Innovations- og Medborgerskabsudvalget. 1. Godkendelse af dagsorden /2364 Resultater af borgerundersøgelse...2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Innovations- og Medborgerskabsudvalget. 1. Godkendelse af dagsorden...1. 2. 15/2364 Resultater af borgerundersøgelse...2"

Transkript

1 Referat Innovations- og Medborgerskabsudvalget Tid Mandag den 10. august kl. 15:30 Sted Mødelokale 4 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden /2364 Resultater af borgerundersøgelse /10917 Fagudvalgshøring af udkast til Planstrategi 2015 hos IMU (Lukket sag) /2848 Status på ungdomsråd /3626 Temadrøftelser om aktivt medborgerskab i fagudvalg /16290 Innovationsbarometer /187 Eventuel tegning af fiber-aftale for kommunens enkeltstående byggegrunde /17138 Fælles fynske retningslinjer for masteansøgninger /29981 IMU - 2. budgetopfølgning Drift /143 IMU - 2. budgetopfølgning pr 30. juni Anlæg Orientering Eventuelt Godkendelse af dagsorden Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 10. august 2015 Godkendt. Møde i Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 10. august Kl. 15:30 Assens Kommune, 1 af 14

2 2. 15/2364 Resultater af borgerundersøgelse Indstilling: Direktør for Innovation og Netværk indstiller, at Innovations- og Medborgerskabsudvalget tager orienteringen vedr. resultaterne af målingen aktivt medborgerskab til efterretning og efterfølgende drøfter disse resultater. Beslutningstema: Sagen forelægges til udvalgets drøftelse. Sagsfremstilling: Et af midlerne til at nå målene i Assens Kommunes Vision 2018 Vilje til Vækst er at styrke det aktive medborgerskab. Innovations- og Medborgerskabsudvalget har i forbindelse med deres arbejde med netop at understøtte og videreudvikle det aktive medborgerskab ønsket en måling af det aktive medborgerskab for på den måde at have vidensgrundlag for det videre arbejde med det aktive medborgerskab. Udvalget behandlede iværksættelsen af undersøgelsen som en del af udmøntningen af budget 2015 på udvalgets møde den 3. november I foråret 2015 blev der indhentet tilbud fra tre relevante analysebureauer. Efter tilbudsgivningen blev analysebureauet Wilke udvalgt til at foretage undersøgelsen. Wilke har i perioden 25.maj 16. juni 2015 gennemført 761 telefoninterviews med borgere i alderen år i Assens Kommune. Svarprocenten i målingen er 64%. En sammenlignelig måling foretages i foråret Undersøgelsen har blandt andet haft til hensigt at give udvalget samt administrationen et indblik i, hvor aktive borgerne er; hvad borgernes holdninger til aktivt medborgerskab er, samt hvad der motiverer dem til aktivt medborgerskab etc. Kort oprids af undersøgelsens resultater Wilke præsenterer undersøgelsesresultaterne på udvalgets møde. Mange aktive borgere i Assens Kommune Undersøgelsen viser, at aktivt medborgerskab er udbredt i Assens Kommune. 86 % af borgerne er aktive indenfor mindst ét af 10 definerede områder. Se figur 1, side 4 i bilaget, hvor det fremgår, hvor stor en andel af borgerne, der er aktive indenfor hvert af områderne. Hvad motiverer de aktive borgere? Ligeledes giver undersøgelsen et indblik i bevæggrunde for aktivt medborgerskab. Den hyppigste forklaring på, hvorfor man er aktiv er, at man gerne vil hjælpe andre. To ud af tre, 67 %, nævner denne forklaring på, at de er aktive. Den anden og tredje hyppigste forklaring er for det sociale samvær (28 %) og for samfundets skyld (23%) Positive holdninger til aktivt medborgerskab Igennem undersøgelsen er det endvidere blevet tydeligt, at der er en generel positiv holdning til det aktive medborgerskab blandt borgerne i Assens Kommune. Eksempelvis er 87 % af borgerne meget enige eller enige i udsagnet om, at alle har et ansvar for at hjælpe hinanden så godt man kan, mens 84 % er helt enige eller enige i, at det giver stor værdi i lokalsamfundet, at alle hjælper til. Møde i Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 10. august Kl. 15:30 Assens Kommune, 2 af 14

3 Tre ud af fire borgere i Assens kommune, 73 %, erklærer sig helt enig eller enig i udsagnet Jeg bliver glad og stolt, når jeg yder en indsats for fællesskabet, mens 61 % er helt enige eller enige i, at opgaverne bliver løst bedre, hvis borgerne selv hjælper til. Fremtidigt potentiale Undersøgelsen bidrager ligeledes med borgeres bud på, hvordan kommunen fremadrettet kan fremme det aktive medborgerskab. Borgerne er kommet med forslag til, hvordan flere borgere bliver aktive i fremtiden og eksempelvis fremhæves det, at kommunen skal være mere aktiv ift. at synliggøre mulighederne for at være aktiv (17 %) samt skal annoncere/reklamere mere om ønsket om flere aktive borgere (14 %), samt lytte til borgernes ønsker og ideer (12 %) jf. tabel 11, side 20. Yderligere har borgerne også svaret på, hvad der kan motivere dem til at blive (endnu mere) aktive fremadrettet. Her svarer 62 %, at opfordring fra personlige relationer i form af pårørende, venner m.v. kan være medvirkende til at gøre en interesseret i at være en aktiv eller endnu mere aktiv borger, mens 42 % svarer, at opfordringer via foreninger kan motivere dem til at blive (endnu mere) aktive. Undersøgelsen viser imidlertid også, at kommunen kan gøre mere for at motivere borgerne til aktivt medborgerskab. Eksempelvis fremhæver 37 %, at det at blive gjort opmærksom på, at der er brug for borgernes indsats via annoncer, Facebook og andre sociale medier kan motivere dem til at blive (endnu mere) aktive i fremtiden, mens 30 % fremhæver, at personlig henvendelse fra kommunen vil have betydning, jf. figur 10, side 21. Viden fra undersøgelsen vil bruges fremadrettet i de initiativer, der igangsættes for at udvikle det aktive medborgerskab. Ligeledes vil undersøgelsens resultater danne et solidt fundament i forbindelse med formuleringen af den kommende politik for det aktive medborgerskab. Bilag: Rapport fra Wilke. Beslutningskompetence: Innovations- og Medborgerskabsudvalget. Bilag: Rapport fra Wilke.pdf Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 10. august 2015 Innovations- og Medborgerskabsudvalget drøftede resultaterne, og tog orienteringen vedr. målingen om aktivt medborgerskab til efterretning /10917 Fagudvalgshøring af udkast til Planstrategi 2015 hos IMU (Lukket sag) Møde i Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 10. august Kl. 15:30 Assens Kommune, 3 af 14

4 4. 15/2848 Status på ungdomsråd Indstilling: Direktøren for Innovation og Netværk indstiller, at Innovations- og Medborgerskabsudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget tager orientering vedrørende processen for det kommende ungdomsråd til efterretning. Beslutningstema: Sagen forelægges Innovations- og Medborgerskabsudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget til orientering. Sagsfremstilling: I marts 2015 godkendte henholdsvis Innovations- og Medborgerskabsudvalget (IMU) og Børne- og Uddannelsesudvalget (BUU) indstillingen vedrørende deltagelse i projektet Udbredelse af ungdomsråd. Projektet ledes af Netværket af Ungdomsråd og er et projekt under kulturministeriets ungestrategi. På udvalgsmøderne blev det besluttet, at henholdsvis Ena Nørgaard og Lars Søgaard (IMU), samt Lone Akselsen og Sara Emil Baaring (BUU) deltager som de politiske repræsentanter i projektet. Yderligere blev Kim Kristensen, ungdomsskoleinspektør og Anne-Mette Møller Sørensen, konsulent for aktivt medborgerskab udvalgt til at deltage. Dertil kommer tre unge fra Assens Kommune, alle nuværende elever på Vestfyns Gymnasium. Sidenhen er hhv. Tina Frøslev, Viceungdomsskoleinspektør og Lisbeth Olsson, afdelingsleder i Assens Ungdomsskole, blevet tilkoblet arbejdsgruppen. Projektets tre seminarer Projektet inkluderer tre seminarer løbende fra april til november. Første seminar blev afholdt i april 15. Seminaret blev indledt med en drøftelse af deltagernes forståelse af et ungdomsråd idet form, interesseområde, organisering m.v. varierer meget blandt de allerede eksisterende ungdomsråd i Danmark. Igennem drøftelserne blev det tydeligt, at de deltagende unge motiveres af forskellige sager/aktiviteter, hvorfor et kommende ungdomsråd tænkes at arbejde med ad-hoc aktivitetsgrupper med forskelligt fokus. Efterfølgende har arbejdsgruppen på tre møder drøftet et kommende ungdomsråds sammensætning, organisering og opgaveløsning. De næstekommende seminarer afholdes i henholdsvis september og november. På seminaret i september vil der være fokus på organisering, ungdomsrådets arbejdsområder, aktiviteter m.v. På det afsluttende seminar i november vil der være fokus på fremtidssikring af ungdomsrådet herunder med fokus på rekruttering og fastholdelse af unge, bæredygtighed, forankring samt kendskab til ungdomsrådet. Sideløbende proces Som supplement til de tre seminarer vil arbejdsgruppen fortsat løbende holde møder, med fokus på den konkrete etablering af et ungdomsråd i Assens Kommune, herunder rådets vedtægter, rolle, interesseområde m.v. Møde i Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 10. august Kl. 15:30 Assens Kommune, 4 af 14

5 I løbet af august udarbejdes der et detaljeret notat vedrørende ungdomsrådets etablering, som forelægges udvalgene på de kommende udvalgsmøder. Den videre politiske proces vedrørende etablering af et ungdomsråd i Assens Kommune forløber således: Innovations- og Medborgerskabsudvalget 31. august Børne- og Uddannelsesudvalget 7. september Beslutning vedr. etablering af ungdomsråd organisering valgform kompetence politisk forankring administrativ servicering Etc. Byrådet 28. oktober Beslutning vedr. etablering af ungdomsråd i Assens Kommune Beslutningspunkt på baggrund af Innovations- og Medborgerskabsudvalgets samt Børne- og Uddannelsesudvalgets anbefaling af etablering af ungdomsråd i Sideløbende med den politiske proces vil arbejdsgruppen arbejde videre frem mod en politisk beslutning om etablering af ungdomsrådet. Yderligere har arbejdsgruppen påtaget sig opgaven omkring etableringen af et ungdomskulturhus. Gruppen har således forberedt et 1. idémøde der afholdes torsdag den 13. august 15. Til mødet indbydes unge med interesse for ungdomskulturhuset til at give deres meninger og idéer om husets anvendelse, indretning, styring og faciliteter til kende. Økonomi: Innovation- og Medborgerskabsudvalget har afsat kr., som kan anvendes i indeværende budgetår til igangsættende aktiviteter for et ungdomsråd. Beslutningskompetence: Innovations- og Medborgerskabsudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget. Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 10. august 2015 Innovations- og Medborgerskabsudvalget tog orientering vedrørende processen for det kommende ungdomsråd til efterretning /3626 Temadrøftelser om aktivt medborgerskab i fagudvalg Indstilling: Direktøren for Innovation og Netværk indstiller at Innovations- og Medborgerskabsudvalget tager til efterretning, at der afvikles temadrøftelser om det aktive medborgerskab i henholdsvis Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Miljø- og Teknikudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget. Beslutningstema: Sagen forelægges Innovations- og Medborgerskabsudvalget til orientering. Møde i Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 10. august Kl. 15:30 Assens Kommune, 5 af 14

6 Sagsfremstilling: Som bekendt igangsatte Innovations- og Medborgerskabsudvalget i foråret en proces i forhold til at formulere en ny sammenhængende politik for det aktive medborgerskab i Assens Kommune. Idet aktive medborgere ses som en ressource indenfor samtlige politikområder vil de enkelte fagudvalg afholde temadrøftelser om det aktive medborgerskab i forbindelse med deres ordinære udvalgsmøder i august. Temadrøftelsernes overordnede spørgsmål er: Hvordan kan vores udvalg bruge aktive medborgere til at understøtte vores politiske mål? Temadrøftelserne i de enkelte fagudvalg vil være medvirkende til at kvalificere den endelige politik, ligesom drøftelserne også skal være medvirkende til at sikre, at de enkelte fagudvalg indtænker samspillet med aktive medborgere på deres respektive fagområder. Efter fagudvalgenes temadrøftelser, vil den videre politiske proces for udviklingen og implementeringen af en ny politik for det aktive medborgerskab være som følger: Dato 26.august 26.september (lørdag, kl ) November December Primo 2016 Handling Temamøde for byrådet om Aktivt Medborgerskab (som forberedelse til workshop med borgere) Workshop med 40 aktive medborgere på Gl. Brydegård Drøftelse af 1.udkast til ny politik i fagudvalg Vedtagelse af ny politik i Byrådet Indarbejdelse i fagudvalgenes politikker og efterfølgende handlinger Sideløbende med den politiske proces sættes der også i den kommunale organisation fokus på det aktive medborgerskab og medarbejdernes samskabelse med borgerne. Blandt andet er det omdrejningspunkt for den årlige temadag for alle ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i Assens Kommune i slutningen af oktober. Beslutningskompetence: Innovations- og Medborgerskabsudvalget. Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 10. august 2015 Innovations- og Medborgerskabsudvalget tog til efterretning, at der afvikles temadrøftelser om det aktive medborgerskab i henholdsvis Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Miljø- og Teknikudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget /16290 Innovationsbarometer 2015 Møde i Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 10. august Kl. 15:30 Assens Kommune, 6 af 14

7 Indstilling: Direktøren for Innovation og Netværk indstiller, at Innovations- og Medborgerskabsudvalget drøfter og tager resultaterne af innovationsbarometeret 2015 til efterretning. Beslutningstema: Sagen fremlægges til orientering og drøftelse i Innovations- og Medborgerskabsudvalget. Sagsfremstilling: Siden 2013 er innovationskulturen i Assens Kommune årligt blevet målt ved hjælp af et innovationsbarometer, som er særligt udarbejdet for Assens Kommune. Innovationsbarometret består af 18 spørgsmål inden for seks fokusområder: Ledelse, Organisation, Kvalifikationer og kompetencer, Kultur og holdninger, Ydelser og services samt Teknologi. Der er formuleret tre centrale spørgsmål inden for hvert fokusområde, som tager afsæt i Assens Kommunes innovationsstrategi. Spørgsmålene i innovationsbarometeret sendes til alle ledere, innovatører og tillidsrepræsentanter i Assens Kommune. På baggrund af besvarelserne dannes et innovationsbarometer, som giver et billede af, hvordan Assens Kommune har udviklet sig på innovations-fronten siden sidste måling. Dermed kan innovationsbarometeret medvirke til at synliggøre fremadrettede fokus- og indsatsområder. Innovationsbarometret er også ét element i måling af effekten på Innovations- og medborgerskabsudvalgets mål Innovation og helhed i den kommunale opgaveløsning. Barometeret kan ses som en temperaturmåling på, om der opnås den kulturforandring i organisationen, som der ønskes for at sikre det langsigtende mål at borgernes behov bliver imødekommet med bedre og evt. billigere velfærdsløsninger. Den tredje måling af innovationskulturen i Assens Kommune blev gennemført i marts Anden måling af innovationskulturen i Assens Kommune fra januar 2014 danner sammenligningsgrundlag for målingen i Hvis man overordnet set sammenligner innovationsbarometeret fra 2015 med innovationsbarometeret fra 2014, kan det konstateres, at der generelt er sket et fald siden sidste år - både på kommune- og direktørniveau. Faldet ligger i intervallet 0,1-1,1. Inden for nogle af direktørområderne er der dog sket mindre stigninger på en række spørgsmål og fokusområder i forhold til Det er fokusområdet Kultur og kompetencer, som har den højeste score i år, og fokusområdet Kvalifikationer og kompetencer, der har den laveste score. Sidstnævnte var også tilfældet sidste år. Ser man på de tre respondentgruppers besvarelser, så er ledernes gennemsnitlige score generelt set højst, og tillidsrepræsentanternes er lavest. Differencen på de to respondentgruppers besvarelser ligger i intervallet 0,1-1,3. Det skal bemærkes, at siden den sidste måling er innovationsdagsordenen blevet integreret i Prof på Tværs indsatsen, og innovation italesættes derfor i mindre grad som et selvstændigt indsatsområde. Beslutningskompetence: Innovations- og Medborgerskabsudvalget. Møde i Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 10. august Kl. 15:30 Assens Kommune, 7 af 14

8 Bilag: Bilag 1 - Innovationsbarometeret 2015 for Assens Kommune (notat).docx Bilag 2 - Innovationsbarometer 2015 for Assens Kommune (ny struktur).docx Bilag 3 - Innovationsbarometer 2015 for Assens Kommune (respondentniveau).docx Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 10. august 2015 Innovations- og Medborgerskabsudvalget drøftede og tog resultaterne af innovationsbarometeret 2015 til efterretning /187 Eventuel tegning af fiber-aftale for kommunens enkeltstående byggegrunde Indstilling: Direktøren for Innovation og Netværk indstiller, at Innovations- og Medborgerskabsudvalget drøfter og træffer beslutning om eventuel tegning af fiberaftaler for kommunens enkeltstående byggegrunde. Beslutningstema: Innovations- og Medborgerskabsudvalget bedes drøfte, om kommunen principielt skal kunne tegne fiber-aftaler for enkeltstående byggegrunde i områder, hvor der er bredbåndsinitiativer, eller om lignende sager skal behandles i hvert enkelt tilfælde/ved hver enkel henvendelse. Sagsfremstilling: Eventuel tegning af fiber-aftale for kommunens enkeltstående byggegrunde I Assens Kommunes Strategi for digital infrastruktur, hvor der bl.a. er fokus på udbredelse af bredbånd, er udsprunget en sag inden for indsatsområdet Bredbånd ifm. nybyggeri. Mulighed for at støtte op om bredbåndsinitiativ Sagen er opstået på baggrund af en henvendelse fra en borger, som har spurgt til, om kommunen vil støtte op om et bredbåndsinitiativ i Flemløse/Voldtofte-området. Borgerne i Flemløse/Voldtofte arbejder på at skabe fiber-tilslutning i området. Da leverandøren kræver en tilslutning på %, før de vil indgå en aftale, er det nødvendigt, at så mange hustande som muligt tilslutter sig. Derfor vil det hjælpe borgerne tættere på en aftale, hvis kommunen tilslutter sig med de enkeltstående byggegrunde, som de ejer i området. Pt. har vi viden om, at kommunen ejer Voldtoftevej 46 (byggegrund). Kommunen kan tilslutte sig ved at finansiere et stik til byggegrunden. Det koster 1.995,- kr. pr. grund. Kommunen skal ikke betale for et løbende abonnement og køber derfor en passiv tilslutning. Finansiering af udgifter til fiber Udgiften til tilslutning på byggegrunden foreslås finansieret via salget af grunden. Indlagt stik (fiber) til grunden kan sandsynligvis generere et hurtigere salg. Beslutning Møde i Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 10. august Kl. 15:30 Assens Kommune, 8 af 14

9 På baggrund af den konkrete sag bedes Innovations- og Medborgerskabsudvalget drøfte og vurdere, om kommunen principielt skal kunne tegne fiber-aftaler for enkeltstående byggegrunde i områder, hvor der er bredbåndsinitiativer eller om lignende sager skal tages op ved hver enkel henvendelse. Økonomi: Assens Kommune har modtaget et tilbud fra leverandøren om tilslutning på 1.995,- kr. pr. grund. Udgiften til fiber på kommunens enkeltstående byggegrunde foreslås finansieret via salget af grundene. Indlagt fiber på grundene vil muligvis generere et hurtigere salg. I første omgang kan udgiften finansieres via anlægspuljen for Digital Infrastruktur. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget. Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 10. august 2015 Innovations- og Medborgerskabsudvalget drøftede sagen og indstiller, at kommunen skal sikre, at få indlagt fiberstik til de kommunale byggegrunde i de områder, hvor der er sat tiltag i gang for etablering af fiber /17138 Fælles fynske retningslinjer for masteansøgninger Indstilling: Direktøren for Innovation og Netværk indstiller, at Innovations- og Medborgerskabsudvalget tager orienteringen om Fælles fynske retningslinjer for masteansøgninger til efterretning. Beslutningstema: Fælles retningslinjer for behandling af ansøgninger i forbindelse med opstilling af telemaster i Assens Kommune, fremlægges til Innovations- og Medborgerskabsudvalget til orientering. Sagsfremstilling: Kommunerne bag Region Fyn samarbejdet er enige om, at der er behov for en bedre bredbånds- og mobildækning end den nuværende på Fyn. Kommunerne vedtog i den sammenhæng, at der skulle udarbejdes et forslag til fælles retningslinjer for behandling af masteansøgninger fra teleselskaberne. Hensigten med dette er at etablere en ensartet, effektiv behandling af ansøgninger overalt på Fyn, så kommunerne i videst mulig omfang bidrager til, at nødvendige telemaster kan opstilles. Der foreligger nu et forslag til sådanne retningslinjer. Forslaget indeholder overordnet tre hovedpunkter: 1. En vejledning om ansøgningsproceduren i forbindelse med opstilling af master eller antenner. Der er en række forudsætninger for, at en ansøgning kan behandles endeligt i den kommunale administration. Vejledningen konkretiserer, hvad en ansøgning skal Møde i Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 10. august Kl. 15:30 Assens Kommune, 9 af 14

10 indeholde og have taget stilling til inden, den indsendes. Målet er at mindske sagsbehandlingstiden ved at ansøger i videst mulig omfang på forhånd er klar over vilkårene for ansøgning. 2. En vejledning om, hvilke vilkår og forudsætninger der ligger til grund for kommunernes sagsbehandling i forbindelse med en ansøgning. En række love og bestemmelser sætter grænser for, hvor og under hvilke vilkår der kan opstilles telemaster. Det gælder i såvel by- som landområder. Disse love og bestemmelser ligger til grund for kommunernes vurdering af muligheden for at imødekomme en konkret ansøgning. Vejledningen redegør for disse love og bestemmelser samt kommunernes fælles administrative praksis i forhold til at anvende dem. 3. En vejledning om, hvordan kommunerne, såfremt masten ønskes opstillet på kommunal grund, fastsætter en lejepris. Vejledningen er udarbejdet på baggrund af anbefalinger fra Erhvervsstyrelsen, erfaringer fra Ringsted Kommune samt på anbefaling af teleselskaberne. Prisfastsættelse af lejen sker i den foreslåede model ud fra en vurdering af markedsværdien af det stykke jord, hvor masten ønskes opstillet. Hensigten er, at modellen sikrer en fair pris for at leje et stykke jord mv. til opstilling af en mast. Modellen er kun gældende for kommunal jord og kan selvsagt ikke pålægges andre at anvende. Forslaget er udarbejdet i løbet af foråret 2015 af medarbejdere fra kommunerne, medarbejdere fra Byregion Fyn sekretariatet og i dialog med teleselskaberne. Forslaget har i perioden 20. april 6. maj været i høring internt i kommunerne og ved teleselskaberne. Det er efterfølgende blevet behandlet af det fynske borgmesterforum, der anbefaler kommunerne at vedtage forslaget, og at Fælles fynske retningslinjer indarbejdes i kommuneplanerne. Lovgrundlag: Planloven og Byggeloven. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Forslag til fælles retningslinjer for masteansøgninger.pdf Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 10. august 2015 Innovations- og Medborgerskabsudvalget tog orienteringen om Fælles fynske retningslinjer for masteansøgninger til efterretning. Møde i Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 10. august Kl. 15:30 Assens Kommune, 10 af 14

