Jørgen Hallundbæk Haregabsvej 15 A Esb Skovh 3230 Græsted

Transkript

1 Jørgen Hallundbæk Haregabsvej 15 A Esb Skovh 3230 Græsted Sag: 2017/ Id: Afdelingsnavn Byg og Miljø Postadresse Postboks 10, 3200 Helsinge 22. november 2017 Personlig henvendelse Rådhusvej Helsinge tlf: TMS@Gribskov.dk Lovliggørende landzonetilladelse til terrænregulering samt ændret arealanvendelse til 3 ridebaner Åbnings- og telefontid Man-ons Torsdag Fredag Ejendommen 1 a Haregab, Esbønderup, Haregabsvej 15 A Gribskov Kommune giver hermed lovliggørende landzonetilladelse til terrænregulering af ridebaner og fold samt ændret arealanvendelse til to sandridebaner og en springgræsbane på ejendommen Haregabgård, Haregabsvej 15 A, Esbønderup. Denne tilladelse erstatter landzonetilladelse af hvad angår lovliggørende tilladelse til terrænregulering. Landzonetilladelsen er givet i henhold til planlovens 35, stk. 1. Landzonetilladelsen er udarbejdet med baggrund i klage af 25. juli 2013 fra naboerne Susanne og Peter Berendt Duch, Haregabsvej 13, over blandt andet jordreguleringer på ejendommen Haregabgård i forbindelse med etableringen af hesteejendom samme sted i perioden Ejer har med baggrund i klagen fremsendt en redegørelse, kommunen har efterfølgende besigtiget ejendommen og de berørte arealer, og ejer har fremsendt uddybende redegørelser med baggrund i opfølgende spørgsmål fra kommunen. Tidligere udstedt lovliggørende landzonetilladelse til terrænregulering blev ophævet af Planklagenævnet den Nævnet har begrundet hjemvisningen af sagen med, at Gribskov Kommune i behandlingen af terrænreguleringer ikke har forholdt sig til selve den ændrede arealanvendelse til ridebaner. Denne landzonetilladelse omfatter således både terrænreguleringen og arealanvendelsen. Du kan læse om krav ved udnyttelse af tilladelsen i Del 3. Begrundelse for afgørelsen Gribskov Kommune tager til efterretning, at hovedformålet med terrænregulering på ejendommen er etablering af ridebaner, der som ændret arealanvendelse også kræver landzonetilladelse, hvilket den tidligere givne landzonetilladelse ikke rummede. Kommunens tidligere vurdering af den landskabelige indvirkning og begrundelse for godkendelse af terrænreguleringerne er dog uændret. Vurderingen er uimodsagt i Planklagenævnets afgørelse om hjemvisning af sagen. Kommunen vurderer således fortsat, at de gennemførte terrænreguleringer på ejendommens Side 1

2 jorder i forbindelse med sandridebaner og springgræsbane samt fold er indpasset på en for ejendommen og landskabet omkring ejendommen æstetisk og rimelig måde, uden at der er skabt fysiske gener i forhold til det omgivende landskab og kulturmiljø. Det samme gør sig gældende i vurderingen af ændret arealanvendelse i form af ridebaner. Disse ændringer understøtter stedets funktion som hestesportsejendom. Arealerne har gennem mange år været udlagt til græsning og militarytræning, og anlæg af ridebaner udgør ikke en væsentlig ændring af ejendommens fremtræden. Kommunen tillægger følgende forhold vægt ved vurdering af muligheden for lovliggørelse af ridebanerne: 1. Eksisterende erhvervsaktivitet på ejendommen Ejendommen er frem mod 2012 udviklet som hestecenter med nyt stald- og træningsanlæg. Både renovering og nyanlæg af grusbaner samt stabilisering af græsbane understøtter ejendommens funktion som hestecenter. Hesteerhvervet må anses for naturligt placeret i det åbne land, og det tillægges vægt, at der sker erhvervsfremme på et allerede veletableret hestecenter. 2. Skala Ejendommen har et stort bygningskompleks og en stor kapacitet til hestehold. De etablerede ridebaner vurderes at harmonere med ejendommens generelle fremtræden. 3. Arealanvendelse Der er tale om et jordtilliggende i umiddelbar nærhed af ejendommens bygningskompleks, hvor det er naturligt at udøve de til virksomheden hørende aktiviteter. De pågældende arealer er velegnede til aktiviteterne, og de vender væk fra nabobeboelser. 4. Landskab Funktionerne har i vid udstrækning fundet sted gennem mange år, og arealerne med ridebaner fremstår uden en væsentlig visuel ændring af ejendommen. Ridebanerne kompromitterer ikke områdets beskyttelsesinteresser. Det udpegede værdifulde landskab og det potentielle naturbeskyttelsesområde har værdi i sammenhæng med skoven, der omkranser ejendommen, og anlægget af banerne mindsker ikke oplevelsen af det åbne landskab som en flade op til skovbrynet. Samlet set er det kommunens vurdering, at der kan gives lovliggørende landzonetilladelse til terrænreguleringerne ved ridebaner og fold og ændret anvendelse til de 3 ridebaner på ejendommen. Lovgrundlag 1. Planlovens 35, lovbekendtgørelse nr af med senere ændringer jf Lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger nr. 668 af Kommuneplan for Gribskov Kommune 3. Habitatbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter) 4. Lokalplan Haregab m.m., Esbønderup - Maj 1986 Eventuelle spørgsmål til afgørelsen Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Agnete Mortensen på telefon eller på aosoe@gribskov.dk. Bilag til landzonetilladelsen 1. Naboklage af Redegørelse af fra ejer Side 2

