Innovations- og Medborgerskabsudvalget. 1. Godkendelse af dagsorden...1

Transkript

1 Referat Innovations- og Medborgerskabsudvalget Tid Mandag den 3. november kl. 15:30 Sted Mødelokale 4 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden /21082 Program for temadrøftelse af ny struktur for lokalsamfundsudvikling /28085 Udmøntning af 2015 budget /23748 Ungebudget /87 3. budgetopfølgning pr. 30. september Anlæg / budgetopfølgning pr. 30. september Drift - IMU /27954 Innovationsprisen Orientering om "Prof på Tværs" /12625 Status på projekt "Hel Familie" Orientering Eventuelt Godkendelse af dagsorden Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 3. november 2014 Formanden oplyste, at tilbagemelding fra RUC studerende udgår under punkt 10, og at der under samme punkt vil blive orientering om status på digital post, der er indført pr. 1. november Dagsorden godkendt med de nævnte bemærkninger. Møde i Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 03. november Kl. 15:30 Assens Kommune, 1 af 12

2 2. 14/21082 Program for temadrøftelse af ny struktur for lokalsamfundsudvikling Indstilling: Direktøren for Innovation og Netværk indstiller, at forslag til program for temadrøftelse af ny struktur for udvikling af Assens Kommunes lokalsamfund godkendes og at ny dato for afholdelse fastsættes til den Beslutningstema: Forslag til program for temadrøftelse fremlægges til beslutning. Sagsfremstilling: Innovations- og Medborgerskabsudvalget besluttede på sit møde den 1. september 2014 punkt 4, at afholde temadrøftelse omkring en kommende struktur for udvikling af Assens Kommunes lokalsamfund. I temadrøftelsen deltager blandt andet det samlede byråd i Assens Kommune. Formålet med temadrøftelsen er at tage første skridt i processen frem mod et forslag til ny struktur for samarbejde med og udvikling af Assens Kommunes lokalsamfund. Temadrøftelsen skal primært fungere som formidler af gode erfaringer fra andre kommuner, og indsamling af ideer og ønsker fra deltagerne. Administrationen har lavet aftaler om inspirationsoplæg fra Vordingborg og Silkeborg Kommuner, og har desuden udsendt en orienteringsmail til byrådspolitikerne, hvori de gøres opmærksom på den kommende temadrøftelse. Det foreslås, at øvrige deltagere i temadrøftelsen er repræsentanter fra lokalrådene i Haarby, Glamsbjerg og Aarup i live/foreningen Aarup.dk. Desuden inviteres bestyrelsen i Landdistriktsrådet. Det foreslås endvidere, at Assens Kommunes repræsentanter i den kommende LAG inviteres. Forslag til program for temadrøftelsen fremgår af bilag. Lovgrundlag: Kommunalfuldmagten. Økonomi: Der vil være udgifter til forplejning og oplægsholdere. Beslutningskompetence: Innovations- og Medborgerskabsudvalget. Bilag: Forslag til agenda for temadiskussion, dec 2014 Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 3. november 2014 Innovations- og Medborgerskabsudvalget godkender programmet. Møde i Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 03. november Kl. 15:30 Assens Kommune, 2 af 12

3 Dog planlægges temadrøftelsen til afholdelse enten den 13., 20. eller 21. januar 2015 afhængig af de indbudte kommuners mulighed for at deltage. Der planlægges desuden møde med landdistriktsrådet den 1. december 2014 i forlængelse af IMU s ordinære møde /28085 Udmøntning af 2015 budget Indstilling: Direktøren for Innovation og Netværk indstiller, at udvalget drøfter forslaget til udmøntning af Budget Beslutningstema: Administrationen har udarbejdet et forslag til udmøntningen af de blokke, der blev besluttet i budget Sagsfremstilling: I forbindelse med Budget blev en række drifts- og anlægsblokke vedtaget på Innovations- og Medborgerskabsudvalgets område. Det vedlagte bilag redegør for, hvordan blokkene forventes udmøntet i løbet af Det drejer sig om følgende blokke: Pulje til forsamlingshuse ( kr. årligt) Pulje til aktivt medborgerskab ( kr. stigende til kr. årligt) Kultur i børnehøjde ( kr. stigende til kr. årligt) Levetidsforlængelse af IT-hardware ( kr. årligt) Indkøb af hardware til understøttelse af IT-udviklingen ( kr. årligt) Lovsamling ( kr. årligt) Digitaliseringspulje ( kr. årligt) Velfærdsteknologipuljen (2 mio. kr. i 2015 og 4 mio. kr. årligt i ) Lync og unified communication (1 mio. kr. i 2015) Multifunktionsmaskiner og servere ( kr. årligt) Landdistriktspuljerne ( kr. årligt) Lovgrundlag: Den kommunale styrelseslov. Økonomi: Se bilag. Beslutningskompetence: Innovations- og Medborgerskabsudvalget. Bilag: Bilag 1 Udmøntningsplan for IMU's budget 2015.docx Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 3. november 2014 Innovations- og Medborgerskabsudvalget drøftede sagen. Møde i Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 03. november Kl. 15:30 Assens Kommune, 3 af 12

4 Formanden orienterede om en rettelse til bilaget. Det gælder temaet kulturindsatsen, der først i gangsættes januar 2015, og ikke i december /23748 Ungebudget 2015 Indstilling: Direktøren for Innovation og Netværk indstiller, at Innovations- og Medborgerskabsudvalget drøfter og træffer beslutning vedrørende brugen af ungebudgetter som et middel til at understøtte et bredt engagement blandt alle unge i Assens, i forbindelse med opstarten af et ungdomskulturhus i Glamsbjerg. Beslutningstema: Innovations- og Medborgerskabsudvalget skal drøfte ungebudgetter og tage stilling til om det er noget, man vil gøre brug af i Assens Kommune. Sagsfremstilling: I det netop vedtagne budget for 2015 har byrådet afsat 0,5 mio. kr. til at understøtte øget deltagelse og medansvar hos borgerne. Et af Innovations- og Medborgerskabsudvalgets ønskede indsatsområder i indeværende byrådsperiode er en styrkelse af børn og unges inddragelse i lokaldemokratiet, eksempelvis gennem afprøvning af Ungebudgetter og etablering af et Børn og Ungeråd. Det foreslås, at der i 2015 gøres erfaringer med at involvere unge ved hjælp af et ungebudget erfaringer, der kan danne grundlag for den senere udvikling og etablering af et egentligt Børn og Ungeråd. Det foreslås endvidere, at afprøvningen af et ungebudget kobles op på etableringen af et ungdomskulturhus i Glamsbjerg, så ungebudgettet - udover at indsamle generel og relevant læring om inddragelse af unge kan understøtte et bredt engagement blandt alle unge i Assens i forbindelse med opstarten af huset. Der foreslås følgende model, som bygger på andre kommuners (Odense og Hedensted) erfaringer med udmøntninger af unge- og borgerbudgetter. Innovations- og Medborgerskabsudvalget afsætter en puljesum på kr. til ungebudgettet i Der planlægges en proces, som startes op umiddelbart før indvielsen af Ungdomskulturhuset i Glamsbjerg. Som led i processen mobiliseres projekter og ideer til aktiviteter i og omkring Ungdomskulturhuset blandt alle unge i Assens kommune (aldersmålgruppen for ungdomskulturhuset): Hvordan vil I bruge pengene på at gøre Ungdomskulturhuset til et sjovt, spændende og rart sted at være?. De unge laver selv projektbeskrivelser, og alle unge i aldersmålgruppen får mulighed for at stemme om de forskellige projekter. Afstemningsdagen tilrettelægges som en spændende event for alle unge i Assens kommune umiddelbart op til husets ibrugtagning. Processen tilrettelægges og gennemføres i et samarbejde mellem de unge, tovholderen for Ungdomskulturhuset (i tilknytning til Ungdomsskolen) og konsulenten for aktivt medborgerskab. Møde i Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 03. november Kl. 15:30 Assens Kommune, 4 af 12

5 Økonomi: kr. finansieret af puljen til Aktivt Medborgerskab. Beslutningskompetence: Innovations- og Medborgerskabsudvalget. Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 3. november 2014 Innovations- og Medborgerskabsudvalget godkendte brugen af ungebudgetter som et middel til at understøtte et bredt engagement blandt alle unge i Assens, i forbindelse med opstarten af et ungdomskulturhus i Glamsbjerg. Der afsættes kr. kroner til ungebudget for /87 3. budgetopfølgning pr. 30. september Anlæg Indstilling: Direktionen indstiller: at 3. budgetopfølgning 2014 anlæg tages til efterretning. at der gives en samlet negativ tillægsbevilling på kr. på det skattefinansierede område fordelt pr. område således: 1) Miljø og natur kr. 2) Veje, grønne områder og kollektiv trafik kr. 3) Vedligeholdelse kommunale bygninger kr. 4) Kultur og Fritid kr. 5) Dagtilbud kr. 6) Skole kr. 7) Plejecentre, bosteder og aktivitet kr. Beslutningstema: Sagen fremlægges for fagudvalg til efterretning. Sagsfremstilling: Samlet set viser 3. budgetopfølgning 2014 på anlæg, at der forventes et merforbrug på kr. og et mindreforbrug på kr. svarende til et netto mindreforbug på kr. Heraf overføres kr. til budget 2015, kr. overføres fra drift og kr. finansieres af kassen. Budgetopfølgningen fremsendes til efterretning for udvalget. Budgetopfølgningen forelægges Økonomiudvalget og Byrådet ved førstkommende møder. Lovgrundlag: Styrelseslovens 40. Økonomi: Resultatet på de enkelte områder fremgår af vedlagte bilag. Møde i Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 03. november Kl. 15:30 Assens Kommune, 5 af 12

6 Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Samlenotat 3. budgetopfølgning Anlæg Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 3. november 2014 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller: at 3. budgetopfølgning 2014 anlæg tages til efterretning. at der gives en samlet negativ tillægsbevilling på kr. på det skattefinansierede område fordelt pr. område således: 1) Miljø og natur kr. 2) Veje, grønne områder og kollektiv trafik kr. 3) Vedligeholdelse kommunale bygninger kr. 4) Kultur og Fritid kr. 5) Dagtilbud kr. 6) Skole kr. 7) Plejecentre, bosteder og aktivitet kr. Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 3. november 2014 Innovations- og Medborgerskabsudvalget tager til efterretning: at 3. budgetopfølgning 2014 anlæg tages til efterretning. at der gives en samlet negativ tillægsbevilling på kr. på det skattefinansierede område fordelt pr. område således: 1. Miljø og natur kr. 2. Veje, grønne områder og kollektiv trafik kr. 3. Vedligeholdelse kommunale bygninger kr. 4. Kultur og Fritid kr. 5. Dagtilbud kr. 6. Skole kr. 7. Plejecentre, bosteder og aktivitet kr / budgetopfølgning pr. 30. september Drift - IMU Indstilling: Direktøren for Innovation og Netværk indstiller, at. 3. budgetopfølgning tages til efterretning og at følgende indstilles til Økonomiudvalget: At der gives en tillægsbevilling på kr. til IT-drift, finansieret af en negativ tillægsbevilling på Økonomiudvalget Møde i Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 03. november Kl. 15:30 Assens Kommune, 6 af 12

7 Beslutningstema: Budgetopfølgning pr. 30. september 2014 Drift på Innovations- og Medborgerskabsudvalgets område forelægges. Sagsfremstilling: Samlet set viser 3. budgetopfølgning et merforbrug på kr. Der søges en tillægsbevilling på kr. Resultatet er uddybet i vedlagte bilag. Lovgrundlag: Styrelseslovens 40. Økonomi: Netto kr. Innovations- og medborgerskabsudvalget Minus = mindreforbrug Korrigeret budget 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse Tillægsbevilling Overførsel til Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Samlenotat IMU - 3. budgetopfølgning Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 3. november 2014 Innovations- og Medborgerskabsudvalget tager 3. budgetopfølgning til efterretning og indstiller følgende til Økonomiudvalget: At der gives en tillægsbevilling på kr. til IT-drift, finansieret af en negativ tillægsbevilling på Økonomiudvalget /27954 Innovationsprisen 2014 Indstilling: Direktøren for Innovation og Netværk indstiller, at Innovations- og Medborgerskabsudvalget udpeger tre innovationsprojekter, som skal nomineres til Innovationsprisen 2014, og én vinder af Innovationsprisen 2014 blandt de tre. Beslutningstema: Innovations- og Medborgerskabsudvalget skal drøfte og beslutte, hvilke tre innovationsprojekter, der skal nomineres til Innovationsprisen 2014, og hvilket af de tre nominerede projekter, som skal vinde Innovationsprisen Sagsfremstilling: For andet år i træk ønsker Assens Kommune at hylde og anerkende de innovative initiativer i kommunen ved at uddele en innovationspris. Tre innovationsprojekter Møde i Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 03. november Kl. 15:30 Assens Kommune, 7 af 12

8 nomineres, og prisen uddeles til det innovationsprojekt, som i særlig høj grad opfylder de opstillede kriterier. Følgende kriterier er med i overvejelserne i udvælgelsesprocessen: Projektet er nyt eller har elementer af noget nyt Projektet er gennemført i praksis Projektet har skabt merværdi, og merværdien er dokumenteret Projektet er tværfagligt Projektet har skabt ringe i vandet Innovationsprojektet belønnes med titlen Vinder af Innovationsprisen 2014 og prisen, som er et kunstværk lavet specielt til lejligheden af kunstner, Jeanette Thorup, fra Assens. Vinderen får overrakt prisen af formand for Innovations- og Medborgerskabsudvalget Charlotte Christiansen, på temadagen den 18. november 2014 i Aarup Fritidscenter. Innovationsprisen har været annonceret på Aksen i perioden 26. september-28. oktober 2014, og alle arbejdspladser har haft mulighed for at indstille projekter. Der er indkommet 9 indstillinger til Innovationsprisen 2014 se bilag. Beslutningskompetence: Innovations- og Medborgerskabsudvalget. Bilag: Innovationsprisen Oversigt over indstillinger innovationsprisen Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 3. november 2014 Innovations- og Medborgerskabsudvalget nominerede og udpegede vinderen af årets innovationspris Orientering om "Prof på Tværs" Indstilling: Direktøren for Innovation og Netværk indstiller at Innovations- og Medborgerskabsudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutningstema: Innovations- og Medborgerskabsudvalget skal tage orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling: Assens kommune er i gang med at forandre de formelle politiske, ledelsesmæssige og professionelle strukturer, så alle niveauer af den kommunale organisation kan understøtte udviklingen af en mere uformel, tværfaglig og innovativ organisationskultur. Byrådet har allerede skabt en ny politisk struktur med et fast stående udvalg for Innovation og Medborgerskab. Udvalget arbejder på tværs af de traditionelle fagudvalg og understøtter nytænkningen af velfærdsløsningerne og udviklingen af det aktive medborgerskab i Assens Kommune. Møde i Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 03. november Kl. 15:30 Assens Kommune, 8 af 12

9 Der er også skabt en ny administrativ organisation med 2 nye direktørområder: Velfærd og Innovation & Netværk foruden det eksisterende direktørområde By, Land & Kultur. Det nye, store velfærdsområde omfatter næsten 80 procent af de kommunale opgaver. Det giver gode forudsætninger for at arbejde på tværs af de traditionelle fagområder børn, arbejdsmarked, ældre, handicap, skole, misbrug, psykiatri osv. Direktørområdet Innovation og Netværk understøtter ved hjælp af Organisation & Personale og Borgerservice & Digitalisering, både innovation, tværfagligt samarbejde og aktivt medborgerskab på alle områder. I den daglige praksis skal forskellige professionelle fagligheder mødes med aktive borgere om løsningen af opgaver for når mangfoldigheden aktiveres, fremmes nytænkning og innovation. Derfor etableres formelle netværk som et arbejdsredskab og en katalysator for mere tværfagligt og mere borgerinddragende samarbejde i Assens. Helhedsnetværk og innovationsnetværk på kryds og tværs af forskellige institutioner, afdelinger og myndigheder vil gøre vores organisation fleksibel og i stand til at udnytte den samlede viden, der findes i organisationen bedre. Målet er i sidste ende at skabe et innovations-dna i kulturen i Assens kommune, så det at tænke kreativt, anderledes og at hente hjælp til det i HELE kommunen, bliver en naturlig del af det daglige arbejde Beslutningskompetence: Innovations- og Medborgerskabsudvalget. Bilag: Bilag 1 Prof på Tværs Ansøgningsformular KL Innovationspris 2014.docx Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 3. november 2014 Innovations- og Medborgerskabsudvalget tager orienteringen til efterretning /12625 Status på projekt "Hel Familie" Indstilling: Direktøren for Innovation og Netværk indstiller, at Innovations- og Medborgerskabsudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutningstema: Der gives en status til Innovations- og Medborgerskabsudvalget med henblik på at orientere om udviklingen i projekt Hel Familie siden maj Sagsfremstilling: I foråret 2014 fik Assens Kommune bevilget 10,3 mio. kr. til projekt Hel Familie fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Projektets formål er at gentænke indsatsen i udsatte familier fra at være enkeltstående faglige indsatser til en mere tværgående indsats. Innovations- og Medborgerskabsudvalget fik en status på projektet i maj Projektet har siden maj fået etableret samarbejde med 15 familier, der alle lever op til projektets inklusionskriterier. Kriterierne er at enten den ene eller begge forældre er på Møde i Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 03. november Kl. 15:30 Assens Kommune, 9 af 12

10 kontanthjælp eller øvrig offentlig forsørgelse og som samtidig har kontakt til det specialiserede børne- og familieområde. Alle familier har siden maj 2014 fået tilknyttet en familiementor, og arbejdet i og med familierne er startet op. Sideløbende holder de forskellige myndighedspersoner tværgående møder med familien i forhold til at koordinere de myndighedsmæssige aspekter i familiens indsats. Projektet er fra start tænkt ind som et flagskib i Prof på tværs, hvilket betyder, at projektet løbende vil adressere udfordringer i samarbejde med andre aktører. På nuværende tidspunkt arbejdes der på at udvikle et nyt koncept for 50 undersøgelser på udsatte børn. Ambitionen er at få samarbejdspartnere som skolen, SFO en og børnehaven tænkt bedre ind i undersøgelsen. Og i november vil projektet invitere interne såvel som eksterne aktører ind i et netværk i forhold til at udvikle nye løsninger på, hvordan man kan give udsatte børn en bedre mulighed for at være tilknyttet fritidsaktiviteter efter skole. Endelig arbejdes der med at udvikle en model for fremskudt misbrugsbehandling i borgernes eget hjem i samarbejde med misbrugscentret. Lovgrundlag: Serviceloven og Lov om aktiv beskæftigelse. Økonomi: Projektet holder sig inden for den 3-årige bevilling på 10,3 mio. kr. Beslutningskompetence: Innovations- og Medborgerskabsudvalget. Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 3. november 2014 Innovations- og Medborgerskabsudvalget tager orienteringen til efterretning. 10. Orientering Sagsfremstilling: 1) Kommunikation om innovation Rikke Storm, Kommunikations-koordinator i Assens Kommune deltager i mødet under dette orienteringspunkt. 2) KL og regeringens Charter for Frivillighed 3) Tilbagemelding fra de to RUC studerende 4) Program for Temadag vedr. innovation og Prof på Tværs den ) Landsbyhøjskolen Bilag: Pkt. 2 - Frivillighedscharter 2013 Pkt. 2 - Idekatalog Frivillighedscharter 2014 Pkt. 2 - Lettere-at-vaere frivillig 2014 Pkt. 3 - Invitation til temadagen den 18. november 2014 Møde i Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 03. november Kl. 15:30 Assens Kommune, 10 af 12