11 9. 14/29981 IMU - 2. budgetopfølgning Drift Indstilling: Direktøren indstiller, at 2. budgetopfølgning tages til efterretning. Beslutningstema: Budgetopfølgning pr. 30. juni 2015 drift på Innovations- og Medborgerskabsudvalget forelægges. Sagsfremstilling: Samlet set viser budgetopfølgningen for Innovations- og Medborgerskabsudvalget, at der forventes et merforbrug på kr. vedr. projekt Hel Familie. Merforbruget ligger inden for servicerammen, og udlignes i 2016, når 2. rate af puljemidlerne udbetales. Lovgrundlag: Styrelseslovens 40. Økonomi: (i kr.) Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Afvigelse til korr. budget Tillægsbevilling Overførsel til 2016 Innovation og Medborgerskab (minus=mindreforbrug) Beslutningskompetence: Innovations- og Medborgerskabsudvalget. Bilag: 2) IMU Samlenotat Notat om den samlede budgetopfølgning - Revideret Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 10. august 2015 Innovations- og Medborgerskabsudvalget tog 2. budgetopfølgning Drift til efterretning /143 IMU - 2. budgetopfølgning pr 30. juni Anlæg Indstilling: Direktionen indstiller : at 2 budgetopfølgning 2015 anlæg tages til efterretning at der gives en samlet negativ tillægsbevilling på kr. på det skattefinansierede område fordelt pr. område således : 1. IT og velfærdsteknologi kr. 2. Veje, grønne områder og kollektiv trafik kr. 3. Vedligeholdelse kommunale bygninger kr. 4. Kultur og fritid kr. 5. Familie, unge og uddannelse kr. Møde i Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 10. august Kl. 15:30 Assens Kommune, 11 af 14

12 6. Sundhed kr. 7. Plejecentre, bosteder og aktivitet kr. 8. Køb af jord og byggemodning kr. at der indarbejdes i budgetmaterialet til budget kr. til 2016 og kr. til 2017 Beslutningstema: Sagen fremlægges for fagudvalg til orientering. Sagsfremstilling: Samlet set viser 2. budgetopfølgning 2015 på anlæg, at der forventes et merforbrug på kr. og et mindre forbrug på kr. svarende til et netto mindre forbrug på kr. Heraf indarbejdes i budgetmaterialet til budget netto kr. i 2016 og kr. i 2017 Herudover finansieres kr. af driften samt kr. fra kassen Lovgrundlag: Styrelseslovens 40. Økonomi: Resultatet på de enkelte områder fremgår af vedlagte bilag. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Samlenotat 2. budgetopfølgning Anlæg Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 10. august 2015 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller: at 2. budgetopfølgning 2015 anlæg tages til efterretning at der gives en samlet negativ tillægsbevilling på kr. på det skattefinansierede område fordelt på følgende områder: 1. IT og velfærdsteknologi kr. 2. Veje, grønne områder og kollektiv trafik kr. 3. Vedligeholdelse kommunale bygninger kr. 4. Kultur og fritid kr. 5. Familie, unge og uddannelse kr. 6. Sundhed kr. 7. Plejecentre, bosteder og aktivitet kr. 8. Køb af jord og byggemodning kr. at der indarbejdes i budgetmaterialet til budget kr. til 2016 og kr. til Fraværende: Lone Akselsen Møde i Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 10. august Kl. 15:30 Assens Kommune, 12 af 14

13 Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 10. august 2015 Innovations- og Medborgerskabsudvalget tog 2. budgetopfølgning 2015 Anlæg til efterretning. 11. Orientering Sagsfremstilling: Status på Frivillig Fredag Orientering om program for Politikværkstedet d Datoer og steder for borgermøder om lokalråd. Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 10. august 2015 Innovations- og Medborgerskabsudvalget tog orienteringspunkter til efterretning. Status på Frivillig Fredag. Orientering om program for Politikværkstedet d Datoer og steder for borgermøder om lokalråd. Orientering om, at Energi FYN har indgået aftale med kunde nr som er bosiddende i Assens Kommune Orientering om positiv omtale af Assens Kommune på Den offentlige 12. Eventuelt Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 10. august 2015 Innovations- og Medborgerskabsudvalget (IMU) finder det meget relevant, at repræsentanter fra IMU deltager i Folkemødet på Bornholm 2016, som en del af Assens Kommunes repræsentation. Der er modtaget 2 henvendelser vedrørende afholdelse af temamøde for byrådet forud for byrådsmøde i november. Møde i Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 10. august Kl. 15:30 Assens Kommune, 13 af 14

14 Underskriftsside Charlotte Christiansen Henning Jensen Bodil Boesgaard Tage Kiltang Bartholin Ena Nørgaard Leif Rothe Rasmussen Lars Søgaard Møde i Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 10. august Kl. 15:30 Assens Kommune, 14 af 14

15 Bilag: 2.1. Rapport fra Wilke.pdf Udvalg: Innovations- og Medborgerskabsudvalget Mødedato: 10. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

16 Undersøgelse om aktivt medborgerskab RAPPORT Juli

17 Indholdsfortegnelse 1. Resumé Aktivt medborgerskab i Assens Kommune i dag Sådan er borgerne aktive Så aktive er borgerne Borgernes egen opfattelse af hvor aktive de er Bevæggrunde for aktivt medborgerskab Holdninger til aktivt medborgerskab Fremtiden Hvordan kan kommunen fremme det aktive medborgerskab Borgernes råd til hvordan flere bliver aktive Hvad kan motivere borgerne til at blive mere aktive? Borgernes forslag til frivillige aktiviteter i kommunen Tre primære typer aktive medborgere Om metode og gennemførelse Forundersøgelse Spørgeskema og spørgeskemaworkshop Kvantitativ undersøgelse Svarprocent Om væsentlighed statistisk signifikans Om Wilke

18 1. Resumé Assens Kommune har ønsket at gennemføre en undersøgelse af aktivt medborgerskab i kommunen. Undersøgelsen kortlægger, hvordan borgerne i Assens Kommune er aktive, hvem de aktive medborgere er, og hvorfor de er aktive. Desuden kortlægger undersøgelsen hvilke holdninger, der er til aktivt medborgerskab i kommunen, og hvad der kan motivere borgerne til at være aktive medborgere. Aktivt medborgerskab defineres bredt i Assens Kommune. Det kan være at give en hjælpende hånd til medborgere, men også at være aktiv i lokalsamfundet, foreningslivet, organisationer, institutioner og lignende. Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt borgerne i Assens Kommune. Der er i alt gennemført 761 interviews med borgere i Assens Kommune. Interviewene er gennemført telefonisk, med en varighed af gennemsnitligt 9,5 minutter. Alle interviews er indsamlet i perioden 25. maj 16. juni Der er gennemført interviews med borgere i alderen år. Undersøgelsen viser: Aktivt medborgerskab er udbredt i Assens Kommune. 86% af borgerne er aktive indenfor mindst ét af 10 definerede områder. Det aktive medborgerskab varierer meget i omfang, både når der ses på antallet af områder, borgerne er aktive indenfor, og hvor mange timer borgerne i gennemsnit bruger pr. uge. Borgernes egen opfattelse af, hvor aktive medborgere de er, stemmer overordnet med det antal områder og timer, de er aktive. Borgernes bevæggrunde for at være aktive medborgere er dels ønsket om at hjælpe andre, dels at man selv får noget ud af det, bl.a. socialt samvær. Der er en meget positiv holdning til aktivt medborgerskab i Assens Kommune: 87% af borgerne er meget enige eller enige i, at alle har et ansvar for at hjælpe hinanden, så godt man kan. 84% er helt enige eller enige i, at det giver stor værdi i lokalsamfundet, at alle hjælper til. Der er i undersøgelsen defineret 3 primære typer af aktive medborgere: Den unge aktive Den aktive forælder Den aktive senior For alle 3 primære typer er de to dominerende faktorer, der kan motivere til at blive (mere) aktiv: Opfordring fra en personlig relation, og at man vil gøre det uden yderligere opfordringer, når det giver mening for en. Borgerne mener, at Assens Kommune kan understøtte det aktive medborgerskab ved selv at være aktive og ved at synliggøre mulighederne for at være aktive. 3

19 2. Aktivt medborgerskab i Assens Kommune i dag I dette afsnit beskrives først, indenfor hvilke områder borgerne i Assens Kommune er aktive medborgere. Derefter beskrives, hvor aktive de er, dels målt på hvor mange timer de bruger på det aktive medborgerskab, og dels målt på hvor aktive de opfatter sig selv Sådan er borgerne aktive Aktivt medborgerskab er udbredt i Assens Kommune. 86% af borgerne er aktive indenfor mindst ét af 10 definerede områder. De 10 definerede områder fremgår af Figur 1. Det fremgår også, hvor stor en andel af borgerne der er aktive indenfor hvert af områderne. Figur 1 Sådan er Assens Kommunes borgere aktive i dag Giver en hjælpende hånd til medborgere 75% Aktiv i lokalsamfundet Aktiv i foreningslivet 30% 29% Aktiv i velgørende organisationer Aktiv i bestyrelsesarbejde i egne eller pårørendes institutioner Aktiv i kommunal institution Aktiv i andre ordninger Politisk aktiv Aktiv i menighed eller kirke Aktiv på anden måde 17% 15% 14% 8% 6% 4% 5% Ikke aktiv 14% Base: n=761 Spørgsmål: Jeg nævner nu en række aktiviteter, som har med frivilligt arbejde og det at være en aktiv borger at gøre. Jeg vil gerne høre, om du er aktiv indenfor nogle af de områder, jeg nævner? Figuren viser, at den mest udbredte form for aktivt medborgerskab i Assens Kommune, er at give en hjælpende hånd til sine medborgere. Deltagerne i undersøgelsen er blevet bedt om at forstå dette begreb bredt, f.eks. at hjælpe naboen med at tømme postkasse i ferien, foretage indkøb for ældre, skovle sne m.v. 3 ud af 4 borgere i kommunen er aktive på denne måde. 24 % af borgerne i kommunen er kun aktive på denne måde. Det er væsentligt 1 mere udbredt at give en hjælpende hånd blandt borgere i aldersgruppen år end i alle andre aldersgrupper, pånær de helt unge, jf. Tabel 1 på næste side. 1 Se afsnit 7.4 Om væsentlighed. Ordet væsentlig bruges i denne rapport, når en forskel mellem to delmålgrupper er statistisk signifikant. 4

20 At være aktiv i lokalsamfundet dækker over aktiviteter som at være aktiv i grundejerforening, lokalråd, borgergruppe, arrangere fester i nabolaget eller events i byen og lignende aktiviteter. Samlet set er 30 % af borgerne i Assens Kommune aktive indenfor dette felt. Den samlede procent dækker over relativt store udsving mellem aldersgrupper, idet væsentligt færre unge i alderen op til 29 år er aktive og væsentligt flere i alderen år, jf. Tabel 1. At være aktiv i foreningslivet vil f.eks. sige at være træner eller hjælper i en sportsforening, udføre bestyrelsesarbejde eller hjælpe til i en hal eller et forsamlingshus. Almindeligt medlemskab i en forening bliver ikke betragtet som at være aktiv i foreningslivet i denne undersøgelse. 29% af borgerne i Assens Kommune er aktive i foreningslivet. Der er væsentligt færre aktive i foreningslivet i alderen år (16%) end i aldersgrupperne fra 30 år og opefter. 25% af de helt unge årige er aktive i foreningslivet. Tallene tyder på, at man i foreningerne taber mange aktive unge i slutningen af teenageårene og først får dem tilbage, når de nærmer sig eller har passeret 30-årsalderen. At være aktiv i velgørende organisationer kan f.eks. være at være frivillig i en genbrugsbutik eller indsamler ved landsdækkende indsamlinger. 17% af borgerne i Assens Kommune er aktive i velgørende organisationer. De 17% dækker over en væsentlig forskel mellem mænd og kvinder. Flere kvinder end mænd er aktive i velgørende organisationer, hhv. 20% af kvinderne og 14% af mændene. Velgørende organisationer er det eneste af de 10 overordnede områder, hvor der er væsentlig forskel på andelen af aktive mænd og kvinder. Der er flest aktive blandt de helt unge i aldersgruppen år (26%), mens andelen af aktive er relativt ens på tværs af alle andre aldersgrupper. At være aktiv i bestyrelsesarbejde i egne eller pårørendes institutioner kan f.eks. være skolebestyrelsesarbejde og forældreråd. At være aktiv i kommunale institutioner ligger i tråd dermed, men er defineret mere bredt; f.eks. arbejdslørdag i børnehaven, hundelufter på plejehjem eller frivillig på museum. Totalt set er hhv. 15% og 14% aktive indenfor disse to områder, men ikke overraskende er væsentligt flere aktive i de aldersgrupper, hvor flest har børn i institutioner. Således er hele 32% af de årige aktive i kommunale institutioner. At være aktiv i andre ordninger dækker over en bred vifte af mangeartede aktiviteter. Det kan f.eks. være landsbypedeller, ambassadører (borgere der byder nytilkomne velkommen til kommunen), mentorer (for indvandrere, unge, arbejdsløse), hjælpende hænder (diverse hjælp til trængende), aktive i datastue (ithjælp), lektiehjælp og ungdomsråd/ungdomskulturhus. Samlet set er 8% af borgerne aktive indenfor denne brede vifte af ordninger. 6% er politisk aktive, 4% er aktive i menighed eller kirke, og 5% er aktive på andre måder end de definerede. I tabellen på næste side ses det aktive medborgerskab i Assens Kommune fordelt på borgernes køn og alder. 5

21 Tabel 1: Sådan er Assens Kommunes borgere aktive i dag - fordelt på alder og køn år år år Alder år år Køn år Mand Kvinde Giver en hjælpende hånd til medborgere 77% 69% 74% 86% 71% 72% 76% 75% Aktiv i lokalsamfundet 19% 15% 33% 41% 28% 31% 32% 27% Aktiv i foreningslivet 25% 16% 27% 37% 33% 28% 31% 27% Aktiv i velgørende organisationer 26% 17% 14% 19% 14% 16% 14% 20% Aktiv i bestyrelsesarbejde i egne eller pårørendes institutioner 7% 10% 22% 17% 17% 13% 17% 13% Aktiv i kommunal institution 5% 11% 32% 18% 10% 6% 12% 16% Aktiv i andre ordninger 9% 7% 7% 7% 9% 11% 10% 7% Politisk aktiv 9% 8% 4% 5% 6% 7% 7% 5% Aktiv i menighed eller kirke 5% 1% 3% 6% 3% 3% 3% 4% Aktiv på anden måde 0% 2% 3% 5% 6% 10% 6% 5% Ikke aktiv 8% 20% 10% 9% 18% 17% 13% 15% De aktive medborgere findes i hele Assens Kommune. Ser man på de seks hovedområder, viser undersøgelsens resultater dog, at der er væsentligt flere aktive i lokalsamfundet i områderne omkring Assens og Vissenbjerg end i området omkring Haarby, jf. Tabel 2. Tabel 2: Sådan er Assens Kommunes borgere aktive i dag - fordelt på bopæl Assensområdet Bopæl - inddelt i 6 geografiske hovedområder Haarby- Tommerupområdet området Glamsbjergområdet Vissenbjergområdet Aarupområdet Giver en hjælpende hånd til medborgere 78% 76% 73% 75% 79% 70% Aktiv i lokalsamfundet 36% 27% 22% 26% 38% 26% Aktiv i foreningslivet 31% 33% 29% 27% 28% 27% Aktiv i velgørende organisationer 12% 25% 23% 14% 15% 18% Aktiv i bestyrelsesarbejde i egne eller pårørendes institutioner 17% 16% 13% 16% 15% 12% Aktiv i kommunal institution 8% 14% 17% 20% 16% 11% Aktiv i andre ordninger 8% 12% 6% 6% 13% 7% Politisk aktiv 4% 6% 3% 9% 7% 9% Aktiv i menighed eller kirke 5% 5% 1% 1% 6% 4% Aktiv på anden måde 3% 7% 8% 3% 6% 6% Ikke aktiv 15% 10% 14% 13% 13% 19% At være aktiv i velgørende organisationer er væsentligt mere udbredt i Glamsbjerg-området end i områderne omkring Assens og Tommerup. Det er også væsentligt mere udbredt i Haarby-området end i Assens-området. At være aktiv i en kommunal institution er væsentligt mere udbredt i området omkring Tommerup end i områderne omkring Assens og Aarup. Desuden er det væsentligt mere udbredt i Haarby-området end i Assens-området. Der er ikke andre væsentlige forskelle mellem de 6 geografiske hovedområder, når man alene ser på hvilke områder, borgerne er aktive indenfor. 6

22 2.2. Så aktive er borgerne I kapitlet ovenfor så vi, at borgerne i Assens Kommune er aktive indenfor en række forskellige områder. Nedenstående figur viser, hvor mange af de 10 definerede områder, den enkelte borger er aktiv indenfor. Figur 2: Antal hovedområder den enkelte borger er aktiv indenfor 18% 14% 17% 30% 22% Base: n=761 Ikke aktiv Aktiv indenfor 2 hovedområder Aktiv indenfor 4 hovedområder eller mere Aktiv indenfor et hovedområde Aktiv indenfor 3 hovedområder Assens Kommunes borgere er i gennemsnit aktive indenfor 2,0 af de definerede hovedområder. Som det fremgår af Figur 2 dækker gennemsnittet over en stor spredning. Som tidligere beskrevet, er 14% slet ikke aktive. 30% er kun aktive indenfor ét område. 22% er aktive indenfor 2 områder, 17% er aktive indenfor 3 områder, og 18% er aktive indenfor 4 områder eller mere. Tabel 3 viser antal områder, man er aktiv indenfor, fordelt på aldersgrupper og køn. Tabel 3: Antal hovedområder den enkelte borger er aktiv indenfor, fordelt på alder og køn Alder Køn år år år år år år Mand Kvinde Ikke aktiv 8% 20% 10% 9% 18% 17% 13% 15% Aktiv indenfor et hovedområde 43% 41% 24% 23% 29% 30% 30% 30% Aktiv indenfor 2 hovedområder 21% 19% 30% 22% 20% 19% 22% 21% Aktiv indenfor 3 hovedområder 18% 10% 22% 20% 15% 15% 17% 16% Aktiv indenfor 4 hovedområder eller mere 10% 11% 14% 25% 18% 19% 18% 17% Gennemsnitligt antal aktive områder pr. borger 1,8 1,6 2,2 2,4 2,0 2,0 2,1 2,0 Der er væsentligt flere ikke aktive borgere i aldersgruppen år end i aldersgruppen år og i aldersgrupperne fra år. Samtidig er der væsentligt flere ikke aktive i alderen 50 år og derover end i aldersgrupperne år og år. 7

23 Borgerne i de to yngste aldersgrupper, aldersgrupperne år og år adskiller sig fra borgerne i de øvrige aldersgrupper ved, at relativt mange af de aktive kun er aktive indenfor ét hovedområde. Samtidig er andelen af unge, der er aktive indenfor 4 hovedområder eller mere, relativt set lav. Samlet set betyder det, at de to yngste aldersgrupper også er de to aldersgrupper, der gennemsnitligt er aktive indenfor færrest områder, hhv. 1,8 for de årige og 1,6 for de årige. Borgerne i de to mellemste aldersgrupper, de årige og årige, er de borgere, der i gennemsnit er aktive indenfor flest områder. Borgerne i aldersgruppen år er i gennemsnit aktive indenfor 2,2 områder, og borgerne i aldersgruppen år er i gennemsnit aktive indenfor 2,4 områder. Forskellen imellem de to grupper ligger i, at væsentligt flere årige er aktive indenfor 4 områder eller mere. Borgerne i de to ældste aldersgrupper i undersøgelsen, de årige og de årige er næsten identiske, når der alene ses på antallet af områder, man er aktiv indenfor. I gennemsnit er borgerne aktive indenfor 2,0 områder. Gennemsnittet dækker over en stor spredning, idet der både er en relativt set stor andel af ikke aktive, og relativt set stor andel af aktive indenfor 4 områder eller mere. Der er ikke væsentlige forskelle mellem mænd og kvinders aktivitetsniveau, når der alene ses på, hvor mange områder man spreder sit engagement eller sin indsats over. I tabellen nedenfor ses det aktive medborgerskab i Assens Kommune fordelt på bopæl i de seks geografiske hovedområder. Tabel 4: Antal hovedområder, den enkelte borger er aktiv indenfor, fordelt på bopæl Bopæl - inddelt i 6 geografiske hovedområder Assensområdet Glamsbjergområdet Haarbyområdet Tommerupområdet Vissenbjergområdet Aarupområdet Ikke aktiv 15% 10% 14% 13% 13% 19% Aktiv indenfor et hovedområde 27% 32% 32% 26% 28% 35% Aktiv indenfor 2 hovedområder 23% 19% 23% 31% 17% 16% Aktiv indenfor 3 hovedområder 18% 21% 14% 14% 20% 13% Aktiv indenfor 4 hovedområder eller mere 17% 18% 17% 16% 23% 18% Gennemsnitligt antal aktive områder pr. borger 2,0 2,2 2,0 2,0 2,2 1,9 Det gennemsnitlige antal områder, borgerne er aktive indenfor, spænder fra 1,9 i Aarup-området til 2,2 i Glamsbjerg- og Vissenbjerg-områderne. Der er væsentligt flere ikke aktive borgere i Aarup-området end i Glamsbjerg-området. Desuden er der væsentligt flere aktive indenfor præcis to områder i Tommerup-området end i områderne omkring Aarup, Vissenbjerg og Glamsbjerg. Der er ikke andre væsentlige forskelle i antal områder man er aktiv indenfor, når der alene ses på borgernes bopæl. De borgere, der er aktive indenfor mindst ét af de 10 definerede områder, er blevet spurgt, hvor mange timer om ugen de samlet set cirka bruger på denne eller disse aktiviteter. Dem, der ikke er aktive fast hver uge, men måske kun fra tid til anden, er blevet bedt om at vurdere antal timer pr. uge ved at fordele aktiviteterne ud. 8

24 Figur 3 nedenfor viser, hvor mange timer om ugen borgerne er aktive. Figur 3: Antal timer pr. uge, der bruges på at være en aktiv medborger 30% 18% 16% 9% 6% 5% 6% 4% 3% 5% Under 1 time 1 time 2 timer 3 timer 4 timer 5 timer 6-9 timer timer 15 timer eller mere Spørgsmål: Hvor mange timer om ugen bruger du cirka i alt på de aktiviteter, du har nævnt? Ved ikke Base: Er aktiv medborger n=652 Figuren viser, at næsten halvdelen af de aktive medborgere i Assens Kommune, 48%, er aktive i gennemsnit 1 time eller mindre pr. uge. 25% er aktive i gennemsnit 2-3 timer pr. uge, 11% 4-5 timer pr. uge, og 13% er aktive i 6 timer eller mere pr. uge. Nedenstående tabel viser antal timer pr. uge, der bruges på at være aktiv medborger, fordelt på hhv. aldersgrupper og køn. Tabel 5: Antal timer pr. uge, der bruges på at være en aktiv medborger, fordelt på alder og køn år år år år år år Mand Kvinde Under 1 time 24% 27% 40% 33% 31% 23% 22% 38% 1 time 15% 15% 22% 18% 21% 13% 18% 17% 2 timer 26% 21% 12% 16% 16% 10% 17% 14% 3-5 timer 14% 22% 16% 19% 16% 26% 24% 14% 6-9 timer 8% 4% 6% 9% 4% 5% 6% 5% 10 timer eller mere 8% 7% 3% 4% 5% 15% 8% 6% Ved ikke 4% 4% 1% 1% 7% 8% 4% 5% Gennemsnitligt antal timer pr. uge man er aktiv* Alder 3,1 3,1 2,0 2,5 2,4 4,3 3,3 2,4 * Respondenterne er blevet bedt om at angive antal timer pr. uge som en hel numerisk værdi (1, 2, 3 etc.). Svarene varierer fra 1-30 timer. Desuden har der været to prædefinerede kategorier; "Under 1 time" og "Ved ikke". I gennemsnittet er "Under 1 time" indregnet med 0,5 time pr. uge. "Ved ikke" indgår ikke i gennemsnittet. Køn De aktive medborgere i de to yngste aldersgrupper, aldersgrupperne år og år er relativt ens, når der ses på det antal timer, de bruger på at være aktive medborgere. I gennemsnit bruger de 3,1 time pr. uge. 9