3 3. 4. Opfølgning efter besigtigelse, inkl. oversigtskort Uddybende redegørelse fra ejer (Det bemærkes, at bilagene også indgik som baggrundsmateriale i den tidligere, annullerede landzonetilladelse, hvorfor dateringen ikke er helt ny.) Orientering om landzonetilladelsen sendes til : Nabo Peter Duch Danmarks Naturfredningsforening - Lokalafdeling Danmarks Naturfredningsforening - Hovedafdeling Museum Nordsjælland - Gilleleje Friluftsrådet, kredsformand og -næstformand For redegørelse i sagen, se Del 2, redegørelse. For udnyttelsesmulighed og klagevejledning, se Del 3, udnyttelse og klage. Venlig hilsen Dorethe Pedersen centerchef Agnete Odgaard Mortensen planlægger Side 3

4 Del 2: Redegørelse for sagen Sagen er startet i 2013 på baggrund af en naboklage over jordreguleringer i forbindelse med staldbyggeri på ejendommen Haregabgård. Ejer har på daværende tidspunkt fremsendt et svar med redegørelse for de arbejder, der har pågået i forbindelse med byggeri på ejendommen. Gribskov Kommune har besigtiget ejendommen den 9. december 2013, og ejer har på anmodning fremsendt uddybende redegørelser hhv. den 28. februar 2014 og 25. marts Gribskov Kommunes opfølgende spørgsmål, besigtigelsesnotatet og ejers uddybende redegørelse fremgår af bilag 3-4. Gribskov Kommune traf den 19. februar 2016 afgørelse om lovliggørende landzonetilladelse på baggrund af ovenstående. Denne afgørelse blev påklaget, og Planklagenævnet hjemviste den 27. april 2017 sagen til fornyet behandling i kommunen hvad angår terrænregulering og anvendelse til ridebaner. Gribskov Kommune har herefter foretaget en samlet vurdering af ridebanerne med det udgangspunkt, at Planklagenævnet ikke har omgjort afgørelsen på baggrund af de terrænmæssige vurderinger, men på grund af manglende vurdering af arealanvendelse med ridebaneaktivitet. Oplysninger om ejendommen Haregabgård er en landbrugsejendom på ca. 23 ha. Ejendommen har gennemgået to større forandringer ved nuværende ejer, dels nedrivning af oprindeligt stuehus og opførelse af nyt i 2004, dels ved nedrivning af oprindelige driftsbygninger og opførelse af nye bygninger til heste, færdigmeldt i Ejendommens bebyggelse består i dag ifølge BBR af et stuehus til landbrugsejendommen på 480 m 2 og hestestald på m 2 med fuldt udnyttet kælder. Hestestalden er opført på grundlag af Gribskov Kommunes landzonetilladelse af 8. december 2008 samt byggetilladelse af 8. april Området Ejendommen ligger i en mindre, åben agerlandslomme midt mellem landsbyen Haregab og skoven Gribskov. Kommuneplan definerer ejendommens jorder som landbrugsinteresseområde samt bevaringsværdigt landskabsområde og værdifuldt kulturmiljø. Arealerne, der grænser til skovbrynet af Gribskov, indgår i et område med særlig naturbeskyttelse. Hele ejendommen ligger indenfor skovbyggelinien, der kastes fra Gribskov, og som skal sikre skovens værdi som landskabselement samt opretholdelse af skovbrynet som værdifuldt levested for plante- og dyrelivet. En del af ejendommens nordlige matrikel nr. 2 a Haregab, Esbønderup, indgår i henholdsvis Lokalplan 19.1 Haregab mm. og Lokalplan Den del af matr.nr. 2 a, hvor ridebaner ligger, er udenfor lokalplanlagt område. Historik om ridebanerne Den vestlige bane fremgår af luftfoto fra 1995, og ifølge nuværende ejer er den formentlig anlagt omkring Daværende ejer har bl.a. brugt banen til europamesterskab i spring for ponyer i Den østlige bane er anlagt af nuværende ejer omkring Side 4

