Innovations- og Medborgerskabsudvalget. 1. Godkendelse af dagsorden...1

Transkript

1 Referat Innovations- og Medborgerskabsudvalget Tid Mandag den 3. november kl. 15:30 Sted Mødelokale 4 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden /21082 Program for temadrøftelse af ny struktur for lokalsamfundsudvikling /28085 Udmøntning af 2015 budget /23748 Ungebudget /87 3. budgetopfølgning pr. 30. september Anlæg / budgetopfølgning pr. 30. september Drift - IMU /27954 Innovationsprisen Orientering om "Prof på Tværs" /12625 Status på projekt "Hel Familie" Orientering Eventuelt Godkendelse af dagsorden Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 3. november 2014 Formanden oplyste, at tilbagemelding fra RUC studerende udgår under punkt 10, og at der under samme punkt vil blive orientering om status på digital post, der er indført pr. 1. november Dagsorden godkendt med de nævnte bemærkninger. Møde i Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 03. november Kl. 15:30 Assens Kommune, 1 af 12

2 2. 14/21082 Program for temadrøftelse af ny struktur for lokalsamfundsudvikling Indstilling: Direktøren for Innovation og Netværk indstiller, at forslag til program for temadrøftelse af ny struktur for udvikling af Assens Kommunes lokalsamfund godkendes og at ny dato for afholdelse fastsættes til den Beslutningstema: Forslag til program for temadrøftelse fremlægges til beslutning. Sagsfremstilling: Innovations- og Medborgerskabsudvalget besluttede på sit møde den 1. september 2014 punkt 4, at afholde temadrøftelse omkring en kommende struktur for udvikling af Assens Kommunes lokalsamfund. I temadrøftelsen deltager blandt andet det samlede byråd i Assens Kommune. Formålet med temadrøftelsen er at tage første skridt i processen frem mod et forslag til ny struktur for samarbejde med og udvikling af Assens Kommunes lokalsamfund. Temadrøftelsen skal primært fungere som formidler af gode erfaringer fra andre kommuner, og indsamling af ideer og ønsker fra deltagerne. Administrationen har lavet aftaler om inspirationsoplæg fra Vordingborg og Silkeborg Kommuner, og har desuden udsendt en orienteringsmail til byrådspolitikerne, hvori de gøres opmærksom på den kommende temadrøftelse. Det foreslås, at øvrige deltagere i temadrøftelsen er repræsentanter fra lokalrådene i Haarby, Glamsbjerg og Aarup i live/foreningen Aarup.dk. Desuden inviteres bestyrelsen i Landdistriktsrådet. Det foreslås endvidere, at Assens Kommunes repræsentanter i den kommende LAG inviteres. Forslag til program for temadrøftelsen fremgår af bilag. Lovgrundlag: Kommunalfuldmagten. Økonomi: Der vil være udgifter til forplejning og oplægsholdere. Beslutningskompetence: Innovations- og Medborgerskabsudvalget. Bilag: Forslag til agenda for temadiskussion, dec 2014 Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 3. november 2014 Innovations- og Medborgerskabsudvalget godkender programmet. Møde i Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 03. november Kl. 15:30 Assens Kommune, 2 af 12

3 Dog planlægges temadrøftelsen til afholdelse enten den 13., 20. eller 21. januar 2015 afhængig af de indbudte kommuners mulighed for at deltage. Der planlægges desuden møde med landdistriktsrådet den 1. december 2014 i forlængelse af IMU s ordinære møde /28085 Udmøntning af 2015 budget Indstilling: Direktøren for Innovation og Netværk indstiller, at udvalget drøfter forslaget til udmøntning af Budget Beslutningstema: Administrationen har udarbejdet et forslag til udmøntningen af de blokke, der blev besluttet i budget Sagsfremstilling: I forbindelse med Budget blev en række drifts- og anlægsblokke vedtaget på Innovations- og Medborgerskabsudvalgets område. Det vedlagte bilag redegør for, hvordan blokkene forventes udmøntet i løbet af Det drejer sig om følgende blokke: Pulje til forsamlingshuse ( kr. årligt) Pulje til aktivt medborgerskab ( kr. stigende til kr. årligt) Kultur i børnehøjde ( kr. stigende til kr. årligt) Levetidsforlængelse af IT-hardware ( kr. årligt) Indkøb af hardware til understøttelse af IT-udviklingen ( kr. årligt) Lovsamling ( kr. årligt) Digitaliseringspulje ( kr. årligt) Velfærdsteknologipuljen (2 mio. kr. i 2015 og 4 mio. kr. årligt i ) Lync og unified communication (1 mio. kr. i 2015) Multifunktionsmaskiner og servere ( kr. årligt) Landdistriktspuljerne ( kr. årligt) Lovgrundlag: Den kommunale styrelseslov. Økonomi: Se bilag. Beslutningskompetence: Innovations- og Medborgerskabsudvalget. Bilag: Bilag 1 Udmøntningsplan for IMU's budget 2015.docx Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 3. november 2014 Innovations- og Medborgerskabsudvalget drøftede sagen. Møde i Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 03. november Kl. 15:30 Assens Kommune, 3 af 12

4 Formanden orienterede om en rettelse til bilaget. Det gælder temaet kulturindsatsen, der først i gangsættes januar 2015, og ikke i december /23748 Ungebudget 2015 Indstilling: Direktøren for Innovation og Netværk indstiller, at Innovations- og Medborgerskabsudvalget drøfter og træffer beslutning vedrørende brugen af ungebudgetter som et middel til at understøtte et bredt engagement blandt alle unge i Assens, i forbindelse med opstarten af et ungdomskulturhus i Glamsbjerg. Beslutningstema: Innovations- og Medborgerskabsudvalget skal drøfte ungebudgetter og tage stilling til om det er noget, man vil gøre brug af i Assens Kommune. Sagsfremstilling: I det netop vedtagne budget for 2015 har byrådet afsat 0,5 mio. kr. til at understøtte øget deltagelse og medansvar hos borgerne. Et af Innovations- og Medborgerskabsudvalgets ønskede indsatsområder i indeværende byrådsperiode er en styrkelse af børn og unges inddragelse i lokaldemokratiet, eksempelvis gennem afprøvning af Ungebudgetter og etablering af et Børn og Ungeråd. Det foreslås, at der i 2015 gøres erfaringer med at involvere unge ved hjælp af et ungebudget erfaringer, der kan danne grundlag for den senere udvikling og etablering af et egentligt Børn og Ungeråd. Det foreslås endvidere, at afprøvningen af et ungebudget kobles op på etableringen af et ungdomskulturhus i Glamsbjerg, så ungebudgettet - udover at indsamle generel og relevant læring om inddragelse af unge kan understøtte et bredt engagement blandt alle unge i Assens i forbindelse med opstarten af huset. Der foreslås følgende model, som bygger på andre kommuners (Odense og Hedensted) erfaringer med udmøntninger af unge- og borgerbudgetter. Innovations- og Medborgerskabsudvalget afsætter en puljesum på kr. til ungebudgettet i Der planlægges en proces, som startes op umiddelbart før indvielsen af Ungdomskulturhuset i Glamsbjerg. Som led i processen mobiliseres projekter og ideer til aktiviteter i og omkring Ungdomskulturhuset blandt alle unge i Assens kommune (aldersmålgruppen for ungdomskulturhuset): Hvordan vil I bruge pengene på at gøre Ungdomskulturhuset til et sjovt, spændende og rart sted at være?. De unge laver selv projektbeskrivelser, og alle unge i aldersmålgruppen får mulighed for at stemme om de forskellige projekter. Afstemningsdagen tilrettelægges som en spændende event for alle unge i Assens kommune umiddelbart op til husets ibrugtagning. Processen tilrettelægges og gennemføres i et samarbejde mellem de unge, tovholderen for Ungdomskulturhuset (i tilknytning til Ungdomsskolen) og konsulenten for aktivt medborgerskab. Møde i Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 03. november Kl. 15:30 Assens Kommune, 4 af 12

5 Økonomi: kr. finansieret af puljen til Aktivt Medborgerskab. Beslutningskompetence: Innovations- og Medborgerskabsudvalget. Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 3. november 2014 Innovations- og Medborgerskabsudvalget godkendte brugen af ungebudgetter som et middel til at understøtte et bredt engagement blandt alle unge i Assens, i forbindelse med opstarten af et ungdomskulturhus i Glamsbjerg. Der afsættes kr. kroner til ungebudget for /87 3. budgetopfølgning pr. 30. september Anlæg Indstilling: Direktionen indstiller: at 3. budgetopfølgning 2014 anlæg tages til efterretning. at der gives en samlet negativ tillægsbevilling på kr. på det skattefinansierede område fordelt pr. område således: 1) Miljø og natur kr. 2) Veje, grønne områder og kollektiv trafik kr. 3) Vedligeholdelse kommunale bygninger kr. 4) Kultur og Fritid kr. 5) Dagtilbud kr. 6) Skole kr. 7) Plejecentre, bosteder og aktivitet kr. Beslutningstema: Sagen fremlægges for fagudvalg til efterretning. Sagsfremstilling: Samlet set viser 3. budgetopfølgning 2014 på anlæg, at der forventes et merforbrug på kr. og et mindreforbrug på kr. svarende til et netto mindreforbug på kr. Heraf overføres kr. til budget 2015, kr. overføres fra drift og kr. finansieres af kassen. Budgetopfølgningen fremsendes til efterretning for udvalget. Budgetopfølgningen forelægges Økonomiudvalget og Byrådet ved førstkommende møder. Lovgrundlag: Styrelseslovens 40. Økonomi: Resultatet på de enkelte områder fremgår af vedlagte bilag. Møde i Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 03. november Kl. 15:30 Assens Kommune, 5 af 12

6 Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Samlenotat 3. budgetopfølgning Anlæg Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 3. november 2014 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller: at 3. budgetopfølgning 2014 anlæg tages til efterretning. at der gives en samlet negativ tillægsbevilling på kr. på det skattefinansierede område fordelt pr. område således: 1) Miljø og natur kr. 2) Veje, grønne områder og kollektiv trafik kr. 3) Vedligeholdelse kommunale bygninger kr. 4) Kultur og Fritid kr. 5) Dagtilbud kr. 6) Skole kr. 7) Plejecentre, bosteder og aktivitet kr. Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 3. november 2014 Innovations- og Medborgerskabsudvalget tager til efterretning: at 3. budgetopfølgning 2014 anlæg tages til efterretning. at der gives en samlet negativ tillægsbevilling på kr. på det skattefinansierede område fordelt pr. område således: 1. Miljø og natur kr. 2. Veje, grønne områder og kollektiv trafik kr. 3. Vedligeholdelse kommunale bygninger kr. 4. Kultur og Fritid kr. 5. Dagtilbud kr. 6. Skole kr. 7. Plejecentre, bosteder og aktivitet kr / budgetopfølgning pr. 30. september Drift - IMU Indstilling: Direktøren for Innovation og Netværk indstiller, at. 3. budgetopfølgning tages til efterretning og at følgende indstilles til Økonomiudvalget: At der gives en tillægsbevilling på kr. til IT-drift, finansieret af en negativ tillægsbevilling på Økonomiudvalget Møde i Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 03. november Kl. 15:30 Assens Kommune, 6 af 12

7 Beslutningstema: Budgetopfølgning pr. 30. september 2014 Drift på Innovations- og Medborgerskabsudvalgets område forelægges. Sagsfremstilling: Samlet set viser 3. budgetopfølgning et merforbrug på kr. Der søges en tillægsbevilling på kr. Resultatet er uddybet i vedlagte bilag. Lovgrundlag: Styrelseslovens 40. Økonomi: Netto kr. Innovations- og medborgerskabsudvalget Minus = mindreforbrug Korrigeret budget 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse Tillægsbevilling Overførsel til Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Samlenotat IMU - 3. budgetopfølgning Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 3. november 2014 Innovations- og Medborgerskabsudvalget tager 3. budgetopfølgning til efterretning og indstiller følgende til Økonomiudvalget: At der gives en tillægsbevilling på kr. til IT-drift, finansieret af en negativ tillægsbevilling på Økonomiudvalget /27954 Innovationsprisen 2014 Indstilling: Direktøren for Innovation og Netværk indstiller, at Innovations- og Medborgerskabsudvalget udpeger tre innovationsprojekter, som skal nomineres til Innovationsprisen 2014, og én vinder af Innovationsprisen 2014 blandt de tre. Beslutningstema: Innovations- og Medborgerskabsudvalget skal drøfte og beslutte, hvilke tre innovationsprojekter, der skal nomineres til Innovationsprisen 2014, og hvilket af de tre nominerede projekter, som skal vinde Innovationsprisen Sagsfremstilling: For andet år i træk ønsker Assens Kommune at hylde og anerkende de innovative initiativer i kommunen ved at uddele en innovationspris. Tre innovationsprojekter Møde i Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 03. november Kl. 15:30 Assens Kommune, 7 af 12