25 Borgerne i aldersgruppen år er dem, hvor de aktive i gennemsnit bruger færrest timer pr. uge på at være aktive medborgere. De bruger 2,0 timer i gennemsnit. Dette er interessant set i forhold til resultaterne i Tabel 3, der viste, at netop de årige, sammen med de årige, er dem, der er aktive indenfor flest områder. Man er altså aktiv indenfor flere områder, men bruger samlet set mindre tid på det. Væsentligt flere af de årige end af de årige og årige bruger under 1 time om ugen på at være aktive medborgere. De årige og årige har en relativt ens tidsprofil med gennemsnitligt antal timer pr. uge på hhv. 2,5 og 2,4 timer. Borgerne i aldersgruppen år er dem, der i gennemsnit bruger flest timer pr. uge på at være aktive medborgere. Gennemsnittet trækkes op af nogle meget aktive, der bruger 10 timer eller mere om ugen på at være aktiv medborger. Resultaterne viser væsentlige forskelle i antal timer pr. uge for hhv. mænd og kvinder. Væsentligt flere af de aktive kvinder end mænd er gennemsnitligt aktive i under 1 time om ugen. Modsat er væsentligt flere mænd end kvinder aktive i 3-5 timer pr. uge Borgernes egen opfattelse af hvor aktive de er Borgerne er i undersøgelsen blevet spurgt om, i hvilken grad de selv mener, at de er en aktiv borger. Selvopfattelsen af, om man er en aktiv medborger og i hvilken grad, er relativt spredt, som det fremgår af Figur 4. Figur 4: Egen opfattelse af, i hvor høj grad man er en aktiv medborger 11% 0% 5% 18% 48% 17% I meget høj grad I høj grad Hverken/eller I nogen grad Slet ikke Ved ikke Spørgsmål: Alle de aktiviteter jeg har nævnt handler om at være en aktiv borger. I hvilken grad mener du, at du er en aktiv borger? Figuren viser, at 23% af de borgere, der er aktive indenfor en af de 10 kategorier, i meget høj grad eller høj grad opfatter sig selv som værende en aktiv medborger. 17% mener hverken, de er aktive eller ikke aktive, 48% mener selv, de er aktive i nogen grad, mens 11% af dem, der er defineret som aktive, slet ikke selv føler sig som sådan. 10

26 Figuren nedenfor viser borgernes egen opfattelse af, hvor aktive de er, set i forhold til det faktiske aktivitetsniveau de har oplyst. Figur 5: Egen opfattelse af, i hvor høj grad man er en aktiv medborger, set i forhold til aktivitetsniveau Antal timer, man er aktiv pr. uge Under 1 time 2% 9% 12% 50% 28% 1-2 timer 2% 12% 19% 60% 6% 3-5 timer 6% 30% 22% 40% 0% 6 timer eller mere 16% 44% 13% 26% 1% Antal områder, man er aktiv indenfor Aktiv indenfor et hovedområde 2% 8% 17% 46% 27% Aktiv indenfor 2 hovedområder 3% 14% 17% 60% 5% Aktiv indenfor 3 hovedområder 5% 23% 17% 53% 2% Aktiv indenfor 4 hovedområder eller mere 13% 38% 16% 30% 3% I meget høj grad I høj grad Hverken/eller I nogen grad Slet ikke Ved ikke Overordnet set er der god overensstemmelse mellem borgernes egen opfattelse af, i hvilken grad de er aktive medborgere, og den tid og det antal områder de er aktive indenfor. Figuren viser, at 60% af de borgere, der er aktive i 6 timer om ugen eller mere, selv i meget høj grad eller høj grad opfatter sig selv som aktive medborgere, mens kun 11% af dem, der er aktive under 1 time pr. uge, opfatter sig selv som aktive medborgere i samme grad. Tilsvarende viser figuren, at 51% af de borgere der er aktive indenfor 4 hovedområder eller mere, selv i meget høj grad eller høj grad, opfatter sig selv som aktive medborgere, mens kun 10% af dem, der er aktive indenfor et hovedområde, opfatter sig selv som aktive medborgere i samme grad. 11

27 Tabellen nedenfor viser borgernes egen opfattelse af, om man er aktiv medborger, fordelt på alder og køn. Tabel 6: Egen opfattelse af, i hvor høj grad man er en aktiv medborger, fordelt på alder og køn år år år år år år Mand Kvinde I meget høj grad 0% 3% 1% 5% 8% 8% 5% 5% I høj grad 14% 10% 19% 25% 13% 23% 21% 16% Hverken/eller 21% 19% 16% 19% 15% 14% 16% 18% I nogen grad 53% 53% 49% 41% 52% 45% 47% 48% Slet ikke 12% 15% 15% 10% 12% 9% 11% 12% Ved ikke 0% 0% 0% 0% 0% 2% 1% 0% Top 2 - I høj grad/meget høj grad 14% 12% 20% 30% 21% 31% 25% 21% Bund 2 - I nogen grad/slet ikke 65% 68% 64% 51% 64% 53% 58% 60% Alder Køn Tabellen viser, at de årige og årige er de aldersgrupper, hvor flest i meget høj grad eller høj grad ser sig selv som aktive medborgere, hhv. 30% og 31%. Væsentligt flere af de aktive medborgere i disse to aldersgrupper end i de to yngste aldersgrupper ser sig selv som aktive medborgere i meget høj eller høj grad. Således ser kun hhv. 14% af de aktive årige, og 12% af de aktive årige i høj eller meget høj grad sig selv som aktive medborgere. Der er ikke væsentlig forskel i egen opfattelse mellem mænd og kvinder. 25% af de aktive mænd og 21% af de aktive kvinder i Assens Kommune ser sig selv som aktive medborgere. Tabellen nedenfor viser egen opfattelse af, om man er en aktiv medborger, fordelt på de seks geografiske hovedområder i kommunen. Tabel 7: Egen opfattelse af, i hvor høj grad man er en aktiv medborger, fordelt på bopæl Bopæl - inddelt i 6 geografiske hovedområder Assensområdet Glamsbjergområdet Haarbyområdet Tommerupområdet Vissenbjergområdet Aarupområdet I meget høj grad 4% 5% 4% 6% 3% 7% I høj grad 24% 17% 12% 12% 19% 22% Hverken/eller 15% 17% 13% 18% 17% 20% I nogen grad 48% 49% 60% 52% 42% 37% Slet ikke 8% 12% 10% 10% 17% 13% Ved ikke 0% 0% 1% 1% 1% 0% Top 2 - I høj grad/meget høj grad 29% 23% 16% 18% 23% 29% Bund 2 - I nogen grad/slet ikke 56% 60% 70% 63% 59% 50% I områderne omkring Assens og Aarup i forhold til områderne omkring Harby og Tommerup er der væsentlig flere aktive borgere, der har en opfattelse af, at de selv i meget høj eller høj grad er aktive medborgere. I Assens- og Aarup-områderne mener 29% at de i meget høj eller høj grad er aktive medborgere, mens det kun er hhv. 16% i Haarby-området og 18% i Tommerup-området. 12

28 3. Bevæggrunde for aktivt medborgerskab Dette afsnit giver svar på, hvad der driver Assens Kommunes borgere til at være aktive medborgere. Borgerne er blevet bedt om ar svare åbent på, hvorfor de er aktive, hvorefter intervieweren har placeret borgernes svar i prædefinerede kategorier. Figur 6 viser borgernes svar på, hvorfor de er aktive. Det har været muligt at angive mere end ét svar. Figur 6: Årsager til at borgerne i Assens Kommune er aktive Jeg vil gerne hjælpe andre For det sociale samvær For samfundets skyld For at gøre en forskel Det giver indhold i hverdagen Det giver et godt netværk Det har jeg altid gjort (tradition) For at folk en dag også vil hjælpe mig Ellers ville opgaven ikke blive løst Fordi jeg blev opfordret til det For at få tiden til at gå Det ser godt ud på mit CV Andet Ved ikke 28% 23% 16% 16% 15% 13% 8% 5% 5% 3% 0% 15% 1% Base: n=652 67% Spørgsmål: Du nævnte før, at du var aktiv indenfor et/flere områder. Hvorfor er du en aktiv borger? Den hyppigste forklaring på, hvorfor man er aktiv indenfor en eller flere områder, er, at man gerne vil hjælpe andre. To ud af tre, 67%, nævner denne forklaring på, at de er aktive. Den anden og tredje hyppigste forklaring er for det sociale samvær (28%) og for samfundets skyld (23%). Kategorien Andet indeholder svar fra 15% af borgerne. Dem, der svarer andet, kommer primært med uddybninger af de ovenstående kategorier; man gør det for børnenes skyld, for at holde liv i lokalområdet, fordi det gør man bare, og fordi man har interesse for det. 13

29 Eksempler på kommentarer i kategorien andet : På grund af min søn da han går til sport, og derfor har brug for, at der bliver hjulpet til (Mand, år, aktiv i foreningslivet) Da jeg var yngre, blev jeg selv hjulpet til gymnastik (Dreng, år, giver en hånd til medborgere, aktiv i lokalsamfundet og aktiv i foreningslivet) For at støtte den lokale Brugs (Mand, år, aktiv i bestyrelsesarbejde) Det er jo bare noget man gør. Jeg vil jo også gerne have hjælp fra mine naboer, hvis jeg får brug for det (Kvinde, år, giver en hånd til medborgere) Mine forældre er med i den sportsforening hvor jeg hjælper til, så jeg er nærmest født ind i det (Pige, år, aktiv i foreningslivet) I tabellen nedenfor er borgernes bevæggrunde samlet i 4 overordnede kategorier; om man er aktiv for sin egen skyld, for andres skyld, både og eller andet. Tabel 8: Årsager til at borgerne i Assens Kommune er aktive, fordelt på alder og køn år år år år år år Mand Kvinde For min egen skyld 10% 7% 3% 8% 7% 12% 7% 9% For andres skyld 48% 59% 52% 48% 48% 41% 49% 48% Både for min egen og andres skyld 32% 27% 36% 36% 35% 37% 32% 37% Har kun svaret tradition eller "andet" 10% 7% 9% 8% 9% 10% 12% 5% For min egen skyld: Har svaret For det sociale samvær, Det giver indhold i hverdagen, Det giver et godt netværk, For at folk en dag også vil hjælpe mig, For at få tiden til at gå eller Det ser godt ud på mit CV. For andres skyld: Jeg vil gerne hjælpe andre, For samfundets skyld, For at gøre en forskel, Ellers ville opgaven ikke blive løst eller Fordi jeg blev opfordret til det. Både for min egen og andres skyld: Har givet begrundelser fra begge kategorier. Alder Køn Der er ikke væsentlige forskelle i mænd og kvinders bevæggrunde for at være aktive medborgere, når der ses samlet på, om man er aktiv medborger for egen eller andres skyld. Derimod viser undersøgelsen, at væsentligt flere i alderen år er aktive for deres egen skyld end i aldersgruppen år. Omvendt er færre af de årige kun aktive for andres skyld end i aldersgruppen år. 14

30 Figuren nedenfor viser, hvordan borgerne er kommet i gang med at være aktive. Figur 7: Sådan er borgerne kommet i gang med at være aktive Har jeg altid været Blev opfordret til det / spurgt om jeg ville hjælpe 33% 31% Det er bare noget man gør, det er normen (ubevidst beslutning) Det gav sig selv (den naturlige vej fra én type hjælp til en anden) Jeg blev opmærksom på, der var behov for hjælp Jeg kendte en, der var aktiv 22% 19% 15% 9% Så et opslag om at der manglede hjælp 3% Andet 12% Ved ikke 6% Base: n=652 Spørgsmål: Hvordan startede du med at være en aktiv borger? Som det fremgår af ovenstående tabel, svarer hver tredje, 33%, at de altid har været aktive. I tråd dermed forklarer 22%, at det at være aktiv medborger bare er noget man gør, og 19% svarer, at det gav sig selv. Opfordring er en anden væsentlig årsag til at blive aktiv. Således forklarer 31%, at de kom i gang med at være aktive, fordi de blev opfordret til det. 15% blev aktive, fordi de blev opmærksomme på, at der var behov for hjælp. Tabel 9 viser borgernes forklaringer på, hvordan de kom i gang med at være aktive, fordelt på alder og køn. Tabel 9: Sådan er borgerne kommet i gang med at være aktiv, fordelt på alder og køn år år år år år år Mand Kvinde Har jeg altid været 26% 42% 22% 27% 39% 38% 33% 32% Blev opfordret til det / spurgt om jeg ville hjælpe 45% 22% 33% 32% 35% 25% 31% 31% Det er bare noget man gør, det er normen (ubevidst beslutning) 13% 32% 23% 21% 20% 20% 25% 18% Det gav sig selv (den naturlige vej fra én type hjælp til en anden) 11% 14% 25% 20% 18% 22% 18% 21% Jeg blev opmærksom på der var behov for hjælp 8% 11% 13% 20% 17% 12% 14% 15% Jeg kendte en der var aktiv 18% 11% 4% 13% 7% 6% 10% 9% Så et opslag om at der manglede hjælp 3% 3% 9% 4% 2% 0% 3% 3% Andet 7% 4% 14% 13% 8% 17% 10% 14% Ved ikke 9% 8% 1% 6% 7% 4% 8% 3% Alder Køn 15

31 Tabellen ovenfor viser, at de helt unge i aldersgruppen år primært bliver aktive, fordi de bliver opfordret til det, og fordi de kendte en, der var aktiv. Blandt de lidt ældre unge aktive, i aldersgruppen år, oplever de unge, at de altid har været aktive, og at det at være aktiv bare er noget, man gør. For de midterste aldersgrupper, år og år, er årsagerne til, at man kom i gang med at være aktiv, en blanding af at man er blevet opfordret, at man altid har været aktiv og bare gør det, og at man blev opmærksom på et behov. I aldersgrupperne år og år svarer en høj andel, at de altid har været aktive. I aldersgruppen år er relativt mange også blevet aktive, fordi de er blevet opfordret til det. Der er ikke forskel på mænd og kvinders forklaringer på, hvorfor de er blevet aktive. Figur 8 nedenfor viser borgernes forklaringer på, hvorfor de ikke er (endnu) mere aktive medborgere. Spørgsmålet er blevet stillet til både de borgere, der allerede er aktive medborgere indenfor mindst et område og dem, der ikke er aktive. Borgerne er blevet bedt om at svare åbent på, hvorfor de ikke er (mere) aktive. Intervieweren har placeret borgernes svar i prædefinerede kategorier. Figur 8: Årsager til at borgerne i Assens Kommune ikke er (endnu) mere aktive Jeg har ikke tid Jeg synes, jeg er aktiv nok Jeg har ikke lyst Jeg har ikke evnerne Jeg ved ikke, hvor der er behov for hjælp Jeg ved ikke, hvordan jeg bliver mere aktiv (hvor skal jeg henvende mig?) Jeg vil ikke have større ansvar For besværligt pga. bureaukrati (administrativt arbejde) Pga. love/regler (forsikringsspørgsmål, arbejdsmarkedsregler) Det er kommunens opgave ikke min Det er for dyrt for mig (fx kørsel, fotokopier, kaffe) Min hjælp bliver ikke værdsat Andet Ved ikke 2% 2% 9% 6% 7% 1% 3% 1% 1% 1% 0% 1% 1% 0% 1% 0% 1% 0% 0% 6% 8% 5% 7% 17% 20% 25% 58% Er aktiv indenfor mindst ét område i dag (n=652) Er ikke aktiv i dag (n=109) Spørgsmål til aktive: Hvordan kan det være, at du ikke er en endnu mere aktiv borger? Spørgsmål til ikke aktive: Hvordan kan det være, at du ikke er en aktiv borger? 72% 16

32 Den primære forklaring på, at man ikke er aktiv eller mere aktiv, er, at man ikke har tid. Denne forklaring gives af både dem, der allerede er aktive (72%), og dem der ikke er aktive i dag (58%). Manglende lyst er også en hyppig årsag blandt dem, der ikke er aktive. Kun meget få borgere nævner uopfordret, at grunden til, at de ikke er (mere) aktive, er bundet i, at det er for besværligt (bureaukratisk), at det er på grund af love og regler, at det er for dyrt, eller at de ikke føler, at deres indsats bliver værdsat. Hver fjerde af de ikke aktive nævner andre årsager end de ikke prædefinerede kategorier. Disse svar handler især om, at man prioriterer anderledes (prioriterer arbejde eller familie), at man har været aktiv tidligere men er stoppet pga., at børnene er blevet voksne, alder eller sygdom. 17

33 4. Holdninger til aktivt medborgerskab Assens Kommunes borgeres holdning til aktivt medborgerskab er afdækket ved at læse otte udsagn om aktivt medborgerskab højt for borgerne. Borgerne er blevet bedt om at erklære deres enighed eller uenighed i udsagnene på en 5-punkt skala. Resultatet fremgår af Figur 9. Figur 9: Assens Kommunes borgeres holdning til aktivt medborgerskab Alle har et ansvar for at hjælpe hinanden så godt man kan 50% 37% 9% 2% 1% Det giver stor værdi i lokalsamfundet, at alle hjælper til 51% 33% 12% 2% Jeg bliver glad og stolt, når jeg yder en indsats for fællesskabet 37% 36% 19% 5% 1% Opgaverne bliver løst bedre, hvis borgerne selv hjælper til 22% 39% 27% 7% 2% Det handler kun om, at kommunen skal spare penge 10% 11% 29% 26% 21% Kommunen prøver at skubbe ansvaret over på andre 7% 12% 28% 31% 17% Hvis jeg er for aktiv, tager jeg bare rigtige job fra andre 6% 8% 20% 33% 31% Opgaverne bliver ikke løst ligeså godt, hvis det er frivillige, der løser dem 3% 9% 24% 31% 30% Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke Spørgsmål: Nu kommer der nogle udsagn, som andre har nævnt om det at være en aktiv borger. For hvert udsagn vil jeg bede dig svare på, hvor enig eller uenig du er i hvert udsagn. Du skal svare på en skala fra Meget enig til Meget uenig Figuren viser, at der er meget stor opbakning blandt borgerne i Assens Kommune til udsagnet om, at alle har et ansvar for at hjælpe hinanden, så godt man kan. 87% af borgerne er meget enige eller enige i dette udsagn. Næsten lige så stor opbakning har udsagnet, ar det giver stor værdi i lokalsamfundet, at alle hjælper til. 84% er helt enige eller enige i dette. Tre ud af fire borgere i Assens kommune, 73%, erklærer sig helt enig eller enig i udsagnet Jeg bliver glad og stolt, når jeg yder en indsats for fællesskabet, mens 61% er helt enige eller enige i, at opgaverne bliver løst bedre, hvis borgerne selv hjælper til. 9% er uenige eller meget uenige i udsagnet. 18

34 Hver femte borger, 21%, er helt enig eller enig i, at det at være aktiv borger kun handler om, at kommunen skal spare penge, 19% er helt enig eller enig i, at kommunen prøver at skubbe ansvar over på andre. I den modsatte ende af skalaen er hhv. 47% og 48% helt uenig eller uenig i disse udsagn. 14% er helt enige eller enige i, at de kan tage rigtige job fra andre, hvis de er for aktive. 12% er helt enige eller enige i, at opgaverne ikke bliver løst lige så godt, hvis det er frivillige, der løser dem. I Tabel 10 er andelen af borgere, der erklærer sig helt enige eller enige i de enkelte udsagn vist som en samlet top 2 for hvert udsagn. Tabel 10: Assens Kommunes borgeres holdning til aktivt medborgerskab, fordelt på alder og køn TOP 2: Andel, der har svaret helt enig eller enig Alder Køn år år år år år år Mand Kvinde Alle har et ansvar for at hjælpe hinanden, så godt man kan 90% 87% 92% 87% 87% 87% 86% 90% Det giver stor værdi i lokalsamfundet, at alle hjælper til 84% 85% 87% 85% 80% 83% 83% 85% Jeg bliver glad og stolt, når jeg yder en indsats for fællesskabet 86% 77% 79% 73% 68% 66% 72% 74% Opgaverne bliver løst bedre, hvis borgerne selv hjælper til 64% 60% 64% 58% 57% 67% 60% 63% Det handler kun om, at kommunen skal spare penge 20% 22% 18% 19% 20% 25% 21% 21% Kommunen prøver at skubbe ansvaret over på andre 10% 18% 18% 18% 21% 26% 22% 18% Hvis jeg er for aktiv tager, jeg bare rigtige job fra andre 11% 16% 13% 11% 16% 13% 15% 13% Opgaverne bliver ikke løst ligeså godt, hvis det er frivillige, der løser dem 11% 14% 10% 9% 13% 17% 15% 11% Top 2 resultaterne, dvs. andelen der er helt enige eller enige i de otte udsagn i ovenstående tabel, viser, at holdningen til aktivt medborgerskab er relativt ens på tværs af alle aldersgrupper. Der er væsentligt flere af de helt unge, i aldersgruppen år, der bliver glade og stolte, når de yder en indsats for fællesskabet, end i aldersgrupperne fra 40 år og opefter. Omvendt er der væsentligt flere i aldersgrupperne fra 50 år og opefter end blandt de unge i aldersgruppen år, der mener, at kommunen prøver at skubbe ansvaret over på andre. Der er ikke væsentlige forskelle i mænds og kvinders holdninger til aktivt medborgerskab, målt på de otte definerede udsagn. 19

