Arbejdsgivere overhører advarsler om at give gavekort

Transkript

1 Arbejdsgivere overhører advarsler om at give gavekort Gavekort er stadig en meget populær firmajulegave især i mindre virksomheder. Det er nemlig en dejlig nem løsning. I mange tilfælde giver det imidlertid risiko for en skatteregning til medarbejderne. Af Tanya Honoré Schultz, tas@bdo.dk Flere medier omtalte i sidste uge en undersøgelse, der viser, at gavekort ligger på andenpladsen på listen over de mest populære firmajulegaver. Mest populært er ikke overraskende de gode gamle julekurve med slik, konfekt, chokolade, vin og/eller specialøl. Noget kunne dermed tyde på, at der stadig er en del arbejdsgivere formentlig især mindre virksomheder som ikke kender skattereglerne og derfor ikke ved, at gavekort i skattemæssig henseende sidestilles med kontanter. Et gavekort kan derfor udløse beskatning hos modtageren, uanset at det ikke kan veksles til kontanter, og uanset at det beløbsmæssigt holder sig inden for grænsen på 800 kr. for de skattefrie julegaver. Reglen fremgår af skat.dk At gavekort kan udløse en skatteregning fremgår af skat.dk, hvor man i deres juridiske vejledning kan læse følgende: Hvis jule-/nytårsgaverne ydes som gavekort eller kontanter, er gaverne skattepligtige, da de får karakter af løn. Er gavekortene udstedt til specifikke naturalier, kan gavekortet være skattefrit. For god ordens skyld bemærkes, at det samme gælder for gavekort, der gives som en lejlighedsgave fx i anledning af en rund fødselsdag eller et sølvbryllup. For så vidt angår gavekort til specifikke naturalier så har skattemyndighederne tidligere blåstemplet koncepter, hvor medarbejderne i en virksomhed modtager en mail med et link til et katalog hos en ekstern leverandør. I dette kan medarbejderne vælge mellem flere forskellige gaver, der på forhånd er godkendt af arbejdsgiveren. Skattemyndighederne har indtil videre accepteret et udvalg på op til 25 gaver. DEPECHEN NR december 2018 INDHOLD Arbejdsgivere overhører advarsler om at give gavekort Skat ved salg af helårsbolig, der er anvendt som sommerhus Arbejde i udlandet giver ofte skattebøvl Moms af virksomhedens udgifter til julefrokoster og julegaver Regnskabsmæssig behandling af gældseftergivelser Derimod er de traditionelle og meget populære gavekort, der kan indløses i flere forskellige forretninger typisk udstedt af handelsstandsforeninger eller lignende sortstemplede. Det samme gælder gavekort til stormagasiner og supermarkeder. Sådanne gavekort gælder nemlig ikke til specifikke varer og sidestilles altså derfor med kontanter. Nogle tror fejlagtigt, at skattemyndighederne ikke interesserer sig for gavekort, men det gør de skam. Vi har således tidligere set et eksempel, hvor myndighederne efter et kontrolbesøg på en stor arbejdsplads krævede beskatning af mere end 350 gavekort givet som lejlighedsgaver. Det på trods af, at gavekortene havde et gennemsnitligt pålydende på under 300 kr. Enkelte på kun 50 kr. Side 1 af 5

2 Skat ved salg af helårsbolig, der er anvendt som sommerhus Sommerhusreglen søsteren til parcelhusreglen gælder også for en helårsbolig, der anvendes som fritidshus, men kun på betingelse af, at boligen kun er anskaffet til dette formål og kun har været anvendt som sådan. Af Morten Neumann Jørgensen, Sommerhusreglen betyder, at en fritidsbolig normalt altid kan sælges skattefrit. Helt på samme måde som ejerboliger i form af parcelhuse og ejerlejligheder mv. kan det. For almindelige sommerhuse er skattefriheden som udgangspunkt kun betinget af, at huset har være benyttet som fritidsbolig af ejeren og/eller dennes husstand i hele eller dele af ejertiden. Er sommerhuset beliggende på en grund på m2 eller mere, gælder der yderligere en betingelse. I så fald er det et krav, at der enten ikke kan ske udstykning fra grunden, eller hvis udstykning rent faktisk er muligt at en sådan ikke kan ske uden, at det vil føre til en væsentlig værdiforringelse enten af restarealet eller af den bebyggede del. Hvis der kan ske udstykning, og dette kan ske uden værdiforringelse, kan