8 nomineres, og prisen uddeles til det innovationsprojekt, som i særlig høj grad opfylder de opstillede kriterier. Følgende kriterier er med i overvejelserne i udvælgelsesprocessen: Projektet er nyt eller har elementer af noget nyt Projektet er gennemført i praksis Projektet har skabt merværdi, og merværdien er dokumenteret Projektet er tværfagligt Projektet har skabt ringe i vandet Innovationsprojektet belønnes med titlen Vinder af Innovationsprisen 2014 og prisen, som er et kunstværk lavet specielt til lejligheden af kunstner, Jeanette Thorup, fra Assens. Vinderen får overrakt prisen af formand for Innovations- og Medborgerskabsudvalget Charlotte Christiansen, på temadagen den 18. november 2014 i Aarup Fritidscenter. Innovationsprisen har været annonceret på Aksen i perioden 26. september-28. oktober 2014, og alle arbejdspladser har haft mulighed for at indstille projekter. Der er indkommet 9 indstillinger til Innovationsprisen 2014 se bilag. Beslutningskompetence: Innovations- og Medborgerskabsudvalget. Bilag: Innovationsprisen Oversigt over indstillinger innovationsprisen Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 3. november 2014 Innovations- og Medborgerskabsudvalget nominerede og udpegede vinderen af årets innovationspris Orientering om "Prof på Tværs" Indstilling: Direktøren for Innovation og Netværk indstiller at Innovations- og Medborgerskabsudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutningstema: Innovations- og Medborgerskabsudvalget skal tage orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling: Assens kommune er i gang med at forandre de formelle politiske, ledelsesmæssige og professionelle strukturer, så alle niveauer af den kommunale organisation kan understøtte udviklingen af en mere uformel, tværfaglig og innovativ organisationskultur. Byrådet har allerede skabt en ny politisk struktur med et fast stående udvalg for Innovation og Medborgerskab. Udvalget arbejder på tværs af de traditionelle fagudvalg og understøtter nytænkningen af velfærdsløsningerne og udviklingen af det aktive medborgerskab i Assens Kommune. Møde i Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 03. november Kl. 15:30 Assens Kommune, 8 af 12

9 Der er også skabt en ny administrativ organisation med 2 nye direktørområder: Velfærd og Innovation & Netværk foruden det eksisterende direktørområde By, Land & Kultur. Det nye, store velfærdsområde omfatter næsten 80 procent af de kommunale opgaver. Det giver gode forudsætninger for at arbejde på tværs af de traditionelle fagområder børn, arbejdsmarked, ældre, handicap, skole, misbrug, psykiatri osv. Direktørområdet Innovation og Netværk understøtter ved hjælp af Organisation & Personale og Borgerservice & Digitalisering, både innovation, tværfagligt samarbejde og aktivt medborgerskab på alle områder. I den daglige praksis skal forskellige professionelle fagligheder mødes med aktive borgere om løsningen af opgaver for når mangfoldigheden aktiveres, fremmes nytænkning og innovation. Derfor etableres formelle netværk som et arbejdsredskab og en katalysator for mere tværfagligt og mere borgerinddragende samarbejde i Assens. Helhedsnetværk og innovationsnetværk på kryds og tværs af forskellige institutioner, afdelinger og myndigheder vil gøre vores organisation fleksibel og i stand til at udnytte den samlede viden, der findes i organisationen bedre. Målet er i sidste ende at skabe et innovations-dna i kulturen i Assens kommune, så det at tænke kreativt, anderledes og at hente hjælp til det i HELE kommunen, bliver en naturlig del af det daglige arbejde Beslutningskompetence: Innovations- og Medborgerskabsudvalget. Bilag: Bilag 1 Prof på Tværs Ansøgningsformular KL Innovationspris 2014.docx Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 3. november 2014 Innovations- og Medborgerskabsudvalget tager orienteringen til efterretning /12625 Status på projekt "Hel Familie" Indstilling: Direktøren for Innovation og Netværk indstiller, at Innovations- og Medborgerskabsudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutningstema: Der gives en status til Innovations- og Medborgerskabsudvalget med henblik på at orientere om udviklingen i projekt Hel Familie siden maj Sagsfremstilling: I foråret 2014 fik Assens Kommune bevilget 10,3 mio. kr. til projekt Hel Familie fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Projektets formål er at gentænke indsatsen i udsatte familier fra at være enkeltstående faglige indsatser til en mere tværgående indsats. Innovations- og Medborgerskabsudvalget fik en status på projektet i maj Projektet har siden maj fået etableret samarbejde med 15 familier, der alle lever op til projektets inklusionskriterier. Kriterierne er at enten den ene eller begge forældre er på Møde i Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 03. november Kl. 15:30 Assens Kommune, 9 af 12

10 kontanthjælp eller øvrig offentlig forsørgelse og som samtidig har kontakt til det specialiserede børne- og familieområde. Alle familier har siden maj 2014 fået tilknyttet en familiementor, og arbejdet i og med familierne er startet op. Sideløbende holder de forskellige myndighedspersoner tværgående møder med familien i forhold til at koordinere de myndighedsmæssige aspekter i familiens indsats. Projektet er fra start tænkt ind som et flagskib i Prof på tværs, hvilket betyder, at projektet løbende vil adressere udfordringer i samarbejde med andre aktører. På nuværende tidspunkt arbejdes der på at udvikle et nyt koncept for 50 undersøgelser på udsatte børn. Ambitionen er at få samarbejdspartnere som skolen, SFO en og børnehaven tænkt bedre ind i undersøgelsen. Og i november vil projektet invitere interne såvel som eksterne aktører ind i et netværk i forhold til at udvikle nye løsninger på, hvordan man kan give udsatte børn en bedre mulighed for at være tilknyttet fritidsaktiviteter efter skole. Endelig arbejdes der med at udvikle en model for fremskudt misbrugsbehandling i borgernes eget hjem i samarbejde med misbrugscentret. Lovgrundlag: Serviceloven og Lov om aktiv beskæftigelse. Økonomi: Projektet holder sig inden for den 3-årige bevilling på 10,3 mio. kr. Beslutningskompetence: Innovations- og Medborgerskabsudvalget. Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 3. november 2014 Innovations- og Medborgerskabsudvalget tager orienteringen til efterretning. 10. Orientering Sagsfremstilling: 1) Kommunikation om innovation Rikke Storm, Kommunikations-koordinator i Assens Kommune deltager i mødet under dette orienteringspunkt. 2) KL og regeringens Charter for Frivillighed 3) Tilbagemelding fra de to RUC studerende 4) Program for Temadag vedr. innovation og Prof på Tværs den ) Landsbyhøjskolen Bilag: Pkt. 2 - Frivillighedscharter 2013 Pkt. 2 - Idekatalog Frivillighedscharter 2014 Pkt. 2 - Lettere-at-vaere frivillig 2014 Pkt. 3 - Invitation til temadagen den 18. november 2014 Møde i Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 03. november Kl. 15:30 Assens Kommune, 10 af 12

11 Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 3. november 2014 Innovations- og Medborgerskabsudvalget tog følgende til efterretning: 1. Kommunikation om innovation Rikke Storm, Kommunikations-koordinator i Assens Kommune deltager i mødet under dette orienteringspunkt. 2. KL og regeringens Charter for Frivillighed 3. Program for Temadag vedr. innovation og Prof på Tværs den Landsbyhøjskolen 5. Status på digital post 11. Eventuelt Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 3. november 2014 Charlotte Christiansen meldte forfald til næste møde den 1. december Møde i Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 03. november Kl. 15:30 Assens Kommune, 11 af 12

12 Underskriftsside Henning Jensen Bodil Boesgaard Tage Kiltang Bartholin Ena Nørgaard Charlotte Christiansen Leif Rothe Rasmussen Lars Søgaard Møde i Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 03. november Kl. 15:30 Assens Kommune, 12 af 12

13 Bilag: 2.1. Forslag til agenda for temadiskussion, dec 2014 Udvalg: Innovations- og Medborgerskabsudvalget Mødedato: 03. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

14 Oplæg til program for temadrøftelse af ny struktur for lokalsamfundsarbejdet i Assens Kommune. 1. december 2014, klokken Deltagerkreds: Medlemmerne af kommunalbestyrelsen i Assens Kommune, bestyrelsen i Landdistriktsrådet, repræsentanter fra lokalråd/borgerforeninger i Aarup, Haarby og Glamsbjerg. Dertil kan det overvejes at invitere Assens Kommunes repræsentanter i den nye LAG. Formål og indhold: Temadrøftelsen er første skridt hen mod beskrivelse af et forslag til ny struktur for lokalsamfundsarbejdet og udviklingen i Assens Kommune. Efter mange års erfaringer med landdistriktsudvikling, ønsker politikerne i Innovations- og Medborgerskabsudvalget nu at rette fokus mod alle lokalsamfund, og dermed også bysamfund på mere end 1000 indbyggere. Temadrøftelsen består af følgende sessioner: Inspiration og erfaringer fra Silkeborg og Vordingborg kommuner. Gennemgang af den nuværende struktur for landdistriktsudviklingen i Assens Kommune Tværgående drøftelser af inspirationsoplæggene. Idégenerering af forslag til ny struktur i Assens Kommune. Temadrøftelsen skal således både indhente gode erfaringer og få udvalgt de bedste af disse. Desuden skal der idégenereres omkring den overordnede struktur i Assens Kommunes udvikling af lokalsamfund. Dagsorden: 17.30: Velkomst ved Charlotte Christiansen, formand for Udvalg for Innovation og Medborgerskab : Inspirationsoplæg fra henholdsvis Direktør Hanne Ahrens, Silkeborg Kommune og x fra Vordingborg Kommune.

15 18.35: Gennemgang af den nuværende struktur for landdistriktsudvikling i Assens Kommune ved landdistriktskoordinator Steen Søgaard : Pause og sandwich 19.15: Nutiden det bedste af det nuværende. Diskussion i grupper af følgende spørgsmål: 19.45: Afrapportering fra grupperne : Fremtiden - drømmeseance. - Hvad var de tre bedste erfaringer fra oplæggene? Fortsat diskussion i grupperne af følgende spørgsmål: - Hvordan vil vi gerne se strukturen i Assens Kommune ser ud ved udgangen af 2015? I diskussionen kan der tages udgangspunkt i følgende underspørgsmål: - Hvad er den optimale geografiske opdeling af den kommende struktur i Assens Kommune? - Hvordan fastholder/udvikler vi nærheden, samtidig med at vi tænker i større sammenhængende enheder? - Hvordan sikrer vi, at lokalrådene bliver repræsentative for befolkningen, forenings- og erhvervslivet i deres lokalområde? 20.45: Afrapportering fra grupperne 21.15: Næste skridt Bemærkninger: Tak for i aften Hver gruppe vælger en afrapportør og en referent. Temadrøftelsen afholdes i Assens Kommunes Mødecenter. Fælles oplæg og opsamling i kantinen, og gruppediskussioner i mødelokalerne.