35 5. Fremtiden Hvordan kan kommunen fremme det aktive medborgerskab Dette afsnit beskriver Assens Kommunes borgeres bud på, hvordan kommunen kan fremme det aktive medborgerskab i kommunen. Borgerne har besvaret tre spørgsmål om emnet. Indledningsvist er borgerne blevet bedt om åbent at give gode råd til kommunen om, hvordan man får flere til at være aktive medborgere. Dernæst er borgerne blevet bedt om at besvare, hvad der kan motivere dem selv til at være mere aktive. Dette er sket ved, at borgerne har fået læst nogle muligheder højt, som de er blevet bedt om at be- eller afkræfte. Som det sidste spørgsmål er borgerne blevet spurgt, om de har forslag eller ideer til frivillige aktiviteter i Assens Kommune Borgernes råd til hvordan flere bliver aktive I Tabel 11 er borgernes råd til Assens Kommune om, hvordan man får flere til at være aktive, samlet i kategorier. Knap fire ud af 10 borgere har benyttet muligheden for at komme med et godt råd til kommunen om, hvordan man får flere til at være aktive. 62% har svaret, at de ikke på stående fod kan komme med et godt råd. Tabellen viser således svar fra de 38% af borgerne, der er kommet med gode råd. Tabel 11: Borgernes gode råd til Assens Kommune om, hvordan man får flere til at være aktive Borgernes gode råd Andel Kommunen skal selv være aktiv / synlig 17% Kommunen skal synliggøre mulighederne for at være aktiv 17% Kommunen skal reklamere (annoncer, brochurer, artikler i lokalaviser m.v.) 14% Kommunen skal fortælle, at de gerne vil have flere frivillige 13% Kommunen skal lytte til borgernes ønsker og ideer 12% Kommunen skal informere om, hvor der er behov for hjælp 8% Kommunen skal selv lave flere aktiviteter 7% Kommunen skal stille lokaler / faciliteter til rådighed 6% Kommunen skal støtte økonomisk 6% Kommunen skal hylde det gode eksempel 5% Kommunen skal bakke op om initiativer 4% Kommunen skal indkalde til borgermøde og informere her 3% Andet 16% Spørgsmål: Assens Kommune vil gerne have, at flere borgere er aktive i lokalsamfundet. Har du et godt råd til dem om, hvordan man får flere til at være aktive? n=286 Som det fremgår af Tabel 11, kredser borgernes ønsker sig omkring, at kommunen skal være synlig og selv tage initiativer, at kommunen skal informere om mulighederne og ønsket om at få flere frivillige, og at kommunen skal bakke op, støtte (med faciliteter og økonomi) og hylde det gode eksempel. Da den enkelte svarkategori kun er nævnt af relativt få borgere, vises fordelinger på køn og alder ikke. 20

36 5.2. Hvad kan motivere borgerne til at blive mere aktive? Af nedenstående figur fremgår det, hvad der kan få borgerne i Assens Kommune til at være mere aktive. Figur 10: Hvad kan motivere borgerne til at være mere aktive At personlige relationer i form af pårørende, venner og lignende opfordrer mig Jeg gør det uden yderligere opfordringer, når det giver mening for mig 62% 61% At jeg bliver opfordret via foreninger At jeg bliver opmærksom på, at der er brug for min indsats på plakater, Facebook eller andre sociale medier At jeg får en personlig henvendelse fra kommunen 30% 42% 37% At jeg bliver opfordret via min arbejdsplads At kommunen indrykker annoncer i lokalaviser, hvor de opfordrer 28% 26% Jeg ville gerne, men har ikke mulighed i min nuværende livssituation Andet 8% 11% Ved ikke Jeg er slet ikke interesseret 6% 2% Base: n=761 Spørgsmål: Hvad kan gøre dig interesseret i at være en (mere) aktiv medborger? De to vigtigste motivationsfaktorer, der kan få borgerne i Assens Kommune til at være (endnu) mere aktive, er, at personlige relationer opfordrer en til at blive aktiv indenfor et område. 62% svarer, at dette kan gøre dem interesseret i at være en (mere) aktiv medborger. Lige så mange (61%) svarer, at de vil blive (mere) aktive uden yderligere opfordringer, når det giver mening for dem. At blive opfordret via foreninger (42%) eller ved personlig henvendelse fra kommunen (30%) eller via arbejdsplads (28%) er også væsentlige drivere for at blive mere aktiv. 37% mener, at opslag på plakater, Facebook eller andre sociale medier kan gøre dem mere interesserede, mens 26% mener, at kommunalt indrykkede annoncer i lokalaviser, hvor de opfordrer til, at man bliver aktiv, vil have effekt. 21

37 Tabel 12 nedenfor viser forskelle i den enkelte motivationsfaktors styrke, fordelt på alder og køn. Tabel 12: Hvad kan motivere borgerne til at være mere aktive, fordelt på alder og køn At personlige relationer i form af pårørende, venner og lignende opfordrer mig år år år Alder år år Køn år Mand Kvinde 69% 64% 64% 67% 56% 56% 65% 59% Jeg gør det uden yderligere opfordringer, når det giver mening for mig 65% 58% 69% 68% 58% 54% 62% 60% At jeg bliver opfordret via foreninger 41% 37% 49% 44% 42% 37% 48% 35% At jeg bliver opmærksom på, at der er brug for min indsats på plakater, 59% 50% 48% 38% 28% 24% 34% 41% Facebook eller andre sociale medier At jeg får en personlig henvendelse fra kommunen 31% 30% 35% 30% 23% 33% 32% 28% At jeg bliver opfordret via min arbejdsplads 36% 34% 35% 31% 29% 16% 28% 29% At kommunen indrykker annoncer i lokalaviser, hvor de opfordrer 26% 33% 27% 27% 25% 22% 21% 31% Jeg ville gerne, men har ikke mulighed i min nuværende livssituation 4% 5% 6% 9% 9% 9% 7% 9% Andet 10% 11% 10% 10% 12% 10% 9% 12% Ved ikke 4% 7% 7% 2% 6% 9% 7% 5% Jeg er slet ikke interesseret 0% 2% 1% 0% 4% 3% 3% 1% På tværs af alle aldersgrupper og begge køn er det to dominerende faktorer, der kan motivere til, at borgerne bliver (mere) aktive: Opfordring fra en personlig relation, og at man vil gøre det uden yderligere opfordringer, når det giver mening for en. Opfordring fra personlig relation har væsentlig større effekt på aldersgruppen år end på aldersgrupperne 50 år og derover. At man vil gøre det uden yderligere opfordringer, når det giver mening for en, nævnes af væsentlig flere i aldersgruppen år end i aldersgrupperne 50 år og derover. Opfordring fra forening nævnes af væsentligt flere i aldersgruppen år end i aldersgrupperne år og år. At jeg bliver opmærksom på, at der er brug for min indsats på plakater, Facebook eller andre sociale medier nævnes af væsentligt flere i aldersgrupperne op til 39 år end i aldersgrupperne derover. Væsentligt flere mænd end kvinder bliver påvirket af opfordring via foreninger. Omvendt bliver væsentligt flere kvinder påvirket af, at man bliver opmærksom på, at der er brug for ens indsats, og af at kommunen indrykker annoncer i lokalaviser, hvor de opfordrer. 22

38 5.3. Borgernes forslag til frivillige aktiviteter i kommunen Sidst i interviewet, som sidste spørgsmål, blev borgerne spurgt, om de havde forslag eller ideer til frivillige aktiviteter i Assens Kommune. Hver femte borger benyttede sig af denne mulighed for at komme med forslag eller ideer. Nedenfor gives en kort opsummering af borgernes forslag. Ideerne kredser især om det at hjælpe specifikke borgergrupper: Frivillig hjælp til ældre medborgere: Besøgsvenner, Spisevenner, Hjælp på plejehjem, Praktisk hjælp i hjemmet, Kørsel for ældre der ikke længere har bil Frivillig hjælp til børnefamilier: Aflastning til travle børnefamilier, Koordineret børnepasning på institutionernes lukkedage, lektiehjælp Frivillige til psykisk syge og svage borgere: Besøgsvenner, Støtte Frivillige til flygtninge: Hjælp til integration Andre og langt færre nævner hjælp til grønne områder: Frivillig hjælp til legepladser: Bygning, vedligeholdelse og opsyn med børn Frivillig pasning af arealer: Grønne områder, Indsamling af skrald Ud over de områder, der nævnes af flere, er der også ideer, som kun en eller enkelte borgere nævner. Blandt disse forslag er: Oprettelse af lokale kulturhuse og borgerforeninger Oprettelse af frivillighedsforening, hvor frivillige kan mødes og udveksle erfaringer Udarbejdelse af frivillighedskatalog Oprette korps af frivillige turistguides 5.4. Tre primære typer aktive medborgere Sammenfattende viser undersøgelsen, at der er stor variation i det aktive medborgerskab i Assens Kommune. Der er således stor variation i hvilke områder, man er aktiv indenfor, hvor mange områder man er aktive indenfor, og hvor mange timer man bruger pr. uge på at være aktiv medborger. Dog tegner der sig et billede af 3 primære typer aktive medborgere, som er illustreret i Figur

39 Figur 11: Primære typer aktive medborgere Den unge aktive Den aktive forælder Den aktive senior Den unge aktive er typisk år og aktiv inden for ét eller få områder, typisk i foreningslivet eller i velgørende organisationer. Sammenlignet med de "rigtigt voksne" bruger den aktive unge relativt mange timer på at være aktiv, men direkte adspurgt ser den unge aktive ikke sig selv som en aktiv medborger. Den aktive forælder er typisk år men kan også være år. Han eller hun er aktiv inden for mange af de områder, der er defineret som aktivt medborgerskab; aktiv i lokalsamfund, foreningsliv, bestyrelsesarbejde i egne eller pårørendes institutioner og aktiv i kommunale institutioner f.eks. ved arbejdslørdage. Sammenlignet med den unge aktive og den aktive senior, bruger den aktive forælder mindre tid pr. uge på det aktive medborgerskab men ser i høj grad sig selv som en aktiv medborger. Den aktive senior er typisk år. Han eller hun er især aktiv i lokalsamfundet, i foreningslivet og i andre ordninger eller på andre måder. Sammenlignet med både den aktive unge og den aktive forælder bruger den aktive senior mange timer på at være aktiv medborger. Og den aktive senior er selv klar over det. Han eller hun ser i høj grad sig selv som en aktiv medborger. Den aktive unge er typisk blevet aktiv, fordi han eller hun er blevet opfordret til det, og/eller kendte en, der var aktiv. Den aktive unge mener, som de fleste andre i kommunen, at alle har et ansvar for at hjælpe hinanden, så godt man kan, men bliver oftere end andre aldersgrupper glad og stolt, når han eller hun yder en indsats for fællesskabet. Den aktive forælder er enten blevet aktiv fordi man er blevet opfordret, fordi man altid har været aktiv og bare gør det, eller fordi man blev opmærksom på et behov. Den aktive senior har altid været aktiv. Måske er man også blevet opfordret til at være det. Den aktive senior mener, som de fleste andre i kommunen, at alle har et ansvar for at hjælpe hinanden, så godt man kan, men mener samtidig oftere, at kommunen prøver at skubbe ansvaret over på andre. Den aktive unge kan motiveres til at være endnu mere aktiv ved at personlige relationer opfordrer til det eller at man bliver opfordret via foreninger. Sammenlignet med de ældre medborgere, kan den unge aktive væsentligt oftere motiveres af, at blive gjort opmærksom på, at der er brug for den unges indsats på plakater, Facebook eller andre sociale medier. Typisk vil man den aktive forælder være aktiv uden yderligere opfordring er, når det giver mening for ham eller hende. Den aktive forælder kan også motiveres til at være endnu mere aktiv ved at personlige relationer opfordrer til det eller at man bliver opfordret via foreninger. Opfordring via plakater, Facebook eller andre sociale medier har også effekt. Den aktive senior kan motiveres til at være endnu mere aktiv ved at personlige relationer opfordrer til det eller at man bliver opfordret via foreninger men vil også gøre det uden yderligere opfordringer, når det giver mening. Personlig henvendelse fra kommunen har større effekt end opslag på plakater, Facebook eller andre sociale medier. 24

40 6. Om metode og gennemførelse Undersøgelsen er gennemført i to faser, en forundersøgelse (desk research) samt en kvantitativ undersøgelse, der blev indledt med en spørgeskemaworkshop Forundersøgelse Assens Kommune er naturligvis ikke den eneste danske kommune, der tænker i aktivt medborgerskab. Vi har derfor gennem en desk reseach anvendt andre kommuners erfaringer på området. Det har vi gjort ved at finde tilgængeligt materiale, der kunne give god baggrundsviden og inspirere til, hvilke spørgsmål der skulle stilles Spørgeskema og spørgeskemaworkshop Spørgeskemaudarbejdelsen har fulgt nedenstående proces: Desk research Spørgeskemaworkshop Udarbejdelse af spørgeskema Pilottest og evt. justering Færdigt spørgeskema Arbejdet med spørgeskemaet startede med, at Wilke gennemførte desk research for at afdække vigtige tematikker på området. Derefter gennemførtes en spørgeskemaworkshop med relevante personer fra Assens Kommune og Wilke. På workshoppen blev der brainstormet på relevante temaer og spørgsmål. Herefter udviklede Wilke spørgeskemaet til brug for den kvantitative undersøgelse. Udarbejdelsen fandt sted i dialog med Assens Kommune. Efter udarbejdelsen af spørgeskemaet blev der gennemført 10 pilotinterviews via telefon. Intervieweren spurgte grundigt ind til, om der var uklarheder ved hvert enkelt spørgsmål. På baggrund af pilotinterviewene blev der foretaget enkelte justeringer af spørgeskemaet, inden selv dataindsamlingen blev påbegyndt Kvantitativ undersøgelse Der er i alt gennemført 761 interviews med borgere i Assens Kommune. Interviewene er gennemført telefonisk, med en varighed af gennemsnitligt 9,5 minutter. Alle interviews er indsamlet i perioden 25.maj 16. juni Der er gennemført interviews med borgere i alderen år. Stikprøven har været disproportional udtrukket for at sikre tiltrækkeligt med besvarelser for de yngste borgere. 25

41 Der er således gennemført interviews med: Alder Antal interview år år år 556 Ved den efterfølgende databehandling er de opnåede besvarelser vejet på køn og alder. Basis for denne vejning har været Danmarks Statistiks fordelinger for borgerne i Assens Kommune. I dele af rapporten henvises til seks geografiske hovedområder i Assens Kommune. Inddelingen er foretaget med udgangspunkt i sognene i kommunen. Hovedområde Assens Glamsbjerg Haarby Tommerup Vissenbjerg Aarup Sogne Assens, Bågø, Kærum, Gamtofte, Søby, Turup, Barløse, Sandager, Holevad, Sønderby, Helnæs Ørsted, Søllested, Vedtofte, Køng, Flemløse Jordløse, Hårby, Dreslette Verninge, Tommerup, Brylle, Broholm Vissenbjerg Kerte, Skydebjerg, Orte, Rørup, Årup, Padesø Antallet af gennemførte interviews i det enkelte hovedområde svarer til den andel borgerne i området udgør af Assens Kommunes totalpopulation, med en afvigelse på maks. 2,6 % -point Svarprocent Svarprocenten i undersøgelsen er 64%, hvilket er rigtig flot for denne type undersøgelse. Det giver en høj sikkerhed for undersøgelsens resultater. Svarprocenten i undersøgelsen er udregnet ud fra, hvor mange gennemførte interviews der er i forhold til, hvor mange borgere der samlet set har været kontakt til i målgruppen. Det vil sige, at personer, der ikke er opnået kontakt til (fx pga. forkert nr.), og personer der er frascreenet (fx fordi de er flyttet fra Assens Kommune), ikke er medregnet. Svarprocenten ser således ud: Antal Procent Gennemført % Nægter % Total % 26

42 6.4. Om væsentlighed statistisk signifikans Når en forskel mellem 2 delgrupper i materialet (fx en forskel mellem aldersgruppen år og aldersgruppen år) betegnes som væsentlig, er det et udtryk for, at forskellen er statistisk signifikant dvs. ikke en tilfældighed, men en væsentlig forskel. Er en forskel ikke væsentlig, kan den altså lige så godt være udtryk for en tilfældighed. Om en forskel er væsentlig eller ej om den er statistisk signikant eller ej afgøres ved en såkaldt test af mindste signifikante forskel. Denne test afgør, hvor stor en forskel der mindst skal være mellem 2 delgrupper af materialet, for at forskellen kan betegnes som væsentlig, dvs. ikke en tilfældighed. Statistisk beregnes dette som: Hvor: Diff 1,96 P1*(1 P1) P2*(1 P2) N1 N2 Diff : Forskellen mellem de to observationer P1 : Observeret værdi i delgruppe 1 P2 : Observeret værdi i delgruppe 2 N1 : Antal observationer i delgruppe 1 N2 : Antal observationer i delgruppe 2 1,96 : 95% fraktilen i standard normalfordelingen Et eksempel: I Tabel 2 er det vist, hvordan Assens Kommunes borgere er aktive i dag, fordelt på bopæl i 6 geografiske hovedområder. I Vissenbjerg-området er 38% (P1) aktive i lokalsamfundet, og dette er baseret på 97 besvarelser (N1). I Haarby-området er 22% (P2) aktive i lokalsamfundet, og dette er baseret på 104 besvarelser (N2). Ved indsættelse af disse værdier i formlen fås, at den mindste forskel mellem de to værdier skal være mindst 12,5%. Den er faktisk 16%. Der er altså 95% sandsynlighed for, at den observerede forskel IKKE er en statistisk tilfældighed forskellen er altså væsentlig. Havde forskellen været mindre end 12,5%, havde den ikke været væsentlig. 27

43 7. Om Wilke Undersøgelsen om aktivt medborgerskab i Assens Kommune er gennemført af Wilke. Wilke er et analyseinstitut, der tilbyder rådgivning med afsæt i interviewbaseret data. Wilke har siden 1999 leveret analyser og rådgivning til private og offentlige virksomheder og organisationer i ind- og udland. Wilke har kontorer i Odense og København og beskæftiger 40 fastansatte konsulenter, projektledere, ITfolk mv., 10 supervisorer, samt ca. 300 interviewere. I Odense råder Wilke over en telefon-interviewafdeling (CATI) med 40 pladser. Det er herfra interviewene med borgere i Assens Kommune er gennemført. Ansvarlige for undersøgelsen hos Wilke: Kamilla Korsgaard Senior Consultant Charlotte Suhr Jørgensen Senior Research Consultant Mobil: Mobil:

44 Bilag: 6.1. Bilag 1 - Innovationsbarometeret 2015 for Assens Kommune (notat).docx Udvalg: Innovations- og Medborgerskabsudvalget Mødedato: 10. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

45 Assens, den 28. maj 2015/HR Innovationsbarometer for Assens Kommune pr. 1. marts 2015 Baggrund Innovationsbarometret er et værktøj, der kan bruges til at måle innovationskulturen. Innovationsbarometret består af 18 spørgsmål inden for seks fokusområder: Ledelse Organisation Kvalifikationer og kompetencer Kultur og holdninger Ydelser og services Teknologi Inden for hvert af fokusområderne er formuleret tre centrale spørgsmål med afsæt i Assens Kommunes innovationsstrategi. På baggrund af besvarelserne dannes et innovationsbarometer, der i et grafisk billede kortlægger på hvilke parametre, organisationen er særlig godt og særlig dårlig gearet til innovation. Innovationsbarometeret er således et ledelsesværktøj, der kan medvirke til at danne grundlag for fremadrettede fokus- og indsatsområder. Der gennemføres hvert år i starten af året en måling af innovationskulturen i Assens Kommune. Målingen blev gennemført første gang i januar 2013 og anden gang i januar Målingen i 2015 er således den tredje måling af innovationskulturen i Assens Kommune. 2. Formål I dette notat præsenteres resultaterne af den tredje måling af innovationskulturen i Assens Kommune. Resultatet af målingen i 2014 viste, at der ikke var sket de store ændringer af innovationskulturen i Assens Kommunen siden målingen i 2013, og derfor vil målingen fra januar 2014 primært danne sammenligningsgrundlag for målingen i Resultatet af innovationsbarometret opgøres på kommune- og direktørniveau, og da der er sket organisationsændringer af den administrative organisation siden måling i 2014, har det været nødvendigt at konvertere besvarelserne for Dette er gjort for at matche den tidligere administrative organisation, således at målingen for 2015 kan sammenlignes med de tidligere målinger. Nærværende notat vil primært tage udgangspunkt i opgørelse på kommune- og direktørniveau.

46 Resultatet af innovationsbarometeret er også opgjort på kommune- og direktørniveau i forhold til den nuværende administrative organisation, så vi har et sammenlignes grundlag med næste års innovationsbarometer (bilag 2). Desuden er resultatet af målingen opgjort på de tre respondentgrupper: ledere, innovatører og tillidsrepræsentanter (bilag 3), og dette resultat vil blive inddraget i dette notat. 3. Innovationsbarometer Spørgsmålene i innovationsbarometeret er sendt til alle ledere (149), innovatører (75) og tillidsrepræsentanter (97) svarende til 321 personer. Heraf har 189 personer besvaret alle spørgsmålene, hvilket svarer til en svarprocent på 59. Dette er 15 % lavere end svarprocenten i 2014 og 6 % lavere end svarprocenten i Svarfordelingen på de tre respondentgrupper fremgår af bilag 3. Spørgsmålene er besvaret på en skala fra 1-10, hvor 10 er bedst. I tabellen nedenfor er vist besvarelserne inden for hvert af de 18 spørgsmål fordelt på kommune- og direktørniveau i forhold til den tidligere administrative organisation (tallene i parentes er scorerne fra 2014.) Scorerne på spørgsmålene er markeret med forskellige skriftfarver, således at spørgsmål med en lavere score end i 2014 er markeret med rød skrift, spørgsmål med samme score som i 2014 er markeret med sort skrift, og spørgsmål med en højere score end i 2014 er markeret med grøn skrift. Assens Kommune Stabe By, Land og Kultur Social, Sundhed og Arbejdsmarked Børn og Undervisning Fokusområder Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Ledelse 7,2 (7,7) 7,7 (8,4) 7,6 (7,4) 7,4 (7,6) 6,8 (7,3) I hvor høj grad oplever du, at din leder støtter dig og dine kollegaer i løbende at forbedre jeres kerneopgave? 7,4 (7,6) 7,9 (8,1) 7,8 (7,7) 7,3 (7,8) 7,3 (7,3) I hvor høj grad oplever du, at din leder får dig og dine kollegaer til at tænke "Hvad nu hvis...?" 6,6 (7,1) 7,1 (7,8) 7,2 (6,8) 7,0 (7,0) 6,0 (6,7) I hvor høj grad oplever du, at din leder er lyttende og anerkendende, når du eller dine kollegaer kommer med nye ideer og tiltag? 7,6 (8,3) 8,3 (9,1) 8,0 (8,3) 7,8 (7,9) 7,3 (7,7) Organisation 6,9 (7,2) 7,2 (7,7) 6,9 (6,8) 6,9 (7,3) 6,8 (6,9) I hvor høj grad oplever du, at I på din arbejdsplads arbejder systematisk med at opfange, udvælge og realisere nye ideer? 6,4 (6,6) 6,5 (6,8) 6,2 (6,4) 6,2 (6,8) 6,6 (6,5) I hvor høj grad oplever du, at der på din arbejdsplads tænkes i helheder og god opgaveløsning på tværs af fagområder? 7,1 (7,4) 7,6 (8,2) 7,1 (7,0) 7,3 (7,4) 6,8 (7,0) I hvor høj grad oplever du, at I på din arbejdsplads tilskyndes til at komme med nye ideer og tiltag? 7,1 (7,4) 7,6 (8,0) 7,4 (6,9) 7,1 (7,5) 7,1 (7,3) 2