11 Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 3. november 2014 Innovations- og Medborgerskabsudvalget tog følgende til efterretning: 1. Kommunikation om innovation Rikke Storm, Kommunikations-koordinator i Assens Kommune deltager i mødet under dette orienteringspunkt. 2. KL og regeringens Charter for Frivillighed 3. Program for Temadag vedr. innovation og Prof på Tværs den Landsbyhøjskolen 5. Status på digital post 11. Eventuelt Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 3. november 2014 Charlotte Christiansen meldte forfald til næste møde den 1. december Møde i Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 03. november Kl. 15:30 Assens Kommune, 11 af 12

12 Underskriftsside Henning Jensen Bodil Boesgaard Tage Kiltang Bartholin Ena Nørgaard Charlotte Christiansen Leif Rothe Rasmussen Lars Søgaard Møde i Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 03. november Kl. 15:30 Assens Kommune, 12 af 12

13 Bilag: 2.1. Forslag til agenda for temadiskussion, dec 2014 Udvalg: Innovations- og Medborgerskabsudvalget Mødedato: 03. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

14 Oplæg til program for temadrøftelse af ny struktur for lokalsamfundsarbejdet i Assens Kommune. 1. december 2014, klokken Deltagerkreds: Medlemmerne af kommunalbestyrelsen i Assens Kommune, bestyrelsen i Landdistriktsrådet, repræsentanter fra lokalråd/borgerforeninger i Aarup, Haarby og Glamsbjerg. Dertil kan det overvejes at invitere Assens Kommunes repræsentanter i den nye LAG. Formål og indhold: Temadrøftelsen er første skridt hen mod beskrivelse af et forslag til ny struktur for lokalsamfundsarbejdet og udviklingen i Assens Kommune. Efter mange års erfaringer med landdistriktsudvikling, ønsker politikerne i Innovations- og Medborgerskabsudvalget nu at rette fokus mod alle lokalsamfund, og dermed også bysamfund på mere end 1000 indbyggere. Temadrøftelsen består af følgende sessioner: Inspiration og erfaringer fra Silkeborg og Vordingborg kommuner. Gennemgang af den nuværende struktur for landdistriktsudviklingen i Assens Kommune Tværgående drøftelser af inspirationsoplæggene. Idégenerering af forslag til ny struktur i Assens Kommune. Temadrøftelsen skal således både indhente gode erfaringer og få udvalgt de bedste af disse. Desuden skal der idégenereres omkring den overordnede struktur i Assens Kommunes udvikling af lokalsamfund. Dagsorden: 17.30: Velkomst ved Charlotte Christiansen, formand for Udvalg for Innovation og Medborgerskab : Inspirationsoplæg fra henholdsvis Direktør Hanne Ahrens, Silkeborg Kommune og x fra Vordingborg Kommune.

15 18.35: Gennemgang af den nuværende struktur for landdistriktsudvikling i Assens Kommune ved landdistriktskoordinator Steen Søgaard : Pause og sandwich 19.15: Nutiden det bedste af det nuværende. Diskussion i grupper af følgende spørgsmål: 19.45: Afrapportering fra grupperne : Fremtiden - drømmeseance. - Hvad var de tre bedste erfaringer fra oplæggene? Fortsat diskussion i grupperne af følgende spørgsmål: - Hvordan vil vi gerne se strukturen i Assens Kommune ser ud ved udgangen af 2015? I diskussionen kan der tages udgangspunkt i følgende underspørgsmål: - Hvad er den optimale geografiske opdeling af den kommende struktur i Assens Kommune? - Hvordan fastholder/udvikler vi nærheden, samtidig med at vi tænker i større sammenhængende enheder? - Hvordan sikrer vi, at lokalrådene bliver repræsentative for befolkningen, forenings- og erhvervslivet i deres lokalområde? 20.45: Afrapportering fra grupperne 21.15: Næste skridt Bemærkninger: Tak for i aften Hver gruppe vælger en afrapportør og en referent. Temadrøftelsen afholdes i Assens Kommunes Mødecenter. Fælles oplæg og opsamling i kantinen, og gruppediskussioner i mødelokalerne.

16 Bilag: 3.1. Bilag 1 Udmøntningsplan for IMU's budget 2015.docx Udvalg: Innovations- og Medborgerskabsudvalget Mødedato: 03. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

17 Pulje til Forsamlingshuse Politisk Udvalg Kontaktperson Formål Innovation og Medborgerskab Rikke Berg, Direktør for Innovation og Netværk Pulje til støtte til større renoverings- og vedligeholdelsesarbejde i samlingssteder Samlet økonomi Total Tidsplan for udmøntning af budget 2015 Oktober 2014 December 2014 Januar 2015 April 2015 Maj 2015 Aktivitet Uformel høring v. Landdistrikts rådet Puljen udmeldes Udvalgsbehandling af tildelingskriterier for ansøgningspuljen Ansøgningsfrist for puljen 1.april Udvalgsbehandling af indstilling fra Landdistrikts rådet vedr. udmøntning af puljen Uddeling af puljemidler Pulje til Aktivt medborgerskab Politisk Udvalg Kontaktperson Formål Innovation og Medborgerskab Rikke Berg, Direktør for Innovation og Netværk Initiativer til understøttelse af øget deltagelse og medansvar hos borgerne i Assens Kommune Samlet økonomi Total Tidsplan for udmøntning af budget 2015 November 2014 Januar 2015 Februar 2015 Aktivitet Delvis udmøntning af puljen til unges deltagelse Udvalgsbehandling af restpuljens udmøntning til hhv. ny nærdemokrati model og kortlægning af borgernes deltagelsesniveau Udmøntning påbegyndes

18 Kultur i børnehøjde Politisk Udvalg Kontaktperson Formål Innovation og Medborgerskab Rikke Berg, Direktør for Innovation og Netværk Initiativer til styrkelse af musik, sang, teater og billedkunst i skolen, herunder udvikling af samarbejdet mellem ASK, musikskolen og folkeskolerne Samlet økonomi Total Tidsplan for udmøntning af budget 2015 December 2014 Januar 2015 Aktivitet Udvalgsbehandling vedr. udmøntning af midlerne til hhv. ASK og øvrige initiativer Udmøntning påbegyndes Levetidsforlængelse af hardware Politisk Udvalg Kontaktperson Formål Innovation og Medborgerskab Rikke Berg, Direktør for Innovation og Netværk Levetid på PC forlænges fra 4 til 6 år Levetid på Ipads forlænges fra 2-3 år til 4 år Samlet økonomi Total Tidsplan for udmøntning af budget 2015 November 2014 Januar 2015 Aktivitet Udarbejdelse af styringsmodel for indkøb af hardware Igangsætning af styringsmodel for indkøb af hardware. IT Fællesadministration

19 Politisk Udvalg Kontaktperson Formål Innovation og Medborgerskab Rikke Berg, Direktør for Innovation og Netværk Indkøb at hardware til understøttelse af IT-udviklingen Samlet økonomi Total Tidsplan for udmøntning af budget 2015 November 2014 Januar 2015 Aktivitet Udarbejdelse af styringsmodel for indkøb af hardware Igangsætning af styringsmodel for indkøb af hardware. Lovsamling Politisk Udvalg Kontaktperson Formål Innovation og Medborgerskab Rikke Berg, Direktør for Innovation og Netværk Sikre optimal udnyttelse af lovsamling Samlet økonomi Total Tidsplan for udmøntning af budget 2015 November 2014 Q Aktivitet Udarbejdelse af udbudsmateriale Implementering af lovsamling Digitaliseringspulje Politisk Udvalg Kontaktperson Formål Innovation og Medborgerskab Rikke Berg, Direktør for Innovation og Netværk Puljen skal understøtte de politiske mål om innovation i den opgaveløsning Samlet økonomi

20 Total Tidsplan for udmøntning af budget 2015 Fra januar 2015 Aktivitet Bevilling af midler på baggrund af udarbejdet businesscase Velfærdsteknologipulje Politisk Udvalg Kontaktperson Formål Innovation og Medborgerskab Rikke Berg, Direktør for Innovation og Netværk Oplægget skal understøtte det politiske mål om innovation i den kommunale opgaveløsning, idet der skal findes nye og bedre løsninger bl.a. ved brug af ny teknologi og/eller velfærdsteknologi. Samlet økonomi Total Tidsplan for udmøntning af budget 2015 November 2014 Fra januar 2015 Aktivitet Udarbejdelse af prioriterings- og projektplan i dialog med fagområder Igangsætning af prioriterede projekter jfr. vedtaget plan Lync og unified communication Politisk Udvalg Kontaktperson Formål Innovation og Medborgerskab Rikke Berg, Direktør for Innovation og Netværk Ny telefoniløsning og anvendelse af ny kommunikationsteknologi (Unified Communication) i hele kommunen. Samlet økonomi Total

21 Tidsplan for udmøntnin g af budget kvt kvt kvt halvår Aktivitet Styregruppe etablering. Arbejdsgrupp e vedr. arkitektur etableres. Arkitektur udføres. Endelig serverinstallation. Pilotgruppe udvælges. Etablering af arbejdsgruppe organisatorisk implementering Evaluering af pilottest. Overveje ibrugtagni ng af yderligere funktionali teter. Udrulning til centrale, administra tive arbejdspladser. Udrulning på decentrale arbejdspladser / institutioner Multifunktionsmaskiner og servere Politisk Udvalg Kontaktperson Formål Innovation og Medborgerskab Rikke Berg, Direktør for Innovation og Netværk Aldersbetinget udskiftning af serverplatform samt optimering af kopi/print funktionerne i den centrale administration. Samlet økonomi Total Tidsplan for udmøntning af budget kvt halvår 2015 Aktivitet Endelig behovsafdækning på servere. Plan for udskiftning og antalsminimering af multifunktionsmaskiner på hhv. Assens Rådhus og Jobcenter Glamsbjerg. Vurdering af follow-me print. Udbudstaktik på plads. Indkøb og implementering af ny serverplatform. Indkøb og implemtering af nye multifunktionsmaskiner. Eventuel implementering af follow-me printløsning.

22 BIDRAG TIL SUNDHED: Implementering af skylletoilet Politisk Udvalg Sundhed bidrag fra IMU Formål Rådeumsblokken tager afsæt i implementering af skylletoilet i borgerens eget hjem. Samlet økonomi Total Tidsplan for udmøntning af budget Aktivitet Installation af 15 skylletoiletter i 2015 Installationer stigende til ca. 40 skylletoiletter

23 Landdistriktspuljerne (Landdistriktspuljen, Straks-Puljen, ABCD-forløb) Politisk Udvalg Kontaktperson Formål Innovation og Medborgerskab Rikke Berg, Direktør for Innovation og Netværk Pulje til støtte for større og mindre udviklingsprojekter i landdistrikterne Samlet økonomi Total Tidsplan for udmøntnin g af budget 2015 Oktober 2014 December 2014 Januar 2015 April 2015 Maj 2015 Aktivitet Uformel høring v. Landdistriktsrådet vedr. den overordnede landdistriktspulje Udvalgsbehandling af tildelingskriterier for puljerne, samt fordelingen mellem de forskellige puljer, herunder tilskud til borgergrupp er og Landdistrikt sråd. Puljerne udmelde s Ansøgningsfrist for landdistriktspul jen 1.april Straks-Puljen har løbende ansøgningsfrist ABCD-forløb er fristen 1. februar og 15. august Udvalgsbehandling af indstilling fra Landdistriktsrådet vedr. udmøntning af landdistriktspul jen Uddeling af puljemidler

24 Bilag: 5.1. Samlenotat 3. budgetopfølgning Anlæg Udvalg: Innovations- og Medborgerskabsudvalget Mødedato: 03. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

25 Samlenotat for anlæg 3. budgetopfølgning pr. 30. september Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for anlæg, at der forventes et mindreforbrug på i alt kr. På nuværende tidspunkt søges der om en negativ tillægsbevilling på kr. Mindreforbrug skyldes primært udskydelse af investeringer til Resultatet på de enkelte områder fremgår af nedenstående tabel og er uddybet i de efterfølgende afsnit. Der kommenteres kun på de områder, hvor der er afvigelser. Område (I kr.) Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse Tillægsbevilling Administrativ organisation IT og velfærdsteknologi Miljø og natur Veje, grønne områder og kollektiv trafik Vedligeholdelse kommunale bygninger Kultur og fritid Visiterede tilbud børn og voksne Familie, unge og uddannelse Dagtilbud Skole Sundhed Plejecentre, bosteder og aktivitet Anlæg i alt Område (I kr.) Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse Tillægsbevilling Køb af jord og byggemodning Salg af byggegrunde og erhvervsjord Jordforsyning i alt Anlæg og jordforsyning i alt

26 2. Miljø og natur (I kr.) Miljø og natur Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse Vandløbsområdet Vand og naturplaner Bassinarealer ved Assens Natur og friluftsstrategi Oprensning af bundsediment Assens Marina Særlig indsats for lystfiskeri - Helnæs Skovrejsning LIFE70 EU-tilskud (Del af Vand & Naturplaner) Anlæg i alt Vand og naturplaner Der søges om at overføre kr. til LIFE70 til egenfinansiering af projektet frem til 2018 med fast overførsel. Konsekvens for budget 2015: Ingen Natur og friluftsstrategi Der søges om at overføre kr. til budget 2015, pga. tidsforskydninger i projektet. En del projekter herunder kyststi langs Helnæs Bugt er først klar i 2015 pga. forberedelser, forhandlinger og planlægning af projekt indsatsen. Konsekvens for budget 2015: Budget 2015 forøges med kr. LIFE70 EU-projekt kr. fra Vand og naturplaner bruges til egenfinansiering af projektet frem til Konsekvens for budget 2015: Ingen 3. Veje, grønne områder og kollektiv trafik (I kr.) Veje, grønne områder og kollektiv trafik Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse Tillægsbevilling Tillægsbevilling Pulje trafiksikkerhed m.v Udskiftning af gadelysarmaturer Opdatering bymidter

27 Landevej 501 (Motorvejsudvidelse) 1. prioritet Samling af entreprenørgården Havnenære arealer, CampOne Assens Strand & Entrepr Renovering og udskiftning af broer Ny adgangsvej til genbrugspladsen i Assens Cykelstier på jernbanen - projektundersøgelse Cykelstier og kantbaner Forbedret tilgængelighed til Odense over Glamsbjerg P-pladser ved skoler og haller Renovering af vestre læmole, Assens Havn Asfalt, efterslæb og opgradering Havnenære arealer, ny vejadgang Næs, Assens Anlæg i alt Opdatering bymidter Der søges om overførsel af kr. til 2015, pga. tidsforskydninger i projektet. Konsekvens for budget 2015: Budget 2015 forøges med kr. Havnenære arealer, CampOne Assens Strand & Entrepr. Der søges om overførsel af mio. kr. til 2015, der udarbejdes et projekt for arealernes anlæggelse i 1. halvår Arealer til bådoplæg og tiltag for at opnå femstjernet campingplads forventes ikke afsluttet i Konsekvens for budget 2015: Budget 2015 forøges med kr. Forbedret tilgængelighed til Odense over Glamsbjerg Der søges om overførsel af kr. til 2015, da analysen er færdig. Der kan være behov for yderligere undersøgelser i Konsekvens for budget 2015: Budget 2015 forøges med kr. Renovering af vestre læmole, Assens Havn Der søges om overførsel af kr. til projekt Havnenære arealer, ny vejadgang Næs, Assens. Vestre læmole er afsluttet. Konsekvens for budget 2015: Ingen Havnenære arealer, ny vejadgang Næs, Assens Dette projekt forventes at blive ca kr. dyrere end det oprindelige forslag uden bådtransportvejen. Merudgiften skyldes et større forbrug af asfalt, underbygning med større bæreevne for at kunne bære bådtransporterne samt et træautoværn til adskillelse af kørebane og transportvej. Budget 2014 forøges med kr. fra projekt Renovering af vestre læmole.

28 Konsekvens for budget 2015: Ingen 4. Vedligeholdelse kommunale bygninger (I kr.) Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse Tillægsbevilling Vedligeholdelse kommunale bygninger Planlagt bygningsvedligeholdelse Energimærkning af kommunale bygninger Energibesparende foranstaltninger Bygningsvedligeholdelse - Efterslæb og påbud Indsatspuljen 2011-Nedriv. af faldefærdige ejendom Fortsat områdefornyelse Landsbypulje Opdatering kommunale udlejningsejendomme/tomme byg Byfornyelse Børnenes Hus, renovering omklædningsrum Bygningsvedligehold. - efterslæb indv. vedligehold Anlæg i alt Energimærkning af kommunale bygninger Der søges om overførsel af kr. til 2015, pga. tidsforskydninger i projektet. Konsekvens for budget 2015: Budget 2015 forøges med kr. Fortsat områdefornyelse Der søges om overførsel af kr. til 2015, pga. tidsforskydninger i projektet. Der skal i 2015 afholdes udgifter til supplerende lokalplanlægning for byggeri på campingpladsens anneksplads. Konsekvens for budget 2015: Budget 2015 forøges med kr. Byfornyelse Der søges om overførsel af kr. til budget 2015, pga. tidsforskydninger i projektet. Konsekvens for budget 2015: Budget 2015 forøges med kr.