16 Bilag: 3.1. Bilag 1 Udmøntningsplan for IMU's budget 2015.docx Udvalg: Innovations- og Medborgerskabsudvalget Mødedato: 03. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

17 Pulje til Forsamlingshuse Politisk Udvalg Kontaktperson Formål Innovation og Medborgerskab Rikke Berg, Direktør for Innovation og Netværk Pulje til støtte til større renoverings- og vedligeholdelsesarbejde i samlingssteder Samlet økonomi Total Tidsplan for udmøntning af budget 2015 Oktober 2014 December 2014 Januar 2015 April 2015 Maj 2015 Aktivitet Uformel høring v. Landdistrikts rådet Puljen udmeldes Udvalgsbehandling af tildelingskriterier for ansøgningspuljen Ansøgningsfrist for puljen 1.april Udvalgsbehandling af indstilling fra Landdistrikts rådet vedr. udmøntning af puljen Uddeling af puljemidler Pulje til Aktivt medborgerskab Politisk Udvalg Kontaktperson Formål Innovation og Medborgerskab Rikke Berg, Direktør for Innovation og Netværk Initiativer til understøttelse af øget deltagelse og medansvar hos borgerne i Assens Kommune Samlet økonomi Total Tidsplan for udmøntning af budget 2015 November 2014 Januar 2015 Februar 2015 Aktivitet Delvis udmøntning af puljen til unges deltagelse Udvalgsbehandling af restpuljens udmøntning til hhv. ny nærdemokrati model og kortlægning af borgernes deltagelsesniveau Udmøntning påbegyndes

18 Kultur i børnehøjde Politisk Udvalg Kontaktperson Formål Innovation og Medborgerskab Rikke Berg, Direktør for Innovation og Netværk Initiativer til styrkelse af musik, sang, teater og billedkunst i skolen, herunder udvikling af samarbejdet mellem ASK, musikskolen og folkeskolerne Samlet økonomi Total Tidsplan for udmøntning af budget 2015 December 2014 Januar 2015 Aktivitet Udvalgsbehandling vedr. udmøntning af midlerne til hhv. ASK og øvrige initiativer Udmøntning påbegyndes Levetidsforlængelse af hardware Politisk Udvalg Kontaktperson Formål Innovation og Medborgerskab Rikke Berg, Direktør for Innovation og Netværk Levetid på PC forlænges fra 4 til 6 år Levetid på Ipads forlænges fra 2-3 år til 4 år Samlet økonomi Total Tidsplan for udmøntning af budget 2015 November 2014 Januar 2015 Aktivitet Udarbejdelse af styringsmodel for indkøb af hardware Igangsætning af styringsmodel for indkøb af hardware. IT Fællesadministration

19 Politisk Udvalg Kontaktperson Formål Innovation og Medborgerskab Rikke Berg, Direktør for Innovation og Netværk Indkøb at hardware til understøttelse af IT-udviklingen Samlet økonomi Total Tidsplan for udmøntning af budget 2015 November 2014 Januar 2015 Aktivitet Udarbejdelse af styringsmodel for indkøb af hardware Igangsætning af styringsmodel for indkøb af hardware. Lovsamling Politisk Udvalg Kontaktperson Formål Innovation og Medborgerskab Rikke Berg, Direktør for Innovation og Netværk Sikre optimal udnyttelse af lovsamling Samlet økonomi Total Tidsplan for udmøntning af budget 2015 November 2014 Q Aktivitet Udarbejdelse af udbudsmateriale Implementering af lovsamling Digitaliseringspulje Politisk Udvalg Kontaktperson Formål Innovation og Medborgerskab Rikke Berg, Direktør for Innovation og Netværk Puljen skal understøtte de politiske mål om innovation i den opgaveløsning Samlet økonomi

20 Total Tidsplan for udmøntning af budget 2015 Fra januar 2015 Aktivitet Bevilling af midler på baggrund af udarbejdet businesscase Velfærdsteknologipulje Politisk Udvalg Kontaktperson Formål Innovation og Medborgerskab Rikke Berg, Direktør for Innovation og Netværk Oplægget skal understøtte det politiske mål om innovation i den kommunale opgaveløsning, idet der skal findes nye og bedre løsninger bl.a. ved brug af ny teknologi og/eller velfærdsteknologi. Samlet økonomi Total Tidsplan for udmøntning af budget 2015 November 2014 Fra januar 2015 Aktivitet Udarbejdelse af prioriterings- og projektplan i dialog med fagområder Igangsætning af prioriterede projekter jfr. vedtaget plan Lync og unified communication Politisk Udvalg Kontaktperson Formål Innovation og Medborgerskab Rikke Berg, Direktør for Innovation og Netværk Ny telefoniløsning og anvendelse af ny kommunikationsteknologi (Unified Communication) i hele kommunen. Samlet økonomi Total

21 Tidsplan for udmøntnin g af budget kvt kvt kvt halvår Aktivitet Styregruppe etablering. Arbejdsgrupp e vedr. arkitektur etableres. Arkitektur udføres. Endelig serverinstallation. Pilotgruppe udvælges. Etablering af arbejdsgruppe organisatorisk implementering Evaluering af pilottest. Overveje ibrugtagni ng af yderligere funktionali teter. Udrulning til centrale, administra tive arbejdspladser. Udrulning på decentrale arbejdspladser / institutioner Multifunktionsmaskiner og servere Politisk Udvalg Kontaktperson Formål Innovation og Medborgerskab Rikke Berg, Direktør for Innovation og Netværk Aldersbetinget udskiftning af serverplatform samt optimering af kopi/print funktionerne i den centrale administration. Samlet økonomi Total Tidsplan for udmøntning af budget kvt halvår 2015 Aktivitet Endelig behovsafdækning på servere. Plan for udskiftning og antalsminimering af multifunktionsmaskiner på hhv. Assens Rådhus og Jobcenter Glamsbjerg. Vurdering af follow-me print. Udbudstaktik på plads. Indkøb og implementering af ny serverplatform. Indkøb og implemtering af nye multifunktionsmaskiner. Eventuel implementering af follow-me printløsning.

22 BIDRAG TIL SUNDHED: Implementering af skylletoilet Politisk Udvalg Sundhed bidrag fra IMU Formål Rådeumsblokken tager afsæt i implementering af skylletoilet i borgerens eget hjem. Samlet økonomi Total Tidsplan for udmøntning af budget Aktivitet Installation af 15 skylletoiletter i 2015 Installationer stigende til ca. 40 skylletoiletter

23 Landdistriktspuljerne (Landdistriktspuljen, Straks-Puljen, ABCD-forløb) Politisk Udvalg Kontaktperson Formål Innovation og Medborgerskab Rikke Berg, Direktør for Innovation og Netværk Pulje til støtte for større og mindre udviklingsprojekter i landdistrikterne Samlet økonomi Total Tidsplan for udmøntnin g af budget 2015 Oktober 2014 December 2014 Januar 2015 April 2015 Maj 2015 Aktivitet Uformel høring v. Landdistriktsrådet vedr. den overordnede landdistriktspulje Udvalgsbehandling af tildelingskriterier for puljerne, samt fordelingen mellem de forskellige puljer, herunder tilskud til borgergrupp er og Landdistrikt sråd. Puljerne udmelde s Ansøgningsfrist for landdistriktspul jen 1.april Straks-Puljen har løbende ansøgningsfrist ABCD-forløb er fristen 1. februar og 15. august Udvalgsbehandling af indstilling fra Landdistriktsrådet vedr. udmøntning af landdistriktspul jen Uddeling af puljemidler

24 Bilag: 5.1. Samlenotat 3. budgetopfølgning Anlæg Udvalg: Innovations- og Medborgerskabsudvalget Mødedato: 03. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

25 Samlenotat for anlæg 3. budgetopfølgning pr. 30. september Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for anlæg, at der forventes et mindreforbrug på i alt kr. På nuværende tidspunkt søges der om en negativ tillægsbevilling på kr. Mindreforbrug skyldes primært udskydelse af investeringer til Resultatet på de enkelte områder fremgår af nedenstående tabel og er uddybet i de efterfølgende afsnit. Der kommenteres kun på de områder, hvor der er afvigelser. Område (I kr.) Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse Tillægsbevilling Administrativ organisation IT og velfærdsteknologi Miljø og natur Veje, grønne områder og kollektiv trafik Vedligeholdelse kommunale bygninger Kultur og fritid Visiterede tilbud børn og voksne Familie, unge og uddannelse Dagtilbud Skole Sundhed Plejecentre, bosteder og aktivitet Anlæg i alt Område (I kr.) Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse Tillægsbevilling Køb af jord og byggemodning Salg af byggegrunde og erhvervsjord Jordforsyning i alt Anlæg og jordforsyning i alt

26 2. Miljø og natur (I kr.) Miljø og natur Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse Vandløbsområdet Vand og naturplaner Bassinarealer ved Assens Natur og friluftsstrategi Oprensning af bundsediment Assens Marina Særlig indsats for lystfiskeri - Helnæs Skovrejsning LIFE70 EU-tilskud (Del af Vand & Naturplaner) Anlæg i alt Vand og naturplaner Der søges om at overføre kr. til LIFE70 til egenfinansiering af projektet frem til 2018 med fast overførsel. Konsekvens for budget 2015: Ingen Natur og friluftsstrategi Der søges om at overføre kr. til budget 2015, pga. tidsforskydninger i projektet. En del projekter herunder kyststi langs Helnæs Bugt er først klar i 2015 pga. forberedelser, forhandlinger og planlægning af projekt indsatsen. Konsekvens for budget 2015: Budget 2015 forøges med kr. LIFE70 EU-projekt kr. fra Vand og naturplaner bruges til egenfinansiering af projektet frem til Konsekvens for budget 2015: Ingen 3. Veje, grønne områder og kollektiv trafik (I kr.) Veje, grønne områder og kollektiv trafik Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse Tillægsbevilling Tillægsbevilling Pulje trafiksikkerhed m.v Udskiftning af gadelysarmaturer Opdatering bymidter

27 Landevej 501 (Motorvejsudvidelse) 1. prioritet Samling af entreprenørgården Havnenære arealer, CampOne Assens Strand & Entrepr Renovering og udskiftning af broer Ny adgangsvej til genbrugspladsen i Assens Cykelstier på jernbanen - projektundersøgelse Cykelstier og kantbaner Forbedret tilgængelighed til Odense over Glamsbjerg P-pladser ved skoler og haller Renovering af vestre læmole, Assens Havn Asfalt, efterslæb og opgradering Havnenære arealer, ny vejadgang Næs, Assens Anlæg i alt Opdatering bymidter Der søges om overførsel af kr. til 2015, pga. tidsforskydninger i projektet. Konsekvens for budget 2015: Budget 2015 forøges med kr. Havnenære arealer, CampOne Assens Strand & Entrepr. Der søges om overførsel af mio. kr. til 2015, der udarbejdes et projekt for arealernes anlæggelse i 1. halvår Arealer til bådoplæg og tiltag for at opnå femstjernet campingplads forventes ikke afsluttet i Konsekvens for budget 2015: Budget 2015 forøges med kr. Forbedret tilgængelighed til Odense over Glamsbjerg Der søges om overførsel af kr. til 2015, da analysen er færdig. Der kan være behov for yderligere undersøgelser i Konsekvens for budget 2015: Budget 2015 forøges med kr. Renovering af vestre læmole, Assens Havn Der søges om overførsel af kr. til projekt Havnenære arealer, ny vejadgang Næs, Assens. Vestre læmole er afsluttet. Konsekvens for budget 2015: Ingen Havnenære arealer, ny vejadgang Næs, Assens Dette projekt forventes at blive ca kr. dyrere end det oprindelige forslag uden bådtransportvejen. Merudgiften skyldes et større forbrug af asfalt, underbygning med større bæreevne for at kunne bære bådtransporterne samt et træautoværn til adskillelse af kørebane og transportvej. Budget 2014 forøges med kr. fra projekt Renovering af vestre læmole.

28 Konsekvens for budget 2015: Ingen 4. Vedligeholdelse kommunale bygninger (I kr.) Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse Tillægsbevilling Vedligeholdelse kommunale bygninger Planlagt bygningsvedligeholdelse Energimærkning af kommunale bygninger Energibesparende foranstaltninger Bygningsvedligeholdelse - Efterslæb og påbud Indsatspuljen 2011-Nedriv. af faldefærdige ejendom Fortsat områdefornyelse Landsbypulje Opdatering kommunale udlejningsejendomme/tomme byg Byfornyelse Børnenes Hus, renovering omklædningsrum Bygningsvedligehold. - efterslæb indv. vedligehold Anlæg i alt Energimærkning af kommunale bygninger Der søges om overførsel af kr. til 2015, pga. tidsforskydninger i projektet. Konsekvens for budget 2015: Budget 2015 forøges med kr. Fortsat områdefornyelse Der søges om overførsel af kr. til 2015, pga. tidsforskydninger i projektet. Der skal i 2015 afholdes udgifter til supplerende lokalplanlægning for byggeri på campingpladsens anneksplads. Konsekvens for budget 2015: Budget 2015 forøges med kr. Byfornyelse Der søges om overførsel af kr. til budget 2015, pga. tidsforskydninger i projektet. Konsekvens for budget 2015: Budget 2015 forøges med kr.

