SKAT rejser stadig sager om beskatning af fri avis

Transkript

1 SKAT rejser stadig sager om beskatning af fri avis Når en virksomhed betaler for en avis, der leveres til en medarbejders privatadresse, er der som oftest tale om et skattefrit personalegode. I alle tilfælde, hvis der er tale om en af de landsdækkende aviser. DEPECHEN NR juni 2018 INDHOLD Af Jesper Larsen, jmu@bdo.dk Selvom salget af trykte aviser falder, så er der faktisk en del af avissalget, hvor nedgangen går langsommere. Nemlig den del, som omfatter arbejdsgiverbetalte aviser. Det vil sige aviser, der betales af et firma, men som leveres på en medarbejders privatadresse. I nogle tilfælde er et sådant gode ubetinget skattepligtigt for medarbejderen. I andre tilfælde er godet omvendt helt skattefrit. Og i atter andre tilfælde er det omfattet af den beløbsgrænse på kr. (2018), der gælder for personalegoder, der i overvejende grad er ydet i arbejdsgiverens interesse. De beskattes kun, hvis denne grænse overskrides. Sker det, beskattes goderne til gengæld fuldt ud. Ubetinget skattepligt Dette er tilfældet, hvis der er tale om en lokal avis, som medarbejderen kun holder af private årsager. Landsskatteretten har i en nylig offentliggjort kendelse fastslået, at der skulle ske beskatning i et tilfælde, hvor en virksomhed havde betalt for et abonnement på et lokalt dagblad for 2 direktører, der begge boede ca. 60 km fra firmaets hovedkontor. Ingen af dem holdte selv privat avis, og i firmaet havde de adgang til at læse en landsdækkende erhvervsavis og et brancherelateret dagblad. Landsskatteretten mente derfor ikke, at det lokale dagblad havde nogen interesse for arbejdsgiveren. Afgørelsen kan efter vores opfattelse ikke tages som udtryk for, at et arbejdsgiverbetalt abonnement på et lokalt dagblad altid vil føre til beskatning. Hvis virksomheden i sagen havde været beliggende i det lokale dagblads dækningsområde, ville abonnementet formentlig være blevet anset for omfattet af bagatelgrænsen, jf. straks nedenfor. Ubetinget skattefri SKAT rejser stadig sager om beskatning af fri avis Mange glemmer fradrag for tab på lukkede anpartsselskaber Refusion af moms ved køb i taxfree butikker Ældre aktier kan stadig sælges skattefrit Reglerne for elektronisk opbevaring af regnskabsmateriale Hvis medarbejderen selv betaler for en privat avis, anses den arbejdsgiverbetalte avis altså avis nr. 2 automatisk for modtaget udelukkende af arbejdsmæssige årsager og beskattes derfor ikke, ligesom den ikke tæller med i forhold til bagatelgrænsen. Aviser omfattet af bagatelgrænsen for visse personalegoder Omfatter de tilfælde, hvor medarbejderen ikke selv holder avis, men hvor det kan godtgøres, at godet er ydet i arbejdsgiverens interesse. Dette vil typisk kræve, at der er tale om en landsdækkende avis. Alternativt, at der er tale om et lokalt dagblad, og virksomheden er beliggende indenfor dettes dækningsområde, jf. ovenfor. Side 1 af 5

2 Mange glemmer fradrag for tab på lukkede anpartsselskaber Tab på aktier og anparter i ikke-børsnoterede selskaber kan modregnes i anden indkomst, herunder i lønindkomst. Og kan tabet ikke udnyttes fuldt ud i tabsåret, kan det bruges i et efterfølgende år. Det overses af mange. Af Lars Jacobsen, lar@bdo.dk Mens tab på børsnoterede aktier kun kan modregnes i senere udbytter og gevinster på andre børsnoterede aktier, så forholder det sig anderledes med tab på ikke-børsnoterede aktier. Sådanne tab omregnes nemlig til en særlig skatteværdi, som kan modregnes i andre skatter, herunder også i skat af anden indkomst, fx løn. Og er tabet så stort, at skatteværdien ikke kan udnyttes fuldt ud i tabsåret, kan den overskydende del fremføres til modregning i de følgende års skat. Skatteværdien udregnes ved anvendelse af de almindelige skattesatser for aktieindkomst. Altså med 27 % af de første kr. (2018) og 42 % af den overskydende del. Et tab på kr. på unoterede aktier/anparter i 2018 