Sundheds- og Psykiatriudvalget

Transkript

1 Sundheds- og Psykiatriudvalget Referat Dato 09. december 2015 Mødetidspun kt Sted Medlemmer Fraværende Bemærkninge r 18:30 Sluttidspunkt 20:00 Mødelokale 2, Vordingborg Rådhus Kim Petersen, Mette Høgh Christiansen, Brit Skovgaard, Kirsten Overgaard, Vibe Bøgvad Ingen Kirsten Overgaard deltog ikke i behandlingen af sag 1, 2, 3 og 4.

2 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden Ansøgning om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb - Sundhedscenter Vordingborg Rammeaftale for regional specialtandpleje Status og midtvejsevaluering af Opland i samarbejde med Ungdommens Røde Kors Støtte til frivilligt socialt arbejde efter Servicelovens Afrapportering om naturbaseret sundhedsindsats Tilsyn på ambulante stofmisbrugstilbud Orientering om "Test og Tjek" dag den 18. november Orientering fra formanden og administrationen december Eventuelt...15 Bilagsoversigt...16 Underskriftsside...17

3 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: 14/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Birthe Nimb Jørgensen Kompetenceudvalg Sundheds- og Psykiatriudvalget. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Forretningsorden for Sundheds- og Psykiatriudvalget i Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Dagsorden til mødet er udarbejdet og udsendt til Sundheds- og Psykiatriudvalgets medlemmer i henhold til den godkendte forretningsorden. Indstilling Administrationen indstiller, at det udsendte forslag til dagsorden godkendes. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Kirsten Overgaard Godkendt. 2

4 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Ansøgning om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb - Sundhedscenter Vordingborg Sagsnr.: 15/ Område: Økonomi og Personale - Sagsbeh: Johannes Kirkeby Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Principper for økonomistyring i Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling I Sundheds- og Psykiatriudvalgets budget for 2016 er der afsat et rådighedsbeløb på anlæg på kr. til færdiggørelse af Sundhedscenter Vordingborg. Bevillingen skal dække udgifter til tyverisikring, fugtrenovering, lydisolering og generel færdigindretning af bygningen til kommunale formål. Der anmodes om frigivelse af rådighedsbeløbet, således at arbejdet med de nævnte tiltag kan påbegyndes snarrest primo Økonomiske konsekvenser (1.000 kr.) Bevillingsønske Konto Drift Anlæg Færdiggørelse af 800 Afledt drift Finansiering Drift Afsat rådighedsbeløb Sundhedscenter Vordingborg Færdiggørelse af Sundhedscenter Vordingborg Kassebeholdning Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og - er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. Økonomi Afdeling for Økonomi og Personale kan oplyse, at der i den godkendte investeringsplan for budget er afsat et rådighedsbeløb på kr. i år 2016 til færdiggørelse af Sundhedscenter Vordingborg. Beløbet vil herefter kunne frigives. Indstilling Administrationen indstiller, -800 at at der ansøges om en anlægsbevilling på kr., der frigives et rådighedsbeløb på kr. i 2016 til færdiggørelse af Sundhedscenter Vordingborg. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Kirsten Overgaard Anbefales godkendt. 3

5 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Rammeaftale for regional specialtandpleje 2016 Sagsnr.: 15/ Område: Afdeling for Sundhed - Sagsbeh: Vivian Griffenfeldt Nielsen Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag I henhold til sundhedslovens 133 skal kommunen tilbyde et specialiseret tandplejetilbud til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen. Sagsfremstilling Region Sjælland har fremsendt vedlagte rammeaftale for specialtandpleje Den regionale specialtandpleje udfører specialtandpleje for Vordingborg Kommune. Rammeaftalen er godkendt af Kommunekontaktudvalget samt Regionsrådet. Aftalen omfatter 53 pladser til personer over 18 år, der har modtaget tilbud om specialtandpleje efter foretaget visitation. Takster for 2016 er flg.: Pladspris i specialtandplejen kr. Narkose for specialtandplejepatienter kr. Køb af enkeltnarkoser (uden plads) kr. Honoraret for ekstra pladser er taksten for en ordinær plads kr kr. = i alt kr. For enkeltnarkose beregnes et tillæg på kr. pr. påbegyndt time ud over de første 2 timer. Egenbetaling: I henhold til Sundhedslovens 134 kan Kommunalbestyrelsen beslutte, at personer, der modtager et specialiseret tandplejetilbud efter 133, selv skal betale en del af udgiften. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for størrelsen af den maksimale årlige betaling, som Kommunalbestyrelsen kan afkræve patienten. Børn og unge under 18 år, der modtager specialiseret tandplejetilbud, kan ikke afkræves egenbetaling. Kommunens faste udgift til specialtandpleje: I henhold til rammeaftale 2016 udgør Vordingborg Kommunes faste udgift til specialtandpleje i regionen kr. årligt. Derudover skal kommunen betale kr pr. tandbehandling i narkose. Det er ikke muligt at give et kvalificeret skøn på antallet af tandbehandlinger i narkose. Det er ikke muligt at give et kvalificeret skøn på kommende indtægter fra egenbetaling. Økonomi Udgiften til specialtandpleje er en del af den kommunale tandplejes samlede budget. Bilag: 1 Åben Rammeaftale 2016_ pdf /15 Indstilling Administrationen indstiller, at rammeaftalen for specialtandpleje 2016 godkendes. 4

6 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Kirsten Overgaard Anbefales godkendt. Udvalget ønsker yderligere oplysninger om udeblivelser, generelt regnskab og egenbetaling til næste møde. 5

7 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Status og midtvejsevaluering af Opland i samarbejde med Ungdommens Røde Kors Sagsnr.: 15/ Område: Psykiatri og Handicap - Sagsbeh: Jasmina Diness Mikkelsen Kompetenceudvalg Sundheds-og Psykiatriudvalget. Sagsfremstilling Sundheds- og Psykiatriudvalget valgte i foråret 2014 at indgå i en partnerskabsaftale med den frivillige organisation Ungdommens Røde Kors (URK), for at kunne skabe et frivilligbaseret netværks- og ungtil-ung-mentortilbud til unge mellem år, som modtager støtte fra kommunens Center for Socialpsykiatri. Tilbuddet hedder Opland og er drevet af frivillige unge. Formålet med Opland er at skabe et frirum med udgangspunkt i ung-til-ung kontakt og hjælp-til-selvhjælp. Opland er et frivilligt og supplerende tilbud til de unge i målgruppen, som henvises af kommunen. Nedenstående er baseret på den tredje statusrapport om Opland Vordingborg i perioden maj til november 2015 fra Ungdommens Røde Kors (af november 2015). Derudover, så er vi lidt over halvvejs i projektperioden og URK har derfor som aftalt udarbejdet en evalueringsrapport med brugernes og de frivilliges evaluering af Opland. Denne er vedhæftet som bilag. Opland siden sidst maj til november 2015 Vi har siden maj 2015 haft åbent hver torsdag. Projektet er blevet et stabilt frivillig-tilbud, hvor både unge og frivillige fast kommer. Der har i den seneste periode især været fokus på at få unge til at komme fra Præstø og Stege. To frivillige og to unge fra Opland tog efter sommerferien til Oasen i Stege for at fortælle om Opland. Besøget gik rigtigt godt og de unge i Oasen var meget interesserede i Opland. Samtidig fik vi også implementeret et rejsekort, som fast ligger i Oasen. På denne måde har vi gjort det nemt for de unge fra Stege at komme til Opland. Der kommer forsat fast unge fra Stege til Opland. For tiden søger Opland frivillige, da der kun er ca. 10 aktive frivillige. Det har vist sig, at det er særligt succesfuldt at bruge ca. 500 kr. til Facebook-annonceringer. Alt det andet de frivillige har prøvet, som fx at hænge plakater op, lave et opslag på frivilligjob.dk med mere, har vist sig slet ikke at skaffe så mange frivillige som ved brug af Facebook-annoncering. Der er deadline for ansøgere den 1. december, og det forventes at de nye frivillige uddannes i december eller januar. Grundet det lave antal frivillige har der ikke været mulighed for at fokusere så meget på mentordelen af Opland. Opland Vordingborg fejrede 1 års jubilæum d. 22. oktober Det var en festlig aften, hvor ca. 10 unge og 10 frivillige deltog. Der var kage og sodavand, og megen stolthed fra alle parter over det Opland, der i fællesskab er blevet skabt. Samarbejdet med de udpegede henvisere fungerer fortsat meget godt, i særdeleshed fra Stege og Vordingborg. Henviserne har stor forståelse for Opland, og de husker at præsentere og reklamere for Opland, hvilket er meget vigtigt for at få unge til at komme. Status på antal unge For tiden kommer fast ca unge, og der har i alt været 20 unikke brugere. Der er to mentorforløb i gang. De næste skridt Vi vurderer i samarbejde med URK løbende, om der fremadrettet kan blive tale om at lave en workshop for henviserne, hvis behovet viser sig. Det er planen, at mentordelen efter det nye optag af frivillige får meget mere fokus. Dette spiller godt sammen med, at URK i mellemtiden har udarbejdet en mentorguide på tværs af alle mentoraktiviteterne i URK, som kan blive til støtte og gavn også i Opland. 6

8 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Der er også et løbende fokus på, om vi kan få flere unge til at komme fra Præstø. Bilag: 1 Åben Opland Vordingborg- Evalueringsrapport november 2015.pdf /15 Indstilling Administrationen indstiller, at udvalget tager statusrapporten om Opland fra perioden maj-november 2015 samt evalueringsrapporten fra november 2015 fra Ungdommens Røde Kors til efterretning. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Kirsten Overgaard Godkendt. Der afholdes et møde med de frivillige, hvor administrationen og formandskabet deltager. Udvalget er opmærksom på, at det er vanskeligt at få projektet startet op, men er tilfreds med det beskrevne udbytte, de deltagende har. 7

9 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Støtte til frivilligt socialt arbejde efter Servicelovens 18 Sagsnr.: 15/ Område: Psykiatri og Handicap - Sagsbeh: Jasmina Diness Mikkelsen Kompetenceudvalg Sundheds- og Psykiatriudvalget. Lovgrundlag Lov om Social Service 18. Sagsfremstilling Ifølge Lov om Social Service (Serviceloven) 18 skal Kommunalbestyrelsen samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger. I Lov om Social Service 18 er anført: at Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger at Kommunalbestyrelsen årligt skal afsætte et beløb til støtte til frivilligt socialt arbejde at rammerne for samarbejdet fastlægges af den enkelte Kommunalbestyrelse Til støtte i dette arbejde modtager Vordingborg Kommune et bloktilskud i 18-midler fra staten de såkaldte frivillighedsmidler til støtte til socialt frivilligt arbejde. Den tidligere Kommunalbestyrelse vedtog i efteråret 2013 en samlet politik for frivillighed i Vordingborg Kommune, som bl.a. betyder, at kr. af de årlige 18-midler reserveres til det Frivillige Samråds pulje. Herudover afholdes den årlige dialogdag, Frivillig Fredag, med alle frivillige i kommunen. Det tidligere Socialudvalg godkendte den 15. august 2007 Politik for støtte til frivilligt socialt arbejde i Vordingborg Kommune, og i 2013 besluttede det tidligere Psykiatriudvalg, at de også ønskede dokumentation for tilskuddenes anvendelse ved bevillinger under kr. Blot som en kort dokumentation - eventuelt i form af billeder, tekst eller regnskab. Dokumentation for bevilgede midler i 2014 skal indsendes inden ny ansøgning. Der er også hvert år besluttet et fokusområde ift. bevilling af støtte. Fokusområdet har i de seneste par år været Børn, unge og voksne med sindslidelse samt børn af sindslidende, og siden 2013 inkl. Aktiviteter der modvirker social isolation. Det tidligere Psykiatriudvalg besluttede 13. januar 2010, at der hvert år skal være én ansøgningsrunde. Den har hidtil ligget i foråret. Bemærk, at i 2016 rykkes ansøgningsfristen til 21.februar og er dermed ikke i marts som i Der har også hidtil været nedsat et indstillingsudvalg bestående af 2 medlemmer fra udvalget med sekretærbistand fra Afdeling for Psykiatri og Handicap til at gennemgå de indkomne ansøgninger. Der har været ca ansøgninger pr. år. Indstillingsudvalget gennemgår ansøgningerne og indstiller i fællesskab de ansøgninger, som de mener, skal modtage støtte eller afslag, og anfører det ansøgte beløb, der bevilges. Indstillingen fremlægges til udvalgets endelige beslutning. I forbindelse med overgang til digital post pr. 1. november 2014 skal al kommunikation med kommunen foregå digitalt. Derfor vil ansøgningsproceduren i forbindelse med ansøgning af 18- midler foregå digitalt. Link: Politik for støtte til frivilligt socialt arbejde: 20Handicap/ /currentversion/frivillighedspolitik% html Indstilling Administrationen indstiller, 8

10 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget at udvalget drøfter og beslutter hvilket fokusområde(r), der ønskes for 2016, at at at udvalget indstiller 2 medlemmer til indstillingsudvalget, ansøgningsfristen for støtte til frivilligt socialt arbejde fastsættes til søndag den 21. februar 2016 kl , ansøgninger kun modtages digitalt. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Godkendt. Der kan søges til frivilligt socialt arbejde. Formandskabet fortsætter som indstillingsudvalg. 9

11 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Afrapportering om naturbaseret sundhedsindsats 2015 Sagsnr.: 15/ Område: Afdeling for Sundhed - Sagsbeh: Vivian Griffenfeldt Nielsen Kompetenceudvalg Sundheds- og Psykiatriudvalget. Lovgrundlag Sundhedslovens 119 om patientrettet og borgerrettet forebyggelse. Sagsfremstilling Vordingborg Kommunes rige natur er en stor ressource i forhold til forebyggelsesarbejdet - både som en gratis og nemt tilgængelig arena og som sundhedspædagogisk metode. Ud over at byde på frisk luft og masser af udfoldelsesmuligheder, har naturmetoder vist sig at have bred appel og være tilgængelig for de fleste. Introduktion til naturen giver samtidig borgeren indsigt i en ressource, der frit kan benyttes på egen hånd. I lighed med tidligere år har naturvejlederen udarbejdet en rapport over de sundhedsindsatser i 2015, hvor naturperspektivet har været inddraget som en naturlig del af både den borgerrettede og den patientrettede sundhedsindsats i Vordingborg Kommune. Ligeledes de aktiviteter, som naturvejlederen har gennemført for medarbejdere og politikere internt i kommunen. Bilag: 1 Åben Årsrapport 2015 om naturbaseret sundhed /15 Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Godkendt. Udvalget er meget tilfreds med den brede indsats. 10

12 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Tilsyn på ambulante stofmisbrugstilbud Sagsnr.: 15/ Område: Afdeling for Sundhed - Sagsbeh: Vivian Griffenfeldt Nielsen Kompetenceudvalg Sundheds- og Psykiatriudvalget. Lovgrundlag Lov om socialtilsyn nr. 608 af 12. juni Bekendtgørelse om socialtilsyn nr af 19. december Sagsfremstilling Den 29. september 2015 havde Center for Rusmidler (CfR) tilsynsbesøg. Tilsynet omhandlede Stofrådgivningen, Ungerådgivningen samt Huset i Ørslev jævnfør Servicelovens 101 (ambulant stofbehandling til børn/unge og voksne), 101a (anonymt stoftilbud til børn/unge og voksne) og 107 (midlertidigt botilbud til voksne). På baggrund af interview med 3 borgere, 3 medarbejdere, ledelse og en anbringende kommune, diverse dokumenter tilsendt Tilsynet forud for besøget samt udfyldelse af Tilbudsportalen, er den samlede vurdering: Center for Rusmidler lever i tilstrækkelig grad op til og har fortsat den fornødne kvalitet, der opfylder betingelserne for godkendelse jf. 6 og i Lov om Socialtilsyn. Tilbuddet godkendes uden vilkår. Opmærksomhedspunkter fra Socialtilsyn Øst til CfR: Opmærksomhed på, at de fysiske rammer i Ørslev med fordel kunne erstattes af mere tidsvarende bolig, hvor der også er bedre medarbejderfaciliteter. Opmærksomhed på, at politik ift. sociale medier ikke er kendt af alle medarbejdere, hvor medarbejderne er i tvivl om, hvorvidt der forefindes en politik ift., om man er venner med borgerne f.eks. på Facebook. CfR s kommentar: Der findes ikke en politik i forhold til sociale medier i Vordingborg Kommune. Vi har drøftet opmærksomheden på personalemøde den 3. november 2015, og har lavet følgende retningslinje lokalt for CfR: Medarbejdere er ikke venner med borgere, der er indskrevet på CfR, på de sociale medier. Anbefaling af skema til registrering af trusler/overgreb med henblik på udvikling i antal samt til egen læring. CfR s kommentar: CfR indberetter allerede til diverse instanser ved trusler/overgreb. Arbejdsmiljøgruppen har efter modtagelse af rapport udfærdiget et skema til intern registrering, som anbefalet. Anvendelse af psykoterapi i behandlingen af borgerne. Opmærksomheden henledes på, at det ikke er en statsanerkendt uddannelse. CfR s kommentar: En medarbejder på CfR har privat taget en psykoterapi-uddannelse som gestaltterapeut, som netop er færdiggjort. Efter tilsynsbesøget er det blevet tydeliggjort over for personalegruppen, at vi på CfR arbejder efter de anbefalede metoder. Andre bemærkninger til høringssvar: CfR s sygefravær er samlet på 5,22% og ikke 13% (dokumentation herfor medsendt) Ift. indikator 11a og 13a er CfR blevet bedømt med karakteren 1 (laveste). Det undrer os, at man bedømmer disse 2 indikatorer, da de ikke er relevante for kommunerne. Økonomien bedømmes ud fra 4 kriterier, hvor de 2 andre scorer er 4 og 5. Gennemsnitsbedømmelsen er derfor 2,7, hvilket ikke er retvisende. Socialtilsynet medgiver, at det er et problem, og at de arbejder på at ændre det. 11

13 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Bedømmelsen er foretaget med udgangspunkt i kriterier, der ligger indenfor 7 temaer, og gives en karakter ved hjælp af en 5-trins skala, hvor 5 er højest. Bilag: 1 Åben Bilag 1 CfR's høringssvar /15 2 Åben Regodkendelse 2015 uden vilkår.pdf /15 3 Åben Endelig tilsynsrapport november /15 Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Godkendt. 12

14 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Orientering om "Test og Tjek" dag den 18. november 2015 Sagsnr.: 15/ Område: Afdeling for Sundhed - Sagsbeh: Vivian Griffenfeldt Nielsen Kompetenceudvalg Sundheds- og Psykiatriudvalget. Lovgrundlag Sundhedslovens 119 om forebyggelse og sundhedsfremme. Sagsfremstilling Det skønnes, at flere tusind borgere i Vordingborg Kommune lever med udiagnosticeret, kronisk sygdom, som vil kunne afhjælpes med livsstilsforandringer eller behandling. I forsøget på at understøtte opsporing afholdt Træning og Rehabilitering den 18. november et 7 timers langt test- og tjekarrangement, med mulighed for at komme ind fra gaden til test og rådgivning. Arrangementet var en udvidelse af den årlige KOL-cafe og rummede, ud over lungefunktionsundersøgelse, mulighed for tjek af blodsukker og blodtryk. Samtidig sagde mange ja tak til en balancetest, som hos den enkelte kan øge opmærksomheden på risiko for faldulykke. Specialister fra Pleje- og Omsorg deltog på dagen, ligesom flere patientforeninger bidrog med praktisk hjælp og rådgivning af borgere. Ca.400 voksne borgere i alle aldre tog imod tilbuddet. Der blev lavet 346 lungefunktionsmålinger, 200 blodsukkermålinger og taget 200 blodtryk. 21 borgere havde tegn på KOL i mild, moderat eller svær grad, 12 havde tegn på diabetes og 12 forhøjet blodtryk. Alt i alt blev der fundet tegn på udiagnosticeret sygdom hos godt 10% af de fremmødte. De er alle henvist videre til egen læge. Efterspørgslen og det faktiske opsporingspotentiale giver anledning til overvejelse om gentagelse. Indstilling Administrationen indstiller, at Test og Tjek dagen afholdes en gang årligt i henholdsvis Præstø, Stege og Vordingborg. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Godkendt. 13