29 5. Kultur og fritid (I kr.) Kultur og fritid Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse Tillægsbevilling Museum Vestfyn Naturskolen Baagø Ungdomskulturhus Glamsbjerg Haarby haludvidelse og svømmehal Pulje til udendørsarealer sport & fritid Terrariet i Vissenbjerg Pulje forsamlingshuse & klubhuse Kunstpulje Danskernes digitale bibliotek (DDB) Tilbygning Glamsbjerghallen, halstrategi Syddanske Madoplevelser Aarup Fritidscenter Anlæg i alt Ungdomskulturhus Glamsbjerg Der søges om overførsel af kr. til budget 2015, pga. tidsforskydninger i projektet. Der skal afklaring på ungdomskulturhusets fysiske placering, så der kan etableres en foreløbig lejeløsning, og huset kan komme i drift i løbet af De afsatte midler for 2014 overføres til 2015, jf. budgetaftale Konsekvens for budget 2015: Budget 2015 forøges med kr. Haarby haludvidelse og svømmehal Der søges om overførsel af kr. til 2015, pga. tidsforskydninger i projektet. Konsekvens for budget 2015: Budget 2015 forøges med kr. Terrariet i Vissenbjerg Der søges om en tillægsbevilling på kr. til tilskud til etablering af kontorpavillon samt etablering af kloak og el. Konsekvens for budget 2015: Ingen Syddanske Madoplevelser Der søges om overførsel af kr. til budget Projektet kører i regi af Udvikling Fyn med tilskud fra Assens Kommune. Afsluttes først i sommeren Konsekvens for budget 2015: Budget 2015 forøges med kr.

30 Aarup Fritidscenter Der søges om en tillægsbevilling på kr. fra drift til anlæg til nyt halgulv. Tillægsbevillingen modsvares af en tillægsbevilling under drift. Konsekvens for budget 2015: Ingen 6. Dagtilbud (I kr.) Dagtilbud Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse Tillægsbevilling Ny institution Haarby Børnehave Vuggestuegrupper Vuggestuegruppe v/børnehaven Skovbrynet Renovering Overmarksgården Solbakken Digitalisering iht. strategi - Dagtilbud Erstatning for pavillon ved Uglebo og udbygning Overmarksgården - udearealer Uglebo renovering legeplads + indv. (fra drift) Børnehusene Aarup (fra drift) Områdeinstitution Tommerup (fra drift) Landsbyordning Salbrovad (fra drift) Anlæg i alt Vuggestuegrupper Projektet vuggestuegrupper er afsluttet i 2013 og budgettet på kr. i 2014 er anvendt i 2013, hvorfor beløbet overføres til kassen. Konsekvens for budget 2015: Ingen Vuggestuegruppe v/børnehaven Skovbrynet Der søges om en tillægsbevilling på kr. til uforudsete udgifter i projektet. Det drejer sig om en stor renovering af hele kloaksystemet under bygningen i forbindelse med oversvømmelse af kælderen. Ligeledes har der været forholdsvis store udgifter i den eksisterende del af børnehaven for at tilpasse den til flere personaler. Endvidere har der været ekstraudgifter pga. blød bund, selv om der er foretaget flere jordbundsundersøgelser. Konsekvens for budget 2015: Ingen 7. Skole (I kr.) Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse Tillægsbevilling Skole

31 Digitalisering iht. strategi - Skoler Ud- og ombygning Gummerup Skole Personalearbejdspladser skoler Tommerup Skole Legeplads, IT, renov. og inv Dreslette Landsbyordning - Personalefaciliteter Vissenbjerg Skole Personalefaciliteter og bygn Vissenbjerg Skole IT, inventar og legeplads Glamsbjerg Skole - multibane Assensskolen (fra drift) Ebberup Skole (fra drift) Glamsbjerg Skole (fra drift) Salbrovadskolen (fra drift) Tallerupskolen (fra drift) Verninge Skole (fra drift) Vissenbjerg Skole (fra drift) Aarupskolen (fra drift) Anlæg i alt Skoler overførsel fra drift til anlæg Der søges om en tillægsbevilling på i alt kr. til skoleområdet til større indkøb af it, inventar og etableringsomkostninger til bl.a. lærerarbejdspladser. Tommerup skole har tidligere overført budget fra drift til anlæg, og har et restbudget på kr., som søges tilbageført til driften. Tillægsbevillingen modsvares af en tillægsbevilling under drift. Fordeling på skoler: kr. Assensskolen Ebberup Skole 261 Glamsbjerg Skole 200 Salbrovadskolen 115 Tallerupskolen Tommerup Skole -170 Verninge Skole 335 Vissenbjerg Skole 455 Aarupskolen 820 I alt Konsekvens for budget 2015: Ingen 8. Plejecentre, bosteder og aktivitet (I kr.) Plejecentre, bosteder og aktivitet Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse Tillægsbevilling Flytning af Erhvervs- og Aktivitetscenteret

32 Pilebakken udbedring i fm. om/tilbygning (fra drift) Handicapbus-Bostedet Stærevænget (fra drift) Handicapbus-Bostedet Østerbo (fra drift) Flisebelægning m.m. v/flemløse Plejehjem Plejecentre APV hjælpemidler (fra drift) Madservice (fra drift) Anlæg i alt Flytning af Erhvervs- og Aktivitetscenteret Der søges om en tillægsbevilling på kr. til ekstra udgifter til fundering på grund af skjult kloakering, som ikke var lovligt udført samt manglende brandadskillelse mellem værksted og kontor. Konsekvens for budget 2015: Ingen Handicapbus Bostedet Stærevænget og Bostedet Østerbo I forbindelse med regnskab 2013 blev der fra drift overført kr. til anlæg til handicapbus til hvert af de to bosteder. Der har efterfølgende vist sig et behov for udelukkende at købe personbiler, hvorfor der søges om, at de to bevillinger anvendes til køb af personbiler. Konsekvens for budget 2015: Ingen Plejecentre APV hjælpemidler (fra drift) Der søges om en tillægsbevilling på kr. til APV hjælpemidler. Tillægsbevillingen modsvares af en tillægsbevilling under drift. Konsekvens for budget 2015: Ingen Madservice (fra drift) Der søges om en tillægsbevilling på kr. til Madservice. Tillægsbevillingen modsvares af en tillægsbevilling under drift. Konsekvens for budget 2015: Ingen 9. Jordforsyning (I kr.) Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse Tillægsbevilling Jordforsyning Fællesudgifter og indtægter, Boligformål Fællesudgifter og indtægter, Erhvervsformål Køb af jord Salg af jord

33 Højsletten, etape 2, Tommerup (bolig) Eventyrbakken, Mørkmosehøj, Aarup (bolig) Forskønnelse af arealer v/arena Assens Anlæg i alt Fællesudgifter og indtægter, Boligformål Der søges om en tillægsbevilling på kr. til kloakering ved udstykningen Drejervænget, Skalbjerg. Yderligere behov skyldes meget skrappe krav til udledning til å. Tillægsbevillingen modsvares af en tillægsbevilling under Jordforsyning, køb af jord.

34 Bilag: 6.1. Samlenotat IMU - 3. budgetopfølgning Udvalg: Innovations- og Medborgerskabsudvalget Mødedato: 03. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

35 Samlenotat for Innovations- og medborgerskabsudvalget 3. budgetopfølgning pr. 30. september DRIFT Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Innovations- og medborgerskabsudvalget, at der forventes et merforbrug på kr. Der søges en tillægsbevilling på kr. finansieret af en negativ tillægsbevilling på Økonomiudvalget. Netto kr. Innovations- og medborgerskabsudvalget Korrigeret budget 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse Tillægsbevilling Overførsel til Minus = mindreforbrug På IT-driften forventes et merforbrug på kr., som primært skyldes udgifter til KMD og KOMBIT i forbindelse med monopolbrud. På grund af generel tilbageholdenhed i løbet af året samt besparelse på licenser pga. nye aftaler er merforbruget mindre end tidligere estimeret. Der søges en tillægsbevilling på kr. finansieret af en negativ tillægsbevilling på Økonomiudvalget. 1

36 Bilag: 7.1. Innovationsprisen Oversigt over indstillinger innovationsprisen Udvalg: Innovations- og Medborgerskabsudvalget Mødedato: 03. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

37 Projekttitel 1. Tværfaglig indsats til misbrugere 2. Hjælp os, så vi kan hjælpe jer 3. De nye daghjem i Assens Kommune Arbejdssted Psykiatri og misbrug, Assens Kommune Rengøringsteamet, Assens Kommune Daghjem og demensteam, Assens Kommune Beskrivelse Tværfaglig indsats i forhold til misbrugere, som ikke kan profitere af et ordinært ambulant behandlingstilbud på grund af kaotiske livsforhold eller andre omstændigheder, der gør det umuligt eller meget vanskeligt for borgeren at møde til behandling i misbrugscenterets afdelinger. Projektet er et samarbejde mellem misbrugscenteret og hjemmeplejen, som er skabt ud fra et behov for at gøre tingene anderledes, hvor borgere med en kaotisk livsførelse og en social udsathed, tilbydes medicinsk og socialfaglig behandling i eget hjem Deltagere Er projektet nyt? Er projektet gennemført i praksis? Har projektet skabt merværdi, og er den dokumenter et? Per Ørsted Honore og Jeanette Johansen (Hanne Longhi har indstillet) Det er en ny måde at tilbyde behandlingen på Projektet er aktuelt under udførelse for innovationsmidler, der blev tildelt og lever sit liv i velfungerende treenighed (Hjemmepleje- borgermisbrugsbehandling) Hjemmeplejen opkvalificeres til at kunne foretage tidlig opsporing og iværksætte korte interventioner i samarbejde med misbrugscenteret. Der opnås synergi ved dette samarbejde, ved at medarbejderne bliver bedre i stand til at samarbejde med borgere i eget hjem, løse opgaverne og serviceoplevelsen for borgeren højnes herved. Projektet skal, på humoristisk vis, forsøge at skabe en større fælles og sammenhængende forståelse for rengøring, hygiejne og affaldshåndtering blandt kommunes ansatte og brugere. Vha. en filmproduktion skal projektet sætte fokus på rengøringsteamets arbejde og forbedre samarbejdet mellem rengøringsteamet og brugerne på kommunens folkeskoler, så rengøringsteamet kan udføre deres arbejde på bedste vis, og risikoen for bakterier, sygdomme m.m. reduceres. Filmen bliver en del af en pakke bestående af en pjece, et opgavehæfte, bakterietests, billeder/skilte og muligvis skydeskiver til at sætte i toiletterne, som lærere på de enkelte skoler i kommunen kan bestille. Herefter rykker et hold fra rengøringsteamet ud og underviser eleverne om rengøring og hygiejne i samarbejde med lærerne. Interne aktører er en sundhedsplejerske, Musikskolen, Assens Forsyning, Sundhed og Trivsel, lærere, elever samt rengøringsassistenter, og af eksterne aktører kan nævnes serviceassistenter fra AMU-Fyn og Sorø Kommune. Ja. Det gør brug af en forebyggende tankegang og forsøger via information og motivation at gøre noget ved problemet. Ikke endnu. Der skal lægges sidste hånd på filmen, og herefter skal pakken testes i tre klasser og efterfølgende rettes til, hvis der er elementer, som ikke fungerer efter hensigten. Ikke endnu, men det forventes at skabe øget arbejdsglæde i rengøringsteamet og mindre sygefravær blandt kommens ansatte og brugere, som følge af bedre rengøring og reduceret smittefare. I 2013 blev det igennem en innovationsproces besluttet at lave et nyt daghjem med 3 geografiske placeringer og kun én leder, mod de 4 forskellige ledere, der var på dette tidspunkt. 1. april 2014 startede implementeringen af de nye daghjem op. Den gamle daghjemskultur og - struktur skulle ændres og med én leder, som blev leder for daghjem og demensteam, var der således én til at lægge et fælles fundament og en rød tråd. Borgerne støttes i at bevare færdigheder, så de kan blive i deres eget hjem længst muligt. De tilbydes hver dag fysisk træning og aktiviteter, der vedligeholder hjernen. Der er blevet iværksat mange projekter, små udflugter, opstartsbesøg hos borgerne inden de starter i daghjemmet og støtte til pårørende Medarbejdere og leder på daghjemmet. (Interessenter fra demensteam, myndighed, hjemmeplejen, sygeplejen, træning, frivillige og pårørende til daghjemmets borgere) Projektet er kommet godt fra start, og borgerne og samarbejdspartnere har taget rigtig godt imod. Nogle af borgerne siger, så er det ikke så slemt, som vi havde frygtet, tværtimod. Der har ikke kunnet hentes sparring andre steder, da der ikke er andre kommuner, der arbejder med daghjemmene på den måde, som de gør. Ja Det øgede faglige fokus på daghjemmene har medført, at borgere bliver mere aktive og vedligeholder deres færdigheder både fysisk og mentalt. Demente blomstrer mere op og blive mere rolige, når de kommer i daghjem og får struktur og tilbud om socialt samvær og aktiviteter, der passer til deres behov. Medarbejderne i daghjemmet har den tværfaglige styrke, at de formår at lave aktiviteter, hvor alle borgere, uanset diagnose, kan samles omkring den samme 1

38 Er projektet tværfagligt? Har projektet skabt ringe i vandet? Projektet er et samarbejde mellem misbrugscenteret og hjemmeplejen, hvor opgaverne hos borgeren løses efter såvel social- som sundhedslovgivning. Projektet har givet en erkendelse af, at et helhedsorienteret mindset har stor betydning for, om den enkelte borgers liv lykkes eller ej, og at samarbejde kan medvirke til at Assens Kommunes ydelser kan bindes sammen på anden måde, så de bliver til gavn for alle Ja, projektet er tværfagligt, idet der er inddraget mange forskellige aktører bl.a. Sundhedsplejen, Musikskolen, Sundhed og Trivsel, lærere, elever samt rengøringsassistenter. Desuden er der hentet viden og sparring fra Sorø Kommune, som har lavet et lignende projekt, og serviceassistenter fra AMU-Fyn er blevet spurgt til de problematikker, de møder. Ikke endnu. Filmens primære målgruppe er brugere af kommunens folkeskoler, men tanken er, at alle tager ved lære af filmen, da mange af de samme problematikker udspiller sig på andre institutioner, kontorer o.l. i kommunen. Filmen skal derfor på Aksen, når den er færdig. aktivitet ca. 2 gange om dagen. Derudover er der individuelle aktiviteter i løbet af dagen. Medarbejderne i daghjemmene har viden om demens og ældre og er enten social og sundhedsuddannet eller ergoterapeuter. Denne tværfaglige sammensætning giver fokus på de sundhedsfremmende og forebyggende indsatser i hverdagen og et tæt samarbejde med hjemmeplejen, myndighed, demensteam, træning og sygeplejen, hvor der arbejdes med de samme mål og handleplaner. Daghjemmets tætte samarbejde og sparring med demenskoordinatorerne og hjemmeplejen gør, at de forskellige observationer og faglige vinkler giver de bedste løsninger for den demente borger Projektet har banet en vej undervejs og vil fortsat bane flere veje inden for dette område, til gavn for samfundet og de svageste borgere og deres pårørende. Projekttitel 4. Færre print (vedhæftet 3 pdf-filer) 5. Regnvandsbassin: Terrariet i Vissenbjerg 6. Misbrugsteamet i Hjemmeplejen Arbejdssted Digitalisering & Velfærdsteknologi og HR Terrariet i Vissenbjerg Hjemmeplejen i Tommerup Beskrivelse Færre Print-projektet har lagt stor vægt på, at man udnytter systemernes funktioner, så man ikke printer, hvis der findes en digital løsning i systemet, der kan gøre det ud for print. Både borgmester og kommunaldirektør medvirkede som blikfang i kampagnen, hvilket skabte opmærksomhed. Medarbejdere på både rådhuset og i Jobcenteret fik desuden mulighed for at bidrage til projektet i form af deltagelse på åbent hus-arrangementer, og her fik de flere gode input til, hvordan man kan undgå print eller hvilke ting, man ikke kan undgå at printe. I forbindelse med renovering af Terrariet i Vissenbjerg skulle den eksisterende faskine til håndtering af regnvand renoveres og ombygges. Dette ville man gøre på en smart og økonomisk fordelagtig måde. I samarbejde med Terrariet fremkom en idé om ikke at lede alt regnvandet ned i en faskine under jorden, men i stedet forsøge at skabe noget interessant ved parkeringsarealet, hvor publikum ankommer til Terrariet. Idéen blev til virkelighed i form af et såkaldt regnbed (raingarden), som er anlagt på jordoverfladen med overløb til faskinen. Et regnbed er en lavning i terrænet, som er designet til at modtage afstrømmende regn. Regnbedet kan etableres med en lille ø og dekorative planter, som giver et smukt visuelt udtryk ved parkeringsarealet. Samtidig er der mulighed for at indhegne regnbedet og udsætte padder og krybdyr. Dvs. ud over at håndtere regnvandet kan regnbedet altså fungere som en slags teaser for publikum ved ankomst Hjemmeplejen i Tommerup har de sidste 4 år haft en gruppe af medarbejdere, der tager sig særligt af misbrugere, misbrugere med en psykiatrisk overbygning: I daglig tale Misbrugsteamet. Gruppen består at 9 medarbejdere, der alle har specielle personlige og faglige kompetencer til at arbejde med denne gruppe af hjemmeplejeborgere. 2