har altså en skatteværdi på kr. Ingen indberetning til SKAT Når et selskab lukker, sker der ingen indberetning til SKAT. Det er altså op til aktionæren eller anpartshaveren selv at huske at selvangive sit tab, hvilket overraskende mange glemmer. Det kan illustreres med en nylig offentliggjort kendelse fra Landsskatteretten. Sagen handlede om en mand, som i 2007 havde været med til at stifte et anpartsselskab, hvori han i første omgang havde indskudt kr. I januar 2010 havde han indskudt yderligere kr. i forbindelse med en kapitaludvidelse. Selskabet var imidlertid stærkt tabsgivende, og i slutningen af 2010 havde manden derfor solgt sine anparter for 1 kr. til den anden anpartshaver. Selskabet var efterfølgende blevet opløst. I første omgang havde manden ikke selvangivet sit tab. Først et stykke ind i 2014 blev han klar over muligheden for at få glæde af skatteværdien af tabet på anparterne, men SKAT mente ikke, at dette kunne bruges, fordi skatteansættelsen for tabsåret på det tidspunkt var forældet og ikke kunne genoptages. Landsskatteretten fastslog imidlertid, at udnyttelsen af skatteværdien af tabet på anparterne i et senere år ikke efter dagældende regler kunne betinges af, at tabet rent faktisk var selvangivet i tabsåret. Den del af skatteværdien, som kunne udnyttes i 2013 og 2014, kunne derfor godt fremføres. Først et stykke ind i 2014 blev han klar over muligheden for at få glæde af skatteværdien af tabet på anparterne Kommentar Reglerne er efterfølgende ændret. Med virkning for tab, der er realiseret i indkomståret 2015, kan skatteværdien af et sådant nu kun fremføres og udnyttes i et senere år, hvis det er indberettet til SKAT indenfor den almindelige selvangivelsesfrist for tabsåret. Har du glemt dette, kan du dog kun gøre skaden god igen, hvis du kan få genoptaget skatteansættelsen for tabsåret. Foreløbig er der dog ingen problemer. I øjeblikket kan du således få genoptaget dine skatteansættelser for årene 2015, 2016 og Har du haft tab på ikke-børsnoterede aktier eller anparter i 2014 eller tidligere år, kan du ikke få genoptaget din skatteansættelse for tabsåret, men du kan altså som fastslået i den nye kendelse fra Landsskatteretten godt udnytte skatteværdien af tabet i et efterfølgende år. Dog kun den del, der kan henføres til et indkomstår, der stadig kan genoptages. Også her er indkomståret 2015 altså det ældste år, der kan genoptages. Side 2 af 5

3 Refusion af moms ved køb i taxfree butikker Mange tror, at der ikke er moms på varer, der købes i en taxfree butik, men det er der normalt. Handler du et sådant sted, kan du dog hvis butikken er beliggende udenfor EU under visse betingelser få godtgjort momsen. Af Pernille Rise, prt@bdo.dk Hvis du i løbet af sommeren handler i en af taxfree butikkerne i Kastrup Lufthavn, i en anden dansk lufthavn eller i en lufthavn i et andet EU-land behøver du ikke bekymre dig om muligheden for refusion af den betalte moms, for den er ikke-eksisterende, når du bor her i landet. Muligheden for refusion gælder kun, hvis du køber i en butik i et land udenfor EU, og reglerne varierer meget fra land til land. Nedenfor gengiver vi reglerne for udvalgte lande. Turist i Australien Efter en særlig TRS-ordning (The Tourist Refund Scheme) kan turister få godtgjort australsk moms (GST). Det er som udgangspunkt en betingelse, at varerne tages med ud af landet som håndbagage, at de er købt indenfor de seneste 60 dage inden udrejsen, og at turisten er i besiddelse af en original faktura. Varerne skal have en værdi på over 300 AUD - svarede til lidt over DKK - og det skal være den, som har varerne i sin håndbagage, der har betalt for varerne. Turist i Thailand Refusion kræver, at der er tale om varer, som er købt i en butik, der deltager i ordningen VAT Refund for Tourists. Det vil normalt fremgå af et skilt i butikken. Butikken vil normalt være behjælpelig med at udfylde anmodningen om refusion, som kun kan