15 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Orientering fra formanden og administrationen december Sagsnr.: 15/ Område: Psykiatri og handicap - Sagsbeh: Jasmina Diness Mikkelsen Kompetenceudvalg Sundheds- og Psykiatriudvalget. Sagsfremstilling 1) Socialstyrelsen har på baggrund af lov om social service kapitel 4 udarbejdet den årlige udmelding ) Målgruppen for den centrale udmelding er børn, unge og voksne med en svær spiseforstyrrelse (dvs. borgere både under og over 18 år), der har behov for en højt specialiseret rehabiliteringsindsats på grund af svære psykiske og fysiske funktionsnedsættelser samt sociale problemer. 3) Formålet med udmeldingen er at sikre den nødvendige koordination og planlægning af de højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud på tværs af kommuner og regioner 4) Ansøgning om collective impact projekt mod social ulighed i sundhed er sendt til Trygfonden. Der ansøges i samarbejde med Socialt Udviklingscenter (SUS) og Kræftens Bekæmpelse. Der ansøges om i alt kr. fordelt over 4 år. 5) Center for Forebyggelse i Praksis har den 12. november afholdt konference med inspiration til det videre arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. 6) Kommunalt-lægeligt udvalg har holdt møde den 9. november. Efterfølgende havde udvalget dialogmøde med de praktiserende læger. Referaterne vedlægges. 7) Benchmarking og takstanalyse på voksen- og børnehandicapområdet fra KORA. Se bilag. Bilag: 1 Åben Følgebrev til kommunerne.pdf /15 2 Åben CU spiseforstyrrelse.pdf /15 3 Åben Bilag 1 til central udmelding spiseforstyrrelse.pdf /15 4 Åben Bilag 2 til central udmelding spiseforstyrrelse.pdf /15 5 Åben Referat KLU møde.doc /15 6 Åben Referat dialogmøde.doc /15 7 Åben Benchmarking og takstanalyse på voksen- og børnehandicapområdet fra KORA /15 Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Godkendt. 14

16 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Eventuelt Sagsnr.: 14/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Birthe Nimb Jørgensen Kompetenceudvalg Sundheds- og Psykiatriudvalget. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Intet. 15

17 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Bilagsoversigt 3. Rammeaftale for regional specialtandpleje Rammeaftale 2016_ pdf (170278/15) 4. Status og midtvejsevaluering af Opland i samarbejde med Ungdommens Røde Kors 1. Opland Vordingborg- Evalueringsrapport november 2015.pdf (162230/15) 6. Afrapportering om naturbaseret sundhedsindsats Årsrapport 2015 om naturbaseret sundhed (167182/15) 7. Tilsyn på ambulante stofmisbrugstilbud 1. Bilag 1 CfR's høringssvar (167169/15) 2. Regodkendelse 2015 uden vilkår.pdf (169988/15) 3. Endelig tilsynsrapport november 2015 (169984/15) 9. Orientering fra formanden og administrationen december 1. Følgebrev til kommunerne.pdf (162268/15) 2. CU spiseforstyrrelse.pdf (162265/15) 3. Bilag 1 til central udmelding spiseforstyrrelse.pdf (162263/15) 4. Bilag 2 til central udmelding spiseforstyrrelse.pdf (162264/15) Referat KLU møde.doc (167479/15) Referat dialogmøde.doc (167478/15) 7. Benchmarking og takstanalyse på voksen- og børnehandicapområdet fra KORA (167458/15) 16

18 Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget Underskriftsside Kim Petersen Mette Høgh Christiansen Brit Skovgaard Kirsten Overgaard Vibe Bøgvad 17

19 Bilag: 3.1. Rammeaftale 2016_ pdf Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. december Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

20 Til rette vedkommende Vordingborg Kommune Rammeaftale vedr. den regionale specialtandpleje Den regionale specialtandpleje i Region Sjælland udfører specialtandpleje for Vordingborg Kommune i perioden 1. januar 2016 til 31. december Derefter fortsætter aftalen, indtil den opsiges af en af parterne med mindst ½ års varsel til den 1. januar. 2. Den regionale specialtandpleje omfatter for Vordingborg Kommune 53 pladser til personer, der har modtaget tilbuddet om specialtandpleje efter forudgående visitation. Antallet af pladser, der indgår i rammeaftalen, svarer til det antal pladser kommunen havde i Ændringer af antal pladser, meddeles til Region Sjællands Tandplejen hurtigst muligt via mail rstand@regionsjaelland.dk Dato: 18. november 2015 Sagsnr: Brevid: Region Sjællands Tandpleje Æblehaven Slagelse Tlf.: Rstand@regionsjaelland.dk 3. Den regionale specialtandpleje omfatter undersøgelse og behandling af henviste patienter efter nærmere aftale evt. med kontaktpersoner. Tilbuddet vil normalt blive givet på regionens hovedklinik i Slagelse. Specialtandplejen har også mulighed for at benytte satellitklinikken i Dianalund. Den enkelte patient får tandpleje efter individuelt behov, samt rådgivning af patient, personale og pårørende om forebyggelse og vejledning om tandpleje. Ved første besøg udfærdiger den regionale specialtandpleje en tandlægejournal efter gældende regler. Den regionale specialtandpleje sørger for, at alt personale, både tandlæger og tandklinikassistenter, er ansat i tilstrækkelig omfang og at de er fagligt opdaterede med indsigt i specialtandplejepatienters særlige behov. Den regionale specialtandpleje er et regelmæssigt tandplejetilbud med henblik på bevarelse af tænder, mund og kæber i funktionsdygtig tilstand. Samtidig medvirkes til, at borgeren i videst mulig omfang bevarer sin fysiske, psykiske og sociale trivsel livet igennem. Den regionale specialtandpleje arbejder fortløbende med kvalitetsudvikling og standardisering med det formål at bevare egne tænder/fastsiddende rekonstruktioner, minimum regio 5+ til +5 / 5- til -5 livslangt. Regionernes strategi for målrettet og systematiske kvalitetsudvikling på praksisområdet følges nøje og de kollektivt udviklede retningslinjer implementeres. Den regionale specialtandpleje sørger for, at driften af klinikken er effektiv. Side 1

21 Klinikkerne opfylder kravene om handicapvenlig adgang og har loft lift. Der findes digitalt røntgenudstyr, og sterilisations- og hygiejnekravene er opfyldt. Tandbehandling i fuld narkose foregår i hospitalsregi eller i den regionale specialtandpleje i Æblehaven 2, 4200 Slagelse. Den forebyggende behandling foregår i samarbejde med patienter og deres kontaktpersoner. Der tilbydes personaleinstruktion på boenheder og behandlingsafdelinger efter nærmere aftale. Der er ikke i sundhedsloven fastsat særlige regler vedrørende befordringsgodtgørelse i relation til tandpleje. I visse boformer kan transporten være en del af tilbuddet. Personer, der ikke kan få dækket transportudgifterne efter de gældende regler, vil ud fra økonomiske kriterier have mulighed for hjælp til betaling efter social- og pensionslovene. 4. Taksten pr. plads for den almindelige specialtandpleje andrager kr. i Hvis en person fraflytter kommunen, ved dødsfald eller på anden måde ikke længere optager en plads, overtager næste tilmeldte person denne plads. Dette udløser dog et honorar på 610 kr. hver gang, dette sker i årets løb. Regnskabet aflægges i henhold til Region Sjællands bestemmelser for regnskabsførelse vedrørende indtægtsdækket virksomhed. Der foretages efterregulering hvert år i maj måned på baggrund af regnskabstallene for det foregående år. Indtægterne fra kommunerne dækker regionens samlede udgifter til specialtandpleje. Region Sjælland udarbejder årligt regnskab for den samlede specialtandpleje, som sendes til kommunerne. I det omfang der ikke er balance mellem udgifter og indtægter ved regnskabsårets afslutning, foretages regulering i forhold til den enkelte kommunes antal pladser. Reguleringen foretages i det følgende regnskabsår. 5. Kommunen betaler et år forud for antallet af pladser, jf. 2, og får regningen fra den regionale specialtandpleje fremsendt inden udgangen af januar. Eventuelle mellemregninger afregnes kvartalsvis (narkose, teknik, ekstrapladser og genbesættelsespladser). 6. I det omfang den regionale specialtandpleje har dentallaboratorieudgifter til fremstilling af en, for personen strengt nødvendig protetik betaler kommunen på anfordring kun laboratorieudgiften ifølge dentallaboratoriets faktura. Den øvrige del af honoraret er indeholdt i denne aftale. Gentagen bortkomst af proteser hos samme person anses ikke umiddelbart for indikation for ny protese, men kræver en nærmere vurdering. Der aftales nærmere i hvert enkelt tilfælde. 7. Hvis det er nødvendig at udføre tandbehandling i fuld narkose, efter at andre sederingsmetoder er forsøgt anvendt, kan der i nogle tilfælde blive tale om, at henvise patienten til fuld narkose på den regionale specialtandplejes foranstaltning. Taksten for tandbehandlinger i fuld narkose andrager kr. pr. gang. 7. stk. 1. Kommunen har mulighed for at købe enkeltnarkoser til patienter for hvem, der ikke er indgået rammeaftaler. Taksten herfor andrager kr. og opkræves også i tilfælde af udeblivelse, afbud eller hvis man forlader afdelingen. For enkeltnarkose vil der blive beregnet et tillæg på kr pr. påbegyndt time ud over de første 2 timer. Specialtandplejen forbeholder sig ret til at prioritere patienterne inden for rammeaftalen først i tilfælde af ventelister. Enkeltnarkoser tilbydes kun tid en gang. Specialtandplejen tilbyder enkeltnarkoser såfremt der er lejekapacitet og personale hertil. Side 2

22 8. Kommunen oplyser den regionale specialtandpleje om af- eller tilgang af personer til ordningen efter, at kommunen har visiteret personen til specialtandplejetilbuddet. Kommunen oplyser også den regionale specialtandpleje om adresseændringer. 9. Hvis kommunen i et kalenderår ønsker at benytte flere pladser, end der på forhånd er aftalt i henhold til 2 og 3, kræver det en nærmere aftale. Honoraret for ekstrapladser er det samme som taksten pr. ordinær plads for det pågældende år plus 610 kr. 10. Den regionale specialtandpleje kan efter aftale medvirke telefonisk ved kommunens indledende visitation, før tilbuddet om specialtandpleje gives. 11. Kommunen udfærdiger selv aftaler med de personer, de henviser til tilbuddet om specialtandpleje og opkræver evt. egenbetaling. Den regionale specialtandpleje oplyser kvartalsvis kommunen om de udførte behandlinger, der kan danne baggrund for kommunens opkrævning af egenbetaling. 12. Den regionale specialtandpleje yder det totale tilbud om specialtandpleje i henhold til bestemmelserne i Sundhedslovens kapitel 37, 133 og 134 om specialtandpleje, Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om tandpleje kapitel 3 og Sundhedsstyrelsens vejledning om regional og kommunal tandpleje kapitel 3. Tilbuddet omfatter kun personer som opholder sig i Region Sjælland. Ved hvert besøg hos patienter, der bor på en ø i kommunen, udløses et ø- honorar på kr. til dækning af færgetransport og medgået tid. 13. Personer, der har modtaget tilbuddet om specialtandpleje, kan ikke fra den regionale specialtandpleje få godtgjort behandling foretaget hos anden behandler. Hvis en borger kan modtage behandling af en anden behandler vil specialtandplejen tage kontakt til kommunen for udmeldes af specialtandplejen. 14. Den regionale specialtandpleje tilbyder at yde akut nødhjælp til specielle patientgrupper eksempelvis borgere som opholder sig på Sikringsanstalten eller langtidsindlagte på psykiatriske afdelinger, for hvem der ikke er indgået rammeaftaler. Behandlingen ydes enten på regionens klinik i Slagelse, eller hvor patienten ikke selv med hjælp fra ledsagere kan transporteres til tandklinikken, kan nødbehandling også ydes på patientens opholdssted. Takstafregning: Ydelsen afregnes efter et fast timebeløb for hver påbegyndt ½ time samt behandlingen. Såfremt der ydes akut nødbehandling uden for klinikken beregnes timebetalingen fra behandlerteamet har forladt klinikken og til hjemkomst. Kommunen vil blive kontaktet angående videre behandling, som den regionale specialtandpleje kan tilbyde efter aftale. Akut nødbehandling: 800 kr. pr. påbegyndt 30 min. 15. Den regionale specialtandpleje hæfter for det juridiske og faglige ansvar i forbindelse med de udførte behandlinger. 16. Tvistigheder om forståelse af kontrakten søges løst gennem forhandlinger mellem parterne. Hvis sådanne forhandlinger eller forhandlinger om ændringer i løbet af kontraktperioden slutter resultatløst, afgøres tvisten af en neutral opmand, som parterne udpeger i enighed. Parterne bærer hver en halvdel af udgifterne i forbindelse med opmandens medvirken. Side 3

23 17. Nærværende kontrakt underskrives og returneres til Region Sjælland via mail Hver part opbevarer en kopi af aftalen. Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på specialtandplejeområdet mellem kommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland for 2016 er en integreret del af kontrakten (Vedlagt som bilag). Dato: Dato: 18/ For Vordingborg Kommune For Region Sjælland EAN nummer Side 4

24 Bilag: 4.1. Opland Vordingborg- Evalueringsrapport november 2015.pdf Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. december Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

25 Evaluering Opland Netværkssted November

26 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering af netværksstedet Opland... 3 Opbygning af evalueringsrapporten... 3 Hvem har evalueret?... 3 Vil brugerne anbefale andre at komme i netværksstedet?... 3 Får brugerne nye bekendtskaber/bliver bedre til at møde nye mennesker?... 4 Har brugerne fået nye fritidsaktiviteter?... 4 Er brugerne tilfredse med åbningstiderne?... 4 Hvad kan brugerne lide at lave i netværksstedet?... 4 Hvad får de unge ud af komme i netværksstedet?... 5 Konklusion: Evaluering af netværksstedet Opland... 7 Digt fra en ung i Opland

27 Evalueringsrapportens struktur Ungdommens Røde Kors (URK) har foretaget en kvantitativ undersøgelse af netværksstedet Opland, efter Opland har været i gang et år. Både brugere og frivillige evalueret. Vi har valgt ikke at evaluere mentorordningen i denne første evaluering, da der kun er to mentorforløb i gang. Afslutningsvist er et digt fra en af brugerne i Opland. Intro til spørgeskemaundersøgelsen De frivillige har fået de samme spørgsmål som brugerne, dog med den forskel, at de frivillige skal svare på, hvad deres opfattelse af brugernes udvikling er. På den måde kan vi få belyst oplevelsen af brugernes udvikling fra to perspektiver. Til orintering kaldes brugerne i Opland til dagligt de unge, men vil her i rapporten hyppigst blive benævnt brugerne, dette for at mindske eventuelle misforståelser. Antal brugere gennem Oplands første år Sammenlagt har 20 unikke unge i alt besøgt Opland i løbet af det første år. For tiden (efterår 2015) kommer der ca. seks til 10 faste brugere i netværksstedet, og der er 10 frivillige. Evaluering af netværksstedet Opland Opbygning af evalueringsrapporten Rapporten omhandler brugernes evaluering af netværksstedet og egen udvikling, samt de frivilliges evaluering af brugernes udvikling i netværksstedet. Der vil hovedsaligt blive lagt vægt på brugernes evaluering, og de frivilliges evaluering inddrages når relevant. Hvem har evalueret? Der er i alt syv brugere, der har evalueret netværksstedet. Vores erfaringer fra lignende projekter viser, at det er svært at få målgruppen til at evaluere ud fra denne erfaring er det et stort antal respondenter i denne evalueringsrapport. Tre af de syv brugere er startet i Opland i 2014, en er startet i april-juni 2015, to er startet i juli-september 2015 og én ved ikke, hvornår han/hun er startet. Ud af respondenterne er fire af dem mænd, og tre af dem kvinder. Tre af dem er år og de fire andre er år. Der er 8 frivillige, der har evalueret. Halvdelen af dem er startet i Opland i 2014, og de andre startede i foråret Vil brugerne anbefale andre at komme i netværksstedet? Alle syv brugere svarer Ja til, at de vil anbefale andre unge at komme i netværksstedet. Dette er yderst positivt, da dét at ville anbefale et sted, vidner om en stor tilfredshed og glæde blandt brugerne af et sted. 3

28 Får brugerne nye bekendtskaber/bliver bedre til at møde nye mennesker? 85,7 % af brugerne (dvs. seks) svarer Ja på, at de har fået nye venner/bekendtskaber efter de er startet i Opland en enkelt bruger svarer Ved ikke på dette spørgsmål. De frivillige har fået spørgsmålet: I hvor høj grad vurderer du, at de unge er blevet bedre til at møde nye mennesker, efter de er startet i netværksstedet. Hertil svarer 87,8 % af de frivillige I høj grad, og 12,5 % af dem svarer I nogen grad. Sammenlagt kan det konkluderes, at både brugerne og de frivillige vurderer, at brugerne har fået bekendtskaber og er blevet bedre til at nye mennesker, dvs. at Opland har medført et mere aktivt socialt liv for brugerne. Har brugerne fået nye fritidsaktiviteter? 71,4 % af brugerne evaluerer, at de ikke er startet til nye fritidsaktiviteter uden for netværksstedet i den tid de er kommet i Opland. 14,3 % (dvs. en enkelt bruger) siger ja til, at han/hun er startet på en ny fritidsaktivitet uden for Opland, og en enkelt bruger svarer Ved ikke/ikke relevant. Det skal dog understreges, at man i netværksstedet primært laver aktiviteter som madlavning og at spille spil. Således er nye fritidsaktiviteter ikke i fokus. Kræfterne bruges på at skabe hygge og et trygt fællesskab. Er brugerne tilfredse med åbningstiderne? En af brugerne har evalueret, at Netværksstedet må gerne have åbent flere timer på de dage, hvor der er åbent. Tre af brugerne har evalueret, at Netværksstedet må både gerne have åbent flere dage og i flere timer. Og de tre sidste brugere har evalueret, at Jeg er tilfreds med åbningstiderne i netværksstedet. Således viser det, at lidt over havdelen af brugere gerne ser en udvidelse af åbningstiderne, og de andre er tilfredse med dem, som de er. 62,5 % af de frivillige evaluerer, at de tror brugerne kunne tænke sig der var åbent flere dage. Dvs. de frivillige har en god fornemmelse for, hvordan brugerne oplever åbningstiderne. Hvad kan brugerne lide at lave i netværksstedet? De syv brugere har i et åbent spørgsmål svaret på, hvad de kan lide at lave i netværksstedet. De svarede følgende: Gå tur og lave mad Snakke Bare at hygge og have det sjovt Jeg elsker og møde de glade mennesker der er her. Og sidde og snakke med dem der er her De frivillige har svaret på samme spørgsmål, og deres svar er: Hygge på Opland, se film aften, spille spil og bare være sammen med de frivillige De kan godt lide at snakke og hygge. Altså det sociale Mit indtryk er at de unge bedst kan lide at have rolige aktiviteter, hvor der kan blive hygget og snakket indover At samtale, primært om hverdagsting. Generelt oplever jeg, at de udviser stor interesse for os frivillige, og også ønsker at høre, hvad der rør sig i vores liv. Ligeledes er de gode til at bede om råd/sparring omkring eventuelle problemstillinger i deres liv 4

29 Fællesspisning og socialt samvær. Spille spil, se film, diskutere diverse emner, tale om evt. problemstillinger i deres dagligdag De praktiske omkring aftensmaden og hyggen bagefter. Det gode humør der er i Opland Det sociale samværd og stemningen Bare det at være social med andre, føler jeg mange af de unge sætter meget højt - og faktisk rigtig godt kan lide Hvad får de unge ud af komme i netværksstedet? Vi har i brugernes evaluering spurgt dem, om de oplever de er blevet styrket på en række punkter, efter at være startet i netværksstedet. De syv brugere svarede følgende: Helt overordnet er den samlede besvarelse positiv, da langt de fleste svar ligger i meget enig eller Enig : ca. 45 % af alle krydsene sat i Meget enig, og ca. 17 % er sat i Enig, dvs. ca. 61 % af alle krydsene er positive. Der er ingen besvarelser i Uenig, og kun få kryds i Meget uenig (sammenlagt ca. 7 %). Resten af besvarelserne er sat i Hverken uenig eller enig og Ved ikke/ikke relevant (ca. 30 % sammenlagt i disse to kategorier). Følgende er særligt relevant at fremhæve i den meget positive ende: Brugerne føler sig i høj grad set og hørt i netværksstedet (71,4 % svarer Meget enig ) Brugerne føler sig i høj grad trygge i netværksstedet (71,4 % svarer Meget enig ) Brugerne oplever de er blevet til at møde nye mennesker (57,1 svarer Meget enig ) Følgende er særligt relevant at fremhæve i forhold til forbedringsområder: 5