47 Kvalifikationer og kompetencer 5,8 (6,4) 6,2 (6,6) 5,9 (6,5) 5,8 (6,6) 5,7 (6,1) I hvor høj grad oplever du, at din arbejdsplads anvender den viden og de værktøjer, som leder, innovatør og tillidsrepræsentant har opnået 5,3 (6,1) 6,0 (6,3) 5,1 (6,1) 5,4 (6,3) 5,3 (5,6) via innovationsuddannelsen? I hvor høj grad er du selv god til at bruge den viden og de værktøjer, som du har opnået via innovationsuddannelsen? 5,2 (6,1) 5,8 (6,2) 5,5 (6,6) 5,0 (6,2) 5,1 (5,5) I hvor høj grad oplever du, at I på din arbejdsplads er opmærksomme på at spotte og udvikle de kompetencer, der er behov for i fremtiden? 6,9 (7,1) 6,9 (7,2) 7,0 (6,8) 7,0 (7,3) 6,8 (7,2) Kultur og kompetencer 7,3 (7,7) 7,6 (8,2) 7,0 (7,5) 7,1 (7,4) 7,5 (7,5) I hvor høj grad oplever du, at der på din arbejdsplads er højt til loftet og frihed til at ideudvikle? 7,5 (8,0) 8,2 (8,9) 7,4 (7,8) 7,3 (7,5) 7,6 (7,9) I hvor høj grad oplever du, at det på din arbejdsplads er acceptabelt, at en ide alligevel ikke er så god, som først antaget? 7,4 (7,7) 8,0 (8,2) 7,1 (7,7) 7,1 (7,6) 7,7 (7,4) I hvor høj grad oplever du, at der på din arbejdsplads er en kultur, hvor der handles på ideer, og hvor gode ideer realiseres? 6,9 (7,3) 6,5 (7,6) 6,7 (7,0) 6,8 (7,2) 7,1 (7,3) Ydelser 6,7 (7,1) 7,2 (7,1) 7,1 (7,0) 6,6 (7,2) 6,6 (6,8) I hvor høj grad oplever du, at I på din arbejdsplads er gode til at forny 6,8 (7,1) 6,5 (7,3) 6,8 (6,9) 6,6 (7,2) 7,0 (7,0) jeres opgaveløsning? I hvor høj grad oplever du, at I på din arbejdsplads inddrager andres kompetencer og arbejder tværfagligt? 7,1 (7,4) 8,0 (7,7) 7,4 (7,0) 7,1 (7,5) 7,0 (7,2) I hvor høj grad oplever du, at organisationen indbyder til at samarbejde med borgere, foreninger, erhvervsliv mv.? 6,1 (6,7) 7,2 (6,4) 7,2 (7,1) 6,0 (6,9) 5,8 (6,3) Teknologi 6,7 (7,4) 7,1 (8,2) 7,4 (7,5) 6,5 (7,1) 6,7 (7,0) I hvor høj grad oplever du, at din leder opfordrer til at bruge smarte og mere effektive arbejdsgange? 6,5 (7,2) 7,3 (8,3) 7,4 (7,2) 6,6 (7,2) 6,2 (6,3) I hvor høj grad oplever du, at I på din arbejdsplads er gode til at udnytte ny teknologi? I hvor høj grad oplever du, at I på din arbejdsplads anvender teknologi, som understøtter brugernes behov? 6,9 (7,6) 7,0 (8,2) 7,7 (7,7) 6,8 (7,2) 6,9 (7,5) 6,7 (7,5) 7,1 (8,0) 7,2 (7,6) 6,3 (7,0) 7,0 (7,3) Nedenfor følger en præsentation af innovationsbarometret på kommune- og direktørniveau i forhold den tidligere administrative organisation. 3

48 For at vise spredningen i besvarelserne, er der lavet en gennemsnitsberegning på henholdsvis laveste og højeste score på de tre spørgsmål inden for hvert fokusområde. Samlet Stabene Teknologi Ydelser Ledelse Organisation Kvalifikationer og kompetencer Gennemsnit Min max Teknologi Ydelser Ledelse Organisation Kvalifikationer og kompetencer Gennemsnit Min max Kultur og holdninger Kultur og holdninger 4

49 By, Land og Kultur Social, Sundhed og Arbejdsmarked Teknologi Ydelser Ledelse Organisation Kvalifikationer og kompetencer Gennemsnit Min max Teknologi Ydelser Ledelse Organisation Kvalifikationer og kompetencer Gennemsnit Min max Kultur og holdninger Kultur og holdninger Børn og Undervisning Teknologi Ydelser Ledelse Organisation Kvalifikationer og kompetencer Gennemsnit Min max Kultur og holdninger Som det fremgår af de fem barometre, er der mindre forskelle på respondenternes vurdering af de seks fokusområder mellem direktørområderne. Dette gjorde 5

50 sig også gældende ved de foregående to målinger. Der er dog én bemærkelsesværdig forskel i besvarelserne på tværs af direktørområder, idet den laveste gennemsnitsberegning inden for alle fokusområder, på nær Kvalifikationer og kompetencer, er væsentlig højere i stabene end i de resterende direktørområder. Ved målingen i 2014 var denne forskel endnu mere markant, hvilket betyder, at skalaens lavere ende i højere grad er blevet anvendt i stabene ved denne måling end i Det overordnede billede Hvis man overordnet set sammenligner barometeret fra 2015 med barometeret fra 2014, kan det konstateres, at der både på kommune- og direktørniveau er sket et fald i den gennemsnitlige score på størstedelen af spørgsmålene siden sidste års måling. På kommuneniveau gælder faldet faktisk alle 18 spørgsmål, og faldet ligger i intervallet 0,1-1,1. Der er dog også sket mindre stigninger på en række spørgsmål og fokusområder i forholdt til 2014 på de enkelte direktørområder, som det er værd at bemærke, hvilket vil ske i det følgende. Det kan konstateres, at alle seks fokusområder har en score på mindst 5,8 (6,4 i 2014) og højest 7,3 (7,7 i 2014) i gennemsnit for hele Assens Kommune. Variationen i besvarelserne favner med andre ord bredt, jf. minimums- og maksimumsbesvarelser i innovationsbarometret. Fokusområdet Kultur og kompetencer har den højeste gennemsnitlige score med 7,3 (7,7 i 2014), mens Kvalifikationer og kompetencer ligger lavest med en gennemsnitlig score på 5,8. Dette fokusområde lå også lavest ved målingen i 2013 og 2014 med en gennemsnitlig score på 6,4. Generelt set har størstedelen af besvarelserne inden for dette fokusområde en lavere gennemsnitlig score end inden for de andre fokusområder, hvilket er værd at bemærke. Ser man på de tre respondentgruppers besvarelser, så er ledernes gennemsnitlige score generelt set højst, og tillidsrepræsentanternes er lavest. Differencen på de to respondentgruppers besvarelser ligger i intervallet 0,1-1,3. Fokusområdet Kultur og kompetencer har den højeste gennemsnitlige score på 7,7 blandt lederne, mens fokusområdet Ledelse har den gennemsnitlige højeste score på henholdsvis 7,5 og 6,9 blandt innovatørerne og tillidsrepræsentanterne. Kvalifikationer og kompetencer er det fokusområde, som har den laveste score blandt alle tre respondentgrupper. Den laveste gennemsnitlige score Spørgsmålet I hvor høj grad er du selv god til at bruge den viden og de værktøjer, som du har opnået via innovationsuddannelsen ligger med den laveste gennemsnitlige score af alle (gennemsnitlig score på 5,2) både på kommune- og direktørniveau, skrapt forfulgt af spørgsmålet I hvor høj grad oplever du, at din arbejdsplads anvender den viden og de værktøjer, som leder, innovatør og tillidsrepræsentant har opnået via innovationsuddannelsen (gennemsnitlig score på 5,3). Begge spørgsmål havde også den laveste score i 2014, om end scorerne var en smule højere i 2014 (gennemsnitlig score på 6,1 for dem begge). Forklaringen herpå kan dels være, at innovatørerne og deres kompetencer aldrig rigtig er blevet bragt i spil i organisationen, og dels at en del af tillidsrepræsentanterne, som har besvaret spørgsmålene, ikke har haft mulighed for at deltage i innovationsuddannelsen pga. nyvalg. Ser man på tillidsrepræsentanternes besvarelser er de også den respondentgruppe, som har den laveste gennemsnitlige score på spørgsmålet I hvor høj grad er du selv god til at bruge den viden og de værktøjer, som du har opnået via innovationsuddannelsen (gennemsnitlig score på 4,4) efterfulgt af innovatørerne (gennemsnitlig score på 5,4). Den højeste gennemsnitlige score Ligesom sidste år er det spørgsmålet I hvor høj grad oplever du, at din leder er lyttende og anerkendende, når du eller dine kolleger kommer med nye ideer og 6

51 tiltag, som har den højeste gennemsnitlig score både på kommune- og direktørniveau. Den laveste gennemsnitlige score på spørgsmålet er 7,3 (7,7 i 2014), mens den højeste gennemsnitlige score er på 8,3 (9,1 i 2014). Det pågældende spørgsmål har også den højeste gennemsnitlige score blandt innovatører (gennemsnitligscore på 8,0) og tillidsrepræsentanter (gennemsnitligscore på 7,5), mens spørgsmålet I hvor høj grad oplever du, at der på din arbejdsplads er højt til loftet og frihed til at ideudvikle? har den højeste gennemsnitlige score blandt lederne (gennemsnitlige score på 8,1). Det skal bemærkes, at der under fokusområdet Ydelser er sket en lille stigning i den gennemsnitlige score inden for to direktørområder, Stabene og By, Land og Kultur. Det er spørgsmålene I hvor høj grad oplever du, at I på din arbejdsplads inddrager andres kompetencer og arbejder tværfagligt? og I hvor høj grad oplever du, at organisationen indbyder til at samarbejde med borgere, foreninger, erhvervsliv mv.?, som er årsager til stigningen på de to direktørområder. Om end stigningen er lille, så er den glædelig set i lyset af Prof på Tværs dagsordenen i Assens Kommune, og det må forventes, at den gennemsnitlige score på disse to spørgsmål og spørgsmålet I hvor høj grad oplever du, at der på din arbejdsplads tænkes i helheder og god opgaveløsning på tværs af fagområder? stiger både på kommune- og direktørniveau i de kommende år. Generelt set er By, Land og Kultur det direktørområde, som har rykket sig mest i forhold til sidste års måling med mindre stigninger på næsten halvdelen af de 18 spørgsmål. 7

52 Bilag: 6.2. Bilag 2 - Innovationsbarometer 2015 for Assens Kommune (ny struktur).docx Udvalg: Innovations- og Medborgerskabsudvalget Mødedato: 10. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

53 Resultat af innovationsbarometer for Assens Kommune pr. 1. marts 2015 (ny adm. organisation) I tabellen nedenfor er vist besvarelserne inden for hvert af de 18 spørgsmål fordelt på kommune- og direktørniveau i forhold til den nuværende administrative organisation. Assens Kommune Kommunaldirektørens stabe By, Land og Kultur Velfærd Innovation og Netværk Fokusområder Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Ledelse 7,2 7,1 7,4 7,1 7,6 I hvor høj grad oplever du, at din leder støtter dig og dine kollegaer i løbende at forbedre jeres kerneopgave? 7,4 7,4 7,6 7,3 7,9 I hvor høj grad oplever du, at din leder får dig og dine kollegaer til at tænke "Hvad nu hvis...?" 6,5 6,4 6,9 6,5 6,6 I hvor høj grad oplever du, at din leder er lyttende og anerkendende, når du eller dine kollegaer kommer med nye ideer og tiltag? 7,6 7,6 7,9 7,5 8,1 Organisation 6,9 6,8 6,6 6,9 6,9 I hvor høj grad oplever du, at I på din arbejdsplads arbejder systematisk med at opfange, udvælge og realisere nye ideer? 6,4 6,1 6,2 6,5 6,3 I hvor høj grad oplever du, at der på din arbejdsplads tænkes i helheder og god opgaveløsning på tværs af fagområder? 7,1 7,1 6,7 7,1 6,9 I hvor høj grad oplever du, at I på din arbejdsplads tilskyndes til at komme med nye ideer og tiltag? 7,1 7,2 7,0 7,1 7,4 Kvalifikationer og kompetencer 5,8 5,4 5,7 5,8 6,1 I hvor høj grad oplever du, at din arbejdsplads anvender den viden og de værktøjer, som leder, innovatør og tillidsrepræsentant har opnået via innovationsuddannelsen? 5,3 5,3 4,9 5,4 5,8 I hvor høj grad er du selv god til at bruge den viden og de værktøjer, som du har opnået via innovationsuddannelsen? 5,2 4,6 5,4 5,2 5,6 I hvor høj grad oplever du, at I på din 6,9 6,5 6,8 7,0 6,9

54 arbejdsplads er opmærksomme på at spotte og udvikle de kompetencer, der er behov for i fremtiden? Kultur og kompetencer 7,3 7,1 7,0 7,4 7,4 I hvor høj grad oplever du, at der på din arbejdsplads er højt til loftet og frihed til at ideudvikle? 7,5 7,2 7,0 7,6 8,1 I hvor høj grad oplever du, at det på din arbejdsplads er acceptabelt, at en ide alligevel ikke er så god, som først antaget? 7,4 7,5 7,4 7,4 7,3 I hvor høj grad oplever du, at der på din arbejdsplads er en kultur, hvor der handles på ideer, og hvor gode ideer realiseres? 6,9 6,5 6,7 7,1 6,8 Ydelser 6,7 6,5 6,9 6,7 6,7 I hvor høj grad oplever du, at I på din arbejdsplads er gode til at forny jeres opgaveløsning? 6,8 6,3 6,8 6,9 6,5 I hvor høj grad oplever du, at I på din arbejdsplads inddrager andres kompetencer og arbejder tværfagligt? 7,1 7,2 7,2 7,1 7,0 I hvor høj grad oplever du, at organisationen indbyder til at samarbejde med borgere, foreninger, erhvervsliv mv.? 6,1 5,9 6,7 6,0 6,6 Teknologi 6,7 6,5 7,3 6,6 7,0 I hvor høj grad oplever du, at din leder opfordrer til at bruge smarte og mere effektive arbejdsgange? 6,5 6,3 7,1 6,4 6,5 I hvor høj grad oplever du, at I på din arbejdsplads er gode til at udnytte ny teknologi? 6,9 6,6 7,6 6,8 7,4 I hvor høj grad oplever du, at I på din arbejdsplads anvender teknologi, som understøtter brugernes behov? 6,7 6,5 7,2 6,6 7,1

55 Bilag: 6.3. Bilag 3 - Innovationsbarometer 2015 for Assens Kommune (respondentniveau).docx Udvalg: Innovations- og Medborgerskabsudvalget Mødedato: 10. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

56 Resultat af innovationsbarometer for Assens Kommune pr. 1. marts 2015 (respondentniveau) I tabellen nedenfor er vist besvarelserne inden for hvert af de 18 spørgsmål fordelt på de tre respondentgrupper, som helholdvis består af 149 ledere, 75 innovatører og 97 tillidsrepræsentanter. I parenteserne ud for hver respondentgruppe er anført antallet, som har besvaret alle spørgsmålene. Ledere (99) Innovatører (41) TR ere (63) Fokusområder Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Ledelse 7,3 7,5 6,9 I hvor høj grad oplever du, at din leder støtter dig og dine kollegaer i løbende at forbedre jeres kerneopgave? 7,5 7,8 7,0 I hvor høj grad oplever du, at din leder får dig og dine kollegaer til at tænke "Hvad nu hvis...?" 6,8 6,6 6,1 I hvor høj grad oplever du, at din leder er lyttende og anerkendende, når du eller dine kollegaer kommer med nye ideer og tiltag? 7,6 8,0 7,5 Organisation 7,3 6,7 6,3 I hvor høj grad oplever du, at I på din arbejdsplads arbejder systematisk med at opfange, udvælge og realisere nye ideer? 6,9 6,0 6,0 I hvor høj grad oplever du, at der på din arbejdsplads tænkes i helheder og god opgaveløsning på tværs af fagområder? 7,5 7,1 6,3 I hvor høj grad oplever du, at I på din arbejdsplads tilskyndes til at komme med nye ideer og tiltag? 7,4 7,0 6,7 Kvalifikationer og kompetencer 6,1 5,6 5,3 I hvor høj grad oplever du, at din arbejdsplads anvender den viden og de værktøjer, som leder, innovatør og tillidsrepræsentant har opnået via innovationsuddannelsen? 5,5 5,0 5,2 I hvor høj grad er du selv god til at bruge den viden og de værktøjer, som du har opnået via innovationsuddannelsen? 5,5 5,4 4,4 I hvor høj grad oplever du, at I på din arbejdsplads er opmærksomme på at spotte og udvikle de kompetencer, der er behov for i fremtiden? 7,4 6,4 6,4 Kultur og kompetencer 7,7 6,9 6,8 I hvor høj grad oplever du, at der på din arbejdsplads er højt til loftet og frihed til at ideudvikle? 8,1 7,2 6,8 I hvor høj grad oplever du, at det på din arbejdsplads er acceptabelt, 7,8 7,1 7,0

57 at en ide alligevel ikke er så god, som først antaget? I hvor høj grad oplever du, at der på din arbejdsplads er en kultur, hvor der handles på ideer, og hvor gode ideer realiseres? 7,3 6,4 6,6 Ydelser 7,1 6,4 6,2 I hvor høj grad oplever du, at I på din arbejdsplads er gode til at forny jeres opgaveløsning? 7,2 6,4 6,4 I hvor høj grad oplever du, at I på din arbejdsplads inddrager andres kompetencer og arbejder tværfagligt? 7,4 7,1 6,7 I hvor høj grad oplever du, at organisationen indbyder til at samarbejde med borgere, foreninger, erhvervsliv mv.? 6,6 5,7 5,6 Teknologi 7,0 6,6 6,3 I hvor høj grad oplever du, at din leder opfordrer til at bruge smarte og mere effektive arbejdsgange? 6,8 6,4 6,2 I hvor høj grad oplever du, at I på din arbejdsplads er gode til at udnytte ny teknologi? 7,2 6,8 6,6 I hvor høj grad oplever du, at I på din arbejdsplads anvender teknologi, som understøtter brugernes behov? 7,1 6,6 6,2

58 Bilag: 8.1. Forslag til fælles retningslinjer for masteansøgninger.pdf Udvalg: Innovations- og Medborgerskabsudvalget Mødedato: 10. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

59 ODENSE, ASSENS, FAABORG-MIDTFYN, SVENDBORG, LANGELAND, ÆRØ, NORDFYN, KERTEMINDE & NYBORG ODENSE, ASSENS, FAABORG-MIDTFYN, SVENDBORG, LANGELAND, ÆRØ, NORDFYN, KERTEMINDE & NYBORG ODENSE, ASSENS, FAABORG-MIDTFYN, SVENDBORG, LANGELAND, ÆRØ, NORDFYN, KERTEMINDE & NYBORG ODENSE, ASSENS, FAABORG-MIDTFYN, SVENDBORG, LANGELAND, ÆRØ, NORDFYN, KERTEMINDE & NYBORG FORSLAG TIL FÆLLES RETNINGS- LINJER FOR MASTEANSØGNINGER Guidelines for opstilling af antenner og master i kommunerne i Byregion Fyn

60 INDLEDNING FORMÅL LOVGIVNING ANSØGNING OM TILLADELSE SAGSBEHANDLING VILKÅR FOR PLACERING OG TILLADELSE UDFORMNING VALG AF MASTETYPE RETNINGSLINJER FOR PLACERING AF ANTEN- NER OG MASTER KOMMUNE- OG LOKALPLANER PRINCIPPER FOR MASTELEJE FOR KOMMUNALE- AREALER OG BYGNINGER KORTLÆGNING AF BREDBÅND OG MOBILDÆK- NING BILAG 1 KONTAKTOPLYSNINGER I KOMMU- NERNE

61 INDLEDNING Det er i dag en almindelig forventning som borgere i Danmark, at vi kan anvende vores mobiltelefon. Det uanset, om vi befinder os i vores hjem, på vores arbejdsplads eller bevæger os rundt om i landet. En problemfri adgang til mobile teknologier er en forudsætning for, at der kan drives erhverv overalt, at vi som borgere ønsker at bosætte os i et given område ligesom det i stigende grad er en forudsætning for, at kommunerne kan levere den rette service til borgerne. Sådan er det i hele Danmark og sådan er det derfor også på Fyn. Fyn er imidlertid i høj grad udfordret af en mobildækning, der ikke lever op til de forventninger. Det skaber problemer for virksomheder og borgere og er med til at forringe attraktiviteten ved at bo og arbejde her. Der er behov for at ændre på det forhold. Byregion Fyn bestående af: Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø Kommuner er derfor enedes om at formulere en række fælles retningslinjer for opsættelse af telemaster. Fælles retningslinjer er ikke den fulde løsning på Fyns udfordringer på mobildækningsområdet, men skal ses som ét af kommunernes bidrag til at løse problemet. Det er vores intention, at fælles retningslinjer skal gøre det enklere og lettere for teleselskaberne at samarbejde med kommunerne om opstillinger af telemaster og dermed sørge for en lettere adgang til mobildækning for os alle. 3

62 FORMÅL Formålet med fælles fynske retningslinjer for masteansøgninger er først og fremmest gennem en ensartet standard for sagsbehandling at bidrage til at skabe en bedre mobildækning på Fyn. Retningslinjerne skal sikre, at teleselskaberne på forhånd kender de generelle vilkår for opstilling af master uanset, hvor på Fyn det er. Retningslinjerne vil forbedre muligheden for at vejlede teleselskaberne på et tidligt tidspunkt i processen, og vil kunne hjælpe teleudbyderne til at finde de bedst egnede placeringsmuligheder for opstilling af antennemaster og systemer. Den skal under hensyntagen til det tekniske formål (opnåelse af god dækning og kapacitet) med at etablere antennemasten sikre, at antennemasterne opstilles så hensigtsmæssigt som muligt og at der tages de nødvendige hensyn til planforhold, bevaringsinteresser og landskabelige forhold. Klare retningslinjer for ansøgninger og en proaktiv dialog mellem teleselskaberne og kommunerne om den mest hensigtsmæssige placering af telemaster skal nedbringe den tid, der går, fra teleselskaberne henvender sig med ønsket om at opstille en mast til, den er opstillet. Jo lettere, den proces glider, jo hurtigere vil mobildækningen på Fyn blive forbedret. Retningslinnjerne vil derfor redegøre for de forhold, der har betydning for opstilling af en telemast. Teleselskaberne vil i politikken kunne finde retningslinjer for ansøgningsproceduren og hvilke forventninger, kommunerne har til en færdig ansøgning. Den vil ligeledes klargøre, hvilke retningslinjer der er for opstilling af master i forskellige typer af landskaber sammen med særlige retningslinjer for opstilling i henholdsvis by- og landområder. Endelig vil retningslinjerne opstille nogle generelle standarder for, hvordan kommunerne beregner størrelsen af et lejemål, hvis en mast skal opstilles på kommunal jord. 4

63

64 LOVGIVNING Lovmæssigt berører nyetablering, ud- eller ombygning af master fire lovområder: Byggeloven, som blandt andet gælder ved nybyggeri og ved ombygninger. Master er i lovens forstand bebyggelse og skal derfor have en byggetilladelse. Antenner på eksisterende master eller bygninger skal kun anmeldes. Planloven regulerer arealanvendelsen og er relevant, fordi store master kan skæmme både bymiljøer og landskaber, hvis de ikke placeres med omhu. Master og antennesystemer skal indpasses i forhold til omgivelserne med størst mulig hensyntagen til bebyggelse og landskaber. Etablering af nye master og væsentlige ændringer af bestående anlæg udenfor byområder forudsætter en landzonetilladelse, medmindre en lokalplan for området fastsætter andet. Masteloven regulerer bl.a. fælles udnyttelse af master til radiokommunikation og opsætning af antennesystemer på bygninger. Loven indeholder regler om, hvad der skal tages hensyn til, hvis man ønsker at udnytte allerede eksisterende master, eller hvis man ønsker at sætte antennesystemer op på bygninger. Masteloven slår bl.a. fast, at ejere af master til radiokommunikationsformål har pligt til at imødekomme alle anmodninger om fælles udnyttelse af den pågældende mast fra andre, der er tildelt radiofrekvenser, og som har behov for at sætte antennesystemer op. Naturbeskyttelsesloven indeholder bestemmelser der bl.a. skal beskytte naturen, de landskabelige værdier, fredninger m.v. 6 Andre love, der kan have betydning for kommunens sagsbehandling er: Museumsloven Lov om miljøvurdering af planer og programmer Bygningsfredningsloven Skovloven Vandløbsloven Råstofloven Lov om jagt og vildtforvaltning Vejloven

