeligheder, ud fra en forståelse af, at et bidrag er noget, man får. 6

7 Man bliver i disse sammenhænge opmærksom på at ord og begreber ikke er så velkendte, som man skulle tro. Man taler ofte om, at det er vanskeligheder som tosprogede elever kommer i, men det ser ud til at gælde alle elever. Eleverne lytter til gennemgangen, også dem der ikke har afleveret. Konklusion: På baggrund af tilsynet i det forløbne år er det min helhedsvurdering: Skolens samlede undervisning står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Elevernes standpunkt i matematik, dansk og engelsk er tilfredsstillende. Det er ligeledes min vurdering, at skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Endelig kan jeg bekræfte, at skolens undervisningssprog er dansk. 7