30 Fire ud af de syv brugere krydser af i Ved ikke /ikke relevant og Hverken uenig eller enig til spørgsmålet om, hvorvidt de har fået en bedre idé om, hvor deres styrker ligger. Bemærk, at de øvrige tre besvarelser er i den positive ende. Dog kunne man godt sætte mere fokus på dette aspekt. Det skal også understreges, at dette spørgsmål kan opleves som et meget stort spørgsmål, der kan være svært at svare på. To ud af de syv brugere krydser af i Ved ikke /ikke relevant og Hverken uenig eller enig til spørgsmålet om, hvorvidt han/hun er begyndt at tro mere på sig selv efter han/hun er startet i netværksstedet. En bruger krydser af i Meget uenig og de resterende tre er enten Enige eller Meget enige. Ved dette spørgsmål gælder også, at det kan opleves svært at svare på. Fire ud af de syv brugere krydser af i Ved ikke /ikke relevant og Hverken uenig eller enig til spørgsmålet om, hvorvidt de har gjort ting sammen med folk fra netværksstedet som de ellers ikke ville have gjort. To svarer Meget uenig, og kun en enkelt svarer Meget enig. Dette spørgsmål er således det, der har fået den mindst positive evaluering. Det er ikke et mål i sig selv at lave nye ting, men håbet ved at stille spørgsmålet er bl.a. at se, om brugerne helt konkret får udvidet oplevelsen af, hvad han/hun kan. Man kan til næste gang overveje at stille spørgsmålet på en mere tydelig måde, da spørgsmålet i denne version er lidt uklart. Det er interessant at sammenligne brugernes evaluering med de frivilliges evaluering af brugernes udvikling: 6

31 Helt overordnet er det tydeligt, at de frivillige er mere positive omkring brugernes udvikling end brugerne selv. Helt konkret kan man se: 60 % af alle de frivilliges svar ligger i Meget enig (her havde brugerne samlet 45 %) Ca. 32 % af de frivilliges svar er i Enig (her havde brugerne samlet 17 %) Sammenlagt er således 92 % af de frivilliges svar i positive kategorier, hvorimod brugernes positive svar sammenlagt er ca. 61 % Ingen af de frivilliges svar ligger i Uenig eller Meget uenig Særligt positiv er de frivilliges evaluering af De unge føler sig trygge i netværksstedet, hvor 75 % af de frivillige sætter kryds i Meget enig. Det spørgsmål, som de frivillige evaluerer mindst positiv på er, om de unge har fået en bedre idé om, hvor deres styrker er, hvor kun 37,5 % vurderer Meget enig, og de resterende 62,5 % sætter krydset i Enig. Forskellen mellem brugernes og de frivilliges evalueringer kan vidne om, at brugerne ikke selv ser deres egen udvikling, eller at de ikke anerkender små udviklingstrin som reel udvikling. Det er naturligvis vigtigt at se på, om/hvorledes de frivilliges evaluering af dette punkt kan skabe refleksion/mulig ny erkendelse hos brugerne. Konklusion: Evaluering af netværksstedet Opland De syv brugere, der har evalueret er overordnet meget glade for at komme i netværksstedet og vil alle anbefale andre at komme der. De er enten tilfredse med åbningstiderne eller ønsker dem udvidet. Brugerne oplever, at de får nye bekendtskaber og er blevet bedre til at møde nye mennesker. De fleste er i løbet af deres tid i Opland ikke begyndt på andre fritidsaktiviteter. Brugerne kan li de aktiviteter de laver i Opland, og de fremhæver især det sociale aspekt ved Opland. Brugerne svarer, at de i høj grad føler sig trygge og set og hørt i netværksstedet, så det er i høj grad lykkes at skabe et Opland med en god og tryg stemning. En del af brugerne ser en udvikling hos sig selv i forhold til at tro mere på sig selv og se egne styrker, men størstedelen af dem har svært ved at svare på disse to spørgsmål. De frivillige har en langt mere positiv vurdering af brugernes udvikling end brugerne selv ser, fx ser de tydeligt, at de unge får en bedre idé om, hvor deres styrker ligger. Det kan således konkluderes, at brugerne ikke selv oplever en udvikling på alle evalueringens parametre, men det gør de frivillige, der utvetydigt ser en stor udvikling. Digt fra en ung i Opland Afslutningsvist er der her et digt fra en af de unge i Opland: 7

32 8

33 Bilag: 6.1. Årsrapport 2015 om naturbaseret sundhed Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. december Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

34 Afdeling for Sundhed årsrapport 2015 om naturbaseret sundhed

35 Indholdsfortegnelse 1. Aktiviteter under Afdeling for Sundhed...3 Rygestopkursus i naturen...3 Naturture i hverdagen for patientskoledeltagere, selvtræningshold, patientforeninger og pårørende...3 Projekt Naturens spisekammer...3 Træning og Rehabilitering...3 Sundhedsplejen Aktiviteter sammen med kommunens øvrige afdelinger og andre parter...3 Borger og Arbejdsmarked...3 Afdeling for Psykiatri og Handicap...3 Afdeling for Pleje og Omsorg...4 Afdeling for Skoler...4 Afdeling for Land og Miljø...4 Afdeling for Kultur og Fritid...4 Partnerskabssamarbejde med Naturstyrelsen Dokumentation og videndeling...5 Erfaringsformidling til andre kommuner og KL...5 Oplæg og undervisning for øvrige parter...5 Dialogmøde med Videnscenter for Friluftsliv og naturformidling, Københavns Universitet... 5 Netværksdeltagelse...5 Deltagelse på førstehjælpskursus som formidlingsansvarlig af friluftsaktiviteter...5 Folkeskolepraktikant fulgte naturvejlederen...5 PR og sociale medier Arrangementer for medarbejdere og politikere...6 Fællesarrangement for alle virksomheder under Afdeling for Sundhed...6 Fællesarrangement for medarbejderne på Rosenvang...6 Afdeling for Trafik, Park og Havne...6 Kommunens Direktion og chefgruppen...6 Sundheds- og Psykiatriudvalget...6

36 Denne oversigt har til formål at informere Sundheds- og Psykiatriudvalget om den naturbaserede sundhedsindsats, som naturvejlederen i Afdeling for Sundhed har udført i Rapporten opdeles i et afsnit om driftsopgaver og projekter under Afdeling for Sundhed og et afsnit om aktiviteter i samarbejde med andre kommunale afdelinger og andre eksterne parter. Desuden et afsnit om dokumentation og videndeling. 1. Aktiviteter under Afdeling for Sundhed Rygestopkursus i naturen Der er afholdt flere rygestopkurser kaldet Rygestop - 100% frisk luft. Kurserne har været for storrygere gennem storrygerprojektet Naturture i hverdagen for patientskoledeltagere, selvtræningshold, patientforeninger og pårørende Månedsture i naturområder i hele kommunen for tidligere og nuværende patientskoledeltagere, rygestopkursister, patientforeningsmedlemmer og deres familie og netværk samt selvtræningshold. Formålet har været at styrke naturbrugen og tilknytning til netværk og gågrupper i hverdagen Projekt Naturens spisekammer Projektet blev afrapporteret og formidlet. Et projekt, hvor alle med en smartphone med en dansk oversat app. kan finde, plukke og registrere spiselige planter i hele kommunen Træning og Rehabilitering Patientskolekurserne, som fra i år er organiseret under Træning og Rehabilitering, har i 2015 ligesom tidligere haft naturvejlederen med på naturaktiviteter eller inspiration til naturoplevelser. Det drejer sig om patientskolekurserne for kræft-, diabetes-, KOL-, og hjertepatienter, og patientskolekurserne for borgere med rygsmerter, overvægt eller stress. Naturaktiviteterne er gennemført sammen med det tværfaglige team af sygeplejersker og fysioterapeuter. Sundhedsplejen Naturture sammen sundhedsplejerskerne og grupperne for unge mødre og børn i Præstø og Vordingborg 2. Aktiviteter sammen med kommunens øvrige afdelinger og andre parter Borger og Arbejdsmarked To arrangementer med Integrationsrådet: 1. Forårsdag sammen med indvandrere og danskere i Vintersbølleskoven ved Beværterhuset med mad, harmonikamusik, oplæg fra lokalhistorisk forening og naturtur ved skovområdet. 2. Efterårsudflugt til det årlige Stege Sildemarked med sort sild og afghansk buffetmad, dansk middelaldermusik og vandaktiviteter i Stege Bugt Undervisning og ture i naturen for danskere på Skiftesporet og for andre etniske borgere på Vejen Til Arbejde Afdeling for Psykiatri og Handicap Månedlige naturaktiviteter sammen med skovhjælperne på Hyldevang Naturcenter Assistance om relevant udegrej, indkøb og indretning af sansehaveaktiviteter på udendørsarealer ved Topasvænget, Bo- og Naboskab Vordingborg- Møn Naturaktiviteter sammen med kost- og motionsvejleder og Bo- og Naboskabs ungdomsklub i Vordingborg 3

37 Afdeling for Pleje og Omsorg Naturvejlederen har været til rådighed for medarbejdernes brug af de 12 korte naturog sansestier ved alle pleje- og aktivitetscentre i kommunen. Herunder månedlige ture i starten af året på natur- og sansesti ved aktivitetscenter Vintersbølle. Medarbejderne her har de seneste måneder selv gennemført turene med aftalt hjælp fra Vordingborg Produktionsskole Strømmens elever og en faglærer derfra, som hjælpere til kørestolsbrugere Inspiration til gennemførelse af naturture for ældregrupper (fx 60+ mænd) sammen med andre aktivitetscentermedarbejdere, forandringsagenter, bevægelsesagenter og forebyggelsesmedarbejdere Afdeling for Skoler Dialog med Afdeling for Skoler om at bistå skolerne i kommunen med at bruge uderummet ikke mindst i Åben Skole indsatsen Planlægningsmøder, konsulentbidrag og konkrete naturaktiviteter på skoler for at styrke anvendelse af uderummet i den læringsmæssige og den pædagogiske indsats Målrettet udeskoleassistance sammen med Avnøs naturskoleleder Kari Hald til lærere og pædagoger på Svend Gønge Skolen i Lundby. Skolen er blevet udvalgt som en demo udeskole i det landsdækkende projekt om udvikling og opkvalificering af skoler til at bruge uderummet i undervisning og understøttende undervisning Snorkelaktiviteter ved Kalvehave Havn for elever, lærere og pædagoger fra Kalvehave Kompetencecenter Afdeling for Land og Miljø Samarbejde med naturvejleder Elise Hvelplund fra Afdeling for Land og Miljø ved Blå Flag arrangement med bålmad, vandkantsaktiviteter og snorkeloplevelser for alle ved indvielse af undervandssti ved Ore Strand Afdeling for Kultur og Fritid Deltagelse i opstartsfasen af projekt initieret af Afdeling for Kultur og Fritid. Ørredpatruljen (finansieres af Fishing Zealand ) om vandløbsrestaurering og fiskepleje. Instruktøruddannelse af frivillige voksne og kursusuddannelse af unge mellem år. Frivillige, foreninger, lystfiskere, skoler, integrationsråd, afdeling for Land og Miljø, Afdeling for Kultur og Fritid, Afdeling for Skoler og Afdeling for Børn og Familie er involveret. Naturvejlederen understøtter specielt projektdeltagelsen fra frivillige voksne og socialt sårbare unge, bl.a. flygtninge Partnerskabssamarbejde med Naturstyrelsen Partnerskabsaftalen mellem Afdeling for Sundhed og Naturstyrelsen Storstrøm fokuserer på synliggørelse af naturens sundhedsfremmende potentiale og udvikling af naturbaserede sundhedsfremmetilbud. Naturvejlederen udarbejdede sammen med Naturstyrelsen Storstrøm et program for en evt. modtagelse af Miljøministeren i forbindelse med lancering af Den Sociale Naturpulje til at besøge kommunale naturtilbud med fokus på socialt sårbare i Vordingborg Kommune, fx skovhjælperprojektet på Hyldevang Naturcenter. Besøget blev ikke relevant Ansøgning til Naturstyrelsens Den Sociale Naturpulje om midler til projektet Naturbus- sammen i det grønne. Svar om bevilling er endnu ikke modtaget Offentligt arrangement i Ulvshale Skov på Naturens Dag i maj måned Stege Sildemarked i september måned Adskillige andre (nævnt i rapporten her) aktiviteter i kommunen for alle borgere og for kommunale medarbejdere, hvor naturvejlederne i Vordingborg Kommune har samarbejdet med Naturstyrelsens naturvejledere Naturstyrelsen og naturvejlederen udveksler løbende teoretisk og praktisk viden inden for feltet natur og sundhed 4

38 3. Dokumentation og videndeling Erfaringsformidling til andre kommuner og KL Adskillige kommuner har henvendt sig for at få information og erfaringsindblik i netop den naturbaserede sundhedsindsats. Især naturindsatsen i rygestopkurser, patientskoleforløb og det tværsektorielle samarbejde inden for kommunen har vakt interesse. Medarbejdere fra Kalundborg Kommunes sundhedsstab besøgte os på Avnø Sundhedscenter Roskilde besøgte os i Stege Høje Taastrup kommune henvendte sig for oplysninger om projekt Naturens spisekammer Politikere fra Sundhedsudvalget i Kerteminde Kommune besøgte os i Stege Sundhedsafdeling fra Lyngby- Taarbæk besøgte os på Hyldevang Naturcenter Kolding Kommunes afdeling for Forebyggelse og Sundhedsfremme indbød naturvejlederen til at afholde oplæg ved en workshop for afdelingens medarbejderne i at anvende og indrette faciliteter i naturen i Koldings sundhedsindsats Oplæg om Vordingborg Kommunes tværfaglige samarbejde og frivilligsamarbejde i naturen i indsatsen for sårbare borgere. Oplægget blev afholdt på workshop for kommuner om aktivt udeliv arrangeret af KL s Center for Forebyggelse i praksis Oplæg og undervisning for øvrige parter Oplæg for pædagogstuderende på Univercity College Sjælland, Roskilde Om naturvejlederens kommunale sundhedsindsats i naturen Undervisningsdag på Avnø Naturcenter om natur og friluftsliv i den kommunale sundhedsindsats. Dagen var tilrettelagt for friluftsstuderende fra Videnscenter for Friluftsliv og naturformidling, Københavns Universitet Dialogmøde med Videnscenter for Friluftsliv og naturformidling, Københavns Universitet Dialog om behovet for kompetenceudvikling af fagpersoner omkring den sundhedspædagogiske naturvejledning i kommunale sundhedsindsatser på nationalt niveau Netværksdeltagelse Netværket for natur- og kulturformidlere i Vordingborg Det regionale naturvejledernetværk Sydsjælland under Naturvejlederforeningen Sundhedsnetværket under Naturvejlederforeningen Temadag i Rudersdal Kommune om natur og sundhed Deltagelse på førstehjælpskursus som formidlingsansvarlig af friluftsaktiviteter Folkeskolepraktikant fulgte naturvejlederen PR og sociale medier Naturvejlederen har i år fået en facebookside Naturvejlederne i Vordingborg sammen med kommunens to andre naturvejledere, hvor vi til den kommunalt oprettede facebookside Frisk Luft Sydsjælland og Møn videreformidler ideer til inspirerende naturoplevelse i vores kommune Naturvejlederen medvirkede i et kort indslag om hasselnøddehøst i DR TV Vores vejr Artikel i Sydsjællands Tidende om diverse naturture og arrangementer 5

39 4. Arrangementer for medarbejdere og politikere Fællesarrangement for alle virksomheder under Afdeling for Sundhed Naturvejledere fra Vordingborg og Naturstyrelsen Storstrøm og Faxe kommune afholdt naturaktiviteter med det sociale samvær i fokus for alle medarbejdere under Sundheds virksomheder. Dagen blev afholdt på Avnø Naturcenter Fællesarrangement for medarbejderne på Rosenvang Naturvejleder og kost- og motionsvejleder fra Afdeling for Sundhed og fysioterapeut fra Træning og Rehabilitering afholdt på Avnø Naturcenter naturaktiviteter på den årlige legedag for hele personalegruppen på Rosenvang plejecenter Afdeling for Trafik, Park og Havne Naturvejlederen og Kari Hald fra Avnø bistod Afdelingen for Trafik. Park og Havne med praktisk gennemførelse af en aktiv udedag for hele personalet på Avnø Kommunens Direktion og chefgruppen Sommermødet blev afholdt i det nye bålhus på Avnø Naturcenter hvor naturvejleder og Naturstyrelsens naturcenterleder Kari Hald på Avnø tilbød assistance Sundheds- og Psykiatriudvalget Udvalgsmøde på Hyldevang Naturcenter kombineret med sejltur, bålmad og oplæg fra skovhjælperne og om Afdeling for Sundheds naturindsats for borgerne 6

40 Bilag: 7.1. Bilag 1 CfR's høringssvar Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. december Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

41 BILAG 2, CfR S fulde HØRINGSSVAR til Socialtilsyn Øst: Høringssvar: Jeg har bemærkninger til nogle af punkterne, ligesom vi har taget noget til efterretning og generelt betragter processen som en yderligere hjælp til kvalitetssikring. Bemærkninger til opmærksomhedspunkter side 3 og 6: Anvendelse af psykoterapi i behandlingen af borgerne. Opmærksomheden henledes på, at det ikke er en statsanerkendt uddannelse. Bemærkning: En medarbejder i CfR har privat taget en psykoterapi-uddannelse som gestaltterapeut, som netop er færdiggjort. Efter tilsynsbesøget er det blevet tydeliggjort over for personalegruppen, at vi på CfR arbejder efter de anbefalede metoder. Anbefaling af skema til registrering af trusler/overgreb med henblik på udvikling i antal, samt til egen læring. (Også nævnt som udviklingspunkt på side 12 og igen på side 17 under bedømmelse af indikator 07.a). Bemærkning: Vi har i arbejdsmiljøgruppen udfærdiget et skema som anbefalet samt en procedure for trusler/overgreb. Derudover har vi tilrettet skema, som vi bruger til at indberette til diverse instanser efter. Skemaer samt procedure var på et Personalemøde med MED-status tirsdag den 3/ og blev godkendt. Trusler/overgreb er et fast punkt på dagsordenen til Personalemøder samt på Arbejdsmiljømøder mhp. egen læring. Hermed forventes det fremover at efterleve intern registrering af trusler/overgreb. Diverse vedhæftes som bilag 1 (se de 3 vedhæftede dokumenter). Opmærksomhed på, at politik i forhold til sociale medier ikke er kendt af alle medarbejdere, hvor medarbejderne er i tvivl om, hvorvidt der forefindes en politik i forhold til, om man er venner med borgerne på f.eks. Facebook. (Også nævnt som udviklingspunkt på side 17 under Organisation og ledelse ) Bemærkning: Der findes ikke en politik i forhold til sociale medier i Vordingborg Kommune. Vi har fra CfR opfordret til, at der centralt udarbejdet sådanne og er blevet bekendte med, at der på et tidspunkt kommer noget via en kommunikationsstrategi. Indtil denne har vi drøftet opmærksomheden på Personalemøde 3/11, og er kommet frem til en retningslinje lokalt for CfR, hvor alle er enige om, at man ikke er venner på de sociale medier med borgerne, der er indskrevet på CfR. Vi vil fremover have fokus på medarbejdernes kontakt med borgerne over de sociale medier og bl.a. have det som et fast underpunkt til punktet Arbejdsmiljø på Personalemøder. Opmærksomhed på, at de fysiske rammer i Ørslev med fordel kunne erstattes af mere tidsvarende bolig, hvor der også er bedre medarbejderfaciliteter. (Også nævnt som udviklingspunkt under tema Fysiske rammer, side 24) Bemærkning: Vi er opmærksomme på udfordringen vedrørende de fysiske rammer i Ørslev. Vi har haft det på dagsordenen nogle gange med Sundhedschefen, og vi arbejder på andre muligheder. Bemærkning til kriterium 05, side 15: Tilsynet kun i begrænset omfang ser initiativer og kontinuerlige tilbud som særlig har fokus på styrkelse og vedligeholdelse af fysisk aktivitet og træning. Bemærkning: Der er såvel løbende initiativer og kontinuerlige tilbud i det ambulante tilbud. Eksempler er en fast mulighed og opfordring til borgerne om at spille badminton hver tirsdag med en medarbejder fra Stofafdelingen; mulighed for at få klippekort til svømmehallen, som flere

42 stofborgere har benyttet; benyttelse af Genoptræningens faciliteter hver torsdag med kost og motionsvejleder, som er i Stofafdelingen fast hver torsdag. Derudover er der løbende aktiviteter som gåture med personale, hvor vi medbringer en sandwich, benyttelse af natur-forhindringsbane, som er udenfor CfR. På det mentale område tilbyder kost- og motionsvejleder løbende drøftelser og oplæg ligesom sygeplejerskerne, der fast kommer på CfR, gør. Der visiteres løbende borgere til (og betales for) psykolog. Bemærkning til Tema Organisation og ledelse side 18 under vurdering samt side 20 under bedømmelse af indikator: men at sygefraværet i 2015 har været højt i forhold til sammenlignelige arbejdspladser og At gældende for 2015 har sygefraværet været på 13 % hvilket bedømmes til at være højt i forhold til sammenlignelige arbejdspladser Bemærkning: Center for Rusmidlers sygefravær er samlet på 5,22% og ikke 13%. Dokumentation herfor findes i bilag 2 (sendes som særskilt bilag). Bemærkning til Bedømmelse af indikator 08.a side 18: At medarbejderne udtrykker usikkerhed i forhold til graden af medbestemmelse ved p-møder og nævner et ønske om formøde kun for de ansatte forud for p-møderne. Bemærkning: Alle punkter på dagsorden til personalemøder skal tilkendegive, hvorvidt der er tale om orientering, drøftelse eller beslutning. Dette blev indført for ca. 2 år siden netop for at imødekomme usikkerhed i forhold til graden af medbestemmelse, som nævnes her. På personalemødet den 3/ blev det gennemgået i et forsøg på at gøre det endnu tydeligere. Forud for personalemøderne afholder jeg (leder) formøde med næstformanden, hvor vi gennemgår dagsorden inden den sendes ud. Formøder for alle medarbejdere forud for Personalemøder med MED-status er en mulighed, men har ikke været praktiseret, vel fordi alle i forvejen deltager på Personalemøder. Jeg har siden tilsynsbesøget haft en drøftelse med næstformanden om muligheden for formøder. Bemærkning til indikator 11.a side 22 og 13.a side 23: Kommunale tilbud er ikke omfattet af kravet om at aflægge revideret regnskab jf. Lov om socialtilsyn 17 og 18 Bemærkning: Det undrer mig, at vi skal bedømmes på denne indikator, når vi som kommunalt tilbud ikke er omfattet kravet. Vi er bedømt til i meget lav grad at opfylde indikatoren. Det har vi ikke mulighed for at påvirke. Tilsvarende indikatoren 13.a, som hænger sammen med 11.a. Det er ønskeligt, at man som kommunalt tilbud bedømmes på kriterier, som er relevante for kommunale tilbud. Bemærkning til indikator 14.a, side 24: At tilbuddet først fornyligt er flyttet til de aktuelle rammer og bærer præg af, at der fortsat mangler den sidste finish og At det ambulante tilbud tidligere har været et sygehus med lange gange og højt til loftet, hvor det er en udfordring at bryde de lange gange og skabe mere imødekommende rammer. Bemærkning: Stofrådgivningens 2 opholdsrum er nu færdiggjorte efter en brand og fremstår igen indbydende og funktionelle. Vedrørende de lange gange er der bestilt store planter, små miljøer af stole samt billeder. Vi er af den overbevisning, at vi i vores nye rammer fremstår mere imødekommende. Har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte mig.