29 5. Kultur og fritid (I kr.) Kultur og fritid Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse Tillægsbevilling Museum Vestfyn Naturskolen Baagø Ungdomskulturhus Glamsbjerg Haarby haludvidelse og svømmehal Pulje til udendørsarealer sport & fritid Terrariet i Vissenbjerg Pulje forsamlingshuse & klubhuse Kunstpulje Danskernes digitale bibliotek (DDB) Tilbygning Glamsbjerghallen, halstrategi Syddanske Madoplevelser Aarup Fritidscenter Anlæg i alt Ungdomskulturhus Glamsbjerg Der søges om overførsel af kr. til budget 2015, pga. tidsforskydninger i projektet. Der skal afklaring på ungdomskulturhusets fysiske placering, så der kan etableres en foreløbig lejeløsning, og huset kan komme i drift i løbet af De afsatte midler for 2014 overføres til 2015, jf. budgetaftale Konsekvens for budget 2015: Budget 2015 forøges med kr. Haarby haludvidelse og svømmehal Der søges om overførsel af kr. til 2015, pga. tidsforskydninger i projektet. Konsekvens for budget 2015: Budget 2015 forøges med kr. Terrariet i Vissenbjerg Der søges om en tillægsbevilling på kr. til tilskud til etablering af kontorpavillon samt etablering af kloak og el. Konsekvens for budget 2015: Ingen Syddanske Madoplevelser Der søges om overførsel af kr. til budget Projektet kører i regi af Udvikling Fyn med tilskud fra Assens Kommune. Afsluttes først i sommeren Konsekvens for budget 2015: Budget 2015 forøges med kr.

30 Aarup Fritidscenter Der søges om en tillægsbevilling på kr. fra drift til anlæg til nyt halgulv. Tillægsbevillingen modsvares af en tillægsbevilling under drift. Konsekvens for budget 2015: Ingen 6. Dagtilbud (I kr.) Dagtilbud Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse Tillægsbevilling Ny institution Haarby Børnehave Vuggestuegrupper Vuggestuegruppe v/børnehaven Skovbrynet Renovering Overmarksgården Solbakken Digitalisering iht. strategi - Dagtilbud Erstatning for pavillon ved Uglebo og udbygning Overmarksgården - udearealer Uglebo renovering legeplads + indv. (fra drift) Børnehusene Aarup (fra drift) Områdeinstitution Tommerup (fra drift) Landsbyordning Salbrovad (fra drift) Anlæg i alt Vuggestuegrupper Projektet vuggestuegrupper er afsluttet i 2013 og budgettet på kr. i 2014 er anvendt i 2013, hvorfor beløbet overføres til kassen. Konsekvens for budget 2015: Ingen Vuggestuegruppe v/børnehaven Skovbrynet Der søges om en tillægsbevilling på kr. til uforudsete udgifter i projektet. Det drejer sig om en stor renovering af hele kloaksystemet under bygningen i forbindelse med oversvømmelse af kælderen. Ligeledes har der været forholdsvis store udgifter i den eksisterende del af børnehaven for at tilpasse den til flere personaler. Endvidere har der været ekstraudgifter pga. blød bund, selv om der er foretaget flere jordbundsundersøgelser. Konsekvens for budget 2015: Ingen 7. Skole (I kr.) Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse Tillægsbevilling Skole

31 Digitalisering iht. strategi - Skoler Ud- og ombygning Gummerup Skole Personalearbejdspladser skoler Tommerup Skole Legeplads, IT, renov. og inv Dreslette Landsbyordning - Personalefaciliteter Vissenbjerg Skole Personalefaciliteter og bygn Vissenbjerg Skole IT, inventar og legeplads Glamsbjerg Skole - multibane Assensskolen (fra drift) Ebberup Skole (fra drift) Glamsbjerg Skole (fra drift) Salbrovadskolen (fra drift) Tallerupskolen (fra drift) Verninge Skole (fra drift) Vissenbjerg Skole (fra drift) Aarupskolen (fra drift) Anlæg i alt Skoler overførsel fra drift til anlæg Der søges om en tillægsbevilling på i alt kr. til skoleområdet til større indkøb af it, inventar og etableringsomkostninger til bl.a. lærerarbejdspladser. Tommerup skole har tidligere overført budget fra drift til anlæg, og har et restbudget på kr., som søges tilbageført til driften. Tillægsbevillingen modsvares af en tillægsbevilling under drift. Fordeling på skoler: kr. Assensskolen Ebberup Skole 261 Glamsbjerg Skole 200 Salbrovadskolen 115 Tallerupskolen Tommerup Skole -170 Verninge Skole 335 Vissenbjerg Skole 455 Aarupskolen 820 I alt Konsekvens for budget 2015: Ingen 8. Plejecentre, bosteder og aktivitet (I kr.) Plejecentre, bosteder og aktivitet Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse Tillægsbevilling Flytning af Erhvervs- og Aktivitetscenteret

32 Pilebakken udbedring i fm. om/tilbygning (fra drift) Handicapbus-Bostedet Stærevænget (fra drift) Handicapbus-Bostedet Østerbo (fra drift) Flisebelægning m.m. v/flemløse Plejehjem Plejecentre APV hjælpemidler (fra drift) Madservice (fra drift) Anlæg i alt Flytning af Erhvervs- og Aktivitetscenteret Der søges om en tillægsbevilling på kr. til ekstra udgifter til fundering på grund af skjult kloakering, som ikke var lovligt udført samt manglende brandadskillelse mellem værksted og kontor. Konsekvens for budget 2015: Ingen Handicapbus Bostedet Stærevænget og Bostedet Østerbo I forbindelse med regnskab 2013 blev der fra drift overført kr. til anlæg til handicapbus til hvert af de to bosteder. Der har efterfølgende vist sig et behov for udelukkende at købe personbiler, hvorfor der søges om, at de to bevillinger anvendes til køb af personbiler. Konsekvens for budget 2015: Ingen Plejecentre APV hjælpemidler (fra drift) Der søges om en tillægsbevilling på kr. til APV hjælpemidler. Tillægsbevillingen modsvares af en tillægsbevilling under drift. Konsekvens for budget 2015: Ingen Madservice (fra drift) Der søges om en tillægsbevilling på kr. til Madservice. Tillægsbevillingen modsvares af en tillægsbevilling under drift. Konsekvens for budget 2015: Ingen 9. Jordforsyning (I kr.) Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse Tillægsbevilling Jordforsyning Fællesudgifter og indtægter, Boligformål Fællesudgifter og indtægter, Erhvervsformål Køb af jord Salg af jord

33 Højsletten, etape 2, Tommerup (bolig) Eventyrbakken, Mørkmosehøj, Aarup (bolig) Forskønnelse af arealer v/arena Assens Anlæg i alt Fællesudgifter og indtægter, Boligformål Der søges om en tillægsbevilling på kr. til kloakering ved udstykningen Drejervænget, Skalbjerg. Yderligere behov skyldes meget skrappe krav til udledning til å. Tillægsbevillingen modsvares af en tillægsbevilling under Jordforsyning, køb af jord.

34 Bilag: 6.1. Samlenotat IMU - 3. budgetopfølgning Udvalg: Innovations- og Medborgerskabsudvalget Mødedato: 03. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

35 Samlenotat for Innovations- og medborgerskabsudvalget 3. budgetopfølgning pr. 30. september DRIFT Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Innovations- og medborgerskabsudvalget, at der forventes et merforbrug på kr. Der søges en tillægsbevilling på kr. finansieret af en negativ tillægsbevilling på Økonomiudvalget. Netto kr. Innovations- og medborgerskabsudvalget Korrigeret budget 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse Tillægsbevilling Overførsel til Minus = mindreforbrug På IT-driften forventes et merforbrug på kr., som primært skyldes udgifter til KMD og KOMBIT i forbindelse med monopolbrud. På grund af generel tilbageholdenhed i løbet af året samt besparelse på licenser pga. nye aftaler er merforbruget mindre end tidligere estimeret. Der søges en tillægsbevilling på kr. finansieret af en negativ tillægsbevilling på Økonomiudvalget. 1

36 Bilag: 7.1. Innovationsprisen Oversigt over indstillinger innovationsprisen Udvalg: Innovations- og Medborgerskabsudvalget Mødedato: 03. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

37 Projekttitel 1. Tværfaglig indsats til misbrugere 2. Hjælp os, så vi kan hjælpe jer 3. De nye daghjem i Assens Kommune Arbejdssted Psykiatri og misbrug, Assens Kommune Rengøringsteamet, Assens Kommune Daghjem og demensteam, Assens Kommune Beskrivelse Tværfaglig indsats i forhold til misbrugere, som ikke kan profitere af et ordinært ambulant behandlingstilbud på grund af kaotiske livsforhold eller andre omstændigheder, der gør det umuligt eller meget vanskeligt for borgeren at møde til behandling i misbrugscenterets afdelinger. Projektet er et samarbejde mellem misbrugscenteret og hjemmeplejen, som er skabt ud fra et behov for at gøre tingene anderledes, hvor borgere med en kaotisk livsførelse og en social udsathed, tilbydes medicinsk og socialfaglig behandling i eget hjem Deltagere Er projektet nyt? Er projektet gennemført i praksis? Har projektet skabt merværdi, og er den dokumenter et? Per Ørsted Honore og Jeanette Johansen (Hanne Longhi har indstillet) Det er en ny måde at tilbyde behandlingen på Projektet er aktuelt under udførelse for innovationsmidler, der blev tildelt og lever sit liv i velfungerende treenighed (Hjemmepleje- borgermisbrugsbehandling) Hjemmeplejen opkvalificeres til at kunne foretage tidlig opsporing og iværksætte korte interventioner i samarbejde med misbrugscenteret. Der opnås synergi ved dette samarbejde, ved at medarbejderne bliver bedre i stand til at samarbejde med borgere i eget hjem, løse opgaverne og serviceoplevelsen for borgeren højnes herved. Projektet skal, på humoristisk vis, forsøge at skabe en større fælles og sammenhængende forståelse for rengøring, hygiejne og affaldshåndtering blandt kommunes ansatte og brugere. Vha. en filmproduktion skal projektet sætte fokus på rengøringsteamets arbejde og forbedre samarbejdet mellem rengøringsteamet og brugerne på kommunens folkeskoler, så rengøringsteamet kan udføre deres arbejde på bedste vis, og risikoen for bakterier, sygdomme m.m. reduceres. Filmen bliver en del af en pakke bestående af en pjece, et opgavehæfte, bakterietests, billeder/skilte og muligvis skydeskiver til at sætte i toiletterne, som lærere på de enkelte skoler i kommunen kan bestille. Herefter rykker et hold fra rengøringsteamet ud og underviser eleverne om rengøring og hygiejne i samarbejde med lærerne. Interne aktører er en sundhedsplejerske, Musikskolen, Assens Forsyning, Sundhed og Trivsel, lærere, elever samt rengøringsassistenter, og af eksterne aktører kan nævnes serviceassistenter fra AMU-Fyn og Sorø Kommune. Ja. Det gør brug af en forebyggende tankegang og forsøger via information og motivation at gøre noget ved problemet. Ikke endnu. Der skal lægges sidste hånd på filmen, og herefter skal pakken testes i tre klasser og efterfølgende rettes til, hvis der er elementer, som ikke fungerer efter hensigten. Ikke endnu, men det forventes at skabe øget arbejdsglæde i rengøringsteamet og mindre sygefravær blandt kommens ansatte og brugere, som følge af bedre rengøring og reduceret smittefare. I 2013 blev det igennem en innovationsproces besluttet at lave et nyt daghjem med 3 geografiske placeringer og kun én leder, mod de 4 forskellige ledere, der var på dette tidspunkt. 1. april 2014 startede implementeringen af de nye daghjem op. Den gamle daghjemskultur og - struktur skulle ændres og med én leder, som blev leder for daghjem og demensteam, var der således én til at lægge et fælles fundament og en rød tråd. Borgerne støttes i at bevare færdigheder, så de kan blive i deres eget hjem længst muligt. De tilbydes hver dag fysisk træning og aktiviteter, der vedligeholder hjernen. Der er blevet iværksat mange projekter, små udflugter, opstartsbesøg hos borgerne inden de starter i daghjemmet og støtte til pårørende Medarbejdere og leder på daghjemmet. (Interessenter fra demensteam, myndighed, hjemmeplejen, sygeplejen, træning, frivillige og pårørende til daghjemmets borgere) Projektet er kommet godt fra start, og borgerne og samarbejdspartnere har taget rigtig godt imod. Nogle af borgerne siger, så er det ikke så slemt, som vi havde frygtet, tværtimod. Der har ikke kunnet hentes sparring andre steder, da der ikke er andre kommuner, der arbejder med daghjemmene på den måde, som de gør. Ja Det øgede faglige fokus på daghjemmene har medført, at borgere bliver mere aktive og vedligeholder deres færdigheder både fysisk og mentalt. Demente blomstrer mere op og blive mere rolige, når de kommer i daghjem og får struktur og tilbud om socialt samvær og aktiviteter, der passer til deres behov. Medarbejderne i daghjemmet har den tværfaglige styrke, at de formår at lave aktiviteter, hvor alle borgere, uanset diagnose, kan samles omkring den samme 1