5 Den nordlige bane, springgræsbanen, er ikke belægningsmæssigt afgrænset, men fremstår på luftfotos med græs som de omkringliggende folde. Ved besigtigelse er det konstateret, at området fremstår terrænreguleret i forbindelse med etableringen af hestecenteret, uden at der har været søgt om tilladelse til dette. Der er skabt et plant areal med forhindringer samt skråninger, der anvendes som spring. Græsbanen har med tilførsel af jord, planering og dræning opnået et stabilt underlag med god bæreevne, og hermed opnås bedre betingelser for konkurrenceforløb indenfor ridebanespringning, som afvikles på ejendommen. I forbindelse med uddybende spørgsmål fra Gribskov Kommune har ejer oplyst, at der hverken er blevet tilkørt jord eller bortkørt jord i forbindelse med springgræsbanen eller i øvrigt i forbindelse med de byggerier, som har pågået på ejendommen. Internationale naturbeskyttelseområder - Natura 2000 Ejendommen ligger op ad Natura 2000-området nr. 133 "Gribskov, Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skov". Området består af Habitatområde H117 og H190, samt Fuglebeskyttelsesområde F108. På udpegningsgrundlaget er der en række naturtyper samt følgende arter: Skæv vindelsnegl, Sump Vindelsnegl, Stor Kærguldsmed, Bæklampret, Stor Vandsalamander, Grøn buxbaumia, Hvepsevåge, Rød glente, Fiskeørn, Plettet rørvagtel, Isfugl, Sortspætte og Rødrygget tornskade. Gribskov Kommunes vurdering Vi vurderer, at de foretagne terrænreguleringer og anlæg af 3 ridebaner i form af sandridebaner og springgræsbane ikke har medført eller vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af den gunstige bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der er på områdets udpegningsgrundlag. Vi vurderer ligeledes, at leve- og voksesteder for arterne på udpegningsgrundlaget ikke vil blive ødelagt eller beskadiget. Endvidere vurderer vi, at det ansøgte ikke er i strid med Natura 2000-planen for området. Strengt beskyttede arter Gribskov Kommune skønner, at projektet ikke vil forringe levevilkårene for dyre- og plantearter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. Vi har dog ikke detaljeret kendskab til de enkelte arters forekomst i området. Naboorientering Denne sag indeholder ikke skærpende omstændigheder for naboer i forhold til den oprindelige landzonetilladelse af 8. december 2008 til ejendommens hestestald. I forløbet op til Gribskov Kommunes tilladelse til hestestalden har der i 2007 været afholdt naboorientering. Vi har skønnet, at forholdet omkring lovliggørelse af terrænregulering og anvendelse af de omkringliggende arealer til ridebaner er af en sådan karakter, at den ikke kræver ny naboorientering jævnfør planlovens 35, stk 5. Vurdering af terrænreguleringer ud fra naboklage, ejers redegørelser samt besigtigelse på ejendommen Gribskov Kommune har defineret vilkår for terræn i den oprindelige byggetilladelse fra 8. april 2009 til hestestalden, således: I relation til terræn er der i byggetilladelsen stillet vilkår om, at eventuel regulering af grundens terræn højest udføres på +/- 0,5 meter i forhold til eksisterende terræn. Terrænreguleringen skal udføres under hensyn til de omkringliggende grunde og vejarealer. Eventuelle skråninger skal Side 5

6 udføres med en hældning, der naturligt føjer sig til det eksisterende terræn. Skråninger må højest anlægges med en hældning på 40 grader med vandret plan. Skråninger skal holdes mindst 0,5 meter fra naboskel og vej. Skråninger skal sikres mod nedskridning og overfladevand skal holdes på egen grund uden at blive til gene for ejendommens bygninger og udearealer. Byggetilladelsens præcisering omkring terræn regulerer dog alene forholdene på og i nærheden af byggepladsen. Ejer har i sine redegørelser oplyst, at der ikke er foretaget bortkørsel af jord i forbindelse med byggeriet, og at en større vendeplads syd for stalden ikke indeholder overskudsjord, men alene stabilgrus. Ejer oplyser også, at der ikke er foretaget terrænreguleringer på terrænet, hvilket ellers fremgår af naboens anmeldelse. Gribskov Kommune finder med afsæt i klagers påstande og ejers redegørelser, at der på ejendommen nødvendigvis må have været en vis mængde overskudsjord, dels råjord, dels overfladejord, som ejer må have udlagt på ejendommen. Dette synes logisk henset til at ejer oplyser, at der ikke er bortkørt overskudsjord i forbindelse med byggeprocessen i Ejer oplyser selv i sin redegørelse, jf. bilag 4, at overskydende råjord fra udgravningen af kælderen er udlagt på sydsiden af vendepladsen for at skabe en glidende overgang til det oprindelige terræn. Og ejer oplyser, at muldjorden, der er blevet fjernet fra overfladen før byggeriet, er udlagt på området vest og øst for byggeriet. Naboens påstand om at der på ejendommen er gennemført jordreguleringer svarende til m 3 overskudsjord synes imidlertid ikke realistisk. Der er i forbindelse med byggeprocessen foretaget udgravning til fuld kælder under den m 2 store hestestald, Hestestalden er etableret på et meget skrånende terræn, og den samledes overskudsjord skønnes således nærmere at være ca. 3, m 3, heri indregnet overskudsjord i forbindelse med etablering af større vendeplads syd for hestestalden. Det er Gribskov Kommunes konklusion gennem analyser af ortofoto fra 2008, 2010 og 2012, at overskudsjord fra byggefasen er udlagt på den del af ejendommen, der ligger umiddelbart syd for hestestalden, hvor der nu er etableret vendeplads og fold til heste. Dette område har oprindeligt udgjort et kuperet område med kotespring fra 43,5 til 47 meter, altså et niveauspring på 2,5 meter. Af ortofoto fra 2010 fremgår det, at dette område har været en aktiv del af byggeprocessen, og af klagers fotodokumentation, jf. bilag 1 - foto nr. 5, fremgår det tydeligt, at den nuværende hestefold er plan, hvilket også blev konstateret under Gribskov Kommunes besigtigelse. Gribskov Kommune vurder, at terrænregulering på området syd for hestestalden, dels i form af etablering af vendeplads, dels ved udjævning af terrænspring på hestefold, er af en sådan karakter, at denne ikke kompromitterer de beskyttelsesinteresser, der skal varetages i området, hvorfor terrænreguleringen lovliggøres. Vurdering af anvendelse til ridebaneformål Ejendommen har haft anerkendt hestehold i en længere årrække, og bygninger såvel som omkringliggende fold- og banearealer har været anvendt hertil. Gribskov Kommune vurderer, at arealernes regulering til ridebaneformål ikke kompromitterer områdets beskyttelsesinteresser og ikke giver anledning til en væsentlig ændret aktivitet, hvorfor den ændrede anvendelse lovliggøres. Side 6