43 Venlig hilsen Dorte Skov Centerleder BILAG 3, SVAR på høringssvar fra Socialtilsyn Øst til CfR (herunder): Mail fra den 17/ : Tak for jeres grundige tilbagemelding på tilsynsrapporten. Det er jo altid sådan, at et tilsyn er et øjebliksbillede og det er fint at læse, at der er allerede ting som i har haft undervejs eller taget handling på. Det er også helt forståeligt at I undre jer over score under økonomi og her kan jeg kun give dig ret, samt oplyse om at det er der fokus på at få det ændret fremadrettet. (i er ikke de eneste) Vedrørende sygefravær er oplysningerne om de 13% taget fra det stamdata skema i har udfyldt og tilbagesendt til os forud for tilsynet. (såfremt det faktuelt er forkert oplyst bliver det rettet i rapporten) Her skal du være opmærksom på at de 13% henføres til i år og at det fremsendte bilag vedr. sygefravær er opgørelsen for En anden ting er i forhold til 101a hvor vi er blevet i tvivl om vi fik fremvist de fysiske rammer i vil anvende i forhold hertil. Kan du ikke lige skrive hvilke rammer i tænker at anvende og hvor de er beliggende, så kan jeg evt. lige køre forbi og se dem en dag. Med venlig hilsen Hans-Erik Olsen Tilsynskonsulent Telefon: haols@holb.dk Holbæk Kommune Socialtilsyn Øst Team Syd (Nykøbing) Skovallen 32 D 4800 Nykøbing F. BILAG 4, SVAR 2 fra Socialtilsyn Øst til CfR (herunder): Kære Dorte Skov

44 Hermed fremsendes tilsynsrapport hvoraf det fremgår at oplysninger om sygefravær er ændret (og score). I vil snarest få den endelige godkendelsesskrivelse tilsendt. Med venlig hilsen Hans-Erik Olsen Tilsynskonsulent Telefon: haols@holb.dk Holbæk Kommune Socialtilsyn Øst Team Syd (Nykøbing) Skovallen 32 D 4800 Nykøbing F.

45 Bilag: 7.2. Regodkendelse 2015 uden vilkår.pdf Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. december Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

46 Center for Rusmidler Sankelmarksvej 10A 4760 Vordingborg Dato: Sags nr.15 /35129 Dir. tlf.: Afgørelse vedr. godkendelse som socialt tilbud I har ved ansøgning af søgt om regodkendelse som socialt tilbud i henhold til lov om socialtilsyn 1. Socialtilsyn Øst har behandlet jeres ansøgning og har i henhold til lov om socialtilsyn 5 og 26, stk. 2 truffet afgørelse om, at I regodkendes. Den nærmere begrundelse for afgørelsen fremgår nedenfor. Godkendelse: Socialtilsynet godkender jer til 120 pladser efter 101 og 101a i serviceloven, samt til 5 pladser efter 107 i serviceloven. Målgruppen for tilbuddet er: Alder: 15 til 30, alkoholmisbrug, misbrug af opioider, misbrug af centralstimulerende rusmidler, misbrug af cannabis. alder: 30 til 65, misbrug af opioider, misbrug af centralstimulerende rusmidler, misbrug af cannabis. alder: 18 til 65, misbrug af opioider, misbrug af centralstimulerende rusmidler, misbrug af ikke-ordineret afhængighedsskabende lægemiddel, misbrug af andre rusmidler. Godkendelsen er gældende i forhold til de af Socialtilsyn Øst besigtigede lokaler på adressen Sankelmarksvej 10A, 4760 Vordingborg og Ringridervej 36, 4760 Vordingborg. Der kan ikke ske flytning til andre lokaler eller ibrugtages yderligere lokaler uden forudgående godkendelse fra Socialtilsyn Øst. Vi skal gøre opmærksom på, at I er forpligtet til af egen drift at give Socialtilsyn Øst oplysninger om væsentlige ændringer i forhold til godkendelsesgrundlaget. I er endvidere forpligtet til, hvis Socialtilsyn Øst anmoder om det at give socialtilsynet oplysninger, der er nødvendige for det driftsorienterede tilsyn. Dette følger af 12 i lov om socialtilsyn. Socialtilsyn Øst skal gøre opmærksom på, at godkendelsen bortfalder hvis denne ikke har været brugt til det godkendte formål i en sammenhængende periode på 2 år jf. 5, stk. 6 i Lov om socialtilsyn. Jeres bemærkninger: Socialtilsyn sendte den vores udkast til tilsynsrapport i partshøring hos jer. I har den sendt jeres bemærkninger til tilsynsrapporten til os. I forhold til jeres bemærkninger kan vi oplyse følgende: Bemærkninger til opmærksomhedspunkter side 3 og 6. 1 Lovbekendtgørelse nr af 8. september

47 Socialtilsynet har journaliseret jeres bemærkninger på jeres sag og noteret, at I har handlet og fulgt op på de opmærksomhedspunkter der fremgår af tilsynsrapporten. Bemærkninger til kriterium vurdering 05 side 15. Socialtilsynet har journaliseret jeres bemærkninger på jeres sag og vurderet, at de udsagn såvel ledelse, medarbejdere og borgere fremkom med under tilsynet, understøtter vurderingen. Socialtilsynet har noteret sig, at i har fremsendt tilføjelser hertil. Bemærkninger til tema organisation og ledelse side 18 og side 20. Her oplyser I at sygefraværet ikke er som oplyst i rapporten. I har efterfølgende i mail af oplyst at I har misforstået punktet sygefravær og det i 2015 korrekt har været på 5,22%. Socialtilsynet har journaliseret jeres bemærkninger på jeres sag og vurderet at oplysningerne om sygefravær i tilsynsrapporten vil blive rettet således, at det fremgår at sygefraværet har været på 5,22% i Bemærkninger til bedømmelse af indikator - 08a 11a -13a og 14a. Socialtilsynet har journaliseret jeres bemærkninger på jeres sag og vurderet, at jeres bemærkninger vil indgår i det fremtidige tilsyn med Center for Rusmidler. Begrundelse: Socialtilsyn Øst finder, at I opfylder betingelserne for godkendelse i 6 i lov om socialtilsyn. Det er Socialtilsynets samlede vurdering: At Center for Rusmidler i tilstrækkelig grad lever op til og fortsat har den fornødne kvalitet, der opfylder betingelserne for godkendelse jf. 6 og i Lov om Socialtilsyn. I forhold til vurderingen af de enkelte temaer, kriterier og indikatorer i kvalitetsmodellen henvises der til vedlagte tilsynsrapport. Såfremt I måtte have nogle spørgsmål til denne afgørelse, eller sagen i øvrigt, er I naturligvis velkomne til at kontakte mig. Med venlig hilsen Hans-Erik Olsen Tilsynskonsulent F/Kirsten Wilcken Wulff Afdelingsleder 2

48 Bilag: 7.3. Endelig tilsynsrapport november 2015 Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. december Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

49 Tilbud: Center for Rusmidler Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet og samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse, jf. 6 og i Lov om socialtilsyn. En del af oplysningerne i tilsynsrapporten skal, jf. 22 i Lov om socialtilsyn, fremgå af Tilbudsportalen. Disse oplysninger er markeret med * Socialtilsynets bedømmelse af kvaliteten foretages med udgangspunkt i kvalitetsmodellens kriterier og indikatorer ved hjælp af en 5- trins skala jf. 6 i Lov om socialtilsyn. Kvalitetsbedømmelsen indgår i en kvalitetsvurdering, hvor socialtilsynet, afhængig af tilbudstype og målgruppen, har mulighed for at inddrage andre relevante forhold, der ligger inden for de 7 temaer, men som ikke er indeholdt i indikatorer og kriterier. Socialtilsynet indhenter og vurderer endvidere øvrige oplysninger, der har betydning for godkendelsen, herunder økonomiske og organisatoriske forhold jf i Lov om socialtilsyn. Oplysningerne indgår i vurderingen af, om tilbuddet samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse. Tilsynsrapporten og konklusionerne heri indgår i socialtilsynets feedback og opfølgning i forhold til tilbuddet. For tilbud med flere afdelinger udarbejdes der én samlet kvalitetsvurdering. 1. Stamoplysninger *Tilbuddets navn: *Adresse: Center for Rusmidler Sankelmarksvej 10 A 4760 Vordingborg Side 1 af 28

50 Tilbud: Center for Rusmidler *Kontaktoplysninger: *Tilbudstyper: Tlf.: Hjemmeside: (ambulant behandlingstilbud til børn og unge) 101 (ambulant behandlingstilbud til voksne) 101 (døgnbehandlingstilbud til voksne) 101a (ambulant behandlingstilbud til børn og unge) 101a (ambulant behandlingstilbud til voksne) 107 (midlertidigt botilbud til voksne) *Målgrupper: 30 til 65 år (misbrug af opioider, misbrug af centralstimulerende rusmidler, misbrug af cannabis) Pladser i alt: til 30 år (alkoholmisbrug, misbrug af opioider, misbrug af centralstimulerende rusmidler, misbrug af cannabis) 18 til 65 år (misbrug af opioider, misbrug af centralstimulerende rusmidler, misbrug af ikke-ordineret afhængighedsskabende lægemiddel, misbrug af andre rusmidler) Tilsynsrapporten er udarbejdet af: Hans-Erik Olsen (Socialtilsyn Øst) Side 2 af 28

51 Tilbud: Center for Rusmidler Dato for tilsynsrapport: Samlet vurdering (jf. 6 og i Lov om socialtilsyn) *Samlet vurdering: *Afgørelse: Det er Socialtilsynets samlede vurdering: At Center for Rusmidler i tilstrækkelig grad lever op til og fortsat har den fornødne kvalitet, der opfylder betingelserne for godkendelse jf. 6 og i Lov om Socialtilsyn. At tilbuddet godkendes uden vilkår. Godkendt Opmærksomhedspunkter: 3. Oplysninger om datakilder Dokumenter: Observation Interview Interviewkilder Side 3 af 28

52 Tilbud: Center for Rusmidler 4. Oplysninger om tilsynsbesøg Side 4 af 28

53 Tilbud: Center for Rusmidler Dato Start: Slut: Oversigt over tilsynsbesøg Tilsynskonsulenter Afdelinger : Sankelmarksvej 10 A, 4760 Vordingborg Hans-Erik Olsen Huset i Ørslev CfR Stofrådgivningen CfR Ungerådgivningen CfR Anonym stofmisbrugsbehandling Besøgstype Særligt fokus på udvalgte temaer, kriterier eller indikatorer Berigtigelse af tidligere re-godkendelse hvor oplysninger om sygefravær er ændret. Anvendelse af psykoterapi i behandlingen af borgerne. Opmærksomheden henledes på, at det ikke er en statsanerkendt uddannelse. Anbefaling af skema til registrering af trusler/overgreb med henblik på udvikling i antal, samt til egen læring. Opmærksomhed på, at politik i forhold til sociale medier ikke er kendt af alle medarbejdere, hvor medarbejderne er tvivl om hvorvidt der forefindes en politik i forhold til om man er venner med borgerne på f.eks. Facebook. Opmærksomhed på, at de fysiske rammer i Ørslev med fordel kunne erstattes af mere tidsvarende bolig, hvor der også er bedre medarbejderfaciliteter. Side 5 af 28

54 Tilbud: Center for Rusmidler 5. Bedømmelse og vurdering af kvalitet (jf. 6 i Lov om socialtilsyn) Nedennævnte figur illustrerer tre centrale elementer, der indgår i socialtilsynets vurdering af hvorvidt tilbuddet har fornøden kvalitet og samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse. Dette afsnit omhandler bedømmelse og vurdering af kvalitet. Samlet vurdering af om tilbuddet kan godkendes: For at kunne træffe en afgørelse indhenter og vurderer Socialtilsynet øvrige oplysninger, der har betydning for fortsat godkendelse, herunder oplysninger om økonomiske og organisatoriske forhold jf. Lov om socialtilsyn ( 12-18) samt relaterede lovgivninger fx Lov om social service, retssikkerhedsloven m.m. Kvalitetsvurdering: Socialtilsynet laver en samlet vurdering af kvaliteten ud fra kvalitetsmodellens syv temaer ( 6). I den samlede vurdering af om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet, kan det være relevant at inddrage forhold, der falder inden for de 7 temaer, men som ikke er indeholdt i kvalitetsmodellens kriterier og indikatorer. Kvalitetsbedømmelse: Socialtilsynet bedømmer tilbuddet ud fra kvalitetsmodellens kriterier og indikatorer. Side 6 af 28

55 Tilbud: Center for Rusmidler Kvalitetsmodellen I kvalitetsmodellen er både 'Gns. bedømmelse' på temaniveau og 'Bedømmelse' på indikatorniveau angivet på følgende skala: 5. i meget høj grad opfyldt. 4. i høj grad opfyldt. 3. i middel grad opfyldt. 2. i lav grad opfyldt. 1. i meget lav grad opfyldt. Vurderingen af temaerne bygger på kvalitetsbedømmelsen, og der kan, afhængigt af tilbudstype og målgruppe, inddrages andre relevante forhold, som ikke er indeholdt i kvalitetsmodellens indikatorer. Tema *Uddannelse og beskæftigelse Gns. bedømmelse * Vurdering af tema Udviklingspunkter 3,5 Det er Socialtilsynets vurdering : At tilbuddet indenfor deres målsætning og kerneydelse med ambulant stofbehandling, i tilstrækkelig grad har fokus på borgernes uddannelse og beskæftigelse. At der lægges her særligt vægt på, at de 6 borgere der tilbydes midlertidigt ophold i det tilknyttede 107, tilbud støttes disse i forhold til uddannelse og beskæftigelse, både under opholdet og i forbindelse med planlægning af udslusning fra tilbuddet. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Uddannelse og beskæftigelse Kriterium 01: Tilbuddet støtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til uddannelse og beskæftigelse Samlet vurderer Socialtilsynet at tilbuddet indenfor deres målsætning og set i forhold til målgruppens forudsætninger : At kriteriet vurderes mindre relevant i relation til det ambulante tilbud idet jobcentret har ansvaret i forhold til de ambulante borgeres uddannelse og beskæftigelse. At i relation til de borgere der har midlertidigt ophold i 107 tilbuddet støttes borgerne her til at udnytte deres fulde potentiale i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Dette både under opholdet og i forbindelse med Side 7 af 28

56 Tilbud: Center for Rusmidler planlægningen af udslusningen fra tilbuddet. Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Uddannelse og beskæftigelse Indikator 01.a: Tilbuddet 4 (i høj grad opstiller i samarbejde med opfyldt) borgerne konkrete mål for borgernes skolegang, uddannelse eller beskæftigelse, og der følges op herpå Indikator 01.b: Borgerne er i undervisningstilbud, uddannelse, beskæftigelse, beskyttet beskæftigelse, eller dagtilbud i form af aktivitets- og samværstilbud Indikator 01.c: Børnene/de unge i tilbuddet i den undervisningspligtige alder opfylder undervisningspligten ved at gennemføre et grundskoletilbud med undervisning fra børnehaveklasse til 9. klasse. 4 (i høj grad opfyldt) 3 (i middel grad opfyldt) Indikator 01.d: Børnene/de unge 3 (i middel Indikatoren bedømmes til i høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på: At indikatoren bedømmes i relation til de borgere der bor i 107 tilbuddet. At der lægges i bedømmelsen vægt på, at borgerne her indgår i et fast dags- og uge program, samt at en af borgerne går på VUC og anden borger hjælper til med madlavningen i Åndehullet. At der i bedømmelsen tillige lægges vægt på at jobcentret har ansvaret for at opstille målene i forhold til uddannelse og beskæftigelse. At det tillægges vægt, at en del af aktiveringen kan være at møde op for at få sin medicin. Indikatoren bedømmes til i høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på: At indikatorens relevans er bedømt i relation til at hovedparten af de borgere der er tilknyttet tilbuddet har et ambulant tilbud. At de borgere der bor i 107 tilbuddet og som tilsynet talte med nuanceret kunne beskrive et ugeforløb hvoraf det fremgik hvilke områder de på det personlige plan arbejdede med. Der nævnes f.eks. terapeutisk gruppe - rengøring og havearbejde. At en af beboerne har et mål om et flexjob. Indikatoren bedømmes til i middel grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på: At indikatoren bedømmes mindre relevant, men ungerådgivningen afholder møder med uu vejledere med henblik på at fastholde de unge i undervisningstilbuddet. At det i bedømmelsen tillægges vægt, at der er tale om et ambulant tilbud og ansvaret for opfyldelse af undervisningspligten ligger andet sted. Indikatoren bedømmes til i middel grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på: Side 8 af 28

57 Tilbud: Center for Rusmidler i tilbuddet har et stabilt fremmøde i deres undervisningstilbud, uddannelsestilbud eller beskæftigelse. Medfølgende børn på voksentilbud er i dageller undervisningstilbud Tema *Selvstændighed og relationer Gns. bedømmelse grad opfyldt) At indikatoren bedømmes ikke relevant i relation til at tilbuddet er et ambulant tilbud og ansvaret herfor ligger andet steds. * Vurdering af tema Udviklingspunkter 3,5 Det er Socialtilsynet vurdering: At tilbuddet arbejder systematisk både i forhold til kontakt med borgerne som i forhold til at inddrage borgerne, samt med fokus på inddragelse af relevante samarbejdsparter. At det tillægges vægt, at tilbuddet har fokus på borgernes netværk, samt pårørendegrupper og tilbud til de unges forældre. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Selvstændighed og relationer Kriterium 02: Tilbuddet styrker borgernes sociale kompetencer og selvstændighed Samlet vurderer Socialtilsynet at tilbuddet indenfor deres målsætning og set i forhold til målgruppens forudsætninger : At der er lagt vægt på at tilbuddet har indarbejdet en systematik i forhold borgernes kontakt med tilbuddet, der i høj grad styrker borgernes sociale kompetencer og selvstændighed. Dette med kontinuerlig inddragelse af borgerne. At det tillige tillægges vægt, at der er fokus på at inddrage alle relevante personer herunder sundhedsfaglige personer, samt at der er fokus på at skifte gammelt netværk ud til nyt netværk. Side 9 af 28