opnås, hvis man forlader Thailand via en international lufthavn, og at man i øvrigt kontakter toldkontrollen før indtjekning. Varerne skal have en samlet værdi på over Bath (knap DKK), og værdien af enkeltindkøb skal overstige Bath (knap 400 DKK). Turist i USA I USA er der flere stater, hvor der slet ikke opkræves moms (sales tax). I de stater, hvor der rent faktisk opkræves moms, er denne normalt ikke refunderbar. Dansk moms og told Selvom du måske har betalt moms af dine indkøb i udlandet, skal du også betale dansk moms og ofte også dansk told, hvis dine indkøb overstiger beløbsgrænserne i de danske rejsegodsregler. Dem kan du læse nærmere om i denne artikel. Det er i denne forbindelse uden betydning, om du er berettiget til refusion af din udenlandske moms eller ej. Besøg fra udlandet Hvis du får gæster fra udlandet fra et land udenfor EU kan du fortælle dem, at de kan få godtgjort dansk moms, hvis de køber varer med hjem for mere end 300 DKK. Der gælder andre beløbsgrænser for turister fra Norge og fra Ålandsøerne. Selvom du måske har betalt moms af dine indkøb i udlandet, skal du også betale dansk moms og ofte også dansk told, hvis dine indkøb overstiger beløbsgrænserne i de danske rejsegodsregler Refusion forudsætter, at dine gæster er her i landet på ferie, at de fører varerne ud af landet inden udgangen af den tredje måned efter den måned, hvor varerne blev købt, og at de selv tager varerne med ud af landet eller lader dem sende til et land udenfor EU. Side 3 af 5

4 Ældre aktier kan stadig sælges skattefrit Har du en beholdning af børsnoterede aktier eller investeringsbeviser, der er købt før 1. januar 2006, vil du i nogle tilfælde kunne sælge dem uden at skulle betale skat af gevinsten. Af Stefan Bjerregaard, sbs@bdo.dk Beskatningen af aktier har udviklet sig meget over tid. Engang var gevinster på den slags helt skattefrie. Senere blev skattefriheden først indskrænket og sidenhen afskaffet. I dag beskattes gevinster på både børsnoterede og ikke-børsnoterede aktier således som aktieindkomst, uanset hvor store beløb der er tale om, og uanset hvor længe de solgte aktier har været ejet. Hver gang reglerne er blevet ændret, er der blevet fastsat overgangsregler af forskellig slags. Ved den seneste reform blev der fastsat regler for de børsnoterede aktier og investeringsbeviser, som investorerne havde i behold ved udgangen af Disse aktier og investeringsbeviser kunne efterfølgende i nogle tilfælde sælges skattefrit, og dette gælder stadig. Betingelser Ifølge overgangsreglen kan børsnoterede aktier og investeringsbeviser sælges skattefrit, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1. Du har købt aktierne før 1. januar Tilkøb efter denne dato er ikke omfattet af overgangsreglen. 2. Kursværdien af din samlede beholdning af børsnoterede aktier pr. 31. december 2005 udgjorde højst et beløb på kr. Dog kr. for ægtefæller. Det er uden betydning, hvad kursværdien af dine aktier udgør i dag. Hvis den gamle beholdning bestod af fx Novo Nordisk- eller Vestas-aktier, vil værdien være mangedoblet i dag. 3. Aktierne var børsnoterede ved udgangen af 2005 og er det stadig, eller var det, da du solgte dem. Relevant for hvem? Overgangsreglen er selvsagt mest relevant for mindre investorer, som er meget trofaste i forhold til deres aktiebesiddelser. Dem findes der ikke så få af. Især blandt ældre investorer. Herudover skal man være opmærksom på reglen ved skifte af dødsboer i de tilfælde, hvor boerne er skattepligtige. Det er de, når boets aktiver eller nettoformue ved afslutningen af boet overstiger et beløb på kr. (2018). Vi ser jævnligt tilfælde, hvor sådanne boer lader sig beskatte af gevinster på gamle beholdninger af børsnoterede aktier enten på grund af ukendskab til overgangsreglen, eller fordi beholdningens historik ikke undersøges nærmere. Overgangsreglen er selvsagt mest relevant for mindre investorer, som er trofaste i forhold til deres aktiebesiddelser Genoptagelse af gamle skatteansættelser Hvis du inden for de senere år har solgt aktier eller investeringsbeviser og ved en fejl ladet dig beskatte af gevinsten, fordi du ikke kendte til overgangsreglen, kan du søge om genoptagelse af din skatteansættelse og få skatten af aktiegevinsten tilbage. Du kan i øjeblikket få genoptaget skatteansættelser tilbage til og med indkomståret Skatteansættelsen for 2014 og tidligere år er som udgangspunkt forældet. Side 4 af 5