det nogle gange være en fordel at gennemføre udstykningen, fordi den del af ejendommen, hvorpå huset ligger, efterfølgende vil opfylde betingelserne for at kunne sælges skattefrit. En ubebygget sommerhusgrund kan derimod aldrig sælges skattefrit. Heller ikke selvom den har været brugt til fritidsformål, og ejeren måske ofte har overnattet i et telt eller et shelter på grunden. Helårsboliger, der anvendes som fritidsboliger Rundt omkring i landet findes et betydeligt antal helårsboliger, som kan erhverves uden bopælspligt for ejeren. Det gælder blandt andet for en del ejerlejligheder i København og en del almindelige huse på Bornholm og andre øer. Sådanne ejendomme anvendes i stort omfang som fritidsboliger og er i princippet også omfattet af sommerhusreglen, men i forhold til denne skal yderligere to betingelser dog være opfyldt for, at salget kan ske skattefrit. For det første skal boligen være anskaffet med henblik på at blive brugt som fritidsbolig. Og for det andet må boligen udelukkende være anvendt som sådan. Det er ejeren, der har bevisbyrden for, at begge betingelser er opfyldt, og praksis viser, at den kan være svær at løfte. En ny kendelse fra Landsskatteretten bekræfter dette. Udenlandsdanskeren med den store fritidsbolig i Danmark Sagen handlede om en udenlandsdansker, der i 1997 havde overtaget en ejendom i Danmark fra sin senere afdøde ægtefælle. Der var tale om en ganske stor ejendom et landsted hvorpå der var opført 2 bygninger. Et hovedhus med et beboelsesareal på hele 409 m2 og en garagebygning på 150 m2 med en lille lejlighed på 75 m2 for oven. Det er ejeren, der har bevisbyrden for, at begge betingelser er opfyldt, og praksis viser, at den kan være svær at løfte Ejendommen havde i alle årene været brugt som fritidsbolig for ejerne. Dog havde deres datter og svigersøn i en periode boet i en del af hovedbygningen, ligesom gartneren, der passede ejendommen, i alle årene boede i den lille lejlighed over garagen. Disse forhold at ejendommen ikke kun havde været anvendt som fritidsbolig for ejerne, men tillige som helårsbolig for datteren og dennes kæreste samt for gartneren betød, at ejendommen, der var solgt for 12 mio. kr., ikke var omfattet af sommerhusreglen. Side 2 af 5

3 Arbejde i udlandet giver ofte skattebøvl Tager du arbejde i udlandet, er det din egen pligt at undersøge, hvilke skattemæssige konsekvenser det får for dig. Og overholder du ikke reglerne, kan det ikke bare koste dig en stor efterskat, men også en bøde. Af Annie Baare, aeb@bdo.dk Tidligere undersøgelser har vist, at mere end danskere arbejder i udlandet. Nogle for en dansk arbejdsgiver. Andre for en udenlandsk. Nogle bevarer deres bopæl - og måske også deres familie - i Danmark. Andre flytter for en periode. Enkelte permanent. Variationerne er mange, men én ting er sikkert. Alle der tager arbejde uden for landets grænser får på et eller andet tidspunkt brug for skatterådgivning. Det er nemlig stort set umuligt for almindelige mennesker at finde svar på de mange skattespørgsmål, der uvægerligt opstår i den slags situationer. De skattemæssige hovedregler I en stærkt forenklet form kan de skattemæssige konsekvenser i hovedtræk beskrives således: Hvis bopælen i Danmark bevares, vil der skulle betales skat til Danmark efter helt almindelige regler. Arbejdes der for en udenlandsk arbejdsgiver, vil der normalt skulle betales skat i udlandet fra dag 1. I så fald nedsættes den danske skat med hele eller dele af den i udlandet betalte skat. Det samme gælder, hvis der arbejdes for en dansk arbejdsgiver, og arbejdet i udlandet får en sådan varighed typisk over 183 dage at der skal betales skat i udlandet. Hvis du tager det ultimative spring og flytter til udlandet og i den forbindelse afvikler din danske bopæl vil du som udgangspunkt ikke være skattepligtig til Danmark efter fraflytningen. Du vil efterfølgende kun skulle betale skat til det land, hvortil du flytter. Det gælder, uanset om du i udlandet arbejder for en dansk eller for en lokal arbejdsgiver. For god ordens skyld bemærkes, at