58 Tilbud: Center for Rusmidler At det yderligere tillægges betydning, at der er tilbud om pårørendegrupper- gruppebehandling til pårørende og der i forhold til de unge tilbydes forældresamtaler. Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Selvstændighed og relationer Indikator 02.a: Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål for borgernes sociale kompetencer og selvstændighed, og der følges op herpå Indikator 02.b: Borgerne indgår i sociale relationer, fællesskaber og netværk i det omgivende samfund Indikator 02.c: Borgerne har med udgangspunkt i deres ønsker og behov herfor kontakt til og samvær med deres familie og netværk i dagligdagen Indikator 02.d: Børnene/de unge deltager i fritidsaktiviteter uden 4 (i høj grad opfyldt) 4 (i høj grad opfyldt) 4 (i høj grad opfyldt) 3 (i middel grad opfyldt) Indikatoren bedømmes til i høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på: At der dokumenteres en systematik startende ved indskrivningen, hvor der indsamles stamdata og der udarbejdes en social udregning af bl.a. hvem der er ressourcepersonerne. At tilbuddet har fokus på at implementere IT således, at skemaer o.l. udfyldes systematisk og direkte. At medarbejderne har fokus på afvejningen imellem hvornår de skal hjælpe med at kontakte f.eks. sagsbehandler og hvornår de skal motivere borgeren til selv at gøre det. At borgeren altid er inddraget i den skriftlige kommunikation med andre myndigheder og der ikke sendes noget uden borgeren har set de forinden. Indikatoren bedømmes til i høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på: At Åndehullet bruges rigtig meget i forhold til at netværke. At det tillægs vægt at der arbejdes med at skifte gammel netværk ud til nyt netværk, og hvis borgeren ikke kan slippe det, arbejdes der med at være sammen i et fornuftigt forhold. At der spilles forbold for udsatte, nogle går til træning og særligt pigerne går på holdtræning. At der samarbejdes også med sundhedsplejersken, da de unge kan være helt ned til 13 år. Indikatoren bedømmes til i høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på: At der er fokus på at kortlægge hvem der er relevante for borgeren. Pårørendegrupper, forældresamarbejde og individuelle samtaler tilbydes og der er fokus på familie delen. At der tilbydes gruppebehandling til pårørende. At i relation til de unge ringer forældrene selv. At der tilbydes og foregår en del forældresamtaler. Typisk vil de unge gerne genopbygge samarbejdet med forældrene. Indikatoren bedømmes til i middel grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på: At indikatoren bedømmes mindre relevant. idet der er tale om et ambulant tilbud hvor ansvaret Side 10 af 28

59 Tilbud: Center for Rusmidler for tilbuddet Indikator 02.e: Børnene/de unge har venskaber uden for tilbuddet Indikator 02.f: Børnene/de unge har mindst en fortrolig voksen Tema *Målgruppe, metoder og resultater Gns. bedømmelse 3 (i middel grad opfyldt) 3 (i middel grad opfyldt) herfor er placeret andet steds. Indikatoren bedømmes til i middel grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på: At indikatoren bedømmes ikke relevant idet der er tale om et ambulant tilbud. Indikatoren bedømmes til i middel grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på: At indikatoren bedømmes mindre relevant idet der er tale om et ambulant tilbud. * Vurdering af tema Udviklingspunkter 4 Det er Socialtilsynets vurdering: At målgruppe beskrivelsen er klar og at den retter sig fortrinsvis imod borgere som er i substitutionsbehandling, samt unge der har et misbrug af hash som hovedstof. At det tillige tillægges vægt at der er tilbud til en gruppe af borgere i dagbehandling og midlertidigt ophold i 107 tilbud. At det tillægges vægt, at der anvendes velafprøvede og relevante metodiske tilgange, der i høj grad understøtter borgernes med- og selvbestemmelse, samt at disse dokumenteres i behandlingsplan og journal. At tilbuddet på væsentlige områder understøtter borgernes mentale sundhed og trivsel, men i mindre grad har fokus på styrkelse og vedligeholdelse af fysisk aktivitet og træning. At tilbuddet har fokus på konfliktnedtrappende tilgange og dermed understøtter at der ikke forekommer magtanvendelser eller overgreb i tilbuddet. At tilbuddet etablere intern registrering af trusler/overgreb til brug for intern opfølgning og udvikling heraf. Side 11 af 28

60 Tilbud: Center for Rusmidler borgernes med- og selvbestemmelse, samt at disse dokumenteres i behandlingsplan og journal. At tilbuddet på væsentlige områder understøtter borgernes mentale sundhed og trivsel, men i mindre grad har fokus på styrkelse og vedligeholdelse af fysisk aktivitet og træning. At tilbuddet har fokus på konfliktnedtrappende tilgange og dermed understøtter at der ikke forekommer magtanvendelser eller overgreb i tilbuddet. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Målgruppe, metoder og resultater Kriterium 03: Tilbuddet arbejder med afsæt i en klar målgruppebeskrivelse, systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne Samlet vurderer Socialtilsynet at tilbuddet indenfor deres målsætning og set i forhold til målgruppens forudsætninger : At målgruppe beskrivelsen er klar og retter sig fortrinsvis imod borgere som er i substitutionsbehandling og unge der har et misbrug af hash som hovedstof. Derudover en gruppe i dagbehandling samt botibud til 6 borgere. At det tillægges vægt at tilbuddet arbejder ud fra en fælles metodisk tilgang der er kendt af medarbejderne. At det tillige tillægges vægt at der udarbejdes klare mål for behandlingen og følges op herpå i tæt samarbejde med borgerne. Samt at dette dokumenteres i behandlingsplan og journal. Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Målgruppe, metoder og resultater Indikator 03.a: Tilbuddet anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til tilbuddets målsætning og målgruppe Indikator 03.b: Tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgene til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen 4 (i høj grad opfyldt) 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes til i høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på: At tilbuddet benytter den løsningsfokuserede tilgang. Der arbejdes kropsterapeutisk, gestaltisk. At den overordnet metode er den løsningsfokuserede og alle har været på kursus i metoden. At det tillægges vægt at der forgår psykoterapeutiske samtaler med borgerne i 107 tilbuddet og tilsynet skal henlede opmærksomheden på at psykoterapi bør foretages af fagpersoner med stats annerkendt uddannelse. At der tillige i bedømmelsen er lagt vægt på at der beskrives en mangfoldigheden i arbejdet og forskellige tilgange, samt at medarbejderne syntes at det er rart at der nu er et fælles fokus omkring den løsningsfokuserede tilgang. At det tillige er tillagt vægt, at det ambulante tilbud tilbydes pårørendegruppe og NADA. Indikatoren bedømmes til i høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på: At ved indskrivning af borgere kortlægges sociale, psykiske og fysiske forhold i form af Addication Severity Index. At der på bl.a. baggrund heraf udarbejdes mål for behandlingen i tæt samarbejde med borgeren. Der sker opfølgning og justering løbende og minimum hver 6 måned. At tilbuddet er påbegyndt implementering af FIT (Feedback Inform Treatment) der sammen med Side 12 af 28

61 Tilbud: Center for Rusmidler Indikator 03.c: Tilbuddet kan dokumentere positive resultater i forhold til opfyldelsen af de mål, de visiterende kommuner har opstillet for borgernes ophold 4 (i høj grad opfyldt) effektmåling også skal sikre borgerne større indflydelse på deres egen behandling. Indikatoren bedømmes til i høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på: At der følges løbende op på fastsatte mål i behandlingssamtalerne ved evaluering og ved brug af skala-spørgsmål. At overordnet målopfølgning gennemføres hver tredje eller hver sjette måned. Her vurderes målopfyldelsen, eventuelle ændringer og nye mål fastsættes. At målopfyldelsen dokumenteres i behandlingsplan og journal. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Målgruppe, metoder og resultater Kriterium 04: Tilbuddet understøtter borgernes medinddragelse og indflydelse på eget liv og hverdagen i tilbuddet Samlet vurderer Socialtilsynet at tilbuddet indenfor deres målsætning og set i forhold til målgruppens forudsætninger : At tilbuddet med udgangspunkt i den metodiske tilgang i høj grad understøtter borgernes medinddragelse og indflydelse på eget liv. Dette ses bekræftet i dokumenter tilsynet har gennemgået og af udtalelser fra borgere tilsynet talte med. At det tillægges vægt at der er konsensus imellem udsagn fra leder/medarbejdere og hvad borgerne oplyste og at disse er understøttet af eks. Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Målgruppe, metoder og resultater Indikator 04.a: Borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt 4 (i høj grad opfyldt) Indikator 04.b: Borgerne har 5 (i meget indflydelse på beslutninger høj grad vedrørende sig selv og hverdagen opfyldt) i tilbuddet i overensstemmelse Indikatoren bedømmes til i høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på: At de borgere tilsynet talte med samstemmende gav udtryk for at blive hørt, respekteret og anerkendt. At det ligeledes bekræftes i en af de dokumenter som tilsynet har modtaget forud for tilsynsbesøget. Her skriver borger om, at han har modtaget professionel, omsorgsfuld og kærlig behandling. Indikatoren bedømmes til i meget høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på: At der er konsensus imellem hvad leder og medarbejdere på den ene side oplyser om borgernes indflydelse og hvad de borgere tilsynet talte med oplyste. At der f.eks. nævnes indflydelse på indhold/aktiviteter i hverdagen, eget værelse og fællesarealer, Side 13 af 28

62 Tilbud: Center for Rusmidler med deres ønsker og behov kostplan og kostfremstilling, adm. af egen økonomi. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Målgruppe, metoder og resultater Kriterium 05: Tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel Samlet vurderer Socialtilsynet at tilbuddet indenfor deres målsætning og set i forhold til målgruppens forudsætninger : At tilbuddet på flere væsentlige områder understøtter borgernes mentale sundhed og trivsel igennem de forskellige behandlingsmæssige tilbud. Dette understøttes samtidigt af at tilbuddet har fokus på det tværsektorielle samarbejde jf. indikator 5b. At det i forhold til den fysiske udfoldelse og trivsel tillægges vægt, at tilsynet kun i begrænset omfang ser initiativer og kontinuerlige tilbud som særligt har fokus på styrkelse og vedligeholdelse af fysisk aktivitet og træning. Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Målgruppe, metoder og resultater Indikator 05.a: Borgerne trives i tilbuddet Indikator 05.b: Borgeren har med støtte fra tilbuddet adgang til relevante sundhedsydelser Indikator 05.c: Tilbuddet har i sin pædagogiske indsats fokus på forhold, som har betydning for borgernes fysiske og mentale sundhed 4 (i høj grad opfyldt) 4 (i høj grad opfyldt) 3 (i middel grad opfyldt) Indikatoren bedømmes til i høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på: At der generelt i forhold til det ambulante tilbud er etableret fysiske rammer der bedømmes til at have fokus på at borgerne trives når de deltager i samtaler m.m. At de borgere som tilsynet talte med samstemmende gav udtryk for at trives i tilbuddet, hvilket understøttes af at de under deres forløb her har anmodet om forlængelse af deres ophold. Indikatoren bedømmes til i høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på: At tilbuddet har stor fokus på tværsektorielt samarbejde i forhold til lægelig behandling og sundhedstilbud generelt. Indikatoren bedømmes til i middel grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på: At tilbuddet gældende for såvel det ambulante tilbud som beboerne i botilbuddet er der særligt fokus på den mentale sundhed. Hvor der arbejdes struktureret med samtaler - gruppeforløb m.m. At borgerne i botilbudet har mulighed for at lave ting sammen ud af huset, hvor der fortælles om enkelte bowlingture. Halvvejshusets beboere får udleveret et træningskort. Der tilbydes også ombold, fodbold m.v. At der kun i begrænset omfang fra såvel leder, medarbejdere og beboere kan gives eks. på initiativer Side 14 af 28

63 Tilbud: Center for Rusmidler og tilbagevendende tilbud som har særligt fokus på styrkelse og vedligeholdelse af fysisk aktivitet/træning. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Målgruppe, metoder og resultater Kriterium 06: Tilbuddet forebygger og håndterer magtanvendelser Samlet vurderer Socialtilsynet at tilbuddet indenfor deres målsætning og set i forhold til målgruppens forudsætninger : At tilbuddet i høj grad via deres konfliktnedtrappende tilgang forebygger og håndterer konflikter på relevant vis. At der ligeledes er opbygget samarbejde med politiet i forbindelse med afholdelse af konfliktfyldte møder. Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Målgruppe, metoder og resultater Indikator 06.a: Tilbuddets pædagogiske indsats sikrer, at magtanvendelser så vidt muligt undgås Indikator 06.b: Tilbuddet dokumenterer og følger op på eventuelle magtanvendelser med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen 4 (i høj grad opfyldt) 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes til i høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på: At der ikke har været foretaget magtanvendelser det seneste år. At tilbuddet benytter en konfliktnedtrappende tilgang. Ar der samarbejdes med politiet og holdes jævnligt møde med dem. At der er mulighed for at holde meget konfliktfyldte møder ved nærpolitiet. Indikatoren bedømmes til i høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på: At der ikke har været foretaget magtanvendelser og den pædagogiske metodiske tilgang understøtter de ikke forekommer. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Målgruppe, metoder og resultater Kriterium 07: Tilbuddet forebygger overgreb Samlet vurderer Socialtilsynet at tilbuddet indenfor deres målsætning og set i forhold til målgruppens forudsætninger : At tilbuddet i høj grad har fokus på at forebygge overgreb såvel borgerne imellem som i forhold til personalet. At det tillægges vægt at der er udarbejdet beredskabsplan, samt at denne er dynamisk med fokus på den lærende del. Dette understøttes af at trusler/overgreb bliver anmeldes til arbejdsskadestyrelsen. Side 15 af 28

64 Tilbud: Center for Rusmidler At der ses et behov for at tilbuddet supplerende foretager en løbende intern registrering af forekomne trusler/overgreb. Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Målgruppe, metoder og resultater Indikator 07.a: Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at der ikke forekommer overgreb i tilbuddet Indikator 07.b: Tilbuddets beredskab i forhold til at forebygge overgreb er tilpasset målgruppen og er kendt af medarbejderne Tema *Organisation og ledelse Gns. bedømmelse 4 (i høj grad opfyldt) 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes til i høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på: At tilbuddet benytter en konfliktdæmpende tilgang. At der er mulighed for at holde meget konfliktfyldte møder ved nærpolitiet. At der er udarbejdet beredskabsplan og at denne tages op på p-møder 4 gange om året uagtet om der har været overgreb. At hvis der har forekommet verbale trusler samles personalet. At trusler og eksempelvis verbalt overgreb føres til journal. At der ledelsesmæssigt er fokus på at gøre beredskabsplanen til et levende dokument hvor der er fokus på den lærende del, - hvad kunne være gjort anderledes. At særligt slemme trusler/overgreb anmeldes som arbejdsskade, men der foretages ikke nogen intern registrering af forekomne trusler/overgreb. Indikatoren bedømmes til i høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på: At der er udarbejdet beredskabsplan og tilpasset målgruppen, samt kendt af medarbejderne. At Arbejdstilsynet ved sit besøg medio 2015 har rost tilbuddets sikkerhedsberedskab. * Vurdering af tema Udviklingspunkter 4 Det er Socialtilsynets vurdering: At tilbuddet er velorganiseret og der er udarbejdet en At der er fokus på medarbejdernes kontakt med borgerne over de sociale medier som f.eks. Facebook. række procedure f.eks. i forhold til forebyggelse af stress, Hvorvidt regler for om medarbejdere er venner med vold og trusler, mailkultur. borgerne på de sociale medier bør drøftes yderligere. Side 16 af 28

65 Tilbud: Center for Rusmidler At den daglige drift varetages af kompetent leder der understøtter personalets behov for faglig sparring og supervision. At det tillægges vægt, at tilbuddet ikke har en større personalegennemstrømning end sammenlignelige tilbud, samt at sygefraværet i 2015 ikke har været højere end sammenlignelige arbejdspladser. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Organisation og ledelse Kriterium 08: Tilbuddet har en faglig kompetent ledelse Samlet vurderer Socialtilsynet at tilbuddet indenfor deres målsætning og set i forhold til målgruppens forudsætninger : At tilbuddet har en faglig og kompetent leder og det understøttes af såvel uddannelses- som erfaringsmæssigt. At leder organisatorisk tilgodeser såvel medarbejdernes behov for såvel individuel som fælles supervision. Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Organisation og ledelse Indikator 08.a: Ledelsen har relevante kompetencer i forhold til at lede tilbuddet Indikator 08.b: Tilbuddet benytter sig af ekstern faglig 4 (i høj grad opfyldt) 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes til i høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på: At det fremgår af cv og øvrige fremsendte dokumenter at leder har relevante kompetencer til at lede tilbuddet. At der foreligger dokumentation for ren straffe- og børneattest. At medarbejderne syntes at leder er meget anerkendende, imødekommende, medinddragende og de føler sig hørt. At der er fællesmøde hver 14. dag og der kommer informationer på mail. At leder deltager i p-møder og personalemøder med MED status. At medarbejderne udtrykker usikkerhed i forhold til graden af medbestemmelse ved p-møder og nævner et ønske om formøde kun for de ansatte forud for p-møderne. Indikatoren bedømmes til i høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på: At medarbejderne får personlig supervision en gang om måneden. Derudover er der faglig sparring Side 17 af 28

66 Tilbud: Center for Rusmidler supervision eller anden form for sparring for ledelse og medarbejdere hver 14. dag. At der er mulighed for individuelle forløb hos psykolog. At tilbuddet har aftale med Falck Heltcare i forhold til vold og trusler og stressforebyggelse. At der fremadrettet vil blive etableret fælles supervision for såvel alkohol som stof medarbejderne 10 gange årligt af 3 timers varighed. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Organisation og ledelse Kriterium 09: Tilbuddets daglige drift varetages kompetent Samlet vurderer Socialtilsynet at tilbuddet indenfor deres målsætning og set i forhold til målgruppens forudsætninger : At tilbuddets daglige drift generelt set varetages kompetent og de tilbud borgerne modtager har fokus på såvel differentierede behandlingstilbud, medarbejdernes kompetencer, samt længen af behandlingsforløb. At det tillægges vægt at personalegennemstrømningen ikke er højere end sammenlignelige arbejdspladser. At det tillige tillægges vægt at sygefraværet i 2015 ikke har været højere end sammenlignelige arbejdspladser. Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Organisation og ledelse Indikator 09.a: Borgerne har i forhold til deres behov tilstrækkelig kontakt til personale med relevante kompetencer Indikator 09.b: Personalegennemstrømningen på tilbuddet er ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser 4 (i høj grad opfyldt) 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes til i høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på: At borgerne tilbydes som udgangspunkt ambulant behandling og herefter kan tilbud om dag- og døgnbehandling tilbydes. At der er fokus på behandlingslængden hvor de visiteres til behandlingsforløb i længde fra 3-6 mdr. At borgerne tilbydes gruppebehandling med fokus på gruppedynamikken, samt det netværk der kan opstå. At medarbejdernes kompetencer bedømmes til at være relevante i forhold til de tilbud der gives. Indikatoren bedømmes til i høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på: At personalegennemstrømningen gældende for 2015 ikke er højere end på sammenlignelige arbejdspladser. Side 18 af 28

67 Tilbud: Center for Rusmidler Indikator 09.c: Sygefraværet blandt medarbejderne er ikke på højere niveau i forhold til sammenlignelige arbejdspladser Tema Gns. bedømmelse 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes til i høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på: At gældende for 2015 har sygefraværet været på 5,22% hvilket bedømmes til ikke at være højere end sammenlignelige arbejdspladser. At sygefraværet forklares med langtidsfravær herunder 3 deltidssygemeldte. * Vurdering af tema Udviklingspunkter *Kompetencer 4 Det er Socialtilsynets vurdering: At samlet set i forhold til målgruppen har tilbuddets medarbejdere såvel relevant uddannelse og videreuddannelse. At tilbuddet giver mulighed for at styrke disse yderligere igennem bl.a. uddannelser og kurser. At det tillægges vægt, at de borgere tilsynet talte med oplevede sig hørt, set og forstået hvilket underbygger at de relevante kompetencer er til stede. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Kompetencer Kriterium 10: Tilbuddets medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder Samlet vurderer Socialtilsynet at tilbuddet indenfor deres målsætning og set i forhold til målgruppens forudsætninger : At tilbuddets medarbejdere besidder relevante kompetencer hvilket understøttes af den fremsendte liste over medarbejdernes uddannelse og videreuddannelse. At der er fokus på at styrke medarbejdernes uddannelse yderligere igennem tilbud om kurser m.m. At det tillige tillægges vægt, at de borgere tilsynet talte med oplevede sig hørt, set og forstået hvilket underbygger at medarbejderne har de rigtige kompetencer. Side 19 af 28