39 Deltagere Er projektet nyt? Er projektet gennemført? Har projektet skabt merværdi, og er den dokumenter et? Er projektet tværfagligt? Har projektet skabt ringe i vandet? Digitalisering & Velfærdsteknologi i samarbejde med HR: Heidi Andersen og Lise Kjærby Nielsen (og Linn Stokke, HR og Jesper, D&V). Færre Print er et nyt projekt på rådhuset og i Jobcenteret, som i stedet for at handle om nulprint, tager udgangspunkt i, at man kun printer det nødvendige, hvilket kan være meget forskelligt alt efter ens arbejdsopgaver. Færre Print-projektet skiller sig ud ved at lægge vægt på humor i kampagnematerialerne, som vakte opmærksomhed og for at forsøge at gribe opgaven anderledes an end vi er vant til på rådhuset. Projektet er gennemført i uge 40 og første opfølgning på projektet i uge 43. Dog følger lidt mere opsummering i november. Målet med projektet er, at de færre print skal kunne ses på printerstatistikken for rådhuset og Jobcenteret. Nyeste statistisk vil blive en del af opfølgningen i november. Der er kommet mange positive kommentarer på projektet, som viser, at der er blevet skabt en opmærksomhed i form af materialet, der blev brugt i kampagneugen (se bl.a. vedhæftede eksempler på kampagnemateriale). Ja det involverer både HR og Digitalisering & Velfærdsteknologi, og samtidig har kampagnen kørt både på Rådhuset og i Jobcenteret. Helt konkret er et team i Borgerservice, på baggrund af kampagnen, begyndt at medbringe computere til møder frem for print. til terrariet og et smukt bed at se på. (se billeder i bilag) Terrariet, Byg og Beredskab (Søren Holm), Miljø og Natur (Gunilla Ørbech) Delvist. Der er ikke kørt lignende projekt før, men regnvandsbede er ikke noget nyt. Bassinet er bygget, men processen er stadig i gang, og der undersøges om dyr kan sættes ud osv. Projektet har opnået en økonomisk og etisk smart løsning på spildevandet og samtidig skabt underholdningsværdi for publikum til terrariet. Kommunens bygningsafdeling og miljøafdeling og Terrariet arbejdede tæt sammen om projektet, hvor de forskellige fagligheder blev bragt i spil. Nej. Men sat gang i tanker omkring kreative løsninger til spildevand. Misbrugsteamet i Hjemmeplejen Tommerup. (Indstillet af sosu-assistent, Hanne Nielsen) Det har kørt i 4 år, men bliver løbende udviklet. Projektet bliver løbende udviklet og er flyttet fra at være meget internt i hjemmeplejegruppen til at inddrage mange tværfaglige samarbejdspartnere. Dem, der arbejder i gruppen, ser det som en stor fordel, at de bidrager med de specieller kompetencer, de har. Det betyder at borgeren oplever medarbejderne som lyttende, inddragende, nogen der sætter grænser, drager omsorg, og giver faglig sparring og coaching. I gruppen opleves, at borgerne opnår større tryghed til hjemmeplejen(systemet), at de i længere tid forbliver i en god udvikling og at personalet opnår en stor viden om den enkelte borger. Gruppen samarbejder på tværs i kommunen med misbrugscenteret, misbrugskonsulent, støttekontaktperson, visitator, hjemmesygeplejen, psykiatricenteret, botilbud, praktiserende læge, psykiatrisk afdeling m.m. Projektet udvikler sig hele tiden. I begyndelsen var borgeren og personalet frustreret over, at det opleves, som at der ingen hjælp var at hente. Men nu går borgere med meget svære og lang tids misbrugsproblemer i behandling og forbliver i behandlingen vha. den støtte, der gives fra misbrugsteamet. Der forebygges, og der er en stor del af borgerne, der forbliver i hjemmeplejen. De opnår at skal have mindre hjælp, og der sker ikke indlæggelser. Det aflaster også misbrugscenteret en del. Der er mange flere misbrugere, der bliver hjulpet og får en hverdag med mere indhold. 3

40 Projekttitel 7. Læsegrupper for sårbare/ensomme ældre i 8. Flyt i flok 9. Den innovative byggesagsbehandling plejeboliger Arbejdssted Plejeboligerne i Assens Kommune Flemløse Plejehjem Byg, Beredskab og Ejendom Beskrivelse 12 frivillige og to ledere er blevet uddannet som læsegruppeledere og afholder læsegrupper 1 gang om ugen på 6 plejehjem i Assens Kommune. Målgruppen er sårbare og ensomme ældre, som bor i plejeboliger, og som har lyst til at deltage. Læsegrupperne skal give beboerne et spændende afbræk i dagligdagen, skabe et fællesskab omkring oplevelsen af litteratur samt få erfaringer og erindringer til at træde frem. Deltagere Er projektet nyt? Er projektet gennemført? To ledere fra plejeboligerne, konsulent for aktivt medborgerskab, Læseforeningen, frivillige læsegruppeledere og Assens bibliotek interessent i projektet. Ja, der har ikke tidligere være læsegrupper med guidet fælleslæsning i Assens Kommune. Samtidigt er det første gang, at Læseforeningen udbredte guidet fælleslæsning i en kommune. Ja. Læsegruppevejlederne er uddannet, og der er læsegrupper hver uge på 6 plejehjem i Assens Kommune. Målet var, at der skulle være læsegrupper på alle 9 kommunale plejehjem, men det har kun været Et forflytningsprojekt gennemført i perioden 1. januar 2011 til 31. januar Forebyggelsesfonden har støttet projektet med 8,5 mio. kr. og Assens Kommune har været ansøgerkommune. Der var mange samarbejdsparter og i Assens Kommune deltog Flemløse Plejehjem. Baggrunden for projektet tager afsæt i en forståelse af, at nedslidning samt arbejdsbetingede skader indenfor bevægeapparatet er højt for social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere (SOSU-personale) inden for ældreplejen. Projektet har især arbejdet på at forbedre det fysiske arbejdsmiljø omkring forflytninger, men har samtidig arbejdet på flere planer, da en organisations arbejdsmiljø er kompleks. Ideen har været at undersøge, hvilke forudsætninger og initiativer, der er mest effektive i forhold til at etablere et godt arbejdsmiljø indenfor plejesektoren. Formålet har været at afdække forklaringer på, hvorfor forflytningshjælpemidler enten ikke anvendes eller ikke anvendes optimalt, og herudfra udvikle løsninger. Deltagende kommuner; Billund, Randers, Næstved, Haderslev, Sønderborg, Jammerbugt og Assens. Desuden Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt, Social- og Sundhedsskolen Fyn, LederForum, konsulentfirma Tisturion, 300 social og sundhedshjælpere og social og sundhedsassistenter fra de deltagende kommuner, sagsbehandlende terapeuter fra Myndighed Sundhed og arbejdsmiljøkonsulent. Flemløse Plejehjem har stiftet bekendtskab med metoder, som de ikke tidligere eller i samme omfang har arbejdet med i fht. at få afdækket problemstillinger og udfordringer. Som noget nyt i Assens Kommune havde medarbejderne i Flemløse Plejehjem mulighed for, selv at bestemme, prioritere og indkøbe (velfærdsteknologiske) hjælpemidler. Projektet er gennemført, og der er lavet evalueringsrapport Projektet går ud på, både at få flere tilfredse borgere, samt mere tilfredse medarbejdere. Både ansøgere og sagsbehandlere inddeles i kategorier. På den måde kan sagsbehandlere og ansøgere sammensættes på en rigtig god måde, da det er ikke alle, der er lige gode til det samme, og sagsbehandlere har ikke de samme præferencer, når det kommer til arbejdsopgaver. Nogle er rigtig gode til, og kan lide, at tale med og vejlede fru. Hansen om en tilbygning, mens andre er bedre til, og synes bedre om, at tale med den fagligt kompetente rådgiver. Byg, Beredskab og Ejendomschef Lars Evald Jensen og byggesagsbehandlerne Normalt fordeles byggesagerne i de fleste byggesagsafdelinger mellem sagsbehandlerne ud fra et geografisk område, ud fra ansøgningens type (garage, enfamiliehus, fabrik osv.). Her matches ansøgers personprofil med sagsbehandlerens, for at opnå bedre kommunikation i sagsforløbet samt skabe mere arbejdsglæde for sagsbehandlerne. Projektet er startet i august 2013, er implementeret og i fuld drift. Det er en løbende proces, der optimeres hele tiden, så fuldt gennemført forventes ikke at nås. 4

41 Har projektet skabt merværdi, og er den dokumenter et? Er projektet tværfagligt? Har projektet skabt ringe i vandet? muligt med 6 grundet antallet af læsegruppeledere. Ja. Læsegrupperne har skabt merværdi for beboerne, som udtrykker glæde ved at deltage. Nogle steder afholdes læsegruppen i en af beboernes lejlighed, hvilket giver beboeren en værtsrolle, som sjældent hører hverdagen til. Annonceringen og udvælgelsen af læsegruppeledere har også givet nogle nye frivillige, som typisk ikke ville melde sig til ældreområdet. Bl.a. frivillige, som stadig er i arbejde og som også bruger guidet fælleslæsning på deres job. Ja. Projektet er gået på tværs af kommunen internt og har eksternt inddraget frivillige og Læseforeningen. Der arbejdes pt. med Læseforeningen om udbredelse af læsegrupperne. Målet er at få fat i demensramte, som stadig bor i egen bolig. Guidet fælleslæsning skaber nemlig rigtig gode oplevelser hos demensramte. Middelfart Kommune overvejer pt. at gøre det samme som i Assens Kommune. Man kunne overveje, at benytte guidet fælleslæsning i socialt udsatte boligområder. Projektet har givet stor merværdi for det deltagende plejehjem, som nu er ved at blive overført til øvrige plejeboliger og bosteder. Merværdien er dokumenteret i evalueringsrapporten. Bl.a. er der opnået viden om de misforståede hensyn, som medarbejderne tager, når de vælger ikke at bruge hjælpemidler, da de troede, at beboerne hellere ville have, at medarbejderne løftede dem i stedet for at bruge hjælpemidler. I høj grad. Se deltagerne. På baggrund af projektet er de øvrige plejeboliger og sociale bosteder netop i gang med at implementere en Carendostol, som Flemløse Plejehjem indkøbte til projektet. En hygiejnestol som giver merværdi for beboerne, for medarbejdernes arbejdsmiljø og ressourcerne. Implementeringen bygger på de erfaringer og den viden, som Flemløse Plejehjem har fået under projektet. Forandringerne har ført til optimering af flere processer i sagsbehandlingen, herunder mere fokus på kommunikationsformer, sagsbehandlingstider mv. Der er inden implementering udført en brugertilfredshedsundersøgelse, hvor alle ansøgere i et tidsinterval på 6 mdr. er blevet bedt om at svare. Der var en stor svarprocent. Tilsvarende undersøgelse er planlagt om 1-2 år for at måle ansøgernes tilfredshed med de nye tiltag. For sagsbehandlerne har det skabt langt større arbejdsglæde at vi gør det, vi er gode til, altså at opgaverne tilpasses det, den enkelte er god til. Sagsbehandlingstiden er helt konkret ikke vokset betydeligt i takt med en stigende sagsmængde. Da en del af formålet med projektet er at skabe mere tilfredse kunder, er borgere, virksomheder mv. inddraget ved ansøgning/anmeldelse til bygningsmyndigheden. Andre myndighedsområder i forvaltningen er delvist også inddraget, da kommunikationen med vores kollegaer er ændret. Projektet vil i nær fremtid blive præsenteret på personalemøde for By, Land og Kultur, så vores nærmeste kollegaer får kendskab til det. Endnu har projektet os bekendt ikke affødt lignende projekter/forandringer i andre afdelinger. 5

42 Bilag: 8.1. Bilag 1 Prof på Tværs Ansøgningsformular KL Innovationspris 2014.docx Udvalg: Innovations- og Medborgerskabsudvalget Mødedato: 03. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

43 ANSØGNINGSFORMULAR - INNOVATIONSPRISEN Ref ACJ [email protected] Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /2 Indstillingens titel Prof på Tværs Kommune(r) og evt. eksterne samarbejdspartnere Assens Kommune 1

44 Indsatsen Hvad er formålet med indsatsen/tiltaget? Hvilket problem eller potentiale svarer indsatsen på? Hvad handler indsatsen/tiltaget om? Formålet er at øge organisationens generelle innovationskapacitet. Indsatsen tager hånd om politiske, ledelsesmæssige og fagprofessionelle barrierer for innovation. De politiske barrierer handler om, at politikere i traditionelle sektorudvalg kan have svært ved at se på tværs af politikområder og er tilbøjelige til at løse borgernes problemer indenfor rammerne af kun ét politikområde. Omdrejningspunktet for det politiske lederskab bliver let magtkampen om hvilket sektorområde, der er vigtigst. Men opgaven er at bedrive politisk lederskab i et lokalt fællesskab, hvor opgaverne nytænkes sammen med medarbejdere og borgere, så kagen bliver større. De ledelsesmæssige barrierer handler om, at stregerne på organisationsdiagrammet opstiller nogle snævre rammer for kompetence- og opgavefordelingen i organisationen og dermed et meget snævert succeskriterie for såvel topledere, som daglige områdeledere: at levere serviceydelser på et rimeligt niveau uden at overskride budgettet. Ledelsesopgaven centreres ofte om ressourcekampen om at skaffe flere ressourcer til det enkelte område og om at få ressourcerne til at slå til. Men opgaven er at tage ansvar for den fælles udfordring, det er at lede kommunen at spille hinanden gode på tværs af de streger, der er kridtet op i organisationsdiagrammet. De fagprofessionelle barrierer handler om de stærke faglige miljøer, der er skabt på baggrund af kommunalreformen miljøer, der er bygget op omkring monofagligheder, og hvor kulturen trives om et vi og dem. Det professionelle arbejde tænkes og leveres tit indenfor et meget afgrænset fagligt paradigme og uden et tæt samarbejde med borgerne. Men opgaven er at nytænke løsninger på tværs af monofagligheder og med inddragelse af borgerne, så der sker en positiv forandring i borgernes liv. I Assens tror vi på betydningen af formelle strukturer. Vi tror, at de er med til at understøtte den uformelle kultur, der gennemsyrer det daglige arbejde i organisationen og det brede samarbejde i kommunen. Derfor har vi i Assens kommune forandret de formelle politiske, ledelsesmæssige og professionelle strukturer, så alle niveauer af den kommunale organisation kan understøtte udviklingen af en mere uformel, tværfaglig og innovativ organisationskultur. 2

45 Byrådet har per 1.januar 2014 skabt en ny politisk struktur med et fast stående udvalg for Innovation og Medborgerskab. Udvalget arbejder på tværs af de traditionelle fagudvalg og understøtter nytænkningen af velfærdsløsningerne og udviklingen af det aktive medborgerskab i Assens Kommune. Ligeledes er der per 1.april 2014 skabt en ny administrativ organisation med 2 nye direktørområder: Velfærd og Innovation & Netværk (foruden det eksisterende direktørområde By, Land & Kultur). Det nye, store velfærdsområde omfatter næsten 80 procent af de kommunale opgaver. Det giver gode forudsætninger for at arbejde på tværs af de traditionelle fagområder børn, arbejdsmarked, ældre, handicap, skole, misbrug, psykiatri osv. Direktørområdet Innovation og Netværk understøtter ved hjælp af to stabe, Organisation & Personale og Borgerservice & Digitalisering, både innovation, tværfagligt samarbejde og aktivt medborgerskab på alle områder. Men der skal mere til for at nå målet om en ny stærk innovationskultur i Assens kommune. I den daglige praksis skal forskellige monofagligheder mødes med aktive borgere om løsningen af opgaver, for når mangfoldigheden aktiveres, fremmes nytænkning og innovation. Derfor er vi i gang med at etablere formelle netværk (understøttet af kompetenceudvikling) som et arbejdsredskab og en katalysator for mere tværfagligt og mere borgerinddragende samarbejde i Assens. Netværk gør vores organisation fleksibel og i stand til at reagere hurtigt på borgernes og virksomhedernes ændrede behov. Vi kan hurtigt sætte forskellige faglige kompetencer sammen om en opgave, og udnytte den samlede viden, der findes i organisationen bedre. Med netværk er Assens kommune gearet til løbende forandringer. Netværkene i Assens kommune mål- og rammestyres af en leder og alle ved, hvem der deltager. Udfordringen er i centrum for netværkets dannelse, og det er udfordringens karakter, der bestemmer: hvem, der ejer netværket hvem, der leder netværket hvem, der deltager i netværket hvem, der understøtter netværket 3

46 Hvis udfordringen ændrer karakter, inden der er fundet en ny og fælles løsning på den, skifter vi ud i netværkets deltagerkreds. Vi tager afsæt i to forskellige typer af udfordringer, når vi danner netværk. 1. Helhedsnetværk Når vi arbejder med meget komplekse opgaver på ét isoleret fagområde, løser vi i bedste fald kun en del af udfordringen. I værste fald kan vi slet ikke løse problemet eller vi skaber problemer for opgaveløsningen på et andet område. Det er ineffektivt, og vi hindrer borgerens eller virksomhedens positive udvikling samtidig med at vi belaster kommunens økonomi. Ofte ved vi godt, at det er den manglende helhedstænkning, der er den største barriere for at lykkes. Vi nedsætter derfor et Helhedsnetværk, som skal udvikle en helhedsorienteret opgaveløsning. Netværket er karakteriseret sådan: Nedsættes af direktionen/fag-/stabschef og følges af Innovations- og Medborgerskabsudvalget Deltagerne er kommunale medarbejdere med forskellige og relevante monofagligheder Deltagerne er fortsat en del af de almindelige driftsområder Der afsættes et antal måneder til at arbejde med at udnytte den viden, der findes på tværs af organisationen Understøttes på de første 3-4 møder af en proceskonsulent fra HR 2. Innovationsnetværk. Når vi løser opgaver på samme måde dag ud og dag ind og har prøvet med små-justeringer indenfor vores eget faglige univers, uden at det har skabt den ønskede effekt, skal vi stoppe op. Vi fornemmer ofte, at der er brug for at gå helt nye veje. Vi nedsætter derfor et Innovationsnetværk, som skal udvikle en helt ny løsning på udfordringen. Netværket er karakteriseret sådan: Nedsættes af direktionen/chefer/lokale ledere og følges af Innovations- 4

47 og Medborgerskabsudvalget Deltagerne er kommunale medarbejdere med forskellige monofagligheder (også umiddelbart irrelevante ) og eventuelt eksterne deltagere i form af borgere, virksomheder eller andre relevante parter. Deltagerne er fortsat en del af de almindelige driftsområder For kommunale medarbejdere afsættes et antal dage og for eksterne deltagere et antal timer til at udvikle en ny løsning Innovationsnetværk understøttes af en deltager i netværket, som har gennemført KLK s innovationsuddannelse og efteruddannelse i procesfacilitering. Figur. To typer af netværk i Assens kommune Formål Hvem nedsætter? Hvem deltager? Hvem understøtter? Hvor lang levetid har netværket? Helhedsnetværk Helhedsorienteret opgaveløsning direktionen/fag/stabschefer Medarbejdere fra forskellige afdelinger med forskellige monofagligheder Projektleder/proceskonsulent fra HR Mellemlang 3 eller flere mdr. Innovationsnetværk Nyskabende opgaveløsning Direktionen/chefer eller den lokale leder Medarbejdere med forskellige monofagligheder, borgere og andre eksterne parter En netværksdeltager med særlige kompetencer i procesfacilitering Kort c.a. 10 arbejdsdage 5