38 Er projektet tværfagligt? Har projektet skabt ringe i vandet? Projektet er et samarbejde mellem misbrugscenteret og hjemmeplejen, hvor opgaverne hos borgeren løses efter såvel social- som sundhedslovgivning. Projektet har givet en erkendelse af, at et helhedsorienteret mindset har stor betydning for, om den enkelte borgers liv lykkes eller ej, og at samarbejde kan medvirke til at Assens Kommunes ydelser kan bindes sammen på anden måde, så de bliver til gavn for alle Ja, projektet er tværfagligt, idet der er inddraget mange forskellige aktører bl.a. Sundhedsplejen, Musikskolen, Sundhed og Trivsel, lærere, elever samt rengøringsassistenter. Desuden er der hentet viden og sparring fra Sorø Kommune, som har lavet et lignende projekt, og serviceassistenter fra AMU-Fyn er blevet spurgt til de problematikker, de møder. Ikke endnu. Filmens primære målgruppe er brugere af kommunens folkeskoler, men tanken er, at alle tager ved lære af filmen, da mange af de samme problematikker udspiller sig på andre institutioner, kontorer o.l. i kommunen. Filmen skal derfor på Aksen, når den er færdig. aktivitet ca. 2 gange om dagen. Derudover er der individuelle aktiviteter i løbet af dagen. Medarbejderne i daghjemmene har viden om demens og ældre og er enten social og sundhedsuddannet eller ergoterapeuter. Denne tværfaglige sammensætning giver fokus på de sundhedsfremmende og forebyggende indsatser i hverdagen og et tæt samarbejde med hjemmeplejen, myndighed, demensteam, træning og sygeplejen, hvor der arbejdes med de samme mål og handleplaner. Daghjemmets tætte samarbejde og sparring med demenskoordinatorerne og hjemmeplejen gør, at de forskellige observationer og faglige vinkler giver de bedste løsninger for den demente borger Projektet har banet en vej undervejs og vil fortsat bane flere veje inden for dette område, til gavn for samfundet og de svageste borgere og deres pårørende. Projekttitel 4. Færre print (vedhæftet 3 pdf-filer) 5. Regnvandsbassin: Terrariet i Vissenbjerg 6. Misbrugsteamet i Hjemmeplejen Arbejdssted Digitalisering & Velfærdsteknologi og HR Terrariet i Vissenbjerg Hjemmeplejen i Tommerup Beskrivelse Færre Print-projektet har lagt stor vægt på, at man udnytter systemernes funktioner, så man ikke printer, hvis der findes en digital løsning i systemet, der kan gøre det ud for print. Både borgmester og kommunaldirektør medvirkede som blikfang i kampagnen, hvilket skabte opmærksomhed. Medarbejdere på både rådhuset og i Jobcenteret fik desuden mulighed for at bidrage til projektet i form af deltagelse på åbent hus-arrangementer, og her fik de flere gode input til, hvordan man kan undgå print eller hvilke ting, man ikke kan undgå at printe. I forbindelse med renovering af Terrariet i Vissenbjerg skulle den eksisterende faskine til håndtering af regnvand renoveres og ombygges. Dette ville man gøre på en smart og økonomisk fordelagtig måde. I samarbejde med Terrariet fremkom en idé om ikke at lede alt regnvandet ned i en faskine under jorden, men i stedet forsøge at skabe noget interessant ved parkeringsarealet, hvor publikum ankommer til Terrariet. Idéen blev til virkelighed i form af et såkaldt regnbed (raingarden), som er anlagt på jordoverfladen med overløb til faskinen. Et regnbed er en lavning i terrænet, som er designet til at modtage afstrømmende regn. Regnbedet kan etableres med en lille ø og dekorative planter, som giver et smukt visuelt udtryk ved parkeringsarealet. Samtidig er der mulighed for at indhegne regnbedet og udsætte padder og krybdyr. Dvs. ud over at håndtere regnvandet kan regnbedet altså fungere som en slags teaser for publikum ved ankomst Hjemmeplejen i Tommerup har de sidste 4 år haft en gruppe af medarbejdere, der tager sig særligt af misbrugere, misbrugere med en psykiatrisk overbygning: I daglig tale Misbrugsteamet. Gruppen består at 9 medarbejdere, der alle har specielle personlige og faglige kompetencer til at arbejde med denne gruppe af hjemmeplejeborgere. 2

39 Deltagere Er projektet nyt? Er projektet gennemført? Har projektet skabt merværdi, og er den dokumenter et? Er projektet tværfagligt? Har projektet skabt ringe i vandet? Digitalisering & Velfærdsteknologi i samarbejde med HR: Heidi Andersen og Lise Kjærby Nielsen (og Linn Stokke, HR og Jesper, D&V). Færre Print er et nyt projekt på rådhuset og i Jobcenteret, som i stedet for at handle om nulprint, tager udgangspunkt i, at man kun printer det nødvendige, hvilket kan være meget forskelligt alt efter ens arbejdsopgaver. Færre Print-projektet skiller sig ud ved at lægge vægt på humor i kampagnematerialerne, som vakte opmærksomhed og for at forsøge at gribe opgaven anderledes an end vi er vant til på rådhuset. Projektet er gennemført i uge 40 og første opfølgning på projektet i uge 43. Dog følger lidt mere opsummering i november. Målet med projektet er, at de færre print skal kunne ses på printerstatistikken for rådhuset og Jobcenteret. Nyeste statistisk vil blive en del af opfølgningen i november. Der er kommet mange positive kommentarer på projektet, som viser, at der er blevet skabt en opmærksomhed i form af materialet, der blev brugt i kampagneugen (se bl.a. vedhæftede eksempler på kampagnemateriale). Ja det involverer både HR og Digitalisering & Velfærdsteknologi, og samtidig har kampagnen kørt både på Rådhuset og i Jobcenteret. Helt konkret er et team i Borgerservice, på baggrund af kampagnen, begyndt at medbringe computere til møder frem for print. til terrariet og et smukt bed at se på. (se billeder i bilag) Terrariet, Byg og Beredskab (Søren Holm), Miljø og Natur (Gunilla Ørbech) Delvist. Der er ikke kørt lignende projekt før, men regnvandsbede er ikke noget nyt. Bassinet er bygget, men processen er stadig i gang, og der undersøges om dyr kan sættes ud osv. Projektet har opnået en økonomisk og etisk smart løsning på spildevandet og samtidig skabt underholdningsværdi for publikum til terrariet. Kommunens bygningsafdeling og miljøafdeling og Terrariet arbejdede tæt sammen om projektet, hvor de forskellige fagligheder blev bragt i spil. Nej. Men sat gang i tanker omkring kreative løsninger til spildevand. Misbrugsteamet i Hjemmeplejen Tommerup. (Indstillet af sosu-assistent, Hanne Nielsen) Det har kørt i 4 år, men bliver løbende udviklet. Projektet bliver løbende udviklet og er flyttet fra at være meget internt i hjemmeplejegruppen til at inddrage mange tværfaglige samarbejdspartnere. Dem, der arbejder i gruppen, ser det som en stor fordel, at de bidrager med de specieller kompetencer, de har. Det betyder at borgeren oplever medarbejderne som lyttende, inddragende, nogen der sætter grænser, drager omsorg, og giver faglig sparring og coaching. I gruppen opleves, at borgerne opnår større tryghed til hjemmeplejen(systemet), at de i længere tid forbliver i en god udvikling og at personalet opnår en stor viden om den enkelte borger. Gruppen samarbejder på tværs i kommunen med misbrugscenteret, misbrugskonsulent, støttekontaktperson, visitator, hjemmesygeplejen, psykiatricenteret, botilbud, praktiserende læge, psykiatrisk afdeling m.m. Projektet udvikler sig hele tiden. I begyndelsen var borgeren og personalet frustreret over, at det opleves, som at der ingen hjælp var at hente. Men nu går borgere med meget svære og lang tids misbrugsproblemer i behandling og forbliver i behandlingen vha. den støtte, der gives fra misbrugsteamet. Der forebygges, og der er en stor del af borgerne, der forbliver i hjemmeplejen. De opnår at skal have mindre hjælp, og der sker ikke indlæggelser. Det aflaster også misbrugscenteret en del. Der er mange flere misbrugere, der bliver hjulpet og får en hverdag med mere indhold. 3

40 Projekttitel 7. Læsegrupper for sårbare/ensomme ældre i 8. Flyt i flok 9. Den innovative byggesagsbehandling plejeboliger Arbejdssted Plejeboligerne i Assens Kommune Flemløse Plejehjem Byg, Beredskab og Ejendom Beskrivelse 12 frivillige og to ledere er blevet uddannet som læsegruppeledere og afholder læsegrupper 1 gang om ugen på 6 plejehjem i Assens Kommune. Målgruppen er sårbare og ensomme ældre, som bor i plejeboliger, og som har lyst til at deltage. Læsegrupperne skal give beboerne et spændende afbræk i dagligdagen, skabe et fællesskab omkring oplevelsen af litteratur samt få erfaringer og erindringer til at træde frem. Deltagere Er projektet nyt? Er projektet gennemført? To ledere fra plejeboligerne, konsulent for aktivt medborgerskab, Læseforeningen, frivillige læsegruppeledere og Assens bibliotek interessent i projektet. Ja, der har ikke tidligere være læsegrupper med guidet fælleslæsning i Assens Kommune. Samtidigt er det første gang, at Læseforeningen udbredte guidet fælleslæsning i en kommune. Ja. Læsegruppevejlederne er uddannet, og der er læsegrupper hver uge på 6 plejehjem i Assens Kommune. Målet var, at der skulle være læsegrupper på alle 9 kommunale plejehjem, men det har kun været Et forflytningsprojekt gennemført i perioden 1. januar 2011 til 31. januar Forebyggelsesfonden har støttet projektet med 8,5 mio. kr. og Assens Kommune har været ansøgerkommune. Der var mange samarbejdsparter og i Assens Kommune deltog Flemløse Plejehjem. Baggrunden for projektet tager afsæt i en forståelse af, at nedslidning samt arbejdsbetingede skader indenfor bevægeapparatet er højt for social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere (SOSU-personale) inden for ældreplejen. Projektet har især arbejdet på at forbedre det fysiske arbejdsmiljø omkring forflytninger, men har samtidig arbejdet på flere planer, da en organisations arbejdsmiljø er kompleks. Ideen har været at undersøge, hvilke forudsætninger og initiativer, der er mest effektive i forhold til at etablere et godt arbejdsmiljø indenfor plejesektoren. Formålet har været at afdække forklaringer på, hvorfor forflytningshjælpemidler enten ikke anvendes eller ikke anvendes optimalt, og herudfra udvikle løsninger. Deltagende kommuner; Billund, Randers, Næstved, Haderslev, Sønderborg, Jammerbugt og Assens. Desuden Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt, Social- og Sundhedsskolen Fyn, LederForum, konsulentfirma Tisturion, 300 social og sundhedshjælpere og social og sundhedsassistenter fra de deltagende kommuner, sagsbehandlende terapeuter fra Myndighed Sundhed og arbejdsmiljøkonsulent. Flemløse Plejehjem har stiftet bekendtskab med metoder, som de ikke tidligere eller i samme omfang har arbejdet med i fht. at få afdækket problemstillinger og udfordringer. Som noget nyt i Assens Kommune havde medarbejderne i Flemløse Plejehjem mulighed for, selv at bestemme, prioritere og indkøbe (velfærdsteknologiske) hjælpemidler. Projektet er gennemført, og der er lavet evalueringsrapport Projektet går ud på, både at få flere tilfredse borgere, samt mere tilfredse medarbejdere. Både ansøgere og sagsbehandlere inddeles i kategorier. På den måde kan sagsbehandlere og ansøgere sammensættes på en rigtig god måde, da det er ikke alle, der er lige gode til det samme, og sagsbehandlere har ikke de samme præferencer, når det kommer til arbejdsopgaver. Nogle er rigtig gode til, og kan lide, at tale med og vejlede fru. Hansen om en tilbygning, mens andre er bedre til, og synes bedre om, at tale med den fagligt kompetente rådgiver. Byg, Beredskab og Ejendomschef Lars Evald Jensen og byggesagsbehandlerne Normalt fordeles byggesagerne i de fleste byggesagsafdelinger mellem sagsbehandlerne ud fra et geografisk område, ud fra ansøgningens type (garage, enfamiliehus, fabrik osv.). Her matches ansøgers personprofil med sagsbehandlerens, for at opnå bedre kommunikation i sagsforløbet samt skabe mere arbejdsglæde for sagsbehandlerne. Projektet er startet i august 2013, er implementeret og i fuld drift. Det er en løbende proces, der optimeres hele tiden, så fuldt gennemført forventes ikke at nås. 4