68 Tilbud: Center for Rusmidler Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Kompetencer Indikator 10.a: Medarbejdergruppen har samlet set relevant uddannelse, opdateret viden og erfaring med målgruppen og tilbuddets metoder Indikator 10.b: Det er afspejlet i medarbejdernes samspil med borgerne, at medarbejderne har relevante kompetencer Tema Gns. bedømmelse 4 (i høj grad opfyldt) 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes til i høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på: At det fremgår af fremsendt liste over medarbejdernes uddannelse og videreuddannelse at de samlet set er relevante, har opdateret viden og erfaring med målgruppe og metoder. At det tillige tillægges vægt at der fokus på uddannelse og kurser og er på som fast punkt hver 14 dag ved p-møderne. Indikatoren bedømmes til i høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på: At de borgere tilsynet talte med oplevede sig hørt, set og forstået hvilket underbygger at medarbejderne har relevante kompetencer. At der tillige såvel mundtligt som via fremsendte dokumenter er dokumenteret relevante kompetencer. * Vurdering af tema Udviklingspunkter *Økonomi 2,7 Det er Socialtilsynets vurdering: At tilbuddet er økonomisk bæredygtigt. At tilbuddets økonomi giver mulighed for den fornødne kvalitet i tilbuddet i forhold til prisen og tilbuddets målgruppe. At tilbuddets økonomi er gennemskuelig for socialtilsynet. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Økonomi Kriterium 11: Tilbuddet er økonomisk bæredygtigt Tilbuddet vurderes som økonomisk bæredygtigt, hvilket skal ses i lyset af, at der er en kommunal økonomi, der understøtter bæredygtigheden. Side 20 af 28

69 Tilbud: Center for Rusmidler Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Økonomi Indikator 11.a: Tilbuddets revisor har ikke anført forbehold eller væsentlige supplerende oplysninger i erklæringen til tilbuddets regnskab og årsrapport Indikator 11.b: Der er et rimeligt forhold mellem tilbuddets forventede omsætning på den ene side og planlagte investeringer og dækningsgrad på den anden side, jf. tilbuddets budget 1 (i meget lav grad opfyldt) 5 (i meget høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes til i meget lav grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på: At der ikke foreligger en revideret årsrapport for tilbuddet. Kommunale tilbud er ikke omfattet af kravet om at aflægge revideret regnskab jf. Lov om Socialtilsyn 17 og 18. Indikatoren bedømmes til i meget høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på: At det bedømmes at budgettet for tilbuddet samlet set giver plads til en fornuftig økonomisk styring på både kort og lang sigt. Socialtilsyn Øst vurderer, at den kommunale økonomi understøtter tilbuddets bæredygtighed på kort og mellemlang sigt fordi bæredygtigheden garanteres af den samlede økonomi i kommunen. Socialtilsyn Øst vurderer, at der således ikke er risiko for lukning med kort varsel af økonomiske årsager. Indikatoren kan ikke gradueres i bedømmelsen for offentlige tilbud, da der jf. regnskabsbekendtgørelsen ikke kan ske henlæggelser mv. i tilbuddets budget, men i stedet bliver der givet anlægsbevillinger fra centralt hold i de offentlige tilbud og investeringen afskrives via taksten over en længere fastlagt årrække. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Økonomi Kriterium 12: Tilbuddets økonomi giver mulighed for den fornødne kvalitet i tilbuddet i forhold til prisen og tilbuddets målgruppe Samlet vurderer Socialtilsynet at tilbuddet indenfor deres målsætning og set i forhold til målgruppens forudsætninger : At der lægges vægt på, at ud fra det godkendte budget vurderes det at de afsatte midler til fast udførende personale er på et tilfredsstillende niveau. Tilbuddet budgetterer med at anvende 86,8% af omsætningen til fast udførende personale. Det vurderes, at der ikke er uforholdsmæssige høje omkostninger til øvrige poster i budgettet. At der lægges vægt på at de afsatte midler til kompetenceudvikling er på et tilfredsstillende niveau. At det dermed vurderes, at tilbuddets økonomi giver mulighed for den fornødne kvalitet i tilbuddet i forhold til Side 21 af 28

70 Tilbud: Center for Rusmidler prisen og tilbuddets målgruppe. Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Økonomi Indikator 12.a: Tilbuddets budget afspejler tilbuddets målgruppe, metoder samt tilbuddets planer for faglig udvikling og større ændringer 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes til i høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på: At tilbuddet budgetterer samlet med 12 fuldtidsstillinger til fast personale. Derudover har tilbuddet budgetteret med 0,5 fuldtidsstilling til administrativt personale og 1 fuldtidsstilling til leder. At der i budgettet for 2015 er afsat kr. til kompetenceudvikling, hvilket svarer til 1,5% af omsætningen, hvilket er et tilfredsstillende niveau. At ud fra det godkendte budget bedømmes det, at de afsatte midler til fast udførende personale er på et tilfredsstillende niveau. Tilbuddet budgetterer med at anvende 86,8% af omsætningen til fast udførende personale. Det vurderes at der ikke er uforholdsmæssige høje omkostninger til øvrige poster i budgettet. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Økonomi Kriterium 13: Tilbuddets økonomi er gennemskuelig for socialtilsynet og for de visiterende kommuner Socialtilsynet er ikke umiddelbart blevet forholdt oplysninger, der indikerer at tilbuddets økonomi er uigennemskueligt. Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Økonomi Indikator 13.a: Tilbuddets økonomiske nøgletal, som fremgår af tilbuddets årsrapport, er i overensstemmelse med regnskabet 1 (i meget lav grad opfyldt) Indikatoren bedømmes til i meget lav grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på: At Socialtilsynet har modtaget forbrugsrapport for tilbuddet for Det har ikke været muligt for socialtilsynet, at afstemme den fremsendte forbrugsrapport for 2014 med tilbuddets økonomiske nøgletal, som fremgår af tilbuddets årsrapport på tilbudsportalen. Side 22 af 28

71 Tilbud: Center for Rusmidler Tema Gns. bedømmelse * Vurdering af tema Udviklingspunkter *Fysiske rammer 3,3 Det er Socialtilsynets vurdering: At de nye fysiske rammer rettet imod det ambulante tilbud imødekommer og understøtter borgernes udvikling og trivsel. At det tillægges vægt, at dagtilbuddet og døgntilbuddet i Ørslev fremstår mørkt og nedslidt og alene egner sig til kortvarigt ophold. At med udgangspunkt i at beboerne i 107 tilbuddet udtrykker tilfredshed med det behandlingsmæssige tilbud, men i mindre grad med de fysiske rammer, burde der tilbydes mere tidssvarende og imødekommende rammer. Hvor der også er bedre møde og medarbejder faciliteter. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Fysiske rammer Kriterium 14: Tilbuddets fysiske rammer understøtter borgernes udvikling og trivsel Samlet vurderer Socialtilsynet at tilbuddet indenfor deres målsætning og set i forhold til målgruppens forudsætninger : At de fysiske rammer på flere områder understøtter borgernes udvikling og trivsel jf. indikator 14a. At det tillægges vægt i vurderingen at 107 tilbuddet i Ørslev fremstår mørkt og nedslidt og alene egner sig til kortvarige ophold. Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Fysiske rammer Indikator 14.a: Borgerne trives med de fysiske rammer 3 (i middel grad opfyldt) Indikatoren bedømmes til i middel grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på: At tilbuddet først fornyeligt er flyttet til de aktuelle rammer og bærer præg af at der fortsat mangler den sidste finish. At det ambulante tilbud tidligere har været et sygehus med lange gange og højt til loftet, hvor det er en udfordring at bryde de lange gange og skabe mere imødekommende rammer. At de borgere tilsynet talte med overvejende forholdt sig til botilbudet og omtalte de fysiske rammer som tilfredsstillende. At det tillægges vægt at der er særskilt indgang for de borgere der gør brug af behandlingstilbuddet og der forefindes afskærmet terrasse. Side 23 af 28

72 Tilbud: Center for Rusmidler Indikator 14.b: De fysiske rammer og faciliteter imødekommer borgernes særlige behov Indikator 14.c: De fysiske rammer afspejler, at tilbuddet er borgernes hjem 4 (i høj grad opfyldt) 3 (i middel grad opfyldt) Indikatoren bedømmes til i høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på: At det ambulante behandlingstilbuds rammer og faciliteter imødekommer borgernes behov både i forhold til samtaler og fællesarealer. At borgerne i botilbudet giver udtryk for at deres bolig er midlertidigt og rammerne alene er egnede til korterevarende ophold. Indikatoren bedømmes til i middel grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på: At bedømmelse af indikatoren i relation til det ambulante tilbud bedømmes til at ikke at være relevant. At det tillægges vægt at borgerne der midlertidigt har ophold i 107 tilbuddet omtaler såvel beliggenhed som velegnede til midlertidigt ophold. At de fysiske rammer og vedligeholdelsen i botilbuddet fremstår nedslidt og utidssvarende og har indgået i bedømmelsen af indikatoren. Side 24 af 28

73 Tilbud: Center for Rusmidler Side 25 af 28

74 Tilbud: Center for Rusmidler 6. Økonomiske og organisatoriske forhold (jf i Lov om socialtilsyn) *Bemærkninger til bestyrelsesvedtægter Beskrivelse af tilbuddets bestyrelse *Budgetforudsætninger Årlig omsætning kr ,00 Soliditetsgrad Overskud 2,20 Ejendomsudgifter 7,10 Lønomkostninger Omkostninger, særlig ekspertise Omkostninger, leder Personaleomsætning 66,50 Lønomkostninger, fast personale - 6,80 Omkostninger, kompetenceudvikling Omkostninger, bestyrelseshonorarer 13,00 Sygefravær 59,80 2,20-10,60 Revisionspåtegning Dato for revisionspåtegning Tilbudstype:. Takster Tilbudstype:. Side 26 af 28

75 Tilbud: Center for Rusmidler Tilbudstype:. Tilbudstype: 101. Afdeling: CfR Ungerådgivningen Takstniveau Ydelse Pr. time Pr. stk. Pr. dag/døgn Pr. md. Niveau 1 misbrugsbehandling 89,00 Niveau 2 misbrugsbehandling 193,00 Tilbudstype: 101. Afdeling: CfR Stofrådgivningen Takstniveau Ydelse Pr. time Pr. stk. Pr. dag/døgn Pr. md. Niveau 1 misbrugsbehandling 193,00 Tilbudstype: 101. Afdeling: CfR Anonym stofmisbrugsbehandling Takstniveau Ydelse Pr. time Pr. stk. Pr. dag/døgn Pr. md. Niveau 1 misbrugsbehandling 193,00 Tilbudstype: 101. Afdeling: Huset i Ørslev Takstniveau Ydelse Pr. time Pr. stk. Pr. dag/døgn Pr. md. Niveau 1 misbrugsbehandling 495,00 Side 27 af 28

76 Tilbud: Center for Rusmidler Niveau 1 socialpædagogisk støtte 0,00 Tilbudstype: 101. Afdeling: Huset i Ørslev Takstniveau Ydelse Pr. time Pr. stk. Pr. dag/døgn Pr. md. Niveau 1 misbrugsbehandling 495,00 Tilbudstype: 107. Afdeling: Huset i Ørslev Takstniveau Ydelse Pr. time Pr. stk. Pr. dag/døgn Pr. md. Niveau 1 socialpædagogisk støtte 0,00 døgnaflastning 0,00 midlertidigt ophold 302,00 terapi 193,00 misbrugsbehandling 0,00 Side 28 af 28

77 Bilag: 9.1. Følgebrev til kommunerne.pdf Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. december Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

78 Til samtlige kommunalbestyrelser Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Socialtilsyn og national koordination D. 2. november 2015 Sagsnr. 15/53731 KSMA Socialstyrelsen fremsender hermed i regi af den nationale koordinationsstruktur en central udmelding til samtlige af landets kommunalbestyrelser. Dette gøres i henhold til lov om social service 13b, stk. 2, der giver Socialstyrelsen hjemmel til at udmelde målgrupper på det mest specialiserede socialområde eller specialundervisningsområde, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne. Formålet er at sikre det fornødne udbud af højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud til målgruppen omfattet af udmeldingen. Den aktuelle udmelding vedrører børn, unge og voksne med svære spiseforstyrrelser. Den centrale udmelding skal danne baggrund for en dialog om tilrettelæggelsen og videreudviklingen af den højt specialiserede rehabiliteringsindsats til målgruppen. Socialstyrelsens indgang til dialogen er det eksisterende rammeaftalesamarbejde. Kommunalbestyrelserne skal i samarbejde med regionsrådet behandle den centrale udmelding i det eksisterende rammeaftalesamarbejde. I praksis er det rammeaftalesekretariaterne, der koordinerer og indsamler de kommunale besvarelser og fremsender en samlet afrapportering for regionen til Socialstyrelsen. Den enkelte kommune skal således ikke udfylde afrapporteringsskemaet selv, men afvente kontakt fra rammeaftalesekretariatet. Afrapporteringen indgår i udviklingsstrategien for Afrapporteringen på den centrale udmelding skal ske senest d. 15. oktober 2016.

79 Der gøres opmærksom på, at Socialstyrelsen samtidig offentliggør Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. De nationale retningslinjer fremsendes separat til kommunen. Socialstyrelsen har haft et konstruktivt samarbejde med KL, Danske Regioner, udvalgte kommuner og tilbud, rammeaftalesamarbejderne, brugerorganisationer med flere i forbindelse med udarbejdelsen af den centrale udmelding. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde og konstruktiv dialog om denne fælles opgave. Socialstyrelsen vil derfor snarest tage initiativ til en fortsat dialog med rammeaftalesamarbejderne i regi af de administrative styregrupper om denne udmelding. Eventuelle spørgsmål kan rettes til kontorchef Else Lund Frydensberg, Kontoret for socialtilsyn og national koordination, Socialstyrelsen, på elf@socialstyrelsen.dk. Vedhæftet er: - Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser - Bilag 1 til den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser - Bilag 2 vejledende skema for afrapportering på den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Venlig hilsen Birgitte Anker Direktør bia@socialstyrelsen.dk /2

80 Bilag: 9.2. CU spiseforstyrrelse.pdf Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. december Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

81 Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Socialstyrelsen den nationale koordinationsstruktur 2. november 2015

82 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Socialstyrelsen har på baggrund af lov om social service kapitel 4 udarbejdet denne centrale udmelding. Udmeldingen vedrører det mest specialiserede socialområde og specialundervisningsområde 1 for borgere med svære spiseforstyrrelser. Målgruppen for den centrale udmelding er børn, unge og voksne med en svær spiseforstyrrelse (dvs. borgere både under og over 18 år), der har behov for en højt specialiseret rehabiliteringsindsats på grund af svære psykiske og fysiske funktionsnedsættelser samt sociale problemer. Formålet med udmeldingen er at sikre den nødvendige koordination og planlægning af de højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud på tværs af kommuner og regioner. De pågældende indsatser og tilbud bør være til stede på nationalt plan og tilgængelige for alle kommuner. De højt specialiserede indsatser og tilbud forventes således ikke at være til stede i alle kommuner. Men der skal være tilstrækkelig viden og kompetencer til stede, så kommunerne har mulighed for at anvende disse i indsatsen over for målgruppen. Målgruppens begrænsede omfang og kompleksitet forudsætter, at kommuner og regioner koordinerer og samarbejder på tværs for at kunne yde den nødvendige højt specialiserede sociale rehabiliteringsindsats. Den centrale udmelding skal danne baggrund for en dialog om tilrettelæggelsen af den højt specialiserede indsats til borgere med svære spiseforstyrrelser. Socialstyrelsens indgang til dialogen er det eksisterende rammeaftalesamarbejde. Socialstyrelsen udsender den centrale udmelding i regi af den nationale koordinationsstruktur med hjemmel i lov om social service 13 b, stk. 2. Socialstyrelsen har under udarbejdelsen af den centrale udmelding været i dialog med relevante myndigheder og organisationer, ligesom udmeldingen har været drøftet i Det Faglige Råd for den nationale koordinationsstruktur. Kommunalbestyrelserne i hver region skal i samarbejde med regionsrådet behandle udmeldingen jævnfør 9 i bekendtgørelse om rammeaftaler på det sociale område (BEK nr af 29/10/2014). 2

83 I praksis er det rammeaftalesekretariaterne, der koordinerer de kommunale besvarelser, og de vil derfor bede de enkelte kommuner om oplysninger til brug for den samlede afrapportering på den centrale udmelding, som rammeaftalesekretariaterne fra hver region fremsender til Socialstyrelsen. Regionsrådet skal bidrage til rammeaftalesekretariaternes behandling af Socialstyrelsens udmelding, for så vidt angår de tilbud, der aktuelt drives af regionen, eller som kommunalbestyrelserne påtænker at anmode regionen om at etablere med henvisning til 5 i lov om social service. I henhold til bekendtgørelsen om rammeaftaler skal udmeldingen behandles i forbindelse med indgåelse af udviklingsstrategien for Afrapportering på tilrettelæggelse af den højt specialiserede sociale indsats skal derfor ske inden den 15. oktober 2016 og i umiddelbar forlængelse heraf sendes til Socialstyrelsen. 1. Baggrunden for den centrale udmelding Som opfølgning på evaluering af kommunalreformen 2 indgik den daværende regering en politisk aftale med alle Folketingets politiske partier den 13. november 2013 om at kvalificere indsatsen for borgere med særlige behov. Som led i aftalen skal der udarbejdes en central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser. Det samlede rehabiliteringsforløb for borgere med svære spiseforstyrrelser varetages af sygehusvæsenet/den regionale psykiatri og borgerens bopælskommune i fællesskab. Den sundhedsfaglige behandlingsindsats i regionen suppleres oftest med eller efterfølges af rehabiliterende indsatser og -tilbud i kommunen, i det omfang der er behov herfor. Den centrale udmelding retter sig dog udelukkende mod rehabiliteringsindsatsen på det sociale område. Formålet med den centrale udmelding er her at sikre det fornødne udbud af højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud til målgruppen. Behovet for en central udmelding understøttes af en række udviklingstendenser på området: Der er et stigende antal indlæggelser i den regionale psykiatri 3 af borgere med spiseforstyrrelser, og det kan potentielt betyde et øget behov for højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud til målgruppen. Tal fra Landspatientregisteret viser, at antallet af psykiatriske indlæggelser for borgere med spiseforstyrrelser er steget med % siden Stigningen i antallet af indlæggelser gælder for både børn, unge og voksne. Stigningen i antallet af indlæggelser medfører potentielt et pres på de rehabiliteringsindsatser og -tilbud, der tilbydes i kommunalt regi. Antallet af borgere med spiseforstyrrelser, der behandles ambulant i den regionale psykiatri, er steget med ca. 70 % siden Dette kan betyde et øget behov for højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og - tilbud på det sociale område. 3

84 Der er sket en markant stigning i antallet af borgere, der behandles ambulant for deres spiseforstyrrelse i den regionale psykiatri. Dette gælder for både børn, unge og voksne. Stigningen i antallet af borgere, der modtager ambulant behandling, medfører potentielt et pres på de rehabiliteringsindsatser og - tilbud, der tilbydes i kommunalt regi. Andelen af borgere med spiseforstyrrelser, der indlægges igen, er høj, hvilket giver anledning til at rette fokus på den samlede rehabiliteringsindsats samt koordinationen mellem social- og sundhedssektoren. Der kan være flere forhold i både den regionale psykiatri og i den kommunale rehabiliteringsindsats, der spiller ind på dette. Næsten halvdelen af de borgere, der udskrives efter at have været indlagt med en spiseforstyrrelse i den regionale psykiatri, bliver indlagt igen. Tal fra Landspatientregisteret viser, at cirka 47 procent af de borgere, der havde en så svær og kompliceret grad af spiseforstyrrelse, at de var indlagt i den regionale psykiatri, indlægges mindst én gang mere i de efterfølgende tre år. 13 procent af borgerne bliver indlagt fem gange eller mere i de efterfølgende tre år. Dette er en høj andel sammenlignet med andre psykiatriske lidelser 4. Udviklingstendenserne tegner samlet et billede af, at et stigende antal borgere bliver behandlet i den regionale psykiatri på grund af spiseforstyrrelse. Det betyder alt andet lige, at der sideløbende og efterfølgende må forventes et stigende behov for højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud på det sociale område. Den centrale udmelding tager således afsæt både i den politiske aftale og de udviklingstendenser der, siden kommunalreformen har gjort sig gældende i forhold til børn, unge og voksne med svære spiseforstyrrelser. 2. Den centrale udmelding De beskrevne udviklingstendenser giver anledning til at afdække, hvorvidt der er det fornødne udbud af højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud på nationalt plan til målgruppen. Socialstyrelsen beder derfor med denne udmelding kommunerne om at afrapportere på, hvordan de vil tilrettelægge og organisere indsatsen over for borgere med svære spiseforstyrrelser, så det sikres, at der nu og fremadrettet er det fornødne udbud af højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud til stede. Til det formål har Socialstyrelsen behov for at: Få estimeret målgruppens størrelse, med henblik på at få afdækket det potentielle behov for højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud 4