7 Del 3: Udnyttelse og klage Udnyttelse af tilladelsen En landzonetilladelse må først udnyttes, når klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget, har klagen den virkning, at tilladelsen kun må udnyttes, hvis Planklagenævnet bestemmer det. Kommunen vil orientere dig, hvis der bliver klaget over tilladelsen. Forældelse, jf. planlovens 56 Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter, at den er meddelt. Klagevejledning, jf. planlovens 59, 60 og 62 Klageberettigede Du kan klage over afgørelsen. Afgørelsen kan også påklages af miljøministeren og i øvrigt af enhver med retlig interesse i sagens udfald. Forhold, der kan påklages Afgørelsen kan påklages til fuld efterprøvelse af både rets- og skønsspørgsmål. Klagemyndighed Klagemyndighed er Planklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som findes på og Du finder et link hertil på forsiden af klagenævnets hjemmesidehttp://naevneneshus.dk/planklagenaevnet. Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du som privatperson betale et gebyr på kr. 900, mens organisationer og virksomheder skal betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Gebyr Det er en betingelse for Planklagenævnets behandling af din klage, at du indbetaler ovennævnte gebyr. Klagen bliver først sendt videre, når gebyret er betalt, og du har endeligt godkendt din klage. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) du får helt eller delvis medhold i din klage, 2) den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, eller 3) klagen afvises (som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af nævnets kompetence). Yderligere vejledning om gebyrordningen kan findes på Planklagenævnets hjemmeside Klagefrist Klagen skal være indgivet skriftligt i Klageportalen inden 4 uger efter offentliggørelse. Offentliggørelsen sker på Gribskov Kommunes hjemmeside den Eventuel domstolsprøvelse Hvis sagen ønskes indbragt til afgørelse for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder, fra afgørelsen er offentliggjort. Side 8

8 Færdig Normal adgang Indgående dokument Klage fra nabo Peter Duch over terrænregulering på Haregabsvej 15 i forbindelse med byggeri Ansvarlig mm. Sagsbehandler Alt. sagsbeh. Forv. / afd. Læsekode Tycho Winther Hjorth/TWHJO/Gribskov 4 - Brugere af Ejendomssag Center for Plan Klima og Trafik / Center for Plan, Klima og Trafik Alle Journaldato Dokumentdato * Modtagelsesdato * Svarfrist Beskrivelse Kommentar Resumé Afsender "Peter" <peter@duchbyggeri.dk> Dokumenttekst: Hej Tycho Winther Hjort, Det er for mig at se, ikke helt rimeligt, at I mener det er op os, der klager at påvise detaljeret om de jordreguleringer der er foretaget på Haregabgård, særligt i forbindelse med staldbyggeriet i vi har beregnet omfanget til kbm. Dette understøttes af jordentreprenør Flemming Westring Sørensens egne angivelser i referencelisten på s hjemmesiden Denne referenceliste oplyser tillige, at der er gravet/ oprenset søer, som også kræver en forudgående tilladelse. Vi oplever, at der ikke er et reelt ønske om at tage fat på denne sag i kommunen, men vi vil ikke lade ulovlighederne passere af den grund. Vedhæftet finder du en situation plan samt en oversigt med henvisninger til vedhæftede fotos. Vi håber kommunen vil tage fat om denne meget konkrete klage og vil følge op på dette, ellers må andre tage affære. Med venlig hilsen Peter Berendt Duch -----Oprindelig meddelelse----- Fra: twhjo@gribskov.dk [mailto:twhjo@gribskov.dk] Sendt: 8. maj :35 Til: peter@duchbyggeri.dk Emne: Haregabsvej 15 - opfølgning vedr. et klagepunkter om terrænforhold ( 2012/ )

9 Til Peter Duch. I forlængelse af tidligere møder, og efter min dialog med byggesagsbehandler Karen Ravn efter dennes møde med dig og udvalgsformand Børge Sørensen kan jeg forstå, at du ønsker at Gribskov Kommune realitetsbehandler klage fra dig om terrænregulering øst for hegnslinie på Haregabsvej 15. På et tidligere møde gav du udtryk for, at der i forbindelse med byggeri af driftsbygninger og ridehal er foretaget meget omfattende terrænregulering i form af afgravning af materiale fra et større område øst for det på hovedmatriklen nord-/sydgående poppelhegn. Førend Gribskov Kommune kan behandle din klage skal jeg bede om at du mere præcist konkretiserer omfanget, herunder at du tydeligt redegør for, hvor du oplever at der er foretaget terrænregulering, hvornår og i hvilken størrelsesorden. Jeg opfordrer dig til at fremsende et kortrids, hvor du angiver områdets størrelse, sammen med et egentligt klageskrift. Sagen vil herefter blive vurderet af kommunens landzonefolk med mulig krav om redegørelse fra ejerne af Haregabsvej 15. Venlig hilsen Tycho Winther Hjorth Plankonsulent Center for Plan, Klima og Trafik Direkte Teknik, Miljø og Service Gribskov Kommune Postbox Helsinge tms@gribskov.dk