41 Har projektet skabt merværdi, og er den dokumenter et? Er projektet tværfagligt? Har projektet skabt ringe i vandet? muligt med 6 grundet antallet af læsegruppeledere. Ja. Læsegrupperne har skabt merværdi for beboerne, som udtrykker glæde ved at deltage. Nogle steder afholdes læsegruppen i en af beboernes lejlighed, hvilket giver beboeren en værtsrolle, som sjældent hører hverdagen til. Annonceringen og udvælgelsen af læsegruppeledere har også givet nogle nye frivillige, som typisk ikke ville melde sig til ældreområdet. Bl.a. frivillige, som stadig er i arbejde og som også bruger guidet fælleslæsning på deres job. Ja. Projektet er gået på tværs af kommunen internt og har eksternt inddraget frivillige og Læseforeningen. Der arbejdes pt. med Læseforeningen om udbredelse af læsegrupperne. Målet er at få fat i demensramte, som stadig bor i egen bolig. Guidet fælleslæsning skaber nemlig rigtig gode oplevelser hos demensramte. Middelfart Kommune overvejer pt. at gøre det samme som i Assens Kommune. Man kunne overveje, at benytte guidet fælleslæsning i socialt udsatte boligområder. Projektet har givet stor merværdi for det deltagende plejehjem, som nu er ved at blive overført til øvrige plejeboliger og bosteder. Merværdien er dokumenteret i evalueringsrapporten. Bl.a. er der opnået viden om de misforståede hensyn, som medarbejderne tager, når de vælger ikke at bruge hjælpemidler, da de troede, at beboerne hellere ville have, at medarbejderne løftede dem i stedet for at bruge hjælpemidler. I høj grad. Se deltagerne. På baggrund af projektet er de øvrige plejeboliger og sociale bosteder netop i gang med at implementere en Carendostol, som Flemløse Plejehjem indkøbte til projektet. En hygiejnestol som giver merværdi for beboerne, for medarbejdernes arbejdsmiljø og ressourcerne. Implementeringen bygger på de erfaringer og den viden, som Flemløse Plejehjem har fået under projektet. Forandringerne har ført til optimering af flere processer i sagsbehandlingen, herunder mere fokus på kommunikationsformer, sagsbehandlingstider mv. Der er inden implementering udført en brugertilfredshedsundersøgelse, hvor alle ansøgere i et tidsinterval på 6 mdr. er blevet bedt om at svare. Der var en stor svarprocent. Tilsvarende undersøgelse er planlagt om 1-2 år for at måle ansøgernes tilfredshed med de nye tiltag. For sagsbehandlerne har det skabt langt større arbejdsglæde at vi gør det, vi er gode til, altså at opgaverne tilpasses det, den enkelte er god til. Sagsbehandlingstiden er helt konkret ikke vokset betydeligt i takt med en stigende sagsmængde. Da en del af formålet med projektet er at skabe mere tilfredse kunder, er borgere, virksomheder mv. inddraget ved ansøgning/anmeldelse til bygningsmyndigheden. Andre myndighedsområder i forvaltningen er delvist også inddraget, da kommunikationen med vores kollegaer er ændret. Projektet vil i nær fremtid blive præsenteret på personalemøde for By, Land og Kultur, så vores nærmeste kollegaer får kendskab til det. Endnu har projektet os bekendt ikke affødt lignende projekter/forandringer i andre afdelinger. 5

42 Bilag: 8.1. Bilag 1 Prof på Tværs Ansøgningsformular KL Innovationspris 2014.docx Udvalg: Innovations- og Medborgerskabsudvalget Mødedato: 03. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

43 ANSØGNINGSFORMULAR - INNOVATIONSPRISEN Ref ACJ acj@kl.dk Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /2 Indstillingens titel Prof på Tværs Kommune(r) og evt. eksterne samarbejdspartnere Assens Kommune 1

44 Indsatsen Hvad er formålet med indsatsen/tiltaget? Hvilket problem eller potentiale svarer indsatsen på? Hvad handler indsatsen/tiltaget om? Formålet er at øge organisationens generelle innovationskapacitet. Indsatsen tager hånd om politiske, ledelsesmæssige og fagprofessionelle barrierer for innovation. De politiske barrierer handler om, at politikere i traditionelle sektorudvalg kan have svært ved at se på tværs af politikområder og er tilbøjelige til at løse borgernes problemer indenfor rammerne af kun ét politikområde. Omdrejningspunktet for det politiske lederskab bliver let magtkampen om hvilket sektorområde, der er vigtigst. Men opgaven er at bedrive politisk lederskab i et lokalt fællesskab, hvor opgaverne nytænkes sammen med medarbejdere og borgere, så kagen bliver større. De ledelsesmæssige barrierer handler om, at stregerne på organisationsdiagrammet opstiller nogle snævre rammer for kompetence- og opgavefordelingen i organisationen og dermed et meget snævert succeskriterie for såvel topledere, som daglige områdeledere: at levere serviceydelser på et rimeligt niveau uden at overskride budgettet. Ledelsesopgaven centreres ofte om ressourcekampen om at skaffe flere ressourcer til det enkelte område og om at få ressourcerne til at slå til. Men opgaven er at tage ansvar for den fælles udfordring, det er at lede kommunen at spille hinanden gode på tværs af de streger, der er kridtet op i organisationsdiagrammet. De fagprofessionelle barrierer handler om de stærke faglige miljøer, der er skabt på baggrund af kommunalreformen miljøer, der er bygget op omkring monofagligheder, og hvor kulturen trives om et vi og dem. Det professionelle arbejde tænkes og leveres tit indenfor et meget afgrænset fagligt paradigme og uden et tæt samarbejde med borgerne. Men opgaven er at nytænke løsninger på tværs af monofagligheder og med inddragelse af borgerne, så der sker en positiv forandring i borgernes liv. I Assens tror vi på betydningen af formelle strukturer. Vi tror, at de er med til at understøtte den uformelle kultur, der gennemsyrer det daglige arbejde i organisationen og det brede samarbejde i kommunen. Derfor har vi i Assens kommune forandret de formelle politiske, ledelsesmæssige og professionelle strukturer, så alle niveauer af den kommunale organisation kan understøtte udviklingen af en mere uformel, tværfaglig og innovativ organisationskultur. 2

45 Byrådet har per 1.januar 2014 skabt en ny politisk struktur med et fast stående udvalg for Innovation og Medborgerskab. Udvalget arbejder på tværs af de traditionelle fagudvalg og understøtter nytænkningen af velfærdsløsningerne og udviklingen af det aktive medborgerskab i Assens Kommune. Ligeledes er der per 1.april 2014 skabt en ny administrativ organisation med 2 nye direktørområder: Velfærd og Innovation & Netværk (foruden det eksisterende direktørområde By, Land & Kultur). Det nye, store velfærdsområde omfatter næsten 80 procent af de kommunale opgaver. Det giver gode forudsætninger for at arbejde på tværs af de traditionelle fagområder børn, arbejdsmarked, ældre, handicap, skole, misbrug, psykiatri osv. Direktørområdet Innovation og Netværk understøtter ved hjælp af to stabe, Organisation & Personale og Borgerservice & Digitalisering, både innovation, tværfagligt samarbejde og aktivt medborgerskab på alle områder. Men der skal mere til for at nå målet om en ny stærk innovationskultur i Assens kommune. I den daglige praksis skal forskellige monofagligheder mødes med aktive borgere om løsningen af opgaver, for når mangfoldigheden aktiveres, fremmes nytænkning og innovation. Derfor er vi i gang med at etablere formelle netværk (understøttet af kompetenceudvikling) som et arbejdsredskab og en katalysator for mere tværfagligt og mere borgerinddragende samarbejde i Assens. Netværk gør vores organisation fleksibel og i stand til at reagere hurtigt på borgernes og virksomhedernes ændrede behov. Vi kan hurtigt sætte forskellige faglige kompetencer sammen om en opgave, og udnytte den samlede viden, der findes i organisationen bedre. Med netværk er Assens kommune gearet til løbende forandringer. Netværkene i Assens kommune mål- og rammestyres af en leder og alle ved, hvem der deltager. Udfordringen er i centrum for netværkets dannelse, og det er udfordringens karakter, der bestemmer: hvem, der ejer netværket hvem, der leder netværket hvem, der deltager i netværket hvem, der understøtter netværket 3

46 Hvis udfordringen ændrer karakter, inden der er fundet en ny og fælles løsning på den, skifter vi ud i netværkets deltagerkreds. Vi tager afsæt i to forskellige typer af udfordringer, når vi danner netværk. 1. Helhedsnetværk Når vi arbejder med meget komplekse opgaver på ét isoleret fagområde, løser vi i bedste fald kun en del af udfordringen. I værste fald kan vi slet ikke løse problemet eller vi skaber problemer for opgaveløsningen på et andet område. Det er ineffektivt, og vi hindrer borgerens eller virksomhedens positive udvikling samtidig med at vi belaster kommunens økonomi. Ofte ved vi godt, at det er den manglende helhedstænkning, der er den største barriere for at lykkes. Vi nedsætter derfor et Helhedsnetværk, som skal udvikle en helhedsorienteret opgaveløsning. Netværket er karakteriseret sådan: Nedsættes af direktionen/fag-/stabschef og følges af Innovations- og Medborgerskabsudvalget Deltagerne er kommunale medarbejdere med forskellige og relevante monofagligheder Deltagerne er fortsat en del af de almindelige driftsområder Der afsættes et antal måneder til at arbejde med at udnytte den viden, der findes på tværs af organisationen Understøttes på de første 3-4 møder af en proceskonsulent fra HR 2. Innovationsnetværk. Når vi løser opgaver på samme måde dag ud og dag ind og har prøvet med små-justeringer indenfor vores eget faglige univers, uden at det har skabt den ønskede effekt, skal vi stoppe op. Vi fornemmer ofte, at der er brug for at gå helt nye veje. Vi nedsætter derfor et Innovationsnetværk, som skal udvikle en helt ny løsning på udfordringen. Netværket er karakteriseret sådan: Nedsættes af direktionen/chefer/lokale ledere og følges af Innovations- 4

47 og Medborgerskabsudvalget Deltagerne er kommunale medarbejdere med forskellige monofagligheder (også umiddelbart irrelevante ) og eventuelt eksterne deltagere i form af borgere, virksomheder eller andre relevante parter. Deltagerne er fortsat en del af de almindelige driftsområder For kommunale medarbejdere afsættes et antal dage og for eksterne deltagere et antal timer til at udvikle en ny løsning Innovationsnetværk understøttes af en deltager i netværket, som har gennemført KLK s innovationsuddannelse og efteruddannelse i procesfacilitering. Figur. To typer af netværk i Assens kommune Formål Hvem nedsætter? Hvem deltager? Hvem understøtter? Hvor lang levetid har netværket? Helhedsnetværk Helhedsorienteret opgaveløsning direktionen/fag/stabschefer Medarbejdere fra forskellige afdelinger med forskellige monofagligheder Projektleder/proceskonsulent fra HR Mellemlang 3 eller flere mdr. Innovationsnetværk Nyskabende opgaveløsning Direktionen/chefer eller den lokale leder Medarbejdere med forskellige monofagligheder, borgere og andre eksterne parter En netværksdeltager med særlige kompetencer i procesfacilitering Kort c.a. 10 arbejdsdage 5