85 Få beskrevet, hvilke rehabiliteringsindsatser og -tilbud (både kommunale, regionale og private) der anvendes i eller uden for egen kommune og region og i samarbejde på tværs af kommuner og regioner Få beskrevet, hvilke kompetencer der er til stede i de respektive rehabiliteringsindsatser og -tilbud, idet ikke alle vidensmiljøer eller tilbud kan forventes at oppebære en højt specialiseret indsats i forhold til det samlede spekter af funktionsevnenedsættelser, som borgere med svære spiseforstyrrelser kan have Få beskrevet, hvilke eventuelle udfordringer kommunerne har vedrørende tilrettelæggelsen af rehabiliteringsindsatsen til målgruppen, med henblik på i fællesskab med kommunerne at kunne identificere udviklingspotentialer Få beskrevet, hvilke rehabiliteringsindsatser og -tilbud det påtænkes at fastholde, udvikle eller etablere, således at det fornødne udbud af højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud sikres til målgruppen. På baggrund af afrapporteringerne fra de fem regioner skal Socialstyrelsen kunne vurdere, om der på nationalt plan er en hensigtsmæssig udbudsstruktur, og om det fornødne udbud af højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud til målgruppen er til stede. Afrapporteringen skal have en sådan karakter, at det bliver muligt for Socialstyrelsen at vurdere, om forsyningen af egnede tilbud er sikret. Udgangspunktet for Socialstyrelsens behandling af afrapporteringerne vil være en dialogbaseret tilbagemelding, der vil foregå gennem rammeaftalesamarbejdet. Den centrale udmelding og kommunernes afrapportering på den centrale udmelding vil danne grundlag for Socialstyrelsens efterfølgende dialog med kommunerne om deres tilrettelæggelse af den højt specialiserede rehabiliteringsindsats til borgere med svære spiseforstyrrelser. Socialstyrelsen anmoder jævnfør lov om social service 13 b, stk. 3 om en afrapportering på følgende fire temaer, og spørgsmål der knytter sig hertil: Temaer for afrapportering: 1. Målgruppen 2. Højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud på det sociale område 3. Eventuelle udfordringer i forhold til at sikre det fornødne udbud af højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud på det sociale område 4. Kommunernes fremadrettede tilrettelæggelse og koordination af de højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud på det sociale område 5

86 De konkrete spørgsmål for afrapportering fremgår af afrapporteringsskemaet, bilag 2. Det vil være rammeaftalesekretariaterne, der for hver region indhenter og koordinerer de kommunale besvarelser, og fremsender en samlet afrapportering fra regionen til Socialstyrelsen. Det anbefales, at rammeaftalesekretariaterne anvender det vejledende afrapporteringsskema (bilag 2). Besvarelsen skal ske i overensstemmelse med Socialstyrelsens beskrivelse og afgrænsning af målgruppen samt i overensstemmelse med, hvad der karakteriserer højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud til målgruppen. Det er derfor vigtigt at have orienteret sig i bilag 1 før afrapporteringen udarbejdes. Følgende bilag er vedlagt den centrale udmelding: Bilag 1: Bilag til den centrale udmelding, der konkretiserer og beskriver de væsentligste forhold og definitioner i relation til udmeldingen. Bilag 2: Vejledende skema for afrapportering på den centrale udmelding. 3. Beskrivelse af målgruppen omfattet af den centrale udmelding Den centrale udmelding omfatter børn, unge og voksne, som har en svær spiseforstyrrelse, og som har behov for højt specialiseret rehabilitering på det sociale område, med henblik på, at de kan genvinde evnen til at klare sig selv, trives og leve et velfungerende hverdagsliv med mulighed for deltagelse i sociale aktiviteter, arbejde og uddannelse. Borgere med svære spiseforstyrrelser er ofte i behandling i mange år og kan opleve flere perioder med bedring og tilbagefald. I det følgende beskrives, hvad der kendetegner en svær spiseforstyrrelse. Svær spiseforstyrrelse: En spiseforstyrrelse er i den centrale udmelding afgrænset til anorexia nervosa (anoreksi) og bulimia nervosa (bulimi). Både i typiske og atypiske former 5. En svær spiseforstyrrelse er en kompleks og alvorlig sygdom, som kan have svære fysiske, psykiske og sociale følger. Borgere med svære spiseforstyrrelser har ofte psykisk komorbiditet, som kan være med til at komplicere deres rehabiliteringsforløb. Fælles for dem er, at de har en alvorligt forstyrret måde at føle, tænke og handle på i forhold til mad, spisning, vægt og figur. En spiseforstyrrelse handler dog om meget mere end mad. Borgere med spiseforstyrrelser mistrives ofte og/eller har en række underliggende psykiske problemer. 6

87 I den centrale udmelding defineres en borger med en svær spiseforstyrrelse, som en borger, der har en grad 3, 4 og 5 jf. Sundhedsstyrelsens vejledende kriterier for behandlingsindsats for henholdsvis anoreksi og bulimi 6. Borgere med en grad 3, 4 og 5 kan både være indlagte, gå i (intensiv) ambulant behandling, eller være blevet udskrevet fra behandling i den regionale psykiatri og være blevet overdraget til egen læge. Borgere med svære spiseforstyrrelser vil typisk 7 have været indlagt eller have modtaget ambulant behandling på et behandlingssted i den regionale psykiatri med regionsfunktion eller højt specialiseret funktion, jf. Sundhedsstyrelsens specialeplan 8. Der kan dog også være tale om borgere, der ikke har modtaget behandling i den regionale psykiatri, da nogle borgere med svære spiseforstyrrelser ikke er motiverede for at modtage behandling. Der kan også være tale om borgere som er blevet afsluttet i den regionale psykiatri, fordi de ikke er modtagelige eller responderer ordentligt på behandlingen. Data fra Landspatientregisteret viser, at der i 2014 var i alt borgere 9, der modtog ambulant behandling eller var indlagt i den regionale psykiatri med enten anoreksi eller bulimi. Der var således borgere, der i 2014 havde en så kompliceret grad af spiseforstyrrelse, at de var tilknyttet den regionale psykiatri. Det er dog ikke nødvendigvis alle borgere, som har en grad 3, 4 og 5 jf. Sundhedsstyrelsens vejledende kriterier for behandlingsindsats for henholdsvis anoreksi og bulimi, som har behov for en højt specialiseret rehabiliteringsindsats på det sociale område for at kunne genvinde funktionsevne og mestre eget liv. Dette vurderes konkret og individuelt for den enkelte borger afhængigt af dennes funktionsevnenedsættelser og behov for støtte. Ud over ovenstående sundhedsfaglige kriterier, som bidrager til at afgrænse målgruppen, skal målgruppen identificeres ud fra deres funktionsevnenedsættelse, samt behovet for en højt specialiseret rehabiliteringsindsats. Identificering af borgere med svære spiseforstyrrelser og behov for en højt specialiseret rehabiliteringsindsats på det sociale område For at kommunerne lettere kan identificere borgere i målgruppen for denne udmelding, har Socialstyrelsen udviklet to vejledende tabeller, som beskriver typiske funktionsevnenedsættelser for børn og unge samt voksne. Det er således disse funktionsevnenedsættelser, som er afgørende for, om borgere med svære spiseforstyrrelser har behov for en højt specialiseret rehabiliteringsindsats på det sociale område, og dermed falder inden for målgruppen. Tabellerne er ikke udtømmende, men giver et overblik over de funktionsevnenedsættelser, som borgere med en svær spiseforstyrrelse typisk har. Behovet for en højt specialiseret rehabiliteringsindsats vurderes på baggrund af omfanget og typen af funktionsevnenedsættelser samt sværhedsgraden og kombinationen af de forskellige funktionsevnenedsættelser. 7

88 Beskrivelsen af børn og unges typiske funktionsevnenedsættelser er i nedenstående tabel bygget op om de temaer, som findes i ICS. Tabel1. Typiske funktionsevnenedsættelser blandt børn og unge med svære spiseforstyrrelser ICS tema Funktionsevnenedsættelser Sundheds- Forhold Skoleforhold og læring Fritidsforhold og venskaber Udvikling og adfærd Familieforhold 8 Ambivalens ift. at opnå bedring og slippe spiseforstyrrelsen Vanskeligheder ved at kunne spise den rette mængde mad uden at overeller underspise Hyppig kompenserende adfærd fx overdreven motion, opkast, brug af afføringsmidler, selvskade, selektiv og/eller sær kost Vanskeligheder ved at anerkende og håndtere de fysiske følgevirkninger af spiseforstyrrelsen Vanskeligheder ved at håndtere komorbide psykiske (fx depression eller angst) og/eller fysiske lidelser (fx diabetes) Vanskeligheder ved at opbygge sunde kost- og motionsvaner Vanskeligheder ved at gå og sidde ned som følge af spiseforstyrrelsens påvirkning på kroppens funktioner Kognitive vanskeligheder (fx manglende overblik, nedsat hukommelse, forringet koncentrationsevne samt langsom tankegang og reaktion) som følge af meget lav eller svingende vægt Vanskeligheder ved at starte op i og/eller fastholde skolegang (fx på grund af kognitive vanskeligheder som følge af spiseforstyrrelsen, samt vanskeligheder ved at gennemføre måltider i skolen og deltage i det sociale liv) Manglende aldersvarende fagligt og socialt niveau i skolen pga. et langt sygdomsforløb, hvor barnet/den unge har været fraværende fra skolen Overdreven brug af tid på skolerelateret arbejde Vanskeligheder ved at deltage i sociale aktiviteter der bryder hverdagens struktur, særligt aktiviteter som indebærer spisning (fx fødselsdage, biografture) og/eller ikke på forhånd kendte forhold Manglende evne til at opretholde eller genoptage kontakt med venner Vanskeligheder ved at begå sig i sociale sammenhænge på grund af social umodenhed Begrænset deltagelse i sociale aktiviteter der ikke er relateret til spiseforstyrrelsesmiljøet Forsinket eller manglende fysisk udvikling Vanskeligheder med egenomsorg (fx ved at mærke og/eller tage vare på egne behov ift. at spise, sove, dyrke overdreven motion eller håndtere konflikter), selvværd og selvstændighed ift. jævnaldrende Forvrænget kropsopfattelse som medfører vanskeligheder med at gå i bad, klæde sig på og udføre anden personlig pleje og/eller hygiejne Manglende erfaring med at slappe af alene, uden at tiden anvendes på selvdestruktiv adfærd Begrænsede ressourcer i familien, fx fordi familien er udmattet efter et langt sygdomsforløb Højt konfliktniveau og/eller dårlig trivsel i familien fordi spiseforstyrrelsen fylder meget Vanskeligheder ved at sætte grænser ift. barnets/den unges spiseforstyrrede adfærd Vanskeligheder ved at se, høre, møde barnet/den unge for det barnet/den unge er, i stedet for det barnet/den unge opnår Vanskeligheder i familien med at italesætte tanker og følelser bl.a. om spiseforstyrrelsen

89 Andre relevante forhold Vanskeligheder i familien, fordi søskende også er begyndt at udvise spiseforstyrret adfærd eller anden uhensigtsmæssig adfærd Højt konfliktniveau forældrene imellem, fx i forbindelse med delt forældremyndighed Problematisk tilgang til sundhed i familien (fx har en af forældrene selv en spiseforstyrrelse), som gør det vanskeligt for barnet/den unge at komme sig af spiseforstyrrelsen Psykiske lidelser eller sociale problemer i familien (fx misbrug af alkohol eller andre rusmidler) Begrænset støtte fra familiens netværk efter et langt sygdomsforløb Problemer med familiens økonomiske situation Nedenstående tabel viser de typiske funktionsevnenedsættelser, man skal være opmærksom på, når man vurderer, om en voksen har behov for en højt specialiseret rehabiliteringsindsats. Beskrivelsen af voksnes typiske funktionsevnenedsættelser er bygget op om de temaer, som findes i voksenudredningsmetoden (VUM). Tabel 2. Typiske funktionsevnenedsættelser blandt voksne med svære spiseforstyrrelser VUM tema Funktionsevnenedsættelser Egenomsorg Praktiske opgaver i hjemmet Socialt liv 9 Ambivalens ift. at opnå bedring og slippe spiseforstyrrelsen Vanskeligheder ved at kunne spise den rette mængde mad, uden at overeller underspise Hyppig kompenserende adfærd, fx overdreven motion, opkast, brug af afføringsmidler, selvskade, selektiv og/eller sær kost Forvrænget kropsopfattelse som medfører vanskeligheder med at gå i bad, klæde sig på og udføre anden personlig pleje og/eller hygiejne Problemer med at slappe af alene, uden at tiden anvendes på selvdestruktiv adfærd Vanskeligheder ved at mærke og tage vare på egne behov, fx træthed, smerter ved overdreven motion og andre af kroppens signaler Vanskeligheder ved at håndtere følelser på en hensigtsmæssig måde Vanskeligheder ved at klare daglige gøremål relateret til mad, fx at skrive en relevant indkøbsliste, at kunne købe ind, at kunne købe relevant ind, at røre ved mad samt at tilberede et relevant måltid Vanskeligheder med at klare almen daglig livsførelse, fx rengøring Overoptaget af praktiske opgaver i hjemmet, fx at lave budgetter og gøre rent Manglende overskud til at interessere sig for og forstå sine omgivelser, fordi spiseforstyrrelsen fylder meget Vanskeligheder ved at deltage i sociale aktiviteter, der bryder hverdagens struktur, særligt aktiviteter som indebærer spisning (fx fødselsdage, biografture) og/eller ikke på forhånd kendte forhold Ensomhed på grund af social isolation Vanskeligheder ved at begå sig i sociale sammenhænge pga. manglende social erfaring Begrænset deltagelse i sociale aktiviteter uden for spiseforstyrrelsesmiljøet Begrænset social støtte fra netværk, fx fordi netværket er drænet for overskud efter at have været tæt på borgeren under et langt sygdomsforløb Uhensigtsmæssige mønstre i borgerens familie, som kan være med til at vedligeholde borgerens spiseforstyrrede adfærd og tanker Vanskeligheder (hos unge voksne) ved at frigøre sig fra forældrene på en

90 Samfundsliv Kommuni- Kation Sundhed Mobilitet alderssvarende måde Vanskeligheder ved at starte op i og/eller fastholde arbejde/uddannelse, fx på grund af vanskeligheder ved at gennemføre måltider på arbejdspladsen/uddannelsen, deltage i det sociale liv, kognitive vanskeligheder (fx nedsat hukommelse, langsom tankegang og reaktion samt forringet koncentrationsevne som følge af meget lav eller svingende vægt) samt psykiske og fysiske symptomer på spiseforstyrrelsen Vanskeligheder ved at overkomme økonomiske problemer som følge af spiseforstyrrelsen, fx fordi borgeren er på offentlig forsørgelse, bliver forsørget af sine forældre eller har en gæld på grund af et overdrevent madforbrug eller tandlægeregninger efter tandskader som følge af spiseforstyrrelsen Usikre boligforhold på grund af langvarig indlæggelse, ødelagt økonomi eller manglende ressourcer i familien (blandt unge voksne) Vanskeligheder ved at kunne udtrykke sig og forstå andres udtryk både verbalt og gennem kropssprog pga. kognitive vanskeligheder som følge af spiseforstyrrelsen Vanskeligheder ved at sætte grænser eller omvendt at sætte for rigide grænser op for sig selv og andre på grund af den spiseforstyrrede adfærd Manglende redskaber til at håndtere konflikter Vanskeligheder ved at anerkende og håndtere de fysiske følgevirkninger af spiseforstyrrelsen Vanskeligheder ved at håndtere komorbide psykiske (fx depression eller angst) og/eller fysiske lidelser (fx diabetes) Vanskeligheder ved at opbygge sunde kost- og motionsvaner Vanskeligheder ved at gå og sidde ned, som følge af spiseforstyrrelsens påvirkning på kroppens funktioner Vanskeligheder ved at bruge offentlige/private transportmidler på grund af komorbide psykiske lidelser (fx angst eller OCD) 10

91 4. Indhold i de højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud på det sociale område Den centrale udmelding omfatter de højt specialiserede indsatser og tilbud, der med et socialt rehabiliterende sigte iværksættes som et tidsbestemt forløb enten sideløbende med eller efter, at borgeren har modtaget behandling i den regionale psykiatri. Nogle rehabiliteringsforløb vil også omfatte borgere med svære spiseforstyrrelser, som modsætter sig behandling i den regionale psykiatri eller afsluttes i behandlingen, fordi de ikke er tilstrækkeligt motiverede eller ikke responderer ordentligt på behandlingen. Socialstyrelsen har udarbejdet vejledende nationale retningslinjer for målgruppen ( Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser - herefter blot omtalt som de nationale retningslinjer), der bl.a. indeholder anvisninger for et godt rehabiliteringsforløb på det sociale område og uddyber beskrivelsen af indholdet i de højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud primært på det sociale område. Her anvises kompetencer, metoder og tilrettelæggelsen af den højt specialiserede rehabiliteringsindsats for borgere med svære spiseforstyrrelser. De nationale retningslinjer er udgivet d. 2. november 2015, og kan anvendes som vejledende i forbindelse med afrapporteringen. Idet udviklingen af en spiseforstyrrelse samt tilbagefald oftest styres af et samspil af psykologiske, fysiske og sociale faktorer, er der behov for tværfaglige indsatser, der imødekommer den samlede sum af problematikker hos den enkelte borger. Det betyder, at der vil være behov for koordinering af indsatser mellem det kommunale og regionale niveau for at kunne levere et helhedsorienteret rehabiliteringsforløb. Det er her afgørende, at social- og sundhedssektoren samarbejder tæt. Fagprofessionelle, der arbejder med højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og - tilbud til målgruppen, er kendetegnet ved, at de samarbejder med den regionale psykiatri og eventuelt med andre højt specialiserede vidensmiljøer. De sociale indsatser bidrager her til det samlede rehabiliteringsforløb, der også kan bestå af indsatser på sundheds-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet. Således vil en borger med en svær spiseforstyrrelse oftest få indsatser og/eller tilbud med hjemmel i forskellige love og regelsæt. For børn og unge med svære spiseforstyrrelser spiller fx lov om folkeskolen en vigtig rolle, idet supplerende undervisning kan være med til at støtte barnet eller den unge i at vende tilbage til en normal skolegang efter fravær fra skolen på grund af spiseforstyrrelsen. Derudover kan lov om specialundervisning være relevant, hvis barnet eller den unge skal modtage undervisning på en intern skole på et anbringelsessted. Et højt specialiseret rehabiliteringsforløb på det sociale område kan bestå af konkrete indsatser som: familieintervention, netværksintervention, måltidsstøtte, motion og genoptræning, træning af dagligdagskompetencer for voksne og udeboende unge, træning af psykologiske kompetencer, træning af sociale kompetencer, fritidsaktivite- 11