65 ANSØGNING OM TILLADELSE Det anbefales teleoperatørerne så tidligt som muligt at kontakte den relevante kommune for at afklare, om det påtænkte kræver enten en byggetilladelse eller anmeldelse. Samt for i en konstruktiv forhåndsdialog mellem kommunale myndigheder og teleselskaber at etablere et samarbejde om at antenner placeres bedst muligt, ud fra en helhedsmæssig vurdering (Se bilag 1 for kontaktoplysninger i kommunerne). I landzone kræves endvidere en tilladelse efter Planlovens 35 til opsætning af master. Inden, der kan gives byggetilladelse og ved anmeldelse, skal det undersøges om projektet er i strid med bestemmelser i lovgivningen, jf. afsnit om lovgivning. Ansøgning om byggetilladelse/anmeldelse skal indeholde: Fuldmagt fra ejendommens ejer og teleselskab såfremt, der benyttes rådgiver. Situationsplan, der viser mastens placering samt eksisterende bygninger på matriklen. Teknik-kabiner skal indtegnes inkl. disses afstand til skel og vej. Desuden angives nordpil, indkørsel og eventuelle byggelinjer. Opstalt visende master m. antenner eller antenners placering på skorsten/ bygning. Beskrivelse af antennesystem, mast og teknikbygning, herunder tegning visende areal, højder, farve og beklædning. Beskrivelse af planlagte antennekonstruktioner, som påmonteres på et senere tidspunkt, såfremt planer for fremtidige antenner er kendt på ansøgningstidspunktet. Redegørelse for, at skorsten/bygning har tilstrækkelig bæreevne til ekstrabelastning fra antenner og kabler. I ganske særlige tilfælde vil der blive forlangt visualiseringer af mastens pla- 7

66 cering med antenner i forhold til omgivelserne set fra flere retninger og afstande. Det aftales med sagsbehandleren i den relevante kommune. Dokumentation for nødvendigheden af den ansøgte mastehøjde og placering, herunder dokumentation af, at andre selskabers master i området ikke kan opfylde behovet. I tilfælde af, at der ansøges om etablering af en mast, skal ansøgningen vedlægges dokumentation for høring af andre operatørers interesse i fællesudnyttelse af masten. Redegørelse for, om der er alternative placeringsmuligheder, såfremt ansøgningen ikke kan imødekommes - fx hvilke positioner, der har været undersøgt. Evt. overblik over ansøgerens kendte udbygningsplaner i kommunen. SAGSBEHANDLING Ansøgninger vedrørende master og antenner skal indsendes elektronisk til den relevante kommune, der behandler dem efter de fælles retningslinjer samt gældende lovgivning. Derefter gives de nødvendige tilladelser og eventuelle dispensationer (Se bilag 1 for kontaktoplysningerne på den relevante kommune). Kommunerne i Byregion Fyn tilstræber, at sagsbehandlingen igangsættes hurtigt efter en ansøgnings modtagelse, og at tidsforbruget mellem de enkelte delforløb i sagsbehandlingen minimeres. Sagsgangen er forskellig afhængig af zoneforhold: Nye master i landzone kræver landzonetilladelse og byggetilladelse Nye master i byzone og sommerhusområde kræver byggetilladelse Nye samt evt. fremtidige antenner på eksisterende master/konstruktioner skal anmeldes til kommunen. Sagsbehandlingens varighed Sagsbehandlingstiden afhænger af hvor kompleks sagen er, om der kræves høringer, andre tilladelser eller dispensation. Høringsfristen er to uger. Jo mere veldokumenteret ansøgningsmateriale jo kortere sagsbehandlingstid. Ifølge loven skal kommunen foretage en partshøring af de naboejendomme, der ligger umiddelbart op til den berørte matrikel. Andre nærtliggende ejendomme orienteres også, hvis det vurderes, at de berøres i særlig grad. 8

67 På kan man se et kort over eksisterende og planlagte antennepositioner.

68 VILKÅR FOR PLACERING OG TILLADELSER Der skal sikres en udbygning på telekommunikationsområdet som svarer til standarden i de øvrige dele af landet. Samtidig skal der tages vide hensyn til landskabsværdier og herunder også de kulturhistoriske værdier. Dette hensyn kan i et vist omfang berøre udbygningen praktisk eller økonomisk. Udgangspunktet er, at master placeres enten i bymæssig bebyggelse eller i tilknytning til eksisterende høje bygningselementer. Ved placering af master i det åbne land skal de landskabs- og kulturhistoriske værdier så vidt muligt beskyttes. Kommunernes målsætning er, at antennemaster og lignende anlæg indpasses, så de syner mindst muligt. I det åbne land er der en række areal- og beskyttelsesinteresser, der som udgangspunkt forhindrer opstilling af antennemaster. Derudover er der en lang række af areal- og beskyttelsesinteresser, hvor placeringsmulighederne for antennemaster afhænger af en konkret vurdering. Fredskov, fredede områder, Natura 2000-områder, 3-natur og strand-, kirke- og fortidsmindebeskyttelseslinjerne er områder, hvor antennemaster som udgangspunkt ikke kan opstilles. Kommuneplanerne rummer også udpegninger, hvor opstilling som udgangspunkt ikke kan ske f.eks. inden for særlige værdifulde og bevaringsværdige landskaber, indsigtskiler omkring kirkerne og arealreservationer for infrastrukturanlæg. Derudover er der lovgivning og kommunale udpegninger, hvor opstilling af antennemaster forudsætter en konkret vurdering. Her kan opstilling kun ske, hvis der er et dokumenteret behov, hvis alternative placeringer er undersøgt og der ikke i området er brugbare strukturer, der kan anvendes til at opnå en rimelig dækning. Der er blandt andet tale om sø- og åbeskyttelseslinjen, skovbyggelinjen, kystnærhedszonen, kommunale retningslinjer for landskabsbeskyttelse, større sammenhængende landskaber, geologi, kulturmiljø, lavbundsarealer og naturbeskyttelse. Areal- og beskyttelsesinteresserne kan ses på Danmarks Miljøportal Arealinformation eller på de enkelte kommuners hjemmesider. En kortlæg- 10

69

70 ning, der viser areal- og beskyttelsesinteresserne i hver enkelt kommune vil være et øjebliksbillede. Areal- og beskyttelsesinteresserne kan ændre sig i forbindelse med ændringer af kommuneplanen eller hvis ny lovgivning komme til. Hvor det er muligt i det åbne land, kan antenneanlæg installeres på eksisterende høje bygninger og anlæg, såsom skorstene, siloer, vindmøller og højspændingsmaster. Placeres antennesystemer på sådanne bygningsanlæg bør de tilpasses bygningsanlæggets farve så de virker mindre fremtrædende. Kommunen kan stille krav om, at der skal foretages en visualisering af det ansøgte så indvirkningen på omgivelserne belyses bedst muligt. Kommunerne kan efter reglerne i Masteloven, knytte bestemte vilkår om f.eks. størrelse til tilladelsen til at opføre en ny mast. Det vil typisk ske for at sikre, at masten fremtidssikres, så den kan bruges til fælles udnyttelse senere. Altså vil det i sådanne tilfælde kunne kræves, at masten skal bygges større end ansøgeren umiddelbart selv har brug for. Kommunerne kan også stille vilkår om at der skal etableres afskærmende beplantning omkring en mast eller teknikbygning. Opstilles flere teknikbygninger skal disse opstilles sammenhængende og tilpasses omgivelserne. I landzonen er det praksis, at landzonetilladelse til antennemaster gives på vilkår om, at antennemasten: 1. afskærmes med beplantning uden om nederste mastedel og kabine, 2. Der tinglyses i deklarationen på ejedommen om nedtagelse senest 1 år efter endt brug til det formål, der er givet tilladelse til. Ansøgere, der ønsker at opstille antennemaster opfordres til at tage kontakt til kommunen så tidligt som muligt med henblik på en afklaring af, hvor der er de bedste muligheder for at kunne opnå de nødvendige tilladelser. Kommunen vil i dialog med ansøger hjælpe med at finde den bedst egnede placering. 12

71 UDFORMNING VALG AF MASTETYPE Den rigtige type mast, placeret med omtanke, tiltrækker sig ikke væsentlig opmærksomhed og dette er kommunernes mål i alle sager. Afgørelser om, hvilken mastetype, der kan opstilles hvor, er derfor altid en balance mellem ønsket om at sikre den bedst mulige dækning overalt på Fyn og så hensynet til ønsket om, at master visuelt træder mindst muligt frem i landskabet. Ud fra et teknisk perspektiv afhænger valg af mastetype af forskellige faktorer som forsyningssikkerhed, omgivelser og økonomi. Masten skal kunne bære de fornødne antenner, den skal indpasses i omgivelserne og være økonomisk attraktiv for mobilselskaberne. Forskellige typer af master har forskellige fordele og ulemper i forhold til dækning, placering, omkostning ved opførelse osv. De forskellige valgmuligheder vil typisk være. Gittemast Teleskoprørsmast Flagstangsmast Arkitektegnet mast, der er designet til at passe ind i omgivelserne Endelig kan antenner placeres på allerede eksisterende strukturer. 13

72

73 RETNINGSLINJER FOR PLACERING AF ANTENNER OG MASTER Antennesystemer skal placeres således, at der kan skabes den ønskede tilfredsstillende dækning fra den ansøgte antenneposition. Dette skal så vidt muligt ske under iagttagelse af følgende punkter: 1.01 Antennesystemer skal søges opsat på eksisterende anlæg og konstruktioner som master, fritstående skorstene, bygninger på mere end 2 etager og lignende. Hvis det ikke er muligt at finde en placering på eksisterende anlæg, kan der tillades opstillet en antennemast Master og antenner skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til dækningsbehovet og således at antallet af nødvendige master bliver begrænset mest muligt Eksisterende og nye master skal så vidt muligt kunne udnyttes af flere operatører og til flere sendesystemer Nye antenner og master skal som hovedregel placeres i tilknytning til byerne eller i umiddelbar tilknytning til landsbyer eller tilsvarende bymæssig bebyggelse Antenner og master skal i størrelse og form passe ind i omgivelserne. Det vil eksempelvis sige være afpasset højden på en bys skyline. Der kan være tale om at camouflere masten som eksempelvis en flagstang, lysmast eller pæl Antenner må som udgangspunkt ikke placeres indenfor afgrænsningen af en lokalplan med bygningsbevarende bestemmelser eller bestemmelser om bevaringsværdigt miljø. Hvis det for at opnå en tilfredsstillende dækningsgrad, er nødvendigt at placere en antenne inden for bevaringsområdet, skal en antenne placeres, så den er mindst mulig synlig fra gadeplan. Antenner skal i hvert tilfælde tilpasses konstruktion og arkitektur ved det 15

74 enkelte hus. Antennepositionen skal vurderes i forhold til husets bevaringsværdi Af hensyn til landskabet og naturen skal antallet af master i det åbne land begrænses. Dog kan der i særlige tilfælde være grund til at opsætte flere men lavere master i stedet for een høj mast Masters visuelle påvirkning af omgivelserne skal så vidt muligt begrænses. Der skal altid foretages en vurdering af mastens visuelle påvirkning Antenner og master skal visuelt træde mindst muligt frem i landskabet Antennemaster må som udgangspunkt ikke kan opstilles inden for områderne Fredskov og fredede områder (Skovloven og Naturbeskyttelsesloven) Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000) Beskyttet natur (Naturbeskyttelsesloven) Strandbeskyttelseslinjen, Kirkebeskyttelseslinjen og Fortidsmindebeskyttelseslinjen (Naturbeskyttelsesloven og Museumsloven) Beskyttede, værdifulde / bevaringsværdige landskaber (Planloven) Kirkeindsigtszonen (Planloven) Arealreservationer til infrastruktur (Planloven) 1.11 Antennemaster må opstilles, hvis der er et dokumenteret behov, alternative placeringer er undersøgt, og der ses ikke at være andre brugbare strukturer i nærområdet, hvorfra der vil kunne opnås en rimelig dækningsgrad inden for områderne Sø- og åbeskyttelseslinjen (Naturbeskyttelsesloven) Skovbyggelinjen (Naturbeskyttelsesloven) Kystnærhedszonen (Planloven) 16

75 Beskyttelsesområder for geologi og kulturmiljøer (Planloven) Øvrige kommunale retningslinjer for landskabsbeskyttelse Større sammenhængende landskaber (Planloven) Beskyttet natur (Naturbeskyttelsesloven) Lavbundsarealer, potentielle vådområder og retningslinjer for naturbeskyttelse (Planloven) 1.12 Antennemaster må opstilles i det åbne land uden for områderne nævnt i retningslinjerne 1.10 og 1.11, hvis de generelle retningslinjer og øvrig lovgivning er overholdt 1.13 Antennesystemer må som udgangspunkt ikke opsættes på bygninger og bebyggelser, der er registreret som værende bevaringsværdige i en lokalplan eller med bevaringskategori 1-4 i kommuneatlas/kommuneplanen Master, antenner og teknikbygninger skal udformes og farvesættes i harmoni med omgivelserne. Valg af mastetype sker i samarbejde mellem kommune og ansøger med henblik på at vælge den mest hensigtsmæssige mastetype, farve osv. i forhold til funktion og omgivelser Tekniske installationer i forbindelse med antenneanlæg skal så vidt muligt indbygges i den eksisterende bebyggelse. Hvor dette ikke er muligt, skal teknikbygninger placeres, evt. udformes og omgives med beplantning således, at de ikke virker dominerende i nærmiljøet Antennemaster, sendeanlæg, teknikbygninger og fundamenter skal være fjernet senest 12 måneder efter at de er taget ud af drift. 17

76 KOMMUNE- OG LOKALPLANER Lokalplaner Lokalplaner kan indeholde bestemmelser omkring opstilling af master. Opstilling af en mast inden for et lokalplanlagt område skal være i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. En evt. dispensation fra en lokalplan vil skulle søges samtidig med byggetilladelsen. Alle forslag til nye annonceres på plansystem.dk, det er muligt at tilmelde sig en -liste, således man bliver adviseret ved nye planforslag. Kommuneplan De fælles retningslinjer vil blive indarbejdet i de enkelte kommuners kommuneplan ved førstkommende revision. 18

77

78 PRINCIPPER FOR MASTELEJE FOR KOMMUNALE AREALER OG BYGNINGER Markedsværdi som udgangspunkt for leje De fynske kommuner er enige om, at indgåelse af lejeaftaler for Kommunale arealer og bygninger i forbindelse med opsætning af telemaster og antenner skal ske med udgangspunkt i markedsværdien af arealerne. Det skal forstås sådan, at der i hvert tilfælde tages udgangspunkt i værdien af det udlejede areal, bygningen eller facilitet såfremt dette kan identificeres konkret eller der bør tages udgangspunkt i prisen for sammenlignelige arealer. Prisfastsættelsen skal ikke afhænge af, hvor mange teleselskaber, der anvender en mast, men alene afspejle det areal eller den bygning, der udlejes. Når Teleselskaber skal opsætte antenneudstyr kan dette ske enten ved, at der opsættes en mast på et bart jordareal, eller ved at der opsættes antenner på eksisterende bygning. Det er således for disse to forskellige lejeforhold, der skal findes en model for fastsættelse af markedsværdien. Markedslejen for arealer til opsætning af master Størrelsen af det udlejede areal aftales mellem parterne i lejeforholdet. Ved arealets fastlæggelse skal der tages højde for adgangsveje til det lejede og anvendelse af eventuel spildplads rundt om mast og udstyr. I forbindelse med prisfastsættelse af jordarealer til opstilling af master vil det være et sagligt kriterium at tage udgangspunkt i objektive forhold i forbindelse med fastsættelsen af værdien af det areal, der skal udlejes. Som udgangspunkt er alle ejendomme og jordstykker i Danmark vurderet af Skat. Derfor vil det mest hensigtsmæssige objektive grundlag for fastsættelsen af værdien af et areal være den offentlige vurdering af den pågældende matrikel, hvor arealet er beliggende. I de sjældne situationer, hvor et areal ikke er selvstændigt vurderet eksempelvis i forbindelse med udstykning eller frastykning af arealer eller ved nyopståe- 20

79 de arealer - vil værdien blive fastsat som en gennemsnitsværdi af den offentlige vurdering af de nærmest omliggende arealer. Den årlige markedsleje beregnes herefter på baggrund af værdifastsættelsen af arealet: 8,5 % af værdien kr. til administration af lejeaftalen Lejen reguleres med nettoprisindekset dog maksimalt 2,5 % i overensstemmelse med TI-standardaftalen for antennepositioner. Markedslejen for placering af antenner på bygninger Ved leje til opsætning af antenner til telekommunikationsformål på bygninger, vil der typisk være tale om placering af mobilantenner på bygningens tag eller på siden af bygningen. Når telekommunikationsudstyr placeres på en bygning, er der typisk tale om faciliteter, som i meget begrænset omfang har andre erhvervsmæssige anvendelsesmuligheder. Det gælder eksempelvis for tagkonstruktioner, gavle eller siderne på fx skorstene og vandtårne. Da opsætning af antenner altid vil indebære, at der også skal anvendes arealer til placering af det tekniske udstyr, fastsættes lejen alene på baggrund af det areal, der anvendes til placering af udstyret og et passende areal uden om udstyret, som lejeren vil kunne disponere over. Herudover skal der ved arealets fastlæggelse tages højde for adgangsveje til det lejede og anvendelse af eventuel spildplads rundt om udstyret. Lejen fastsættes på baggrund af dette areal uanset om udstyret placeres ovenpå bygningen, inden i bygningen eller i tilknytning til bygningen udendørs. Lejen fastsættes på baggrund af den gennemsnitlige kvadratmeterprise for erhvervslejemål (lager/kælderlokaler/produktionslokaler eller lignende) i kommunen. Kvadratmeterprisen fastsættes på baggrund af en vurdering, foretaget af en til to ejendomsmæglere med lokalkendskab. Vurderingen foretages hvert 5. år. Den årlige markedsleje beregnes herefter således: 21

80

81 Kvadratmeterprisen for erhvervslejemål x arealets størrelse Lejen dækker forrentning af værdien af det udlejede, drift og vedligeholdelse m.v. i det omfang, der ikke særskilt indgås særlige aftaler herom se nedenfor. Lejen reguleres med nettoprisindekset dog maksimalt 2,5 % i overensstemmelse med TI-standardaftalen for antennepositioner. Rimelig forrentning Når der beregnes en pris for leje af arealer tages der udgangspunkt i værdien af arealet, og at der skal ske en rimelig forrentning af den værdi, det udlejede areal repræsenterer. Teleselskabernes interne aftale om forrentning ved udleje til antenner på eksisterende master er 8½ %. Det vurderes derfor, at markedsrenten for forrentning af de udlejede arealers værdi ved disse lejeforhold er 8½ %. Aftaler om vedligeholdelse af arealer adgangsvej m.v. Aftaler indgås med udgangspunkt i TI-standardaftale mellem operatør og tredjemand TI-2013 Lejeaftale for antenneposition og TI-2013 Generelle vilkår antenneposition Generelle forhold vedrørende adgangsveje, ombygninger og vedligehold er beskrevet nærmere i 8 og 9 i de generelle vilkår i standardaftalen. I forbindelse med indgåelse af de konkrete lejeaftaler kan der være faktiske forhold og omstændigheder, der skal tages specifikt stilling til i aftalen. Dette kan eksempelvis være: Ny adgangsvej: Er der behov for en ny adgangsvej for, at lejer kan få adgang til sin mast, bør der indgås aftale om afholdelsen af udgiften hertil og om den løbende vedligeholdelse. Udgangspunktet bør i dette tilfælde være, at lejer afholder udgifter til anlæg og vedligeholdelse/drift. Eksisterende adgangsvej: Fordeling af udgifter til vedligeholdelse/drift af vejen bør ske i forhold til for- 23

82 delingen mellem udlejer og lejer af anvendelsen af vejen, således at der sker en fordeling af udgifterne efter principperne i lov om private fællesveje. Vedligeholdelse af det lejede areal: Udgangspunktet for vedligeholdelse og renholdelse af et lejet areal er, at dette skal ske på samme niveau, som gælder for udlejers øvrige omliggende areal. Det er lejers ansvar, at arealet vedligeholdes og renholdes. Der kan indgås konkret aftale om, at udlejer skal foretage vedligeholdelsen af det lejede areal. Skal udlejer stå for vedligeholdelsen, kan denne kræve de faktiske udgifter hertil betalt af lejer. Vedligeholdelse af bygninger: Udgangspunktet for vedligeholdelse og renholdelse af et lejet areal i eller ved en bygning er, at dette skal ske på samme niveau, som gælder for udlejers øvrige del af bygningen og grunden. Det er lejers ansvar, at arealet vedligeholdes og renholdes. Der kan indgås konkret aftale om ansvaret for den indvendige vedligeholdelse og rengøring. Der kan indgås konkret aftale om, at udlejer skal foretage vedligeholdelsen af det lejede areal. Skal udlejer stå for vedligeholdelsen, kan denne kræve de faktiske udgifter hertil betalt af lejer. Vilkår ved ombygning, renovering og lignende: Ved indgåelse af lejeaftalen kan der konkret aftales vilkår i forbindelse med udlejers behov for at kunne ombygge, renovere, nedrive m.v. den lejede bygning. 24

83 25

84 KORTLÆGNING AF BREDBÅND OG MOBILDÆKNING Teleselskabernes licensforpligtelser varierer alt efter teknologi, udbyder samt hvorvidt der er tale om indendørs eller udendørs dækning. Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med opfyldelsen af dette og styrelsen udarbejder løbende kortlægninger over dækning med bredbånd og mobil telekommunikation. Mobilkortlægningen er udarbejdet på baggrund af data fra de mobilselskaber, der har eget net. Materialet sammenstiller alle selskabers udendørs mobildækning for telefon. De data gør det muligt at vise en beregnet samlet udendørs dækningsgrad på postnummerniveau. Generelt er der forskel på hvor godt et mobilselskab dækker et bestemt område. Hvis man har en dårlig dækning er det muligt, at et andet selskab har en bedre dækning det samme sted. Dette fremgår også af de dækningskort, som mobilselskaberne offentliggør på deres hjemmesider. Kortlægningen viser derudover, at forskelle på mobiltelefonernes modtageegenskaber har stor betydning for, hvordan dækningen opleves et bestemt sted. Bor man et sted med dårlig dækning, vil det være en god idé at vælge en mobiltelefon med gode modtageegenskaber. Mastedatabasen giver en oversigt over nuværende og fremtidige antennepositioner. Mastedatabasen er etableret for at skabe synlighed om, hvor teleoperatørerne har eksisterende antennepositioner og i hvilke områder, de planlægger at bygge nye. Via mastedatabasen kan alle interesserede få oplysning om: hvor eksisterende antennepositioner er placeret, det område, hvor der påtænkes placeret nye antennepositioner, den tjenesteydelse og teknologi antennepositionen anvendes til, hvem der ejer den enkelte antenneposition. Oplysningerne om eksisterende og fremtidige antennepositioner er offentlig tilgængelige på dk. 26

85 Kommune Assens Kommune Faaborg- Midtfyn Kommune Kerteminde Kommune Langelands Kommune Nordfyns Kommune Nyborg Kommune Odense Kommune Kontaktoplysninger Plan og Kultur Tlf Byggesagsafdelingen Tlf Erhvervsafdelingen Tlf Afdeling for Infrastruktur Tlf Plan og Kultur Tlf Teknik- og Miljøafdelingen Tlf nyborg.dk Byggesag Tlf Henvendelse su: digitalpost via: eller Ansøgning om byggetilladelse: Svendborg Kommune Ærø Kommune Teknisk Afdeling Tlf

86

87 Bilag: ) IMU Samlenotat Udvalg: Innovations- og Medborgerskabsudvalget Mødedato: 10. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

88 Innovations- og Medborgerskabsudvalget Innovations- og Medborgerskabsudvalgets oprindelige bevilling udgør 2 % af Assens Kommunes samlede budget Bevillingen indeholder budget til: IT-drift, Innovation og medborgerskab samt landdistriktsudvikling IT-driften dækker over de centrale udgifter til IT og telefoni. Indenfor innovation og medborgerskab er der tale om en pulje, som udvalget kan bruge til nye tiltag, hvor fokus er på innovation og medborgerskab. Tilsvarende er der en pulje til landdistriktsudvikling I kr. Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Budgetopfølgning pr. 30. juni 2015 (i kr.) Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Afvigelse til korrigeret budget Tillægsbevilling Overførsel til 2016 Innovation og Medborgerskab (minus = mindreforbrug) Samlet set viser budgetopfølgningen for Innovations- og Medborgerskabsudvalget, at der forventes et merforbrug på kr. vedr. projekt Hel Familie. Merforbruget ligger inden for servicerammen, og udlignes i 2016, når 2. rate af puljemidlerne udbetales.