48 Ideen Hvad er det nye og innovative ved ideen bag indsatsen/tiltaget? Hvor kommer inspirationen til indsatsen fra? Det nye kan både være selve ideen eller processen frem mod ideen eller løsningen. Vi investerer i at forbedre hele organisationens langsigtede innovationskapacitet, og ikke blot et enkeltstående innovationsprojekt/- forløb. Tværfaglighed og aktivt medborgerskab ses som hver side af samme innovationsmønt. Der er fokus er på diversitet, dvs. forskellige monofaglige perspektiver og forskellige borgerperspektiver som driver for innovation, da vi tror på, at det er sammensætningen af teamet, der er afgørende for nytænkning, og ikke blot den gode idé. De formelle organisatoriske strukturer omkring innovation understøtter hinanden på alle niveauer for at forhindre, at barrierer på ét organisatorisk niveau ødelægger et velfungerende samarbejde på et andet organisatorisk niveau. De formelle strukturer er IKKE målet i sig selv, men midlet til at kick-starte forandringsarbejdet og til at sikre, at der på længere sigt udvikles en uformel innovationskultur, som gennemsyrer hele Assens kommune. Inspirationen er kommet fra flere kilder. For det første praksiserfaringer med innovationsprocesser, som har lært os, at kompetenceudvikling i innovation ganske vist er en nødvendig, men slet ikke tilstrækkelig forudsætning for at innovationskulturen spreder sig. De uddannede innovatører har stået alt for alene med opgaven. Det har lært os, at der skal et langt større politisk og ledelsesmæssigt fokus på innovationsprocesserne, og innovationen skal integreres i det daglige arbejde overalt i kommunen, hvis ikke de gode udviklingsintensioner skal drukne i den daglige drift. For det andet er vi inspireret af forskningsbaseret viden om, hvad der fremmer innovation. Vi har set på forskning indenfor erhvervsinnovation, hvor ledelse af innovationsprocesser og tværfaglighed tillægges stor betydning. Vi har også set på forskning indenfor offentlig innovation, hvor netværk og samspil med borgere og andre eksterne aktører tillægges stor værdi. 6

49 Metoder Hvordan har I arbejdet med at udvikle jeres idé og realisere indsatsen/tiltaget? Hvilke metoder har I anvendt? Hvad har været den største gevinst ved at bruge disse metoder? Hvad har været den største læring? Byrådet og direktionen i Assens kommune har sammen været drivende kraft bag ideen om at udvikle hele den kommunale organisations innovationskraft. Der er formuleret en vækststrategi i byrådet i sidste periode, som har anvist vision og mål, og de første strukturelle ændringer er blevet realiseret i forbindelse med konstitueringen af det nye byråd. Direktionen har derefter været drivende kraft i forhold til at realisere strukturændringer på det administrative niveau. Den grundlæggende metode har altså været strukturelle, organisatoriske forandringer. En anden metode er at skabe størst mulig diversitet i forhold til den udfordring, der sættes i centrum for innovation. Forskellige monofagligheder og forskellige borgerperspektiver er både drivere for mere sammenhængende borgerforløb og driver for innovation. Endelig er en tredje metode ledelse. Innovationsforløb skal ledes hele vejen igennem: fra den politiske ledelse til den administrative topledelse til den decentrale leder. Metoden er ikke ny, men nødvendig - for tillærte innovationsmetoder drukner i daglig drift, hvis ledelsen ikke tager opgaven på sig. Innovation skal ledes. Sidstnævnte har været den væsentligste læring. Innovation blomstrer ikke op helt af sig selv. Den politiske og administrative ledelse skal ikke alene så frøene, de skal også gøde, vande og følge væksten ellers bliver der intet udbytte at høste. 7

50 Proces Hvor langt i processen er I? Er I i gang med at udvikle eller planlægge? Er I i gang med at virkeliggøre, eller er ideen allerede blevet til virkelighed? De organisatoriske ændringer på det politiske og ledelsesmæssige niveau er implementeret. Netværksstrukturen i den øvrige del af organisationen er under etablering, og understøttes af målrettet kompetenceudvikling til ledere, netværksfacilitatorer og medarbejdere. Derudover understøttes arbejdet med målrettet kommunikation til hele organisationen om både forandringsprocessen (hvorfor gør vi det? Og hvordan gør vi det?) og om de resultater vi løbende opnår (de gode case-stories ). Den politiske arbejdsform er delvist ændret, idet der er større samspil mellem de forskellige politiske udvalg. Direktionens arbejdsform er ændret, idet der i højere grad samtænkes og koordineres på tværs af Direktør-siloer. Medarbejderne har forsøgsvist arbejdet med innovationsnetværk, men der arbejdes fortsat på etablering af forbedret struktur og ledelse af netværkene. Det er fortsat en stor opgave at få inddraget borgerne i netværksarbejdet. Værdi Har ideen/indsatsen/tiltaget skabt værdi? Er værdien dokumenteret? Skriv både hvilken værdi der er skabt, og hvordan den er dokumenteret. Er der tale om værdi i form af øget effekt for brugerne og borgerne, øget produktivitet eller effektivisering, forbedring af serviceoplevelsen for brugere og borgere, øget borgerinddragelse og demokrati? Der er endnu ikke dokumenteret værdi af forandringsprojektet. At opbygge organisatorisk innovationskapacitet er en investering, som kræver mere tid for at manifestere sig i et afkast. Derfor er der også fortsat stort fokus på implementeringen af de relativt nye strukturer for at få dem til at virke i praksis. Det er forventningen, at effekten vil vise sig i form af både mere sammenhængende forløb for borgere og virksomheder og øget inddragelse/samskabelse af løsningerne med borgere/virksomheder. 8

51 Forankring og spredning Hvordan er indsatsen/tiltaget forankret i og uden for organisationen? Hvordan har indsatsens/tiltagets metoder eller ideer spredt sig? Har jeres arbejde affødt nye innovative ideer og tiltag inden eller uden for kommune? Indsatsen er stærkt forankret på det politiske niveau og ledelsesniveau i kommunen og på enkelte områder også på medarbejderniveau. I de kommende måneder arbejdes med at etablere netværk i flere dele af den kommunale organisation. Vi tror dog på sne-bold metoden, dvs. at få gode eksempler på tværfagligt samarbejde og samarbejde med aktive medborgere, kan illustrere de gode historier om både arbejdsglæde og positive effekter og dermed bane vejen for, at andre medarbejdere får lyst til at tage del i den forandring vi ønsker at skabe. Vi prioriterer derfor fokus og dybdegående implementering fremfor stor-scala udbredelse her i starten. 9

52 Bilag: Pkt. 2 - Frivillighedscharter 2013 Udvalg: Innovations- og Medborgerskabsudvalget Mødedato: 03. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

53 CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver anden dansker gør en forskel i frivilligt regi. Det kan være i idrætsforeninger, børne- og ungdomsforeninger, natur- og friluftorganisationer, oplysningsforbund, kulturelle og kirkelige organisationer, frivillige sociale organisationer, handicaporganisationer, patientforeninger, almene boligorganisationer, beboerforeninger, lokalråd, internationale NGO er og mange flere. Danmark er opbygget gennem en lang tradition for et levende civilsamfund med borgere, der tager medansvar, foreningsdannelse og frivillige organisationer, der blomstrer for sig selv såvel som i samspil med det offentlige. Den frivillige verden er en del af fundamentet for vores demokrati. Vi har rod i en kultur, som har skabt fællesskaber og fremdrift, og som gør det muligt, at vi sammen kan løfte den udfordrende fremtid. Den frivillige verden bidrager til et inkluderende samfund og har i mange sammenhænge været med til at skabe det velfærdssamfund, vi har i dag. For at styrke mulighederne for aktivt medborgerskab i forpligtende fællesskaber og for at styrke samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige fornyes charter for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige fra frivilligcharter

54 VISION Charteret skal bidrage til at skabe vilkår for at videreudvikle en frivillig verden, der alene, sammen og i samspil med det offentlige beriger, bevæger og berører den enkelte, fællesskabet, samfundet og fremmer en dynamisk udvikling. Frivilligt engagement har værdi i sig selv, for den frivillige og for andre. Frivilligt engagement bidrager til udvikling af den enkelte og til udvikling af fællesskabet. Visionen for charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige er, at det bliver retningsanvisende, så både den frivillige verden og det offentlige kan anvende det til at skabe, sikre og udvikle samspillet. Visionen for samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige er sammen at bidrage til et inkluderende, ansvarsfuldt og meningsbærende samfund, hvor borgeren finder mening i at være med til at udvikle samfundet. Hvor den frivillige får lejlighed til at bidrage til noget, der giver mening for den frivillige og dennes medmennesker, og hvor personligt engagement, ansvar og medmenneskelighed er drivkraften i frivilligheden og afledte forandringer. Det offentlige understøtter rammer og vilkår for den frivillige indsats. En fortsat udvikling af det danske samfund er afhængig af et konstruktivt og dynamisk samspil. Det fælles potentiale skal forløses, og samspillet skal derfor bygge på ligeværdighed og tillid i relationen mellem den frivillige verden og det offentlige både i dialog og i praksis hvor vi anerkender og respekterer hinanden. 1 VI VIL DEMOKRATI, DANNELSE OG LIVSUDFOLDELSE Forskellighed i frivilligheden er en styrke. Det gælder forskelligheder i identiteter, værdier, aktiviteter, medlemmer, brugere, strukturer osv. Foreningsdannelsen er rygraden i frivilligheden: Herigennem udvikles dannelse og demokratisk medleven. Det offentlige skal aktivt medvirke til at skabe relevante rammer for den frivillige verden og understøtte den enkelte borgers frivillige indsats og foreningernes organisatoriske arbejde. Det offentlige bør inddrage organisationerne, foreningerne og de frivillige i alle relevante spørgsmål og sammenhænge. Et stærkt civilsamfund med aktive frivillige er forudsætningen for et bæredygtigt og demokratisk samfund. Gennem forpligtende fællesskaber opleves tilhørsforhold på tværs af forskelligheder. Vi oplever, at vi, på trods af forskelle mennesker imellem, føler at høre til. De forpligtende fællesskaber bidrager til en strukturel og økonomisk bæredygtighed og til at udvikle identitet og kompetencer. Det er vigtigt, at der er en bevidsthed om, at den frivillige verden og det offentlige er med til at skabe og udfordre hinandens forskellige roller. 2 VI VIL GENSIDIG FORSTÅELSE, TILLID OG RESPEKT Den frivillige verden og det offentlige har hver sine styrker og mål. Vi ser det som konstruktivt, at vi udfordrer hinanden fra hver vores udgangspunkt og med hver vores kompetencer. Forskelligheden, den frivillige verden og det offentlige imellem, er en styrke. Det er afgørende, at samspillet foregår med respekt, tillid og forståelse for hinandens roller og vilkår. Dette kræver blandt andet ledelse, engagement og handling i den frivillige verden og i det offentlige. Forudsætningen for, at vi for alvor i fællesskab kan bidrage til samfundsudviklingen er, at vi sammen analyserer udfordringer og muligheder på alle niveauer. Den fælles analyse er grundlaget for den nødvendige forventningsafstemning