92 ter, en skole-, uddannelses- eller arbejdsrettet indsats mm. Se nærmere specifikation af konkrete indsatser i bilag 1. For borgere med svære spiseforstyrrelser karakteriserer følgende elementer en højt specialiseret rehabiliteringsindsats på socialområdet: Højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud på det sociale område bygger på aktuelt bedste viden: Indsatser og tilbud deltager i udviklingsarbejde med henblik på udvikling af praksis og metoder. Indsatser og tilbud dokumenterer systematisk indsatsernes effekt ved løbende at dokumentere borgerens progression i forhold til funktionsevne og eventuelle sociale problemer. Højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud koordineres på tværs af sektorer, så der sikres et sammenhængende og koordineret forløb: Indsatser og tilbud er organiseret som et tværfagligt, koordineret og sammenhængende forløb. Det er her afgørende, at socialområdet samarbejder tæt med fagprofessionelle, der varetager tilgrænsende indsatser på sundheds-, beskæftigelses-, undervisnings- og uddannelsesområdet, i tilfælde hvor disse er relevante. Højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud på det sociale område har følgende fysiske rammer: Indsatser kan foregå i borgerens hjem og/eller uden for borgerens hjem. Uden for borgerens hjem er der særlig opmærksomhed på, at stedet skal være passende i forhold til borgere med svære spiseforstyrrelsers behov. Fagprofessionelle i højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud på det sociale område har følgende kompetencer: Har foruden deres grunduddannelse opnået specialiseret faglig viden om spiseforstyrrelser og komorbiditet, i forhold til at yde en højt specialiseret social indsats til målgruppen. De bør endvidere modtage løbende supervision og kompetenceudvikling. Beskæftiger sig størstedelen af deres arbejdstid med fagområdet svære spiseforstyrrelser og har derigennem viden om, hvordan målgruppen bedst håndteres i form af støtte og udvikling. Har særlige kompetencer i forhold til at indgå i relationsarbejde med målgruppen og deres pårørende. Har kompetencer til at koordinere og kommunikere med den regionale psykiatri, pårørende samt andre aktører i forhold til tilrettelæggelse af forløbet, herunder om intensitet og varighed af de højt specialiserede rehabiliteringsindsatser. Derudover gælder der særligt for fagprofessionelle, der arbejder med børn og unge i højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud på det sociale område: Har særlig faglig og erfaringsmæssig viden i forhold til at kunne arbejde rehabiliterende med familier, der har børn med svære spiseforstyrrelser (se nationale retningslinjer for beskrivelse af indsatsen for familieintervention). Har særlig viden om, hvordan uhensigtsmæssige familieforhold kan komme til udtryk i familier, hvor barnet eller den unge har en svær spiseforstyrrelse. 12

93 Har særlig viden om børns og unges mistrivsel og skal have blik for, hvornår det er nødvendigt at underrette kommunen om, at et barns trivsel eller udvikling er i fare jf. servicelovens 153. Har særlige faglige og organisatoriske kompetencer i forhold til at kunne igangsætte, gennemføre og følge op på forløb, hvor barnet eller den unge vender tilbage til skole eller uddannelse. Et højt specialiserede rehabiliteringsforløb kan være sammensat af en lang række forskelligartede indsatser. Læs uddybende beskrivelse af de forskellige indsatser i bilag 1 samt uddybende beskrivelser af indsatserne i de nationale retningslinjer. 5. Vidensgrundlaget for den centrale udmelding Den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser hviler på en systematisk gennemgang af relevante artikler og publiceret litteratur på området. Der er blevet foretaget litteratursøgninger i både skandinavisk og international litteratur, som efterfølgende er blevet gennemgået og vurderet. Derudover har Socialstyrelsen orienteret sig i relevante analyser og rapporter på området fra Sundhedsstyrelsen, Regeringens psykiatriudvalg, SFI og Statens Helsetilsyn i Norge. Danske Regioner har derudover været behjælpelige med at trække data fra Landspatientregisteret, som har bidraget til at belyse relevante udviklingstendenser i forhold til borgere med svære spiseforstyrrelsers kontakt og behandling i den regionale psykiatri. Sideløbende med, at Socialstyrelsen har udarbejdet den centrale udmelding, er de Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser også blevet udarbejdet af Socialstyrelsen. Den centrale udmelding trækker således også på det store vidensarbejde, der er foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af de nationale retningslinjer. Her er der foretaget mere end 10 systematiske litteratursøgninger på udvalgte emner samt været nedsat arbejdsgrupper med deltagelse af eksperter. For mere information om vidensgrundlaget henvises til de nationale retningslinjer. Endvidere er den centrale udmelding blevet kvalificeret ved to dialogmøder med deltagelse fra relevante ministerier og styrelser, rammeaftalesekretariater, KL og udvalgte kommuner, brugerorganisationer samt leverandører på området. 6. Afrapportering Kommunalbestyrelserne skal via rammeaftalesamarbejdet svare på den centrale udmelding i forbindelse med fastlæggelse af udviklingsstrategien, som indgår i rammeaftalen. 13

94 Socialstyrelsen vil frem mod afrapporteringen være i løbende dialog med kommunalbestyrelserne og regionsrådene om den centrale udmelding. Socialstyrelsens indgangsvinkel til dialogen er rammeaftalesamarbejdet, hvor Socialstyrelsen vil tage initiativ til dialog med de relevante administrative styregrupper kort efter, at udmeldingen er fremsendt til kommunalbestyrelserne. Det vil således i praksis være rammeaftalesekretariaterne, der indhenter og koordinerer kommunernes besvarelser og efterfølgende sender en samlet afrapportering fra regionen til Socialstyrelsen. Besvarelsen skal ske i overensstemmelse med Socialstyrelsens beskrivelse og afgrænsning af målgruppen og de højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud (se bilag 1). Socialstyrelsen har udarbejdet et vejledende skema (bilag 2), som rammeaftalesekretariaterne bedes anvende til afrapporteringen. Dette har til formål at ensrette afrapporteringen på tværs af regioner og sikre grundlaget for et landsdækkende overblik. Aktiviteter Måned Handling 2. november 2015 Socialstyrelsen udsender den centrale udmelding til kommunalbestyrelserne. December 2015 Januar 2016 Socialstyrelsen afholder efter behov møder med relevante parter, herunder: de administrative styregrupper og rammeaftalesekretariaterne. Formålet er en dialog om indhold og formål med den centrale udmelding samt at besvare eventuelle spørgsmål og problemstillinger, som kommunerne måtte have fx i forhold til det mere præcise indhold, tilrettelæggelse af indsatsen samt til afrapportering etc. Januar Juni 2016 Marts Maj 2016 Rammeaftalesekretariaterne indhenter og bearbejder data fra regionen og kommunerne. Socialstyrelsen afholder dialogmøder med relevante parter, herunder: de administrative styregrupper og rammeaftalesekretariaterne. Formålet med dialogmøderne er at drøfte arbejdet med afrapporteringen på den centrale udmelding, herunder også at håndtere eventuelle udfordringer samt evt. behov for tværgående koordinering og planlægning på tværs af regioner. 14

95 Senest 15. oktober 2016 Løbende aktiviteter Løbende Løbende Afrapportering på den centrale udmelding skal foreligge. Rammeaftaler indeholdende udviklingsstrategi og styringsaftale skal være fastlagt senest den d. 15. oktober. Afrapporteringen på den centrale udmelding samt rammeaftalen skal sendes til Socialstyrelsen umiddelbart efter, at den er fastlagt. Alt efter behov, har Socialstyrelsen en løbende dialog med relevante parter herunder bl.a. KL, Danske Regioner, administrative styregrupper, regioner og kommuner for at sikre en bilateral dialog og en tværgående og koordinerende planlægning. Der vil blive afholdt møder i Det Faglige Råd for National koordination. 1 For læsevenlighedens skyld benævnes områderne herefter samlet som socialområdet. Dette gælder ligeledes bilag 1 og 2. 2 Afrapportering fra udvalget for evaluering af kommunalreformen (2013): Evaluering af kommunalreformen 3 Der bruges betegnelsen den regionale psykiatri om behandling i psykiatrien inden for sundhedsvæsenet (både indlæggelse og ambulante forløb). En mindre andel af borgere med svære spiseforstyrrelser kan være indlagt på pædiatrisk eller medicinsk afdeling, hvilket i den centrale udmelding også vil blive betegnet som den regionale psykiatri. 4 Rapport fra Regeringens udvalg om psykiatri (2013), bilag 1, side Atypisk anoreksi og atypisk bulimi svarer i nogen grad overens med diagnoserne for henholdsvis anorexia nervosa og bulimia nervosa, men ikke i fuldt omfang, da nogle af nøglesymptomerne vil mangle, hvorfor de kategoriseres som atypiske. 6 Kriterier for sværhedsgrad for både anoreksi og bulimi fremgår af Sundhedsstyrelsens referenceprogram: Spiseforstyrrelser Anbefalinger for organisation og behandling (2005), s Sværhedsgraden har en gradinddeling fra 1-5, hvor 5 repræsenterer den sværeste sygdomsgrad. Kriterierne skal ses som vejledende oversigter, der illustrerer et kontinuum med forskellig grader af symptomer, komorbiditet og behov for behandling og støtte ved forskellige sværhedsgrader af spiseforstyrrelse. Der er ingen direkte sammenhæng mellem Sundhedsstyrelsens kriterier for sværhedsgrad og hvilket specialiseringsniveau, som borgeren tilbydes behandling på i behandlingspsykiatrien. Sværhedsgraderne anvendes som vejledende kriterier ift. en samlet faglig vurdering af den enkelte borgers tilstand. Generelt vil en borger med sværhedsgrad 3-5 dog indeholde karakteristika som ofte og typisk vil medføre, at borgeren i den regionale psykiatri vil modtage behandling på en psykiatrisk regionalfunktion eller en højtspecialiseret funktion. 7 I enkelte dele af landet kan der være langt til en regions- eller en højt specialiseret funktion i sygehusvæsenet, hvorfor borgere med svære spiseforstyrrelser også vil kunne blive behandlet på hovedfunktionsniveau på grund af de geografiske afstande. 8 Sygehusbehandling (den regionale psykiatri) kan foregå på to overordnede niveauer: hovedfunktionsniveau og specialfunktionsniveau. Specialfunktionerne omfatter både regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner. En regionsfunktion omfatter opgaver, der er af nogen kompleksitet, hvor sygdommen eller sundhedsvæsenets ydelser er relativt sjældent forekommende, og/eller hvor ressourceforbruget giver anledning til en vis samling af ydelserne. En regionsfunktion etableres typisk i hver region 1-3 steder, afhængig af regionens patientunderlag og lokale forhold. De højt specialiserede funktioner omfatter opgaver af betydelig kompleksitet og forudsætter tilstedeværelsen af mange tværgående funktioner/samarbejdspartnere, hvor sygdommen eller sundhedsvæsenets ydelser er meget sjældent forekommende og derfor skaber behov for samling af viden, rutine og erfaring, og/eller hvor ressourcefor- 15

96 bruget er betydeligt (Sundhedsstyrelsen, Specialeplanlægning, begreber, principper og krav, april 2015). 9 Data er trukket i Landspatientregisteret. Det er ikke muligt at trække data, over antallet af borgere på baggrund af Sundhedsstyrelsens kriterier for behandlingsindsats, eller antallet af borgere der behandles på regionalt eller højt specialiseret funktionsniveau inden for sundhedsvæsenet. 16

97 Bilag: 9.3. Bilag 1 til central udmelding spiseforstyrrelse.pdf Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 09. december Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

98 Bilag 1 Til central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 2. november 2015

99 Indhold Indhold... 2 Indledning Baggrund for den centrale udmelding Den centrale udmelding Beskrivelse af målgruppen omfattet af den centrale udmelding Indhold i de højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud på det sociale område Særlige fokusområder for delmålgruppen af børn og unge med svær spiseforstyrrelse Vidensgrundlaget for den centrale udmelding Afrapportering Begrebsdefinitioner

100 Indledning Dette bilag indeholder en uddybning og konkretisering af baggrunden for den centrale udmelding, målgruppen samt indholdet i de højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud beskrevet i den centrale udmelding. Det er derfor vigtigt at have orienteret sig i bilaget, før afrapporteringen bliver udarbejdet. 1. Baggrund for den centrale udmelding I forbindelse med evalueringen af kommunalreformen, blev der rejst et ønske om at afdække, hvorvidt der nu og fremover vil være det fornødne udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud til borgere med svære spiseforstyrrelser. Derudover ses der på spiseforstyrrelsesområdet, som nævnt i den centrale udmelding, en række udviklingstendenser, der uddybes i det følgende: Der er et stigende antal indlæggelser i den regionale psykiatri af borgere med spiseforstyrrelser, og det kan potentielt betyde et øget behov for højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud til målgruppen Af nedenstående figur ses det, at antallet af indlæggelser for borgere med spiseforstyrrelser har været stigende de seneste syv år. Siden 2008 ses en stigning på % i antallet af indlæggelser for borgere med spiseforstyrrelser i den regionale psykiatri. Dette skaber behov for at afdække, hvorvidt der er det fornødne udbud af højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud til det stigende antal borgere, der udskrives fra den regionale psykiatri, og som potentielt kan have behov for en højt specialiseret rehabiliteringsindsats på det sociale område. Figur 1. Antal psykiatriske indlæggelser for borgere med spiseforstyrrelser Borgere under 18 år Borgere på 18 år eller derover ( ) pct ,4 % ,1 % Note: Pr. 1. september 2014 blev der indført behandlingsgaranti i psykiatrien. Kilde: Landspatientregistret, både psykiatri og somatik Antallet af borgere med spiseforstyrrelser, der behandles ambulant i den regionale psykiatri, er steget med ca. 70 % siden Dette kan betyde et øget behov for højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud på det sociale område 3

101 Som det fremgår af figur 2 er antallet af både børn og voksne, der modtager ambulant behandling i den regionale psykiatri, steget. Sammenlagt for begge aldersgrupper er antallet af borgere, der modtog ambulant behandling i den regionale psykiatri, steget fra borgere i 2007 til borgere i Antallet af borgere, der modtager ambulant behandling er således steget med ca. 70 % siden kommunalreformen i Udviklingen i antallet af borgere, der modtager ambulante behandlingsforløb, muliggør, at flere borgere potentielt kan have behov for at modtage højt specialiserede rehabiliteringsindsatser på det sociale område sideløbende med eller efterfølgende behandlingen i den regionale psykiatri. Figur 2: Udviklingen i antal børn og voksne (unikke borgere), der har modtaget ambulant behandling for spiseforstyrrelse i den regionale psykiatri Andelen af borgere med spiseforstyrrelser, der indlægges igen, er høj, hvilket giver anledning til at rette fokus på den samlede rehabiliteringsindsats samt koordinationen mellem social- og sundhedssektoren Tal fra Landspatientregisteret viser, at næsten halvdelen af de borgere, der indlægges i den regionale psykiatri med en spiseforstyrrelse, bliver indlagt igen minimum en gang mere i de efterfølgende tre år efter udskrivning. Tallene viser også, at mere end hver 4

102 tiende borger, der indlægges i den regionale psykiatri med en spiseforstyrrelse, bliver indlagt igen fem gange eller mere i de efterfølgende tre år. Den høje andel af borgere med spiseforstyrrelser, der indlægges igen, giver anledning til at rette fokus på den samlede rehabiliteringsindsats samt koordinationen mellem socialog sundhedssektoren. I det følgende gennemgås relevant data, der underbygger disse tal. Figur 3 viser, at der i 2011 var 181 borgere, som blev indlagt i den regionale psykiatri med en spiseforstyrrelse. Data dækker over borgere, som har været indlagt på psykiatrisk eller somatisk hospital i 2011, men ikke i årene 2008 til Dette er opgjort sådan for så vidt muligt at afdække, hvor mange nye borgere der blev indlagt på grund af en spiseforstyrrelse i Figur 3: Antal nye indlagte patienter med spiseforstyrrelse i 2011 fordelt på region Kilde: Landspatientregistret, psykiatri og somatik, Ud af denne patientgruppe på 181 borgere, som var indlagt for spiseforstyrrelse i 2011, er det efterfølgende opgjort, hvor mange der efter udskrivelse blev indlagt igen i de efterfølgende tre år. Figur 4 herunder viser, hvor mange gange de 181 borgere i alt blev indlagt igen på grund af spiseforstyrrelse i årene fra 2011 til og med Figur 4: Antal indlæggelser igen på grund af spiseforstyrrelse for nye patienter med en spiseforstyrrelse i 2011 i perioden Kilde: Landspatientregistret, psykiatri og somatik, Det ses af figur 4, at 96 borgere (53 procent) kun blev indlagt én gang i perioden, mens de resterende 85 borgere (47 procent) blev indlagt mere end én gang. 24 borgere (13 procent) blev indlagt fem gange eller mere. To borgere var indlagt hele 16 gange på de tre år. 5

103 Der kan være flere forhold i den regionale psykiatri og på det sociale område, der har betydning for dette. Et systematisk review dokumenterer, at risikoen for tilbagefald er høj, hvis man vælger at stoppe behandlingen af borgeren, når spiseforstyrrelsessymptomerne er blevet mindsket, men uden at der er sket en ændring i de psykologiske bagvedliggende faktorer for udvikling og vedligeholdelse af spiseforstyrrelsen 1. Set i lyset heraf skaber den høje andel af borgere, der bliver indlagt flere gange, et behov for øget fokus på den samlede rehabiliteringsindsats samt koordinationen mellem social- og sundhedssektoren. En lang række faktorer har betydning for den samlede rehabilitering af borgere med en svær spiseforstyrrelse. Fokus for denne centrale udmelding er udbuddet af højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud på det sociale område. 2. Den centrale udmelding Ingen supplerende kommentarer til den centrale udmelding. 3. Beskrivelse af målgruppen omfattet af den centrale udmelding Afsnittet indeholder en nærmere beskrivelse af målgruppen samt opgørelser over antallet af borgere med spiseforstyrrelser behandlet i den regionale psykiatri fordelt på aldersgrupper og geografi. Den uddybende beskrivelse er foretaget med henblik på at understøtte kommunernes arbejde med at identificere målgruppen for den centrale udmelding. Opgørelser over antallet af borgere med spiseforstyrrelse behandlet i den regionale psykiatri Der findes ingen opgørelser på det sociale område over antallet af borgere med svære spiseforstyrrelser, samt hvilken indsats de modtager. I det følgende redegøres der derfor for, hvor mange borgere der havde en så kompliceret grad af spiseforstyrrelse, at de var tilknyttet den regionale psykiatri. De borgere, der har været i behandling i den regionale psykiatri, vil alle potentielt kunne have behov for en højt specialiseret rehabiliteringsindsats på det sociale område, da de har en kompliceret grad af spiseforstyrrelse. Det vil dog i praksis ikke være alle, der har behov for højt specialiseret rehabilitering, da det afhænger af en række faktorer, såsom borgerens grad af funktionsevnenedsættelser, behov for støtte, samt omfanget af familie og netværk, der kan støtte borgeren i at genvinde evnen til at leve sit eget liv. 6

104 Se tabel 1 og 2 i den centrale udmelding for vejledning i forhold til hvilke funktionsevnenedsættelser, der er vigtige i kommunernes vurdering af, hvilke borgere der har behov for højt specialiseret rehabilitering på det sociale område. I det følgende redegøres der nærmere for antallet af borgere, der i alt i 2014 har modtaget behandling for en spiseforstyrrelse i den regionale psykiatri. Figur 5: Antal patienter der har været i behandling for spiseforstyrrelse i 2014 Kilde: Landspatientregistret, psykiatri og somatik, 2014 Af figur 5 ses det, at der i 2014 var i alt borgere, der modtog ambulant behandling eller var indlagt i den regionale psykiatri med enten anoreksi eller bulimi. Af disse blev behandlet for spiseforstyrrelse som hoveddiagnose og 857 blev behandlet for spiseforstyrrelse som bidiagnose 2. En nærmere fordeling, af de borgere der modtog behandling i den regionale psykiatri i forhold til køn, alderstrin samt diagnose, ses af figur 6 3. Det er her vigtigt at notere sig, at langt størstedelen af de borgere, der behandles for spiseforstyrrelse i den regionale psykiatri udgøres af unge kvinder. Derudover er anoreksi den mest behandlede type af spiseforstyrrelse blandt de behandlede borgere i den regionale psykiatri. Eksempelvis viser tallene for 2014, at 74 % af de unge piger under 18 år, der blev behandlet i den regionale psykiatri for en spiseforstyrrelse, blev behandlet for anoreksi. 7

105 Figur 6: Antal patienter der har været i behandling for spiseforstyrrelse som aktionsdiagnose i 2014 Kilde: Landspatientregistret, psykiatri og somatik, 2014 Borgere behandlet i den regionale psykiatri fordelt på kommuner og regioner For at give et landsdækkende overblik over antallet af borgere, der modtog behandling i den regionale psykiatri for en spiseforstyrrelse, har Socialstyrelsen valgt at vise fordelingen af borgere på både regions- og kommuneniveau. Data er trukket fra Landspatientregisteret og er baseret på borgerens bopælskommune i I nedenstående figur ses fordelingen af antal borgere på regionalt niveau Figur 7: Antal patienter der har været i behandling for spiseforstyrrelse i 2014 fordelt på region og alder 8 Kilde: Landspatientregistret, psykiatri og somatik, 2014 Af figur 8 på næste side ses fordelingen af antal børn og unge, der har været i behandling i den regionale psykiatri, på kommuneniveau.