48 Ideen Hvad er det nye og innovative ved ideen bag indsatsen/tiltaget? Hvor kommer inspirationen til indsatsen fra? Det nye kan både være selve ideen eller processen frem mod ideen eller løsningen. Vi investerer i at forbedre hele organisationens langsigtede innovationskapacitet, og ikke blot et enkeltstående innovationsprojekt/- forløb. Tværfaglighed og aktivt medborgerskab ses som hver side af samme innovationsmønt. Der er fokus er på diversitet, dvs. forskellige monofaglige perspektiver og forskellige borgerperspektiver som driver for innovation, da vi tror på, at det er sammensætningen af teamet, der er afgørende for nytænkning, og ikke blot den gode idé. De formelle organisatoriske strukturer omkring innovation understøtter hinanden på alle niveauer for at forhindre, at barrierer på ét organisatorisk niveau ødelægger et velfungerende samarbejde på et andet organisatorisk niveau. De formelle strukturer er IKKE målet i sig selv, men midlet til at kick-starte forandringsarbejdet og til at sikre, at der på længere sigt udvikles en uformel innovationskultur, som gennemsyrer hele Assens kommune. Inspirationen er kommet fra flere kilder. For det første praksiserfaringer med innovationsprocesser, som har lært os, at kompetenceudvikling i innovation ganske vist er en nødvendig, men slet ikke tilstrækkelig forudsætning for at innovationskulturen spreder sig. De uddannede innovatører har stået alt for alene med opgaven. Det har lært os, at der skal et langt større politisk og ledelsesmæssigt fokus på innovationsprocesserne, og innovationen skal integreres i det daglige arbejde overalt i kommunen, hvis ikke de gode udviklingsintensioner skal drukne i den daglige drift. For det andet er vi inspireret af forskningsbaseret viden om, hvad der fremmer innovation. Vi har set på forskning indenfor erhvervsinnovation, hvor ledelse af innovationsprocesser og tværfaglighed tillægges stor betydning. Vi har også set på forskning indenfor offentlig innovation, hvor netværk og samspil med borgere og andre eksterne aktører tillægges stor værdi. 6

49 Metoder Hvordan har I arbejdet med at udvikle jeres idé og realisere indsatsen/tiltaget? Hvilke metoder har I anvendt? Hvad har været den største gevinst ved at bruge disse metoder? Hvad har været den største læring? Byrådet og direktionen i Assens kommune har sammen været drivende kraft bag ideen om at udvikle hele den kommunale organisations innovationskraft. Der er formuleret en vækststrategi i byrådet i sidste periode, som har anvist vision og mål, og de første strukturelle ændringer er blevet realiseret i forbindelse med konstitueringen af det nye byråd. Direktionen har derefter været drivende kraft i forhold til at realisere strukturændringer på det administrative niveau. Den grundlæggende metode har altså været strukturelle, organisatoriske forandringer. En anden metode er at skabe størst mulig diversitet i forhold til den udfordring, der sættes i centrum for innovation. Forskellige monofagligheder og forskellige borgerperspektiver er både drivere for mere sammenhængende borgerforløb og driver for innovation. Endelig er en tredje metode ledelse. Innovationsforløb skal ledes hele vejen igennem: fra den politiske ledelse til den administrative topledelse til den decentrale leder. Metoden er ikke ny, men nødvendig - for tillærte innovationsmetoder drukner i daglig drift, hvis ledelsen ikke tager opgaven på sig. Innovation skal ledes. Sidstnævnte har været den væsentligste læring. Innovation blomstrer ikke op helt af sig selv. Den politiske og administrative ledelse skal ikke alene så frøene, de skal også gøde, vande og følge væksten ellers bliver der intet udbytte at høste. 7

50 Proces Hvor langt i processen er I? Er I i gang med at udvikle eller planlægge? Er I i gang med at virkeliggøre, eller er ideen allerede blevet til virkelighed? De organisatoriske ændringer på det politiske og ledelsesmæssige niveau er implementeret. Netværksstrukturen i den øvrige del af organisationen er under etablering, og understøttes af målrettet kompetenceudvikling til ledere, netværksfacilitatorer og medarbejdere. Derudover understøttes arbejdet med målrettet kommunikation til hele organisationen om både forandringsprocessen (hvorfor gør vi det? Og hvordan gør vi det?) og om de resultater vi løbende opnår (de gode case-stories ). Den politiske arbejdsform er delvist ændret, idet der er større samspil mellem de forskellige politiske udvalg. Direktionens arbejdsform er ændret, idet der i højere grad samtænkes og koordineres på tværs af Direktør-siloer. Medarbejderne har forsøgsvist arbejdet med innovationsnetværk, men der arbejdes fortsat på etablering af forbedret struktur og ledelse af netværkene. Det er fortsat en stor opgave at få inddraget borgerne i netværksarbejdet. Værdi Har ideen/indsatsen/tiltaget skabt værdi? Er værdien dokumenteret? Skriv både hvilken værdi der er skabt, og hvordan den er dokumenteret. Er der tale om værdi i form af øget effekt for brugerne og borgerne, øget produktivitet eller effektivisering, forbedring af serviceoplevelsen for brugere og borgere, øget borgerinddragelse og demokrati? Der er endnu ikke dokumenteret værdi af forandringsprojektet. At opbygge organisatorisk innovationskapacitet er en investering, som kræver mere tid for at manifestere sig i et afkast. Derfor er der også fortsat stort fokus på implementeringen af de relativt nye strukturer for at få dem til at virke i praksis. Det er forventningen, at effekten vil vise sig i form af både mere sammenhængende forløb for borgere og virksomheder og øget inddragelse/samskabelse af løsningerne med borgere/virksomheder. 8

51 Forankring og spredning Hvordan er indsatsen/tiltaget forankret i og uden for organisationen? Hvordan har indsatsens/tiltagets metoder eller ideer spredt sig? Har jeres arbejde affødt nye innovative ideer og tiltag inden eller uden for kommune? Indsatsen er stærkt forankret på det politiske niveau og ledelsesniveau i kommunen og på enkelte områder også på medarbejderniveau. I de kommende måneder arbejdes med at etablere netværk i flere dele af den kommunale organisation. Vi tror dog på sne-bold metoden, dvs. at få gode eksempler på tværfagligt samarbejde og samarbejde med aktive medborgere, kan illustrere de gode historier om både arbejdsglæde og positive effekter og dermed bane vejen for, at andre medarbejdere får lyst til at tage del i den forandring vi ønsker at skabe. Vi prioriterer derfor fokus og dybdegående implementering fremfor stor-scala udbredelse her i starten. 9

52 Bilag: Pkt. 2 - Frivillighedscharter 2013 Udvalg: Innovations- og Medborgerskabsudvalget Mødedato: 03. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

53 CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver anden dansker gør en forskel i frivilligt regi. Det kan være i idrætsforeninger, børne- og ungdomsforeninger, natur- og friluftorganisationer, oplysningsforbund, kulturelle og kirkelige organisationer, frivillige sociale organisationer, handicaporganisationer, patientforeninger, almene boligorganisationer, beboerforeninger, lokalråd, internationale NGO er og mange flere. Danmark er opbygget gennem en lang tradition for et levende civilsamfund med borgere, der tager medansvar, foreningsdannelse og frivillige organisationer, der blomstrer for sig selv såvel som i samspil med det offentlige. Den frivillige verden er en del af fundamentet for vores demokrati. Vi har rod i en kultur, som har skabt fællesskaber og fremdrift, og som gør det muligt, at vi sammen kan løfte den udfordrende fremtid. Den frivillige verden bidrager til et inkluderende samfund og har i mange sammenhænge været med til at skabe det velfærdssamfund, vi har i dag. For at styrke mulighederne for aktivt medborgerskab i forpligtende fællesskaber og for at styrke samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige fornyes charter for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige fra frivilligcharter

54 VISION Charteret skal bidrage til at skabe vilkår for at videreudvikle en frivillig verden, der alene, sammen og i samspil med det offentlige beriger, bevæger og berører den enkelte, fællesskabet, samfundet og fremmer en dynamisk udvikling. Frivilligt engagement har værdi i sig selv, for den frivillige og for andre. Frivilligt engagement bidrager til udvikling af den enkelte og til udvikling af fællesskabet. Visionen for charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige er, at det bliver retningsanvisende, så både den frivillige verden og det offentlige kan anvende det til at skabe, sikre og udvikle samspillet. Visionen for samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige er sammen at bidrage til et inkluderende, ansvarsfuldt og meningsbærende samfund, hvor borgeren finder mening i at være med til at udvikle samfundet. Hvor den frivillige får lejlighed til at bidrage til noget, der giver mening for den frivillige og dennes medmennesker, og hvor personligt engagement, ansvar og medmenneskelighed er drivkraften i frivilligheden og afledte forandringer. Det offentlige understøtter rammer og vilkår for den frivillige indsats. En fortsat udvikling af det danske samfund er afhængig af et konstruktivt og dynamisk samspil. Det fælles potentiale skal forløses, og samspillet skal derfor bygge på ligeværdighed og tillid i relationen mellem den frivillige verden og det offentlige både i dialog og i praksis hvor vi anerkender og respekterer hinanden. 1 VI VIL DEMOKRATI, DANNELSE OG LIVSUDFOLDELSE Forskellighed i frivilligheden er en styrke. Det gælder forskelligheder i identiteter, værdier, aktiviteter, medlemmer, brugere, strukturer osv. Foreningsdannelsen er rygraden i frivilligheden: Herigennem udvikles dannelse og demokratisk medleven. Det offentlige skal aktivt medvirke til at skabe relevante rammer for den frivillige verden og understøtte den enkelte borgers frivillige indsats og foreningernes organisatoriske arbejde. Det offentlige bør inddrage organisationerne, foreningerne og de frivillige i alle relevante spørgsmål og sammenhænge. Et stærkt civilsamfund med aktive frivillige er forudsætningen for et bæredygtigt og demokratisk samfund. Gennem forpligtende fællesskaber opleves tilhørsforhold på tværs af forskelligheder. Vi oplever, at vi, på trods af forskelle mennesker imellem, føler at høre til. De forpligtende fællesskaber bidrager til en strukturel og økonomisk bæredygtighed og til at udvikle identitet og kompetencer. Det er vigtigt, at der er en bevidsthed om, at den frivillige verden og det offentlige er med til at skabe og udfordre hinandens forskellige roller. 2 VI VIL GENSIDIG FORSTÅELSE, TILLID OG RESPEKT Den frivillige verden og det offentlige har hver sine styrker og mål. Vi ser det som konstruktivt, at vi udfordrer hinanden fra hver vores udgangspunkt og med hver vores kompetencer. Forskelligheden, den frivillige verden og det offentlige imellem, er en styrke. Det er afgørende, at samspillet foregår med respekt, tillid og forståelse for hinandens roller og vilkår. Dette kræver blandt andet ledelse, engagement og handling i den frivillige verden og i det offentlige. Forudsætningen for, at vi for alvor i fællesskab kan bidrage til samfundsudviklingen er, at vi sammen analyserer udfordringer og muligheder på alle niveauer. Den fælles analyse er grundlaget for den nødvendige forventningsafstemning

55 og fælles forståelse for, hvad vi i et ligeværdigt samspil kan opnå for at skabe nye løsninger. Foreningerne varetager holdninger og interesser og det offentlige anerkender og respekterer, at foreningerne kan være talerør for disse. 3 VI VIL MEDBORGERSKAB OG MANGFOLDIGHED Et aktivt medborgerskab er et grundelement i den frivillige indsats. Den enkeltes engagement begynder i det nære, men er forudsætningen for, at frivillige organisationer og foreninger kan løfte store og komplekse opgaver, der bidrager til samfundets sammenhængskraft. Derved vokser den enkelte frivilliges engagement ind i et større forpligtende fællesskab. Der skal være plads til alle i den frivillige verden, der udgøres af selvvalgte fællesskaber i al deres mangfoldighed. Der er forskellige former for frivillighed, og alle har noget at bidrage med. Frivilligt engagement bidrager til den enkeltes livskvalitet, og den frivillige verden skaber løsninger sammen med borgerne. Den frivillige verden og det offentlige skal gennem dialog skabe rammer for den enkeltes og det fælles engagement, der motiverer til at løfte opgaver og møde udfordringer, så endnu flere bliver aktive medborgere. Det er vigtigt, at opgaverne er forståelige, konkrete og meningsfulde. Ved at samtænke de frivilliges viden, værdier og forudsætninger i samfundsudviklingen kan vi udvikle løsninger bygget på sammenhængskraft og involvering. 4 VI VIL ARBEJDE SAMMEN Såvel den frivillige verden som det offentlige styrkes af et øget samarbejde og et øget kendskab til hinanden. Den frivillige verden er en engageret, kritisk med- og modspiller til det offentlige. Når den frivillige verden og det offentlige samarbejder og udfordrer hinanden, kan vi forny og udvikle såvel demokratiet som nye løsninger til velfærdssamfundet evt. ved inddragelse af andre parter, fx faglige organisationer, erhvervsliv, fonde mv. I samarbejdet er det vigtigt med tillid, respekt for og forståelse af, at frivillig indsats er frivillig. Vi mødes i øjenhøjde, hvor vi taler sammen med hinanden, ikke til hinanden. Vi aftaler lokalt, hvem der gør hvad, så det enkelte samspil baseres på lokale ønsker, behov og fælles spilleregler, herunder på samarbejdet mellem de frivillige og de offentligt ansatte. Den frivillige verden og det offentlige har et fælles ansvar for at definere klare målsætninger for samarbejde og for at sikre, at indsatsen har værdi for den enkelte og for samfundet. Den frivillige verden, der modtager offentlig støtte, har ret til og bør beskrive værdier, mål og rammer for sit arbejde på baggrund af de demokratiske processer i foreningerne og blandt de frivillige. Frivilligheden udfolder sig bedst, når der gives vide rammer. Vi vil arbejde for et enkelt og ubureaukratisk samarbejde, da det er en vigtig forudsætning for frivilligt engagement. Hvis foreningerne og de frivillige skal bidrage aktivt til udviklingen, er det en forudsætning, at der ikke lægges unødige administrative hindringer i vejen for foreningslivet og de frivillige. Både den frivillige verden og det offentlige kan iværksætte og understøtte samarbejdet. Det er afgørende, at charteret ikke står alene, men at det omsættes til virkelighed og konkretiseres i en lokal sammenhæng. Det nationale charter bør danne udgangspunkt for dialog nationalt og lokalt. Lokalt med det formål fx at udarbejde lokale rammer for samarbejdet også på tværs af sektorer og organisatoriske grænser.

56 ARBEJDSGRUPPEN FOR FORNYELSEN AF FRIVILLIGHEDSCHARTRET Ministre Social- og integrationsminister Karen Hækkerup Kulturminister Marianne Jelved Minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager Fungerende miljøminister Pia Olsen Dyhr Foreninger, organisationer, råd mv. Formand Palle Adamsen, BL Danmarks Almene Boliger Forbundsformand Peder Bisgaard, Dansk Firmaidrætsforbund Formand Stig Glent-Madsen, Dansk Flygtningehjælp Formand Per Paludan Hansen, Dansk Folkeoplysnings Samråd Formand Niels Nygaard, Danmarks Idrætsforbund Præsident Susanne Larsen, Røde Kors Formand Signe Bo, Dansk Ungdoms Fællesråd Landsformand Søren Møller, DGI Formand Stig Langvad, Danske Handicaporganisationer Formand Lars Mortensen, Friluftsrådet Formand Vibe Klarup Voetmann, Frivilligrådet Formand Johs. Bertelsen, Frivilligt Forum, Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Formand Jens Maibom Pedersen, KFUMs Sociale Arbejde Formand Frede Olesen, Kræftens Bekæmpelse Sekretariatsleder Bente Schindel, Kulturelle Samråd i Danmark Formand Steffen Husted Damsgaard, Landdistrikternes Fællesråd Næstformand Kristian Bennedsen, SIND Landsformand Mads Espersen, Ungdommens Røde Kors Landsformand Søren Rand, Ældre Sagen Udviklingschef Andy Andresen, FTF Næstformand Lizette Risgaard, LO Kommuner, KL og Danske Regioner Rådmand Peter Rahbæk Juel, Odense Kommune Borgmester Lene Kjelgaard Jensen, Thisted Kommune Borgmester Jens Ive, Rudersdal Kommune Borgmester Knud Erik Hansen, Faxe Kommune Bestyrelsesmedlem i KL og borgmester i Viborg Kommune Søren Pape Poulsen Formand Bent Hansen, Danske Regioner

57 Bilag: Pkt. 2 - Idekatalog Frivillighedscharter 2014 Udvalg: Innovations- og Medborgerskabsudvalget Mødedato: 03. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

58 IDEKATALOG Idekatalog i forbindelse med Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige Oktober

59 1. INDLEDNING OG BAGGRUND Det idekatalog du sidder med foran dig, har til formål at udbrede kendskabet til Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige (Frivillighedscharteret) og sætte yderligere gang i lokale debatter om rammerne for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige. Kataloget er primært skrevet til beslutningstagere i den frivillige og offentlige sektor. Dvs. ledere og formænd i frivillige foreninger på lokalt, regionalt og landsplan samt kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer. Sekundært er kataloget rettet mod institutionsledere og medarbejdere i kommunerne/regionerne, samt frivillige og aktive medborgere, der samarbejder med disse. 1 Du kan heri læse om, hvordan chartret kan bruges i drøftelser om samspillet på tværs i din kommune eller region. Du kan få inspiration til, hvordan rammerne for frivilligheden og det konkrete samarbejde mellem offentlige og frivillige parter kan udvikles, samt hvilke spørgsmål det kan være relevant at drøfte. Sidst men ikke mindst indeholder kataloget en række cases, hvor du kan læse om, hvordan frivillige, politikere og embedsmænd i andre kommuner og regioner arbejder på området. Udover de cases der er med her, kan du finde flere via hjemmesiden: og på Idekataloget er udarbejdet på baggrund af fem regionale dialogmøder om Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige i efteråret 2013, hvor mere end 440 deltagere deltog. Her inviterede regeringen på baggrund af arbejdet med charteret foreningsrepræsentanter, aktive medborgere, kommuner, regioner og andre interesserede til at drøfte det nye charter og udvikle ideer til, hvordan charteret kan bruges i deres lokale og regionale sammenhænge. 1.1 Hvad er Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige? Regeringen tog i 2013 initiativ til at forny Charter for samspil mellem det frivillige Danmark og det offentlig fra Frivillighedschartret blev udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra frivillige organisationer, fagforeninger, kommuner og regioner (se oversigt over arbejdsgruppen bagerst i kataloget). Charteret har til formål at sætte rammerne for et godt samarbejde mellem den frivillige verden og det offentlige. Charteret fastlægger en række værdier, tilgange og pejlemærker for et konstruktivt samarbejde på tværs af de to sektorer. Lokalt kan man vælge at bruge værdierne og tilgangene som afsæt for diskussioner om de rammer, der skal være for samarbejdet. 1. Idekataloget har fokus på samspillet mellem den frivillige og det offentlige på både kommunalt og regionalt plan. Derfor bruges betegnelser som den frivillige verden, den offentlige verden eller sektorer for at favne begge niveauer. Derudover bruges betegnelserne frivillige og medarbejdere i det offentlige til at betegne aktører i de to verdener. Det skal dog understeges, at den frivillige verden også består af ledere og medarbejdere i frivillige foreninger og organisationer, hvilket dog af hensyn til læsbarhed ikke er medtaget i kataloget. 2