10 ridebane foto 1 fold foto 5 rampe i oprindelig nivau foto 2 foto 3 Perspektiv fra Gribskov med fotopunkter ridebane foto 4 gårdsplads kælder terrasse og pool Layout arkitekt #Architect Name Technician tegn. nr: Helsingør 28. juni 2013 revidering: cad tegn #CAD ##/##/## Terrengregulering #Project Status Haregabgård Projekt nr: #Pln

11 0. Fold opfyldning kbm situationsplan m flyfoto 2011 S -0 2 Gårdsplads opfyldning kbm kælder afgravning kbm 1:2000 Ridebane afgravning kbm terrasse + pool opfyldning 350 kbm Layout arkitekt #Architect Name Technician tegn. nr: Helsingør 28. juni 2013 revidering: cad tegn #CAD ##/##/## Terrengregulering #Project Status Haregabgård Projekt nr: #Pln

12

13

14

15

16

17

18

19

20 Færdig Normal adgang Indgående dokument Svar fra Jørgen Hallundbæk på klage fra Duch Ansvarlig mm. Sagsbehandler Alt. sagsbeh. Forv. / afd. Tycho Winther Hjorth/TWHJO/Gribskov 4 - Brugere af Ejendomssag Center for Plan Klima og Trafik / Center for Plan, Klima og Trafik Læsekode Alle Journaldato Dokumentdato * Modtagelsesdato * Svarfrist Type Arbejdsområde Dokumentprofil Sagsområde Sagstype Geografisk sag Henv om anden ejendom Henv om anden ejendom Øvrigt - henv om anden ejendom ID Dokumentnr. 2012/ Sagsnr. 2012/65480 Stamdata Dokumenthierarki - overdokument Dokument Dokumenthierarki - underdokumenter Vis dokumenter Dokumentstikord Beskrivelse Kommentar Resumé Opfølgning Opfølgningsdato Angiv hvilken prioritet opgaven har Tekst til opgaveliste

21 Adviser sagsbeh. ifht. dokumentafslutning Adviser alt. sagsbeh. ifht. dokumentafslutning Ja Ja Interessenter Interessenter til oversigter Dato Kopi sendt til Revision Revision Type Deadline Advisering til revisionsejer Advisering efter tidsfrist Opsætning af revisionsforløb Revisionsejer Revisor Revisionsforløb Tidligere revisor Kommende revisor Nuværende revisor Tidsfrist Status på forløb Revisionsstatus og kommentarer Godkendelse Kommentarer Distribution Historik Publicering Metapublicering Status Publiceret dato Ansvarlig Internet

22 publicering Afsender Jørgen Hallundbæk Digital Post ID Postliste Titel til postliste Lukket Klage fra Duch Overskrift Afsender Modtager Klage fra Duch Jørgen Hallundbæk Dato :34 Dokumenttekst: Tycho, Angående påstået terræn regulering på Ridebane- foto 1 og 2 samt foto 5, så kan jeg bekræfte at der ikke er foretaget terrænreguleringer, der på nogen måde kommer under begrebet terræn reguleringer. Og jeg kan i øvrigt bekræfte at intet jord, hverken lerjord eller muldjord er kørt bort fra ejendommen, således som det påstås af Duch med de jord mængder angivelser. Foto 1 viser sand ridebane 1 nok anlagt omkring 1975, og der kan ses en terræn forhindring på billedet, en sådan dyb landing. Og har bl.a. været brugt til Europa meterskabet i 1997 for pony. Selvfølgelig holdes denne sandbane plan, den er 20m gange 60m, og anlagt således at der er cirka 20 cm i hver sin side der er planeret ud i sin tid. Og kanten er så holdt delvis på et stykke lodret vha. vandrette telefonpæle for at skabe en forhindring, dvs. noget i stil med en lav plante væg. Foto 2 viser vores springgræsbane og igen en anden terræn forhindring ned til det plane græs, og de viste skråninger vedligeholdes, således de bevares skrå og står med græs på. Som det ses har disse lidt større skråninger har ingen træforstrækninger og når de rides på banen påvirkes skrænterne og bliver selvfølgelige trådt runde, og når græsset omlægges trækkes skråningerne selvfølgelig op igen. Og efter en del år ser de meget runde ud igen. Foto 5, viser den fold der blev brugt til jord depot samt opbevaring af byggematerialer herunder vores kampesten under staldbyggeriet, der var således et depot til lerjords henholdsvis muldjord. I forbindelse med byggeriet afslutning er dette område selvfølgelig bragt tilbage til hestefold og alt affald fra byggeriet ryddet op og kørt bort. Og det område som Duch henviser til området er der hvor vores plante depot var, idet vi bevarede de fleste af vore træ er og buske under byggeriet for at kunne genplante dem. Og Westring har helt korrekt været entreprenør på dette.