55 og fælles forståelse for, hvad vi i et ligeværdigt samspil kan opnå for at skabe nye løsninger. Foreningerne varetager holdninger og interesser og det offentlige anerkender og respekterer, at foreningerne kan være talerør for disse. 3 VI VIL MEDBORGERSKAB OG MANGFOLDIGHED Et aktivt medborgerskab er et grundelement i den frivillige indsats. Den enkeltes engagement begynder i det nære, men er forudsætningen for, at frivillige organisationer og foreninger kan løfte store og komplekse opgaver, der bidrager til samfundets sammenhængskraft. Derved vokser den enkelte frivilliges engagement ind i et større forpligtende fællesskab. Der skal være plads til alle i den frivillige verden, der udgøres af selvvalgte fællesskaber i al deres mangfoldighed. Der er forskellige former for frivillighed, og alle har noget at bidrage med. Frivilligt engagement bidrager til den enkeltes livskvalitet, og den frivillige verden skaber løsninger sammen med borgerne. Den frivillige verden og det offentlige skal gennem dialog skabe rammer for den enkeltes og det fælles engagement, der motiverer til at løfte opgaver og møde udfordringer, så endnu flere bliver aktive medborgere. Det er vigtigt, at opgaverne er forståelige, konkrete og meningsfulde. Ved at samtænke de frivilliges viden, værdier og forudsætninger i samfundsudviklingen kan vi udvikle løsninger bygget på sammenhængskraft og involvering. 4 VI VIL ARBEJDE SAMMEN Såvel den frivillige verden som det offentlige styrkes af et øget samarbejde og et øget kendskab til hinanden. Den frivillige verden er en engageret, kritisk med- og modspiller til det offentlige. Når den frivillige verden og det offentlige samarbejder og udfordrer hinanden, kan vi forny og udvikle såvel demokratiet som nye løsninger til velfærdssamfundet evt. ved inddragelse af andre parter, fx faglige organisationer, erhvervsliv, fonde mv. I samarbejdet er det vigtigt med tillid, respekt for og forståelse af, at frivillig indsats er frivillig. Vi mødes i øjenhøjde, hvor vi taler sammen med hinanden, ikke til hinanden. Vi aftaler lokalt, hvem der gør hvad, så det enkelte samspil baseres på lokale ønsker, behov og fælles spilleregler, herunder på samarbejdet mellem de frivillige og de offentligt ansatte. Den frivillige verden og det offentlige har et fælles ansvar for at definere klare målsætninger for samarbejde og for at sikre, at indsatsen har værdi for den enkelte og for samfundet. Den frivillige verden, der modtager offentlig støtte, har ret til og bør beskrive værdier, mål og rammer for sit arbejde på baggrund af de demokratiske processer i foreningerne og blandt de frivillige. Frivilligheden udfolder sig bedst, når der gives vide rammer. Vi vil arbejde for et enkelt og ubureaukratisk samarbejde, da det er en vigtig forudsætning for frivilligt engagement. Hvis foreningerne og de frivillige skal bidrage aktivt til udviklingen, er det en forudsætning, at der ikke lægges unødige administrative hindringer i vejen for foreningslivet og de frivillige. Både den frivillige verden og det offentlige kan iværksætte og understøtte samarbejdet. Det er afgørende, at charteret ikke står alene, men at det omsættes til virkelighed og konkretiseres i en lokal sammenhæng. Det nationale charter bør danne udgangspunkt for dialog nationalt og lokalt. Lokalt med det formål fx at udarbejde lokale rammer for samarbejdet også på tværs af sektorer og organisatoriske grænser.

56 ARBEJDSGRUPPEN FOR FORNYELSEN AF FRIVILLIGHEDSCHARTRET Ministre Social- og integrationsminister Karen Hækkerup Kulturminister Marianne Jelved Minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager Fungerende miljøminister Pia Olsen Dyhr Foreninger, organisationer, råd mv. Formand Palle Adamsen, BL Danmarks Almene Boliger Forbundsformand Peder Bisgaard, Dansk Firmaidrætsforbund Formand Stig Glent-Madsen, Dansk Flygtningehjælp Formand Per Paludan Hansen, Dansk Folkeoplysnings Samråd Formand Niels Nygaard, Danmarks Idrætsforbund Præsident Susanne Larsen, Røde Kors Formand Signe Bo, Dansk Ungdoms Fællesråd Landsformand Søren Møller, DGI Formand Stig Langvad, Danske Handicaporganisationer Formand Lars Mortensen, Friluftsrådet Formand Vibe Klarup Voetmann, Frivilligrådet Formand Johs. Bertelsen, Frivilligt Forum, Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Formand Jens Maibom Pedersen, KFUMs Sociale Arbejde Formand Frede Olesen, Kræftens Bekæmpelse Sekretariatsleder Bente Schindel, Kulturelle Samråd i Danmark Formand Steffen Husted Damsgaard, Landdistrikternes Fællesråd Næstformand Kristian Bennedsen, SIND Landsformand Mads Espersen, Ungdommens Røde Kors Landsformand Søren Rand, Ældre Sagen Udviklingschef Andy Andresen, FTF Næstformand Lizette Risgaard, LO Kommuner, KL og Danske Regioner Rådmand Peter Rahbæk Juel, Odense Kommune Borgmester Lene Kjelgaard Jensen, Thisted Kommune Borgmester Jens Ive, Rudersdal Kommune Borgmester Knud Erik Hansen, Faxe Kommune Bestyrelsesmedlem i KL og borgmester i Viborg Kommune Søren Pape Poulsen Formand Bent Hansen, Danske Regioner

57 Bilag: Pkt. 2 - Idekatalog Frivillighedscharter 2014 Udvalg: Innovations- og Medborgerskabsudvalget Mødedato: 03. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

58 IDEKATALOG Idekatalog i forbindelse med Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige Oktober

59 1. INDLEDNING OG BAGGRUND Det idekatalog du sidder med foran dig, har til formål at udbrede kendskabet til Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige (Frivillighedscharteret) og sætte yderligere gang i lokale debatter om rammerne for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige. Kataloget er primært skrevet til beslutningstagere i den frivillige og offentlige sektor. Dvs. ledere og formænd i frivillige foreninger på lokalt, regionalt og landsplan samt kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer. Sekundært er kataloget rettet mod institutionsledere og medarbejdere i kommunerne/regionerne, samt frivillige og aktive medborgere, der samarbejder med disse. 1 Du kan heri læse om, hvordan chartret kan bruges i drøftelser om samspillet på tværs i din kommune eller region. Du kan få inspiration til, hvordan rammerne for frivilligheden og det konkrete samarbejde mellem offentlige og frivillige parter kan udvikles, samt hvilke spørgsmål det kan være relevant at drøfte. Sidst men ikke mindst indeholder kataloget en række cases, hvor du kan læse om, hvordan frivillige, politikere og embedsmænd i andre kommuner og regioner arbejder på området. Udover de cases der er med her, kan du finde flere via hjemmesiden: og på Idekataloget er udarbejdet på baggrund af fem regionale dialogmøder om Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige i efteråret 2013, hvor mere end 440 deltagere deltog. Her inviterede regeringen på baggrund af arbejdet med charteret foreningsrepræsentanter, aktive medborgere, kommuner, regioner og andre interesserede til at drøfte det nye charter og udvikle ideer til, hvordan charteret kan bruges i deres lokale og regionale sammenhænge. 1.1 Hvad er Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige? Regeringen tog i 2013 initiativ til at forny Charter for samspil mellem det frivillige Danmark og det offentlig fra Frivillighedschartret blev udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra frivillige organisationer, fagforeninger, kommuner og regioner (se oversigt over arbejdsgruppen bagerst i kataloget). Charteret har til formål at sætte rammerne for et godt samarbejde mellem den frivillige verden og det offentlige. Charteret fastlægger en række værdier, tilgange og pejlemærker for et konstruktivt samarbejde på tværs af de to sektorer. Lokalt kan man vælge at bruge værdierne og tilgangene som afsæt for diskussioner om de rammer, der skal være for samarbejdet. 1. Idekataloget har fokus på samspillet mellem den frivillige og det offentlige på både kommunalt og regionalt plan. Derfor bruges betegnelser som den frivillige verden, den offentlige verden eller sektorer for at favne begge niveauer. Derudover bruges betegnelserne frivillige og medarbejdere i det offentlige til at betegne aktører i de to verdener. Det skal dog understeges, at den frivillige verden også består af ledere og medarbejdere i frivillige foreninger og organisationer, hvilket dog af hensyn til læsbarhed ikke er medtaget i kataloget. 2

60 CASE I: NÅR NYE TYPER MØDER FØRER TIL NYE TYPER SAMARBEJDE Frivillige erhvervsledere og jobcenter klæder ledige på til jobsamtale Social indsats, ledige og erhverv Et uformelt møde over en kop kaffe. Det har vist sig at være opskriften på mange gode ideer til samarbejde mellem Kolding Kommune og en gren af kommunens frivillige liv, nemlig Koldinghus Rotary Klub, som er en forening for nuværende og tidligere erhvervsledere. Én gang i kvartalet mødes en af foreningens medlemmer, Lotte Friis, med udviklingschef Birte Muhs og social- og sund-hedsdirektør Lars Rasmussen. Over en kop kaffe vender de, om der er nye områder, de sammen kan sætte ind på. Det har blandt andet resulteret i samarbejdsprojektet Klar til samtale, hvor jobklare kontanthjælpsmodtagere kan øve sig i at være til jobsamtale og få feedback fra en erfaren erhvervsleder fra Rotary. Tættere på virkeligheden Indtil nu har projektet først og fremmest været rettet mod jobklare ledige, som er i gang med et fire-ugers aktivitetsforløb gennem Jobcenter Kolding. Nogle af de jobsøgende mentees har været væk fra arbejdsmarkedet i en periode, mens andre har haft det samme job i mange år og derfor har brug for at få støvet samtaleteknikkerne af. Øvesamtalerne tager udgangspunkt i en fiktiv ansøgning, men bliver holdt så realistiske som muligt; den ledige møder selv op i firmaet, hvor den frivillige mentor arbejder, og det kan i sig selv være med til at nedbryde barrie-rer og afdramatisere tanken om det at gå til jobsamtale, forklarer Lotte Friis. At samtlige frivillige er erhvervsledere med adskillige års jobsamtaler bag sig, betyder samtidig at samtalerne i høj grad afspejler de spørgsmål, de jobsøgende vil møde til en ægte jobsamtale. Efter samtalen giver erhvervslederne feedback på både samtale og den skriftlige ansøgning til det fiktive job. Herefter er processen officielt forbi, men størstedelen af de frivillige holder kontakten med deres mentees og følger dem i deres videre jobsøgning. Tilbuddet var oprindeligt fastsat til at løbe i seks måneder, men interessen har fra de frivillige rotarianeres side været så stor, at projektet stadig kører. De frivillige udvikler sig nemlig også gennem projektet, forklarer Lotte Friis, der selv har haft flere til samtale i sit kontor i Nykredit.

61 2. GRUNDLÆGGENDE PRÆMISSER I SAMSPILLET På de regionale dialogmøder blev især to grundlæggende præmisser brugt som afsæt for debatterne på møderne. De to grundlæggende præmisser man skal være opmærksom på er: 1. At den frivillige verden er mangfoldig 2. At samarbejdet kan have mange former Forståelsen af disse to grundlæggende præmisser er afgørende første skridt til at udvikle relevante og holdbare rammer for samspil som er gældende for de mange forskellige typer af frivillige konstellationer og for de mange forskellige typer af samarbejde der findes. 2.1 Mangfoldighed som styrke og udfordring I charteret dækker den frivillige verden alt fra enkelt personers aktive medborgerskab, over lokale foreninger til store landsdækkende organisationer og selvejende institutioner. Den frivillige verden kan betragtes som en regnbue, der strækker sig fra det uformelle til det meget formaliserede (se figur I). Denne mangfoldighed er en styrke, da den rummer utallige former for engagement, interesseområder og muligheder for synergi. Mangfoldigheden må derfor respekteres, hvis den frivillige verden på bedste vis skal spille ind i samspil på tværs af sektorer. I et samspil må man have øje for, hvilke typer samarbejder og opgaver den frivillige verden kan have ressourcer og lyst til at indgå i. Naturbasen, der er blevet til via et partnerskab mellem FDF og Høje Taastrup Kommune, kan nævnes som eksempel. I Hedehusene mistede FDF sit hus i en brand. Sammen med kommunen byggede de et nyt hus, der nu bliver brugt både af foreningen og andre (dagplejere, ældre m.fl.). For foreningen betyder det også, at de når ud til nye potentielle medlemmer. Det skaber værdi for begge parter Samarbejde i mange former Den anden grundlæggende præmis i samarbejdet handler om, at samarbejde kan have mange forskellige udtryk. De to (eller flere) parter i et samarbejde er forskellige og det kan være vidt forskelligt, hvad der samarbejdes om. Samarbejde kan være alt fra en gensidig dialog til et udbygget partnerskab med skriftlige aftaler (se figur II). Selv om der ofte er meget fokus på de gode eksempler på formaliseret samarbejde mellem den frivillige verden og det offentlige er det vigtigt at understrege, at én type samarbejde ikke er bedre eller mere rigtig end en anden. Det formaliserede partnerskab er ikke nødvendigvis bedre end uformel dialog. Alle typer samarbejde kan give værdi for begge parter og for borgerne. Øget dialog og gensidig viden mellem en frivillig social forening og en ungdomsskole, at unge med sociale problemer fik langt bedre hjælp. Tidligere havde foreningen afvist unge med svære problemer og henvist dem til kommunens hovednummer. Men gennem dialogen med ungdomsskolen i kommunen kunne foreningen sammen med den unge gå direkte til professionelle medarbejdere og drøfte muligheder for i fællesskab at løse problemerne. 2. DUF Fokus maj

62 Figur I Den mangfoldige frivillige verden Figur I: Den mangfoldige frivillige verden Figur II Grundvilkår 2 - Samarbejdets mange former 5