60 CASE I: NÅR NYE TYPER MØDER FØRER TIL NYE TYPER SAMARBEJDE Frivillige erhvervsledere og jobcenter klæder ledige på til jobsamtale Social indsats, ledige og erhverv Et uformelt møde over en kop kaffe. Det har vist sig at være opskriften på mange gode ideer til samarbejde mellem Kolding Kommune og en gren af kommunens frivillige liv, nemlig Koldinghus Rotary Klub, som er en forening for nuværende og tidligere erhvervsledere. Én gang i kvartalet mødes en af foreningens medlemmer, Lotte Friis, med udviklingschef Birte Muhs og social- og sund-hedsdirektør Lars Rasmussen. Over en kop kaffe vender de, om der er nye områder, de sammen kan sætte ind på. Det har blandt andet resulteret i samarbejdsprojektet Klar til samtale, hvor jobklare kontanthjælpsmodtagere kan øve sig i at være til jobsamtale og få feedback fra en erfaren erhvervsleder fra Rotary. Tættere på virkeligheden Indtil nu har projektet først og fremmest været rettet mod jobklare ledige, som er i gang med et fire-ugers aktivitetsforløb gennem Jobcenter Kolding. Nogle af de jobsøgende mentees har været væk fra arbejdsmarkedet i en periode, mens andre har haft det samme job i mange år og derfor har brug for at få støvet samtaleteknikkerne af. Øvesamtalerne tager udgangspunkt i en fiktiv ansøgning, men bliver holdt så realistiske som muligt; den ledige møder selv op i firmaet, hvor den frivillige mentor arbejder, og det kan i sig selv være med til at nedbryde barrie-rer og afdramatisere tanken om det at gå til jobsamtale, forklarer Lotte Friis. At samtlige frivillige er erhvervsledere med adskillige års jobsamtaler bag sig, betyder samtidig at samtalerne i høj grad afspejler de spørgsmål, de jobsøgende vil møde til en ægte jobsamtale. Efter samtalen giver erhvervslederne feedback på både samtale og den skriftlige ansøgning til det fiktive job. Herefter er processen officielt forbi, men størstedelen af de frivillige holder kontakten med deres mentees og følger dem i deres videre jobsøgning. Tilbuddet var oprindeligt fastsat til at løbe i seks måneder, men interessen har fra de frivillige rotarianeres side været så stor, at projektet stadig kører. De frivillige udvikler sig nemlig også gennem projektet, forklarer Lotte Friis, der selv har haft flere til samtale i sit kontor i Nykredit.

61 2. GRUNDLÆGGENDE PRÆMISSER I SAMSPILLET På de regionale dialogmøder blev især to grundlæggende præmisser brugt som afsæt for debatterne på møderne. De to grundlæggende præmisser man skal være opmærksom på er: 1. At den frivillige verden er mangfoldig 2. At samarbejdet kan have mange former Forståelsen af disse to grundlæggende præmisser er afgørende første skridt til at udvikle relevante og holdbare rammer for samspil som er gældende for de mange forskellige typer af frivillige konstellationer og for de mange forskellige typer af samarbejde der findes. 2.1 Mangfoldighed som styrke og udfordring I charteret dækker den frivillige verden alt fra enkelt personers aktive medborgerskab, over lokale foreninger til store landsdækkende organisationer og selvejende institutioner. Den frivillige verden kan betragtes som en regnbue, der strækker sig fra det uformelle til det meget formaliserede (se figur I). Denne mangfoldighed er en styrke, da den rummer utallige former for engagement, interesseområder og muligheder for synergi. Mangfoldigheden må derfor respekteres, hvis den frivillige verden på bedste vis skal spille ind i samspil på tværs af sektorer. I et samspil må man have øje for, hvilke typer samarbejder og opgaver den frivillige verden kan have ressourcer og lyst til at indgå i. Naturbasen, der er blevet til via et partnerskab mellem FDF og Høje Taastrup Kommune, kan nævnes som eksempel. I Hedehusene mistede FDF sit hus i en brand. Sammen med kommunen byggede de et nyt hus, der nu bliver brugt både af foreningen og andre (dagplejere, ældre m.fl.). For foreningen betyder det også, at de når ud til nye potentielle medlemmer. Det skaber værdi for begge parter Samarbejde i mange former Den anden grundlæggende præmis i samarbejdet handler om, at samarbejde kan have mange forskellige udtryk. De to (eller flere) parter i et samarbejde er forskellige og det kan være vidt forskelligt, hvad der samarbejdes om. Samarbejde kan være alt fra en gensidig dialog til et udbygget partnerskab med skriftlige aftaler (se figur II). Selv om der ofte er meget fokus på de gode eksempler på formaliseret samarbejde mellem den frivillige verden og det offentlige er det vigtigt at understrege, at én type samarbejde ikke er bedre eller mere rigtig end en anden. Det formaliserede partnerskab er ikke nødvendigvis bedre end uformel dialog. Alle typer samarbejde kan give værdi for begge parter og for borgerne. Øget dialog og gensidig viden mellem en frivillig social forening og en ungdomsskole, at unge med sociale problemer fik langt bedre hjælp. Tidligere havde foreningen afvist unge med svære problemer og henvist dem til kommunens hovednummer. Men gennem dialogen med ungdomsskolen i kommunen kunne foreningen sammen med den unge gå direkte til professionelle medarbejdere og drøfte muligheder for i fællesskab at løse problemerne. 2. DUF Fokus maj

62 Figur I Den mangfoldige frivillige verden Figur I: Den mangfoldige frivillige verden Figur II Grundvilkår 2 - Samarbejdets mange former 5

63 3. FRA POLITIK TIL KONKRET SAMARBEJDE Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige sætter ord på, hvordan et godt samspil mellem de to parter kan foregå. På de regionale dialogmøder blev charterets visioner og værdier søgt omsat til konkrete forslag til handling på to niveauer: Strategisk niveau: Udformning af politikker og strategier om frivillighed og samarbejde Fra strategi til praksis: Koblingen mellem politik og konkret samarbejde I dette afsnit kan du læse om de to områder. Afsnittet samler med udgangspunkt i de regionale dialogmøder vigtige elementer i en samspilsproces, gode råd i samarbejdet, samt konkrete eksempler. Værdierne fra charteret ligger som en bagvedliggende tråd igennem teksten: Samspil udvikles bedst med respekt og tillid i en ligeværdig relation. Det er vigtigt at understrege, at forslagene, de gode råd og cases er til inspiration. Der er ikke en præcis opskrift på, hvordan arbejdet skal foregå på lokalt eller regionalt niveau. De skridt, der skal tages i forhold til at styrke og udvikle samarbejdet i kommuner og regioner, skal passe ind i den lokale sammenhæng og tager højde for de ønsker, beslutningstagerne i både frivillige foreninger, kommuner og regioner kan bakke op om. Erfaringer viser, at det ikke nødvendigvis giver mening at arbejde med områderne i en særlig rækkefølge. Udviklingen på området sker på flere områder samtidigt og mange gange er konkrete erfaringer med samarbejde i praksis det bedste afsæt for udviklingen af en politik. 3.1 Strategisk niveau: Udformning af politikker og strategier om frivillighed og samarbejde I flere kommuner og regioner har man siden strukturreformen i 2007 udviklet politikker, strategier eller retningslinjer for et eller flere af de områder der berører den frivillige verden. På kommunernes område har langt de fleste politikker været forvaltningsopdelte, hvilket vil sige, at der findes forskellige politikker for folkeoplysnings-, kultur-, ældre-, forebyggelses- og det sociale område. I disse år ses en stærk tendens til, at politikker og strategier for frivilligområdet tænkes bredere i kommuner og regioner. Det vil sige, at der udarbejdes politikker og strategier, som går på tværs af de forskellige frivilligområder. Derudover vælger man mange steder at tale om politikker for aktivt medborgerskab eller civilsamfund, for at rumme bredden i den frivillige indsats og medtage de enkelte borgeres deltagelse i udviklingen af velfærd for sig selv og andre. En bredde som også charteret lægger op til at tænke ind. 6

64 ELEMENTER I EN PROCES OG GODE RÅD Når man arbejder med at udforme politikker og strategier, kan der være forskellige veje at gå. På baggrund af dialogmøderne er der samlet en række forslag til vigtige elementer i en proces til udvikling og vedtagelse af en bred politik for alle frivilligområder. Derudover blev der på dialogmøderne også knyttet et eller flere gode råd til hvert element. Nedenfor er de elementer og gode råd, som blev fremhævet på dialogmøderne, gengivet. a. Inddrag frivillige i planlægningen af en ny politik b. Debat om og udvikling af politik Få politisk pejling på formålet med politikken! Beslutningstagerne bør drøfte spørgsmål som: Hvad er målet med en ny politik? Hvilke rammer ønsker man for samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige lokalt? Hvilken rolle skal den frivillige verden have og hvilken har den offentlige part? Inddrag frivillige allerede i planlægningen! Inddrag frivillige allerede i det indledende arbejde og igennem processen. Frivillige og aktive medborgere kan med fordel være med til idéudvikle på, hvordan en proces kan blive relevant og vedkommende for alle. Skab en åben proces, hvor mange forskellige typer af frivillige foreninger og frivillige kan deltage og komme med input. Inddrag også ledere, medarbejdere og tillidsfolk! Det er de offentlige ansatte og frivillige på gulvet der skal samarbejde i praksis. Husk derfor at inddrage ledere, medarbejdere og tillidsfolk i drøftelserne. Gør processen åben og husk mangfoldigheden! Det kan være en god idé at lave høringer allerede i forbindelse med udviklingen af en ny politik. I udviklingsprocessen kan kommunerne eksempelvis høre frivillige, borgere og medarbejdere om deres erfaringer og holdninger til specifikke spørgsmål eller emner. Husk koblingen til praksis! Implementering og konkrete handlinger kan med fordel drøftes allerede som en del af processen. Drøft spørgsmål som: Hvad skal politikken føre med sig og hvor skal den have en konkret betydning? Tænk eksempelvis i at en del af politikken (eller et appendiks) fokuserer på handlinger og implementering af politikken over de næste par år. En politik skal kunne anvendes i mange forskellige sammenhænge! Tænk i rummelighed og fleksibilitet. Det er godt med en politik med handlinger og tanker om implementering men husk plads til mangfoldigheden i den frivillige verden samt i kommuner og regioner. Der findes mange forskellige typer af samarbejde, som politikken skal være relevant for. 7

65 c. Afsøgning, forberedelse og planlægning Brug charteret! Brug charteret som fælles afsæt for diskussionerne. Det er vedtaget af repræsentanter fra den frivillige verden, faglige organisationer og det offentlige. Ting tager tid! Planlæg og kend tidsrammen sæt tid nok af til drøftelser, udvikling, høring og politisk behandling. Skab tryghed omkring samarbejdet! Økonomi betyder noget i et samarbejde. Der kan fx opstå usikkerhed om, hvorvidt samarbejdet vil ændre allerede fastlagte økonomiske og ressourcemæssige rammer. Foreninger er optagede af at kunne få den støtte fra eksempelvis folkeoplysningsmidler eller 18 midler, 3 som de er afhængige af. Samtidigt kan medarbejdere være bekymrede for at kunne bevare deres arbejde. Skab kendskab og møder! Erfaringer viser, at netop processen omkring udarbejdelse af en ny politik eller strategi for frivillighedsområdet, er en vigtig anledning til at skabe kontakt og dialog mellem personer i den frivillige verden og det offentlige. Processen kan dermed være et godt afsæt for udviklingen af konkret samspil mellem foreninger og mellem foreninger og kommune/region. Husk andre politikker! Når en ny politik udvikles er det vigtigt at inddrage de frivilligpolitikker og -strategier der allerede findes. Det kan både være på forvaltnings- og institutionsplan. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at det ifølge Folkeoplysningsloven er lovpligtigt at have en politik for folkeoplysningsområdet. Det giver derfor god mening, at tænke denne politik ind i arbejdet. Derudover er det også relevant at inddrage andre politikker der berører emnet fx: sundhedspolitik, ældrepolitik og kulturpolitik. d. Formulering af politik (og evt. høring) Stjæl men tilpas! Det er en rigtig god idé at læse og bruge tematikker og overvejelser fra andre kommuner og regioners politikker og fra charteret. Det kan dog ikke anbefales at kopiere andres politikker. De skal tilpasses til den lokale virkelighed. Drøft med inspiration andre steder fra, hvad der giver mening lokalt. Hør relevante personer En høring i forbindelse med vedtagelse af en politik kan give lokale foreninger, medarbejdergrupper, institutioner og andre mulighed for at sætte et sidste fingeraftryk på politikken. Det kan både være frivillige, som har været inddraget i udviklingsprocessen og foreninger, der ikke har deltaget i processen. e. Politisk vedtagelse af endelig politik midler er de midler, som kommuner skal uddele ifølge Servicelovens 18. Ifølge loven skal kommunerne samarbejde med frivillige sociale organisationer/foreninger og årligt afsætte et beløb til støtte af det frivillige sociale arbejde. 8

66 CASE II: AT SKABE EN NY POLITIK FOR HELE DET BREDE FRIVILLIGOMRÅDE Fælles kræfter bragte bredden ind i frivilligpolitikken Frivillighedspolitik I juni 2013 kommer en ny politik til verden i Rudersdal. Kommunens nye frivillighedspolitik er et produkt af en lang pro-ces, hvor medarbejdere i kommunens kultur- og fritidsforvaltning har faciliteret en tæt dialog mellem ansatte og ledere i alle kommunens forvaltninger og repræsentanter fra alle forgreninger af frivilligt engagerede i kommunen. Resultatet er en bred frivillighedspolitik, der sætter de værdimæssige rammer for samarbejde mellem frivillige og kommunen, fulgt af en række bilag, der konkret klarlægger procedurer og problematikker i forskellige samarbejdsområder. På vej er desuden en guide i lommeformat, der henvender sig til både den kommunale og den frivillige side af bordet med gode råd om samarbejde. Nye stemmer skulle høres Kommunens frivillige ildsjæle har været med til at udvikle og forme politikken lige fra starten. Processen blev skudt i gang med en stor fælles workshop, der gik på tværs af kommunens faglige ansvarsområder og frivillige liv. En række professionelle oplægsholdere gav deres input til, hvad frivillighed også kan være, og herefter blev alle sendt i gruppearbejde for at dele deres behov, udfordringer og ønsker til den kommende politik. Én ting var at få de frivillige i spil hele vejen igennem; at få de rigtige frivillige i spil var en helt anden sag. For kommunen har det været afgørende, at det ikke kun var Tordenskjolds soldater, som var med til at udforme frivillighedspolitikken. De måtte tænke ud af boksen. At turde tænke nyt Et helt arsenal af rekrutterings -metoder blev rullet ud; de ansatte tog ud på togstationer, indkøbscentre og gymnasier for at sprede budskabet om, at man som helt almindelig borger kunne være med til at sætte sit fingeraftryk på den kommende politik. Facebookkampagner blev kørt og plakater med drilagtige slogans á la Gider unge overhovedet hjælpe andre? hængt op rundt i kommunen, og på den måde nåede budskabet ud til folk, som ikke allerede var bastioner for frivillighed eller så sig selv som politikmagere. Selve processen i at udforme den ny frivillighedspolitik forventes at kulminere i sommeren 2014 med lanceringen af håndbogen med gode råd om samarbejde. Imens er arbejdet med at tage de nye værdier i frivillighedspolitikken til sig allerede begyndt; det handler for begge parter om at bryde med gamle vaner og se nye muligheder for frivilligheden.