23 Foto 5 og 6 billede er således fra byggeriets afslutning. De andre billeder må være nye billeder som Duch i år må have inde på ejendomme for at tage idet bilerne er fra i år. Og det store bøgetræ som Duch fældede inde på vores grund i sommer, da vi ikke var hjemme, ses at være forsvundet på foto 3. Angående vores søer, vi købte Haregabsvej nr. 1 for 5-6 år siden, og i forbindelse med oprydning af nr. 1 er det korrekt at entreprenør Westring træk de døde træer fra stormen i 1999 ud af søen, lagde en hel del bundslam op på siderne og genetablerede drænet. I øvrigt noget de andre nabo er har udtalt at de satte stor pris på. Under selve staldbyggeriet kom der grundet det rekordstore regnskyl den sommer, en stor del ler, sand, mudder fra byggeriet ud i vores sø midt på ejendommen. Og Westring tømte i sin tid under byggeriet denne sø for dette mudder og der blev også genetableret dræn, da de gamle ikke kunne reddes. På foto 4 er vist den vendeplads som blev en vigtig del af landzonetilladelsen for at reducere tung trafik på Munkebakken, og her er terrænet løftet op, og det er Westring bruger som reference på hans hjemme side. Og da det er en vendeplads for lastbilerne har Westring selvfølgelig opbygget den af sandfyld og stabilgrus og ikke af markjord, som Duch tilsyneladende påstår. Og stor ros til Westring for professionelt jordarbejde, intet har givet efter selv efter ret hårde vintre og meget regn til tider. Angående spørgsmålet om bopælspligt eller rivning af Duch s ejendomme, var det min tanke i givet fald at beholde nr. 9 til beboelse for vort stald personale, således at vi har både nr. 1 og nr. 9 til personale. Nr. 13, som er ret nyt men i gasbeton, det lige ved siden af os, kunne så enten nedrives, hvilket er det fortrukne eller evt. bruges til gæstehus. Men at bruge det til gæstehus opfylder vel ikke bopælspligt kravet? Med venlig hilsen, Jørgen Hallundbæk Haregabgård (NB, sendt fra firma mail, da jeg ingen anden har)

24 Jørgen Hallundbæk Haregabsvej 15A Esb Skovh 3230 Græsted Sag: 2013/ Id: Afdelingsnavn Center for Plan, Klima og Trafik Postadresse Postboks 10, 3200 Helsinge 30. januar 2014 Personlig henvendelse Rådhusvej Helsinge tlf: dir: TMS@Gribskov.dk Opfølgning på besigtigelse den 9. december 2013 Ejendommen 1 a Haregab, Esbønderup, Haregabsvej 15 A Gribskov Kommune fremsendte den 16. oktober 2013 kopi af klage fra Peter Duch dateret 25. juli 2013 over jordreguleringer på jeres landbrugsejendom Haregabgård. Du har ved din mail af 9. november 2013, som svar på klagen, fremsendt redegørelse til kommunen. Foranlediget af klagen og din redegørelse har jeg sammen med min kollega Sanne Scheibel gennemført en besigtigelse den 9. december 2013, hvor vi sammen med dig har gennemgået ejendommen arealer i overensstemmelse med de af klager fremsatte påstande, herunder ved angivelse af foto- og grafiske perspektivtegninger. Ved gennemgangen har vi alene forholdt os til ydre terrænreguleringer, herunder vådområder/søer. Der er ikke foretaget besigtigelse af byggeri og nærområder til ejendommens bygninger. Klagers påstande: at der er gravet/oprenset søer uden tilladelse at der er foretaget jordreguleringer i forbindelse med staldbyggeriet i perioden , og at omfanget anslås til m 3 Påstand nr. 1 - Søer uden tilladelse Under besigtigelsen har vi konstateret 3 søer på ejendommen, jf. kortbilag. Ved besigtigelsen konstateres om ejendommens søer og våde områder: at ejer i den nordøstlige del af ejendommen har foretaget oprensning og udgravning af søområde. Søen, sø nr. 1 på kortbilag, er etableret i forbindelse med at ejer har ryddet op i eksisterende bevoksning i området, og således at der er gennemført en markant udvidelse af det oprindeligt vandlidende område. I forbindelse med udvidelsen er der efter ejers oplysninger fjernet en del bevoksning (døde træer fra stormen i 1999). Ved besigtigelsen var der et stort Side 1