der gælder et utal af særregler. Fx har det stor betydning, hvilket land der flyttes til eller arbejdes i, herunder hvilke regler Danmark har aftalt med det pågældende land omkring beskatningsretten. For god ordens skyld bemærkes, at der gælder et utal af særregler Det kan være bødegivende ikke at sætte sig ind i reglerne Selvom reglerne for skat ved arbejde i udlandet er enormt komplicerede, er det stadig den enkeltes ansvar at overholde disse. Sker det ikke, bedømmes det normalt automatisk som grov uagtsomhed. Det betyder dels, at det kan koste en bøde og dels, at skattemyndighederne kan korrigere din skatteansættelse mange år tilbage i tid. Det viser en helt ny dom fra Østre Landsret. Sagen handlede om en mand, der i en årrække var ansat som gravemester på et fartøj, der arbejdede med oprensning og uddybning af havne og sejlløb forskellige steder primært i Europa. Fartøjet var ejet af et færøsk selskab, og gravemesteren havde i alle årene betalt skat til Færøerne, men ikke til Danmark, uanset at han boede her. Da de danske skattemyndigheder i 2012 blev opmærksom på dette, korrigerede de hans skatteansættelser tilbage til Østre Landsret fastslog, at dette var helt i orden, da det måtte anses for groft uagtsomt, at gravemesteren ikke havde indsendt selvangivelser i Danmark. Han havde nemlig ikke godtgjort, at han af skattemyndighederne var blevet vejledt til ikke at gøre dette. Side 3 af 5

4 Moms af virksomhedens udgifter til julefrokoster og julegaver Det har momsmæssig betydning, om julefrokosten holdes i firmaets egne lokaler eller ude i byen. Det samme gælder juletræsfesten for de ansatte og deres familier. Moms af udgifter til julegaver kan kun fradrages i få tilfælde. Af John Baarup Sørensen, jbs@bdo.dk December måned er traditionelt set fyldt med spørgsmål om den momsmæssige behandling af virksomheders udgifter til julegaver, julefrokoster og juletræsfester, og det er ikke svært at forstå. Reglerne er nemlig ganske komplicerede og derfor svære at huske. Julefrokoster Moms af udgifter til en julefrokost, der afholdes i virksomhedens egne lokaler, kan ikke fradrages i momsregnskabet. Hvis der til lejligheden lejes service, borde og stole ude i byen, kan momsen af disse udgifter dog fradrages fuldt ud. Hvis julefrokosten afholdes på en restaurant eller lignende, kan der foretages fradrag for 1/4 af momsen. Dette gælder også, selvom medarbejdernes ægtefæller deltager. Hvad enten julefrokosten afholdes i egne lokaler eller ude i byen, kan momsen af udgifter til musik og underholdning ikke fradrages. Hvis virksomheden sørger for bustransport til og fra det sted, hvor julefrokosten holdes, kan momsen af busregningen fradrages fuldt ud. Juletræsfester Her gælder der samme regler, som for julefrokoster. Holdes arrangementet i egne lokaler, kan ingen del af momsen således fradrages. Holdes juletræsfesten for de ansatte og deres familier derimod ude i byen, kan 1/4 af momsen fradrages. Hvis virksomheden sørger for bustransport til og fra det sted, hvor julefrokosten holdes, kan momsen af busregningen fradrages fuldt ud Moms af udgifter til gaver til børnene samt til underholdning i form af en julemand og/eller et juleorkester kan ikke fradrages. Julegaver til personalet Moms af udgifter til julegaver til virksomhedens medarbejdere kan ikke fradrages i momsregnskabet. Julegaver til kunder og forretningsforbindelser Den momsmæssige behandling af udgifter til sådanne gaver afhænger af, om disse kan anses for reklamegaver, eller om de skal anses for repræsentation. Er der tale om reklame, kan hele momsen fradrages. Er der tale om repræsentation, kan ingen del af momsen fradrages. Hvorvidt der er tale om det ene eller det andet afgøres ud fra gavens art og kostpris. Hvis gaven ikke kan spises eller drikkes, og ikke koster over 100 kr. eksklusive moms, er der tale om reklame, hvis ellers gaven udstyres med logo og/eller firmanavn og i øvrigt er indkøbt i et større antal. Er disse betingelser ikke opfyldt, er der tale om repræsentation uden momsfradrag. På grund af den lave beløbsgrænse som har været gældende i mere end 30 år og ikke reguleres med prisudviklingen er det ikke mange gavetyper, der kan anses for reklame. Bedste bud er nok gammeldags kalendere, musemåtter og kuglepenne. Side 4 af 5