67 3.2 Fra strategi til praksis: Koblingen mellem politik og konkret samarbejde At have en god politik eller strategi for samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige er ikke nok til vedvarende at styrke og udvikle samarbejdet i praksis. Der er brug for tiltag, der kan koble værdier og visioner i politikker med det konkrete samarbejde mellem aktører i den frivillige verden og det offentlige. Det politiske/strategiske niveau Politikker og strategier for det frivillige område og for samspillet med det offentlige På de regionale dialogmøder blev denne udfordring præsenteret og drøftet som en sort boks. Den sorte boks skal forbinde strategier og politikker med det konkrete samspil i praksis (se figur III). Hvis strategier og politikker for alvor skal omsættes til praksis, skal der ske en række tiltag der muliggør, letter og udvikler samarbejdet. Med andre ord skal tiltagene i den sorte boks skabe gode rammer for, at samarbejde kan opstå, udvikle sig og gøre en positiv forskel for borgerne. Set fra det politiske niveau handler det særligt om, hvordan politikker og strategier implementeres og kommer til at skabe samspil i praksis. Set fra det praktiske niveau har frivillige og medarbejdere mere behov for, at de politiske værdier og ord bliver gjort håndgribelige og brugbare i hverdagen. Den sorte boks Koblingen mellem politikker/strategier og det konkrete samarbejde Det konkrete niveau Konkret dialog og samarbejde mellem den frivillige verden og det offentlige Figur III Lokale processer og den sorte boks? Hvordan GODE RÅD OG ARBEJDSSPØRGSMÅL arbejdet med tiltag der kan styrke koblingen mellem politik og konkret samarbejde skal se ud afhænger ligesom med politikudvikling i høj grad af den lokale virkelighed, og de aktører der findes i den offentlige og frivillige verden. Der findes ikke en færdig liste over, hvilke tiltag der skaber den bedste kobling mellem politik og praksis. Erfaringer fra de regionale dialogmøder viser, at det er vigtigt på tværs af den offentlige og frivillige verden lokalt at drøfte, hvilke behov der er og hvordan politikker og strategier kan omsættes til praksis. Samtidigt er det vigtigt at afdække og holde fokus på de initiativer, konkrete samarbejdsprojekter og frivillige tilbud, der allerede findes for ikke at ødelægge eksisterende tiltag i bestræbelsen på at skabe nyt. Herunder findes en række gode råd, arbejdsspørgsmål og konkrete forslag til handling. Disse er udviklet på baggrund af de regionale dialogmøder, hvor udviklingen af samarbejdet mellem den frivillige verden og det offentlige og konkrete bud på tiltag til koblingen af politik og konkret samarbejde blev drøftet: 10

68 11 Skab overblik og mulighed for dialog En helt basal del af at styrke samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige handler om at kunne finde hinanden. Det lyder simpelt, men det er ofte en af de store hindringer for, at samspil kan komme i gang i praksis. Medarbejdere i kommunen/ regionen kender ikke det lokale forenings- og frivillige liv. Omvendt kan det for frivillige organisationer være uoverskueligt at finde medarbejdere på et særligt fagområde i kommunen/ regionen. Spørgsmål til drøftelse: Hvordan er overblikket på tværs af den frivillige og offentlige verden lokalt? Ved medarbejder og frivillige reelt, hvordan man finder hinanden? Hvilke kommunikationsveje findes allerede og hvad er der brug for? Hvem kan hjælpe overblik, kontakt og dialog på vej? Ideer til konkret handling: Portaler eller oversigter med overblik over frivillige foreninger og netværk lokalt. Oversigterne kan både være trykte og i elektronisk udgave. Etablering af frivilligcenter som bindeled og samlingssted for de mange lokale frivillige aktiviteter. Udpegning af medarbejdere i kommunen/regionen (fx foreningseller frivilligkonsulenter), der kan lette adgangen for frivillige ind i kommunen/regionen. Frivillighedsbureauer i kommunerne/regionerne, som skal lette adgang og dialog på tværs. Princip om Foreninger én indgang i den offentlige forvaltning, hvilket letter frivilliges kontakt og indgang til kommunen/regionen. Styrkelse af dialogen på tværs gennem oprettelsen af og aktiv dialog med råd og udvalg: I råd og udvalg kan repræsentanter for de lokale foreninger og netværk mødes, og kan tale med fælles stemme i spørgsmål om samspil og rammer for den frivillige verden. Det er lovpligtigt at have et råd elle udvalg på folkeoplysningsområdet, som dækker blandt andet idrætten, børne- og ungeforeninger samt aftenskolerne. På samme måde kan der etableres råd for det kulturelle og frivillige sociale område. Skab anledninger til at folk mødes! Stort set alle undersøgelser af samspil mellem den frivillige verden og det offentlige viser, at godt samarbejde bygger på og lever af gode personlige møder og relationer. Det er ofte igennem dialog og gode relationer, at det innovative samspil skabes. Spørgsmål til drøftelse: Hvilke anledninger er der på nuværende tidspunkt til at personer fra den frivillige verden og det offentlige mødes? Hvordan kan mulighederne for at mødes og komme i dialog styrkes? Hvad kan vi gøre for at styrke dialogen mellem frivillige og medarbejdere med samme interessefelt (f.eks. sundhed og patientforeninger)? Ideer til konkret handling: Tag initiativ til faste dialogmøder mellem grupper i den frivillige verden og relevante medarbejdere fra kommunen/regionen. Arranger en årlig frivillighedskonference, hvor forskellige relevante emner sættes til debat. Husk at spørge både medarbejdere og frivillige repræsentanter, hvad det er relevant at mødes om. Arranger temamøder ud fra særlige tematikker, der er relevante for medarbejdere og frivillige. Det kan være en oplægsholder udefra eller et særligt emne der sættes til debat. Invitér til åbne drøftelser om særlige udfordringer eller behov hos borgerne. Læg op til dialog og idéudvikling om, hvad vi kan gøre sammen. Afprøv koncepter som speeddating eller frivilligbørser, hvor frivillige, medarbejdere og evt. erhvervslivet mødes til udveksling af ideer og ydelser. Lad medarbejdere fra kommuner/regioner besøge foreninger og netværk på deres egen hjemmebane f.eks. i lektiecafeen eller klubhuset. Skab anledninger til at øge og forbedre samarbejde på tværs af foreningerne det kan f.eks. ske via råd, udvalg eller gennem et frivilligcenter. Tænk i at skabe anledninger til at folk mødes i andre sammenhænge også. Det kan være i udviklingen af politikker, i forbindelse med arrangementer, begivenheder osv. Omsæt overordnet politik til lokale strategier! En overordnet politik kan sætte rammerne for et godt samspil mellem den frivillige verden og det offentlige, men der er også brug for at gøre rammerne relevante og brugbare på særlige områder. Konkret er det som nævnt ifølge Folkeoplysningsloven et krav, at alle kommuner har udviklet en politik for folkeoplysningsområdet. Samtidigt kan andre områder eller institutioner have behov for selv at sætte ord på rammerne for samspillet. Spørgsmål til drøftelse: På hvilke områder er der behov for at udarbejde særlige politikker og strategier? Kan enkelte institutioner have behov for at udarbejde særlige politikker og strategier? Hvilken støtte findes der til at udvikle lokale politikker og strategier? På hvilke områder mener de lokale frivillige foreninger og netværk, at der er behov for retningslinjer til samspillet lokalt? Opfylder kommunen lovkravet om en politik der dækker folkeoplysningsområdet? Ideer til konkret handling: Lad de enkelte fag- eller forvaltningsområder sammen med frivillige repræsentanter tage stilling til om der er behov for særlige politikker eller strategier på deres område. Støt institutioner i udarbejdelsen af egne politikker eller retningslinjer for samspillet med frivillige.

69 Skab gode samarbejdspartnere i den offentlige og frivillige verden! Hvis samspillet med det offentlige skal være relevant og nærværende for lokale foreninger og frivillige kræfter er det afgørende, at medarbejdere på alle områder i det offentlige er opmærksomme på og parate til samspillet med frivillige og forstår at agere som gode samarbejdspartnere. Samtidigt kan frivillige have behov for at udvikle kompetencer i forhold til at skabe og udvikle samarbejdet med offentligt ansatte. Spørgsmål til drøftelse: Er offentligt ansatte opmærksomme på mulighederne for at styrke samspillet med den frivillige verden? Har ledere og medarbejdere opdateret viden i forhold til et samspil med frivillige? Har frivillige og foreninger lokalt viden om mulighederne for samspil med det offentlige? Ideer til konkret handling: Kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere i kommuner og regioner. Denne kompetenceudvikling kan styrke medarbejderne som gode samarbejdspartnere og øge viden om at inddrage og udvikle tiltag sammen med den frivillige verden. Organisationsudviklingsarbejde, i både frivillige organisationer og kommuner/regioner, omkring det at styrke fokus og opmærksomhed på samspillet. Uddannelsestilbud, temadage og oplæg for frivillige og i foreninger omkring samspillet på tværs. Dette kan evt. tilrettelægges og gennemføres af frivilligcentre eller i samspil med råd og udvalg på det frivillige område. Fælles temadage, hvor medarbejdere og frivillige mødes til fælles læring om samspillet og potentialerne heri. Gør det nemt at starte og udvikle samarbejde! Det kan være svært at vide, hvordan et samarbejde kan etableres og drives og der er behov for konkret hjælp til, hvordan et samarbejde kan komme i stand. Hjælpen skal kunne tilpasses vidt forskellige typer af samarbejder samt mangfoldigheden i den frivillige verden. Selv om det ofte er de personlige relationer, der skaber grundlag for samarbejde, er det en god idé at tænke i udviklingen af strukturer og støttemuligheder, der gør det nemmere at få samspil til at opstå og udvikles. Samtidigt kan der i det konkrete samarbejde være en række spørgsmål og problemstillinger der dukker op. Det kan fx være spørgsmål om tavshedspligt eller børneattester, som kan udfordre parterne i et samarbejde. Her skal initiativer i den sorte boks hjælpe til, at der kan findes løsninger på problemerne. Spørgsmål til drøftelse: Hvordan kan interesserede parter i den frivillige og offentlige sektor bedst komme i gang med et samarbejde? Hvilke former for støtte findes der allerede til at starte og udvikle et samarbejde? Hvilke former for støtte er der behov for? Hvor kan frivillige og medarbejdere finde svar på tvivlsspørgsmål i samspillet? Ideer til konkret handling: Udviklingen af lokale guides til samspillet mellem den frivillige og offentlige sektor, der kan støtte det konkrete samarbejde mellem den frivillige og offentlige verden. Guides ene kan være rettet udelukkende mod medarbejdere eller henvende sig til både medarbejdere og frivillige. Udvikling af lokale svar på spørgsmål, der kan opstå i et samarbejde på tværs. Det kan fx handle om tavshedspligt, forsikringsspørgsmål, indgåelse af samarbejdsaftaler og meget mere. Udpegning af offentlige medarbejdere, der kan fungere som brobyggere på tværs af den frivillige og offentlige verden med særligt fokus på den offentlige part. Frivilligcenter der kan fungere som brobygger på tværs af den frivillige og offentlige verden med særligt fokus på den frivillige part. Inddrage råd og udvalg i arbejdet med at følge, starte og udvikle det konkrete samspil på tværs. 12

70 CASE III: INITIATIVER I DEN SORTE BOKS Et godt samarbejde starter fra os selv Under overskriften Mental frikommune har Ikast-Brande Kommune siden foråret 2011 arbejdet med at udfordre og udforske antagelser om kommunens indretning og begreber med at finde nye løsninger på velfærdsudfordringer. Frivillighed er et af de begreber, der er blevet taget op til kritisk revision. I kommunen er man i stedet for begyndt at tale om, at aktive borgere skaber det gode samfund. På den måde bliver borgerne til omdrejningspunktet, og fokus sættes på samspillet mellem kommune og borgere, fortæller kommunaldirektør Henning Hansen. Samtidig skabes der en bevidsthed om kommunen som en aktør, der kan men ikke skal spille ind i alle sammenhænge. Kommunen og aktive borgere er samarbejdspartnere Hvor starter man, når man vil styrke samspillet mellem de aktive borgere, den lokale frivillige verden og kommunen? Henning Hansen forklarer, at det overordnet handler om et skift i tankesæt og begreber. Mere konkret handler det om at skabe plads til, at rigtigt mange borgere er eller gerne vil være aktive. Det gør kommunen ved at fjerne barrierer, være en god samarbejdspartner og gøre sig umage for ikke at spærre for det aktive engagement, uddyber Henning Hansen. Ikast-Brande Kommune er ikke, som så mange andre kommuner, startet med at udvikle en overordnet politik for området i hele kommunen. En fælles politik kan muligvis være på vej, da behovet senere er dukket op, men kommunen ville ikke starte med at etablere et skel mellem dem og os og diskutere grænser, forklarer Henning Hansen. I stedet har kommunen arbejdet med den sproglige italesættelse af den aktive borger og iværksat initiativer, der konkret skal styrke samspillet med aktive medborgere. Medarbejdere uddannes til samskabelse Kommunens arbejde med den aktive borger er for eksempel sat i værks på ældreområdet, hvor frivillige, ledelse og medarbejdere sammen har udviklet en strategi for samspil på området. Strategien skal sikre gode muligheder og vilkår for, at det aktive engagement kan udvikle sig, og for at samspillet mellem de to parter præges af respekt, og er til gavn for ældre borgere i kommunen. Vibeke Grønskov er frivilligkoordinator på ældreområdet, og hun forklarer, at det i bund og grund handler om, at medarbejderne imødekommer de aktive borgere bedst muligt. Kommunens erfaringer er, at der altid er en flok borgere, som gerne vil være med til at skabe nye løsninger, så længe kommunens medarbejdere er gode til at invitere og arbejde ligeværdigt, fortæller Vibeke Grønskov. For at styrke det ligeværdige samarbejde blev strategien implementeret gennem et uddannelsesforløb for alle ledere og medarbejdere på plejecentrene i kommunen. Vibeke Grønskov forklarer, at kurserne handlede om at give medarbejderne modet og redskaberne til at gå ind og ligeværdigt udvikle nye initiativer sammen med frivillige i stedet for at finde løsningerne på forhånd. På den måde fulgte de kommunens fokus på at tænke samskabelse og ikke kun samarbejde med de aktive borgere.

71 4. MERE INSPIRATION I dette idekatalog har du med udgangspunkt i erfaringerne fra dialogmøderne kunnet blive klogere på, hvordan Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige kan omsættes og bruges i kommunale og regionale sammenhænge. Hvis du er interesseret i at vide mere om charteret og læse flere cases om hvordan samspil mellem de to sektorer kan se ud i praksis kan du læse mere på hjemmesiden: Derudover kan du finde inspiration og hjælp bl.a. via følgende links: ARBEJDSGRUPPEN BAG CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Ministre Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Kulturministeren Ministeren for sundhed og forebyggelse Økonomi- og indenrigsministeren Miljøministeren Foreninger, organisationer, råd mv. Formand Palle Adamsen, BL Danmarks Almene Boliger Forbundsformand Peder Bisgaard, Dansk Firmaidrætsforbund Formand Stig Glent-Madsen, Dansk Flygtningehjælp Formand Per Paludan Hansen, Dansk Folkeoplysnings Samråd Formand Niels Nygaard, Danmarks Idrætsforbund Præsident Susanne Larsen, Røde Kors Formand Signe Bo, Dansk Ungdoms Fællesråd Landsformand Søren Møller, DGI Formand Stig Langvad, Danske Handicaporganisationer Formand Lars Mortensen, Friluftsrådet Formand Vibe Klarup Voetmann, Frivilligrådet Formand Johs. Bertelsen, Frivilligt Forum, Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Formand Jens Maibom Pedersen, KFUMs Sociale Arbejde Formand Frede Olesen, Kræftens Bekæmpelse Sekretariatsleder Bente Schindel, Kulturelle Samråd i Danmark Formand Steffen Husted Damsgaard, Landdistrikternes Fællesråd Næstformand Kristian Bennedsen, SIND Landsformand Mads Espersen, Ungdommens Røde Kors Landsformand Søren Rand, Ældre Sagen Udviklingschef Andy Andresen, FTF Næstformand Lizette Risgaard, LO Kommuner, KL og Danske Regioner Rådmand Peter Rahbæk Juel, Odense Kommune Borgmester Lene Kjelgaard Jensen, Thisted Kommune Borgmester Jens Ive, Rudersdal Kommune Borgmester Knud Erik Hansen, Faxe Kommune Bestyrelsesmedlem i KL og borgmester i Viborg Kommune Søren Pape Poulsen Formand Bent Hansen, Danske Regioner 14

72 Bilag: Pkt. 2 - Lettere-at-vaere frivillig 2014 Udvalg: Innovations- og Medborgerskabsudvalget Mødedato: 03. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

73 Lettere at være frivillig Oktober 2014

74

75 Lettere at være frivillig 3 LETTERE AT VÆRE FRIVILLIG I DANMARK Frivillige gør en stor og betydningsfuld indsats i det danske samfund. Regeringen anerkender den indsats, som tusindvis af frivillige over hele landet gør hver dag. I dag er 43 procent af den danske befolkning frivilligt engagerede for eksempel som træner i den lokale boldklub, som besøgsven for ældre, som skoleonkel eller -tante eller som frivillig hjælper i køkkenet på et lokalt værested for hjemløse. Regeringen ønsker at skabe et Danmark, der hænger endnu bedre sammen. Et velfungerende velfærdssamfund kræver ikke blot en stærk privat og offentlig sektor. Det kræver også en stærk frivillig sektor. Gennem frivilligt engagement skabes solide fællesskaber på tværs af generationer og social baggrund. Der er allerede gennemført en række tiltag, der bidrager til at gøre det lettere for den enkelte at være frivillig. Foreninger og organisationer kan nu eksempelvis søge efter frivillige i den webbaserede jobportal hvor også borgere kan søge efter netop den frivillige indsats, som matcher dem. Unge på ungdomsuddannelserne, der ønsker at udvikle deres kompetencer gennem en frivillig indsats, får støtte til at finde den frivillige indsats, der giver mening for dem. Og der afsættes hvert år økonomiske midler til de frivillige i kommunerne og i en række statslige puljer. For eksempel udbetalte kommunerne i ,2 mio. kr. i støtte til frivillige sociale indsatser efter servicelovens 18. Samtidig er rammerne for samspillet mellem de frivillige og det offentlige styrket. For at bidrage til et endnu bedre samarbejde på tværs har regeringen sammen med repræsentanter for den frivillige verden formuleret et nyt charter for samspillet mellem det frivillige Danmark og det offentlige. Charteret er udtryk for en klar politisk vision og udstikker rammer og værdier for den fortsatte udvikling af et stærkt og ligeværdigt samarbejde mellem den frivillige verden og det offentlige. Og lokalt etableres der løbende frivilligcentre. I dag er der etableret 54 lokale frivilligcentre, der både fungerer som fælles indgang for borgerne til det lokale foreningsliv, og som kan koordinere det lokale foreningslivs dialog med kommunen. Den frivillige indsats er noget helt særligt, netop fordi den først og fremmest er baseret på virkelyst og engagement. På ønsket om at gøre en forskel. Den drivkraft, som de frivillige har, må ikke svækkes af unødvendigt besvær med regler og procedurer. De frivilliges vilkår skal styrkes ikke svækkes af unødigt bøvl og bureaukrati. Regeringen har lyttet til, hvor den frivillige verden peger på udfordringer og barrierer for frivillighed. Derfor præsenterer regeringen 10 konkrete initiativer, som skal gøre det lettere at være frivillig i Danmark. De 10 initiativer strækker sig over en række forskellige områder og er blevet til på baggrund af indspil fra den frivillige verden. Regeringens 10 initiativer er:

76 4 Lettere at være frivillig Initiativ 1: Bedre vilkår for frivillige på overførselsindkomster Frivillige på dagpenge og efterløn oplever, at reglerne for, hvornår de kan udføre en frivillig indsats uden at blive trukket i deres ydelser, er komplicerede og svære at forstå. Nogle fortæller, at de ikke tør melde sig som frivillige, fordi de er bange for, at det går ud over deres indtægtsgrundlag. Det er vigtigt for regeringen, at ledige og efterlønsmodtagere kan bidrage med en frivillig, ulønnet indsats uden fradrag i deres ydelser så længe den frivillige indsats ikke erstatter lønnet arbejdskraft, ikke udføres på det almindelige arbejdsmarked og ikke forlænger ledighedsperioden for den ledige. Derfor vil regeringen justere reglerne og udvide muligheden for at arbejde frivilligt i frivillige organisationer fra de nuværende fire timer til 15 timer om ugen. Dermed vil ledige og efterlønsmodtagere i højere grad kunne bidrage med en frivillig indsats uden fradrag i deres ydelser. Udvidelsen gennemføres i en toårig forsøgsperiode, som evalueres. Regeringen vil også samle de relevante informationer om reglerne på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds hjemmeside, så det bliver klart for de frivillige, hvilke regler der gælder. Initiativ 2: Undtagelse fra kravet om arbejdspladsvurdering for frivillige Det skal være nemmere at inddrage frivillige i indsatsen i non-profit organisationer og foreningslivet. Derfor har regeringen i dette forår taget initiativ til, at udførelse af opgaver, der har karakter af fritidsaktiviteter for en non-profit eller almennyttig forening, undtages fra blandt andet APVkravet. For at undgå tvivl om, hvornår og hvordan der fremover skal udarbejdes en APV for de, der gør en frivillig indsats, vil regeringen udarbejde vejledende retningslinjer og konkrete eksempler på, hvornår der skal udarbejdes en APV, og hvordan en sådan udarbejdes, til gavn for de frivillige foreninger, organisationer og virksomheder m.v., hvor der er frivillige, der gør en indsats. Kendskabet til retningslinjerne udbredes samtidig via Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og Kulturministeriets hjemmesider. Initiativ 3: Større klarhed om arbejdsskadeforsikring for frivillige Frivillige kan være i tvivl om, hvorvidt de er dækket af en arbejdsskadeforsikring, når de yder en frivillig indsats og hvordan de i det hele taget skal forholde sig til forsikringsspørgsmålet, når de engagerer sig som frivillige. Det kan skabe usikkerhed og tvivl. Regeringen vil derfor med målrettet information samlet på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og Kulturministeriets hjemmesider sikre, at det står klart for de frivillige, hvornår de er dækket af arbejdsskadesikringsloven, og hvornår de ikke er. Initiativ 4: Styrkelse af løntilskud eller virksomhedspraktik i frivillige organisationer for udsatte ledige For borgere, der af forskellige årsager er kommet langt væk fra arbejdsmarkedet, kan løntilskud eller virksomhedspraktik i en frivillig forening eller organisation være et godt og vigtigt skridt på vej tilbage til ordinær beskæftigelse. Det kan for eksempel styrke den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer. Regeringen vil derfor fremme, at udsatte ledige også kan indgå i arbejdsfællesskaber i frivillige foreninger og organisationer, hvor der kun er få ordinært ansatte.