25 vandspejl med mindre Ø midt i søen. Der synes overordnet set at være tale om en oprydning, som dog, som konsekvens, har skabt et ret stort søområde på ca m 2. I forbindelse med besigtigelsen konstateredes en større mængde vandfugle (gråænder) og synlig fodring af fugle på søkant i form af hvede. at der umiddelbart øst for hestestald findes en sø, der oprindeligt har været og stadigvæk er et vandlidende lavpunkt i terrænnet. Søens afgrænsning på ca. 800 m 2, sø nr. 2 på kortbilag, synes ikke at have ændret sig væsentligt over tid, men ejer oplyser, at der i forbindelse med byggeprocessen på ejendommen er foretaget en oprensning af området. at der på fold vest for hovedhuset er et lavpunkt, som i perioder er vandlidende, og fremstår med egentligt vandspejl i marken. Ejer oplyser, at der ikke er foretaget terrænregulering. Vådområdet, som svinger mellem 0 og ca m 2, se sø/vådområde nr. 3 på kortbilag, ser ud til at tørre ud i løbet af året, og vandmættes i den våde periode (svingende vandspejl). Gribskov Kommunes vurdering: Ved sø nr. 1 er der sket en større udvidelse af sø, som vurderes at kræve en landzonesagsbehandling med henblik på afgørelse om retlig og/eller fysisk lovliggørelse. Ved sø nr. 2 og sø/vandlidende område nr. 3 er der ikke foretaget ændringer eller reguleringer, der kræver tilladelse. For vurdering af krav om lovliggørelse af sø nr. 1 vil søen blive vurderet samlet med udgangspunkt i planlovens landzonebestemmelser og naturbeskyttelseslovens regler for beskyttet natur. Påstand nr. 2 - Jordregulering uden tilladelse Klager har spurgt ind til lovligheden af de terrænreguleringer, der påstås at have fundet sted på ejendommen. I forbindelse med dette er de områder, som klager fremhæver, besigtiget. Ved besigtigelse konstateres om ejendommens to ridebaner: at de to ridebaner, se kortbilag, vurderes at være af ældre dato (før 2000). at ridebanerne er ført ajour i forbindelse med opbygningen af Haregabgård, som hestecenter under nuværende ejer, og der er i følge denne foretaget terrænregulering i et vist omfang. Gribskov Kommunes vurdering: Der er ikke grundlag for at kræve lovliggørelse af ridebanerne, da vi skønner at banerne er af ældre dato, og da det er vores vurdering, at de under den nuværende ejer gennemførte jordarbejder alene har været medvirkende til at renovere de eksisterende anlæg. Ved besigtigelse konstateres om springgræsbane mellem sø nr. 2 og ridebanerne: at området ses at være terrænreguleret til et næsten plant område, der er udlagt med græs. at der mellem ridebanerne og det planerede græsområde er en fremtrædende jordrampe, som ifølge ejer anvendes som Side 2

26 springpunkt i forbindelse med ridetræning og -stævner. Gribskov kommunes vurdering: Området synes at være terrænreguleret i forbindelse med etableringen af hestecenteret. Ændringerne vurderes at kræve en landzonesagsbehandling med henblik på afgørelse om retlig og/eller fysisk lovliggørelse. Ved besigtigelse konstateres om fold syd for hestestald: at området synes at være terrænreguleret mod skovkanten. Ejer oplyser, at man under byggeprocessen har anvendt folden til depot for jord samt opbebvaring af byggematerialer, og at det efterfølgende er ført tilbage til naturligt niveau, som hestefold. Gribskov kommunes vurdering: Området synes at være reguleret væsentligt i forbindelse med etableringen af hestecenteret. Ændringerne vurderes at kræve en landzonesagsbehandling med henblik på afgørelse om retlig og/eller fysisk lovliggørelse. Opfølgning på påstand 1 og 2 - Uddybende redegørelse Med baggrund i klagers påstande, ejers skriftlige redegørelse og den gennemførte besigtigelse, skal vi til brug for den videre sagsbehandling anmode om følgende: Redegørelse for etablering af sø nr. 1, herunder detaljeret beskrivelse af de fysiske ændringer og placering af eventuel overskudsjord/slam Redegørelse for etablering af springgræsbane, herunder detaljeret beskrivelse af de gennemførte terrænreguleringer og placering af eventuel overskudsjord Redegørelse for retablering af fold syd for hestestald, herunder detaljeret beskrivelse af de gennemførte terrænreguleringer og placering af eventuel overskudsjord Redegørelserne vil sammen med de allerede oplyste forhold blive lagt til grund for Gribskov Kommunes vurdering af, om de foretagne handlinger vil kræve fysisk og/eller retlig lovliggørelse. Venlig hilsen Tycho Winther Hjorth Plankonsulent Side 3

27 Haregabgård - sag nr. 2013/26677 Dato: Målforhold: 1:5587 Rentemestervej 8, 1. sal, 2400 København NV Support: miljoeportal@miljoeportal.dk Ortofotos (DDO land): COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehand ling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges.

28 Gribskov Kommune Bilag 4 til sag nr. 2014/ Vedr. Ejendommen 1 a Haregab, Esbønderup, Haregabsvej 15 A Gribskov Kommune anmodede i mail af 30. januar 2014 i et opfølgende besigtigelsesnotat efter sin besigtigelse af ejendommen den 9. december 2013 ejeren om at uddybe sin redegørelse, herunder: 1. at redegøre for etablering af sø nr. 1, herunder detaljeret beskrivelse af de fysiske ændringer og placering af eventuel overskudsjord/slam 2. at redegøre for etablering af springgræsbane, herunder detaljeret beskrivelse af de gennemførte terrænreguleringer og placering af eventuel overskudsjord 3. at redegøre for retablering af fold syd for hestestald, herunder detaljeret beskrivelse af de gennemførte terrænreguleringer og placering af eventuel overskudsjord Ejer oplyser ved mail af 28. februar 2014 følgende,: 1. Dette omhandler sø nr. 1, før vi køber Haregabsvej nr. har daværende en del problemer med denne sø. Om vinteren voksede den til at dække det meste af haven, nok over 6000 m2 og om sommeren var den nok under 1000m2, meget tilvokset og fuld af døde træer. Og det skal huske at en del kloakvand går i søen, da de naboer der ligger op af bakken ikke er kloakeret, og søen modtager overflade vandet herfra også. Alt slam der taget ud af søen er lagt på græsplanen i haven, som nok derved er hævet ca. 10 cm, det er de oprindelige sø-sider der er blev trukket op igen, søen er ikke gravet dybere. Kun slam, græs, planter, døde træer er taget ud af søen. Der er lagt nyt dræn i, der holder søen på et nogenlunde stabilt niveau sommer og vinter. 2. Dette punkt omhandler vor græs spring-ridebane. Denne bane afvendes i ved afvikling af ridebane springning, som er en del af de discipliner, som der foregår på gården. Idet særhedsgraden i sporten har løbende stigende over årene, har også kravet til underlaget været stigende. Og dette er for at sikre den tilstrækkelige sikkerhed for rytteren samt at hestene ikke lider overlast i konkurrence. En springbane skal derfor kunne tåle at en konkurrence kan afvikles under de danske vejr forhold, hvor der ikke er væsentlig forskel i underlaget fra første til sidste rytter i den pågældende konkurrence. Idet at der tidligere på gården har været gravet tørv i netop det område, var der meget stort forskel på selve underlaget. For at udjævne disse forskelle fra meget sandet jord til jord med meget ringe bæreevne, anså vi det nødvendigt at fortage en opblanding således at bæreevne og dræningsevne blev homogen under græsset. Og der er også i den forbindelse lagt nye dræn i jorden for at skabe en stabilt underlag. Efterfølgende er hele området tilplantet med græs og det udførte underliggende jordarbejde kan praktisktaget næsten ikke ses, som også fremgår af luftfoto'en, bortset fra at område er lidt mere plant af nødvendigt ensartet dræningshensyn, og der er et lidt større nedspring end tidligere, og dette nedspring er er nok 50 cm større end tidligere, men det er på et forholdsvis lille område, nok omkring 100m2. 1