89 Bilag: 9.2. Notat om den samlede budgetopfølgning - Revideret Udvalg: Innovations- og Medborgerskabsudvalget Mødedato: 10. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

90 Notat 2. Budgetopfølgning pr. 30. juni 2015 Samlet set forventes et merforbrug på kr. på driften På nuværende tidspunkt søges negative tillægsbevillinger på samlet kr. Heraf søges kr. overført til anlæg. I nedenstående regnskabsopgørelse fremgår forventet regnskab ved 2. budgetopfølgning 2015 for Assens Kommunes samlede økonomi. Regnskabsopgørelse pr. 30. juni 2015 Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Afvigelse til korr budget i kr. Det skattefinansierede område Skatter Generelle tilskud Refusion købsmoms Indtægter i alt Driftsudgifter - udvalg Økonomiudvalget Innovations- og medborgerskabsudvalget Miljø- og teknikudvalget Børne- og uddannelsesudvalget Kultur- og fritidsudvalget Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Social- og sundhedsudvalget Beredskabskommisionen Driftsudgifter i alt I alt renter Resultat af ordinær driftsvirksomhed Anlægsudgifter Jordforsyning Resultat af skattefinansierede område Optagne lån Afdrag på lån Øvrige finansforskydninger Ændringer af likvide aktiver

91 Servicerammen Opgørelse af serviceudgifter (i kr.) Assens Kommunes serviceramme udmeldt af IM Forventet forbrug serviceudgifter pr. 31/ Afvigelse ved 1. budgetopfølgning (minus = overskridelse) På grund af sanktionslovgivningen er det vigtigt, at kommunerne samlet set overholder servicerammen. Ovenstående tabel viser bevægelserne i Assens Kommunes serviceramme. I tabellen viser, at servicerammen forventes at blive overskredet med 30,4 mio. kr. Det må dog forventes at der i lighed med tidligere år vil blive overført mio. kr. fra 2015 til Ved denne budgetopfølgning er der ikke beregnet forventet overførsel på alle decentrale områder, dette vil foreligge ved 3. budgetopfølgning. Overholdelse af den økonomiske politik Den økonomiske politik er påvirket af de disponerede anlægsinvesteringer samt overførelserne fra I relation til den langfristede gæld er der foretaget en låneoptagning ultimo 2014 for at indfri tidligere indgået swapaftale. Dette bevirker, at gælden ikke reduceres til det budgetterede. Men der forekommer stadigvæk et fald i gældsprofilen. Tabellen viser, i hvor høj grad den økonomiske politik efterkommes. Forventet regnskab 2015 Korr. Budget 2015 Opr. Budget 2015 Måltal Budgetoversigt og økonomiske måltal (mio. kr. netto) 2015 Resultat af ordinær driftsvirksomhed Resultat af det skattefinansierede område Disponibel kassebeholdning Gennemsnitlig kassebeholdning i henhold til kassekreditreglen Side 2 af 2

92 Bilag: Samlenotat 2. budgetopfølgning Anlæg Udvalg: Innovations- og Medborgerskabsudvalget Mødedato: 10. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

93 Samlenotat for anlæg 2. budgetopfølgning pr. 30. juni Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for anlæg, at der forventes et mindre forbrug på i alt kr., som primært skyldes overførsler til 2016 og På nuværende tidspunkt søges der om en negativ tillægsbevilling på kr. i Overførsler til 2016 på kr. og 2017 på kr. indarbejdes i budgetmaterialet til budget Resultatet på de enkelte områder fremgår af nedenstående tabel og er uddybet i de efterfølgende afsnit. Der kommenteres kun på de områder, hvor der er afvigelser. Det bemærkes at budgetopfølgningen er baseret på forbruget de første 6 måneder af 2015 og er forbundet med en vis usikkerhed for resten af året. Område (I kr.) Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse Tillægsbevilling Administrativ organisation IT og velfærdsteknologi Miljø og natur Veje, grønne områder og kollektiv trafik Vedligeholdelse kommunale bygninger Kultur og fritid Visiterede tilbud børn og voksne Familie, unge og uddannelse Dagtilbud Skole Sundhed Plejecentre, bosteder og aktivitet Anlæg i alt Område (I kr.) Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse Tillægsbevilling Køb af jord og byggemodning Salg af byggegrunde og erhvervsjord Jordforsyning i alt Anlæg og jordforsyning i alt

94 2. IT og velfærdsteknologi (I kr.) IT og velfærdsteknologi Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse Tillægsbevilling IT-Fællesadministration Digitalisering - Fællesadministration Lync & Unified Communication - telefoniløsning Ny server- og storageinstallation Digital infrastruktur Velfærdsteknologi Anlæg i alt Digital infrastruktur Der søges om en tillægsbevilling på kr. fordelt med kr. til mobildækning, kr. til hotspots og kr. til bredbånd/fiber. Tillægsbevillingen modsvares af en tillægsbevilling under IT-Fællesadministration Konsekvens for budget 2016: Ingen Velfærdsteknologi: Der søges om overførsel af kr. fra 2015 til 2016, da tre af projekterne ikke gennemføres, som forventet, i henhold til planen drøftet i IMU i februar. Det drejer sig om følgende projekter: 1-3 projekter i Fællesoffentlige strategi for digital velfærd I strategien står der, at der hvert år vil komme 1-3 nye projekter (afprøvning af fremtidens velfærdsteknologiske løsninger), som ligger ud over de allerede beskrevne projekter. Dette er dog ikke sket endnu i indeværende år, og derfor forventes de afsatte midler på kr. ikke at blive anvendt. Robotrengøring af servicearealerne Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at implementere robotrengøring af servicearealerne som først planlagt. Det skyldes, at den nødvendige teknologi ikke findes eller at den eksisterende teknologi ikke er moden nok til at indgå i en drift. Derfor bliver de afsatte midler på kr. ikke anvendt i Handlingsplan for velfærdsteknologi i et innovationsperspektiv (Sundhedsstrategisk Forum) Arbejdet med den fælleskommunale strategi for de syddanske kommuner er i marts 2015 blevet sat standby, hvorfor Assens Kommunes deltagelse i referencegrupperne for forflytning og lægemiddelhåndtering pt. ikke er i gang. Så vidt det vides, arbejder Sundhedsstrategisk Forum på et nyt koncept for arbejdet med velfærdsteknologi. Indtil videre anvendes de kr. til projektet derfor ikke. Konsekvens for budget 2016: Budget 2016 forøges med kr.

95 3. Miljø og natur (I kr.) Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse Tillægsbevilling Miljø og natur Vandløbsområdet Vand og naturplaner Bassinarealer ved Assens Natur og friluftsstrategi Særlig indsats for lystfiskeri - Helnæs Grundvandssikring (2014 skovrejsning) Klimatilpasning LIFE70 EU-tilskud (Del af Vand & Naturplaner) Anlæg i alt Vand og naturplaner Til egenfinansiering af projektet LIFE70, søges overført kr. fra Natur- og vandplaner. Konsekvens for budget 2016: Ingen 4. Veje, grønne områder og kollektiv trafik (I kr.) Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse Tillægsbevilling Veje, grønne områder og kollektiv trafik Pulje trafiksikkerhed m.v Udskiftning af gadelysarmaturer Opdatering af bymidter Landevej 501 (Motorvejsudvidelse) 1. prioritet Havnenære arealer, CampOne Assens Strand & tidligere entreprenørgård Asfalt, efterslæb og opgradering Havnenære arealer, ny vejadgang Næs, Assens Renovering og udskiftning af broer Ny adgangsvej til genbrugspladsen i Assens Cykelstier og kantbaner Forbedret fremkommelighed P-pladser ved skoler og haller Ny adgangsvej til sommerhusområdet Asnæs Stianlæg vest om campingpladsen på Asnæs Fortov ved Lindebjerg plus kørestolsrampe grader Havn og Bælt, Stedet Tæller Realdania

96 Oprensning af sejlrende ved Assens Havn Anlæg i alt Pulje trafiksikkerhed m.v. Restbevillingen på kr. søges overført til projekt Cykelstier og kantbaner. Følgende strækninger forventes udført i 2015: Glamsbjerg-Køng og Tommerup-Brylle. Konsekvens for budget 2016: Ingen Opdatering bymidter Der er af denne bevilling tidligere overført kr. til Den Grønne Platform. For at færdiggøre Grøn strøm i Algade, Haarby søges kr. fremrykket fra 2016 til Konsekvens for budget 2016: Reduceres med kr. (Projektet er i 2016 omdøbt til: Byudvikling: Udvikling af bymidter, byfornyelse, byfortætning og byomdannelse). Landevej 501 (Motorvejsudvidelse) 1. prioritet Restbevillingen søges overført med kr. til budget 2016, da hele projektet ikke igangsættes i Konsekvens for budget 2016: Forhøjes med kr. Havnenære arealer, CampOne Assens Strand & Entrepr. Projektet er sat i bero og restbevillingen på kr. søges overført til budget Konsekvens for budget 2016: Forhøjes med kr. Ny adgangsvej til sommerhusområdet Asnæs Afventer beslutning angående campingpladsen og bevillingen på kr. søges overført til budget Konsekvens for budget 2016: Forhøjes med kr. Stianlæg vest om campingpladsen på Asnæs Afventer beslutning angående campingpladsen og bevillingen på kr. søges overført til budget Konsekvens for budget 2016: Forhøjes med kr grader Havn og Bælt, Stedet Tæller Realdania Restbevillingen på kr. anvendes ikke i 2015 og søges overført til budget Konsekvens for budget 2016: Forhøjes med kr.

97 5. Vedligeholdelse kommunale bygninger (I kr.) Vedligeholdelse kommunale bygninger Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse Tillægsbevilling Bygningsvedligeholdelse (fra drift) Energimærkning af kommunale bygninger Energibesparende foranstaltninger Bygningsvedligeholdelse - Efterslæb og påbud Indsatspuljen Nedrivning af faldefærdige ejendomme Fortsat områdefornyelse Landsbypulje Opdatering kommunale udlejningsejendomme/tomme bygninger Byfornyelse Pulje til bygningsbevaring Anlæg i alt Bygningsvedligeholdelse (fra drift) Der søges en tillægsbevilling på kr. til udskiftning af køkken på Brahesholm projektet, som modsvares af en tillægsbevilling på drift. Konsekvens for budget 2016: Ingen Energimærkning af kommunale bygninger Projektet kan ikke færdiggøres i 2015 og restbevillingen søges overført med kr. til budget Konsekvens for budget 2016: Forhøjes med kr. Fortsat områdefornyelse Der foreligger pt. ikke konkrete projekter for resten af 2015 og restbevillingen på kr. søges overført til budget Konsekvens for budget 2016: Forhøjes med kr.

98 6. Kultur og fritid (I kr.) Kultur og fritid Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse Tillægsbevilling Museum Vestfyn Naturskolen Baagø Ungdomskulturhus Glamsbjerg Haarby haludvidelse og svømmehal Pulje til udendørsarealer sport & fritid Terrariet i Vissenbjerg Pulje til forsamlingshuse & klubhuse Kunstpulje Danskernes digitale bibliotek (DDB) Tilbygning Glamsbjerghallen, iht. halstrategi Aaruphal - udvidelse Danmarks Fugle Zoo Udendørsanlæg ved Arena Assens Netball, Linjen 2, Haarby Skydelokaler Fyrtårn Tommerup Den grønne platform (Skole+) Anlæg i alt Ungdomskulturhus Glamsbjerg Projektet forventes ikke igangsat i 2015, bevillingen søges overført med kr. til budget Konsekvens for budget 2016: Forhøjes med kr. Haarby haludvidelse og svømmehal Lånetilsagn modtaget fra kreditforening. Hermed samlet tilsagn på kr. Der er dog stadig en række betingelser som skal forhandles mellem HaarbyHallerne og kreditforening. Den samlede finansiering forventes at udgøre kr. som ikke er endelig på plads. Det vil medføre en ny fordeling af nuværende bevilling som den kommunale medfinansiering af halbyggeriet: 2015: kr. forventes til rådgivere, køb af mejerigrund samt anlæggelse af P-plads 2016: kr. forventes til opførelse af hal 2017: kr. forventes til svømmehal Halbestyrelsen fremsender redegørelse til politikerne, når økonomien er forhandlet endeligt på plads.

99 Restbevillingen i 2015 på kr. søges overført til budget 2017, samt overførsel af kr. fra budget 2016 til Konsekvens for budget 2016: Formindskes med kr. Konsekvens for budget 2017: Forhøjes med kr. Tilbygning Glamsbjerghallen, iht. Halstrategi Det er ikke pt. afklaret, hvornår projektforslaget er klar til forelæggelse. Højst sandsynligt kommer byggeprojektet først i gang til næste år, med den konsekvens, at bevillingen på kr. skal overføres til budget Endelig afklaring forventes inden 3. budgetopfølgning. Aaruphal udvidelse Der er usikkerhed om opstartstidspunktet. Der forventes at være mere tydelighed efter sommerferien Konsekvensen er sandsynligvis, at størstedelen af bevillingen på kr. skal overføres til budget 2016, hvilket afklares inden 3. budgetopfølgning. Den grønne platform (Skole+) Projektet er i udviklingsfasen og kan ikke færdiggøres i 2015, restbevillingen på kr søges overført til budget Konsekvens for budget 2016: Forhøjes med kr. 7. Familie, unge og uddannelse (I kr.) Familie, unge og uddannelse Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse Tillægsbevilling Renovering tag tandplejeklinikken, Tommerup Anlæg i alt Renovering tag tandplejeklinikken, Tommerup Der søges om tillægsbevilling på kr. til renovering af tag på tandklinikken i Tommerup, som modsvares af en tillægsbevilling på drift. Konsekvens for budget 2016: Ingen

100 8. Sundhed (I kr.) Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse Tillægsbevilling Sundhed Træningsredskaber Træningsredskaber - hjælpemiddeldepotet Sygeplejeklinikker Indretning af parterreetage på Birkely til daghjem Anlæg i alt Indretning af parterreetage på Birkely til daghjem Der søges om overførsel af kr. fra 2016 til 2015, da projektet skal udføres i en sammenhæng og dermed ikke kan deles over to budgetår. Konsekvens for budget 2016: Reduceres med kr. 9. Plejecentre, bosteder og aktivitet (I kr.) Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse Tillægsbevilling Plejecentre, bosteder og aktivitet Handicapbil -Bostedet Stærevænget (fra drift) Handicapbil -Bostedet Østerbo (fra drift) Bygningsvedligehold Lindebjerg Allé Klargøring af grøntsagsrum Erhvervs- og Aktivitetscenter isolering af lagerhal (fra drift) Madservice (fra drift) Kildebakken - kapitaltilførsel Televagtsystem plejecentre (fra drift) Anlæg i alt Televagt system (fra drift) Der søges en tillægsbevilling på kr. til televagt-anlæg på to plejecentre, som modsvares af en tillægsbevilling på drift. Konsekvens for budget 2016: Ingen

101 10. Jordforsyning (I kr.) Jordforsyning Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse Tillægsbevilling Fællesudgifter og -indtægter, Boligformål Fællesudgifter og -indtægter, Erhvervsformål Køb af jord Salg af jord Eventyrbakken, Mørkmosehøj, Aarup (bolig) Forskønnelse af arealer v/arena Assens Anlæg i alt Fællesudgifter og indtægter, Erhvervsformål Der søges om en tillægsbevilling på kr. vedr. salgsfremmende tiltag erhvervsjord. I forbindelse med overførsel fra 2014 til 2015 blev det ikke forbrugte beløb på kr. ikke overført til Konsekvens for budget 2016: Ingen

Innovations- og Medborgerskabsudvalget

Innovations- og Medborgerskabsudvalget Referat Innovations- og Medborgerskabsudvalget Tid Mandag den 3. februar 2014 kl. 15:30 Sted Mødelokale 4 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. 13/27117 Proces for kortlægning

Læs mere

Referat med temadrøftelserne er publiceret. 1. Godkendelse af dagsorden...2

Referat med temadrøftelserne er publiceret. 1. Godkendelse af dagsorden...2 Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Tid Onsdag den 12. august 2015 - kl. 15:00 Sted Mødelokale 2 Bemærkning Afbud Referat med temadrøftelserne er publiceret Lars Kristian Pedersen Fraværende Indholdsfortegnelse:

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

1. Godkendelse af dagsordenen...2. 2. 15/143 2. budgetopfølgning pr. 30. juni 2015 - Anlæg...2. 3. 14/29981 SSU - 2. budgetopfølgning 2015 - Drift...

1. Godkendelse af dagsordenen...2. 2. 15/143 2. budgetopfølgning pr. 30. juni 2015 - Anlæg...2. 3. 14/29981 SSU - 2. budgetopfølgning 2015 - Drift... Referat Økonomiudvalget Tid Mandag den 17. august 2015 - kl. 12:00 Sted Mødelokale 3 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsordenen...2 2. 15/143 2. budgetopfølgning pr. 30. juni 2015

Læs mere

Direktionen. Tirsdag 3. marts 2015. Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø

Direktionen. Tirsdag 3. marts 2015. Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø Direktionen Tirsdag 3. marts 2015 Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø 1 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Sagsgang for projektforslag 3. Budget 2015 4. Projekter til beslutning i bestyrelsen

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Økonomiudvalget REFERAT. Mødedato: Onsdag den 17-01-2007 Mødested: 101 Starttidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:05

Økonomiudvalget REFERAT. Mødedato: Onsdag den 17-01-2007 Mødested: 101 Starttidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:05 REFERAT Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 17-01-2007 Mødested: 101 Starttidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:05 Afbud: Lone Ravn Fraværende: Holger Lauritzen ankom kl. 16.52 efter behandlingen

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne Klit,

Læs mere

Sundhedsudvalg REFERAT. Mødedato: Torsdag den 02-04-2009

Sundhedsudvalg REFERAT. Mødedato: Torsdag den 02-04-2009 REFERAT Sundhedsudvalg Mødedato: Torsdag den 02-04-2009 Mødested: København Starttidspunkt: Kl. 15:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Afbud: Anna Grethe Smith deltog til og med pkt. 51 Fraværende: Bemærkninger:

Læs mere

Fritids- og Kulturudvalget

Fritids- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den Mødetidspunkt: 18:00 Mødelokale: Medlemmer: Mødelokale B105 Daniel Donoso (F), Ekrem Günbulut (A), Frederik A. Hansen (V), Jesper Kirkegaard (C), Merete Scheelsbeck (C), Steffen

Læs mere

Direktionen Business Region North Denmark Referat

Direktionen Business Region North Denmark Referat Direktionen Business Region North Denmark Referat Tirsdag d. 3. marts 2015 Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø 1 Mødedeltagere Deltagere: Carsten Sand Nielsen Niels Højgaard Søren Steensen Johan

Læs mere

Patientinddragelsesudvalget

Patientinddragelsesudvalget Referat Mødedato: Mandag den 29. september 2014 Mødetidspunkt: 13:00-15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Vejle Center Hotel, Vejle Kit Winther, Peter Skov Jørgensen, Hanne Grønborg, Merete Helgens, Annelise

Læs mere

Udrulning af mobil- og bredbåndsdækning på Fyn status

Udrulning af mobil- og bredbåndsdækning på Fyn status Udrulning af mobil- og bredbåndsdækning på Fyn status Den 22. april 2014 besluttede Borgmesterforum sig for en køreplan for, hvordan de fynske kommuner får sat skub i udrulningen af en bedre mobil- og

Læs mere

Innovations- og Medborgerskabsudvalget. Ena Nørgaard og Bodil Boesgaard forlod mødet efter punkt 12, og deltog ikke under punkt 13 og 14.