77 Lettere at være frivillig 5 Initiativ 5: Fjernelse af krav om uddannelse i fødevarehygiejne Der er i dag et krav om, at medarbejdere i detailvirksomheder, som behandler fødevarer, skal gennemføre en særlig uddannelse i fødevarehygiejne. Det ligger ud over de krav om instruktion/uddannelse, som fremgår af hygiejneforordningen. Det er regeringens holdning, at det er et supplerende krav til frivillige, som ikke styrker fødevareog forbrugersikkerheden nævneværdigt. Regeringen har som en del af Vækstpakken 2014 besluttet at ophæve de gældende nationale regler om særlig uddannelse i fødevarehygiejne. Ændringen vil betyde, at frivillige, som er engageret i en virksomhed, forening eller organisation, der har et socialt eller almennyttigt formål, og ikke et egentligt kommercielt sigte for eksempel frivillige væresteder eller caféer for socialt udsatte ikke skal tage en særlig uddannelse i fødevarehygiejne, men udelukkende er underlagt hygiejneforordningens krav om instruktion/uddannelse. Initiativ 6: Uddeling af overskudsmad til velgørende formål Samtidig med at der i disse år er et stigende fokus på hele verdens madspild, opstår der rundt omkring flere initiativer til uddeling af overskudsmad. Frivillige foreninger og organisationer har efterspurgt en løsning på, hvordan uddeling af overskudsmad kan foregå, uden at det går ud over fødevaresikkerheden. Regeringen har med virkning fra sommeren 2013 skabt mulighed for, at fødevarer, som er uåbnede, opbevaret korrekt og fødevaresikkerhedsmæssigt i orden, kan leveres fra festivaller og lignende til andre fødevarevirksomheder til velgørende formål. Initiativ 7: Lettere at indhente børneattester I forbindelse med frivillige aktiviteter, hvor frivillige har kontakt med mindreårige under 15 år, skal der indhentes børneattester, som kan indeholde oplysninger om visse overtrædelser af straffeloven. Børneattesterne er vigtige, men det kan være en administrativ byrde for foreninger og organisationer at indhente dem. Fra marts 2014 er det imidlertid blevet muligt for frivillige foreninger, organisationer og andre at bestille og modtage attesterne digitalt, hvilket er en administrativ lettelse. Ordningen forudsætter, at de frivillige har accepteret at kommunikere digitalt med det offentlige. Regeringen har endvidere sikret målrettet information om de nye muligheder hos alle relevante ministerier blandt andet via ministeriernes hjemmesider. Initiativ 8: Lettere at indberette gevinstafgift Når en frivillig forening for eksempel afholder en markedsfest med tombola, skal gevinster over et vist beløb indberettes til skattemyndighederne. Det kan være besværligt for de frivillige foreninger og organisationer. Der er imidlertid nu indført it-løsninger til indberetning og betaling af gevinstafgift. De elektroniske løsninger gør det lettere og enklere at indberette og betale afgiften. Regeringen vil sikre målrettet information om mulighederne for frivillige på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og Kulturministeriets hjemmesider.

78 6 Lettere at være frivillig Initiativ 9: Lettere at ansøge om støtte til frivillige sociale indsatser Frivillige foreninger og organisationer oplever, at der er store forskelle kommunerne imellem i forhold til ansøgning om støtte fra de såkaldte 18- midler. 18-midler er de midler, som kommunerne støtter frivillige sociale aktiviteter på det sociale område med på baggrund af servicelovens 18. Nogle oplever også, at det er vanskeligt at ansøge på tværs af kommunegrænser, og at det besværliggør projekter, hvor målgruppen for eksempel er unge fra flere forskellige kommuner. Regeringen vil gøre ansøgningsprocessen lettere ved at stille et nationalt standard-ansøgningsskema til rådighed. Det vil samtidig i et brev til kommunerne blive understreget, at ansøgningerne gerne må være til projekter, som går på tværs af kommunernes grænser. Initiativ 10: Bedre samarbejde mellem den frivillige verden og kommuner Den frivillige verden peger på, at samarbejdet med kommunerne kan være besværligt. Blandt andet oplever frivillige, at de ikke ved, hvor de skal henvende sig i kommunen. Frivillige oplever også, at der ikke altid finder en konstruktiv dialog sted om rollefordelingen mellem kommunen og de frivillige. Regeringen har taget initiativ til formuleringen af et nyt charter for samspillet mellem det frivillige Danmark og det offentlige, som understreger grundlæggende værdier og rammer for et godt samspil. Det nye charter blev offentliggjort i juli 2013 ved socialministeren, kulturministeren, sundhedsministeren og økonomi- og indenrigsministeren. Med afsæt i det nye charter har regeringen i efteråret 2013 gennemført fem regionale møder, hvor det nye charter har været udgangspunkt for dialog mellem den frivillige verden og det offentlige om, hvordan charterets visioner kan konkretiseres og udmøntes lokalt. Ideer og erfaringer fra dialogmøderne er samlet i et idékatalog, der offentliggøres i oktober Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold vil på ministeriets partnerskabsmøder med KL gå i dialog med KL om de barrierer, de frivillige oplever i forhold til samspillet med kommunerne. Kulturministeriet vil på ministeriets møder med KL s børne- og kulturudvalg indgå i en lignende dialog.

79 Lettere at være frivillig 7 BAGGRUND Regeringen ønsker, at det skal være lettere at være frivillig i Danmark. Derfor har regeringen bedt de frivillige selv om at fortælle, hvilke barrierer de oplever, og om at komme med forslag til løsninger. De mange input er samlet i Barriereog løsningskatalog for frivilligområdet. De 10 initiativer i regeringsudspillet tager udgangspunkt i barriere- og løsningskataloget og dermed i de frivilliges egen beskrivelse af barrierer og løsningsforslag for frivillighedsområdet. I udspillet er fokus på de statslige barrierer, der ifølge de frivillige er for den frivillige indsats. I alt adresserer udspillet halvdelen af de statslige barrierer, som de frivillige har peget på. Herudover kan mange af de barrierer, som de frivillige har nævnt, imødekommes inden for de eksisterende rammer i kommunerne. Det handler om at holde fast i den positive kulturændring, der er i gang lokalt, hvor frivillige foreninger og aktive medborgere bidrager til velfærden. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold vil, som det fremgår af initiativ 10, gå i dialog med KL om barriererne på kommunalt niveau på ministeriets partnerskabsmøder med KL. Kulturministeriet vil på ministeriets møder med KL s børne- og kulturudvalg indgå i en lignende dialog. Endelig kan der gøres opmærksom på, at Kommissionen på nuværende tidspunkt ikke er ved at fremsætte et initiativ om at ophæve den nugældende momsfritagelse, og at der således ikke er tale om en barriere i forhold til EU overvejelse om fjernelse af momsfritagelse for frivillige, som det fremgår af input fra frivillige i forbindelse med barriere- og løsningskataloget. OPFØLGNING Der afholdes et dialogmøde mellem socialministeren og Frivilligrådet om status for barrierer for frivillighed medio 2015.

80

81 Lettere at være frivillig 2013/14 : 39 Henvendelse om udgivelsen kan i øvrigt ske til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal København K Tlf. : [email protected] Elektronisk publikation Design af omslag e-types Daily Foto Colourbox Web Publikationen kan hentes på T RY K S A G 4

82 Lettere at være frivillig

83 Bilag: Pkt. 3 - Invitation til temadagen den 18. november 2014 Udvalg: Innovations- og Medborgerskabsudvalget Mødedato: 03. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

84 r, O r me h ø j ve j 4, A a r u p 18. NOVEMBER KL. 8 Aa r u p sce -1 5 T nt e. 30 D EN G A D EM A id t i Fr LEDERE, TILLID SREPRÆ SENTAN TER, AR BEJDSM ILJØRE PRÆSE NTANTE R OG I NNOVAT ØRER

85 Kære ledere, tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og innovatører Nu er det tid til årets temadag og vi håber, du har lyst til at være med. Som noget nyt inviterer HovedMED og Direktionen i år til en fælles temadag og allerede nu, kan vi afsløre årets tema, som bliver Prof på Tværs. Prof på Tværs skal være med til at fremme det tværgående samarbejde, måden vi tænker nyt og innoverer på, det aktive medborgerskab og naturligvis understøtte vores vision 2018: Vilje til Vækst. Men hvordan får vi Prof på Tværs integreret bedst muligt i vores arbejde? Hvad er fordelene? Hvad skal vi gøre anderledes? Hvordan gør vi? Og hvordan bruger vi bedst de gode erfaringer med tværfagligt samarbejde, som vi allerede har gjort os? DET BLIVER EN RIGTIG SPÆNDENDE DAG MED BL.A.: En række workshops til inspiration, læring og aktiv deltagelse. Oplæg til hvordan, vi får innovationen ind i vores dagligdag. Komiker Jonatan Spang, der giver nogle af vores roller et humoristisk serviceeftersyn. Kom og få svar på dine spørgsmål og del dine ideer. Vi glæder os til at se dig!

86 PROGRAM Der bliver serveret morgenmad ved ankomst, sandwich til frokost og frugt og kage i løbet af dagen. Kl Kl Formiddag Ankomst og morgenmad Velkomst ved borgmester Søren Steen Andersen og HR Oplæg ved Rikke Berg, Innovations- og netværksdirektør om Prof på Tværs Innovation i hverdagen Hvordan lykkes vi bedre med det? Oplæg ved Thomas Wedell-Wedellsborg, forfatter og partner i The innovation Architechts Op til og efter frokost Workshops - to runder à 30 minutter Frokostpause med sandwich Mads og Monopolet med Henrik Juul Kjær, Velfærdsdirektør, Charlotte Christiansen, formand for IMU samt John Rasmussen, næstformand i HU Uddeling af Innovationsprisen Som afslutning Jonatan Spang

87 WORKSHOPS på temadagen den 18. november 2014 HVAD BETYDER DET AT VÆRE NETVÆRKSFACILITATOR/NETVÆRKSLEDER? Tidligere rådgivningschef i BDO og chefkonsulent i Odense Kommune, David Aarup Laustens, fortæller om sine erfaringer i at lede personer i midlertidige netværk. Hvordan sikrer man som netværksleder og facilitator, at netværksgruppen hurtigt får ejerskab til netværket og processen? Hvad kræver det af overvejelser inden netværksforløbet, og hvordan sikrer man kvalitet i netværksresultaterne? David Aarup Laustens, chefkonsulent, Odense Kommune HVAD SKER DER, NÅR MAN ARBEJDER I NETVÆRK? Alle snakker om netværk og dét at arbejde i netværk. Men hvad betyder det egentlig? Og hvorfor kan det være en god ide at lave nye samarbejdsformer mellem medarbejdere og ledere, der ikke nødvendigvis kender hinanden i forvejen? Kom og bliv en del af et lille eksperiment sammen med Christian Terkelsen, hvor vi tester, om vi sammen kan skabe en fornemmelse af, hvad det betyder at arbejde i netværk. Christian Daugård Terkelsen, chefkonsulent

88 SAMSKABELSE LEADING BY STEPPING BACKWARDS Denne workshop involverer aktivt deltagerne, der skal arbejde med deres egen dagligdag, og de muligheder der findes for samskabelse. Hvem kan involveres, hvordan og til hvad? Med udgangspunkt i de seks principper fra det nationale Frivilligråd om samskabelse diskuterer vi, deler erfaringer og får inspiration til at gå i gang. Steen Søgård, Landdistriktskoordinator og medlem af bestyrelsen i det nationale Frivilligråd CO-CREATOR LEG MED INNOVATIONEN Kom og få en smagsprøve på innovationsspillet, CO-CREATOR, som er et læringsspil om ledelse af samarbejdsdreven innovation og tværgående projekter. Spillet tager udgangspunkt i en virkelig kommunal innovationscase og giver en god indsigt i, hvad det kræver at få aktører med forskellige agendaer, sprog og verdenssyn til at arbejde sammen i åbne processer. Katja Mickley, organisationskonsulent HEL FAMILIE Projektleder Monika Sindberg Gunderlund fra Hel Familie fortæller om projektet og dets ambitioner i Prof på Tværs. Hvordan kan vi arbejde med at sikre en mere helhedsorienteret indsats omkring udsatte familier? Monika vil fortælle om den hektiske opstart, hvor projektet er lige nu og hvilke udviklingsudfordringer, som projektet er stødt ind i eller har mødt. Monika Sindberg Gunderlund, projektleder

89 FRA MONOFAGLIGHED TIL FLERFAGLIGHED TIL TVÆRFAGLIGHED - UDVIKLING AF ET KOMPETENCECENTER Jette Lauvring og Mette Lindkær vil fortælle om formålet med Kompetencecenteret, der blev etableret for nogle år siden. Hør om deres erfaringer med at sætte fagligheder sammen på nye måder, og hvad det indebærer i forhold til samarbejdsprocesser. Derudover kan du høre om de nye indsatser, som de nye arbejdsmetoder har ført med sig. UNGEENHEDEN Mette Lindkær, leder af PPR og Jette Lauvring, leder af Sundhedsplejen Ungeenheden er nyligt etableret som ny tværfaglig organisatorisk enhed i Assens Kommune. Trine Wittrup vil beskrive baggrunden for etableringen af Ungeenheden og gennem oplæg og inddragelse skabe nysgerrighed og indsigt i, hvad der skal til for at gå fra flerfaglig drift til tværfaglig drift og fælles udvikling. Trine Wittrup, leder af Ungeenheden NY ROLLE SOM FAGPROFESSIONEL Borgerinddragelse og aktive borgere er ikke bare en nødløsning i krisetider; Borgerne er bærere af en ny velfærdstænkning. Borgerinddragelse fordrer dog et ændret mindset i velfærdssystemet og hos velfærdssystemets medarbejdere. Dette ændrede mindset stiller nye krav til både kompetencer og organisering. Hvordan er mindsetet i Assens Kommune i forhold til at inddrage borgerne: Kender I borgeren? Workshoppen indledes med et kort oplæg om borgerinddragelse og Den Aktive Borger. Herefter arbejder vi i fællesskab med refleksioner over Kendskab til borgeren samt modeller for styrket kendskab. Kim Koldby og Torben Schuster, chefkonsulenter ved UC Lillebælt CENTER FOR SOCIALPSYKIATRISK DAGTILBUD, ODENSE KOMMUNE Kom og hør lederen af Odenses Center for Socialpsykiatrisk Dagcenter, Kurt Christensen, fortælle den fantastiske historie om, hvordan de i sam-

90 arbejde med Bilka Odense har udviklet et helt nyt tilbud til borgere i socialpsykiatrien. Kurt vil fortælle om den faglige rejse fra udøvende rolle til en faciliterende rolle, og hvordan borgernes udviklingspotentiale og trivsel er øget markant i takt med deres arbejde i Bilka. Kurt Christensen, leder, Odense Kommune HVORDAN KAN INNOVATØRERNE KOMME TIL AT SPILLE EN MERE AKTIV ROLLE FREMADRETTET? På denne workshop skaber vi rum for en spændende dialog for innovatører, tillidsfolk og ledere. Vi sætter spot på, hvordan vi kan bidrage og bruge hinanden i arbejdet med Prof på Tværs. Kom og sæt præg på debatten, og få én på hatten. Innovatørerne Lena Tofte Nielsen, Michael Krohn Pedersen og Heidi Wenzaler FÅ EN SNAK MED DIREKTIONEN Har du spørgsmål, noget du undrer dig over eller gode ideer til, hvordan vi arbejder med Prof på Tværs? Så mød op til direktionens workshop, hvor direktionen vil svare på spørgsmål og sætte temaer til debat. Alle kan lægge spørgsmål i Direktionens Postkasse i løbet af formiddagen. Postkassen findes i forhallen, men spørgsmålene kan også gemmes til selve workshoppen. Vi ser frem til en god og livlig debat med aktiv indsats fra deltagerne. Direktionen VEJE TIL AT STYRKE MED-SKABELSE I MED-ORGANISATIONEN Vi har brug for hinanden for at forandre vores organisation og arbejdspladser og fremme nye måder at arbejde på. MED-systemet er oplagt at sætte i spil som afsæt for en øget MED-skabelse i organisationen. MED-systemet kan blive en væsentlig drivkraft ved at styrke fokus på den strategiske MEDskabelse. Men hvordan gør vi det i praksis? Og hvad er det væsentligt at have fokus på i processen? Tør du som tillidsmand træde ind i dette rum? Tør du som leder træde ind i dette rum? Kom og vær MED i en dialog om MED-arbejdet. Reila Frost, FTR og Trine Brüsch, HR-konsulent (og medlemmer af HovedMED)

91