29 Gribskov Kommune Der er intet hverken muldjord eller sandjord bortkørt fra området. 3. Dette omhandler hestefolde syd for vores staldbygning. Idet det blev et krav i vores landzone tilladelse at der skulle være en vendeplads for større og tunge køretøjer syd for anlægget, således at vores Munkebakken indkørsel ikke længere var primær indkørsel for disse køretøjer. Og da denne vendepladsen går ud til Haregabsvej, betød det at den ene ende af pladsen vi en hel del opfyld for at kunne håndtere de tunge køretøjer, Overskydende råjord fra udgravning af kælderen, blev derfor lagt på sydsiden af vendepladsen for at skabe en glidende og jeg har efter bedste evne skabt en usynlig overgang til det oprindelige terræn. Og muldjorden der blev skrabet af overfladen førend byggeriet er blev lagt på området der og omkring byggeriet på dels vest og østsiden. Intet råjord eller muldjord er bortkørt på nogen måde. Under byggeriet er der selvfølgelig blevet tilkørt en pæn del stabilgrus for at sikre bærevene til de tunge køretøjer. Håber at det er svar nok på de 3 punkter, som en lille side note, angående sø nr. 3 som havde noget mindre vandindhold end den syntes at pleje at have, så jeg har efterfølgende konstateret at vores lokale vandværk i forbindelse en reparation på en vandrørslækage havde ramt vores dræn i den fold, og efterfølgende repareret dette, dog med den konsekvens at drænet så virkede nok lidt for effektivt. Hvorfor jeg til foråret vil bringe dræningsevnen tilbage til tidligere niveau, således at sø nr.3 bliver lidt mere vandrig, som den nu plejer at være. Foranlediget af dette svar har Gribskov Kommune ved mail af 25. marts 2014 anmodet om en yderligere redegørelse: I forbindelse med med sø nr. 1 bedes ejer oplyse, hvor vand fra søens overløb føres hen (kobles til dræn, føres videre til sø nr 2 eller andet ) Er der fortsat tilløb fra gamle kloakker fra nærliggende naboer? Er der tilført jord udefra i forbindelse med etableringen af græsspringbane eller andre steder på ejendommen i jeres ejertid? Ejer svarede på de stillede spørgsmål ved mail af 25. marts 2014: Pkt. 1: Fra Sø 1 ligger der et dræn der løber under vores grus indkørselsvej og ud på marken, hvor der netop udenfor vores heste indhegning er et meget sumpet område/vandhul. I dette område vandspejlet skifter med årstiden, og det meste af vandet syntes at synkes ned i jorden. Der er også et overflade dræn, som har en brønd der ligger ved vores sti ned til skoven opad martikel 25 (Munkebakken). Denne brønd afvander ud i et af skovens våd områder, ikke noget vi har rørt ved, og det ligner noget der har ligget i rigtigt mange år. Pkt. 2: Jeg er ikke bekendt med nogen kloakledninger, der skulle være ført ud Sø nr. 1. Men søens udsende indikere, vil jeg mene, at der en rimelig stor tilgang af nærigstoffer af en eller andet slags, men søen syntes at blive mere og mere ren med tiden. Pkt. 3: Der er hverken blevet tilkørt jord eller bortkørt jord i forbindelsen med græsbanen eller i forbindelse med samtlige vor byggerier. Græsbanen, rundt stalden samt vor have fik pålagt rullegræs, så der vil nok være en meget lille mængde muldjord sammen med græsrødderne, der kan siges at være kommet udefra. Det eneste der er bortkørt er byggeaffald og materialer fra nedrevne bygninger. Tilkørt udover selve byggematerialerne er kun stabilgrus til vendeplads, samt marksten til opbygning af plantebede. Igen i disse plantebede er der lagt opblandet spagnum for at opnå korrekt surhed for optimal vækst, men igen i meget små mængder. 2

30 Gribskov Kommune Gribskov Kommunes vurdering og afgørelse fremgår af landzonetilladelsen. 3