5 Reglerne for elektronisk opbevaring af regnskabsmateriale Der er intet til hinder for, at virksomheder kan opbevare deres regnskabsmateriale elektronisk, hvis blot de offentlige myndigheder altid kan få onlineadgang til dette fra en computer i Danmark. Af Karsten Andersen, kaq@bdo.dk Flere og flere virksomheder går over til it-baserede løsninger til opbevaring af deres regnskabsmateriale, herunder cloud-løsninger, hvor den geografiske placering af serveren ikke nødvendigvis er kendt. Erhvervsstyrelsen har derfor for nylig udsendt en vejledning om elektronisk opbevaring af regnskabsmateriale og offentlige myndigheders adgang hertil. Vejledningen er et supplement til den gældende bogføringsvejledning. Opbevaring af materiale Ifølge vejledningen kan regnskabsmateriale opbevares elektronisk både her i landet og i udlandet, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1. Opbevaringen sker i overensstemmelse med reglerne i bogføringsloven. 2. Regnskabsmaterialet til enhver tid kan fremskaffes og gives adgang til her i landet. 3. Systembeskrivelser og nødvendige adgangskoder opbevares her i landet. 4. Materialet stilles til rådighed i et anerkendt filformat eller kan udskrives i klarskrift. Kravet, om at regnskabsmaterialet skal være tilgængeligt, betyder, at offentlige myndigheder til enhver tid skal kunne få onlineadgang til dette fra en computer i Danmark. Opbevaring på et USB-stik sidestilles med opbevaring i papirform, fordi der ikke kan opnås onlineadgang til materiale, der lagres på et sådant medie. Det er ikke et krav, at adgangen skal kunne gives fra virksomhedens adresse, ligesom det er uden betydning, om serveren er placeret her i landet eller i udlandet, og om dens placering i det hele taget er kendt af virksomheden. Med hensyn til filformater så findes der ikke nogle fast definerede filformatkrav, som virksomhederne skal opfylde. I den nye vejledning anføres dog, at formater baseret på XML eller CSV, eller specialiseringer af disse, fx XBRL, normalt vil kunne bruges, mens PDF-filer ikke kan forventes accepteret. Ledelsesansvar Det er ledelsens ansvar, at bogføringslovens regler overholdes. Ledelsen er derfor også ansvarlig for, at regnskabsmaterialet opbevares på betryggende vis. Kravet kan blandt andet opfyldes ved, at ledelsen sikrer, at der løbende tages backup af materialet, og at systemerne er tilstrækkeligt sikret mod tab af data, herunder mod hackerangreb. Offentlige myndigheders adgang til regnskabsmaterialet Myndighederne kan forlange, at virksomheden vederlagsfrit stiller det nødvendige til rådighed for læsning af regnskabsmaterialet, herunder at dette om nødvendigt oversættes til enten dansk eller engelsk. Det sidste er en lempelse. Tidligere kunne der stilles krav om, at alt skulle oversættes til dansk. Myndighederne kan også forlange materialet omregnet til danske kroner. BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har over medarbejdere i 160 lande. Denne publikation er skrevet i generelle vendinger og skal alene betragtes som generel vejledning. Publikationen dækker ikke specifikke situationer, og du bør ikke handle - eller undlade at handle - uden at have fået professionel rådgivning. Kontakt venligst BDO for at drøfte de specifikke problemstillinger. BDO, vores partnere og medarbejdere påtager os ikke ansvar for tab foranlediget af en handling, der er taget - eller ikke er taget - på baggrund af oplysningerne i denne publikation. Side 5 af 5