5 Regnskabsmæssig behandling af gældseftergivelser Rene koncerninterne gældseftergivelser skal både hos debitor og kreditor føres udenom resultatopgørelsen, fordi eftergivelsen almindeligvis har karakter af en kapitalejerdisposition. Af Casper Lindemose, En gældseftergivelse har regnskabsmæssige konsekvenser hos såvel debitor som kreditor, men der er store lighedspunkter, idet der begge steder skelnes mellem rene koncerninterne gældseftergivelser og eftergivelser i henhold til akkordaftaler, der også involverer uafhængige kreditorer. Det er hos såvel debitor som kreditor uden regnskabsmæssig betydning, om der er tale om eftergivelse af et varemellemværende eller et lånemellemværende. Behandling hos låntager Eftergivelse af gæld til et moderselskab vil som udgangspunkt skulle indregnes direkte på egenkapitalen under de frie reserver, da der gælder en formodning for, at eftergivelsen direkte eller indirekte er udtryk for en kapitalejerdisposition. Den regnskabsmæssige behandling svarer herved til, hvad der gælder for egentlige koncerntilskud, som nogle gange anvendes til retablering af kapitalen, hvis der ikke er gæld at eftergive. Er der derimod tale om eftergivelse af gæld som led i en aftale, der omfatter flere kreditorer typisk både interne og eksterne vil udgangspunktet være, at gevinsten ved eftergivelsen skal indregnes i resultatopgørelsen. Altså på samme måde som kurstab og kursgevinster ved indfrielse af lån, der måles til amortiseret kostpris. I sidstnævnte tilfælde altså hvor gældseftergivelsen skal indregnes i resultatopgørelsen skal det vurderes, hvorvidt beløbet har en sådan størrelse, at det opfylder definitionen på en særlig post og derfor kræver noteoplysning samt beskrivelse i ledelsesberetningen. Der foreligger en særlig problemstilling i forhold til en ren koncernintern gældseftergivelse, der ikke kommer fra et moderselskab, men derimod fra et søsterselskab. En sådan eftergivelse vil normalt ikke blive effektueret, uden at det sker efter en beslutning herom i moderselskabet. Derfor skal eftergivelsen også i regnskabsmæssig henseende først behandles som en udlodning fra kreditorselskabet til moderselskabet og derefter som et tilskud fra moderselskabet til debitorselskabet. Altså som 2 dispositioner. I forhold til den sidste tilskuddet så skal dette hos moderselskabet bogføres som en tilgang på kapitalandelen og i debitorselskabet posteres på egenkapitalen. Behandling hos långiver Er långiver et moderselskab, der i sin egenskab af kapitalejer ofte som eneste kreditor eftergiver hele eller dele af sit tilgodehavende, skal nedskrivningen af dette modsvares af en tilsvarende tilgang på værdien af kapitalandelen i datterselskabet. Det skal samtidig vurderes, hvorvidt der er objektive indikationer på, at kapitalandelen skal nedskrives til en lavere værdi. En eventuel nedskrivning føres via resultatopgørelsen. Sker gældseftergivelsen som led i en generel akkordaftale, der omfatter flere kreditorer, skal eftergivelsen indregnes i resultatopgørelsen som et tab på tilgodehavendet. Også hos långiver skal der foretages en vurdering af, hvorvidt eftergivelsen har en sådan betydning, at der er tale om en særlig post, der kræver noteoplysning og beskrivelse i ledelsesberetningen. BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har over medarbejdere i 160 lande. Denne publikation er skrevet i generelle vendinger og skal alene betragtes som generel vejledning. Publikationen dækker ikke specifikke situationer, og du bør ikke handle - eller undlade at handle - uden at have fået professionel rådgivning. Kontakt venligst BDO for at drøfte de specifikke problemstillinger. BDO, vores partnere og medarbejdere påtager os ikke ansvar for tab foranlediget af en handling, der er taget - eller ikke er taget - på baggrund af oplysningerne i denne publikation. Side 5 af 5