Innovations- og Medborgerskabsudvalget. Ena Nørgaard og Bodil Boesgaard forlod mødet efter punkt 12, og deltog ikke under punkt 13 og 14. Referat Innovations- og Medborgerskabsudvalget Tid Mandag den 13. april 2015 - kl. 15:30 Sted Møde udenfor rådhuset, Kompasset - lokale 6, Niels Kjærbyesvej 9, 5610 Assens. Bemærkning Ena Nørgaard og Bodil

Læs mere

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 15 TORSDAG DEN 24. JANUAR 2008, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Erhvervs- og Fritidsudvalget 24. januar 2008 Side: 2 Fraværende:

Læs mere

Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget

Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Referat Dato 29. august 2014 Mødetidspunkt 17:00 Sluttidspunkt 18:04 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 1, Vordingborg Rådhus Eva Sommer-Madsen (formand), Else-Marie Langballe

Læs mere

ERHVERVSUDVIKLINGSRÅD

ERHVERVSUDVIKLINGSRÅD XxxxREBILD KOMMUNES ERHVERVSUDVIKLINGSRÅD Dagsorden tirsdag den 3. september 2013 Mødested: Business Park Nord Praktiske oplysninger: Kl. 8.30-10.30 Mødets tema Temamøde vedr. etableringslyst og iværksætteri

Læs mere

Innovations- og Medborgerskabsudvalget. 1. Godkendelse af dagsorden...1. 2. 15/3626 Politik for aktivt medborgerskab...1

Innovations- og Medborgerskabsudvalget. 1. Godkendelse af dagsorden...1. 2. 15/3626 Politik for aktivt medborgerskab...1 Referat Innovations- og Medborgerskabsudvalget Tid Mandag den 4. maj 2015 - kl. 15:30 Sted Mødelokale 4 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. 15/3626 Politik for aktivt

Læs mere

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning Notat Spørgsmål til projektoplæg vedr. bredbånd i Nordjylland BRN-direktionen behandlede på deres møde d.3.marts et oplæg til projekt vedr. bredbånd i Nordjylland. BRN-direktionen stillede en række spørgsmål

Læs mere

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 22. maj 2012. Mødetidspunkt: 17:00

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 22. maj 2012. Mødetidspunkt: 17:00 Ekstraordinært møde Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier (O), Mette

Læs mere

2. Besættelse af stillingen som beredskabsdirektør (FOR LUKKEDE

2. Besættelse af stillingen som beredskabsdirektør (FOR LUKKEDE Forum: Fælles beredskab Politisk Forberedelsesgruppe Dato: 25. juni 2015 Tid: kl. 15.00 16.00 Sted: Glostrup Rådhus, møderum Landskrona Mødedeltagere: Steen Christiansen (Albertslund), Ib Terp (Brøndby),

Læs mere

Fritids- og Kulturudvalget

Fritids- og Kulturudvalget Referat Dato: Tirsdag den Mødetid: 19:00-20:10 Mødelokale: Mødelokale B105 Medlemmer: Daniel Donoso (F), Ekrem Günbulut (A), Frederik A. Hansen (V), Jesper Kirkegaard (C), Merete Scheelsbeck (C), Steffen

Læs mere

ERHVERVSUDVIKLINGSRÅD

ERHVERVSUDVIKLINGSRÅD XxxxREBILD KOMMUNES ERHVERVSUDVIKLINGSRÅD Referat tirsdag den 3. september 2013 Mødested: Business Park Nord Praktiske oplysninger: Kl. 8.30-10.30 Mødets tema Temamøde vedr. etableringslyst og iværksætteri

Læs mere

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol Fritids- og Kulturudvalget Beslutningsprotokol Dato: 14. maj 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 15:00-18:10 Eskild Andersen, Formand (A) Gitte Krogh (V) Runa Christensen (V) Marianne Jensen

Læs mere

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 23 TORSDAG DEN 18. SEPTEMBER 2008, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Erhvervs- og Fritidsudvalget 18. september 2008 Side:

Læs mere

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 2. Mødedato Onsdag den 14.

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 2. Mødedato Onsdag den 14. Dagsorden med vedtagelser Åben Mødested Administrationscentret Mødelokale 2 Mødedato Onsdag den 14. april 2010 Mødetidspunkt Kl. 13.00 Bemærkninger Møde med Væksthus Hovedstadsregionen kl. 13.15-14.15

Læs mere

Direktionen BESLUTNINGSREFERAT

Direktionen BESLUTNINGSREFERAT Direktionen BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 250, rådhuset Dato: Onsdag den 4. februar 2015 Start kl.: 9:00 Slut kl.: 13:00 Medlemmer: Fraværende: Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt (formand) Velfærdsdirektør

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Sted: Kystvejens Konferencecenter i Grenaa Dato: Torsdag den 26. marts 2015 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 17:45 Medlemmer: Fraværende: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann

Læs mere

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune Notat Bilag: Kommissorium 1.0 Den 30. januar 2014 Kommissorium for Medborgerskabsudvalget Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Baggrund Byrådet vedtog 6. november 2013 at nedsætte et Medborgerskabsudvalg

Læs mere

Hedensted Kommune. Referat. Udvalget for Fritid & Fællesskab. Mødedato: 12. januar 2015. Mødetidspunkt: Kl. 14:00 15:15. Mødelokale 4 Hedensted Rådhus

Hedensted Kommune. Referat. Udvalget for Fritid & Fællesskab. Mødedato: 12. januar 2015. Mødetidspunkt: Kl. 14:00 15:15. Mødelokale 4 Hedensted Rådhus Referat Mødetidspunkt: Kl. 14:00 15:15 Mødested: Mødelokale 4 Hedensted Rådhus Deltagere:, Hans Vacker, Allan Petersen, Torsten Sonne Petersen, Hans Henrik Rolskov Fraværende: Bemærkninger: Sidetal: 2

Læs mere

Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 12. APRIL 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7

Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 12. APRIL 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7 Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 12. APRIL 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7 Indholdsfortegnelse 45 REVA institution 46 Rådighedsbeløb

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

Referat fra møde i Folkeoplysningsudvalget onsdag den 12. december 2007. Mødet startede kl. 19:00 i Mødelokale 2, Lejre

Referat fra møde i Folkeoplysningsudvalget onsdag den 12. december 2007. Mødet startede kl. 19:00 i Mødelokale 2, Lejre Referat fra møde i onsdag den 12. december 2007 Mødet startede kl. 19:00 i Mødelokale 2, Lejre Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden 12.12.07... 3 2. FOU - Efterretninger 12.12.07... 4

Læs mere

Referat fra mødet i Folkeoplysningsrådet. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Folkeoplysningsrådet. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Referat fra mødet i Folkeoplysningsrådet (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 4. marts 2015 Mødested: Mødelokale 620 Gothersgade 20, 7000 Fredericia Mødetidspunkt: Kl. 17:00-19:00 Medlemmer:

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 13 TIRSDAG DEN 7. OKTOBER 2008, KL. 17.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Folkeoplysningsudvalget 7. oktober 2008 Side: 2 Fraværende: Kurt

Læs mere

Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2

Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2 Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2 Indholdsfortegnelse 039. Meddelelser til Ældrerådets møde den 27. august 2010 75 040. Budget 2011-2014

Læs mere

Brønderslev Kommune. Fritids- og Kulturudvalget. Referat

Brønderslev Kommune. Fritids- og Kulturudvalget. Referat Brønderslev Kommune Fritids- og Kulturudvalget Referat Dato: 29. marts 2007 Lokale: Mødelokale 272, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: kl. 15.00-17.40 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/22 Strategi

Læs mere

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale: Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Fraværende: Carsten Dinsen Andersen Gruppemøder: 20. februar 2006 19 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Referat fra møde i Udvalget for Børn & Ungdom onsdag den 13. januar 2010. Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre

Referat fra møde i Udvalget for Børn & Ungdom onsdag den 13. januar 2010. Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre Referat fra møde i onsdag den 13. januar 2010 Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden...3 2. BU - Valg af næstformand...4 3. ØU - Udvalgets mødeplan

Læs mere

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere

1. Godkendelse af dagsorden...1. 2. 14/10917 Fagudvalgshøring af udkast til Planstrategi 2015 hos KFU (Lukket sag)...2

1. Godkendelse af dagsorden...1. 2. 14/10917 Fagudvalgshøring af udkast til Planstrategi 2015 hos KFU (Lukket sag)...2 Referat Kultur- og Fritidsudvalget Tid Torsdag den 13. august 2015 - kl. 15:00 Sted Mødelokale 4 Afbud Lars Kristian Pedersen Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. 14/10917

Læs mere

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst

Læs mere

Følgende sager behandles på mødet

Følgende sager behandles på mødet Sundhedsudvalget Referat fra ordinært møde Kenneth Kristensens kontor Torsdag 27.09.2012 kl. 16:00 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Interesseforum på Louiselund 3 Implementering af

Læs mere

Referat. Mødedato: 21. november 2013. Rådhus. Starttidspunkt for møde: 17:00. Signe Vorting, Birthe Frikke, Jens Thysen, Svend F.

Referat. Mødedato: 21. november 2013. Rådhus. Starttidspunkt for møde: 17:00. Signe Vorting, Birthe Frikke, Jens Thysen, Svend F. Mødedato: 21. november 2013 Mødelokale: Byrådssalen, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde: 17:00 Fraværende: Peter Christensen, Signe Vorting, Birthe Frikke, Jens Thysen, Svend F. Sørensen 21. november

Læs mere

Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 30. oktober 2013 Mødested: Meldahls Rådhus Udvalgsværelset Mødetidspunkt: Kl. 15:00-17:00 Medlemmer: Formand:

Læs mere

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk Dagsorden med vedtagelser Åben Mødested Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk Mødedato Onsdag den 6. april 2011 Mødetidspunkt Kl. 13.15 Bemærkninger Medlemmer Fra forvaltningen BEMÆRK ændret mødested

Læs mere

Referat fra mødet i Miljøudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Referat fra mødet i Miljøudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Referat fra mødet i Miljøudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 28. august 2013 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 8:00-10:00 Medlemmer: Fraværende:

Læs mere

Ældreråd. Åben Referat. Lokale 2, St. Heddinge, Rådhuset, Rådhuspladsen 4, St. Heddinge Mødelokale 2 08. juni 2015 Kl. 10:15-12:15

Ældreråd. Åben Referat. Lokale 2, St. Heddinge, Rådhuset, Rådhuspladsen 4, St. Heddinge Mødelokale 2 08. juni 2015 Kl. 10:15-12:15 Åben Referat Lokale 2, St. Heddinge, Rådhuset, Rådhuspladsen 4, St. Heddinge Mødelokale 2 08. juni 2015 Kl. 10:15-12:15 Medlemmer: Flemming Pihl, Marianne Jensen, Lilly Meisner Pedersen, Oda Petersen,

Læs mere

Referat fra mødet i Direktion. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Direktion. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Referat fra mødet i Direktion (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Fredag den 8. august 2014 Mødested: Mødelokale 505 Mødetidspunkt: Kl. 8:30-11:30 Medlemmer: Karen Heebøll Michael Holst Vibeke

Læs mere

1. Økonomirapport pr. 30.04.2005. Åben sag 2. Forslag til Kommuneplan 2005 Åben sag 3. Fælles omsorgssystem til Ny Frederikshavn Kommune.

1. Økonomirapport pr. 30.04.2005. Åben sag 2. Forslag til Kommuneplan 2005 Åben sag 3. Fælles omsorgssystem til Ny Frederikshavn Kommune. Page 1 of 9 Referat Socialudvalget Ordinært møde Dato Tid Sted NB. 7. juni 2005 17:00 Mødelokale 8 Fraværende Til stede Indholdsfortegnelse 1. Økonomirapport pr. 30.04.2005. Åben sag 2. Forslag til Kommuneplan

Læs mere

Dagsorden. Pkt. 1. Godkendelse af dagsordenen. Pkt. 2. Økonomi. Pkt. 3, Høringssvar. Pkt. 4. Orientering fra formanden.

Dagsorden. Pkt. 1. Godkendelse af dagsordenen. Pkt. 2. Økonomi. Pkt. 3, Høringssvar. Pkt. 4. Orientering fra formanden. MødeNr 10 Mødetype Ordinært møde Dato - Tidspunkt 24. oktober 2014 kl. 9.30 12.30 Sted Grønnegadecentret 1. sal Nellike Deltagere Alle med undtagelse af Finn Frandsen Referent Birgit Vejby Afbud Finn Frandsen

Læs mere

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 8. august 2011. Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 8. august 2011. Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Referat mandag den 8. august 2011 Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Indholdsfortegnelse 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden...1 2. SSÆ - Orienteringssager...2 3. Person - SSÆ - Orientering om formandsbeslutning

Læs mere

Sekretariatsledelsen. Tirsdag 10. februar 2015. Morsø Kommune Holgersgade 2 7900 Nykøbing Mors

Sekretariatsledelsen. Tirsdag 10. februar 2015. Morsø Kommune Holgersgade 2 7900 Nykøbing Mors Sekretariatsledelsen Tirsdag 10. februar 2015 Morsø Kommune Holgersgade 2 7900 Nykøbing Mors 1 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsordenen 2. Opsamling fra seneste møder: bestyrelsen og erhvervsforum 23.1

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen Notat Side 1 af 6 Til Børn og Unge-udvalget Til Drøftelse Kopi til Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidst i lyset af folkeskolereformen Baggrund SF har ultimo april 2015 fremsat et byrådsforslag

Læs mere

Referat fra Økonomiudvalgets møde den 30. oktober 2006 kl. 15.00 på Aars Rådhus.

Referat fra Økonomiudvalgets møde den 30. oktober 2006 kl. 15.00 på Aars Rådhus. Referat fra Økonomiudvalgets møde den 30. oktober 2006 kl. 15.00 på Aars Rådhus. Indholdsfortegnelse PUNKTER VEDR. VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 125. Ansøgning om støtte fra Plan09 midler til udarbejdelse af

Læs mere

Notat. Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland

Notat. Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland Notat Direktionen Journalnr: 88.20.08-P20-1-14 Ref.: Lars Peter Schou Dato: 13-02-2014 Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland De nordjyske kommuner er med forbehold for politisk

Læs mere

Referat fra mødet i Direktion. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Direktion. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Referat fra mødet i Direktion (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Fredag den 4. april 2014 Mødested: Mødelokale 505 Mødetidspunkt: Kl. 8:30-11:30 Medlemmer: Holger Spangsberg Karen Heebøll Vibeke

Læs mere

1. Godkendelse af dagsorden...1. 2. 14/11848 Flishåndtering på Assens Havn...1. 3. Eventuelt...3

1. Godkendelse af dagsorden...1. 2. 14/11848 Flishåndtering på Assens Havn...1. 3. Eventuelt...3 Referat Miljø- og Teknikudvalget Tid Tirsdag den 19. august 2014 - kl. 16:00 Sted Mødelokale 4, Mødet starter kl. 16.00 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. 14/11848

Læs mere

MED-udvalget for Sundhed, Omsorg og Beskæftigelse. Beslutningsprotokol

MED-udvalget for Sundhed, Omsorg og Beskæftigelse. Beslutningsprotokol Beslutningsprotokol Dato: 08. september Lokale: 120, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:00-15:00 Henrik Aarup-Kristensen Hanne Sander Jensen Susanne Aabenhus Kristina Randrup Lene Svenningsen Else Marie

Læs mere

Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningsudvalget Referat Folkeoplysningsudvalget Folkeoplysningsudvalget Dato 27. januar 2015 Tid 15:00 Sted ML 0.28 NB. Fraværende Børge Jensen Stedfortræder Medlemmer Steen Jensen (Frederikshavn Ungdoms Fællesråd) -

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

REFERAT UNGDOMSSKOLEBESTY RELSEN 2010

REFERAT UNGDOMSSKOLEBESTY RELSEN 2010 REFERAT UNGDOMSSKOLEBESTY RELSEN 2010 DATO: 24-11-2010 STED: THORSENSVEJ 11, 2, 4800 NYKØBING F. TIDSPUNKT: KL. 19.00 FRAVÆRENDE: AFBUD: BENEDICTE DREJER, BRIAN KROG, MIKKEL ØRSØE, HENRIK STAMPE Orientering

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Vesthimmerlands Kommune

Vesthimmerlands Kommune Vesthimmerlands Kommune Teknisk udvalg Formand: Uffe Bro Erik Nielsen, Mads Krarup, Kaj Wisti Lassen, Birgitte Tetzlaff, Niels Krebs Hansen, Ib Johansen. tirsdag den 7. november 2006 kl. 12:00 i Farsø

Læs mere

Referat af ordinært bestyrelsesmøde, tirsdag 4. februar 2013 kl. 18:00, på Blovstrød Skole, lokale 35.

Referat af ordinært bestyrelsesmøde, tirsdag 4. februar 2013 kl. 18:00, på Blovstrød Skole, lokale 35. Andelsboligforeningen Lundegaard Bestyrelse Referat -møde den 4. februar 2014 kl.18:00 Referat af ordinært bestyrelsesmøde, tirsdag 4. februar 2013 kl. 18:00, på Blovstrød Skole, lokale 35. Deltagere:

Læs mere

Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget

Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget Dagsorden åben Mødedato 17. juni 2014 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Gentofte Sportspark, lokale 24 ved Ishallen Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Referat. Klima- og Miljøudvalget. Møde nr.: 1/2013 Dannet den: Tirsdag den 22-01-2013 Mødedato: Mandag den 21-01-2013 Mødetidspunkt: 17:30-19:00

Referat. Klima- og Miljøudvalget. Møde nr.: 1/2013 Dannet den: Tirsdag den 22-01-2013 Mødedato: Mandag den 21-01-2013 Mødetidspunkt: 17:30-19:00 Referat Klima- og Miljøudvalget Møde nr.: 1/2013 Dannet den: Tirsdag den 22-01-2013 Mødedato: Mandag den 21-01-2013 Mødetidspunkt: 17:30-19:00 Mødested: Mødelokale TF Medlemmer Svend-Erik Jakobsen (SEJ)

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Referat Økonomiudvalget 2014-17. Indkaldelse. Mødedato: 11. november 2014. Tidspunkt: 16:40. Mødenr.: Mødelokale 10, Ringe.

Referat Økonomiudvalget 2014-17. Indkaldelse. Mødedato: 11. november 2014. Tidspunkt: 16:40. Mødenr.: Mødelokale 10, Ringe. 2014-17 Referat Økonomiudvalget Mødedato: 11. november 2014 Tidspunkt: 16:40 Mødenr.: Sted: Deltagere: Mødelokale 10, Ringe Indkaldelse Christian Thygesen Hans Jørgensen Kristian Nielsen Jens Elmgreen

Læs mere

Udvalg for Anlæg og Miljø. Dagsorden

Udvalg for Anlæg og Miljø. Dagsorden Forside 88 Dagsorden Møde tirsdag den 21. april 2015, kl. 14.00 Forvaltning for Anlæg og Miljøs mødelokale Medlemmer Mille Søvndal Pedersen (IA) Formand Poul Hansen (supp. for Justus Hansen (D) Allan Pertti

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kultur- og Fritidsudvalget den 13-10-2010, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kultur- og Fritidsudvalget Protokol Onsdag den 13. oktober 2010 kl. 08:30 afholdt Kultur- og Fritidsudvalget møde i Udvalgsværelse

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningsudvalget Folkeoplysningsudvalget Referat Dato: Tirsdag den 19. marts 2013 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 068 mødelokale på Rådhuset Birgit Skytte (formand), Sonja Fladstrand, Annette

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT for Sundhedsudvalgets møde den 8. februar 2007 Kl. 16.30 Mødelokale 2 v. Kultur og Fritid Tilgår pressen Fraværende: Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Konstituering af Sundhedsudvalget

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Formål med aftalen: Denne aftale indgås mellem Dansk Røde Kors Assens afdeling og Assens Kommune. Formålet med aftalen

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Hedensted Kommune. Referat. Udvalget for Fritid & Fællesskab. Mødedato: 6. oktober 2014. Mødetidspunkt: Kl. 16.00-19.00

Hedensted Kommune. Referat. Udvalget for Fritid & Fællesskab. Mødedato: 6. oktober 2014. Mødetidspunkt: Kl. 16.00-19.00 Referat Mødetidspunkt: Kl. 16.00-19.00 Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale 4 Deltagere:, Hans Vacker, Allan Petersen, Torsten Sonne Petersen, Hans Henrik Rolskov Fraværende: Bemærkninger: Program Kl.

Læs mere

Møde i den midlertidige bestyrelse for Professionshøjskolen VIA. Møde 2007-5

Møde i den midlertidige bestyrelse for Professionshøjskolen VIA. Møde 2007-5 Møde i den midlertidige bestyrelse for Professionshøjskolen VIA Møde 2007-5 Mødet afholdes: Mandag den 29. oktober, kl. 16.00 til 18.00, på Jydsk Pædagog-Seminarium, lokale U104, Skejbyvej 29, 8240 Risskov.

Læs mere

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26.

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 26. september 2013 Aktivt medborgerskab Indstillingen indeholder forslag til styrkelse af aktivt medborgerskab ved at nedsætte et medborgerskabsudvalg

Læs mere

Referat af Regionsbestyrelsesmøde, tirsdag den 15. juni 2010, kl. 14-17.30

Referat af Regionsbestyrelsesmøde, tirsdag den 15. juni 2010, kl. 14-17.30 Danske Fysioterapeuter i Region Syddanmark Referat af Regionsbestyrelsesmøde, tirsdag den 15. juni 2010, kl. 14-17.30 Mødet afholdes v. Fysioterapeutuddannelsen i Odense, Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense

Læs mere

Fritids- og Kulturudvalget. Referat

Fritids- og Kulturudvalget. Referat Fritids- og Kulturudvalget Referat Dato: 13. august 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 15:00-17:00 Eskild Andersen, Formand (A) Gitte Krogh (V) Runa Christensen (V) Marianne Jensen (A)

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 22. januar 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Fokusområde - Aktiviteter for flygtninge i Lejre Kommune...

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet. * Der afholdes formøde for politikere kl. 9.00-10.

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet. * Der afholdes formøde for politikere kl. 9.00-10. BESLUTNINGER Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet * Der afholdes formøde for politikere kl. 9.00-10.00 * Der afholdes formøde

Læs mere

Tønder Kommune Kultur- og Fritidsudvalget. Dagsorden. Mødedato: 4. september 2013. lokale 121. Starttidspunkt for møde: 15:00.

Tønder Kommune Kultur- og Fritidsudvalget. Dagsorden. Mødedato: 4. september 2013. lokale 121. Starttidspunkt for møde: 15:00. Mødedo: 4. september 2013 Mødelokale: Tønder Rådhus, lokale 121 Starttidspunkt for møde: 15:00 Fraværende: 4. september 2013 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side Åbne dagsordenspunkter 1 Anden placering

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 7. maj 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 7. maj 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 7. maj 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Temadrøftelse - Professor Bjarne Ibsen SDU - Indlæg vedrørende

Læs mere

1. Godkendelse af dagsordenen...1. 2. 12/14541 Finansrapport pr. 31. juli 2014...1

1. Godkendelse af dagsordenen...1. 2. 12/14541 Finansrapport pr. 31. juli 2014...1 Referat Økonomiudvalget Tid Mandag den 15. september 2014 - kl. 13:00 Sted Mødelokale 3 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsordenen...1 2. 12/14541 Finansrapport pr. 31. juli 2014...1

Læs mere

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker.

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 71,0 77,6 62,4 Administration og information Rekruttering af elever 58,7 71,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 72,4 72,1

Læs mere

Åbent Referat. til. Virksomheds-MED, Social- og Sundhedsafdelingen

Åbent Referat. til. Virksomheds-MED, Social- og Sundhedsafdelingen Åbent Referat til Mødedato: Fredag den 22. november Mødetidspunkt: 8:00-9:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Titan - Mellemgang 1. sal Christel Zøhner, Pia Maria Nielsen, Sanne Schroll, Kirsten

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Ny Tønder Kommune Kultur- og FritidsudvalgetBeslutningsprotokol. Beslutningsprotokol. Mødedato: 16. november 2006

Ny Tønder Kommune Kultur- og FritidsudvalgetBeslutningsprotokol. Beslutningsprotokol. Mødedato: 16. november 2006 Beslutningsprotokol Mødedato: 16. november 2006 Mødelokale: Løgumkloster Rådhus, udvalgsværelse 1 Starttidspunkt for møde 15:00 Sluttidspunkt for møde 16:00 Fraværende: Johan Sørensen 16. november 2006

Læs mere

Referat for Ældrerådsmøde den 11. september 2007 kl. 09:30 På administrationsbygningen i Farsø Lokale 500

Referat for Ældrerådsmøde den 11. september 2007 kl. 09:30 På administrationsbygningen i Farsø Lokale 500 Referat for Ældrerådsmøde den 11. september 2007 kl. 09:30 På administrationsbygningen i Farsø Lokale 500 Indholdsfortegnelse 39. Orientering fra Ældrerådets formand... 48 40. Orientering fra Sundhedsforvaltningen...

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 30-08-2011. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 30-08-2011. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Mødedato:. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 18:45 REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. Budget 2012-2015 - opfølgning på budgetseminar, udmelding af rammer m.v. 533 Underskriftsside

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere